Den almene boligsektors styring - DEAS
Den almene boligsektors styring - DEAS Den almene boligsektors styring - DEAS
som allerede nævnt forhøjet til 2 /3 fra 2008 og frem. For det andet blev det gjort lettere for Landsbyggefonden at indregne boligorganisationernes egenkapital i fondens fordeling af sin støtte til renovering. Dispositionsfonden kan nu yde løbende ydelsesstøtte til renovering og Landsbyggefonden fik mulighed for at kræve, at dispositionsfonden på sigt refunderer en del af Landsbyggefondens renoveringsstøtte. Endelig indførtes i 2006, at dispositionsfonden dækker tab ved lejeledighed. Også hvad angår den samlede driftsøkonomi kan en række af de nuværende, bærende principper henføres til 1992-rapporten. Blandt de centrale principper, der blev fastsat i forlængelse af rapporten, var: 358 358 at udgifter og indtægter på de enkelte delområder skulle synliggøres gennem et bruttokonteringsprincip. at der skulle være kostægte budgettering på administrationsområdet, som også omfattede byggesagsbehandlingen. at kapitalforvaltningen skulle ske på baggrund af en minimums- og maksimumsrente fastsat på baggrund af diskontoen. at boligorganisationen kan oppebære en nettorenteindtægt, og at en eventuel tilbageførsel af sådanne renteindtægter til afdelingerne skal ske som rentetilskrivning eller tilskud, og ikke via modregning i form af et lavere administrationsbidrag. Disse principper er alle fortsat gældende. Hvad angår reglerne for anbringelse af opsparede midler, var der allerede før 1992-rapporten en relativt restriktiv linie, som indebar, at midler som hovedregel kun kunne placeres som indestående i danske pengeinstitutter eller i visse obligationer, som var noteret på fondsbørsen i København. På dette punkt har der været en række efterfølgende justeringer, dels i forbindelse med at nye produkter er blevet relevante på det finansielle marked, først og fremmest investeringsforeninger, dels som følge af EU-harmoniseringer, der blandt andet har gjort det muligt at erhverve aktiver, som er udstedt i andre EU-lande. DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING
10.5. Styringens karakter Styringen på området tager udgangspunkt i, at boligorganisationerne er nonprofit-organisationer, der skal løse en boligsocial opgave. Der skal derfor være sikkerhed for, at der ikke utilsigtet genereres overskud i sektoren, ligesom der skal være sikkerhed for, at driften af boligorganisationerne såvel som af afdelingerne er forsvarlig og rationel og med de lavest mulige forvaltningsudgifter. Herudover skal reglerne medvirke til en sikker forvaltning af lejernes penge, give boligorganisationerne et økonomisk arbejdsgrundlag samt skabe gennemsigtighed i boligorganisationernes økonomi. En del forhold på området er reguleret af årsregnskabsloven. Der er imidlertid fastsat særregler om egenkapital, driftsøkonomi og regnskabsopbygning mv. På baggrund af de overordnede hensyn til på den ene side konsolidering og på den anden side til non-profit er der tale om en entydig statslig styring af både opbygning og anvendelse af midler i egenkapitalen og af boligorganisationens muligheder for at generere indtægter og afholde udgifter, mens kommunernes styringsrolle på området er stærkt begrænset. For så vidt angår anvendelsen af egenkapitalen, er der tale om rammer inden for hvilke boligorganisationerne kan agere. For arbejdskapitalen er rammen relativt bred, og boligorganisationerne har inden for deres overordnede formål stor frihed til at beslutte anvendelsen. For dispositionsfonden er der fastsat mere detaljerede regler både om anvendelsen og støtteformen (lån, tilskud mv.), ligesom der er forskellige restriktioner, såfremt midlerne er under et vist niveau. På den anden side har boligorganisationerne relativ stor frihed til uden indblanding udefra at beslutte den konkrete anvendelse. Med hensyn til egenkapitalens oprindelse, størrelse og fordeling mellem de enkelte dele af egenkapitalen og Landsbyggefonden er reguleringen intensiv, og der er relativt få frihedsgrader for boligorganisationerne. Endelig er der for driftsøkonomien tale om en relativt stram regulering, som dog efterlader boligorganisationen med valgmuligheder på en række områder. For administrationsudgifter og -indtægter er der krav om kostægthed og dermed en høj grad af gennemsigtighed, men det betyder ikke, at der ikke er et udstrakt 359 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 359
- Page 309: Endelig konkluderer undersøgelsen,
- Page 312 and 313: 9.3. Regelindhold 9.3.1. Hovedform
- Page 314 and 315: Kommunale ejendomme - serviceareale
- Page 316 and 317: de boligorganisationer eller disses
- Page 318 and 319: De nuværende regler for de almene
- Page 320 and 321: fastsat - at styre/godkende aktivit
- Page 322 and 323: I forlængelse heraf kan der være
- Page 324 and 325: 322 322 at boligorganisationerne f
- Page 326 and 327: Med udgangspunkt i denne model er s
- Page 328 and 329: Forslag 9.2: Det foreslås, at komm
- Page 330 and 331: gå aftaler om, hvilke sideaktivite
- Page 332 and 333: ternet forbindelse og netværk) eft
- Page 334 and 335: 9.7.7. Forbedrede regler vedrørend
- Page 337 and 338: Kapitel 10. Boligorganisationernes
- Page 339 and 340: diverse tilskud, herunder især ove
- Page 341 and 342: Tabel 10.1. Arbejdskapitalens penge
- Page 343 and 344: Anvendelse af dispositionsfondens m
- Page 345 and 346: Anvendelsesformål Støtteform Sær
- Page 347 and 348: Figur 10.2. Boligorganisationernes
- Page 349 and 350: indbetalingerne vil være meget sk
- Page 351 and 352: Tabel 10.3. Boligorganisationernes
- Page 353 and 354: Udover at boligorganisationen som n
- Page 355 and 356: Opgøres nettorenteindtægterne som
- Page 357 and 358: Udover at udbetale tilskud har orga
- Page 359: Dispositionsfonden fik udvidet sit
- Page 363 and 364: Opbygning af arbejdskapital En vis
- Page 365 and 366: Dispositionsfonden skal som den and
- Page 367 and 368: oligorganisationernes virksomhed ik
- Page 369 and 370: Det foreslås derfor, at den gælde
- Page 371 and 372: Efter de gældende regler kan der o
- Page 373: 10.7.9. Øvrige forslag Forslag 10.
- Page 376 and 377: Endelig kan peges på den rolle, so
- Page 378 and 379: oliger. I opgørelsen medregnes det
- Page 380 and 381: 11.3.4. Indretningskrav Efter de g
- Page 382 and 383: fonden blev oprettet i 1986 og har
- Page 384 and 385: For rådgivere vedrører nøgletall
- Page 386 and 387: Med indførelsen af BOSSINF-STB er
- Page 388 and 389: som tilsagnsvilkår er blevet still
- Page 390 and 391: Med indførelsen af nøgletal i byg
- Page 392 and 393: 390 390 5. Samlet udbud (planlægge
- Page 394 and 395: Samlet trækker dette i retning af
- Page 396 and 397: I et lidt længere perspektiv er de
- Page 398 and 399: Den nuværende mål- og rammestyrin
- Page 400 and 401: 398 398 2. At give bygherrer, rådg
- Page 402 and 403: endnu højere byggekvalitet næppe
- Page 404 and 405: lighed i bygningernes levetid. En s
- Page 406 and 407: Lette kollektivboliger er i tidsrum
- Page 408 and 409: Almene ældreboliger, herunder ust
som allerede nævnt forhøjet til 2 /3 fra 2008 og frem. For det andet blev det gjort<br />
lettere for Landsbyggefonden at indregne boligorganisationernes egenkapital i<br />
fondens fordeling af sin støtte til renovering. Dispositionsfonden kan nu yde<br />
løbende ydelsesstøtte til renovering og Landsbyggefonden fik mulighed for at<br />
kræve, at dispositionsfonden på sigt refunderer en del af Landsbyggefondens<br />
renoveringsstøtte.<br />
Endelig indførtes i 2006, at dispositionsfonden dækker tab ved lejeledighed.<br />
Også hvad angår den samlede driftsøkonomi kan en række af de nuværende,<br />
bærende principper henføres til 1992-rapporten.<br />
Blandt de centrale principper, der blev fastsat i forlængelse af rapporten, var:<br />
358 358<br />
at udgifter og indtægter på de enkelte delområder skulle synliggøres<br />
gennem et bruttokonteringsprincip.<br />
at der skulle være kostægte budgettering på administrationsområdet,<br />
som også omfattede byggesagsbehandlingen.<br />
at kapitalforvaltningen skulle ske på baggrund af en minimums- og<br />
maksimumsrente fastsat på baggrund af diskontoen.<br />
at boligorganisationen kan oppebære en nettorenteindtægt, og at en<br />
eventuel tilbageførsel af sådanne renteindtægter til afdelingerne skal ske<br />
som rentetilskrivning eller tilskud, og ikke via modregning i form af et<br />
lavere administrationsbidrag.<br />
Disse principper er alle fortsat gældende.<br />
Hvad angår reglerne for anbringelse af opsparede midler, var der allerede før<br />
1992-rapporten en relativt restriktiv linie, som indebar, at midler som hovedregel<br />
kun kunne placeres som indestående i danske pengeinstitutter eller i visse<br />
obligationer, som var noteret på fondsbørsen i København. På dette punkt har<br />
der været en række efterfølgende justeringer, dels i forbindelse med at nye produkter<br />
er blevet relevante på det finansielle marked, først og fremmest investeringsforeninger,<br />
dels som følge af EU-harmoniseringer, der blandt andet har<br />
gjort det muligt at erhverve aktiver, som er udstedt i andre EU-lande.<br />
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING
Change language