Den almene boligsektors styring - DEAS

Reglerne skal herudover på den ene side sikre en vis fleksibilitet i omfang og
afregningsform for ydelserne og på den anden side tilgodese hensynet til en
rimelig og retfærdig fordeling af udgifterne på de enkelte afdelinger.
Reglerne er i deres nuværende udformning blevet til på baggrund af anbefalingerne
i redegørelse fra en arbejdsgruppe under Boligministeriet ”Redegørelse
om de almennyttige boligselskabers administrationsudgifter, nettorenteindtægter
og egenkapital mv.” (Bygge- og Boligstyrelsen 1992). Et af problemerne ved
det daværende regelsæt var, at boligorganisationerne havde mulighed for at
modregne indtægter via rentemarginal og forrentning af egenkapital ved budgetteringen
af administrationsudgifternes størrelse. Herved blev administrationsudgifternes
reelle størrelse sløret. Arbejdsgruppens forslag om bruttokontering og
kostægte administration tager højde for denne problemstilling.
Arbejdsgruppens anbefalinger blev udmøntet via ændringer i bekendtgørelsen
om almennyttig boligvirksomhed i 1993 (senere bekendtgørelsen om drift af
almene boliger).
Reglerne om forvaltningsrevision er fra 1999. Formålet med reglerne er at styrke
omkostningsbevidstheden og effektiviteten i sektoren. Forvaltningsrevisionen
skal sikre en rationel drift i det støttede byggeri, øge gennemskueligheden
og samtidig medvirke til at styrke det offentlige tilsyn. Endelig skal forvaltningsrevision
også ses som led i bestræbelserne på at styrke beboerdemokratiet
og ansvarliggøre de enkelte boligorganisationers bestyrelser.
Reglerne om henlæggelser til vedligeholdelse i almene boligafdelinger skal
bidrage til størst mulig udjævning af udgifterne ved større vedligeholdelsesarbejder
og fornyelser og dermed til at sikre en jævn huslejeudvikling. Bag reglerne
ligger også det helt grundlæggende hensyn, at det bør være de beboere,
som ”nedslider” bygningsdele, tekniske installationer mv. som også betaler for
tilsvarende opsparing til hovedistandsættelse og fornyelse mv.
Omvendt har reglerne om forbedringer - herunder forbuddet mod at henlægge
til forbedringer - til formål at sikre, at der ikke opkræves husleje af beboere til
forbedringer, som de måske ikke selv kan drage fordel af, f.eks. fordi de er flyttet
på det tidspunkt, hvor forbedringen tages i brug. Tilsvarende kan forbedringer
ikke finansieres med stående lån, idet disse indebærer, at betalingen udskydes
til senere lejere.
226 226
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING