Den almene boligsektors styring - DEAS

At behovet for henlæggelser tilsyneladende er mindre i forbindelse med byggeri,
der er mere end 50 år gammelt, beror antagelig på, at en del af disse boliger
findes i ejendomme, der har været gennem store planlagte vedligeholdelsesarbejder,
f.eks. i form af tagudskiftning, eller har været gennem en mere eller
mindre gennemgribende modernisering, f.eks. i form af udbedring af installationsmangler,
evt. med støtte efter tidligere gældende offentlig eller privat byfornyelseslovgivning.
Endvidere ligger udgifterne til forbedringer mv. ifølge de almene boligafdelingers
regnskaber klart højest i det ældste byggeri, jf. figur 7.7. Det ses heraf, at
forbedringsudgifterne ligger på et ret lavt niveau i de første 20 år af byggeriernes
levetid, hvorefter der sker en meget kraftig stigning. Dette afspejler antagelig
i høj grad en såkaldt årgangseffekt, dvs. at forskellige dele af boligen, f.eks.
køkken og badeværelse, som følge af økonomisk vækst og tekniske fremskridt
efterhånden fremstår som utidssvarende og derfor moderniseres gennemgribende.
Når forbedringsudgifterne også i byggeri fra sidst i 1960’erne og først i
1970’erne ligger på et højt niveau, skal det sandsynligvis ses i sammenhæng
med den store renoveringsaktivitet i udsatte boligområder fra denne periode.
Figur 7.7. Afdelingernes udgifter til forbedringer mv. (konto 125-128) fordelt
efter afdelingens ibrugtagelsesår, 2006
Kr. pr. bolig
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
1940 1941- 1946- 1951- 1956- 1961- 1966- 1971- 1976- 1981- 1986- 1991- 1996- Efter
og før 1945 1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2000
Gennesnitlige ydelser vedr. lån til forbedringer 10 pct.fraktil 90 pct.fraktil
Kilde: Velfærdsministeriets regnskabsdatabase for almene boligafdelinger
239
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 239