Redegørelse for udviklingen i Høje-Taastrup Kommune

More documents

Recommendations

Info

Trafik ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ 26 Påvirkninger udefra Megatrends Biltrafikken har været stigende i en lang årrække og den forventes også at stige fremover. Specialisering af arbejdskraften betyder, at der skal rejses over længere afstande hvis familien og karrieren skal overleve. De stigende trafikmængder stiller større krav til en differentiering af vejnettet for at undgå trafikkens gener i udsatte områder. Trafiksikkerhed og differentieret hastighed i byområder vil derfor fortsat være vig- Udviklingen i antallet af trafikulykker følger amtets udvikling Dræbte og tilskadekomne pr. 10.000 indb. 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 1993 1994 1995 1996 Høje-Taastrup Kommune Omegnen Udviklingen i antallet af dræbte og tilskadekomne pr. 10.000 indbygger i hhv. Høje-Taastrup Kommune og Købh. Amt. Kilde: Danmarks Statistik. 1997 1998 1999 2000 2001 Trafikken stiger mindre end i det øvrige Danmark. Indekseret 140 120 100 80 60 40 20 0 Motorvej Amtsvej Hele landet 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Indekseret trafikstigning på stats- og amtsveje mellem Høje-Taastrup og Taastrup sammenlignet med stigningen på landsplan. Kilde: Vejdirektoratet. tige elementer i trafikplanlægningen. Ny regionplanlægning Hovedstadens Udviklingsråd ønsker, at den kollektive trafik skal fremstå som et konkurrencedygtigt alternativ til biltrafikken, specielt for bolig-arbejdstrafikken. Takstsystem, kapacitetsudbud, køreplanmæssig koordinering og standsningsmønster skal være med til at styrke konkurrencedygtigheden. For biltrafiken ønsker amtet, at den hovedsageligt afvikles på det overordnede vejnet. Derfor vil Hovedstadens Udviklingsråd arbejde for, at staten ud- Antal Pendlingsunderskuddet er stigende. 25000 20000 15000 10000 5000 Antallet af ind- og udpendlere i Høje- Taastrup kommune 1993-2001. Kilde: Danmarks Statistik. Pendling over Øresund og Storebælt. Antal 250 200 150 100 50 0 -50 Indpendling Udpendling 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Indpendling til Høje- Taastrup Kommune Udpendling fra Høje- Taastrup Kommune Fyn Skåne Pendling mellem Høje-Taastrup Kommune og hhv. Fyn og Skåne, 2001. Kilde: Danmarks Statistik. vider 4 motorvejsmotorvejsstræk-ning. Det sker andre steder Trafiksikkerheds- og trafik- og miljøhandlingsplaner er blevet dagligdag i de fleste kommuner. Det nye mål for flere kommuner er 0-visionen, hvor det ikke accepteres, at trafikanter kommer alvorligt til skade eller dræbes i trafikken. Samkørsel, delebiler, pendlerplaner på virksomheder og firmacykler er nyere tiltag, der har vist sig nyttige til at nedsætte kørselsforbruget i personbiler. Flere benytter regionaltog og færre benytter S-tog. Antal Antal 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 0 Regional tog Høje Taastrup Hedehusene 1990 1993 1997 1998 2000 S-tog Høje Taastrup Taastrup 1990 1993 1997 1998 2000 Benyttelsen af hhv. S-tog og andre tog fra stationerne i Høje-Taastrup Kommune. Kilder: Høje-Taastrup Kommune og Hovedstadens Udviklingsråd.
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Eksisterende mål Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken skal nedbringes. Stabilisere og om muligt reducere bilernes trafikarbejde for at undgå en stigning i energiforbrug og CO2-udslip. Bytrafik til fods, på cykel og med bus skal øges. Koncentrationen af NO2 og CO2 samt andre lokalt sundhedsskadelige stoffer i gaderummene må ikke overskrider de vejledende grænseværdier. Boligområder, rekreative områder og friarealer skal søges beskyttet mod trafikstøj fra overordnede veje og jernbane. Antallet af boliger langs kommuneveje med en støjbelastning fra vejtrafikken større end 65 dB(A) ønskes reduceret med 50% inden 2005. Nye boliger må maksimalt have et støjniveau fra trafikstøj på 55 dB(A). Kommunen vil søge at få amtet til at reducere antallet af støjbelastede boliger langs amtsvejene. Barriereeffekt og risikovirkning skal reduceres ved at sikre alle krydsninger mellem stier og veje. Fremme et bedre samspil mellem gaden og dens omgivelser så vejene og pladserne gøres smukkere og mere indbydende at færdes i. Ved ombygning og nyanlæg af veje, pladser og stier bør det visuelle miljø forbedres. Statistikken fortæller Antallet af dræbte og tilskadekomne i kommunen er faldet gennem de sidste 9 år. Den samme tendens har været gældende for de øvrige kommuner i Omegnen. Trafikken på motorveje og amtsveje gennem kommunen er kun steget med knap 20%, hvorimod trafikken på landsplan er steget med knap 30%. Benyttelsen af kollektiv togforbindelser har været stigende i Høje Taastrup, der har hyppige forbindelser, mens den i de øvrige byer (Hedehusene og Taastrup) har været faldende. Togforbindelserne i de øvrige byer foregår ikke med samme hyppighed som i Høje Taastrup. Vurdering af målopfyldelse Antallet af dræbte og tilskadekomne har været faldende de seneste 8 år i stil med udviklingen for Omegnen. Det faldende antal trafikulykker skal ses i sammenhæng med de trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger der er gennemført i forbindelse med „Trafiksikkerhedsplan 2000“. „Trafiksikkerhedsplan 2000“ tages op til vurdering hvert år og indtil videre, er planen blevet realiseret i et lidt langsommmere tempo end forudsat. Der er udarbejdet en trafikplan for Kragehave Vest og der arbejdes med bymidteforbedringer i Taastrup bymidte med særlig vægt på at forbedre betingelserne for fodgængere og cyklister. Opgaver Realisering af Trafiksikkerhedsplanen, herunder: Etablering af trafiksikkerhedsråd. Etablering af et sammenhængende hovedstinet. Reduktion af støjgenerne fra trafikken. Forbedring af trafiksikkerheden. Fremme cykel og gangtrafikken. Sådan gik det Igang Udført Igang Igang Igang Igang Forslag til nye indsatsområder og opgaver Stiplan for hele kommunen med særlig vægt på de bløde trafikanters tryghed på stierne ved de stationsnære områder. Trafikplan for Multiarenaen. Trafikplan for bymidten i Høje Taastrup By. Trafikplan for Høje Taastrup By. 27
Page 1 and 2: Redegørelse for udviklingen i Høj
Page 3 and 4: POLITIKOMRÅDE: DET SOCIALE OMRÅDE
Page 6 and 7: Plantema Bæredygtig udvikling ○
Page 8 and 9: Målopfyldelse Der er udarbejdet en
Page 10 and 11: Plantema Høje-Taastrup i hovedstad
Page 12: Målopfyldelse Det store vækstcent
Page 15 and 16: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Sta
Page 18 and 19: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
Page 20 and 21: Plantema Byerne som ramme om borger
Page 22 and 23: Politikområde Fysisk planlægning
Page 24: Grønne områder Eksisterende mål
Page 29 and 30: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Eks
Page 31 and 32: Miljøtilsyn med virksomheder mv.
Page 33 and 34: Tema: Genanvendelse og affaldsborts
Page 35 and 36: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Eks
Page 37 and 38: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Eks
Page 39 and 40: Tema: Forebyggende sundhedsaktivite
Page 41 and 42: Tema: Fritids- og ungdomsklubber Te
Page 44 and 45: Delområde Folkeskolen ○ ○ ○
Page 46 and 47: Politikområde Kultur og fritid ○
Page 48 and 49: Tema: Fremtidens folkebiblioteker T
Page 50 and 51: Politikområde Det sociale område
Page 52 and 53: % Delområde Ældre og handicappede
Page 54 and 55: Tema: Ældreområdet og handicapped
Page 56 and 57: Delområde Integrationspolitik ○
Page 58 and 59: Taastrup ○ ○ ○ ○ ○ ○
Page 60 and 61: Boliger og kultur og fritid Eksiste
Page 62: Detailhandel og grøn struktur Eksi
Page 65 and 66: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Opg
Page 67 and 68: Erhverv og boliger Eksisterende må
Page 69 and 70: Trafik Eksisterende mål Personrejs
Page 71 and 72: Opgaver Cykelstier langs Hedevej/He
Page 73 and 74: Trafik Eksisterende mål Der skal s
Page 75 and 76:
Bæredygtig udvikling og udbygnings
show all

Redegørelse for udviklingen i Høje-Taastrup Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?