Den almene boligsektors styring - DEAS
Den almene boligsektors styring - DEAS Den almene boligsektors styring - DEAS
fleksible udlejningsregler. Endelig bruger mange kommuner og boligorganisationer reglerne for at fremme og lette tilflytning og til at give særlige grupper som studerende og ældre lettere adgang til de almene familieboliger. Den fleksible udlejning bør derfor fastholdes, men der kan være behov for at justere reglerne. Først og fremmest kan det overvejes, om det er hensigtsmæssigt, at maksimalt 90 pct. af boligerne må udlejes efter de fleksible udlejningsregler. Baggrunden for at indføre en regel om, at mindst hver tiende udlejning skal ske efter de almindelige ventelisteregler, var dels et ønske om at sikre en almen og bred indgang til den almene sektor, dels usikkerhed om, hvorvidt det at lade sig skrive op på en venteliste i sig selv også medførte et retskrav på at blive tilbudt en bolig. Sidstnævnte vurderes ikke at være tilfældet. Det vurderes således muligt at lade alle udlejninger foregå efter fleksible udlejningsregler. Tabel 8.4. Anvendelse af de fleksible udlejningsregler 1) . Procentvis fordeling 286 286 I alle afdelinger I afdelinger med en særlig boligsammensætning egnet for særlige grupper fx ældre Kun i dårligt fungerende afdelinger Både i udvalgte dårligt og godt fungerende afdelinger Alle 34 27 7 31 100 1) Oplysningerne beror på svar fra 67 forretningsførerne, der til sammen administrerer 180 afdelinger. Kilde: Fleksibel udlejning af almene familieboliger, SFI og SBI for Erhvervs- og Boligstyrelsen, januar 2004 Hvis fleksible udlejningsregler i en periode skal anvendes som led i ghettoindsatsen, kan der endvidere argumenteres for, at indsatsen bør være så effektiv som muligt, og at der derfor bør åbnes adgang til at udleje 100 pct. efter de fleksible udlejningsregler. Imidlertid bør en sådan aftalemulighed stilles over for krav om, at kommuner og boligorganisationer ikke ensidigt benytter reglerne til at udelukke mere ressourcesvage grupper fra den almene boligsektor. Som det fremgår af tabel 8.4 er der en tendens til, at visse kommuner godkender fleksible udlejningsregler i alle afdelinger en bloc. Af figur 8.2 ses, at de fleksible udlejningsregler meget sjældent gives fortrinsret til ressourcesvage grupper. Samlet tyder disse forhold på, DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING I alt
at der også i velfungerende afdelinger anvendes udlejningskriterier, der giver fortrinsret til ressourcestærke. Det bør således undgås, at anvendelse af fleksibel udlejning (og af andre instrumenter, som påvirker beboersammensætningen) får en sådan anvendelse og udbredelse i en kommune, at ressourcesvage grupper udelukkes fra at få en passende bolig, jf. det overordnede boligpolitiske hensyn om at de boligsociale opgaver skal løses. Det må derfor være et krav til den foreslåede styringsdialog, at eventuelle udlejningsaftaler sikrer de ressourcesvages adgang til kommunens almene boliger gennem ventelisten (til forskel fra kommunal anvisning), jf. de opstillede styringsmål. For at sikre målopfyldelsen kan det overvejes at indføre en form for monitorering gennem evalueringer og temaundersøgelser. Det bør under alle omstændigheder være et krav, at udlejningskriterierne er generelle og ikke diskriminerer efter race og køn mv. Meget snævre udlejningskriterier må ikke kunne benyttes til i praksis at give fortrinsret til bestemte individer. Velfærdsministeriet har i enkelte tilfælde konstateret udlejningskriterier, som ministeriet finder betænkelige. Kommunal anvisningsret Undersøgelser af den kommunale anvisningsret har vist, at der er betragtelige forskelle i praksis for tildeling af bolig gennem anvisning. Således viser en undersøgelse fra SFI, jf. bilag 1, at forhold, der ville medføre en afvisning i nogle kommuner, i andre ligger langt inden for de rammer, hvorefter der normalt anvises boliger. Baggrunden herfor er blandt andet, at der er betragtelige forskelle i de enkelte kommuners andel af almene boliger, samtidig med at efterspørgslen efter og fraflytningen fra almene boliger varierer betragteligt afhængig af geografisk placering. Det betyder, at det for nogle kommuner er relativt let at anvise bredt – både med hensyn til, hvem der anvises, og hvor der anvises til – inden for fjerdedelsreglen, mens det for andre er væsentligt sværere. Den faste grænse på hver fjerde ledige bolig betyder med andre ord, at to ellers størrelsesmæssigt og boligmæssigt sammenlignelige kommuner får stillet et meget forskelligt antal ledige boliger til rådighed. 287 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 287
- Page 238 and 239: Figur 7.4. Afdelingernes afholdte u
- Page 240 and 241: I figuren er afdelingerne rangordne
- Page 242 and 243: Landsbyggefondens temaundersøgelse
- Page 244 and 245: 242 242 Sammenhæng mellem D-plane
- Page 246 and 247: tid på lånet således kan sikre e
- Page 248 and 249: derer, hvorledes ledelsen har varet
- Page 250 and 251: indeholder simple gennemsnitsnøgle
- Page 252 and 253: 250 250 foretages passende henlæg
- Page 254 and 255: Samtidig forudsættes det, at vedli
- Page 256 and 257: Kravet vil i praksis være en ”ko
- Page 258 and 259: 7.7.6. Benchmarking og nøgletal Fo
- Page 260 and 261: Baggrunden er regelforenklings- og
- Page 262 and 263: Den tilflyttende lejer betaler here
- Page 265 and 266: Kapitel 8. Udlejningsreglerne 8.1.
- Page 267 and 268: Når en bolig bliver ledig, skal de
- Page 269 and 270: Oprykningsventelisten Boligorganisa
- Page 271 and 272: les. Det kan eksempelvis aftales at
- Page 273 and 274: Figur 8.3. Kommuner med områder, h
- Page 275 and 276: Figur 8.4. Omfanget af kommunal anv
- Page 277 and 278: Boks 8.1. Oversigt over hensyn bag
- Page 279 and 280: Kombineret udlejning Reglerne om ko
- Page 281 and 282: Pr. 1. januar 2006 ændredes opsige
- Page 283 and 284: imod kommuner og boligorganisatione
- Page 285 and 286: sig. Ifølge rapporten realiseres d
- Page 287: til tomgang i en kortere periode og
- Page 291 and 292: De andre boligorganisationer, som m
- Page 293 and 294: Som det fremgår af afsnit 8.3, er
- Page 295 and 296: 8.7.3. Mere fleksibel ordning om op
- Page 297 and 298: Det foreslås at indføre en model
- Page 299 and 300: heden for 100 pct. fleksibel udlejn
- Page 301 and 302: Som det fremgår af afsnit 8.6.2, e
- Page 303 and 304: Ommærkning, herunder hvor den fore
- Page 305 and 306: Figur 1, bilag 1. Venteliste for ud
- Page 307 and 308: familier, indvandrere og grupperne
- Page 309: Endelig konkluderer undersøgelsen,
- Page 312 and 313: 9.3. Regelindhold 9.3.1. Hovedform
- Page 314 and 315: Kommunale ejendomme - serviceareale
- Page 316 and 317: de boligorganisationer eller disses
- Page 318 and 319: De nuværende regler for de almene
- Page 320 and 321: fastsat - at styre/godkende aktivit
- Page 322 and 323: I forlængelse heraf kan der være
- Page 324 and 325: 322 322 at boligorganisationerne f
- Page 326 and 327: Med udgangspunkt i denne model er s
- Page 328 and 329: Forslag 9.2: Det foreslås, at komm
- Page 330 and 331: gå aftaler om, hvilke sideaktivite
- Page 332 and 333: ternet forbindelse og netværk) eft
- Page 334 and 335: 9.7.7. Forbedrede regler vedrørend
- Page 337 and 338: Kapitel 10. Boligorganisationernes
at der også i velfungerende afdelinger anvendes udlejningskriterier, der giver<br />
fortrinsret til ressourcestærke.<br />
Det bør således undgås, at anvendelse af fleksibel udlejning (og af andre instrumenter,<br />
som påvirker beboersammensætningen) får en sådan anvendelse og<br />
udbredelse i en kommune, at ressourcesvage grupper udelukkes fra at få en<br />
passende bolig, jf. det overordnede boligpolitiske hensyn om at de boligsociale<br />
opgaver skal løses. Det må derfor være et krav til den foreslåede <strong>styring</strong>sdialog,<br />
at eventuelle udlejningsaftaler sikrer de ressourcesvages adgang til kommunens<br />
<strong>almene</strong> boliger gennem ventelisten (til forskel fra kommunal anvisning), jf. de<br />
opstillede <strong>styring</strong>smål.<br />
For at sikre målopfyldelsen kan det overvejes at indføre en form for monitorering<br />
gennem evalueringer og temaundersøgelser.<br />
Det bør under alle omstændigheder være et krav, at udlejningskriterierne er<br />
generelle og ikke diskriminerer efter race og køn mv. Meget snævre udlejningskriterier<br />
må ikke kunne benyttes til i praksis at give fortrinsret til bestemte individer.<br />
Velfærdsministeriet har i enkelte tilfælde konstateret udlejningskriterier,<br />
som ministeriet finder betænkelige.<br />
Kommunal anvisningsret<br />
Undersøgelser af den kommunale anvisningsret har vist, at der er betragtelige<br />
forskelle i praksis for tildeling af bolig gennem anvisning. Således viser en undersøgelse<br />
fra SFI, jf. bilag 1, at forhold, der ville medføre en afvisning i nogle<br />
kommuner, i andre ligger langt inden for de rammer, hvorefter der normalt anvises<br />
boliger.<br />
Baggrunden herfor er blandt andet, at der er betragtelige forskelle i de enkelte<br />
kommuners andel af <strong>almene</strong> boliger, samtidig med at efterspørgslen efter og<br />
fraflytningen fra <strong>almene</strong> boliger varierer betragteligt afhængig af geografisk<br />
placering. Det betyder, at det for nogle kommuner er relativt let at anvise bredt<br />
– både med hensyn til, hvem der anvises, og hvor der anvises til – inden for<br />
fjerdedelsreglen, mens det for andre er væsentligt sværere. <strong>Den</strong> faste grænse på<br />
hver fjerde ledige bolig betyder med andre ord, at to ellers størrelsesmæssigt og<br />
boligmæssigt sammenlignelige kommuner får stillet et meget forskelligt antal<br />
ledige boliger til rådighed.<br />
287<br />
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 287