Den almene boligsektors styring - DEAS
Den almene boligsektors styring - DEAS Den almene boligsektors styring - DEAS
Med henblik på at gøre det lettere for boligorganisationerne at omstille sig til kommunalreformen og de stigende krav til en kompetent og effektiv drift blev reglerne som led i boligaftalen fra 2006 ændret. Sammenlægning af boligorganisationer skal herefter ikke længere forelægges på afdelingsmøderne i de ophørende boligorganisationer. Reglerne om sammenlægning af afdelinger sikrer - ligesom sammenlægning af organisationer – at mindre enheder kan sammenlægges til større. Baggrunden for reglerne om sammenlægning er især hensynet til større effektivitet og dermed mulige besparelser ved at få færre regnskaber, færre afdelingsmøder, bedre udnyttelse af personel og maskiner mv. mellem flere bebyggelser. Kravet om godkendelse på afdelingsmøderne af sammenlægning af afdelinger sikrer lejerne indflydelse på den væsentlige beslutning om sammenlægning af to eller flere afdelinger, som kan få direkte indflydelse på huslejen i de berørte afdelinger. Reglerne om opdeling af afdelinger sikrer især hensynet til et velfungerende beboerdemokrati, men også i vidt omfang hensynet til større effektivitet. Effektivitetssynspunktet er her begrundet i større nærhed i beslutningen og ansvarsfordeling, som kan indebære besparelser. 5.5.2. Styringens karakter Regelsættet om oprettelse af nye almene boligorganisationer er kendetegnet ved en udstrakt grad af rammestyring, hvor det indenfor helt overordnede rammer og krav er overladt til kommunerne i samspil med boligorganisationerne at godkende de nævnte dispositioner. Den primære styringsrelation er kommune - boligorganisation. I forhold til sammenlægninger af boligorganisationer og afdelinger er den decentraliserede styring drevet endnu videre, idet kommunerne i alle tilfælde og uden statslige krav om særlige forudsætninger kan godkende de sammenlægninger, som kommunen efter en samlet bedømmelse finder hensigtsmæssige. 160 160 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING
5.6. Konstaterede ændringsbehov/problemer 5.6.1. Organisations- og administrationsstrukturen Den statistiske belysning af organisations- og administrationsstrukturen i sektoren i afsnit 5.4 viser, at der størrelsesmæssigt er stor spredning imellem boligorganisationerne, samt at der findes et betydeligt antal mindre boligorganisationer, der er selvadministrerende. Små selvadministrerende boligorganisationer har alt andet lige lavere soliditet og en mindre personalestab. Det kan derfor være svært for mindre organisationer at leve op til lovgivningens krav, ligesom det naturligvis vil være svært at realisere stordriftsfordele. Det er ligeledes klart, at en ændring af selve styreformen i sektoren med mere udbredt brug af aftalestyring vil stille stigende krav til organisationerne, herunder deres administrative formåen. Spørgsmålet om stordriftsfordele indgår i Landsbyggefondens temaundersøgelse af administrationsforhold (jf. boks 5.1). Det fremgår her, at der med hensyn til administrationsomkostninger kan påvises stordriftsfordele som følge af antal lejemålsenheder for såvel boligorganisationer som afdelinger. Både KL og BL har peget på, at der er behov for en strukturrationalisering af den almene boligsektor. I KLs debatoplæg vedrørende reform af den almene boligsektor (august 2006) blev det således foreslået, at en reform af sektoren skal lede til større og mere professionelle boligorganisationer med mindst 2.000 boliger. Som baggrund for en fastsættelse af en mindstestørrelse anfører KL, at boligorganisationerne dermed får den nødvendige økonomiske styrke til at kunne råde over en professionel administration og at bære de økonomiske risici, organisationen skal påtage sig med en øget økonomisk frihed. En minimumstørrelse på 2.000 boliger vil efter KLs opfattelse sikre bæredygtige enheder. Endvidere finder KL, at fordelene ved mål- og aftalestyring først for alvor vil kunne indhøstes i det øjeblik, der er færre boligorganisationer. Efter BLs opfattelse bør strukturændringer fremskyndes, så der sikres mulighed for større, mere effektive og professionelle administrationer. Samtidig skal der ved sammenlægninger af organisationer eller ved etablering af velfungerende lokale samarbejdsorganer sikres, at der i kommunerne skabes forudsætninger 161 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 161
- Page 112 and 113: Godkendelse af enkeltdispositioner
- Page 114 and 115: Regnskabsmaterialet skal omfatte sa
- Page 116 and 117: Tilsyn med sideaktiviteter Boligorg
- Page 118 and 119: 4.3.6. Tilsyn med udlejning Kommuna
- Page 120 and 121: 4.4. Reglernes baggrund og sigte 4.
- Page 122 and 123: 120 120 En anden gruppe af godkend
- Page 124 and 125: 4.5. Styringens karakter 4.5.1. Ind
- Page 126 and 127: Der er ikke i de senere år foretag
- Page 128 and 129: Boks 4.3. Samarbejdsfora mellem Esb
- Page 130 and 131: Hertil kommer, at udvalget finder d
- Page 132 and 133: Der er ikke fundet grundlag for at
- Page 134 and 135: Parterne bør hver for sig sikre, a
- Page 136 and 137: I forlængelse heraf foreslås, at
- Page 138 and 139: Bilag 4.1. Oversigt over kommunale
- Page 141 and 142: Kapitel 5. Den almene boligsektors
- Page 143 and 144: Ændring af organisationsform for e
- Page 145 and 146: en privat administrator, f.eks. en
- Page 147 and 148: i antallet af boliger, hvilket har
- Page 149 and 150: For de almene boliger ses en krafti
- Page 151 and 152: svarende til godt 70 pct. af sektor
- Page 153 and 154: selskab, en anden almen boligorgani
- Page 155 and 156: Indenfor de sidste par år er der f
- Page 157 and 158: Figur 5.7. Antallet af administrati
- Page 159 and 160: Antallet af afdelinger fordelt på
- Page 161: Der er i gennemsnit 71 boliger i en
- Page 165 and 166: e effektivitetsgevinster (jf. boks
- Page 167 and 168: I forlængelse heraf foreslås, at
- Page 169 and 170: Kravet om, at hvert byggeforetagend
- Page 171 and 172: Kapitel 6. Organisering og beboerde
- Page 173 and 174: Boligorganisationer med egne boliga
- Page 175 and 176: Boks 6.1. Ligheder og forskelle mel
- Page 177 and 178: Byggeriets finansiering er ens for
- Page 179 and 180: Boks 6.2. Ligheder og forskelle mel
- Page 181 and 182: ner med indbetalt garantikapital fi
- Page 183 and 184: I selvejende boligorganisationer, g
- Page 185 and 186: eller flere medlemmer til bestyrels
- Page 187 and 188: 1. afdelingsbestyrelsen finder anle
- Page 189 and 190: Bestyrelsen kan pådrage sig erstat
- Page 191 and 192: ganisationens vedtægter suppleret
- Page 193 and 194: 6.4.1. Organisationsformerne Den se
- Page 195 and 196: Afdelingen fik udvidet sin kompeten
- Page 197 and 198: oligorganisationen i kraft af, at d
- Page 199 and 200: Herudover kan der være behov for e
- Page 201 and 202: 3. at datterorganisationer gennem f
- Page 203 and 204: dels af servicehensyn dels af hensy
- Page 205 and 206: Med henblik på at skabe større ge
- Page 207 and 208: Garanterne havde tidligere en lovf
- Page 209 and 210: Efter de gældende regler kan en fo
- Page 211 and 212: Der findes ikke en tilsvarende muli
5.6. Konstaterede ændringsbehov/problemer<br />
5.6.1. Organisations- og administrationsstrukturen<br />
<strong>Den</strong> statistiske belysning af organisations- og administrationsstrukturen i sektoren<br />
i afsnit 5.4 viser, at der størrelsesmæssigt er stor spredning imellem boligorganisationerne,<br />
samt at der findes et betydeligt antal mindre boligorganisationer,<br />
der er selvadministrerende. Små selvadministrerende boligorganisationer har alt<br />
andet lige lavere soliditet og en mindre personalestab. Det kan derfor være<br />
svært for mindre organisationer at leve op til lovgivningens krav, ligesom det<br />
naturligvis vil være svært at realisere stordriftsfordele. Det er ligeledes klart, at<br />
en ændring af selve styreformen i sektoren med mere udbredt brug af aftale<strong>styring</strong><br />
vil stille stigende krav til organisationerne, herunder deres administrative<br />
formåen.<br />
Spørgsmålet om stordriftsfordele indgår i Landsbyggefondens temaundersøgelse<br />
af administrationsforhold (jf. boks 5.1). Det fremgår her, at der med hensyn<br />
til administrationsomkostninger kan påvises stordriftsfordele som følge af antal<br />
lejemålsenheder for såvel boligorganisationer som afdelinger.<br />
Både KL og BL har peget på, at der er behov for en strukturrationalisering af<br />
den <strong>almene</strong> boligsektor.<br />
I KLs debatoplæg vedrørende reform af den <strong>almene</strong> boligsektor (august 2006)<br />
blev det således foreslået, at en reform af sektoren skal lede til større og mere<br />
professionelle boligorganisationer med mindst 2.000 boliger.<br />
Som baggrund for en fastsættelse af en mindstestørrelse anfører KL, at boligorganisationerne<br />
dermed får den nødvendige økonomiske styrke til at kunne råde<br />
over en professionel administration og at bære de økonomiske risici, organisationen<br />
skal påtage sig med en øget økonomisk frihed. En minimumstørrelse på<br />
2.000 boliger vil efter KLs opfattelse sikre bæredygtige enheder. Endvidere<br />
finder KL, at fordelene ved mål- og aftale<strong>styring</strong> først for alvor vil kunne indhøstes<br />
i det øjeblik, der er færre boligorganisationer.<br />
Efter BLs opfattelse bør strukturændringer fremskyndes, så der sikres mulighed<br />
for større, mere effektive og professionelle administrationer. Samtidig skal der<br />
ved sammenlægninger af organisationer eller ved etablering af velfungerende<br />
lokale samarbejdsorganer sikres, at der i kommunerne skabes forudsætninger<br />
161<br />
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 161