Den almene boligsektors styring - DEAS
Den almene boligsektors styring - DEAS Den almene boligsektors styring - DEAS
denne fortrinsret – særligt fra boligsøgende som er blevet ”sprunget over” på ventelisten - og mange finder det både uretfærdigt og uigennemskueligt. Fortrinsrettighederne for børnefamilierne medfører en implicit begrænsning af adgangen for andre husstandstyper, eksempelvis yngre par uden børn, der i stedet henvises til at søge førstegangsboligen på andre dele af boligmarkedet. I praksis kan det få den konsekvens, at kun de par og enlige, der ikke har anden mulighed, efterspørger de almene boliger. Det kan derfor som led i regelforenkling, bekæmpelse af ghettoisering, modernisering og som led i en model med mere mål- og aftalestyring overvejes at afskaffe reglerne og gøre dem til en tilvalgsmulighed for kommuner og boligorganisationer. Udvidet anvendelsesområde for kombineret udlejning Reglerne om kombineret udlejning vurderes principielt at være et effektivt redskab til at ændre beboersammensætningen i en række af de mest udsatte boligafdelinger. Imidlertid forudsætter en positiv effekt af reglerne, at der er ressourcestærke at tage af på ventelisten. Dette er ikke altid tilfældet – særligt i de allermest udsatte boligområder uden for Hovedstadsregionen. I de områder, hvor beboersammensætningen udvikler sig i en forkert retning, men endnu ikke gået helt skævt, og hvor der stadig er relativt ressourcestærke personer på ventelisten, kan reglerne ikke anvendes med de nuværende kriterier. Der er med andre ord et indbygget paradoks i reglernes nuværende udformning, nemlig at der, hvor de kan anvendes, har de ikke i alle tilfælde optimal effekt, og der, hvor de kan have en optimal effekt, må de ikke anvendes. Det kan derfor for det første overvejes at tillade, at ledigblevne boliger i en kortere periode kan stå tomme med henblik på at finde en ressourcestærk indflytter. Efter de gældende regler kan en afvisning af kontanthjælpsmodtager ikke gennemføres, hvis der ikke er andre at udleje til på ventelisten. Det skyldes først og fremmest, at alternativet ellers er en tom bolig. Både overfor den afviste, men også over for samfundet som helhed kan det være svært at forsvare, at en bolig, der kan lejes ud, ikke bliver det. En permanent tom bolig bidrager heller ikke til at genoprette et boligområde. Tværtimod kan mange tomme boliger få et område til at virke hensygnende og spøgelsesagtigt. Der bør derfor kun gives adgang 284 284 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING
til tomgang i en kortere periode og kun under forudsætning af, at boligorganisationen samtidig iværksætter ekstraordinære foranstaltninger for at få boligen udlejet til mere ressourcestærke personer, f.eks. gennem annoncering og udlejning uden om ventelisten. For det andet kan det overvejes at udvide den kombinerede udlejnings anvendelsesområde, således at redskabet kan anvendes i en afdeling, inden udviklingen er gået så skævt, at ingen ressourcestærke ønsker at bo der. I forbindelse med disse forslag er det nødvendigt at være opmærksom på, at den kombinerede udlejning alt andet lige gør det vanskeligere for ressourcesvage at finde en passende bolig. En egentlig afvisning af bestemte grupper er relativt indgribende og skal derfor anvendes varsomt. Iværksættelsen af kombineret udlejning i såvel allerede omfattede områder som i nye områder bør kun kunne ske, hvis der foreligger en mere overordnet strategi på udlejningsområdet i den pågældende kommune, som også tager højde for de svageste gruppers boligbehov. Nye muligheder i indsatsen mod ghettoisering For yderligere at forbedre mulighederne for at tiltrække ressourcestærke husstande kan det endvidere overvejes, om mulighederne for at imødekomme akutte boligbehov kan forbedres. Stillet overfor udsigten til ventelister på op til 30 år vil mange ressourcestærke husstande søge deres boligbehov dækket i andre dele af boligmarkedet. Selv med fleksible udlejningsregler kan der være flere års ventetid, hvilket er lang tid at vente, hvis man eksempelvis står i en skilsmissesituation eller mangler en studiebolig. Det kan på den baggrund overvejes at skabe mulighed for, at kommuner og boligorganisationer kan aftale i en periode at udleje en nærmere bestemt andel af boligerne uden om ventelisten. Fleksibel udlejning De fleksible udlejningsregler har medført større mulighed for lokal tilpasning og fleksibilitet i forhold til det meget detailstyrede almindelige ventelistesystem. De har også til en vis grad været medvirkende til at forbedre beboersammensætningen i udsatte boligområder jf. også bilag 1 om undersøgelsen af de 285 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 285
- Page 236 and 237: Figur 7.2 viser organisationernes i
- Page 238 and 239: Figur 7.4. Afdelingernes afholdte u
- Page 240 and 241: I figuren er afdelingerne rangordne
- Page 242 and 243: Landsbyggefondens temaundersøgelse
- Page 244 and 245: 242 242 Sammenhæng mellem D-plane
- Page 246 and 247: tid på lånet således kan sikre e
- Page 248 and 249: derer, hvorledes ledelsen har varet
- Page 250 and 251: indeholder simple gennemsnitsnøgle
- Page 252 and 253: 250 250 foretages passende henlæg
- Page 254 and 255: Samtidig forudsættes det, at vedli
- Page 256 and 257: Kravet vil i praksis være en ”ko
- Page 258 and 259: 7.7.6. Benchmarking og nøgletal Fo
- Page 260 and 261: Baggrunden er regelforenklings- og
- Page 262 and 263: Den tilflyttende lejer betaler here
- Page 265 and 266: Kapitel 8. Udlejningsreglerne 8.1.
- Page 267 and 268: Når en bolig bliver ledig, skal de
- Page 269 and 270: Oprykningsventelisten Boligorganisa
- Page 271 and 272: les. Det kan eksempelvis aftales at
- Page 273 and 274: Figur 8.3. Kommuner med områder, h
- Page 275 and 276: Figur 8.4. Omfanget af kommunal anv
- Page 277 and 278: Boks 8.1. Oversigt over hensyn bag
- Page 279 and 280: Kombineret udlejning Reglerne om ko
- Page 281 and 282: Pr. 1. januar 2006 ændredes opsige
- Page 283 and 284: imod kommuner og boligorganisatione
- Page 285: sig. Ifølge rapporten realiseres d
- Page 289 and 290: at der også i velfungerende afdeli
- Page 291 and 292: De andre boligorganisationer, som m
- Page 293 and 294: Som det fremgår af afsnit 8.3, er
- Page 295 and 296: 8.7.3. Mere fleksibel ordning om op
- Page 297 and 298: Det foreslås at indføre en model
- Page 299 and 300: heden for 100 pct. fleksibel udlejn
- Page 301 and 302: Som det fremgår af afsnit 8.6.2, e
- Page 303 and 304: Ommærkning, herunder hvor den fore
- Page 305 and 306: Figur 1, bilag 1. Venteliste for ud
- Page 307 and 308: familier, indvandrere og grupperne
- Page 309: Endelig konkluderer undersøgelsen,
- Page 312 and 313: 9.3. Regelindhold 9.3.1. Hovedform
- Page 314 and 315: Kommunale ejendomme - serviceareale
- Page 316 and 317: de boligorganisationer eller disses
- Page 318 and 319: De nuværende regler for de almene
- Page 320 and 321: fastsat - at styre/godkende aktivit
- Page 322 and 323: I forlængelse heraf kan der være
- Page 324 and 325: 322 322 at boligorganisationerne f
- Page 326 and 327: Med udgangspunkt i denne model er s
- Page 328 and 329: Forslag 9.2: Det foreslås, at komm
- Page 330 and 331: gå aftaler om, hvilke sideaktivite
- Page 332 and 333: ternet forbindelse og netværk) eft
- Page 334 and 335: 9.7.7. Forbedrede regler vedrørend
til tomgang i en kortere periode og kun under forudsætning af, at boligorganisationen<br />
samtidig iværksætter ekstraordinære foranstaltninger for at få boligen<br />
udlejet til mere ressourcestærke personer, f.eks. gennem annoncering og udlejning<br />
uden om ventelisten.<br />
For det andet kan det overvejes at udvide den kombinerede udlejnings anvendelsesområde,<br />
således at redskabet kan anvendes i en afdeling, inden udviklingen<br />
er gået så skævt, at ingen ressourcestærke ønsker at bo der.<br />
I forbindelse med disse forslag er det nødvendigt at være opmærksom på, at den<br />
kombinerede udlejning alt andet lige gør det vanskeligere for ressourcesvage at<br />
finde en passende bolig. En egentlig afvisning af bestemte grupper er relativt<br />
indgribende og skal derfor anvendes varsomt. Iværksættelsen af kombineret<br />
udlejning i såvel allerede omfattede områder som i nye områder bør kun kunne<br />
ske, hvis der foreligger en mere overordnet strategi på udlejningsområdet i den<br />
pågældende kommune, som også tager højde for de svageste gruppers boligbehov.<br />
Nye muligheder i indsatsen mod ghettoisering<br />
For yderligere at forbedre mulighederne for at tiltrække ressourcestærke husstande<br />
kan det endvidere overvejes, om mulighederne for at imødekomme akutte<br />
boligbehov kan forbedres.<br />
Stillet overfor udsigten til ventelister på op til 30 år vil mange ressourcestærke<br />
husstande søge deres boligbehov dækket i andre dele af boligmarkedet. Selv<br />
med fleksible udlejningsregler kan der være flere års ventetid, hvilket er lang tid<br />
at vente, hvis man eksempelvis står i en skilsmissesituation eller mangler en<br />
studiebolig.<br />
Det kan på den baggrund overvejes at skabe mulighed for, at kommuner og<br />
boligorganisationer kan aftale i en periode at udleje en nærmere bestemt andel<br />
af boligerne uden om ventelisten.<br />
Fleksibel udlejning<br />
De fleksible udlejningsregler har medført større mulighed for lokal tilpasning<br />
og fleksibilitet i forhold til det meget detailstyrede almindelige ventelistesystem.<br />
De har også til en vis grad været medvirkende til at forbedre beboersammensætningen<br />
i udsatte boligområder jf. også bilag 1 om undersøgelsen af de<br />
285<br />
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 285