Den almene boligsektors styring - DEAS
Den almene boligsektors styring - DEAS Den almene boligsektors styring - DEAS
Anvisningen bruges oftest i afdelinger med en middelstor koncentration af indvandrere. I Hovedstadsområdet anvises der dog relativt oftere til afdelinger med en høj koncentration af indvandrere. Figur 2, bilag 1. Sammenligning af kommunal anvisning i 1997 og 2002, og fleksibel udlejning år 2002 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 306 306 Kommunal anvisning, 1997 Kommunal anvisning, 2002 Fleksibel udlejning, 2002 Samlet Kbh+Fr.berg Ho i øvrigt Od, År+Ålb. Komm>15000 Øvrige Set over de seneste år (1997 til 2002) er antallet af udlejninger via kommunal anvisning steget i hele landet, bortset fra Odense, Aalborg og Århus. Faktisk er den for hele landet steget fra 11 til 17 pct., hvilket svarer til en stigning på 54 pct. SFI har endvidere foretaget en analyse af praksis og politik i forbindelse med kommunal anvisning i 2002 i fire udvalgte kommuner (København, Århus, Svendborg og Søllerød). Undersøgelsen viser, at der er meget store forskelle på, hvornår man kan komme i betragtning til en bolig. Således har Københavns Kommune en meget restriktiv anvisningspraksis, mens man i de øvrige kommuner også anviser mere ressourcestærke boligsøgende. I København og Søllerød er der lang ventetid på at få anvist en bolig – selv efter en screening af de boligsøgende, mens det relativt hurtigt lader sig gøre at få anvist en bolig i Svendborg og Århus. DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING
Endelig konkluderer undersøgelsen, at det i høj grad er rammebetingelserne, der er afgørende for anvisningspraksis. Den restriktive praksis i København skyldes blandt andet, at kommunen ikke får stillet flere boliger til rådighed for kommunal anvisning end Århus på trods af, at kommunen har 15.000 flere almene boliger end Århus, og at kommunen har 33 pct. anvisningsret mod Århus Kommunes 25 pct. Dette skyldes en lav fraflytningsprocent. Kombineret med et indbyggertal, der er næsten dobbelt så stort, betyder det, at praksis nødvendigvis må være strammere. 307 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 307
- Page 258 and 259: 7.7.6. Benchmarking og nøgletal Fo
- Page 260 and 261: Baggrunden er regelforenklings- og
- Page 262 and 263: Den tilflyttende lejer betaler here
- Page 265 and 266: Kapitel 8. Udlejningsreglerne 8.1.
- Page 267 and 268: Når en bolig bliver ledig, skal de
- Page 269 and 270: Oprykningsventelisten Boligorganisa
- Page 271 and 272: les. Det kan eksempelvis aftales at
- Page 273 and 274: Figur 8.3. Kommuner med områder, h
- Page 275 and 276: Figur 8.4. Omfanget af kommunal anv
- Page 277 and 278: Boks 8.1. Oversigt over hensyn bag
- Page 279 and 280: Kombineret udlejning Reglerne om ko
- Page 281 and 282: Pr. 1. januar 2006 ændredes opsige
- Page 283 and 284: imod kommuner og boligorganisatione
- Page 285 and 286: sig. Ifølge rapporten realiseres d
- Page 287 and 288: til tomgang i en kortere periode og
- Page 289 and 290: at der også i velfungerende afdeli
- Page 291 and 292: De andre boligorganisationer, som m
- Page 293 and 294: Som det fremgår af afsnit 8.3, er
- Page 295 and 296: 8.7.3. Mere fleksibel ordning om op
- Page 297 and 298: Det foreslås at indføre en model
- Page 299 and 300: heden for 100 pct. fleksibel udlejn
- Page 301 and 302: Som det fremgår af afsnit 8.6.2, e
- Page 303 and 304: Ommærkning, herunder hvor den fore
- Page 305 and 306: Figur 1, bilag 1. Venteliste for ud
- Page 307: familier, indvandrere og grupperne
- Page 312 and 313: 9.3. Regelindhold 9.3.1. Hovedform
- Page 314 and 315: Kommunale ejendomme - serviceareale
- Page 316 and 317: de boligorganisationer eller disses
- Page 318 and 319: De nuværende regler for de almene
- Page 320 and 321: fastsat - at styre/godkende aktivit
- Page 322 and 323: I forlængelse heraf kan der være
- Page 324 and 325: 322 322 at boligorganisationerne f
- Page 326 and 327: Med udgangspunkt i denne model er s
- Page 328 and 329: Forslag 9.2: Det foreslås, at komm
- Page 330 and 331: gå aftaler om, hvilke sideaktivite
- Page 332 and 333: ternet forbindelse og netværk) eft
- Page 334 and 335: 9.7.7. Forbedrede regler vedrørend
- Page 337 and 338: Kapitel 10. Boligorganisationernes
- Page 339 and 340: diverse tilskud, herunder især ove
- Page 341 and 342: Tabel 10.1. Arbejdskapitalens penge
- Page 343 and 344: Anvendelse af dispositionsfondens m
- Page 345 and 346: Anvendelsesformål Støtteform Sær
- Page 347 and 348: Figur 10.2. Boligorganisationernes
- Page 349 and 350: indbetalingerne vil være meget sk
- Page 351 and 352: Tabel 10.3. Boligorganisationernes
- Page 353 and 354: Udover at boligorganisationen som n
- Page 355 and 356: Opgøres nettorenteindtægterne som
- Page 357 and 358: Udover at udbetale tilskud har orga
Endelig konkluderer undersøgelsen, at det i høj grad er rammebetingelserne, der<br />
er afgørende for anvisningspraksis. <strong>Den</strong> restriktive praksis i København skyldes<br />
blandt andet, at kommunen ikke får stillet flere boliger til rådighed for kommunal<br />
anvisning end Århus på trods af, at kommunen har 15.000 flere <strong>almene</strong> boliger<br />
end Århus, og at kommunen har 33 pct. anvisningsret mod Århus Kommunes<br />
25 pct. Dette skyldes en lav fraflytningsprocent. Kombineret med et<br />
indbyggertal, der er næsten dobbelt så stort, betyder det, at praksis nødvendigvis<br />
må være strammere.<br />
307<br />
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 307