Den almene boligsektors styring - DEAS
Den almene boligsektors styring - DEAS Den almene boligsektors styring - DEAS
kreds af boligsøgende, vil øverste myndighed dog kunne beslutte gennemførelsen af foranstaltningerne, trods en afdelings modstand. Det vil være øverste myndighed, der vurderer om en given foranstaltning har en sådan karakter, at øverste myndighed kan overtage beslutningskompetencen. Det bemærkes i denne forbindelse, at lejerne også udgør flertallet i øverste myndighed. Beboerklagenævnet kan efter de gældende regler træffe afgørelse i tvister om lovligheden af beslutninger truffet af de beboerdemokratiske organer. Heri ligger, at nævnet kan tage stilling til klager over, at det pågældende organ ikke har kompetence til at træffe den pågældende beslutning. Hvis der indføres en ret for boligorganisationens øverste myndighed til at træffe afgørelse om, at de nævnte arbejder skal gennemføres trods afdelingens modstand, vil en lejer i en afdeling, som på dette grundlag tvinges til at være omfattet af arbejderne, kunne indbringe en sag for nævnet, hvis lejeren mener, at der ikke er tale om arbejder, som er omfattet af øverste myndigheds kompetence. 6.7.4. Beboerdemokrati i visse ældreboliger Forslag 6.5: Det foreslås, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at udpege afdelingsbestyrelsesmedlemmerne i almene boligorganisationsafdelinger, der udelukkende bebos af svage og plejekrævende beboere, hvis der ikke er valgt afdelingsbestyrelse, eller hvis afdelingsbestyrelsen har nedlagt sit hverv, uden at en ny afdelingsbestyrelse er valgt. Udpegningen skal i givet fald foretages blandt beboerne, beboernes pårørende eller andre, der vil kunne varetage beboernes interesser. Det samme foreslås for kommunale/regionale ældreboliger, der bebos af den samme beboergruppe og under de samme omstændigheder. Som det fremgår af afsnit 6.3.2, kan kommunalbestyrelsen eller regionsrådet for så vidt angår boligorganisationer, der udelukkende består af ældreboliger, som bebos af svage og plejekrævende beboere, beslutte, at beboerrepræsentanterne i bestyrelsen udpeges af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet blandt beboere, pårørende eller andre, der vil kunne varetage beboernes interesser. 208 208 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING
Der findes ikke en tilsvarende mulighed for så vidt angår afdelingsbestyrelsesmedlemmer. Da afdelingsbestyrelsen både har en række vigtige konkrete opgaver, f.eks. at godkende afdelingens driftsbudget og årsregnskab, og virker som en slags bindeled mellem boligorganisationen og lejerne i afdelingen, er det vigtigt for afdelingsdemokratiet, at der findes en afdelingsbestyrelse, selv om de funktioner, der påhviler en afdelingsbestyrelse, vil blive varetaget af organisationsbestyrelsen, hvis der ikke findes en afdelingsbestyrelse. Derfor foreslås, at kommunalbestyrelsen får mulighed for - i boligorganisationsafdelinger, som udelukkende bebos af svage og plejekrævende beboere - at udpege medlemmer til afdelingsbestyrelsen blandt beboerne, beboernes pårørende eller andre, der vil kunne varetage beboernes interesser. Muligheden skal gælde i situationer, hvor der ikke er valgt afdelingsbestyrelse, eller hvis afdelingsbestyrelsen har nedlagt sit hverv, uden at der er valgt en ny afdelingsbestyrelse. Herved bliver det muligt at sikre, at der kan etableres en afdelingsbestyrelse. En afdelingsbestyrelse bestående af pårørende og evt. et par beboere formodes at være tættere på beboerne end organisationsbestyrelsen, hvilket indebærer, at afdelingsmøderne kan foregå i en atmosfære, som beboerne føler sig trygge ved. Herudover indebærer forslaget, at organisationsbestyrelsen ikke nødvendigvis skal sørge for afviklingen af afdelingsmøder i de omtalte afdelinger, og at boligorganisationen kan få et organ, som den kan drøfte afdelingens anliggender med. Tilsvarende foreslås for kommunale/regionale ældreboliger. Forslag skaber således mulighed for et mere velfungerende beboerdemokrati i de omhandlede boliger. 6.7.5. Valg af vedligeholdelsesordning Forslag 6.6: Det foreslås, at kompetencen til at fastsætte vedligeholdelsesordning for afdelingen flyttes fra øverste myndighed til afdelingen. Efter de gældende regler er det boligorganisationens øverste myndighed, der træffer beslutning om, hvilken vedligeholdelsesordning der skal gælde i de enkelte afdelinger. Hvis en afdeling indeholder forskellige boligtyper, kan der gælde forskellige vedligeholdelsesordninger for de forskellige boligtyper. Øver- 209 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 209
- Page 159 and 160: Antallet af afdelinger fordelt på
- Page 161 and 162: Der er i gennemsnit 71 boliger i en
- Page 163 and 164: 5.6. Konstaterede ændringsbehov/pr
- Page 165 and 166: e effektivitetsgevinster (jf. boks
- Page 167 and 168: I forlængelse heraf foreslås, at
- Page 169 and 170: Kravet om, at hvert byggeforetagend
- Page 171 and 172: Kapitel 6. Organisering og beboerde
- Page 173 and 174: Boligorganisationer med egne boliga
- Page 175 and 176: Boks 6.1. Ligheder og forskelle mel
- Page 177 and 178: Byggeriets finansiering er ens for
- Page 179 and 180: Boks 6.2. Ligheder og forskelle mel
- Page 181 and 182: ner med indbetalt garantikapital fi
- Page 183 and 184: I selvejende boligorganisationer, g
- Page 185 and 186: eller flere medlemmer til bestyrels
- Page 187 and 188: 1. afdelingsbestyrelsen finder anle
- Page 189 and 190: Bestyrelsen kan pådrage sig erstat
- Page 191 and 192: ganisationens vedtægter suppleret
- Page 193 and 194: 6.4.1. Organisationsformerne Den se
- Page 195 and 196: Afdelingen fik udvidet sin kompeten
- Page 197 and 198: oligorganisationen i kraft af, at d
- Page 199 and 200: Herudover kan der være behov for e
- Page 201 and 202: 3. at datterorganisationer gennem f
- Page 203 and 204: dels af servicehensyn dels af hensy
- Page 205 and 206: Med henblik på at skabe større ge
- Page 207 and 208: Garanterne havde tidligere en lovf
- Page 209: Efter de gældende regler kan en fo
- Page 213: De gældende regler foreskriver, at
- Page 216 and 217: 7.3. Regelindhold 7.3.1. Generelle
- Page 218 and 219: Boks 7.3. Fastsættelse af administ
- Page 220 and 221: fraflytning. Hvis et indskud eller
- Page 222 and 223: delsesformål. Ved større ekstraor
- Page 224 and 225: på 1,5 mio. kr. Reglerne indebære
- Page 226 and 227: For det andet omfatter forvaltnings
- Page 228 and 229: Reglerne skal herudover på den ene
- Page 230 and 231: Reglerne om råderet samt vedligeho
- Page 232 and 233: Opgavevaretagelsen og udgiftsniveau
- Page 234 and 235: Nedenstående vises udvalgte result
- Page 236 and 237: Figur 7.2 viser organisationernes i
- Page 238 and 239: Figur 7.4. Afdelingernes afholdte u
- Page 240 and 241: I figuren er afdelingerne rangordne
- Page 242 and 243: Landsbyggefondens temaundersøgelse
- Page 244 and 245: 242 242 Sammenhæng mellem D-plane
- Page 246 and 247: tid på lånet således kan sikre e
- Page 248 and 249: derer, hvorledes ledelsen har varet
- Page 250 and 251: indeholder simple gennemsnitsnøgle
- Page 252 and 253: 250 250 foretages passende henlæg
- Page 254 and 255: Samtidig forudsættes det, at vedli
- Page 256 and 257: Kravet vil i praksis være en ”ko
- Page 258 and 259: 7.7.6. Benchmarking og nøgletal Fo
Der findes ikke en tilsvarende mulighed for så vidt angår afdelingsbestyrelsesmedlemmer.<br />
Da afdelingsbestyrelsen både har en række vigtige konkrete opgaver,<br />
f.eks. at godkende afdelingens driftsbudget og årsregnskab, og virker som<br />
en slags bindeled mellem boligorganisationen og lejerne i afdelingen, er det<br />
vigtigt for afdelingsdemokratiet, at der findes en afdelingsbestyrelse, selv om de<br />
funktioner, der påhviler en afdelingsbestyrelse, vil blive varetaget af organisationsbestyrelsen,<br />
hvis der ikke findes en afdelingsbestyrelse.<br />
Derfor foreslås, at kommunalbestyrelsen får mulighed for - i boligorganisationsafdelinger,<br />
som udelukkende bebos af svage og plejekrævende beboere - at<br />
udpege medlemmer til afdelingsbestyrelsen blandt beboerne, beboernes pårørende<br />
eller andre, der vil kunne varetage beboernes interesser. Muligheden skal<br />
gælde i situationer, hvor der ikke er valgt afdelingsbestyrelse, eller hvis afdelingsbestyrelsen<br />
har nedlagt sit hverv, uden at der er valgt en ny afdelingsbestyrelse.<br />
Herved bliver det muligt at sikre, at der kan etableres en afdelingsbestyrelse.<br />
En afdelingsbestyrelse bestående af pårørende og evt. et par beboere formodes<br />
at være tættere på beboerne end organisationsbestyrelsen, hvilket indebærer,<br />
at afdelingsmøderne kan foregå i en atmosfære, som beboerne føler sig<br />
trygge ved. Herudover indebærer forslaget, at organisationsbestyrelsen ikke<br />
nødvendigvis skal sørge for afviklingen af afdelingsmøder i de omtalte afdelinger,<br />
og at boligorganisationen kan få et organ, som den kan drøfte afdelingens<br />
anliggender med.<br />
Tilsvarende foreslås for kommunale/regionale ældreboliger.<br />
Forslag skaber således mulighed for et mere velfungerende beboerdemokrati i<br />
de omhandlede boliger.<br />
6.7.5. Valg af vedligeholdelsesordning<br />
Forslag 6.6: Det foreslås, at kompetencen til at fastsætte vedligeholdelsesordning<br />
for afdelingen flyttes fra øverste myndighed til afdelingen.<br />
Efter de gældende regler er det boligorganisationens øverste myndighed, der<br />
træffer beslutning om, hvilken vedligeholdelsesordning der skal gælde i de enkelte<br />
afdelinger. Hvis en afdeling indeholder forskellige boligtyper, kan der<br />
gælde forskellige vedligeholdelsesordninger for de forskellige boligtyper. Øver-<br />
209<br />
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 209