Redegørelse for udviklingen i Høje-Taastrup Kommune

More documents

Recommendations

Info

Plantema Bæredygtig udvikling ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ 6 Påvirkninger udefra Megatrends Byer indrettes i højere grad, så de er bæredygtige og forbruget af ressourcer og transport er minimalt samtidigt med at velfærden stiger. For at spare på ressourceforbruget bygges der tættere. Eksisterende byområder, gamle erhvervsområder mv. foretrækkes frem for at inddrage ny jord til byudvikling. Trafikken stiger mindre end i det øvrige Danmark. Indekseret Indekseret trafikstigning på stats- og amtsveje i Høje-Taastrup Kommune og trafikstigningen på landsplan. Kilde: Vejdirektoratet. Flere indpendlere end udpendlere. Antal 140 120 100 80 60 40 20 0 25000 20000 15000 Motorvej Amtsvej Hele landet 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 10000 5000 Indpendling Udpendling 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Antallet af ind- og udpendlere i Høje- Taastrup kommune 1993-2001. Kilde: Danmarks Statistik. Bæredygtighedsbegrebet er de senere år også blevet udvidet til at omfatte social, kulturel og økonomisk bæredygtighed. Der en tendens til, at der lægges stigende vægt på økonomisk bæredygtighed. Ny lovgivning Folketinget vedtog i 2000 en ændring af planloven. Ændringen betyder at kommuner én gang hvert fjerde år skal udarbejde en strategi for kommunens Befolkningsudviklingen stagnerer. Indeks 100=1990 104 103 102 101 100 99 98 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Udviklingen i befolkningstallet i Høje- Taastrup Kommune, indekseret, 1990 - 2002. Kilde: Danmarks Statistik. Indkomsten stiger men ikke i samme tempo som Hovedstadsregionen 1.000 kr. 250 200 150 100 50 0 Høje-Taastrup Hovedstadsomr. 1992 1994 1996 1998 2000 Gennemsnitlig personindkomst i1.000 kr. for personer over 15 år i Høje-Taastrup Kommune og gennemsnit for kommunerne i Hovedstadsområdet, 1992-2000. Kilde: Danmarks Statistik. 2002 udvikling og en strategi det lokale agenda 21 arbejde. Det sker andre steder Flere kommuner har skrevet under på diverse miljøcharters, der beskriver hvilke rammer, en bæredytig udvikling skal foregå indenfor. Der holdes øje med miljøtilstanden gennem miljøredegørelser, planredegørelser og grønne regnskaber. Den nettotilflyttede bruttoindkomst er negativ. Mio. kr. Nettotilflyttede bruttoindkomst i Høje- Taastrup Kommune, 1993 - 2001. Kilde: KÅS, Danmarks Statistik. Antallet af arbejdspladser stiger. Antal 40 20 0 -20 -40 -60 -80 30000 25000 20000 15000 10000 5000 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Udviklingen i arbejdspladser fordelt på erhvervstype 1993-2001. Kilde: Danmarks Statistik. Off. tjenester Finans, forretning Transport, tele Handel, hotel Bygge & anlæg Energi & vand Industri Landbrug mv.
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Kommunen kører med underskud. Mio. kr. Statistikken fortæller Trafikken på motorveje og amtsveje gennem kommunen er kun steget med knap 20%, hvorimod trafikken på landsplan er steget med knap 30%. Høje-Taastrup Kommune er regionalt center for arbejdspladser og der vil derfor altid være flere indpendlere end udpendlere. Antallet af pendlere er dog vokset med 23% siden 1993, hvilket er med til at belaste kommunens byer med støj- og forureningsgener. Befolkningsudviklingen har været stigende indtil slutningen af 90‘erne hvorefter den har stagneret. Antallet af arbejdspladser har derimod været stigende de seneste 9 år og befolkningens bruttoindkomst har ligeledes været stigende. Væksten har dog ikke været på højde med den gennemsnitlige vækst for Hovedstadsregionen. De mange nye arbejdspladser samt bedre lønninger har ikke sikret kommunens økonomi tilstrækkeligt. Kommunen har siden 1994 kørt med underskud, dog undtaget 1996, hvilket hovedsageligt skyldes, at kommunens driftsudgifter har været stigende. Antallet af personer på overførselsindkomst er faldet med 4% de seneste 4 år, hvilket bør ses i sammenhæng med det stigende antal arbejdspladser. Befolkningens uddannelsesniveau er koncentreret om de erhvervsfaglige uddannelser som 37% af den uddannede del af befolkningen har gennemført. 2000 1500 1000 500 0 -500 1994 Udgifter, drift, anlæg og lån Indtægte, skatter og tilskud Underskud/overskud 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Kommunens financieringsbehov (drift, anlæg og renter/afdrag sammenlignet med kommunens indtægter (skatter, tilskud og udligning). Kilde: Høje- Taastrup Kommune. Eksisterende mål Nedbringe ressourceforbrug og forurening. Stimulere til samarbejde i lokalområdet. Udvikle det lokale demokrati. Bæredygtig udvikling skal indgå i hele den kommunal planlægning og alle kommunens aktiviteter. Kommunens virke skal være fremmende for borgerens, foreningers og virksomheders egen indsats for en bæredygtig udvikling. Udviklingen skal være økonomisk, socialt og kulturelt bæredygtig. Bæredygtig udvikling skal opnås gennem: • En alsidig erhvervsudvikling, der tager hensyn til miljø og ressourcer. • Etablering af bæredygtig, vedvarende energiforsyning. • Bedre vilkår for cyklister og fodgængere. • Bedre affaldsbehandling og genanvendelse. • Beskyttelse af vandressourcer. • Beskyttelse af naturværdier og bedre adgang til naturen. • Grønne områder, der ikke belaster ressourcer og miljø. Færre personer modtager indkomsterstattende ydelser. Antal 300 200 100 0 -100 -200 -300 -400 -500 -600 -700 Taastrup Høje Taastrup Hedehusene Kommunen i øvrigt Midlertidige ydelser Varige ydelser Udvikling i antallet af personer der modtager indkomsterstettende ydelser fordelt på kommunens bysamfund, 1998 - 2001. Kilde: Danmarks Statistik UOPLYST LANGE VIDR. UDD. BACHELOR MELLEMLANGE VIDR. UDD. KORTE VIDR. UDD. ERHVERVSFAGLIG ERHVERVSGYMNASIAL GYMNASIAL UDD. GRUNDSKOLE • Nedsætte landbrugets miljøbelastning. • Nedbringelse af ressourceforbrug og forurening fra den kommunale virksomhed. • Større grad af helhed i kommunens aktiviteter. • Samarbejde mellem borgere, foreninger, virksomheder og kommune. • Perspektivplanlægning samt målog rammestyring. • En trafiksikkerhedsplan med særlig vægt på stitrafikanternes sikkerhed. Den typiske udannelsesmæssige baggrund er grundskole og erhvervsfaglige uddannelser. 0 5 10 15 20 25 30 35 % Den uddannelsesmæssige baggrund for borgerne i Høje-Taastrup Kommune og Hovedstadsregionen, 2001. Kilde: Danmarks Statistik. 7
Page 1 and 2: Redegørelse for udviklingen i Høj
Page 3 and 4: POLITIKOMRÅDE: DET SOCIALE OMRÅDE
Page 8 and 9: Målopfyldelse Der er udarbejdet en
Page 10 and 11: Plantema Høje-Taastrup i hovedstad
Page 12: Målopfyldelse Det store vækstcent
Page 15 and 16: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Sta
Page 18 and 19: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
Page 20 and 21: Plantema Byerne som ramme om borger
Page 22 and 23: Politikområde Fysisk planlægning
Page 24: Grønne områder Eksisterende mål
Page 27 and 28: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Eks
Page 29 and 30: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Eks
Page 31 and 32: Miljøtilsyn med virksomheder mv.
Page 33 and 34: Tema: Genanvendelse og affaldsborts
Page 35 and 36: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Eks
Page 37 and 38: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Eks
Page 39 and 40: Tema: Forebyggende sundhedsaktivite
Page 41 and 42: Tema: Fritids- og ungdomsklubber Te
Page 44 and 45: Delområde Folkeskolen ○ ○ ○
Page 46 and 47: Politikområde Kultur og fritid ○
Page 48 and 49: Tema: Fremtidens folkebiblioteker T
Page 50 and 51: Politikområde Det sociale område
Page 52 and 53: % Delområde Ældre og handicappede
Page 54 and 55: Tema: Ældreområdet og handicapped
Page 56 and 57:
Delområde Integrationspolitik ○
Page 58 and 59:
Taastrup ○ ○ ○ ○ ○ ○
Page 60 and 61:
Boliger og kultur og fritid Eksiste
Page 62:
Detailhandel og grøn struktur Eksi
Page 65 and 66:
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Opg
Page 67 and 68:
Erhverv og boliger Eksisterende må
Page 69 and 70:
Trafik Eksisterende mål Personrejs
Page 71 and 72:
Opgaver Cykelstier langs Hedevej/He
Page 73 and 74:
Trafik Eksisterende mål Der skal s
Page 75 and 76:
Bæredygtig udvikling og udbygnings
show all

Redegørelse for udviklingen i Høje-Taastrup Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?