Redegørelse for udviklingen i Høje-Taastrup Kommune

More documents

Recommendations

Info

Politikområde Miljø ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ 30 Påvirkninger udefra Megatrends Rent miljø forventes i dag at at være en selvfølge. Gener fra røg, støj og møg accepteres ikke af naboer og omgivelser iøvrigt. Dette har bl.a. betydning for lokalisering af transportanlæg, svinebrug o.l. Udviklin- Vandforsyning og grundvandsbeskyttelse Målopfyldelse Kommunen har været medspiller omkring dannelsen af et uformelt vandsamarbejde i Hedehusene, Fløng. Et mindre privat vandværk er indgået i samarbejde med et noget større privat vandværk. Den lokale vandindvinding er samtidigt blevet udvidet ved etablering af en ny råvandsboring. Høje Thorstorp Vandværk, der i en periode har været tilsluttet den kommunale vandforsyning, har etableret ny boring til afløsning af en ældre boring med dårlig vandkvalitet. Dermed er den lokale vandindvinding atter blevet etableret. Over en længere periode har kommunen undersøgt mulighederne for at indvinde grundvand i et område mellem Snubbekorsgård og Snubbekorsvej. Indvindingen skal erstatte kommunens nuværende Klovtofte Vandværk, der i en årrække har været lukket på grund af forurening med organiske opløsningsmidler. Klovtofte Vandværk har en indvindingstilladelse på lidt over en halv million m3 vand. Der indvindes i dag vand med stærkt nedsat kapacitet, for at undgå ”indsugning” af forurenet vand. Københavns Amt har med baggrund i kommunens undersøgelser meddelt tilladelse til at indvinde grundvand fra det nye indvindingsområde. Tilladelsen er givet på en række vilkår, der bl.a. skal sikre, at Porsemosen og Sengeløse Mose ikke påvirkes af indvindingen. Tilladelsen omfatter 1 mill. m3 vand. Når den nye indvinding sættes i drift vil kommunens selvforsyningsgrad blive markant forøget. Eksisterende mål De eksisterende lokale vandindvindinger skal bevares og udbygges. Selvforsyningsgraden skal øges inden for den kommunale vandforsyning. Opgaver gen af renere teknologi, støjsvage produktionsformer samt støjafskærmning betyder dog, at det i stigende grad bliver muligt at imødekomme lovgivningens krav om forurening, så det i højere grad bliver muligt at blande bolig og erhvervsområder. Ny lovgivning Erstatte forurenede vandindvindinger med nye muligheder for vandindvinding. Forbedre grundvandskvaliteten i forurenede områder så de senere kan benyttes til vandindvinding. Overtage og udnytte ledigblevne indvindingstilladelser. Undersøge om Københavns Vands regionale indvindingstilladelser kan overføres til kommunen til dækning af lokale behov. Hvis der ikke kan forsynes med lokalt indvundet vand, skal der samarbejdes med andre vandforsyninger om forsyning eller beredskab. Fremme en miljømæssig forsvarlig nedsivning af regnvand og overfladevand, for at fremme grundvandsdannelsen. Sikre grundvandet ved bæredygtig indvinding og forebyggelse af grundvandsforurening. Fortsætte arbejdet med vandbesparelser i offentlige institutioner. Videreføre arbejdet med at omlægge de kommunalt ejede, bortforpagtede arealer, primært til økologisk, sekundært til pesticidfri drift. Vandrammedirektivet, der er vedtaget af EU, skal indarbejdes i dansk lovgivning. Direktivet berører hele vandcyklusen fra dannelse af grundvand, brug af grundvand, udledning af spildevand og beskyttelse af vandområder ( Vandløb og kyster). Sådan gik det Igang Igang Igang Udført Udsat Igang Igang Udført
Miljøtilsyn med virksomheder mv. ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Eksisterende mål Fastholde en høj tilsynsfrekvens med virksomheder, aktiviteter og anlæg for at sikre en løbende dialog om varige miljøforbedringer og forebygge forurening. Øge den forebyggende miljøindsats gennem miljøgodkendelser og opsøgende tilsyn. Kvalitetssikre og styre miljøarbejdet vha. et anerkendt kvalitets- og miljøledelsessystem. Dokumentere og prioritere miljøindsatsen i en årlig beretning. Udvikle et service- og konsulentorienteret myndighedskoncept. Udbygge grundvandsbeskyttelsen. Målopfyldelse Tilsynsfrekvensen er over en kortere årrække øget, så frekvensen i 2003 opfylder målsætningen om mindst 1 årligt tilsyn med alle miljøgodkendte virksomheder, vandværker og vandløb og mindst 1 tilsyn hvert 2. år på andre virksomheder. Ved revision af ældre miljøgodkendelser foretages der en systematisk opdatering af den forebyggende indsats. Det opsøgende tilsyn og dermed forebyggelsen er øget jf. ovenstående. Kvalitetssikringsarbejdet er under udførelse og gennemføres i samarbejde med andre afdelinger i Teknisk Forvaltning. Væsentlige dele af arbejdet vil være afsluttet ved udgangen af 2002, men følges løbende op i 2003. Den faglige norm har i mange år levet op til Miljøstyrelsens vejledninger. Miljøindsatsen dokumenteres hvert år i en miljøberetning og prioriteres samtidig i et årsprogram. Der er gennemført en tilfredshedsundersøgelse af tilsynsarbejdet og miljøgodkendelsesbehandlingen, der har givet flere ideer til forbedringer. Det næste skridt er at udvikle et service- og konsulentorienteret myndighedskoncept. Opgaver Udvikle brugen af elektroniske tilsynsskemaer, koncepter for miljøgodkendelser og tilladelser m.m. for at effektivisere papirgangen og sikre et ensartet og højt kvalitetsniveau i tilsyn og tilladelser. Arbejdet skal samtidig løbende kvalitetssikres i forhold til gældende vejledninger m.m. fra Miljøstyrelsen. Opprioritere tilsyn med spildevand, intensivere prøvetagning og tilsyn. Opfølgning på igangværende projekt om udledning af olieholdigt spildevand. Intensiveret tilsyn med vandforsyningsanlæg samt grund- og drikkevandskvaliteten. Indsatsplaner indenfor udvalgte indvindingsoplande for grundvand i samarbejde med Hovedstadens Udviklingsråd. Udarbejde status én gang pr. valgperiode over udviklingen i kommunens samlede miljøtilstand. Sådan gik det Igang Igang Igang Udført Igang Udsat 31
Page 1 and 2: Redegørelse for udviklingen i Høj
Page 3 and 4: POLITIKOMRÅDE: DET SOCIALE OMRÅDE
Page 6 and 7: Plantema Bæredygtig udvikling ○
Page 8 and 9: Målopfyldelse Der er udarbejdet en
Page 10 and 11: Plantema Høje-Taastrup i hovedstad
Page 12: Målopfyldelse Det store vækstcent
Page 15 and 16: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Sta
Page 18 and 19: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
Page 20 and 21: Plantema Byerne som ramme om borger
Page 22 and 23: Politikområde Fysisk planlægning
Page 24: Grønne områder Eksisterende mål
Page 27 and 28: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Eks
Page 29: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Eks
Page 33 and 34: Tema: Genanvendelse og affaldsborts
Page 35 and 36: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Eks
Page 37 and 38: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Eks
Page 39 and 40: Tema: Forebyggende sundhedsaktivite
Page 41 and 42: Tema: Fritids- og ungdomsklubber Te
Page 44 and 45: Delområde Folkeskolen ○ ○ ○
Page 46 and 47: Politikområde Kultur og fritid ○
Page 48 and 49: Tema: Fremtidens folkebiblioteker T
Page 50 and 51: Politikområde Det sociale område
Page 52 and 53: % Delområde Ældre og handicappede
Page 54 and 55: Tema: Ældreområdet og handicapped
Page 56 and 57: Delområde Integrationspolitik ○
Page 58 and 59: Taastrup ○ ○ ○ ○ ○ ○
Page 60 and 61: Boliger og kultur og fritid Eksiste
Page 62: Detailhandel og grøn struktur Eksi
Page 65 and 66: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Opg
Page 67 and 68: Erhverv og boliger Eksisterende må
Page 69 and 70: Trafik Eksisterende mål Personrejs
Page 71 and 72: Opgaver Cykelstier langs Hedevej/He
Page 73 and 74: Trafik Eksisterende mål Der skal s
Page 75 and 76: Bæredygtig udvikling og udbygnings

Redegørelse for udviklingen i Høje-Taastrup Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?