Redegørelse for udviklingen i Høje-Taastrup Kommune

More documents

Recommendations

Info

Detailhandel ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Påvirkninger udefra Megatrends En stigende del af detailhandlen foregår i centre, bl.a. storcentre. I mange traditionelle bymidter forbedres bymiljøet for at konkurrere med indkøbscentrene. De seneste undersøgelser viser at centrene har vundet markedsansdele og denne udvikling forventes at fortsætte. Discountbutikkerne er ligeledes i fremgang og vinder stadig større andele af salget af dagligvarer. De store indkøbscentre ligger ho- Dagligvarebutikkernes omsætning i Høje Taastrup Kommune falder. 1200 1000 800 600 400 200 0 Antallet af dagligvarebutikker falder 26 25 24 23 22 21 20 19 28 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 vedsageligt i byens periferi og er med til at trække en del af bylivet ud af det egentlige bycenter. Ny lovgivning Der er foretaget en ændring af planloven vedr. detailhandlen, så det nu er kommunerne, der skal varetage planlægningen for udvalgsvarebutikker under 3.500 m2 og udvalgsvarebutikker under 1.000 m2. oms i mill. ex. Moms Dagligvarebutikkernes inflationsregulerede omsætning i Høje-Taastrup Kommune, 1993 - 2002. Kilde: Stockmann-Gruppen. Antal butikker 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Udviklingen i antallet af dagligvarebutikker i Høje- Taastrup Kommune, 1993 - 2002. Kilde: Stockmann- Gruppen. Statistikken fortæller Dagligvarenes omsætning har været faldende de seneste 9 år. Omsætningen er faldet med knap 200 mio siden 1994 svarende til et fald på (20 %). Sammenlignes der med dagligvareomsætningen på landsplan i perioden 1995 - 2000, har været en stigning i omsætningen på 14 %, hvor der i samme periode i Høje- Taastrup Kommune har været et fald på 34 %. Antallet af dagligvarebutikker er faldet fra 25 til 21 men det er stadig muligt at handle i alle større bysamfund i kommunen. Butikkerne er koncentreret i Taastrup og Høje- Taastrup. Dagligvarebutikkernes placering i Høje-Taastrup Kommune Dagligvarenebutikkernes placering i Høje Taastrup Kommune. Kilde: Høje-Taastrup Kommune.
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Eksisterende mål Tilfredsstille borgernes indkøbsbehov i by den borgeren bor i. Fastholde og videreudvikle Taastrup bymidte ved Køgevej som et levende og attraktivt kommunecenter fortrinsvis med Taastrup som opland. Fastholde og videreudvikle Hedehusene bymidte ved Hovedgaden som et levende og attraktivt bycenter med Hedehusene/Fløng som opland. Udvikle Høje Taastrup bymidte fra banegården langs Høje Taastrup Boulevard og skabe sammenhæng i området fra Banegården til City 2. Detailhandelen skal udvikle sig under hensyntagen til forbedring af bymiljøet. De eksisterende lokalcentre skal fastholdes. Høje Taastrup Bys position som regionalt detailhandelscenter skal fastholdes og udvikles. Fastholde detailhandelsområdet ved Hveen Boulevard (IKEA m.v.) som aflastningsområde for regional detailhandel. Det skal sikres at detailhandelen kan indpasses i aktiviteterne i det regionale i Høje Taastrup Fritidspark i det omfang det er foreneligt med områdets karakter. Målopfyldelse I 2001 vedtog Byrådet en række retningslinier for detailhandelens udvikling i kommunen. Byrådet har lagt vægt på, at prioritere udviklingen i bymidterne i Taastrup, Høje Taastrup og Hedehusene. Det har også været Byrådets ønske at bremse udbygningen af store butikker udenfor bymidterne. I Taastrup og Hedehusene åbnes der mulighed for, at indrette yderligere 5.000 m2 detailhandel. I Høje Taastrup bymidte kan detailhandelsarealet udvides med 18.000 m2, der også omfatter butikker henvendt til hele regionen. Formålet med at tildele hvert byområde arealer til detailhandel er, at bevare de eksisterende lokalcentre og mindre butikker og så vidt muligt opretholdes et tilfredsstillende udbud af privat service i kommunens bysamfund. Butikker med særligt pladskrævende varer (f.eks. biler, campingvogne, tømmer) kan lokaliseres i området langs nordsiden af Taastrupgårdsvej, ved Husmandsvej i Taastrup og langs nordsiden af Roskildevej i den vestlige del af Hedehusene. Siden 2000 er City 2 i Høje Taastrup vokset, og rummer nu også en afdeling af Magasin. Centret er nu udbygget i forhold til planen, der blev udarbejdet i første halvdel af 70´erne. City 2 svarer således til det planlagte butikscenter, Fields, i Ørestaden. I Taastrup bymidte er der behov for et større supermarked, der søges realiseret som led i forbedringen af bymidten. Stationscentrets fremtid ligger til overvejelse. I Gadehavecentret arbejdes der med en modernisering for at indrette centret som ét samlet Føtexsupermarked. Syd for Høje Taastrup Banegård lukkede Nettobutikken ved årsskiftet 2001/2002. Lokalet er p.t. under indretning til Rema 1000. På P-arealet vest for banegården skal der etableres et parkeringshus med projektstart i 2003. I P-huset skabes der mulighed for at indrettes ca. 2.500 m2 til detailhandel. Detailhandelsmiljøet i Taastrup langs Køgevej udvikler sig tilfredsstillende. Det vurderes, at etableringen af et større dagligvaresupermarked er en forudsætning for en positiv udvikling i fremtiden. Der reserveres arealer til supermarkedet ved den sydlige stationsforplads. Omlægningen af stationsforpladsen er et led i bestræbelserne på, at udvikle et bedre bymiljø i Taastrup bymidte. I Hedehusene søges Netto på hovedgaden styrket gennem bedre adgangs og parkeringsforhold. Opgaver Udarbejdelse af helhedsplan for Høje Taastrup By der skal sikre at den regionale detailhandel bidrager til bylivet. Udarbejdelse af helhedsplan for bymidten i Taastrup for at sikre at borgerne i højere grad køber ind i byen. Helhedsplan for bymidten i Hedehusene. Udarbejdelse af kommuneplantillæg om detailhandel. Sådan gik det Udsat Igang Udsat Udført Forslag til nye indsatsområder og opgaver Retningslinierne for detailhandelsudviklingen skal indgå I kommuneplan 2004. Det skal vurderes om rammerne for detailhandel skal udvides til også at omfatte lagersalg, basar, kræmmermarked. 29
Page 1 and 2: Redegørelse for udviklingen i Høj
Page 3 and 4: POLITIKOMRÅDE: DET SOCIALE OMRÅDE
Page 6 and 7: Plantema Bæredygtig udvikling ○
Page 8 and 9: Målopfyldelse Der er udarbejdet en
Page 10 and 11: Plantema Høje-Taastrup i hovedstad
Page 12: Målopfyldelse Det store vækstcent
Page 15 and 16: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Sta
Page 18 and 19: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
Page 20 and 21: Plantema Byerne som ramme om borger
Page 22 and 23: Politikområde Fysisk planlægning
Page 24: Grønne områder Eksisterende mål
Page 27: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Eks
Page 31 and 32: Miljøtilsyn med virksomheder mv.
Page 33 and 34: Tema: Genanvendelse og affaldsborts
Page 35 and 36: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Eks
Page 37 and 38: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Eks
Page 39 and 40: Tema: Forebyggende sundhedsaktivite
Page 41 and 42: Tema: Fritids- og ungdomsklubber Te
Page 44 and 45: Delområde Folkeskolen ○ ○ ○
Page 46 and 47: Politikområde Kultur og fritid ○
Page 48 and 49: Tema: Fremtidens folkebiblioteker T
Page 50 and 51: Politikområde Det sociale område
Page 52 and 53: % Delområde Ældre og handicappede
Page 54 and 55: Tema: Ældreområdet og handicapped
Page 56 and 57: Delområde Integrationspolitik ○
Page 58 and 59: Taastrup ○ ○ ○ ○ ○ ○
Page 60 and 61: Boliger og kultur og fritid Eksiste
Page 62: Detailhandel og grøn struktur Eksi
Page 65 and 66: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Opg
Page 67 and 68: Erhverv og boliger Eksisterende må
Page 69 and 70: Trafik Eksisterende mål Personrejs
Page 71 and 72: Opgaver Cykelstier langs Hedevej/He
Page 73 and 74: Trafik Eksisterende mål Der skal s
Page 75 and 76: Bæredygtig udvikling og udbygnings

Redegørelse for udviklingen i Høje-Taastrup Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?