Den almene boligsektors styring - DEAS
Den almene boligsektors styring - DEAS Den almene boligsektors styring - DEAS
mæssighed, mens modsat ejerboligers andel er aftagende med stigende bymæssighed. Andelen af almene boliger i de enkelte kommuner fremgår af figur 5.3. Figur 5.3. Andelen af almene boliger i pct. af boligmassen fordelt på kommuner primo 2007 146 146 Lemvig Fanø Thisted Varde Struer Holstebro Morsø Ringkøbing-Skjern Esbjerg Skive Herning Tønder Billund Vejen Viborg Ikast-Brande Haderslev Aabenraa Jammerbugt Vesthimmerland Vejle Silkeborg Kolding Horsens Brønderslev-Dronninglund Rebild Fredericia Randers Favrskov Skanderborg Hedensted Middelfart Sønderborg Assens Odder Nordfyn Odense Faaborg-Midtfyn Ærø Norddjurs Syddjurs Kerteminde Kalundborg Odsherred Slagelse Gribskov Helsingør Frederiksværk-Hundested Holbæk Sorø Ringsted Fredensborg Hillerød Hørsholm Allerød Rudersdal Frederikssund Furesø Egedal Lejre Roskilde Greve Andel af boligbestand i pct. 40+ 25-39 15-24 10-14 4-9 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING Hjørring Aalborg Mariagerfjord Århus Frederikshavn Samsø Nyborg Svendborg Læsø Langeland Lolland Næstved Køge Solrød Faxe Vordingborg Guldborgsund Bornholm Stevns
For de almene boliger ses en kraftig overrepræsentation i kommunerne på Københavns vestegn med en andel på over 40 pct. I kommunerne Brøndby, Albertslund, Ballerup og Herlev udgør de almene boliger over halvdelen af alle boliger. Modsat er de almene boliger kraftig underrepræsenteret i primært de mindre kommuner i provinsen og udgør f.eks. under 10 pct. i blandt andet kommunerne: Lemvig, Rebild, Nordfyn - men også i enkelte kommuner i Hovedstadsregionen f.eks. Vallensbæk og Gentofte. 29 kommuner har under 2.000 almene boliger (i alt 33.000 boliger), mens der i andre 29 kommuner er over 6.000 almene boliger (i alt 368.000 boliger). København, Århus og Aalborg kommuner har til sammen i alt 126.300 almene boliger, svarende til knap 1 /4 af den samlede sektor, fordelt med 57.800 boliger i København, 42.800 boliger i Århus og 25.700 boliger i Aalborg. I tabel 5.2 er boligorganisationerne fordelt efter yngste afdelings ibrugtagelsesår. Det ses heraf, at godt halvdelen af boligorganisationerne har opført almene boliger siden år 2000, mens godt 1 /5 af boligorganisationerne ikke har opført boliger i løbet af de sidste 25 år. Boligorganisationerne, der opfører almene boliger, er gennemsnitlig større end dem, der ikke bygger. Således repræsenterer de almene boligorganisationer, der har opført boliger siden årtusindskiftet, godt 3 /4 af boligsektoren, mens boligorganisationerne, der ikke har opført boliger i de sidste 25 år, repræsenterer under 1 /10 af sektoren. Tabel 5.2. Boligorganisationer fordelt efter hhv. yngste og ældste afdelings ibrugtagelsesår primo 2007 Yngste afdeling Ældste afdeling Afdelings ibrugtagelsesår Antal organi- sationer I pct. Antal boliger I pct. Antal organi- sationer I pct. Antal boliger I pct. - 1959 86 11,3 9.853 1,8 468 61,3 469.058 85,5 1960-1979 72 9,4 31.245 5,7 131 17,1 60.835 11,1 1980-1994 113 14,8 49.653 9,1 109 14,3 14.666 2,7 1995-1999 87 11,4 42.829 7,8 33 4,3 2.302 0,4 2000-2005 312 40,8 262.287 47,8 21 2,7 1.491 0,3 2006 94 12,3 152.530 27,8 2 0,3 45 0,0 I alt 764 100,0 548.397 100,0 764 100,0 548.397 100,0 Kilde: Bestandsoplysninger fra Velfærdsministeriets database for de almene boligafdelingers regnskaber 147 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 147
- Page 97 and 98: en platform for samarbejde og kommu
- Page 99 and 100: 3.6.5. Egenkontrol, kvalitetssikrin
- Page 101 and 102: Selvangivelsen/afrapporteringen omf
- Page 103: På byggeområdet sker der for nye
- Page 106 and 107: Endelig fører kommunalbestyrelsen
- Page 108 and 109: Udgangspunktet er, at kontrollen sk
- Page 110 and 111: Klager/tvister Kommunen skal som ti
- Page 112 and 113: Godkendelse af enkeltdispositioner
- Page 114 and 115: Regnskabsmaterialet skal omfatte sa
- Page 116 and 117: Tilsyn med sideaktiviteter Boligorg
- Page 118 and 119: 4.3.6. Tilsyn med udlejning Kommuna
- Page 120 and 121: 4.4. Reglernes baggrund og sigte 4.
- Page 122 and 123: 120 120 En anden gruppe af godkend
- Page 124 and 125: 4.5. Styringens karakter 4.5.1. Ind
- Page 126 and 127: Der er ikke i de senere år foretag
- Page 128 and 129: Boks 4.3. Samarbejdsfora mellem Esb
- Page 130 and 131: Hertil kommer, at udvalget finder d
- Page 132 and 133: Der er ikke fundet grundlag for at
- Page 134 and 135: Parterne bør hver for sig sikre, a
- Page 136 and 137: I forlængelse heraf foreslås, at
- Page 138 and 139: Bilag 4.1. Oversigt over kommunale
- Page 141 and 142: Kapitel 5. Den almene boligsektors
- Page 143 and 144: Ændring af organisationsform for e
- Page 145 and 146: en privat administrator, f.eks. en
- Page 147: i antallet af boliger, hvilket har
- Page 151 and 152: svarende til godt 70 pct. af sektor
- Page 153 and 154: selskab, en anden almen boligorgani
- Page 155 and 156: Indenfor de sidste par år er der f
- Page 157 and 158: Figur 5.7. Antallet af administrati
- Page 159 and 160: Antallet af afdelinger fordelt på
- Page 161 and 162: Der er i gennemsnit 71 boliger i en
- Page 163 and 164: 5.6. Konstaterede ændringsbehov/pr
- Page 165 and 166: e effektivitetsgevinster (jf. boks
- Page 167 and 168: I forlængelse heraf foreslås, at
- Page 169 and 170: Kravet om, at hvert byggeforetagend
- Page 171 and 172: Kapitel 6. Organisering og beboerde
- Page 173 and 174: Boligorganisationer med egne boliga
- Page 175 and 176: Boks 6.1. Ligheder og forskelle mel
- Page 177 and 178: Byggeriets finansiering er ens for
- Page 179 and 180: Boks 6.2. Ligheder og forskelle mel
- Page 181 and 182: ner med indbetalt garantikapital fi
- Page 183 and 184: I selvejende boligorganisationer, g
- Page 185 and 186: eller flere medlemmer til bestyrels
- Page 187 and 188: 1. afdelingsbestyrelsen finder anle
- Page 189 and 190: Bestyrelsen kan pådrage sig erstat
- Page 191 and 192: ganisationens vedtægter suppleret
- Page 193 and 194: 6.4.1. Organisationsformerne Den se
- Page 195 and 196: Afdelingen fik udvidet sin kompeten
- Page 197 and 198: oligorganisationen i kraft af, at d
mæssighed, mens modsat ejerboligers andel er aftagende med stigende bymæssighed.<br />
Andelen af <strong>almene</strong> boliger i de enkelte kommuner fremgår af figur 5.3.<br />
Figur 5.3. Andelen af <strong>almene</strong> boliger i pct. af boligmassen fordelt på kommuner<br />
primo 2007<br />
146 146<br />
Lemvig<br />
Fanø<br />
Thisted<br />
Varde<br />
Struer<br />
Holstebro<br />
Morsø<br />
Ringkøbing-Skjern<br />
Esbjerg<br />
Skive<br />
Herning<br />
Tønder<br />
Billund<br />
Vejen<br />
Viborg<br />
Ikast-Brande<br />
Haderslev<br />
Aabenraa<br />
Jammerbugt<br />
Vesthimmerland<br />
Vejle<br />
Silkeborg<br />
Kolding<br />
Horsens<br />
Brønderslev-Dronninglund<br />
Rebild<br />
Fredericia<br />
Randers<br />
Favrskov<br />
Skanderborg<br />
Hedensted<br />
Middelfart<br />
Sønderborg<br />
Assens<br />
Odder<br />
Nordfyn<br />
Odense<br />
Faaborg-Midtfyn<br />
Ærø<br />
Norddjurs<br />
Syddjurs<br />
Kerteminde<br />
Kalundborg<br />
Odsherred<br />
Slagelse<br />
Gribskov<br />
Helsingør<br />
Frederiksværk-Hundested<br />
Holbæk<br />
Sorø Ringsted<br />
Fredensborg<br />
Hillerød<br />
Hørsholm<br />
Allerød Rudersdal<br />
Frederikssund<br />
Furesø<br />
Egedal<br />
Lejre<br />
Roskilde<br />
Greve<br />
Andel af boligbestand i pct. 40+ 25-39 15-24<br />
10-14 4-9<br />
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING<br />
Hjørring<br />
Aalborg<br />
Mariagerfjord<br />
Århus<br />
Frederikshavn<br />
Samsø<br />
Nyborg<br />
Svendborg<br />
Læsø<br />
Langeland<br />
Lolland<br />
Næstved<br />
Køge<br />
Solrød<br />
Faxe<br />
Vordingborg<br />
Guldborgsund<br />
Bornholm<br />
Stevns
Change language