Den almene boligsektors styring - DEAS
Den almene boligsektors styring - DEAS Den almene boligsektors styring - DEAS
Undersøgelsen peger dog på, at der tilsyneladende er en svag sammenhæng mellem oprykningen mellem boligafdelinger og øget etnisk segregation. Det fremgår imidlertid, at sammenhængen ikke alene skyldes oprykningsreglerne, men også er et udtryk for nogle mere generelle flyttemønstre på boligmarkedet, hvor danskere og etniske minoriteter generelt søger mod boligområder, hvor der allerede er en høj andel af beboere med samme etniske baggrund som dem selv. Tabel 1, bilag 1. Ændring i boligudbudet som følge af oprykning (år 2002) Kbh. Frdb. Øvrige Hovedstadsomr. Odense, Århus, Ålborg Provinsbyer Øvrige > 15.000 kommuner Alle boliger -2,4 1,0 -0,8 1,7 -1,1 Boliger efter opførselsår Før 1960 -4,6 -3,5 -12,6 -6,6 0,9 1960 – 1975 7,6 3,4 10,9 9,8 7,8 Efter 1975 -1,1 1,3 0,4 0,9 -4,3 Boligstørrelse < 60 m 2 8,9 3,9 9,2 5,6 -0,1 60 -90 m 2 -12,7 -6,6 -11,0 -3,4 -3,6 > 90 m 2 0,9 18,1 7,9 11,4 5,8 Hustype Lavt *) -9,2 -9,3 -7,7 -7,9 Etage -3,1 3,2 1,7 3,8 7,7 Huslejeniveau 600 kr./m 2 -1,3 -0,5 10,0 2,8 -2,5 *) Antallet af ledige boliger er for lille Endvidere peger undersøgelsen på, at oprykningen i visse dele af landet lægger beslag på en stor del af udlejningen i attraktive boligafdelinger (tæt/lav byggeri). I Hovedstadsområdet ca. 50 pct. af udlejningerne i gennemsnit, men med store variationer. Undersøgelsen understøtter ikke formodningen om, at det udelukkende er de ressourcestærke lejere, der benytter oprykningsretten. Det er således især børne- 304 304 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING
familier, indvandrere og grupperne uden for arbejdsmarkedet, der bruger oprykningsretten. Undersøgelsen understøtter heller ikke formodningen om, at oprykningen bidrager til, at nogle afdelinger får status som gennemgangsafdelinger. Det skyldes, at ventetiden på oprykningslisten i størstedelen af landet er på mindst 5 år, og at indflytning i en mindre attraktiv boligafdeling alene med henblik på senere oprykning til en mere attraktiv afdeling således i praksis ikke er relevant. Kommunal anvisning I 2004 udarbejdede SBI en undersøgelse af kommunal anvisning. Undersøgelsen viser, at på landsplan er 70 pct. af de almene familieboliger omfattet af en aftale om kommunal anvisning. Af disse er ca. 2 /3 omfattet af en aftale om at stille hver fjerde ledige bolig til rådighed, mens ca. 1 /5 har aftale om mere end hver fjerde ledige bolig. Restgruppen er omfattet af aftaler efter behov eller aftaler om mindre end hver fjerde ledige bolig. Der ligger dog store regionale forskelle bag disse tal. I Københavns og Frederiksberg kommuner er der indgået aftale om anvisning med 97 pct. af afdelingerne. I ”Hovedstadsområdet i øvrigt” gælder det for 92 pct. af afdelingerne, mens det i de små kommuner kun gælder for 52 pct. af afdelingerne. I Københavns og Frederiksberg kommuner er der indgået aftale om kommunal anvisning til mere end hver fjerde ledige bolig i 91 pct. af afdelingerne (typisk er der indgået aftale om hver tredje ledige bolig). For ”Hovedstadsområdet i øvrigt” er der indgået aftale om kommunal anvisning til mere end hver fjerde bolig i 35 pct. af afdelingerne. Dette tal dækker sandsynligvis over store regionale forskelle, idet flere kommuner på Vestegnen erfaringsmæssigt anviser til en meget stor andel af de almene boliger. I resten af landet er der meget sjældent aftaler om mere end hver fjerde ledige bolig. Analysen viser, at kommunerne som helhed søger at anvise boliger i afdelinger med færrest sociale problemer. Dette gælder dog ikke for Hovedstadsområdet (Københavns og Frederiksberg kommuner samt ”Hovedstaden i øvrigt”) og de tre største provinsbyer. Her anvises relativt ofte til afdelinger med mange uden for arbejdsmarkedet. Baggrunden herfor er dog oftest, at det er i disse afdelinger, at boligerne bliver ledige. 305 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 305
- Page 256 and 257: Kravet vil i praksis være en ”ko
- Page 258 and 259: 7.7.6. Benchmarking og nøgletal Fo
- Page 260 and 261: Baggrunden er regelforenklings- og
- Page 262 and 263: Den tilflyttende lejer betaler here
- Page 265 and 266: Kapitel 8. Udlejningsreglerne 8.1.
- Page 267 and 268: Når en bolig bliver ledig, skal de
- Page 269 and 270: Oprykningsventelisten Boligorganisa
- Page 271 and 272: les. Det kan eksempelvis aftales at
- Page 273 and 274: Figur 8.3. Kommuner med områder, h
- Page 275 and 276: Figur 8.4. Omfanget af kommunal anv
- Page 277 and 278: Boks 8.1. Oversigt over hensyn bag
- Page 279 and 280: Kombineret udlejning Reglerne om ko
- Page 281 and 282: Pr. 1. januar 2006 ændredes opsige
- Page 283 and 284: imod kommuner og boligorganisatione
- Page 285 and 286: sig. Ifølge rapporten realiseres d
- Page 287 and 288: til tomgang i en kortere periode og
- Page 289 and 290: at der også i velfungerende afdeli
- Page 291 and 292: De andre boligorganisationer, som m
- Page 293 and 294: Som det fremgår af afsnit 8.3, er
- Page 295 and 296: 8.7.3. Mere fleksibel ordning om op
- Page 297 and 298: Det foreslås at indføre en model
- Page 299 and 300: heden for 100 pct. fleksibel udlejn
- Page 301 and 302: Som det fremgår af afsnit 8.6.2, e
- Page 303 and 304: Ommærkning, herunder hvor den fore
- Page 305: Figur 1, bilag 1. Venteliste for ud
- Page 309: Endelig konkluderer undersøgelsen,
- Page 312 and 313: 9.3. Regelindhold 9.3.1. Hovedform
- Page 314 and 315: Kommunale ejendomme - serviceareale
- Page 316 and 317: de boligorganisationer eller disses
- Page 318 and 319: De nuværende regler for de almene
- Page 320 and 321: fastsat - at styre/godkende aktivit
- Page 322 and 323: I forlængelse heraf kan der være
- Page 324 and 325: 322 322 at boligorganisationerne f
- Page 326 and 327: Med udgangspunkt i denne model er s
- Page 328 and 329: Forslag 9.2: Det foreslås, at komm
- Page 330 and 331: gå aftaler om, hvilke sideaktivite
- Page 332 and 333: ternet forbindelse og netværk) eft
- Page 334 and 335: 9.7.7. Forbedrede regler vedrørend
- Page 337 and 338: Kapitel 10. Boligorganisationernes
- Page 339 and 340: diverse tilskud, herunder især ove
- Page 341 and 342: Tabel 10.1. Arbejdskapitalens penge
- Page 343 and 344: Anvendelse af dispositionsfondens m
- Page 345 and 346: Anvendelsesformål Støtteform Sær
- Page 347 and 348: Figur 10.2. Boligorganisationernes
- Page 349 and 350: indbetalingerne vil være meget sk
- Page 351 and 352: Tabel 10.3. Boligorganisationernes
- Page 353 and 354: Udover at boligorganisationen som n
- Page 355 and 356: Opgøres nettorenteindtægterne som
familier, indvandrere og grupperne uden for arbejdsmarkedet, der bruger oprykningsretten.<br />
Undersøgelsen understøtter heller ikke formodningen om, at oprykningen bidrager<br />
til, at nogle afdelinger får status som gennemgangsafdelinger. Det skyldes,<br />
at ventetiden på oprykningslisten i størstedelen af landet er på mindst 5 år,<br />
og at indflytning i en mindre attraktiv boligafdeling alene med henblik på senere<br />
oprykning til en mere attraktiv afdeling således i praksis ikke er relevant.<br />
Kommunal anvisning<br />
I 2004 udarbejdede SBI en undersøgelse af kommunal anvisning. Undersøgelsen<br />
viser, at på landsplan er 70 pct. af de <strong>almene</strong> familieboliger omfattet af en<br />
aftale om kommunal anvisning. Af disse er ca. 2 /3 omfattet af en aftale om at<br />
stille hver fjerde ledige bolig til rådighed, mens ca. 1 /5 har aftale om mere end<br />
hver fjerde ledige bolig. Restgruppen er omfattet af aftaler efter behov eller<br />
aftaler om mindre end hver fjerde ledige bolig.<br />
Der ligger dog store regionale forskelle bag disse tal. I Københavns og Frederiksberg<br />
kommuner er der indgået aftale om anvisning med 97 pct. af afdelingerne.<br />
I ”Hovedstadsområdet i øvrigt” gælder det for 92 pct. af afdelingerne,<br />
mens det i de små kommuner kun gælder for 52 pct. af afdelingerne.<br />
I Københavns og Frederiksberg kommuner er der indgået aftale om kommunal<br />
anvisning til mere end hver fjerde ledige bolig i 91 pct. af afdelingerne (typisk<br />
er der indgået aftale om hver tredje ledige bolig). For ”Hovedstadsområdet i<br />
øvrigt” er der indgået aftale om kommunal anvisning til mere end hver fjerde<br />
bolig i 35 pct. af afdelingerne. Dette tal dækker sandsynligvis over store regionale<br />
forskelle, idet flere kommuner på Vestegnen erfaringsmæssigt anviser til<br />
en meget stor andel af de <strong>almene</strong> boliger. I resten af landet er der meget sjældent<br />
aftaler om mere end hver fjerde ledige bolig.<br />
Analysen viser, at kommunerne som helhed søger at anvise boliger i afdelinger<br />
med færrest sociale problemer. Dette gælder dog ikke for Hovedstadsområdet<br />
(Københavns og Frederiksberg kommuner samt ”Hovedstaden i øvrigt”) og de<br />
tre største provinsbyer. Her anvises relativt ofte til afdelinger med mange uden<br />
for arbejdsmarkedet. Baggrunden herfor er dog oftest, at det er i disse afdelinger,<br />
at boligerne bliver ledige.<br />
305<br />
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 305
Change language