Den almene boligsektors styring - DEAS
Den almene boligsektors styring - DEAS Den almene boligsektors styring - DEAS
derer, hvorledes ledelsen har varetaget opgaven og følger op på, om ledelsen gennemfører et tilfredsstillende evalueringsarbejde i den forbindelse. Reglerne forudsætter endvidere, at boligorganisationen har etableret de nødvendige interne kontrolsystemer og evalueringsrutiner - dvs. en kvalitetsstyring af sine ydelser. Landsbyggefonden har i 2008 som nævnt foretaget en spørgeskemaundersøgelse af forvaltningsrevisionen i den almene boligsektor. Spørgeskemaet er udsendt til samtlige boligorganisationer. 88 pct. af boligorganisationerne, som repræsenterer 91 pct. af samtlige boliger i drift, har svaret. Der er en klar overvægt af boligorganisationer med henholdsvis 11-50 og 251-1000 boliger blandt de boligorganisationer, der ikke har svaret. Resultaterne peger på, at der er store variationer med hensyn til, om og hvordan reglerne om forvaltningsrevision efterleves i sektoren. Størstedelen af de almene boligorganisationer, der har svaret, arbejder i dag i en eller anden grad målrettet med målopstilling, målopfølgning og kvalitetsstyring. Men der er også boligorganisationer, hvor dette ikke er tilfældet. Undersøgelsen viser i øvrigt, at forvaltningsrevision er slået væsentlig bedre igennem på boligorganisationsniveau end på afdelingsniveau. Der er således en relativ stor gruppe af boligorganisationer, der pt. ikke har udarbejdet målsætninger og forretningsgangsbeskrivelser på afdelingsniveau. Hvad angår kravet om, at der skal foreligge skriftlige forretningsgange for alle væsentlige driftsområder i boligorganisationen, er det bemærkelsesværdigt, at andelen af boligorganisationer, som oplyser, at de ikke har sådanne beskrivelser, udgør mellem 9 pct. og 21 pct. på de centrale driftsområder beboerdemokrati, administrativ ledelse, budget og regnskab, kapitalforvaltning, udlejning samt inspektion. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at 23 pct. oplyser, at der ikke udarbejdes skriftlig afrapportering på opfyldelsen af fastsatte målsætninger, mens 23 pct. oplyser, at en sådan afrapportering finder sted for enkelte målsætninger. En stor del af disse organisationer lever formentlig ikke fuldt ud op til reglerne om forvaltningsrevision, og vil herunder ikke kunne levere de fornødne oplysninger til revisor. 246 246 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING
Det er desuden karakteristisk, at der blandt boligorganisationerne er relativt store variationer med hensyn til vurderingen af udbyttet af arbejdet med forvaltningsrevision. Boligorganisationerne synes at fordele sig i forskellige grupper, hvoraf nogle har haft og/eller forventer et stort udbytte af arbejdet med forvaltningsrevision mens der for andre boligorganisationer er en mere beskeden eller direkte negativ vurdering af udbyttet. Dette skal naturligvis også ses i sammenhæng med, at nogle boligorganisationer har benyttet forvaltningsrevisionsværktøjerne mere aktivt end andre. 39 pct. vurderer, at arbejdet i høj grad har sikret en rationel drift, 36 pct. at arbejdet i høj grad har sikret en forbedring af effektivitet, produktivitet og sparsommelighed, og 31 pct. at arbejdet i høj grad har styrket beboerdemokratiet. Omvendt svarer henholdsvis 12, 10 og 30 pct. nej til dette spørgsmål, mens langt de fleste af de resterende boligorganisationer angiver, at forvaltningsrevision ”i nogen grad” eller ”i mindre grad” har haft den nævnte effekt. Undersøgelsen belyser ikke, hvad årsagerne er til disse forskelle i vurderinger. På baggrund af Landsbyggefondens undersøgelse må det konstateres, at forvaltningsrevisionen her knap 10 år efter dens indførelse endnu ikke er fuldt implementeret i sektoren. Der er derfor behov for en præcisering og videreudvikling af kravene til forvaltningsrevision, herunder til de almene boligorganisationers kvalitetsstyring af egne ydelser. Der synes endvidere at være et behov for at skabe yderligere sikkerhed for, at gældende krav til forvaltningsrevision faktisk implementeres i alle boligorganisationer. Både revisors og det kommunale tilsyns rolle bør herunder overvejes nærmere. 7.6.7. Benchmarking og nøgletal De almene boligorganisationer indsender hvert år deres regnskaber elektronisk til Landsbyggefonden sammen med en række stamdata om boligorganisationerne. Landsbyggefonden offentliggør disse på fondens hjemmeside og videresender efter aftale regnskabsmaterialet i elektronisk form til Velfærdsministeriet. Ministeriet offentliggør i forlængelse heraf en regnskabsstatistik med udvalgte nøgletal. På Landsbyggefondens hjemmeside er det muligt at benchmarke og sammenligne blandt andet driftskonti i afdelingerne og organisationerne. Hjemmesiden 247 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 247
- Page 197 and 198: oligorganisationen i kraft af, at d
- Page 199 and 200: Herudover kan der være behov for e
- Page 201 and 202: 3. at datterorganisationer gennem f
- Page 203 and 204: dels af servicehensyn dels af hensy
- Page 205 and 206: Med henblik på at skabe større ge
- Page 207 and 208: Garanterne havde tidligere en lovf
- Page 209 and 210: Efter de gældende regler kan en fo
- Page 211 and 212: Der findes ikke en tilsvarende muli
- Page 213: De gældende regler foreskriver, at
- Page 216 and 217: 7.3. Regelindhold 7.3.1. Generelle
- Page 218 and 219: Boks 7.3. Fastsættelse af administ
- Page 220 and 221: fraflytning. Hvis et indskud eller
- Page 222 and 223: delsesformål. Ved større ekstraor
- Page 224 and 225: på 1,5 mio. kr. Reglerne indebære
- Page 226 and 227: For det andet omfatter forvaltnings
- Page 228 and 229: Reglerne skal herudover på den ene
- Page 230 and 231: Reglerne om råderet samt vedligeho
- Page 232 and 233: Opgavevaretagelsen og udgiftsniveau
- Page 234 and 235: Nedenstående vises udvalgte result
- Page 236 and 237: Figur 7.2 viser organisationernes i
- Page 238 and 239: Figur 7.4. Afdelingernes afholdte u
- Page 240 and 241: I figuren er afdelingerne rangordne
- Page 242 and 243: Landsbyggefondens temaundersøgelse
- Page 244 and 245: 242 242 Sammenhæng mellem D-plane
- Page 246 and 247: tid på lånet således kan sikre e
- Page 250 and 251: indeholder simple gennemsnitsnøgle
- Page 252 and 253: 250 250 foretages passende henlæg
- Page 254 and 255: Samtidig forudsættes det, at vedli
- Page 256 and 257: Kravet vil i praksis være en ”ko
- Page 258 and 259: 7.7.6. Benchmarking og nøgletal Fo
- Page 260 and 261: Baggrunden er regelforenklings- og
- Page 262 and 263: Den tilflyttende lejer betaler here
- Page 265 and 266: Kapitel 8. Udlejningsreglerne 8.1.
- Page 267 and 268: Når en bolig bliver ledig, skal de
- Page 269 and 270: Oprykningsventelisten Boligorganisa
- Page 271 and 272: les. Det kan eksempelvis aftales at
- Page 273 and 274: Figur 8.3. Kommuner med områder, h
- Page 275 and 276: Figur 8.4. Omfanget af kommunal anv
- Page 277 and 278: Boks 8.1. Oversigt over hensyn bag
- Page 279 and 280: Kombineret udlejning Reglerne om ko
- Page 281 and 282: Pr. 1. januar 2006 ændredes opsige
- Page 283 and 284: imod kommuner og boligorganisatione
- Page 285 and 286: sig. Ifølge rapporten realiseres d
- Page 287 and 288: til tomgang i en kortere periode og
- Page 289 and 290: at der også i velfungerende afdeli
- Page 291 and 292: De andre boligorganisationer, som m
- Page 293 and 294: Som det fremgår af afsnit 8.3, er
- Page 295 and 296: 8.7.3. Mere fleksibel ordning om op
- Page 297 and 298: Det foreslås at indføre en model
derer, hvorledes ledelsen har varetaget opgaven og følger op på, om ledelsen<br />
gennemfører et tilfredsstillende evalueringsarbejde i den forbindelse. Reglerne<br />
forudsætter endvidere, at boligorganisationen har etableret de nødvendige interne<br />
kontrolsystemer og evalueringsrutiner - dvs. en kvalitets<strong>styring</strong> af sine ydelser.<br />
Landsbyggefonden har i 2008 som nævnt foretaget en spørgeskemaundersøgelse<br />
af forvaltningsrevisionen i den <strong>almene</strong> boligsektor. Spørgeskemaet er udsendt<br />
til samtlige boligorganisationer. 88 pct. af boligorganisationerne, som repræsenterer<br />
91 pct. af samtlige boliger i drift, har svaret. Der er en klar overvægt af<br />
boligorganisationer med henholdsvis 11-50 og 251-1000 boliger blandt de boligorganisationer,<br />
der ikke har svaret.<br />
Resultaterne peger på, at der er store variationer med hensyn til, om og hvordan<br />
reglerne om forvaltningsrevision efterleves i sektoren. Størstedelen af de <strong>almene</strong><br />
boligorganisationer, der har svaret, arbejder i dag i en eller anden grad målrettet<br />
med målopstilling, målopfølgning og kvalitets<strong>styring</strong>. Men der er også boligorganisationer,<br />
hvor dette ikke er tilfældet. Undersøgelsen viser i øvrigt, at forvaltningsrevision<br />
er slået væsentlig bedre igennem på boligorganisationsniveau<br />
end på afdelingsniveau. Der er således en relativ stor gruppe af boligorganisationer,<br />
der pt. ikke har udarbejdet målsætninger og forretningsgangsbeskrivelser<br />
på afdelingsniveau.<br />
Hvad angår kravet om, at der skal foreligge skriftlige forretningsgange for alle<br />
væsentlige driftsområder i boligorganisationen, er det bemærkelsesværdigt, at<br />
andelen af boligorganisationer, som oplyser, at de ikke har sådanne beskrivelser,<br />
udgør mellem 9 pct. og 21 pct. på de centrale driftsområder beboerdemokrati,<br />
administrativ ledelse, budget og regnskab, kapitalforvaltning, udlejning<br />
samt inspektion. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at 23 pct. oplyser, at der<br />
ikke udarbejdes skriftlig afrapportering på opfyldelsen af fastsatte målsætninger,<br />
mens 23 pct. oplyser, at en sådan afrapportering finder sted for enkelte målsætninger.<br />
En stor del af disse organisationer lever formentlig ikke fuldt ud op til reglerne<br />
om forvaltningsrevision, og vil herunder ikke kunne levere de fornødne oplysninger<br />
til revisor.<br />
246 246<br />
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING
Change language