Redegørelse for udviklingen i Høje-Taastrup Kommune

More documents

Recommendations

Info

Delområde Folkeskolen ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Ændringer i antallet af 6 - 16 årige fordelt på Skoledistrikter i perioden. Antallet af elever i folkeskolen stiger. 5600 5400 5200 5000 4800 4600 4400 44 Fløng Hedehusene Charlotte Reerslev Udviklingen i antallet af 6 - 16 årige i Høje-Taastrup Kommune fordelt på skoledistrikter, 2002 - 2011. Kilde: Høje-Taastrup Kommune Total antal elever Normalt antal elever 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Udviklingen i antallet af folkeskoleelever i Høje-Taastrup Kommune 1996 - 2002. Kilde: Høje-Taastrup Kommune. Sengeløse Gadehave Torstorp Stigende antal børn Faldende antal børn Selsmose Park Borger Rønnevang Grønhøj 21 20,5 20 19,5 19 18,5 18 17,5 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Klassekvotient Klassekvotienten stiger Klassekvotientens udvikling i Høje- Taastrup Kommune. 1996 - 2002. Kilde: Høje-Taastrup Kommune. Statistikken fortæller I perioden 2002 - 2011 kan der forventes en fremgang i antallet af 6 - 16 årige i 7 skoledistrikter, mens 5 distrikter kan forvente at få en tilbagegang. Antallet af elever i folkeskolen har været i vækst siden 1996, og klassekvotienten har derfor ligeledes været stigende. Udgifterne pr. elev var i 2001 54.500 kr. hvor de i gennemsnit for Københavns Amt var på 50.500 kr. Efter 9. klasse vælger over en trediedel af eleverne at tage 10. klasse mens 30% af eleverne vælger gymnasiet og HF. 16 % af eleverne vælger teknisk skole. Efter 9. klasse vælger elevene enten 10. klasse, Teknisk Skole eller Gymnasiet. Andel elever 40 35 30 25 20 15 10 5 0 10 klasse Efterskole Gymnasiet HF Handelskole Tekniskskole Social og sundhed Andet Ikke valgt Elevernes valg efter de har afsluttet 9. klasse, 2001. Kilde: Høje-Taastrup Kommune.
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Eksisterende mål Alle børn i kommunen skal sikres en vis ensartethed i det samlede undervisningstilbud og i tilbudet om skolefritidsordning. Den enkelte skole skal: Have betryggende og hensigtsmæssige rammer om undervisningen og skolefritidsordningen. Alle klasser skal have eget hjemklasselokale. Opfylde og udnytte nye krav og muligheder for folkeskolen, herunder ny teknologi, nye undervisningsformer og temaer. Sikre at elementer fra det nære samfund inddrages for at fremme åbenhed og kendskab hertil. Styrke naturkendskab og miljøbevidsthed. Fremme integration af skolefritidsordningen på skolen så der skabes større sammenhæng i fritids- og undervisningsdelen. Udbygge samarbejdet med daginstitutionerne og klubberne om overgangen fra henholdsvis daginstitution til skolefritidsordning og fra skolefritidsordning til klub. Skabe reelle valgmuligheder for elever i 10. klasse. Tilstræbe nærhedsprincippet ved organisering af specialundervisningen. Arbejde mod en målbevidst integration af to-sprogede elever i undervisningen. Støtte samarbejdet om benyttelse af skolens lokaler til folkeoplysnings- og foreningsformål. Fremme den internationale dimension i undervisningen og forståelsen for andre sprog og kulturer. Sætte mål for skole-hjem samarbejdet, herunder samarbejdet mellem hjemmet og skolefritidsordningen. Hver skole skal udarbejde lokale mål for egen virksomhed. Målopfyldelse „Barnet i centrum“ har i en årrække været overskriften for alt arbejde med børn i Høje-Taastrup Kommune. På skoleområdet er der blandt andet arbejdet med en bedre skolestart og overgangen mellem daginstitutioner og skole. Tre skoler har været pilotskoler for at forbedre sammenhængen mellem skole og SFO. Byrådet har med udgangspunkt i resultaterne fra forsøgene bestemt, at alle skoler over en årrække skal skabe helhed for børnene i indskolingen. Alle klasser i Høje-Taastrup Kommune har i dag deres egen hjemklasse. Et andet resultat af barnet i centrum er den nye 10. klasseskole, Linie 10, som åbnede i august 2002 i nye lokaler på Erik Husfeldtsvej 2. Skolen har fået over 180 tilmeldinger, hvilket betød, at skolen måtte udvide inden den var startet. Specielt idrætslinien er populær blandt de unge med tilslutning fra ca. en tredjedel af de tilmeldte elever. Der er fastsat mål for skole-hjem samarbejdet, herunder samarbejdet mellem hjemmet og skolefritidsordningen. Der skal foregå en stadig vurdering af kvaliteten. Hver skole skal udarbejde lokale mål for egen virksomhed. I forlængelse af indsatsen for en bedre sammenhæng i indskolingen, er det flere steder blevet almindelig praksis, at skole og SFO holder fælles forældremøder og konsultationer. Hver skole udarbejder deres egne mål for indskolingen. De senere år er antallet af specialundervisningselever vokset eksplosivt og det har medført tilsvarende forøgede udgifter til denne undervisningsform. Det er besluttet, at denne udvikling skal bremses ved at skabe større rummelighed i skolen. IT har gennem flere år været et indsatsområde for skolevæsenet. Der er indkøbt en større maskinpark, der skal anvendes i den normale undervisning. Til hjælp for dette bliver der hvert år tilbudt pædagogisk IT-kørekort til et antal lærere. Undersøgelser har klart påvist, at lærere med dette kursus bruger computere mere i deres undervisning sammenlignet med lærere uden ITkørekort. Faglokalerne er blevet renoveret i løbet af de sidste par år, ligesom nogle af skolerne har fået gennemført større ombygninger pga. skimmelsvamp. Opgaver Gennemføre, evaluere og videreudvikle projektet ”Barnet i Centrum”. Forslag til nye indsatsområder og opgaver Sådan gik det Igang Undervisningsministeren har besluttet, at der skal være klare mål for følgende fag i folkeskolen : Dansk , matematik, engelsk, tysk, fransk, natur/teknik, geografi, biologi, fysik/kemi, historie og samfundsfag. Det vil være en af hovedopgaverne for skolerne det kommende år. at implementere disse mål i undervisningen. Forslag til nye mål Der skal udarbejdes klare og målbare mål for folkeskolens udvikling. Den nye folkeskolelov skal implementeres. Der skal skabes en større grad af rummelighed i folkeskolen, så der er plads til de „skæve“ elever. 45
Page 1 and 2: Redegørelse for udviklingen i Høj
Page 3 and 4: POLITIKOMRÅDE: DET SOCIALE OMRÅDE
Page 6 and 7: Plantema Bæredygtig udvikling ○
Page 8 and 9: Målopfyldelse Der er udarbejdet en
Page 10 and 11: Plantema Høje-Taastrup i hovedstad
Page 12: Målopfyldelse Det store vækstcent
Page 15 and 16: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Sta
Page 18 and 19: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
Page 20 and 21: Plantema Byerne som ramme om borger
Page 22 and 23: Politikområde Fysisk planlægning
Page 24: Grønne områder Eksisterende mål
Page 27 and 28: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Eks
Page 29 and 30: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Eks
Page 31 and 32: Miljøtilsyn med virksomheder mv.
Page 33 and 34: Tema: Genanvendelse og affaldsborts
Page 35 and 36: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Eks
Page 37 and 38: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Eks
Page 39 and 40: Tema: Forebyggende sundhedsaktivite
Page 41 and 42: Tema: Fritids- og ungdomsklubber Te
Page 46 and 47: Politikområde Kultur og fritid ○
Page 48 and 49: Tema: Fremtidens folkebiblioteker T
Page 50 and 51: Politikområde Det sociale område
Page 52 and 53: % Delområde Ældre og handicappede
Page 54 and 55: Tema: Ældreområdet og handicapped
Page 56 and 57: Delområde Integrationspolitik ○
Page 58 and 59: Taastrup ○ ○ ○ ○ ○ ○
Page 60 and 61: Boliger og kultur og fritid Eksiste
Page 62: Detailhandel og grøn struktur Eksi
Page 65 and 66: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Opg
Page 67 and 68: Erhverv og boliger Eksisterende må
Page 69 and 70: Trafik Eksisterende mål Personrejs
Page 71 and 72: Opgaver Cykelstier langs Hedevej/He
Page 73 and 74: Trafik Eksisterende mål Der skal s
Page 75 and 76: Bæredygtig udvikling og udbygnings

Redegørelse for udviklingen i Høje-Taastrup Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?