Den almene boligsektors styring - DEAS
Den almene boligsektors styring - DEAS Den almene boligsektors styring - DEAS
Figur 10.3. Boligorganisationernes fordeling af tilskud til deres afdelinger, kr. pr. bolig, 2006 Kr. pr. bolig 354 354 800 600 400 200 0 -200 -400 -600 -800 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Deciler Anm.: De almene boliger, der tilhører en organisation, som har udbetalt tilskud (svarende til 72 pct. af alle almene boliger), er rangordnet efter differencen mellem det faktisk modtaget tilskud pr. bolig, og det tilskud der ville havde været modtaget, hvis det blev fordelt ligeligt – det vil sige organisationens gennemsnitlige udbetaling pr. bolig. Derefter er boligerne opdelt i 10 lige store grupper (deciler). Inden for hvert decil er der beregnet den gennemsnitlige forskel pr. bolig for de boliger, der i decilet. Kilde: Velfærdsministeriets database for almene boligafdelingers regnskaber Af figur 10.3 fremgår, at 70-80 pct. (2.-3. til 9. decil) af boligerne har modtaget tilskud, der stort set svarer til gennemsnittet (ingen forskel). Organisationerne fordeler således typisk tilskud til deres afdelinger ligeligt i forhold til afdelingernes størrelse. Der er dog også afdelinger, som modtager et tilskud, der er væsentligt forskelligt fra et ligeligt fordelt tilskud. De 10 pct. af boligerne, som har modtaget mindst i forhold til et tilskud af denne type har i gennemsnit modtaget godt 500 kr. mindre. Omvendt har de 10 pct. af boligerne, som har modtaget mest, modtaget godt 700 kr. mere, end hvis organisationerne havde fordelt tilskuddene ligeligt. DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING
Udover at udbetale tilskud har organisationerne, som nævnt, mulighed for at låne ud af midlerne til deres afdelinger til en forrentning, der højst må udgøre diskontoen plus 1 pct. point. Denne type lån udgjorde i 2006 ca. 4 pct. af de samlede forvaltede midler. Øvrige udgifter og indtægter Udover de nævnte udgifter og indtægter oppebærer boligorganisationen indtægter i forbindelse med indbetaling af afdelingernes bidrag mv. til dispositionsfonden. Indtægten svarer til en udgift af samme størrelse. Endelig kan boligorganisationen have ekstraordinære udgifter og diverse/ekstraordinære indtægter, der ligger uden for de tidligere nævnte kategorier. Ekstraordinære udgifter og indtægter vil dog være usædvanlige i almene boligorganisationer, idet de efter årsregnskabsloven kun omfatter regnskabsbevægelser, der skyldes forhold, som klart adskiller sig fra virksomhedens ordinære drift. Overskud og underskud Det følger af almene boligorganisationers formål, at de ikke har sigte på at generere og udlodde overskud – der er tale om non-profit organisationer. På den anden side er det imidlertid også forudsat, at boligorganisationerne kan indhøste et overskud, der efterfølgende vil kunne henlægges som egenkapital i organisationerne. Efter de gældende regler vil et opstået overskud regnskabsmæssigt skulle håndteres således, at det først og fremmest anvendes til dækning af tidligere års eventuelle underskud. Dernæst overføres overskuddet til arbejdskapitalen eller – hvis arbejdskapitalen har nået et af kommunen fastsat maksimum – til dispositionsfonden. Såfremt boligorganisationen er en garantiorganisation, vil et overskud tillige kunne udbetales til garanterne. Som nævnt må boligorganisationen løbende overveje hvilken størrelse af arbejdskapital, som vil være hensigtsmæssig. Er der tale om et opstået underskud på boligorganisationens regnskab, f.eks. som følge af svigtende administrationsindtægter eller manglende midler til afholdelse af mindsterenter ved kapitalforvaltning, skal det dækkes af arbejdskapitalen, som i den forbindelse vil kunne blive negativ. Underskud på boligorganisationens drift skal budgetteres afviklet i det nærmest følgende regnskabsår. 355 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 355
- Page 305 and 306: Figur 1, bilag 1. Venteliste for ud
- Page 307 and 308: familier, indvandrere og grupperne
- Page 309: Endelig konkluderer undersøgelsen,
- Page 312 and 313: 9.3. Regelindhold 9.3.1. Hovedform
- Page 314 and 315: Kommunale ejendomme - serviceareale
- Page 316 and 317: de boligorganisationer eller disses
- Page 318 and 319: De nuværende regler for de almene
- Page 320 and 321: fastsat - at styre/godkende aktivit
- Page 322 and 323: I forlængelse heraf kan der være
- Page 324 and 325: 322 322 at boligorganisationerne f
- Page 326 and 327: Med udgangspunkt i denne model er s
- Page 328 and 329: Forslag 9.2: Det foreslås, at komm
- Page 330 and 331: gå aftaler om, hvilke sideaktivite
- Page 332 and 333: ternet forbindelse og netværk) eft
- Page 334 and 335: 9.7.7. Forbedrede regler vedrørend
- Page 337 and 338: Kapitel 10. Boligorganisationernes
- Page 339 and 340: diverse tilskud, herunder især ove
- Page 341 and 342: Tabel 10.1. Arbejdskapitalens penge
- Page 343 and 344: Anvendelse af dispositionsfondens m
- Page 345 and 346: Anvendelsesformål Støtteform Sær
- Page 347 and 348: Figur 10.2. Boligorganisationernes
- Page 349 and 350: indbetalingerne vil være meget sk
- Page 351 and 352: Tabel 10.3. Boligorganisationernes
- Page 353 and 354: Udover at boligorganisationen som n
- Page 355: Opgøres nettorenteindtægterne som
- Page 359 and 360: Dispositionsfonden fik udvidet sit
- Page 361 and 362: 10.5. Styringens karakter Styringen
- Page 363 and 364: Opbygning af arbejdskapital En vis
- Page 365 and 366: Dispositionsfonden skal som den and
- Page 367 and 368: oligorganisationernes virksomhed ik
- Page 369 and 370: Det foreslås derfor, at den gælde
- Page 371 and 372: Efter de gældende regler kan der o
- Page 373: 10.7.9. Øvrige forslag Forslag 10.
- Page 376 and 377: Endelig kan peges på den rolle, so
- Page 378 and 379: oliger. I opgørelsen medregnes det
- Page 380 and 381: 11.3.4. Indretningskrav Efter de g
- Page 382 and 383: fonden blev oprettet i 1986 og har
- Page 384 and 385: For rådgivere vedrører nøgletall
- Page 386 and 387: Med indførelsen af BOSSINF-STB er
- Page 388 and 389: som tilsagnsvilkår er blevet still
- Page 390 and 391: Med indførelsen af nøgletal i byg
- Page 392 and 393: 390 390 5. Samlet udbud (planlægge
- Page 394 and 395: Samlet trækker dette i retning af
- Page 396 and 397: I et lidt længere perspektiv er de
- Page 398 and 399: Den nuværende mål- og rammestyrin
- Page 400 and 401: 398 398 2. At give bygherrer, rådg
- Page 402 and 403: endnu højere byggekvalitet næppe
- Page 404 and 405: lighed i bygningernes levetid. En s
Figur 10.3. Boligorganisationernes fordeling af tilskud til deres afdelinger, kr.<br />
pr. bolig, 2006<br />
Kr. pr. bolig<br />
354 354<br />
800<br />
600<br />
400<br />
200<br />
0<br />
-200<br />
-400<br />
-600<br />
-800<br />
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10<br />
Deciler<br />
Anm.: De <strong>almene</strong> boliger, der tilhører en organisation, som har udbetalt tilskud (svarende<br />
til 72 pct. af alle <strong>almene</strong> boliger), er rangordnet efter differencen mellem det faktisk<br />
modtaget tilskud pr. bolig, og det tilskud der ville havde været modtaget, hvis det blev<br />
fordelt ligeligt – det vil sige organisationens gennemsnitlige udbetaling pr. bolig. Derefter<br />
er boligerne opdelt i 10 lige store grupper (deciler). Inden for hvert decil er der beregnet<br />
den gennemsnitlige forskel pr. bolig for de boliger, der i decilet.<br />
Kilde: Velfærdsministeriets database for <strong>almene</strong> boligafdelingers regnskaber<br />
Af figur 10.3 fremgår, at 70-80 pct. (2.-3. til 9. decil) af boligerne har modtaget<br />
tilskud, der stort set svarer til gennemsnittet (ingen forskel). Organisationerne<br />
fordeler således typisk tilskud til deres afdelinger ligeligt i forhold til afdelingernes<br />
størrelse.<br />
Der er dog også afdelinger, som modtager et tilskud, der er væsentligt forskelligt<br />
fra et ligeligt fordelt tilskud. De 10 pct. af boligerne, som har modtaget<br />
mindst i forhold til et tilskud af denne type har i gennemsnit modtaget godt 500<br />
kr. mindre. Omvendt har de 10 pct. af boligerne, som har modtaget mest, modtaget<br />
godt 700 kr. mere, end hvis organisationerne havde fordelt tilskuddene<br />
ligeligt.<br />
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING
Change language