Redegørelse for udviklingen i Høje-Taastrup Kommune

Politikområde
Erhverv
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
34
Påvirkninger udefra
Megatrends
Fremtidens virksomheder vil i stigende
grad efterspørge byliv og
nærhed til kulturelle og rekreative
faciliteter for de ansatte. Arbejdet er
en væsentlig del af den enkeltes liv
og identitet og virksomhedens
velfærdsgoder og omgivelser vil få
stigende betydning for rekruttering
af kvalificeret arbejdskraft.
Tilgængelighed vil fortsat har stor
betydning for virksomheders lokali-
Der etableres flere arbejdspladser.
Antal
14000
12000
10000
8000
6000
4000
2000
0
Antal arbejdspladser 1997
Antal arbejdspladser 2000
Taastrup Høje Taastrup Hedehusene Kommunen i
øvrigt
Udviklingen i antallet af arbejdspladser
fordelt på kommunens bysamfund, 1997 -
2000.Kilde: KÅS, Danmarks Statistik.
Fordelingen af arbejdspladser
på erhvervstyper.
Andel
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Uoplyst erhverv
Offentlige tjenesteydelser
Landbrug mv.
Industri-, bygge- og
anlægsvirksomhed
Handel, transport og private
serviceerhverv
Taastrup Høje Taastrup Hedehusene Kommunen
øvrigt
Fordelingen af arbejdspladser på
erhvervstyper og kommunens
bysamfund, 2000. Kilde: KÅS,
Danmarks Statistik
sering og nærhed til effektiv, kollektiv
trafik vil vægte tungt. Desuden skal
der være effektiv adgang til internationale
netværk, partnere og arbejdskraft.
Ny regionplanlægning
HUR er i gang med en proces, der
skal lede frem til en ny erhvervspolitisk
strategi som afløser for den eksisterende
strategi fra 1997. Den erhvervspolitiske
strategi blev formuleret af de
fem amtskommunale enheder i
Hovedstadsregionen og Regeringen.
Erhvervsministeriet havde identificeret
Socioøkonomisk gruppe
100%
80%
60%
40%
20%
0%
Andre udenf. arb.st.
Efterløn & pensionister
Arbejdsløse
Lønmodtagere
Selvstændige
1997 1998 1999 2000 2001
Socioøkonomiske status for befolkningen
over 15 år i Høje-Taastrup Kommune
1997-2001. Kilde: KÅS, Danmarks
Statistik.
Erhvervsbyggeriets udvikling i
m2er faldende.
350000
300000
250000
200000
150000
100000
50000
0
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
Erhvervsbyggeriets udvikling i perioden
1990 - 2002. Kilde: Høje-Taastrup
Kommune, BBR.
følgende fem styrkepositioner med
særlig betydning for regionen: Infrastruktur,
transport og logistik,
Medico/sundhed, IT/kommunikation,
Turisme, og Finansiel service. Disse
styrker danner udgangspunkt for
målsætningerne i HUR’s erhvervspolitiske
strategi. I 2002 blev der udarbejdet
en erhvervspolitisk status, som
beskriver udviklingen siden 1997 inden
for strategiens fokusområder.
Der ud over har HUR taget initiativ til
at afdække, hvilken betydning de
bymæssige rammer har for videnserhvervet
i Hovedstadsregionen.
Statistikken fortæller
Antallet af arbejdspladser i Høje-
Taastrup Kommune er i perioden
1997 - 2000 steget med 3 %. Høje
Taastrup By har oplevet den største
vækst med knap 600 nye arbejdspladser.
Fordelingen af arbejdspladserne
på erhvervstyper viser en klar overvægt
af handel, transport og private
serviceerhverv, hvilket er særligt
udpræget i Høje Taastrup og
Taastrup byer.
Den socioøkonomiske status for
befolkningen over 15 år har stort
set været uændret de sidste 5 år.
Andelen af indbyggere på efterløn
og pension er steget svagt. Det
samme gør sig gældende for lønmodtagere.
Erhvervsbyggeriet er gået tilbage
siden 1991 og der var i 2000
næsten ingen aktivitet.