Den almene boligsektors styring - DEAS
Den almene boligsektors styring - DEAS Den almene boligsektors styring - DEAS
for beslutningsdygtige og velfungerende samarbejdsfora. Endvidere peger BL på, at en strukturreform kan søges fremmet ved etablering af en obligatorisk debatfase i alle kommuner og boligorganisationer. KL finder hertil, at eventuelle manglende resultater af en frivillig sammenlægningsproces bør blive efterfulgt af mere bindende initiativer. BL har tidligere i et debatoplæg om lokalt samarbejde i 2000 givet udtryk for, at et større antal fusioner i sektoren vil være påkrævet og i mange tilfælde den bedste løsning. I kølvandet på den efterfølgende debat blev der indgået en række administrative samarbejdsaftaler. Der er på grundlag af erfaringer fra allerede gennemførte fusioner mellem boligorganisationer peget på et behov for en nærmere regulering af fremgangsmåde ved og retsvirkninger af en fusion mellem boligorganisationer. Der peges således blandt andet på, at det er uklart, om der er behov for at indkalde kreditorerne gennem Statstidende (proklama) for så vidt angår den ophørende boligorganisation, om der skal indhentes samtykke fra medkontrahenter og kreditorer, hvordan administrationsaftaler overføres, og hvordan status som datterorganisationer overføres. 5.6.2. Afdelingsstrukturen Af afsnit 5.4.4 ”Afdelingsstrukturen” fremgår det, at der kun i begrænset omfang sker sammenlægninger af eksisterende afdelinger. Dette skyldes formentlig ikke mindst det gældende udligningsprincip, hvor lejen i de to sammenlagte afdelinger skal tilpasses hinanden over 10 år, med mindre der er væsentlige forskelle i indbyrdes værdi. Denne huslejeudligning omfatter hele afdelingens huslejebetaling. Dermed udlignes ikke alene de variable driftsudgifter, som beboerne har stor indflydelse på, men også de faste udgifter, herunder de oprindelige (og senere) kapitaludgifter, der modsat er udgifter som beboerne typisk ikke kan påvirke. Ved sammenlægning af to afdelinger med hvert sit lejeniveau vil beboerne i den billige afdeling dermed alt andet lige få hævet lejeniveauet, mens beboerne i de dyre vil opleve et lejefald. Kravet om fuld huslejeudligning over 10 år kan dermed være en barriere for sammenlægning af afdelinger med huslejeforskelle. Både KL og BL har peget på, at der er behov for at tilpasse afdelingsstrukturen, således at antallet af boligafdelinger bliver passende i forhold til at sikre en rational drift af boligorganisationen. Sammenlægning af afdelinger kan indebæ- 162 162 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING
e effektivitetsgevinster (jf. boks 7.8) og besparelser i form af færre regnskaber, afdelingsmøder, bedre udnyttelse af maskiner og personel mv. Omvendt kan opdeling af meget store afdelinger i visse tilfælde også være hensigtsmæssig, blandt andet for at styrke beboerdemokratiets lokale incitament i afdelingen. Dette taler også for, at man i nogle tilfælde undlader at foretage sammenlægninger. 5.7. Forslag til ændringer 5.7.1. Indledning Regelsættet for oprettelse og sammenlægning af boligorganisationer og afdelinger er i udstrakt grad kendetegnet af decentraliseret rammestyring, hvor den primære styringsrelation er kommune og boligorganisation. Der er dermed ikke grundlag for via lovgivning at gennemtvinge en omstilling fra eksempelvis mindre til større administrative enheder eller at gennemføre andre obligatoriske tiltag. På den anden side er det i lyset af den overordnede målsætning om at indføre en højere grad af mål- og rammestyring væsentlig at sikre, at de enkelte boligorganisationer har den fornødne størrelse og administrative kapacitet til at gå konstruktivt ind i en udvidet dialog med kommunerne. Dette taler for at gøre det så nemt som muligt for de boligorganisationer, der ønsker at indgå et samarbejde om en større og mere effektiv administration eventuelt i form af sammenlægninger. På afdelingsniveau sigtes der tilsvarende på at fjerne unødige hindringer for sammenlægninger, der kan realisere effektivitetsgevinster. Da sammenlægninger af afdelinger griber direkte ind i de beboernære forhold, er det samtidig vigtigt at fastholde og forbedre beboernes indflydelse ved såvel sammenlægninger som opdelinger. 163 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 163
- Page 114 and 115: Regnskabsmaterialet skal omfatte sa
- Page 116 and 117: Tilsyn med sideaktiviteter Boligorg
- Page 118 and 119: 4.3.6. Tilsyn med udlejning Kommuna
- Page 120 and 121: 4.4. Reglernes baggrund og sigte 4.
- Page 122 and 123: 120 120 En anden gruppe af godkend
- Page 124 and 125: 4.5. Styringens karakter 4.5.1. Ind
- Page 126 and 127: Der er ikke i de senere år foretag
- Page 128 and 129: Boks 4.3. Samarbejdsfora mellem Esb
- Page 130 and 131: Hertil kommer, at udvalget finder d
- Page 132 and 133: Der er ikke fundet grundlag for at
- Page 134 and 135: Parterne bør hver for sig sikre, a
- Page 136 and 137: I forlængelse heraf foreslås, at
- Page 138 and 139: Bilag 4.1. Oversigt over kommunale
- Page 141 and 142: Kapitel 5. Den almene boligsektors
- Page 143 and 144: Ændring af organisationsform for e
- Page 145 and 146: en privat administrator, f.eks. en
- Page 147 and 148: i antallet af boliger, hvilket har
- Page 149 and 150: For de almene boliger ses en krafti
- Page 151 and 152: svarende til godt 70 pct. af sektor
- Page 153 and 154: selskab, en anden almen boligorgani
- Page 155 and 156: Indenfor de sidste par år er der f
- Page 157 and 158: Figur 5.7. Antallet af administrati
- Page 159 and 160: Antallet af afdelinger fordelt på
- Page 161 and 162: Der er i gennemsnit 71 boliger i en
- Page 163: 5.6. Konstaterede ændringsbehov/pr
- Page 167 and 168: I forlængelse heraf foreslås, at
- Page 169 and 170: Kravet om, at hvert byggeforetagend
- Page 171 and 172: Kapitel 6. Organisering og beboerde
- Page 173 and 174: Boligorganisationer med egne boliga
- Page 175 and 176: Boks 6.1. Ligheder og forskelle mel
- Page 177 and 178: Byggeriets finansiering er ens for
- Page 179 and 180: Boks 6.2. Ligheder og forskelle mel
- Page 181 and 182: ner med indbetalt garantikapital fi
- Page 183 and 184: I selvejende boligorganisationer, g
- Page 185 and 186: eller flere medlemmer til bestyrels
- Page 187 and 188: 1. afdelingsbestyrelsen finder anle
- Page 189 and 190: Bestyrelsen kan pådrage sig erstat
- Page 191 and 192: ganisationens vedtægter suppleret
- Page 193 and 194: 6.4.1. Organisationsformerne Den se
- Page 195 and 196: Afdelingen fik udvidet sin kompeten
- Page 197 and 198: oligorganisationen i kraft af, at d
- Page 199 and 200: Herudover kan der være behov for e
- Page 201 and 202: 3. at datterorganisationer gennem f
- Page 203 and 204: dels af servicehensyn dels af hensy
- Page 205 and 206: Med henblik på at skabe større ge
- Page 207 and 208: Garanterne havde tidligere en lovf
- Page 209 and 210: Efter de gældende regler kan en fo
- Page 211 and 212: Der findes ikke en tilsvarende muli
- Page 213: De gældende regler foreskriver, at
for beslutningsdygtige og velfungerende samarbejdsfora. Endvidere peger BL<br />
på, at en strukturreform kan søges fremmet ved etablering af en obligatorisk<br />
debatfase i alle kommuner og boligorganisationer. KL finder hertil, at eventuelle<br />
manglende resultater af en frivillig sammenlægningsproces bør blive efterfulgt<br />
af mere bindende initiativer.<br />
BL har tidligere i et debatoplæg om lokalt samarbejde i 2000 givet udtryk for, at<br />
et større antal fusioner i sektoren vil være påkrævet og i mange tilfælde den<br />
bedste løsning. I kølvandet på den efterfølgende debat blev der indgået en række<br />
administrative samarbejdsaftaler.<br />
Der er på grundlag af erfaringer fra allerede gennemførte fusioner mellem boligorganisationer<br />
peget på et behov for en nærmere regulering af fremgangsmåde<br />
ved og retsvirkninger af en fusion mellem boligorganisationer. Der peges<br />
således blandt andet på, at det er uklart, om der er behov for at indkalde kreditorerne<br />
gennem Statstidende (proklama) for så vidt angår den ophørende boligorganisation,<br />
om der skal indhentes samtykke fra medkontrahenter og kreditorer,<br />
hvordan administrationsaftaler overføres, og hvordan status som datterorganisationer<br />
overføres.<br />
5.6.2. Afdelingsstrukturen<br />
Af afsnit 5.4.4 ”Afdelingsstrukturen” fremgår det, at der kun i begrænset omfang<br />
sker sammenlægninger af eksisterende afdelinger. Dette skyldes formentlig<br />
ikke mindst det gældende udligningsprincip, hvor lejen i de to sammenlagte<br />
afdelinger skal tilpasses hinanden over 10 år, med mindre der er væsentlige<br />
forskelle i indbyrdes værdi. <strong>Den</strong>ne huslejeudligning omfatter hele afdelingens<br />
huslejebetaling. Dermed udlignes ikke alene de variable driftsudgifter, som<br />
beboerne har stor indflydelse på, men også de faste udgifter, herunder de oprindelige<br />
(og senere) kapitaludgifter, der modsat er udgifter som beboerne typisk<br />
ikke kan påvirke. Ved sammenlægning af to afdelinger med hvert sit lejeniveau<br />
vil beboerne i den billige afdeling dermed alt andet lige få hævet lejeniveauet,<br />
mens beboerne i de dyre vil opleve et lejefald. Kravet om fuld huslejeudligning<br />
over 10 år kan dermed være en barriere for sammenlægning af afdelinger med<br />
huslejeforskelle.<br />
Både KL og BL har peget på, at der er behov for at tilpasse afdelingsstrukturen,<br />
således at antallet af boligafdelinger bliver passende i forhold til at sikre en<br />
rational drift af boligorganisationen. Sammenlægning af afdelinger kan indebæ-<br />
162 162<br />
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING
Change language