Den almene boligsektors styring - DEAS

Den almene boligsektors styring - DEAS Den almene boligsektors styring - DEAS

16.07.2013 Views

For det tredje skal kommunalbestyrelsen - også selvom organisationsbestyrelsen ikke har forelagt en budgettvist - som led i sin tilsynsvirksomhed gribe ind, hvis udgifterne på afdelingens driftsbudget ikke vurderes at svare til afdelingens forventede udgifter, eller beløbet ikke giver mulighed for at foretage de nødvendige vedligeholdelses- og fornyelsesarbejder mv. For det fjerde er der mulighed for, at organisationsbestyrelsen kan iværksætte bestemte arbejder uden samtykke fra afdelingsbestyrelsen og afdelingsmødet, når kommunalbestyrelsen som tilsynsmyndighed har meddelt pålæg om udførelse af disse arbejder. Det drejer sig om vedligeholdelsesarbejder og fornyelser, rimelige forbedringsarbejder, kollektive anlæg, ekstraordinære renoveringsarbejder samt udbedring af byggeskader og gennemførelse af bygningsændringer. Det ligger i sagens natur, at der skal være tale om arbejder, som det er vigtigt at få gennemført. For det femte kan kommunalbestyrelsen også som tilsynsmyndighed behandle klager som nævnt i afsnit 6.3.4. Kommunalbestyrelsen er imidlertid berettiget til at henvise sådanne klager til beboerklagenævnet, hvis den mener, at sagen ikke vedrører overordnede tilsynsmæssige aspekter. 6.4. Reglernes baggrund og sigte De forskellige organisationsformer har en lang historie, hvor valg af organisationsform antagelig skyldes dels tradition, dels initiativtagerens ønske om indflydelse. Organisationstyperne er i flere omgange søgt forenklet og harmoniseret for at skabe parallelitet og sammenlignelighed organisationsformerne imellem af hensyn til beboerne. Der er således i dag ganske få forskelle i organisationsformerne, der er opbygget med de samme kompetente organer, ligesom beboerdemokratiet fungerer på samme måde i afdelingerne. Samtidig med den gennemførte harmonisering og forenkling af organisationsformerne er beboernes indflydelse på driften blevet udvidet væsentligt. Ud over at øge lejernes reelle indflydelse på organisationens og afdelingernes drift - herunder at koble økonomien (lejens størrelse) sammen med ansvaret - har formålet med større medindflydelse mere generelt været at øge lejernes interesse i at deltage i det lokale fællesskab, idet man opnår bedre integration og sammenhængskraft i området ved et større lejerengagement. 190 190 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING

6.4.1. Organisationsformerne Den selvejende organisationsform og andelsboligorganisationsformen har altid været benyttede organisationsformer. Garantiorganisationsformen er derimod en forholdsvis ny organisationsform, der afløste ”boligaktieselskaberne”, som havde deres grundlag langt tilbage. Adgangen til at oprette nye garantiorganisationer ophørte i 1985, da holdningen var, at kapitalbesiddelse ikke skulle give indflydelse på andres boligsituation i det almene byggeri. Garanternes indflydelse i garantiorganisationerne er blevet indskrænket i flere omgange. I 1984 blev den hidtidige adgang for garanterne til at vælge et flertal af selskabsbestyrelsens medlemmer ændret til en adgang for beboerne til at vælge bestyrelsens flertal. I 1997 blev øverste myndighed ændret fra at være en generalforsamling, bestående af garanterne, til et repræsentantskab, bestående af organisationsbestyrelsen samt repræsentanter for afdelingerne. Den hidtidige generalforsamling blev dog bibeholdt som garantforsamling, men dens opgaver blev væsentligt begrænset. Idet garanternes indflydelse på driften blev indskrænket, blev der indført en adgang for garanterne til at indløse garantibeviserne inden den 1. januar 2000 og få deres penge igen. Dette er et klart skridt imod en forenkling af organisationsformerne, da en fuldstændig indløsning af garantibeviserne vil medføre omdannelse til en af de øvrige 2 organisationsformer. Antallet af garantiorganisationer er siden 1996 reduceret fra 36 organisationer med i alt ca. 43.000 boliger til 13 organisationer med i alt ca. 11.700 boliger primo 2008. Der har været forretningsførerorganisationer (tidligere forretningsførerselskaber) lige siden den almene sektors start. Adgangen til at oprette nye forretningsførerselskaber ophørte i 1989. Baggrunden herfor var for det første, at man vurderede, at de eksisterende forretningsførerselskaber fuldt ud var i stand til at varetage byggevirksomheden i de kommuner, som ikke ønskede almennyttigt boligbyggeri i kommunen udført af et lokalt selskab For det andet henviste man til, at udøvelsen af det kommunale tilsyn med forretningsførerselskaberne gav særlige problemer, idet et forretningsførerselskab og dets datterselskaber kan have hjemsted i flere kommuner, ligesom datterselskabernes afdelinger kan ligge i flere kommuner. I 1995 indførte man adgang til at oprette andelsselskaber, som meget ligner forretningsførerorganisationerne, dog med de forskelle, der er anført i afsnit 6.3.1. Baggrunden var, at en del de tidligere almennyttige boligselskaber blev 191 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 191

For det tredje skal kommunalbestyrelsen - også selvom organisationsbestyrelsen<br />

ikke har forelagt en budgettvist - som led i sin tilsynsvirksomhed gribe ind,<br />

hvis udgifterne på afdelingens driftsbudget ikke vurderes at svare til afdelingens<br />

forventede udgifter, eller beløbet ikke giver mulighed for at foretage de nødvendige<br />

vedligeholdelses- og fornyelsesarbejder mv.<br />

For det fjerde er der mulighed for, at organisationsbestyrelsen kan iværksætte<br />

bestemte arbejder uden samtykke fra afdelingsbestyrelsen og afdelingsmødet,<br />

når kommunalbestyrelsen som tilsynsmyndighed har meddelt pålæg om udførelse<br />

af disse arbejder. Det drejer sig om vedligeholdelsesarbejder og fornyelser,<br />

rimelige forbedringsarbejder, kollektive anlæg, ekstraordinære renoveringsarbejder<br />

samt udbedring af byggeskader og gennemførelse af bygningsændringer.<br />

Det ligger i sagens natur, at der skal være tale om arbejder, som det er vigtigt at<br />

få gennemført.<br />

For det femte kan kommunalbestyrelsen også som tilsynsmyndighed behandle<br />

klager som nævnt i afsnit 6.3.4. Kommunalbestyrelsen er imidlertid berettiget til<br />

at henvise sådanne klager til beboerklagenævnet, hvis den mener, at sagen ikke<br />

vedrører overordnede tilsynsmæssige aspekter.<br />

6.4. Reglernes baggrund og sigte<br />

De forskellige organisationsformer har en lang historie, hvor valg af organisationsform<br />

antagelig skyldes dels tradition, dels initiativtagerens ønske om indflydelse.<br />

Organisationstyperne er i flere omgange søgt forenklet og harmoniseret<br />

for at skabe parallelitet og sammenlignelighed organisationsformerne imellem<br />

af hensyn til beboerne. Der er således i dag ganske få forskelle i organisationsformerne,<br />

der er opbygget med de samme kompetente organer, ligesom beboerdemokratiet<br />

fungerer på samme måde i afdelingerne.<br />

Samtidig med den gennemførte harmonisering og forenkling af organisationsformerne<br />

er beboernes indflydelse på driften blevet udvidet væsentligt. Ud over<br />

at øge lejernes reelle indflydelse på organisationens og afdelingernes drift -<br />

herunder at koble økonomien (lejens størrelse) sammen med ansvaret - har formålet<br />

med større medindflydelse mere generelt været at øge lejernes interesse i<br />

at deltage i det lokale fællesskab, idet man opnår bedre integration og sammenhængskraft<br />

i området ved et større lejerengagement.<br />

190 190<br />

DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!