Den almene boligsektors styring - DEAS
Den almene boligsektors styring - DEAS Den almene boligsektors styring - DEAS
administreret af såkaldte fællesadministrationer. De tidligere fællesadministrationer blev omdannet til almene andelsselskaber. 6.4.2. Beboerdemokratiets udvikling og betydning Med indførelsen af lov om boligbyggeri (lov nr. 356 af 27. december 1958) blev det første tilløb til et lovfæstet beboerdemokrati taget. Før dette tidspunkt var det alene lejerne i de tidligere andelsboligselskaber, som var med til at træffe beslutninger. I 1958 fik lejerne i almennyttige boligselskaber ret til at vælge rådgivende beboerrepræsentanter. Beboerrepræsentanterne fik mulighed for at udtale sig om planer om modernisering, hovedistandsættelser mv., førend der blev truffet beslutning herom, og lejerne skulle gennem beboerrepræsentanterne orienteres om alle forhold af almindelig interesse for ejendommens drift. Denne ordning, som minder om den beboerrepræsentation, der kendes fra den private udlejningssektor, blev i 1970 afløst af et egentligt beboerdemokrati. Det var også på dette tidspunkt, at de tre organisationsformer i hovedsagen fik ensartede regler, idet der dog stadig var væsentlige forskelle, blandt andet på øverste myndighed. En af de væsentlige udvidelser af beboerdemokratiet skete i 1984, hvor beboerne som hovedregel fik ret til at vælge flertallet i boligselskabets bestyrelse, men især med almenboliglovens ikrafttræden den 1. januar 1997 skete der væsentlige udvidelser af beboerdemokratiet og en forenkling og harmonisering af reglerne for boligorganisationernes opbygning. Ændringerne var en udmøntning af de forslag, der var indeholdt i redegørelsen ”Udvidelse af beboerdemokratiet i det almennyttige boligbyggeri”, der blev afgivet i oktober 1995 af arbejdsgruppen om udvidelse af beboerdemokratiet i det almennyttige boligbyggeri. De væsentligste ændringer pr. 1. januar 1997: 192 192 Beboerne blev sikret flertal i øverste myndighed og i organisationsbestyrelsen uanset organisationstype. Kommunalbestyrelsens rolle for så vidt angår den direkte styring af boligorganisationerne blev formindsket. Der indførtes forbud mod, at bestemte kommunalbestyrelsesmedlemmer og bestemte kommunalt ansatte kan være organisationsbestyrelsesmedlemmer. DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING
Afdelingen fik udvidet sin kompetence til også at omfatte budgetgodkendelse. De overordnede hensyn bag ændringerne har som anført ovenfor været at give beboerne større indflydelse. Konsekvensen af udvidelsen af beboerdemokratiet er således, at beboerne i dag selv bestemmer over forhold i boligorganisationen på de forskellige niveauer som følge af, at beboerne har flertallet. De forskellige beboerdemokratiske organer er tillagt forskellige kompetencer ud fra hensynet til, hvor de varetages på den mest hensigtsmæssige måde. 6.5. Styringens karakter De eksisterende regler om organisering, herunder boligorganisationernes kompetente organer og kompetencefordeling mellem organerne, er kendetegnet ved en statslig styring, der varetager en række hensyn, som samtidig skal ses i lyset af sektorens boligsociale opgaver: at sikre en forsvarlig, effektiv og rationel drift ved en kompetent ledelse af hensyn til bygningernes fysiske stand, huslejen og boligområdets udvikling at sikre engagement, integration og sammenhængskraft i boligområdet ved at give den enkelte beboer indflydelse på sin egen situation og at sikre sammenhæng mellem indflydelse og økonomisk ansvar. For i særlig grad at sikre beboerdemokratiet som et lovfæstet princip, hvor beboerne inddrages i driften, herunder især på områder, der direkte berører dem, regulerer reglerne i detaljer boligorganisationens demokratiske processer gennem en nøje fastlæggelse af f.eks. rammerne og fremgangsmåden for udøvelsen af beboerdemokratiet. Reglerne kan i mindre grad siges at regulere boligorganisationens produkter. Boligorganisationer og lejere har således inden for de rammer, som reglerne om organiseringen fastsætter, en række frihedsgrader. I et vist omfang er selve udøvelsen af beboerdemokratiet reguleret af almindelig foreningsret, f.eks. spørgsmål om afvikling af møder i de beboerdemokratiske 193 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 193
- Page 143 and 144: Ændring af organisationsform for e
- Page 145 and 146: en privat administrator, f.eks. en
- Page 147 and 148: i antallet af boliger, hvilket har
- Page 149 and 150: For de almene boliger ses en krafti
- Page 151 and 152: svarende til godt 70 pct. af sektor
- Page 153 and 154: selskab, en anden almen boligorgani
- Page 155 and 156: Indenfor de sidste par år er der f
- Page 157 and 158: Figur 5.7. Antallet af administrati
- Page 159 and 160: Antallet af afdelinger fordelt på
- Page 161 and 162: Der er i gennemsnit 71 boliger i en
- Page 163 and 164: 5.6. Konstaterede ændringsbehov/pr
- Page 165 and 166: e effektivitetsgevinster (jf. boks
- Page 167 and 168: I forlængelse heraf foreslås, at
- Page 169 and 170: Kravet om, at hvert byggeforetagend
- Page 171 and 172: Kapitel 6. Organisering og beboerde
- Page 173 and 174: Boligorganisationer med egne boliga
- Page 175 and 176: Boks 6.1. Ligheder og forskelle mel
- Page 177 and 178: Byggeriets finansiering er ens for
- Page 179 and 180: Boks 6.2. Ligheder og forskelle mel
- Page 181 and 182: ner med indbetalt garantikapital fi
- Page 183 and 184: I selvejende boligorganisationer, g
- Page 185 and 186: eller flere medlemmer til bestyrels
- Page 187 and 188: 1. afdelingsbestyrelsen finder anle
- Page 189 and 190: Bestyrelsen kan pådrage sig erstat
- Page 191 and 192: ganisationens vedtægter suppleret
- Page 193: 6.4.1. Organisationsformerne Den se
- Page 197 and 198: oligorganisationen i kraft af, at d
- Page 199 and 200: Herudover kan der være behov for e
- Page 201 and 202: 3. at datterorganisationer gennem f
- Page 203 and 204: dels af servicehensyn dels af hensy
- Page 205 and 206: Med henblik på at skabe større ge
- Page 207 and 208: Garanterne havde tidligere en lovf
- Page 209 and 210: Efter de gældende regler kan en fo
- Page 211 and 212: Der findes ikke en tilsvarende muli
- Page 213: De gældende regler foreskriver, at
- Page 216 and 217: 7.3. Regelindhold 7.3.1. Generelle
- Page 218 and 219: Boks 7.3. Fastsættelse af administ
- Page 220 and 221: fraflytning. Hvis et indskud eller
- Page 222 and 223: delsesformål. Ved større ekstraor
- Page 224 and 225: på 1,5 mio. kr. Reglerne indebære
- Page 226 and 227: For det andet omfatter forvaltnings
- Page 228 and 229: Reglerne skal herudover på den ene
- Page 230 and 231: Reglerne om råderet samt vedligeho
- Page 232 and 233: Opgavevaretagelsen og udgiftsniveau
- Page 234 and 235: Nedenstående vises udvalgte result
- Page 236 and 237: Figur 7.2 viser organisationernes i
- Page 238 and 239: Figur 7.4. Afdelingernes afholdte u
- Page 240 and 241: I figuren er afdelingerne rangordne
- Page 242 and 243: Landsbyggefondens temaundersøgelse
administreret af såkaldte fællesadministrationer. De tidligere fællesadministrationer<br />
blev omdannet til <strong>almene</strong> andelsselskaber.<br />
6.4.2. Beboerdemokratiets udvikling og betydning<br />
Med indførelsen af lov om boligbyggeri (lov nr. 356 af 27. december 1958) blev<br />
det første tilløb til et lovfæstet beboerdemokrati taget. Før dette tidspunkt var<br />
det alene lejerne i de tidligere andelsboligselskaber, som var med til at træffe<br />
beslutninger. I 1958 fik lejerne i almennyttige boligselskaber ret til at vælge<br />
rådgivende beboerrepræsentanter. Beboerrepræsentanterne fik mulighed for at<br />
udtale sig om planer om modernisering, hovedistandsættelser mv., førend der<br />
blev truffet beslutning herom, og lejerne skulle gennem beboerrepræsentanterne<br />
orienteres om alle forhold af almindelig interesse for ejendommens drift.<br />
<strong>Den</strong>ne ordning, som minder om den beboerrepræsentation, der kendes fra den<br />
private udlejningssektor, blev i 1970 afløst af et egentligt beboerdemokrati. Det<br />
var også på dette tidspunkt, at de tre organisationsformer i hovedsagen fik ensartede<br />
regler, idet der dog stadig var væsentlige forskelle, blandt andet på øverste<br />
myndighed.<br />
En af de væsentlige udvidelser af beboerdemokratiet skete i 1984, hvor beboerne<br />
som hovedregel fik ret til at vælge flertallet i boligselskabets bestyrelse, men<br />
især med almenboliglovens ikrafttræden den 1. januar 1997 skete der væsentlige<br />
udvidelser af beboerdemokratiet og en forenkling og harmonisering af reglerne<br />
for boligorganisationernes opbygning. Ændringerne var en udmøntning af de<br />
forslag, der var indeholdt i redegørelsen ”Udvidelse af beboerdemokratiet i det<br />
almennyttige boligbyggeri”, der blev afgivet i oktober 1995 af arbejdsgruppen<br />
om udvidelse af beboerdemokratiet i det almennyttige boligbyggeri.<br />
De væsentligste ændringer pr. 1. januar 1997:<br />
192 192<br />
Beboerne blev sikret flertal i øverste myndighed og i organisationsbestyrelsen<br />
uanset organisationstype.<br />
Kommunalbestyrelsens rolle for så vidt angår den direkte <strong>styring</strong> af boligorganisationerne<br />
blev formindsket.<br />
Der indførtes forbud mod, at bestemte kommunalbestyrelsesmedlemmer<br />
og bestemte kommunalt ansatte kan være organisationsbestyrelsesmedlemmer.<br />
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING
Change language