Redegørelse for udviklingen i Høje-Taastrup Kommune

More documents

Recommendations

Info

Politikområde Fysisk planlægning Delområde By- og boligpolitik ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 22 Påvirkninger udefra Megatrends Byerne konkurrere i stigende grad på oplevelser, stemning og kvalitet. De økonomiske forhold på boligmarkedet betyder, at boligpriserne bliver en vigtig parameter i konkurrencen om bosætning og om hvilke samfundsgrupper de enkelte byer er Befolkningsudviklingen stagnerer men forventes at stige de kommende år. Antal personer 48.000 47.000 46.000 45.000 44.000 43.000 42.000 41.000 40.000 1993 1995 1997 Befolkningsudv. hidtil Befolkningsudv. prognose 1999 2001 2003 2005 2007 2009 Aldersfordeling, ældrepuklen kommer om 10-15 år. 0-9 10-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70-79 80-89 90+ Aldersfordelingen pr. 1. januar 2002 for Høje-Taastrup Kommune. Kilde: Danmarks Statistik. 2011 Den aktuelle og prognostiserede befolkningsudvikling 1993 - 2011. Kilde: Danmarks Statostik og Høje-Taastrup Kommune Andel Antal i stand til at tiltrække. Ny lovgivning Planloven er blevet ændret, så kommunerne har fået større kompetence til at styre detailhandelsplanlægningen, der tidligere var amtets rolle. Kommunerne har således fået større frihedsgrader til selv at styre bymidteplanlægningen. Boligudbuddet svinger meget i de enkelt bysamfund i kommunen. 100% Boliger i kommunens bysamfund fordelt efter type, 2001. Kilde: KÅS, Danmarks Statistik. Der er hovedsageligt blevet bygget parcel-, række-, kæde og dobbelthuse de seneste 4 år. 120 100 80 60 40 20 0 -20 90% 80% 70% 60% 50% 40% Øvrige boliger1 30% Flerfamilie-boliger 20% Række-, kæde- og dobbelthuse 10% Parcel- og stuehuse 0% Taastrup Høje Taastrup Hedehusene Kommunen i øvrigt Parcel- og stuehuse Række-/kæde-/dobbelthuse Flerfamilie-boliger Øvrige boliger1 Taastrup Høje Taastrup Hedehusene Kommunen i øvrigt Udviklingen i antal boliger fordelt efter type og geografi 1998-2001. Kilde: KÅS, Danmarks Statistik. Ny regionplanlægning Hovedstadens Udviklingsråd opfordrer kommunerne til at lokalplanlægningen skal medvirke til at ændre arealanvendelsen og bebyggelsestætheden i retning af en mere ekstensiv udnyttelse. Statistikken fortæller Befolkningsudviklingen har været stagnerende de seneste 4 år, men ifølge kommunens befolkningsprognose forventes indbyggertallet at stige frem til 2007. Indbyggernes aldersfordeling i kommunen er i stil med aldersfordelingen for de øvrige kommuner i Hovedstadsregionen. Dog er de 20 - 39 årige underrepræsenteret. Kommunen kan forvente en stor ældrepukkel om 10 - 15 år. Boligudbuddet svinger meget i kommunens bysamfund. Den største andel af Parcel- og stuehuse findes i Hedehusene og uden for de større bysamfund. I Taastrup og Høje Taastrup byer er det udpræget etage og rækkehusbyggeri, der kan tilbydes. Boligbyggeprogram, der satses på etageboliger. Antal 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 Etageboliger Tæt-lav Parcel 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Boligbyggeprogram 2002 - 2012. Kilde: Høje-Taastrup Kommune
Delområde By- og boligpolitik ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Eksisterende mål Sikre en bred sammensætning af boligtyper i kommunen til forskellige livssituationer og livsindstillinger. Antallet af boliger i bymidterne skal fastholdes og helst udbygges. Fremme eksperimenter med nye boformer f.eks. bofællesskaber for ældre. Boliger og bomiljøer skal bygge på høj kvalitet. Kvaliteterne i de eksisterende boligområder og boliger skal fastholdes og udvikles. Nedsætte ressourceforbrug og forurening ved nybyggeri og modernisering af boliger. Bosætte pendlere der arbejder, men ikke bor, i kommunen. Fremtidigt boligbyggeri skal tage udgangspunkt i den enkelte bys karakter, efterspørgsel, boligsammensætning og kommunens økonomiske muligheder. Boligbyggeri skal kun iværksættes i det omfang det kan forsynes med den fornødne kommunale service. Vurdering af målopfyldelse Kommunens 3 stationsbyer er meget forskellige og kræver hver sin strategi for den videre udvikling. I perioden har der været arbejdet på at udmønte by- og boligpolitikken i form af en helhedsplan for den fremtidige udvikling af Taastrup bymidte. Her er det vist hvordan der kan indpasses flere boliger og arbejdspladser i bymidten, og der gives en samlet vision for at højne kvaliteten på en række områder, således at bymidten kan danne rammen om et bedre by- og handelsliv. Projektet er nu under trinvis realisering. I den nordlige del af Taastrup i den stationsnære del af Klovtofteområdet har der hidtil kun været muligt, at etablere lager og produktionsvirksomheder. Der er nu vedtaget nye kommuneplanrammer, der betyder, at der fremover kan etableres erhverv med en større andel af arbejdspladser. I Høje Taastrup By er der arbejdet for at tiltrække investorer. Der er vedtaget en række lokalplaner, der muliggør byggeri af forskellige boligtyper – dels store parcelhuse, og tæt/lavt byggeri i Kragehave Vest, og dels lejligheder af høj kvalitet i et område vest for Halland Boulevard. Et område i den nordlige del af Kragehave er reserveret til udbygning i den kommende planperiode. I Hedehusene syd er et nyt boligområde under udbygning med tæt/lavt byggeri, i form af ældrevenlige boliger, samt familieboliger som andelsboliger. Derudover er der arbejdet på at etablere alternative boformer som seniorbofællesskaber. Der er i perioden færdiggjort byggeri ved Ildtornvej i Fløng, og der er påbegyndt byggeri i Kragehave ved Høje Taastrup Landsby, ved Mølleholmen i Taastrup, samt ved det nye boligområde i Hedehusene syd. Hovedstadens Udviklingsråd arbejder nu på tillæg til regionplanen, der vil gøre det muligt at etablere flere seniorbofællesskaber uden for de stationsnære områder i byerne. Opgaver Fremme opførelsen af boliger til ældre f.eks. som bofællesskab ved Mølleholmen i Taastrup. Planlægge boliger af særlig høj kvalitet vest for Høje Taastrup landsby. Videreføre kvarterløft og helhedsorienteret byfornyelse. Undersøge mulighederne for at indpasse mindre boliger til familier uden børn i stationsbyernes bymidter. Sådan gik det Igang Igang Igang Igang Forslag til nye indsatsområder og opgaver Målene for hvilke boligtyper der skal satses på fremover skal konkretiseres. 23
Page 1 and 2: Redegørelse for udviklingen i Høj
Page 3 and 4: POLITIKOMRÅDE: DET SOCIALE OMRÅDE
Page 6 and 7: Plantema Bæredygtig udvikling ○
Page 8 and 9: Målopfyldelse Der er udarbejdet en
Page 10 and 11: Plantema Høje-Taastrup i hovedstad
Page 12: Målopfyldelse Det store vækstcent
Page 15 and 16: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Sta
Page 18 and 19: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
Page 20 and 21: Plantema Byerne som ramme om borger
Page 24: Grønne områder Eksisterende mål
Page 27 and 28: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Eks
Page 29 and 30: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Eks
Page 31 and 32: Miljøtilsyn med virksomheder mv.
Page 33 and 34: Tema: Genanvendelse og affaldsborts
Page 35 and 36: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Eks
Page 37 and 38: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Eks
Page 39 and 40: Tema: Forebyggende sundhedsaktivite
Page 41 and 42: Tema: Fritids- og ungdomsklubber Te
Page 44 and 45: Delområde Folkeskolen ○ ○ ○
Page 46 and 47: Politikområde Kultur og fritid ○
Page 48 and 49: Tema: Fremtidens folkebiblioteker T
Page 50 and 51: Politikområde Det sociale område
Page 52 and 53: % Delområde Ældre og handicappede
Page 54 and 55: Tema: Ældreområdet og handicapped
Page 56 and 57: Delområde Integrationspolitik ○
Page 58 and 59: Taastrup ○ ○ ○ ○ ○ ○
Page 60 and 61: Boliger og kultur og fritid Eksiste
Page 62: Detailhandel og grøn struktur Eksi
Page 65 and 66: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Opg
Page 67 and 68: Erhverv og boliger Eksisterende må
Page 69 and 70: Trafik Eksisterende mål Personrejs
Page 71 and 72: Opgaver Cykelstier langs Hedevej/He
Page 73 and 74:
Trafik Eksisterende mål Der skal s
Page 75 and 76:
Bæredygtig udvikling og udbygnings
show all

Redegørelse for udviklingen i Høje-Taastrup Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?