Den almene boligsektors styring - DEAS

nominøgletallene, hvis belysning heraf bliver mulig. F.eks. er det meget tænkeligt,
at stordriftsfordele er ”skjult” af forskelle i standard/kvalitet.
Som det fremgår af kapitel 11 indgår belysning af f.eks. mangler og overholdelse
af tidsfrister i de entreprenørnøgletal, som skal indhentes for det almene nybyggeri.
Ligesom det er hensigten at belyse kvaliteten af det færdige byggeri
(produktnøgletal) som led i udviklingen af bygherrenøgletal, jf. forslag 11.4.
Derudover findes der allerede et omfattende materiale, der kan danne udgangspunkt
for et arbejde med at udvikle nøgletal for standard/kvalitet.
Som eksempler herpå kan nævnes Byggeskadefondens 1 års og 5 års eftersyn,
Landsbyggefondens opgørelse af renoveringsbehovet i den almene sektor og
AlmenNets arbejde med at fremme udvikling af ”best practise-modeller”.
Beboertilfredshedsundersøgelser kan være en anden måde, hvorpå standard/kvalitet
kan belyses. Der er allerede gjort en del erfaringer med beboertilfredshedsundersøgelser
i det almene byggeri. Ligesom beboertilfredshedsundersøgelser
indgår som et centralt element i evalueringen af den private ungdomsboligordning.
7.7.7. Øvrige forslag
Forslag 7.6: Det foreslås, at reglerne om kommunal godkendelse af
huslejeforhøjelser som følge af forbedringsarbejder o.l. forenkles
således, at kommunalbestyrelsen kun skal godkende forhøjelser, der
overstiger 5 pct. af årslejen.
Efter gældende regler skal kommunalbestyrelsen godkende lejeforhøjelser som
følge af rimelige moderniseringsarbejder, kollektive anlæg, ekstraordinære renoveringsarbejder,
udbedring af byggeskader og gennemførelse af bygningsændringer
mv. Overstiger lejeforhøjelsen inden for et regnskabsår ikke 1 pct. af
lejen, kan lejeforhøjelsen dog gennemføres uden kommunalbestyrelsens godkendelse.
Det foreslås, at grænsen for, hvornår kommunal godkendelse skal godkende
huslejeforhøjelser, hæves fra 1 pct. til 5 pct. af den gældende årsleje.
257
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 257