Den almene boligsektors styring - DEAS
Den almene boligsektors styring - DEAS Den almene boligsektors styring - DEAS
De almene boliger administreres af i alt 305 administrationer, hvoraf 3 /4 er selvadministrerende boligorganisationer, mens de resterende 77 administrationer er fællesadministrationer, heraf i alt 19 forretningsfører- eller andelsselskaber. Fordelt på boliger administreres 39 pct. af boligerne af boligorganisationerne selv, mens 38 pct. af boligerne administreres af en forretningsfører eller et andelsselskab. De 8 største administrerer 202.000 boliger – svarende til godt 25.000 boliger i gennemsnit. Modsat har 238 administrationer under 2.000 almene boliger pr. administration og i gennemsnit under 600 boliger. Der er i gennemsnit 71 boliger i en almen afdeling primo 2007. Godt 80 pct. af de almene boligafdelinger har under 100 boliger og 2 /3 af afdelingerne har under 50 boliger. Modsat har knap 300 boligafdelinger over 300 boliger og de 16 største afdelinger har mellem 1.000 og 2.000 boliger. 2.2.2. Den eksisterende styring Den eksisterende styring af den almene boligsektor er kendetegnet af en relativt kraftig vægt på centralt fastsatte regler, om end der på en række områder er indført styringsmekanismer, som muliggør en stor lokal tilpasning. Styringsstrukturen er opbygget således, at staten fastsætter generelle regler for sektorens virke, dvs. regler rettet mod kommuner, boligorganisationer og Landsbyggefond. Regelfastsættelsen spænder fra en relativ intensiv detailstyring til fastsættelse af overordnede rammer. Kommunerne, som også i det eksisterende system spiller en central rolle, står for udformningen af den lokale boligpolitik, og bestemmer herunder omfang og karakteren af nybyggeriet. På driftssiden kan kommunen have afgørende indflydelse på udlejningen, og har som minimum anvisningsretten til 1 /4 af de ledigblevne boliger. Herudover fører kommunen tilsyn med opførelse og drift. Boligorganisationernes primære opgave er at løse boligsociale opgaver ved at opføre og drive alment boligbyggeri inden for de rammer, som er fastsat i lovgivningen og ved kommunens beslutninger. Boligorganisationerne er ledet af en række demokratiske organer, hvor beboerne har flertal. Grundlaget for boligorganisationerne er afdelingerne, som er selvstændige økonomiske og demokratiske enheder, hvor beboerne har mulighed for væsentlig indflydelse på egne forhold. 18 18 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING
Landsbyggefonden er en landsdækkende selvejende fond, som yder finansiel støtte til en række aktiviteter efter regler, der er godkendt af Velfærdsministeriet. Fonden kan således støtte større renoveringsarbejder, handicaptilgængelighed, nødlidende boligafdelinger, ghettoindsats mv. samt refundere en del af den statslige støtte til nybyggeri. Styringen af den almene sektor foregår i et samspil mellem de ovennævnte aktører. Der er tale om en relativ kompleks styreform, som er resultatet af en længere historisk udvikling. Der er stor forskel på forankringen af styringen på de enkelte reguleringsområder, ligesom der er forskel på, hvor store frihedsgrader der er. Alle aktører øver indflydelse på dele af sektoren, men det varierer, hvor styringen er forankret på de enkelte områder. I forbindelse med nybyggeriet er finansierings- og støttemodellen entydigt fastlagt af staten. Herudover er nybyggeriet lagt ud til kommunerne, der ved tildelingen af støttetilsagn har afgørende indflydelse på omfang, placering, anskaffelsessum, type mv. Hertil kommer, at boligorganisationerne spiller en væsentlig rolle i forbindelse med konkrete beslutninger om byggeproces, bygningsudformning mv. Hvad angår det eksisterende byggeri træffes de konkrete igangsættelses- og finansieringsbeslutninger i vid udstrækning af boligorganisationen og lejerne selv, mens kommunen har en begrænset indflydelse. Boligorganisationen og lejerne træffer i en vis udstrækning også beslutning om evt. støtte fra trækningsretten og dispositionsfonden, men det er Landsbyggefonden, som træffer de afgørende beslutninger om den eksterne støtte. For beboerdemokratiet er der fastsat en stram regulering fra statslig side, da der er tale om, at lejernes rettigheder skal sikres. Hvordan beboerdemokratiet udfolder sig i den enkelte boligorganisation, og hvor stor indflydelse, beboerne opnår, er naturligt nok forskelligt fra sted til sted. På udlejningsområdet er alle aktørerne involveret, idet der er en relativt detaljeret statslig regulering, men også betydelige rettigheder for kommunen, herunder kommunal anvisning af boliger, og muligheder for lokalt at indgå aftale om f.eks. fleksibel udlejning. 19 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 19
- Page 1: olig Den almene boligsektors styrin
- Page 4 and 5: Titel: Den almene boligsektors styr
- Page 6 and 7: Kapitel 6. Organisering og beboerde
- Page 9 and 10: Kapitel 1. Indledning Som led i bol
- Page 11 and 12: afdækkes, på hvilke områder dece
- Page 13 and 14: Det supplerende kommissorium fremg
- Page 15: Adm. direktør Leif Hansen, Odense
- Page 18 and 19: 16 16 Det er en forudsætning, at
- Page 22 and 23: Boligorganisationernes sideaktivite
- Page 24 and 25: Disse kan sammenfattes som følger:
- Page 26 and 27: 24 24 At der ikke må ske en unød
- Page 28 and 29: 26 26 mæssig samt miljø- og energ
- Page 30 and 31: mellem boligorganisation og kommune
- Page 32 and 33: Regnskaber, revisionsprotokol og af
- Page 34 and 35: Dokumentation Forslag 4.2: Det fore
- Page 36 and 37: Forslag 5.6: Det foreslås, at krav
- Page 38 and 39: Begrænsning af den enkelte boligaf
- Page 40 and 41: Vedligeholdelse og istandsættelse
- Page 42 and 43: ligsocialt hensyn på den anden sid
- Page 44 and 45: Hjemmel til lejlighedssammenlægnin
- Page 46 and 47: aktivitet (udlejningen af lokalerne
- Page 48 and 49: Udnyttelse af know-how mv. Forslag
- Page 50 and 51: Maksimum for arbejdskapital Forslag
- Page 52 and 53: Bygherrenøgletal Forslag 11.2: Det
- Page 54 and 55: eller alternativt, at forsøgsbevil
- Page 56 and 57: 54 54 Grænserne for at indføre ko
- Page 59 and 60: Kapitel 3. Styreformer i den almene
- Page 61 and 62: 1. Landsdækkende styringsmålsætn
- Page 63 and 64: Figur 3.1. Styring af den almene bo
- Page 65 and 66: Revisorerne godkender årsregnskabe
- Page 67 and 68: For så vidt angår konkurrencemæs
- Page 69 and 70: af disse målinger i styringen. Her
Landsbyggefonden er en landsdækkende selvejende fond, som yder finansiel<br />
støtte til en række aktiviteter efter regler, der er godkendt af Velfærdsministeriet.<br />
Fonden kan således støtte større renoveringsarbejder, handicaptilgængelighed,<br />
nødlidende boligafdelinger, ghettoindsats mv. samt refundere en del af den<br />
statslige støtte til nybyggeri.<br />
Styringen af den <strong>almene</strong> sektor foregår i et samspil mellem de ovennævnte aktører.<br />
Der er tale om en relativ kompleks styreform, som er resultatet af en længere<br />
historisk udvikling. Der er stor forskel på forankringen af <strong>styring</strong>en på de<br />
enkelte reguleringsområder, ligesom der er forskel på, hvor store frihedsgrader<br />
der er. Alle aktører øver indflydelse på dele af sektoren, men det varierer, hvor<br />
<strong>styring</strong>en er forankret på de enkelte områder.<br />
I forbindelse med nybyggeriet er finansierings- og støttemodellen entydigt fastlagt<br />
af staten.<br />
Herudover er nybyggeriet lagt ud til kommunerne, der ved tildelingen af støttetilsagn<br />
har afgørende indflydelse på omfang, placering, anskaffelsessum, type<br />
mv. Hertil kommer, at boligorganisationerne spiller en væsentlig rolle i forbindelse<br />
med konkrete beslutninger om byggeproces, bygningsudformning mv.<br />
Hvad angår det eksisterende byggeri træffes de konkrete igangsættelses- og<br />
finansieringsbeslutninger i vid udstrækning af boligorganisationen og lejerne<br />
selv, mens kommunen har en begrænset indflydelse. Boligorganisationen og<br />
lejerne træffer i en vis udstrækning også beslutning om evt. støtte fra trækningsretten<br />
og dispositionsfonden, men det er Landsbyggefonden, som træffer de<br />
afgørende beslutninger om den eksterne støtte.<br />
For beboerdemokratiet er der fastsat en stram regulering fra statslig side, da der<br />
er tale om, at lejernes rettigheder skal sikres. Hvordan beboerdemokratiet udfolder<br />
sig i den enkelte boligorganisation, og hvor stor indflydelse, beboerne opnår,<br />
er naturligt nok forskelligt fra sted til sted.<br />
På udlejningsområdet er alle aktørerne involveret, idet der er en relativt detaljeret<br />
statslig regulering, men også betydelige rettigheder for kommunen, herunder<br />
kommunal anvisning af boliger, og muligheder for lokalt at indgå aftale om<br />
f.eks. fleksibel udlejning.<br />
19<br />
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 19
Change language