Den almene boligsektors styring - DEAS

Den almene boligsektors styring - DEAS Den almene boligsektors styring - DEAS

16.07.2013 Views

fleksible udlejningsregler. Endelig bruger mange kommuner og boligorganisationer reglerne for at fremme og lette tilflytning og til at give særlige grupper som studerende og ældre lettere adgang til de almene familieboliger. Den fleksible udlejning bør derfor fastholdes, men der kan være behov for at justere reglerne. Først og fremmest kan det overvejes, om det er hensigtsmæssigt, at maksimalt 90 pct. af boligerne må udlejes efter de fleksible udlejningsregler. Baggrunden for at indføre en regel om, at mindst hver tiende udlejning skal ske efter de almindelige ventelisteregler, var dels et ønske om at sikre en almen og bred indgang til den almene sektor, dels usikkerhed om, hvorvidt det at lade sig skrive op på en venteliste i sig selv også medførte et retskrav på at blive tilbudt en bolig. Sidstnævnte vurderes ikke at være tilfældet. Det vurderes således muligt at lade alle udlejninger foregå efter fleksible udlejningsregler. Tabel 8.4. Anvendelse af de fleksible udlejningsregler 1) . Procentvis fordeling 286 286 I alle afdelinger I afdelinger med en særlig boligsammensætning egnet for særlige grupper fx ældre Kun i dårligt fungerende afdelinger Både i udvalgte dårligt og godt fungerende afdelinger Alle 34 27 7 31 100 1) Oplysningerne beror på svar fra 67 forretningsførerne, der til sammen administrerer 180 afdelinger. Kilde: Fleksibel udlejning af almene familieboliger, SFI og SBI for Erhvervs- og Boligstyrelsen, januar 2004 Hvis fleksible udlejningsregler i en periode skal anvendes som led i ghettoindsatsen, kan der endvidere argumenteres for, at indsatsen bør være så effektiv som muligt, og at der derfor bør åbnes adgang til at udleje 100 pct. efter de fleksible udlejningsregler. Imidlertid bør en sådan aftalemulighed stilles over for krav om, at kommuner og boligorganisationer ikke ensidigt benytter reglerne til at udelukke mere ressourcesvage grupper fra den almene boligsektor. Som det fremgår af tabel 8.4 er der en tendens til, at visse kommuner godkender fleksible udlejningsregler i alle afdelinger en bloc. Af figur 8.2 ses, at de fleksible udlejningsregler meget sjældent gives fortrinsret til ressourcesvage grupper. Samlet tyder disse forhold på, DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING I alt

at der også i velfungerende afdelinger anvendes udlejningskriterier, der giver fortrinsret til ressourcestærke. Det bør således undgås, at anvendelse af fleksibel udlejning (og af andre instrumenter, som påvirker beboersammensætningen) får en sådan anvendelse og udbredelse i en kommune, at ressourcesvage grupper udelukkes fra at få en passende bolig, jf. det overordnede boligpolitiske hensyn om at de boligsociale opgaver skal løses. Det må derfor være et krav til den foreslåede styringsdialog, at eventuelle udlejningsaftaler sikrer de ressourcesvages adgang til kommunens almene boliger gennem ventelisten (til forskel fra kommunal anvisning), jf. de opstillede styringsmål. For at sikre målopfyldelsen kan det overvejes at indføre en form for monitorering gennem evalueringer og temaundersøgelser. Det bør under alle omstændigheder være et krav, at udlejningskriterierne er generelle og ikke diskriminerer efter race og køn mv. Meget snævre udlejningskriterier må ikke kunne benyttes til i praksis at give fortrinsret til bestemte individer. Velfærdsministeriet har i enkelte tilfælde konstateret udlejningskriterier, som ministeriet finder betænkelige. Kommunal anvisningsret Undersøgelser af den kommunale anvisningsret har vist, at der er betragtelige forskelle i praksis for tildeling af bolig gennem anvisning. Således viser en undersøgelse fra SFI, jf. bilag 1, at forhold, der ville medføre en afvisning i nogle kommuner, i andre ligger langt inden for de rammer, hvorefter der normalt anvises boliger. Baggrunden herfor er blandt andet, at der er betragtelige forskelle i de enkelte kommuners andel af almene boliger, samtidig med at efterspørgslen efter og fraflytningen fra almene boliger varierer betragteligt afhængig af geografisk placering. Det betyder, at det for nogle kommuner er relativt let at anvise bredt – både med hensyn til, hvem der anvises, og hvor der anvises til – inden for fjerdedelsreglen, mens det for andre er væsentligt sværere. Den faste grænse på hver fjerde ledige bolig betyder med andre ord, at to ellers størrelsesmæssigt og boligmæssigt sammenlignelige kommuner får stillet et meget forskelligt antal ledige boliger til rådighed. 287 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 287

at der også i velfungerende afdelinger anvendes udlejningskriterier, der giver<br />

fortrinsret til ressourcestærke.<br />

Det bør således undgås, at anvendelse af fleksibel udlejning (og af andre instrumenter,<br />

som påvirker beboersammensætningen) får en sådan anvendelse og<br />

udbredelse i en kommune, at ressourcesvage grupper udelukkes fra at få en<br />

passende bolig, jf. det overordnede boligpolitiske hensyn om at de boligsociale<br />

opgaver skal løses. Det må derfor være et krav til den foreslåede <strong>styring</strong>sdialog,<br />

at eventuelle udlejningsaftaler sikrer de ressourcesvages adgang til kommunens<br />

<strong>almene</strong> boliger gennem ventelisten (til forskel fra kommunal anvisning), jf. de<br />

opstillede <strong>styring</strong>smål.<br />

For at sikre målopfyldelsen kan det overvejes at indføre en form for monitorering<br />

gennem evalueringer og temaundersøgelser.<br />

Det bør under alle omstændigheder være et krav, at udlejningskriterierne er<br />

generelle og ikke diskriminerer efter race og køn mv. Meget snævre udlejningskriterier<br />

må ikke kunne benyttes til i praksis at give fortrinsret til bestemte individer.<br />

Velfærdsministeriet har i enkelte tilfælde konstateret udlejningskriterier,<br />

som ministeriet finder betænkelige.<br />

Kommunal anvisningsret<br />

Undersøgelser af den kommunale anvisningsret har vist, at der er betragtelige<br />

forskelle i praksis for tildeling af bolig gennem anvisning. Således viser en undersøgelse<br />

fra SFI, jf. bilag 1, at forhold, der ville medføre en afvisning i nogle<br />

kommuner, i andre ligger langt inden for de rammer, hvorefter der normalt anvises<br />

boliger.<br />

Baggrunden herfor er blandt andet, at der er betragtelige forskelle i de enkelte<br />

kommuners andel af <strong>almene</strong> boliger, samtidig med at efterspørgslen efter og<br />

fraflytningen fra <strong>almene</strong> boliger varierer betragteligt afhængig af geografisk<br />

placering. Det betyder, at det for nogle kommuner er relativt let at anvise bredt<br />

– både med hensyn til, hvem der anvises, og hvor der anvises til – inden for<br />

fjerdedelsreglen, mens det for andre er væsentligt sværere. <strong>Den</strong> faste grænse på<br />

hver fjerde ledige bolig betyder med andre ord, at to ellers størrelsesmæssigt og<br />

boligmæssigt sammenlignelige kommuner får stillet et meget forskelligt antal<br />

ledige boliger til rådighed.<br />

287<br />

DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 287

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!