Redegørelse for udviklingen i Høje-Taastrup Kommune

More documents

Recommendations

Info

Omegnen ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ 14 Påvirkninger udefra Megatrends Ejendomspriserne i de danske storbyregioner er ved at tegne et nyt mønster i beboersammensætningen i centrum og i byregionernes randområder. En familie med middelindkomst har ikke råd til at købe en ejerlejlighed eller et hus nær centrum. Det forventes derfor, at bosætningsmønstret i højere grad end tidligere vil afspejle en social deling af byen. Det nye bosætningsmønster vil også give en øget pendling til og fra centrum. Befolkningsudviklingen stagnere i Høje-Taastrup Kommune. Indeks 100=1990 110 108 106 104 102 100 98 96 94 Høje-Taastrup Tætbyen Omegn Købstæderne Hovedstadsreg. 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Relative udvikling i befolkningstallet 1990-2002, 1990 = index 100. Kilde: Danmarks Statistik. Befolkningsudvikling + 12 % eller mere + 8 % - + 12 % + 4 % - + 8 % 0 % - + 4 % - 4 % - 0 % - 8 % - - 4 % - 8 % eller mere Befolkningsudviklingen i Hovedstadsregionen 1990 - 2002 vist i %. Kilde: Danmarks Statistik Der er ligeledes tendenser til, at de store investeringer i offentlige byggerier lokaliseres i bycentrene. Tendenserne er gældendende i det øvrige Europa, og EU opfordrer derfor alle byregioner til at se en byregion som et partnerskab byerne imellem, hvor der skal foregå en balanceret udvikling. Ny regionplanlægning Hovedstadens udviklingsråd opfordrer samtlige kommuner til at udføre en samlet planlægning for de stationsnære områder. Bebyggelserne skal være tætte og præget af attraktive Nettotilflytningen er negativ i Høje-Taastrup Kommune. Pr. 10.000 indb. 100 80 60 40 20 0 -20 -40 -60 -80 -100 1990 1991 Høje-Taastrup Tætbyen Omegn Købstæderne Hovedstadsreg. 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Mellemkommunale nettotilflytningen pr. 10.000 indbyggere, 1990-2001. Kilde: Danmarks Statistik. Nettotilflytninger pr. 10.000 indb. -120 - -80 -80 - -40 -40 - -0 0 - 40 40 - 80 80 - 130 Mellemkommunale nettotilflytning pr. 10.000 indbyggere, gennemsnit for 1999- 2001. Kilde: Danmarks Statistik. bymiljøer, der understøtter de eksisterende bevaringsværdige bymiljøer. Det sker andre steder Den begyndende sociale opdeling af indbyggerne i de danske storbyregioner kan betyde, at der kommer arbejdskraftmangel på lavere lønnede offentlige serviceydelser. Sygeplejesker, lærerer og pædagoger har ikke råd til at bo i byen og må enten pendle eller søge arbejde andet steds. Århus Kommune overvejer at udstykke 1.000 grunde i udkanten af Århus by, for give botilbud til mellemindkomstgrupper. Antallet af arbejdspladser stiger i Høje-Taastrup Kommune. Relativ udvikling 115 110 105 100 95 90 Høje-Taastrup Tætbyen Omegn Købstæderne Hovedstadsreg. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Relativ udvikling i antal arbejdspladser i Hovedstadsregionen, 1993-2001. Kilde: Danmarks Statistik. Udvikling i antal arbejdspladser -5 - 0 % 0 - 8 % 8 - 16 % 16 - 24 % 24 - 34 % Udviklingen i antal arbejdspladser i hovedstadsregionen 1993 - 2001 vist i %. Kilde: Danmarks Statistik
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Statistikken fortæller Omegnens udvikling er kendetegnet ved en moderat stigning i befolkningstallet, en mindre negativ nettotilflytning, stigende antal arbejdspladser og høje gennemsnitlige personlige indkomster. Høje-Taastrup Kommune følger udvikling i forhold til stigningen i antallet af arbejdspladser mens den gennemsnitlige personindkomst ligger under Omegnens gennemsnit. Det samme gør sig gældende for den negative nettotilflytning. Befolkningsmæssigt er det kommunerne i den nordvestlige del af Hovedstadsregionen, der oplever den største vækst. Det samme gør sig gældende for beskæftigelsesudviklingen, hvor dog også kommunerne omkring Roskilde oplever en kraftig vækst. De største gennemsnitlige personindkomster findes i et bælte af kommuner midt i Hovedstadsregionen, fra øst til vest. Indkomsten stiger men ikke i samme tempo som Hovedstadsregionen 1.000 kr. 260 240 220 200 180 160 140 120 Høje-Taastrup Tætbyen Omegn Købstæderne Hovedstadsreg. 1992 1994 1996 1998 2000 Gennemsnitlig personindkomst i 1.000 kr. for personer over 15 år, 1992-2000. Kilde: Danmarks Statistik. Personindkomst i 1.000 kr. 175 - 200 201 - 225 226 - 250 251 - 275 276 - 325 Gennemsnitlig personindkomst (tusinde kroner) for personer over 15 år i Hovedstadsområdet 2000. Kilde: Danmarks Statistik. Eksisterende mål Omegnen under ét skal kunne tilbyde sine borgere byliv og bysamfund af samme komplekse og høje kvalitet som i tætbyen, men ud fra sine egne betingelser. Omegnen skal kunne tilbyde sine borgere et helt liv: • Lokalt i forholdsvis selvbærende bysamfund; • som samlet område i storbyregionen med et bredt udbud af regionale aktiviteter på højt niveau; • arbejdspladser, uddannelse, indkøb, fritids- og kulturaktiviteter. Erhvervsudviklingen skal kunne rumme den fremtidige strukturudvikling og sikre et udbud af arbejdspladser, der svarer til borgernes behov. Etablering af nationale og regionale kultur- og fritidsaktiviteter, der svarer til borgernes behov. Den statslige lokaliserings- og investeringspolitik bør bygge på ligeværdighed mellem Københavns City og omegnen. Udviklingen skal primært ske i tilknytning til stationerne. De manglende tværgående trafikforbindelser bør etableres, herunder: • En ringbane for at øge den kollektive trafiks andel af transportarbejdet; • Tværvej forlænges mod nord og syd. Målopfyldelse Udviklingen i erhvervsbyggeriet er nogenlunde ligelig fordelt mellem Tætbyen, Omegnen og Købstadsringen. Omegnen har klaret sig særlig godt med at tiltrække IT-baserede serviceerhverv og har næsten dobbelt så mange arbejdspladser som Tætbyen i denne branche. Boligbyggeriet foregår derimod mest i Købstæderne og i mindre grad i Omegnen og Tætbyen. Udviklingen kan ses som en reaktion mod de høje ejendomspriser i Tætbyen og dele af Omegnen. Udvikling kan allerede ses ved begyndende ændringer i pendlingsmøstret på Sjælland. Omegnen pendler til Tætbyen og de nordlige kommuner i Omegnen, og det øvrige Sjælland (udenfor Hovedstadsregionen) pendler til Omegnen. Omegnen har haft ringe held med at tiltrække statslige investeringer indenfor kultur, forskning og uddannelse i øvrigt. Det er særligt Tætbyen, der har modtaget hovedparten af de statslige investeringer. Denne ensidige geografiske placering af investeringerne gør det sværere for Omegnen, at tilbyde sine borgere et „helt liv“ med et bredt udbud af regionale aktiviteter på højt niveau. Udviklingen er også med til at forstærke de nuværende tendenser til, en stigende social opdeling af Omegnen, hvor de vestlige kommuner allerede har begyndende imageproblemer. Med de stigende trafikmængder på vejene og tendenser til et nyt pendlingsmønster vokser behovet for en letbane langs Ring III. Der er udbredt enighed blandt kommunerne i Omegnen og i Købstadsringen om, at der er behov for at udbygge motorringvejsforbindelserne 3, 4 og 5 samt anlægge en letbane langs Ring III. 15
Page 1 and 2: Redegørelse for udviklingen i Høj
Page 3 and 4: POLITIKOMRÅDE: DET SOCIALE OMRÅDE
Page 6 and 7: Plantema Bæredygtig udvikling ○
Page 8 and 9: Målopfyldelse Der er udarbejdet en
Page 10 and 11: Plantema Høje-Taastrup i hovedstad
Page 12: Målopfyldelse Det store vækstcent
Page 18 and 19: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
Page 20 and 21: Plantema Byerne som ramme om borger
Page 22 and 23: Politikområde Fysisk planlægning
Page 24: Grønne områder Eksisterende mål
Page 27 and 28: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Eks
Page 29 and 30: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Eks
Page 31 and 32: Miljøtilsyn med virksomheder mv.
Page 33 and 34: Tema: Genanvendelse og affaldsborts
Page 35 and 36: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Eks
Page 37 and 38: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Eks
Page 39 and 40: Tema: Forebyggende sundhedsaktivite
Page 41 and 42: Tema: Fritids- og ungdomsklubber Te
Page 44 and 45: Delområde Folkeskolen ○ ○ ○
Page 46 and 47: Politikområde Kultur og fritid ○
Page 48 and 49: Tema: Fremtidens folkebiblioteker T
Page 50 and 51: Politikområde Det sociale område
Page 52 and 53: % Delområde Ældre og handicappede
Page 54 and 55: Tema: Ældreområdet og handicapped
Page 56 and 57: Delområde Integrationspolitik ○
Page 58 and 59: Taastrup ○ ○ ○ ○ ○ ○
Page 60 and 61: Boliger og kultur og fritid Eksiste
Page 62: Detailhandel og grøn struktur Eksi
Page 65 and 66:
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Opg
Page 67 and 68:
Erhverv og boliger Eksisterende må
Page 69 and 70:
Trafik Eksisterende mål Personrejs
Page 71 and 72:
Opgaver Cykelstier langs Hedevej/He
Page 73 and 74:
Trafik Eksisterende mål Der skal s
Page 75 and 76:
Bæredygtig udvikling og udbygnings
show all

Redegørelse for udviklingen i Høje-Taastrup Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?