Den almene boligsektors styring - DEAS
Den almene boligsektors styring - DEAS Den almene boligsektors styring - DEAS
For det tredje skal kommunalbestyrelsen - også selvom organisationsbestyrelsen ikke har forelagt en budgettvist - som led i sin tilsynsvirksomhed gribe ind, hvis udgifterne på afdelingens driftsbudget ikke vurderes at svare til afdelingens forventede udgifter, eller beløbet ikke giver mulighed for at foretage de nødvendige vedligeholdelses- og fornyelsesarbejder mv. For det fjerde er der mulighed for, at organisationsbestyrelsen kan iværksætte bestemte arbejder uden samtykke fra afdelingsbestyrelsen og afdelingsmødet, når kommunalbestyrelsen som tilsynsmyndighed har meddelt pålæg om udførelse af disse arbejder. Det drejer sig om vedligeholdelsesarbejder og fornyelser, rimelige forbedringsarbejder, kollektive anlæg, ekstraordinære renoveringsarbejder samt udbedring af byggeskader og gennemførelse af bygningsændringer. Det ligger i sagens natur, at der skal være tale om arbejder, som det er vigtigt at få gennemført. For det femte kan kommunalbestyrelsen også som tilsynsmyndighed behandle klager som nævnt i afsnit 6.3.4. Kommunalbestyrelsen er imidlertid berettiget til at henvise sådanne klager til beboerklagenævnet, hvis den mener, at sagen ikke vedrører overordnede tilsynsmæssige aspekter. 6.4. Reglernes baggrund og sigte De forskellige organisationsformer har en lang historie, hvor valg af organisationsform antagelig skyldes dels tradition, dels initiativtagerens ønske om indflydelse. Organisationstyperne er i flere omgange søgt forenklet og harmoniseret for at skabe parallelitet og sammenlignelighed organisationsformerne imellem af hensyn til beboerne. Der er således i dag ganske få forskelle i organisationsformerne, der er opbygget med de samme kompetente organer, ligesom beboerdemokratiet fungerer på samme måde i afdelingerne. Samtidig med den gennemførte harmonisering og forenkling af organisationsformerne er beboernes indflydelse på driften blevet udvidet væsentligt. Ud over at øge lejernes reelle indflydelse på organisationens og afdelingernes drift - herunder at koble økonomien (lejens størrelse) sammen med ansvaret - har formålet med større medindflydelse mere generelt været at øge lejernes interesse i at deltage i det lokale fællesskab, idet man opnår bedre integration og sammenhængskraft i området ved et større lejerengagement. 190 190 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING
6.4.1. Organisationsformerne Den selvejende organisationsform og andelsboligorganisationsformen har altid været benyttede organisationsformer. Garantiorganisationsformen er derimod en forholdsvis ny organisationsform, der afløste ”boligaktieselskaberne”, som havde deres grundlag langt tilbage. Adgangen til at oprette nye garantiorganisationer ophørte i 1985, da holdningen var, at kapitalbesiddelse ikke skulle give indflydelse på andres boligsituation i det almene byggeri. Garanternes indflydelse i garantiorganisationerne er blevet indskrænket i flere omgange. I 1984 blev den hidtidige adgang for garanterne til at vælge et flertal af selskabsbestyrelsens medlemmer ændret til en adgang for beboerne til at vælge bestyrelsens flertal. I 1997 blev øverste myndighed ændret fra at være en generalforsamling, bestående af garanterne, til et repræsentantskab, bestående af organisationsbestyrelsen samt repræsentanter for afdelingerne. Den hidtidige generalforsamling blev dog bibeholdt som garantforsamling, men dens opgaver blev væsentligt begrænset. Idet garanternes indflydelse på driften blev indskrænket, blev der indført en adgang for garanterne til at indløse garantibeviserne inden den 1. januar 2000 og få deres penge igen. Dette er et klart skridt imod en forenkling af organisationsformerne, da en fuldstændig indløsning af garantibeviserne vil medføre omdannelse til en af de øvrige 2 organisationsformer. Antallet af garantiorganisationer er siden 1996 reduceret fra 36 organisationer med i alt ca. 43.000 boliger til 13 organisationer med i alt ca. 11.700 boliger primo 2008. Der har været forretningsførerorganisationer (tidligere forretningsførerselskaber) lige siden den almene sektors start. Adgangen til at oprette nye forretningsførerselskaber ophørte i 1989. Baggrunden herfor var for det første, at man vurderede, at de eksisterende forretningsførerselskaber fuldt ud var i stand til at varetage byggevirksomheden i de kommuner, som ikke ønskede almennyttigt boligbyggeri i kommunen udført af et lokalt selskab For det andet henviste man til, at udøvelsen af det kommunale tilsyn med forretningsførerselskaberne gav særlige problemer, idet et forretningsførerselskab og dets datterselskaber kan have hjemsted i flere kommuner, ligesom datterselskabernes afdelinger kan ligge i flere kommuner. I 1995 indførte man adgang til at oprette andelsselskaber, som meget ligner forretningsførerorganisationerne, dog med de forskelle, der er anført i afsnit 6.3.1. Baggrunden var, at en del de tidligere almennyttige boligselskaber blev 191 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 191
- Page 141 and 142: Kapitel 5. Den almene boligsektors
- Page 143 and 144: Ændring af organisationsform for e
- Page 145 and 146: en privat administrator, f.eks. en
- Page 147 and 148: i antallet af boliger, hvilket har
- Page 149 and 150: For de almene boliger ses en krafti
- Page 151 and 152: svarende til godt 70 pct. af sektor
- Page 153 and 154: selskab, en anden almen boligorgani
- Page 155 and 156: Indenfor de sidste par år er der f
- Page 157 and 158: Figur 5.7. Antallet af administrati
- Page 159 and 160: Antallet af afdelinger fordelt på
- Page 161 and 162: Der er i gennemsnit 71 boliger i en
- Page 163 and 164: 5.6. Konstaterede ændringsbehov/pr
- Page 165 and 166: e effektivitetsgevinster (jf. boks
- Page 167 and 168: I forlængelse heraf foreslås, at
- Page 169 and 170: Kravet om, at hvert byggeforetagend
- Page 171 and 172: Kapitel 6. Organisering og beboerde
- Page 173 and 174: Boligorganisationer med egne boliga
- Page 175 and 176: Boks 6.1. Ligheder og forskelle mel
- Page 177 and 178: Byggeriets finansiering er ens for
- Page 179 and 180: Boks 6.2. Ligheder og forskelle mel
- Page 181 and 182: ner med indbetalt garantikapital fi
- Page 183 and 184: I selvejende boligorganisationer, g
- Page 185 and 186: eller flere medlemmer til bestyrels
- Page 187 and 188: 1. afdelingsbestyrelsen finder anle
- Page 189 and 190: Bestyrelsen kan pådrage sig erstat
- Page 191: ganisationens vedtægter suppleret
- Page 195 and 196: Afdelingen fik udvidet sin kompeten
- Page 197 and 198: oligorganisationen i kraft af, at d
- Page 199 and 200: Herudover kan der være behov for e
- Page 201 and 202: 3. at datterorganisationer gennem f
- Page 203 and 204: dels af servicehensyn dels af hensy
- Page 205 and 206: Med henblik på at skabe større ge
- Page 207 and 208: Garanterne havde tidligere en lovf
- Page 209 and 210: Efter de gældende regler kan en fo
- Page 211 and 212: Der findes ikke en tilsvarende muli
- Page 213: De gældende regler foreskriver, at
- Page 216 and 217: 7.3. Regelindhold 7.3.1. Generelle
- Page 218 and 219: Boks 7.3. Fastsættelse af administ
- Page 220 and 221: fraflytning. Hvis et indskud eller
- Page 222 and 223: delsesformål. Ved større ekstraor
- Page 224 and 225: på 1,5 mio. kr. Reglerne indebære
- Page 226 and 227: For det andet omfatter forvaltnings
- Page 228 and 229: Reglerne skal herudover på den ene
- Page 230 and 231: Reglerne om råderet samt vedligeho
- Page 232 and 233: Opgavevaretagelsen og udgiftsniveau
- Page 234 and 235: Nedenstående vises udvalgte result
- Page 236 and 237: Figur 7.2 viser organisationernes i
- Page 238 and 239: Figur 7.4. Afdelingernes afholdte u
- Page 240 and 241: I figuren er afdelingerne rangordne
For det tredje skal kommunalbestyrelsen - også selvom organisationsbestyrelsen<br />
ikke har forelagt en budgettvist - som led i sin tilsynsvirksomhed gribe ind,<br />
hvis udgifterne på afdelingens driftsbudget ikke vurderes at svare til afdelingens<br />
forventede udgifter, eller beløbet ikke giver mulighed for at foretage de nødvendige<br />
vedligeholdelses- og fornyelsesarbejder mv.<br />
For det fjerde er der mulighed for, at organisationsbestyrelsen kan iværksætte<br />
bestemte arbejder uden samtykke fra afdelingsbestyrelsen og afdelingsmødet,<br />
når kommunalbestyrelsen som tilsynsmyndighed har meddelt pålæg om udførelse<br />
af disse arbejder. Det drejer sig om vedligeholdelsesarbejder og fornyelser,<br />
rimelige forbedringsarbejder, kollektive anlæg, ekstraordinære renoveringsarbejder<br />
samt udbedring af byggeskader og gennemførelse af bygningsændringer.<br />
Det ligger i sagens natur, at der skal være tale om arbejder, som det er vigtigt at<br />
få gennemført.<br />
For det femte kan kommunalbestyrelsen også som tilsynsmyndighed behandle<br />
klager som nævnt i afsnit 6.3.4. Kommunalbestyrelsen er imidlertid berettiget til<br />
at henvise sådanne klager til beboerklagenævnet, hvis den mener, at sagen ikke<br />
vedrører overordnede tilsynsmæssige aspekter.<br />
6.4. Reglernes baggrund og sigte<br />
De forskellige organisationsformer har en lang historie, hvor valg af organisationsform<br />
antagelig skyldes dels tradition, dels initiativtagerens ønske om indflydelse.<br />
Organisationstyperne er i flere omgange søgt forenklet og harmoniseret<br />
for at skabe parallelitet og sammenlignelighed organisationsformerne imellem<br />
af hensyn til beboerne. Der er således i dag ganske få forskelle i organisationsformerne,<br />
der er opbygget med de samme kompetente organer, ligesom beboerdemokratiet<br />
fungerer på samme måde i afdelingerne.<br />
Samtidig med den gennemførte harmonisering og forenkling af organisationsformerne<br />
er beboernes indflydelse på driften blevet udvidet væsentligt. Ud over<br />
at øge lejernes reelle indflydelse på organisationens og afdelingernes drift -<br />
herunder at koble økonomien (lejens størrelse) sammen med ansvaret - har formålet<br />
med større medindflydelse mere generelt været at øge lejernes interesse i<br />
at deltage i det lokale fællesskab, idet man opnår bedre integration og sammenhængskraft<br />
i området ved et større lejerengagement.<br />
190 190<br />
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING