Den almene boligsektors styring - DEAS
Den almene boligsektors styring - DEAS Den almene boligsektors styring - DEAS
Fordelingen af boligorganisationerne efter ældste afdelings ibrugtagelsesår illustrerer organisationernes historiske oprindelse. Det fremgår af tabel 5.2, at godt 60 pct. af organisationerne oprindeligt er etableret for over 45 år siden, og at disse organisationer i dag repræsenterer 85 pct. af boligsektoren. Boligorganisationer, der har sin oprindelse indenfor de sidst 25 år, udgør 1 /5 af organisationerne, men er primært meget små organisationer med i alt 18.500 boliger. 5.4.2. Organisationsstruktur I tabellerne 5.3-5.5 belyses den almene sektors struktur med hensyn til organisationer og afdelinger samt med hensyn til administrationsforholdene. Størrelsesmæssigt er der en stor spredning imellem de 764 boligorganisationer. Den gennemsnitlige boligorganisation har 10 afdelinger med i alt godt 700 boliger svarende til godt 70 boliger pr. afdeling, jf. tabel 5.3. Tabel 5.3. Organisationsstrukturen i den almene sektor primo 2007 Antal boliger pr. organisation 148 148 Antal organisationer Fordeling i pct. Antal afdelinger Antal boliger Antal boliger pr. organisation (gns.) 1-49 133 17,4 191 3.671 28 50- 99 86 11,3 202 6.259 73 100-199 104 13,6 442 15.520 149 200-499 167 21,9 1.275 53.169 318 500-999 114 14,9 1.503 80.439 706 1.000-1.999 87 11,4 1.647 121.783 1.400 2.000-4.999 62 8,1 1.927 182.361 2.941 5.000-9.999 9 1,2 398 57.543 6.394 10.000-20.000 2 0,3 160 27.652 13.826 I alt 764 100,0 7.745 548.397 718 Anm.: Opgørelsen er ekskl. organisationer uden egne boliger blandt andet forretningsførerorganisationer. Kilde: Bestandsoplysninger fra Velfærdsministeriets database for de almene boligafdelingers regnskaber 133 organisationer, svarende til knap 1 /5 af alle boligorganisationer, har under 50 boliger pr. organisation (28 boliger i gennemsnit). I den modsatte ende har godt 1 /5 af boligorganisationerne over 1.000 boliger pr. organisation. Tilsammen repræsenterer denne femtedel godt 4.100 afdelinger fordelt på 389.000 boliger, DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING
svarende til godt 70 pct. af sektoren. De resterende 3 /5 af boligorganisationerne har mellem 50 og 1.000 boliger pr. organisation. 73 boligorganisationer har mere end 2.000 boliger. Hvis alle boligorganisationer skulle have denne mindstestørrelse, skulle 691 boligorganisationer eller 90 pct. af alle boligorganisationer således indgå i større eller mindre fusioner med andre boligorganisationer. Mange af de mindre boligorganisationer bliver dog administreret af større boligorganisationer eller administrationsfællesskaber, jf. afsnit 5.4.3. I perioden 1998-2006 er der blevet ”nedlagt”/opløst (dvs. overgået til anden organisation) 57 boligorganisationer (ekskl. forretningsførerorganisationer) med i alt knap 12.000 boliger (heraf 6.300 boliger i 2006). Det er primært små boligorganisationer, der ”nedlægges”. Således havde 70 pct. af de nedlagte organisationer under 150 boliger inden sammenlægningen. De ”nedlagte” boligorganisationer sammenlagde sig med boligorganisationer, der i gennemsnit var 5 gange så store. Boligorganisationernes virke er i høj grad lokalt forankret indenfor en kommunegrænse. Før kommunalreformen havde 668 boligorganisationer udelukkende afdelinger i én kommune – repræsenterende 370.000 boliger, svarende til godt 2 /3 af sektoren. Kommunalreformen pr. 1. januar 2007 har styrket denne ”lokale” tilknytning. Over 9 af 10 boligorganisationer (710 organisationer) med 419.000 boliger og dermed 3 /4 af den samlede sektors boliger har således nu kun boligafdelinger i én kommune. I over halvdelen af kommunerne består mindst 9 /10 af den almene boligmasse udelukkende af boligorganisationer (en eller flere), der kun har afdelinger i den samme kommune. I figur 5.4 er vist antallet af boligorganisationer med boligafdelinger i de enkelte kommuner. Det ses, at der er stor spredning i antallet af organisationer med afdelinger i de enkelte kommuner. 8 kommuner har mindst 15 boligorganisationer og heraf har de 4 største kommuner mindst 20 boligorganisationer. Modsat har 20 kommuner maksimalt 5 boligorganisationer med afdelinger i kommunen. Ø-kommunerne Ærø, Langeland, Fanø, Morsø, Samsø og Læsø har heraf 3 eller færre boligorganisationer i kommunen. 149 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 149
- Page 99 and 100: 3.6.5. Egenkontrol, kvalitetssikrin
- Page 101 and 102: Selvangivelsen/afrapporteringen omf
- Page 103: På byggeområdet sker der for nye
- Page 106 and 107: Endelig fører kommunalbestyrelsen
- Page 108 and 109: Udgangspunktet er, at kontrollen sk
- Page 110 and 111: Klager/tvister Kommunen skal som ti
- Page 112 and 113: Godkendelse af enkeltdispositioner
- Page 114 and 115: Regnskabsmaterialet skal omfatte sa
- Page 116 and 117: Tilsyn med sideaktiviteter Boligorg
- Page 118 and 119: 4.3.6. Tilsyn med udlejning Kommuna
- Page 120 and 121: 4.4. Reglernes baggrund og sigte 4.
- Page 122 and 123: 120 120 En anden gruppe af godkend
- Page 124 and 125: 4.5. Styringens karakter 4.5.1. Ind
- Page 126 and 127: Der er ikke i de senere år foretag
- Page 128 and 129: Boks 4.3. Samarbejdsfora mellem Esb
- Page 130 and 131: Hertil kommer, at udvalget finder d
- Page 132 and 133: Der er ikke fundet grundlag for at
- Page 134 and 135: Parterne bør hver for sig sikre, a
- Page 136 and 137: I forlængelse heraf foreslås, at
- Page 138 and 139: Bilag 4.1. Oversigt over kommunale
- Page 141 and 142: Kapitel 5. Den almene boligsektors
- Page 143 and 144: Ændring af organisationsform for e
- Page 145 and 146: en privat administrator, f.eks. en
- Page 147 and 148: i antallet af boliger, hvilket har
- Page 149: For de almene boliger ses en krafti
- Page 153 and 154: selskab, en anden almen boligorgani
- Page 155 and 156: Indenfor de sidste par år er der f
- Page 157 and 158: Figur 5.7. Antallet af administrati
- Page 159 and 160: Antallet af afdelinger fordelt på
- Page 161 and 162: Der er i gennemsnit 71 boliger i en
- Page 163 and 164: 5.6. Konstaterede ændringsbehov/pr
- Page 165 and 166: e effektivitetsgevinster (jf. boks
- Page 167 and 168: I forlængelse heraf foreslås, at
- Page 169 and 170: Kravet om, at hvert byggeforetagend
- Page 171 and 172: Kapitel 6. Organisering og beboerde
- Page 173 and 174: Boligorganisationer med egne boliga
- Page 175 and 176: Boks 6.1. Ligheder og forskelle mel
- Page 177 and 178: Byggeriets finansiering er ens for
- Page 179 and 180: Boks 6.2. Ligheder og forskelle mel
- Page 181 and 182: ner med indbetalt garantikapital fi
- Page 183 and 184: I selvejende boligorganisationer, g
- Page 185 and 186: eller flere medlemmer til bestyrels
- Page 187 and 188: 1. afdelingsbestyrelsen finder anle
- Page 189 and 190: Bestyrelsen kan pådrage sig erstat
- Page 191 and 192: ganisationens vedtægter suppleret
- Page 193 and 194: 6.4.1. Organisationsformerne Den se
- Page 195 and 196: Afdelingen fik udvidet sin kompeten
- Page 197 and 198: oligorganisationen i kraft af, at d
- Page 199 and 200: Herudover kan der være behov for e
svarende til godt 70 pct. af sektoren. De resterende 3 /5 af boligorganisationerne<br />
har mellem 50 og 1.000 boliger pr. organisation.<br />
73 boligorganisationer har mere end 2.000 boliger. Hvis alle boligorganisationer<br />
skulle have denne mindstestørrelse, skulle 691 boligorganisationer eller 90 pct.<br />
af alle boligorganisationer således indgå i større eller mindre fusioner med andre<br />
boligorganisationer. Mange af de mindre boligorganisationer bliver dog<br />
administreret af større boligorganisationer eller administrationsfællesskaber, jf.<br />
afsnit 5.4.3.<br />
I perioden 1998-2006 er der blevet ”nedlagt”/opløst (dvs. overgået til anden<br />
organisation) 57 boligorganisationer (ekskl. forretningsførerorganisationer) med<br />
i alt knap 12.000 boliger (heraf 6.300 boliger i 2006). Det er primært små boligorganisationer,<br />
der ”nedlægges”. Således havde 70 pct. af de nedlagte organisationer<br />
under 150 boliger inden sammenlægningen. De ”nedlagte” boligorganisationer<br />
sammenlagde sig med boligorganisationer, der i gennemsnit var 5 gange<br />
så store.<br />
Boligorganisationernes virke er i høj grad lokalt forankret indenfor en kommunegrænse.<br />
Før kommunalreformen havde 668 boligorganisationer udelukkende<br />
afdelinger i én kommune – repræsenterende 370.000 boliger, svarende til godt<br />
2<br />
/3 af sektoren. Kommunalreformen pr. 1. januar 2007 har styrket denne ”lokale”<br />
tilknytning. Over 9 af 10 boligorganisationer (710 organisationer) med<br />
419.000 boliger og dermed 3 /4 af den samlede sektors boliger har således nu kun<br />
boligafdelinger i én kommune. I over halvdelen af kommunerne består mindst<br />
9<br />
/10 af den <strong>almene</strong> boligmasse udelukkende af boligorganisationer (en eller flere),<br />
der kun har afdelinger i den samme kommune.<br />
I figur 5.4 er vist antallet af boligorganisationer med boligafdelinger i de enkelte<br />
kommuner. Det ses, at der er stor spredning i antallet af organisationer med<br />
afdelinger i de enkelte kommuner. 8 kommuner har mindst 15 boligorganisationer<br />
og heraf har de 4 største kommuner mindst 20 boligorganisationer. Modsat<br />
har 20 kommuner maksimalt 5 boligorganisationer med afdelinger i kommunen.<br />
Ø-kommunerne Ærø, Langeland, Fanø, Morsø, Samsø og Læsø har heraf 3 eller<br />
færre boligorganisationer i kommunen.<br />
149<br />
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 149
Change language