Den almene boligsektors styring - DEAS

Den almene boligsektors styring - DEAS Den almene boligsektors styring - DEAS

16.07.2013 Views

denne fortrinsret – særligt fra boligsøgende som er blevet ”sprunget over” på ventelisten - og mange finder det både uretfærdigt og uigennemskueligt. Fortrinsrettighederne for børnefamilierne medfører en implicit begrænsning af adgangen for andre husstandstyper, eksempelvis yngre par uden børn, der i stedet henvises til at søge førstegangsboligen på andre dele af boligmarkedet. I praksis kan det få den konsekvens, at kun de par og enlige, der ikke har anden mulighed, efterspørger de almene boliger. Det kan derfor som led i regelforenkling, bekæmpelse af ghettoisering, modernisering og som led i en model med mere mål- og aftalestyring overvejes at afskaffe reglerne og gøre dem til en tilvalgsmulighed for kommuner og boligorganisationer. Udvidet anvendelsesområde for kombineret udlejning Reglerne om kombineret udlejning vurderes principielt at være et effektivt redskab til at ændre beboersammensætningen i en række af de mest udsatte boligafdelinger. Imidlertid forudsætter en positiv effekt af reglerne, at der er ressourcestærke at tage af på ventelisten. Dette er ikke altid tilfældet – særligt i de allermest udsatte boligområder uden for Hovedstadsregionen. I de områder, hvor beboersammensætningen udvikler sig i en forkert retning, men endnu ikke gået helt skævt, og hvor der stadig er relativt ressourcestærke personer på ventelisten, kan reglerne ikke anvendes med de nuværende kriterier. Der er med andre ord et indbygget paradoks i reglernes nuværende udformning, nemlig at der, hvor de kan anvendes, har de ikke i alle tilfælde optimal effekt, og der, hvor de kan have en optimal effekt, må de ikke anvendes. Det kan derfor for det første overvejes at tillade, at ledigblevne boliger i en kortere periode kan stå tomme med henblik på at finde en ressourcestærk indflytter. Efter de gældende regler kan en afvisning af kontanthjælpsmodtager ikke gennemføres, hvis der ikke er andre at udleje til på ventelisten. Det skyldes først og fremmest, at alternativet ellers er en tom bolig. Både overfor den afviste, men også over for samfundet som helhed kan det være svært at forsvare, at en bolig, der kan lejes ud, ikke bliver det. En permanent tom bolig bidrager heller ikke til at genoprette et boligområde. Tværtimod kan mange tomme boliger få et område til at virke hensygnende og spøgelsesagtigt. Der bør derfor kun gives adgang 284 284 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING

til tomgang i en kortere periode og kun under forudsætning af, at boligorganisationen samtidig iværksætter ekstraordinære foranstaltninger for at få boligen udlejet til mere ressourcestærke personer, f.eks. gennem annoncering og udlejning uden om ventelisten. For det andet kan det overvejes at udvide den kombinerede udlejnings anvendelsesområde, således at redskabet kan anvendes i en afdeling, inden udviklingen er gået så skævt, at ingen ressourcestærke ønsker at bo der. I forbindelse med disse forslag er det nødvendigt at være opmærksom på, at den kombinerede udlejning alt andet lige gør det vanskeligere for ressourcesvage at finde en passende bolig. En egentlig afvisning af bestemte grupper er relativt indgribende og skal derfor anvendes varsomt. Iværksættelsen af kombineret udlejning i såvel allerede omfattede områder som i nye områder bør kun kunne ske, hvis der foreligger en mere overordnet strategi på udlejningsområdet i den pågældende kommune, som også tager højde for de svageste gruppers boligbehov. Nye muligheder i indsatsen mod ghettoisering For yderligere at forbedre mulighederne for at tiltrække ressourcestærke husstande kan det endvidere overvejes, om mulighederne for at imødekomme akutte boligbehov kan forbedres. Stillet overfor udsigten til ventelister på op til 30 år vil mange ressourcestærke husstande søge deres boligbehov dækket i andre dele af boligmarkedet. Selv med fleksible udlejningsregler kan der være flere års ventetid, hvilket er lang tid at vente, hvis man eksempelvis står i en skilsmissesituation eller mangler en studiebolig. Det kan på den baggrund overvejes at skabe mulighed for, at kommuner og boligorganisationer kan aftale i en periode at udleje en nærmere bestemt andel af boligerne uden om ventelisten. Fleksibel udlejning De fleksible udlejningsregler har medført større mulighed for lokal tilpasning og fleksibilitet i forhold til det meget detailstyrede almindelige ventelistesystem. De har også til en vis grad været medvirkende til at forbedre beboersammensætningen i udsatte boligområder jf. også bilag 1 om undersøgelsen af de 285 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 285

denne fortrinsret – særligt fra boligsøgende som er blevet ”sprunget over” på<br />

ventelisten - og mange finder det både uretfærdigt og uigennemskueligt.<br />

Fortrinsrettighederne for børnefamilierne medfører en implicit begrænsning af<br />

adgangen for andre husstandstyper, eksempelvis yngre par uden børn, der i stedet<br />

henvises til at søge førstegangsboligen på andre dele af boligmarkedet. I<br />

praksis kan det få den konsekvens, at kun de par og enlige, der ikke har anden<br />

mulighed, efterspørger de <strong>almene</strong> boliger.<br />

Det kan derfor som led i regelforenkling, bekæmpelse af ghettoisering, modernisering<br />

og som led i en model med mere mål- og aftale<strong>styring</strong> overvejes at<br />

afskaffe reglerne og gøre dem til en tilvalgsmulighed for kommuner og boligorganisationer.<br />

Udvidet anvendelsesområde for kombineret udlejning<br />

Reglerne om kombineret udlejning vurderes principielt at være et effektivt redskab<br />

til at ændre beboersammensætningen i en række af de mest udsatte boligafdelinger.<br />

Imidlertid forudsætter en positiv effekt af reglerne, at der er ressourcestærke<br />

at tage af på ventelisten. Dette er ikke altid tilfældet – særligt i de allermest<br />

udsatte boligområder uden for Hovedstadsregionen.<br />

I de områder, hvor beboersammensætningen udvikler sig i en forkert retning,<br />

men endnu ikke gået helt skævt, og hvor der stadig er relativt ressourcestærke<br />

personer på ventelisten, kan reglerne ikke anvendes med de nuværende kriterier.<br />

Der er med andre ord et indbygget paradoks i reglernes nuværende udformning,<br />

nemlig at der, hvor de kan anvendes, har de ikke i alle tilfælde optimal effekt,<br />

og der, hvor de kan have en optimal effekt, må de ikke anvendes.<br />

Det kan derfor for det første overvejes at tillade, at ledigblevne boliger i en kortere<br />

periode kan stå tomme med henblik på at finde en ressourcestærk indflytter.<br />

Efter de gældende regler kan en afvisning af kontanthjælpsmodtager ikke gennemføres,<br />

hvis der ikke er andre at udleje til på ventelisten. Det skyldes først og<br />

fremmest, at alternativet ellers er en tom bolig. Både overfor den afviste, men<br />

også over for samfundet som helhed kan det være svært at forsvare, at en bolig,<br />

der kan lejes ud, ikke bliver det. En permanent tom bolig bidrager heller ikke til<br />

at genoprette et boligområde. Tværtimod kan mange tomme boliger få et område<br />

til at virke hensygnende og spøgelsesagtigt. Der bør derfor kun gives adgang<br />

284<br />

284<br />

DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!