Den almene boligsektors styring - DEAS
Den almene boligsektors styring - DEAS Den almene boligsektors styring - DEAS
de boligorganisationer eller disses afdelinger er medlem. Kommunalbestyrelsen skal som nævnt forhåndsgodkende indskud i et alment andelsselskab, ligesom kommunalbestyrelsen skal godkende indgåelse af administrationsaftaler med dette. 9.3.3. Kommunalt tilsyn Boligorganisationerne er forpligtet til at indberette alle nye sideaktiviteter og væsentlige ændringer af allerede igangsatte aktiviteter til kommunalbestyrelsen, som skal påse, at aktiviteterne er i overensstemmelse med bekendtgørelsen. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at en aktivitet ikke falder indenfor de almene boligorganisationers formål eller ikke er omfattet af listen over tilladte sideaktiviteter, skal kommunalbestyrelsen påbyde aktiviteten standset. Kommunalbestyrelsen kan herudover påbyde en aktivitet standset, hvis den strider mod kommunale økonomiske eller planlægningsmæssige forhold, herunder energimæssige eller sociale hensyn. Kommunalbestyrelsen skal - jf. gennemgangen ovenfor i afsnit 9.3.2 - godkende følgende sideaktiviteter: 314 314 Etablering af nye erhvervslejemål med henblik på udlejning til skattepligtigt selskab. Erhvervelse af eksisterende ejendomme indeholdende erhvervsarealer. Drift af private udlejningsboliger med kommunal anvisningsret. Drift af private kollegier med kommunal anvisningsret. Indskud i almene andelsselskaber samt indgåelse af administrationsaftaler med disse. Indskud i et særligt selskab, der som forretningsfører forestår ekstern byfornyelse. Indskud i et eksportselskab til salg i udlandet af viden om boligbyggeri og boligadministration. Boligorganisationen har ikke krav på, at kommunalbestyrelsen godkender aktiviteten, selvom betingelserne i bekendtgørelsen for at iværksætte denne er opfyldt. DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING
Har en boligorganisation foretaget indskud i et selskab, skal kommunalbestyrelsen kontrollere boligorganisationens engagement i selskabet. Kommunalbestyrelsen kan afkræve boligorganisationen de oplysninger, som boligorganisationen i kraft af sit indskud er i besiddelse af om selskabet, f.eks. om størrelsen af eventuelle bestyrelseshonorarer. Kommunalbestyrelsen kan endvidere påbyde indskud i selskaber nedbragt eller afviklet. 9.3.4. Klageadgang Beboerklagenævnet træffer afgørelse i tvister om lovligheden af beslutninger truffet af beboerdemokratiske organer - herunder tvister om, hvorvidt en aktivitet falder inden for boligorganisationens formål. Enhver, der har en retlig interesse i sagen, kan indbringe en klage for nævnet, jf. lov om leje af almene boliger. Beboerklagenævnet orienterer kommunalbestyrelsen om sine afgørelser. Har nævnet vurderet, at en aktivitet ligger uden for de almene boligorganisationers formål, skal kommunalbestyrelsen påse, at aktiviteten ikke iværksættes eller påbyde denne standset. 9.4. Reglernes baggrund og sigte Reglerne om de almene boligorganisationers sideaktiviteter skal ses på baggrund af de foregående års debat om grænserne for boligorganisationernes aktiviteter. Det tidligere regelsæt var åbent for fortolkninger, og der herskede i høj grad usikkerhed om, hvor de nævnte grænser konkret skulle drages. Debatten fik i høj grad ”næring” af en række enkeltsager, hvor nogle boligorganisationer havde iværksat aktiviteter, der ikke var forenelige med boligorganisationernes formål. Centralt i debatten var for det første spørgsmålet om, i hvilken udstrækning boligorganisationerne kunne udføre aktiviteter, der også udføres af private virksomheder. På baggrund af den offentlige støtte til opførelse af almene boligafdelinger blev der således peget på, at en udvidet adgang til at udføre sideaktiviteter eventuelt kunne medføre konkurrenceforvridning i forhold til private virksomheder. For det andet blev der peget på, at de pågældende aktiviteter typisk vil kunne indebære en risiko for tab for boligorganisationen og dermed i sidste ende lejerne. 315 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 315
- Page 265 and 266: Kapitel 8. Udlejningsreglerne 8.1.
- Page 267 and 268: Når en bolig bliver ledig, skal de
- Page 269 and 270: Oprykningsventelisten Boligorganisa
- Page 271 and 272: les. Det kan eksempelvis aftales at
- Page 273 and 274: Figur 8.3. Kommuner med områder, h
- Page 275 and 276: Figur 8.4. Omfanget af kommunal anv
- Page 277 and 278: Boks 8.1. Oversigt over hensyn bag
- Page 279 and 280: Kombineret udlejning Reglerne om ko
- Page 281 and 282: Pr. 1. januar 2006 ændredes opsige
- Page 283 and 284: imod kommuner og boligorganisatione
- Page 285 and 286: sig. Ifølge rapporten realiseres d
- Page 287 and 288: til tomgang i en kortere periode og
- Page 289 and 290: at der også i velfungerende afdeli
- Page 291 and 292: De andre boligorganisationer, som m
- Page 293 and 294: Som det fremgår af afsnit 8.3, er
- Page 295 and 296: 8.7.3. Mere fleksibel ordning om op
- Page 297 and 298: Det foreslås at indføre en model
- Page 299 and 300: heden for 100 pct. fleksibel udlejn
- Page 301 and 302: Som det fremgår af afsnit 8.6.2, e
- Page 303 and 304: Ommærkning, herunder hvor den fore
- Page 305 and 306: Figur 1, bilag 1. Venteliste for ud
- Page 307 and 308: familier, indvandrere og grupperne
- Page 309: Endelig konkluderer undersøgelsen,
- Page 312 and 313: 9.3. Regelindhold 9.3.1. Hovedform
- Page 314 and 315: Kommunale ejendomme - serviceareale
- Page 318 and 319: De nuværende regler for de almene
- Page 320 and 321: fastsat - at styre/godkende aktivit
- Page 322 and 323: I forlængelse heraf kan der være
- Page 324 and 325: 322 322 at boligorganisationerne f
- Page 326 and 327: Med udgangspunkt i denne model er s
- Page 328 and 329: Forslag 9.2: Det foreslås, at komm
- Page 330 and 331: gå aftaler om, hvilke sideaktivite
- Page 332 and 333: ternet forbindelse og netværk) eft
- Page 334 and 335: 9.7.7. Forbedrede regler vedrørend
- Page 337 and 338: Kapitel 10. Boligorganisationernes
- Page 339 and 340: diverse tilskud, herunder især ove
- Page 341 and 342: Tabel 10.1. Arbejdskapitalens penge
- Page 343 and 344: Anvendelse af dispositionsfondens m
- Page 345 and 346: Anvendelsesformål Støtteform Sær
- Page 347 and 348: Figur 10.2. Boligorganisationernes
- Page 349 and 350: indbetalingerne vil være meget sk
- Page 351 and 352: Tabel 10.3. Boligorganisationernes
- Page 353 and 354: Udover at boligorganisationen som n
- Page 355 and 356: Opgøres nettorenteindtægterne som
- Page 357 and 358: Udover at udbetale tilskud har orga
- Page 359 and 360: Dispositionsfonden fik udvidet sit
- Page 361 and 362: 10.5. Styringens karakter Styringen
- Page 363 and 364: Opbygning af arbejdskapital En vis
- Page 365 and 366: Dispositionsfonden skal som den and
Har en boligorganisation foretaget indskud i et selskab, skal kommunalbestyrelsen<br />
kontrollere boligorganisationens engagement i selskabet. Kommunalbestyrelsen<br />
kan afkræve boligorganisationen de oplysninger, som boligorganisationen<br />
i kraft af sit indskud er i besiddelse af om selskabet, f.eks. om størrelsen af<br />
eventuelle bestyrelseshonorarer. Kommunalbestyrelsen kan endvidere påbyde<br />
indskud i selskaber nedbragt eller afviklet.<br />
9.3.4. Klageadgang<br />
Beboerklagenævnet træffer afgørelse i tvister om lovligheden af beslutninger<br />
truffet af beboerdemokratiske organer - herunder tvister om, hvorvidt en aktivitet<br />
falder inden for boligorganisationens formål. Enhver, der har en retlig interesse<br />
i sagen, kan indbringe en klage for nævnet, jf. lov om leje af <strong>almene</strong> boliger.<br />
Beboerklagenævnet orienterer kommunalbestyrelsen om sine afgørelser.<br />
Har nævnet vurderet, at en aktivitet ligger uden for de <strong>almene</strong> boligorganisationers<br />
formål, skal kommunalbestyrelsen påse, at aktiviteten ikke iværksættes<br />
eller påbyde denne standset.<br />
9.4. Reglernes baggrund og sigte<br />
Reglerne om de <strong>almene</strong> boligorganisationers sideaktiviteter skal ses på baggrund<br />
af de foregående års debat om grænserne for boligorganisationernes aktiviteter.<br />
Det tidligere regelsæt var åbent for fortolkninger, og der herskede i høj<br />
grad usikkerhed om, hvor de nævnte grænser konkret skulle drages. Debatten<br />
fik i høj grad ”næring” af en række enkeltsager, hvor nogle boligorganisationer<br />
havde iværksat aktiviteter, der ikke var forenelige med boligorganisationernes<br />
formål. Centralt i debatten var for det første spørgsmålet om, i hvilken udstrækning<br />
boligorganisationerne kunne udføre aktiviteter, der også udføres af private<br />
virksomheder. På baggrund af den offentlige støtte til opførelse af <strong>almene</strong> boligafdelinger<br />
blev der således peget på, at en udvidet adgang til at udføre sideaktiviteter<br />
eventuelt kunne medføre konkurrenceforvridning i forhold til private<br />
virksomheder. For det andet blev der peget på, at de pågældende aktiviteter<br />
typisk vil kunne indebære en risiko for tab for boligorganisationen og dermed i<br />
sidste ende lejerne.<br />
315<br />
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 315