Den almene boligsektors styring - DEAS

Undersøgelsen peger dog på, at der tilsyneladende er en svag sammenhæng
mellem oprykningen mellem boligafdelinger og øget etnisk segregation. Det
fremgår imidlertid, at sammenhængen ikke alene skyldes oprykningsreglerne,
men også er et udtryk for nogle mere generelle flyttemønstre på boligmarkedet,
hvor danskere og etniske minoriteter generelt søger mod boligområder, hvor der
allerede er en høj andel af beboere med samme etniske baggrund som dem selv.
Tabel 1, bilag 1. Ændring i boligudbudet som følge af oprykning (år 2002)
Kbh. Frdb.
Øvrige
Hovedstadsomr.
Odense,
Århus,
Ålborg
Provinsbyer Øvrige
> 15.000 kommuner
Alle boliger -2,4 1,0 -0,8 1,7 -1,1
Boliger efter opførselsår
Før 1960 -4,6 -3,5 -12,6 -6,6 0,9
1960 – 1975 7,6 3,4 10,9 9,8 7,8
Efter 1975 -1,1 1,3 0,4 0,9 -4,3
Boligstørrelse
< 60 m 2 8,9 3,9 9,2 5,6 -0,1
60 -90 m 2 -12,7 -6,6 -11,0 -3,4 -3,6
> 90 m 2 0,9 18,1 7,9 11,4 5,8
Hustype
Lavt *) -9,2 -9,3 -7,7 -7,9
Etage -3,1 3,2 1,7 3,8 7,7
Huslejeniveau
600 kr./m 2 -1,3 -0,5 10,0 2,8 -2,5
*) Antallet af ledige boliger er for lille
Endvidere peger undersøgelsen på, at oprykningen i visse dele af landet lægger
beslag på en stor del af udlejningen i attraktive boligafdelinger (tæt/lav byggeri).
I Hovedstadsområdet ca. 50 pct. af udlejningerne i gennemsnit, men med
store variationer.
Undersøgelsen understøtter ikke formodningen om, at det udelukkende er de
ressourcestærke lejere, der benytter oprykningsretten. Det er således især børne-
304
304
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING