Den almene boligsektors styring - DEAS
Den almene boligsektors styring - DEAS Den almene boligsektors styring - DEAS
Der er ikke i de senere år foretaget undersøgelser af, hvorledes det kommunale tilsyn fungerer i praksis, men der gør sig antagelig ganske store forskelle gældende kommunerne imellem, blandt andet afhængig af kommunestørrelse, boligmassens sammensætning, geografi og sociale forhold mv. I det følgende gennemgås en række ændringsbehov/problemer, som indretningen af det fremtidige tilsyn må forholde sig til. Uensartet administration Der kan som nævnt være store forskelle på, hvorledes kommunerne administrerer tilsynsreglerne. Den decentrale tilsynsordning rummer mulighed for, at den enkelte kommune - inden for rammerne af det gældende regelsæt - kan tilrettelægge sit tilsyn under hensyntagen til de lokale forhold. Dette er efter udvalgets opfattelse en styrke ved den nuværende model, men omvendt er der også en risiko for, at kommunerne har en forskellig tilsynspraksis på områder, hvor der i højere grad burde være en mere ensartet linje. Forskelle i kvalitet Kvaliteten af tilsynet er meget forskellig i kommunerne. Det skyldes en række lokale forhold, herunder navnlig kommunens størrelse, forvaltningens opbygning, den politiske prioritering af opgaven, kompetencer og viden om boligorganisationerne hos de specifikke medarbejdere, som varetager opgaven mv. I årenes løb har der været en række enkeltsager, hvor kommuner har været i tvivl om det mere præcise indhold af deres tilsynsfunktioner, herunder det korrekte valg af virkemidler mv. Der er således behov for at overveje initiativer, der kan øge og harmonisere kvaliteten af opgavevaretagelsen, herunder hvordan dokumentationsgrundlaget for kommunernes tilsyn kan forbedres, således at det optimale match mellem kompetencer/viden/dokumentation på området på den ene side og tilsynsopgavernes tyngde på den anden side kan opnås. Reaktiv/proaktiv tilgang I mange kommuner fylder en række godkendelsesbeføjelser samt kontrol og korrektion af processer meget i den samlede tilsynsindsats. Dette indebærer, at tilsynet overvejende får en reaktiv karakter, og rejser samtidig spørgsmålet om, 124 124 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING
hvorvidt ressourcerne bruges hensigtsmæssigt i forhold til de udfordringer, som det kommunale tilsyn står overfor. Samtidig er der eksempler på, at kommunerne ikke har været tilstrækkeligt opmærksomme på tidlige ”advarselssignaler”, herunder i revisors beretning og i forhold til den gennemførte forvaltningsrevision. I sådanne tilfælde har konsekvensen til tider været, at kommunen er kommet for sent ind i billedet – dvs. efter, at der er opstået væsentlige problemer i form af udlejningsvanskeligheder og/eller dårlig økonomi mv. Der er således behov for et mere proaktivt og målrettet tilsyn, som kan fange problemerne op, inden de får lov til at udvikle sig. Samarbejdsstruktur Tilsynsopgaverne, tildeling af tilsagn til nybyggeri samt varetagelsen af forskellige boligsociale opgaver varetages typisk af forskellige forvaltningsgrene i kommunen. I den forbindelse er der behov for en intern koordination mellem de forskellige forvaltningsgrene i kommunen, som både kan sikre boligorganisationerne én indgang til kommunen og en intern koordinering af kommunernes samarbejde med boligorganisationerne. Endvidere vil det være hensigtsmæssigt at formalisere kontakterne mellem kommunen og boligorganisationerne med henblik på en samlet og koordineret indsats i de forskellige boligområder. En række kommuner og boligorganisationer har allerede etableret sådanne kontaktorganer. Som eksempel herpå kan nævnes det samarbejde, som Esbjerg Kommune har etableret med de lokale boligorganisationer, jf. boks 4.3. Endelig er der efterlyst et bedre samarbejde mellem kommunerne indbyrdes, både med hensyn til varetagelse af tilsynsopgaver, men også i forbindelse med boligsociale opgaver, andre tiltag mv., der vedrører boligorganisationer med afdelinger i flere kommuner. 125 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 125
- Page 75 and 76: pensere det fravær af internt pres
- Page 77 and 78: Som det fremgår, er det begrænset
- Page 79 and 80: Boks 3.3. Den engelske regulering a
- Page 81 and 82: fordringer, uden at der gås på ko
- Page 83 and 84: At regulering udformes således, at
- Page 85 and 86: Reguleringen er i dag baseret på,
- Page 87 and 88: dende boliger. Heri indgår endvide
- Page 89 and 90: forvaltningsrevision, regnskabsafl
- Page 91 and 92: kunne flytte fokus væk fra detalje
- Page 93 and 94: 4. Kommunen og boligorganisationen
- Page 95 and 96: fastsættes en 2- eller 3-årig til
- Page 97 and 98: en platform for samarbejde og kommu
- Page 99 and 100: 3.6.5. Egenkontrol, kvalitetssikrin
- Page 101 and 102: Selvangivelsen/afrapporteringen omf
- Page 103: På byggeområdet sker der for nye
- Page 106 and 107: Endelig fører kommunalbestyrelsen
- Page 108 and 109: Udgangspunktet er, at kontrollen sk
- Page 110 and 111: Klager/tvister Kommunen skal som ti
- Page 112 and 113: Godkendelse af enkeltdispositioner
- Page 114 and 115: Regnskabsmaterialet skal omfatte sa
- Page 116 and 117: Tilsyn med sideaktiviteter Boligorg
- Page 118 and 119: 4.3.6. Tilsyn med udlejning Kommuna
- Page 120 and 121: 4.4. Reglernes baggrund og sigte 4.
- Page 122 and 123: 120 120 En anden gruppe af godkend
- Page 124 and 125: 4.5. Styringens karakter 4.5.1. Ind
- Page 128 and 129: Boks 4.3. Samarbejdsfora mellem Esb
- Page 130 and 131: Hertil kommer, at udvalget finder d
- Page 132 and 133: Der er ikke fundet grundlag for at
- Page 134 and 135: Parterne bør hver for sig sikre, a
- Page 136 and 137: I forlængelse heraf foreslås, at
- Page 138 and 139: Bilag 4.1. Oversigt over kommunale
- Page 141 and 142: Kapitel 5. Den almene boligsektors
- Page 143 and 144: Ændring af organisationsform for e
- Page 145 and 146: en privat administrator, f.eks. en
- Page 147 and 148: i antallet af boliger, hvilket har
- Page 149 and 150: For de almene boliger ses en krafti
- Page 151 and 152: svarende til godt 70 pct. af sektor
- Page 153 and 154: selskab, en anden almen boligorgani
- Page 155 and 156: Indenfor de sidste par år er der f
- Page 157 and 158: Figur 5.7. Antallet af administrati
- Page 159 and 160: Antallet af afdelinger fordelt på
- Page 161 and 162: Der er i gennemsnit 71 boliger i en
- Page 163 and 164: 5.6. Konstaterede ændringsbehov/pr
- Page 165 and 166: e effektivitetsgevinster (jf. boks
- Page 167 and 168: I forlængelse heraf foreslås, at
- Page 169 and 170: Kravet om, at hvert byggeforetagend
- Page 171 and 172: Kapitel 6. Organisering og beboerde
- Page 173 and 174: Boligorganisationer med egne boliga
- Page 175 and 176: Boks 6.1. Ligheder og forskelle mel
hvorvidt ressourcerne bruges hensigtsmæssigt i forhold til de udfordringer, som<br />
det kommunale tilsyn står overfor.<br />
Samtidig er der eksempler på, at kommunerne ikke har været tilstrækkeligt opmærksomme<br />
på tidlige ”advarselssignaler”, herunder i revisors beretning og i<br />
forhold til den gennemførte forvaltningsrevision.<br />
I sådanne tilfælde har konsekvensen til tider været, at kommunen er kommet for<br />
sent ind i billedet – dvs. efter, at der er opstået væsentlige problemer i form af<br />
udlejningsvanskeligheder og/eller dårlig økonomi mv.<br />
Der er således behov for et mere proaktivt og målrettet tilsyn, som kan fange<br />
problemerne op, inden de får lov til at udvikle sig.<br />
Samarbejdsstruktur<br />
Tilsynsopgaverne, tildeling af tilsagn til nybyggeri samt varetagelsen af forskellige<br />
boligsociale opgaver varetages typisk af forskellige forvaltningsgrene i<br />
kommunen.<br />
I den forbindelse er der behov for en intern koordination mellem de forskellige<br />
forvaltningsgrene i kommunen, som både kan sikre boligorganisationerne én<br />
indgang til kommunen og en intern koordinering af kommunernes samarbejde<br />
med boligorganisationerne.<br />
Endvidere vil det være hensigtsmæssigt at formalisere kontakterne mellem<br />
kommunen og boligorganisationerne med henblik på en samlet og koordineret<br />
indsats i de forskellige boligområder. En række kommuner og boligorganisationer<br />
har allerede etableret sådanne kontaktorganer. Som eksempel herpå kan<br />
nævnes det samarbejde, som Esbjerg Kommune har etableret med de lokale<br />
boligorganisationer, jf. boks 4.3.<br />
Endelig er der efterlyst et bedre samarbejde mellem kommunerne indbyrdes,<br />
både med hensyn til varetagelse af tilsynsopgaver, men også i forbindelse med<br />
boligsociale opgaver, andre tiltag mv., der vedrører boligorganisationer med<br />
afdelinger i flere kommuner.<br />
125<br />
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 125
Change language