Den almene boligsektors styring - DEAS

24 24
At der ikke må ske en unødig bureaukratisering af samarbejdet mellem
sektorens parter.
At regulering udformes således, at der anvendes minimale ressourcer på
rutinemæssig kontrol af boligorganisationer, men at indsatsen koncentreres
på områder, hvor der skabes værdi, herunder boligpolitisk koordination,
og områder, hvor der er konstateret reelle problemer.
Endelig er det afgørende at overveje, hvilke forhold der mest hensigtsmæssigt
reguleres ved regelfastsættelse. Begrundelsen for at fastholde en sådan regulering
vil blandt andet kunne være hensynet til borgeres retssikkerhed og rettigheder,
hensynet til ensartede standarder og objektivitet i administrationen, forsvarlig
anvendelse af offentlige midler mv.
En overgang til mål- og aftalestyring bør hverken føre til, at det offentliges greb
om sektoren strammes, eller at det offentlige modsat stiller færre krav. Målet er
derimod, at styringen moderniseres på en måde, så sektoren formår at møde sine
udfordringer, at løse opgaverne på en smidigere måde og stadigt at forbedre
indsatsen.
Heraf følger også, at en afvikling af detaljerede statslige krav og retningslinjer
for opgaveløsningen ikke bør følges af en stærkere kommunal styring eller regelfastsættelse,
idet dette i lige så høj grad som statslige regler vil kunne begrænse
mulighederne for en fleksibel opgaveløsning for de berørte boligorganisationer.
2.3. Mål- og aftalemodellens elementer
2.3.1. Indledning
Udvalgets forslag består dels i en overordnet model for mål- og aftalestyringen
dels i forslag til ændringer, forenklinger og tilpasninger af det eksisterende regelsæt
på en lang række forskellige reguleringsområder.
Det er udvalgets udgangspunkt, at den samlede omlægning af styringen medfører
en væsentlig forbedring af ressourceudnyttelsen, idet der som følge af regelforenkling,
øgede frihedsgrader, omlægning af tilsynet mv. kan flyttes ressour-
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING