Redegørelse for udviklingen i Høje-Taastrup Kommune

More documents

Recommendations

Info

Plantema Høje-Taastrup i hovedstadsregionen ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ 10 Påvirkninger udefra Megatrends Udviklingen forventes generelt at foregå i regioner, der har en international profil og konkurrencedygtige kompetencer. Etableringen af Øresundsregionen og Hovedstadsregionen betyder, at kommunerne i regionen skal finde deres særegne funktioner i forhold til de øvrige kommuner. Forstæderne og oplandsbyerne vil indgå i regionens bynetværk og være elementer i den samlede byregions konkurrencedygtighed. Der er tendenser til en social opdeling i de store byregioner. I Tæt- Hovedstadsregionen har haft den største beskæftigelsesudvikling i Øresundsregionen. Sjælland Skåne Beskæftigelsesudvikling > 9 % 2 - 9 % - 1,9 - 1,9 % < 2 % Beskæftigelsesudviklingen for alle komuner i Øresundsregionen, 1994 - 1999. Øresundsregionen består af alle kommuner på Sjælland, Bornholm og Skåne. Kilde: Nordregio. byen er ejendomspriserne eksempelvis så høje, at det kun er højindkomstgrupperne, der har råd til at købe eller leje boliger. Middelindkomstgruppen må lokalisere sig nær centrum mens lavindkomstgrupper må lokalisere sig i regionens randområder. Udvidelsen af EU med 10 nye medlemslande i Østersøregionen og syd for Østersøregionen giver nye samarbejdsmuligheder. Ny lovgivning I juli 2001 blev Hovedstadens Udviklingsråd etableret med det formål, at koordinere udviklingen i Hovedstadsregionen. Målet er at bibeholde og udvikle Hovedstads- Fakta om Øresundsregionen regionen som et storbyområde af international klasse. Ny regionplanlægning Hovedstadens Udviklingsråd har overtaget regionplanlægningen fra de 5 amtskommuner i regionen og vil på sigt samle de 5 regionplaner i én plan. Det sker andre steder Flere og flere kommunen etablerer samarbejder med hinanden. Samarbejdet går lige fra at etablere fælles lønkontorer til sammelægning af tekniske forvaltninger. Trekantsområdet har bl.a. haft stor succes med at koordinere lokaliseringen af virksomheder i regionen. Forskning og medico Konferencer og fritid I forhold til antal farmaceutiske Øresundsregionen er den 8. aktiviteter ligger Øresunds- største konferenceby i verden regionen på en 4. plads på ver- og har den største krydstogtsdensplan efter London, Paris og havn i Nordeuropa. Internatio- Moskva. nale hotelkæder som Hilton og Marriot findes allerede i Køben- Bioteknologi og medicinalforskninghavn. Øresundsregionen ligger på en 3. plads på verdensplan kun overgået af London og Paris. Øresundsgrupper/foreninger Øresundskommitéen. Samarbejdsforum for lokale- og regionale politikere på begge sider af Øresund. International virksomheder IBM har valgt Hørsholm som deres andet „World Centre“, det første beliggende udenfor USA, der servicerer 130 lande. Øresundsbarometeren. Nedsat af det svanske Udenrigsministerium og det danske Økonomiog Erhvervsministerium. Formålet er at informere om erhvervslivets status og udvikling i regio- SONY Corporations har lokalisenen.ret deres logistikcenter på Københavns Havn til distribution til Skandinavien og Baltikum. InterregIIIA. EU-støttet program til fremme af Øresundsregionens udviklingsmuligheder. Mæersk Gruppen, verdens største oversøiske transportvirksomhed, er ligeledes placeret i Øresundsregionen. Øresund Science Region. Alliance mellem IT-, medico- og fødevareforskning. Kilde: Øresund Network AB
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Statistikken fortæller Hovedstadsområdet står stækt i Øresundsregionen og er det område, der har den største udvikling i beskæftigelsen. Hovedstadsregionen har i forhold til Skånedelen også den laveste arbejdsløshed, den største befolkningsudvikling samt den højeste vækst i bruttoindkomst pr. indbygger. I juni 2000 blev Sjælland landfast med Skåne og dermed blev endnu et skridt taget mod at skabe en Øresundsregionen. Siden broen blev taget i brug har trafikken dog været beskeden, hvilket indikerer at integrationen går langsomt. Øresundsregionen har dog meget at byde på, og kan gøre sig gældende indenfor både forskning og turisme. Udviklingen i Hovedstadsregionen går ikke alle steder i den samme retning. Som udgangspunkt er der ba- Fordeling af indbyggerne i Hovedstadsregionen. Andel Hovedstadsregionens opdeling: Tætbyen svarer til København og Frederiksberg Kommuner Omegnen svarer til Københavns Amt Købstæderne svarer til Frederiksborg og Roskilde Amter. 35 34 33 32 31 Tætbyen Omegnen Købstæderne Andel indbyggere i hhv. Tætbyen, Omegnen og Købstæderne. Kilde: Statistisk Årbog for Hovedstadsregionen, 2002. lance mellem fordelingen af antal indbyggere i Tætbyen, Omegnen og Købstæderne. De gennemsnitlige personlige indkomster varierer og Tætbyen ligger under niveauet for Omegnen og Købstæderne. Der er desuden en tendens til, at de sociale problemer koncentreres i kommunerne i omegnen. Andelen af indbyggere med videregående uddannelser varierer. Andel 25 20 15 10 5 0 Tætbyen Omegnen Købstæderne Fordeling af Andel indbyggere med videregående uddannelse i Hovedstadsregionen, 2001. Kilde:Danmarks Statistik. Den gennemsnitlige personlige indkomst varierer. I 1.000 kr. 260 240 220 200 180 Tætbyen Omegnen Købstæderne Fordeling af gennemsnitlig personlig indkomst i Hovedstadsregionen.Kilde: Danmarks Statistik, 2002. Eksisterende mål Hovedstadsregionen bør udvikles i retning af en samlet, bæredygtig og dynamisk helhed. For at gøre sig gældende i konkurrencen med Europas øvrige storbyregioner skal udviklingen bygge på kvaliteter og muligheder i København, i omegnen og i købstæderne samt på samarbejdet med Skåne. Udvikling bør bygge på en højere grad af balance indenfor hvert af regionens 3 hovedområder: • Tætbyen (med København og City), • Omegnen (nogenlunde svarende til det nuværende København Amt) og • Købstæderne (Køge, Roskilde, Frederikssund, Hillerød, Helsingør). Regionen bør bygges på relativt selvstændige lokale bysamfund, der både kan tilbyde sine borgere et helt liv i lokalsamfundet og give mulighed for deltagelse i storbylivet. 11
Page 1 and 2: Redegørelse for udviklingen i Høj
Page 3 and 4: POLITIKOMRÅDE: DET SOCIALE OMRÅDE
Page 6 and 7: Plantema Bæredygtig udvikling ○
Page 8 and 9: Målopfyldelse Der er udarbejdet en
Page 12: Målopfyldelse Det store vækstcent
Page 15 and 16: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Sta
Page 18 and 19: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
Page 20 and 21: Plantema Byerne som ramme om borger
Page 22 and 23: Politikområde Fysisk planlægning
Page 24: Grønne områder Eksisterende mål
Page 27 and 28: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Eks
Page 29 and 30: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Eks
Page 31 and 32: Miljøtilsyn med virksomheder mv.
Page 33 and 34: Tema: Genanvendelse og affaldsborts
Page 35 and 36: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Eks
Page 37 and 38: ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Eks
Page 39 and 40: Tema: Forebyggende sundhedsaktivite
Page 41 and 42: Tema: Fritids- og ungdomsklubber Te
Page 44 and 45: Delområde Folkeskolen ○ ○ ○
Page 46 and 47: Politikområde Kultur og fritid ○
Page 48 and 49: Tema: Fremtidens folkebiblioteker T
Page 50 and 51: Politikområde Det sociale område
Page 52 and 53: % Delområde Ældre og handicappede
Page 54 and 55: Tema: Ældreområdet og handicapped
Page 56 and 57: Delområde Integrationspolitik ○
Page 58 and 59: Taastrup ○ ○ ○ ○ ○ ○
Page 60 and 61:
Boliger og kultur og fritid Eksiste
Page 62:
Detailhandel og grøn struktur Eksi
Page 65 and 66:
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ Opg
Page 67 and 68:
Erhverv og boliger Eksisterende må
Page 69 and 70:
Trafik Eksisterende mål Personrejs
Page 71 and 72:
Opgaver Cykelstier langs Hedevej/He
Page 73 and 74:
Trafik Eksisterende mål Der skal s
Page 75 and 76:
Bæredygtig udvikling og udbygnings
show all

Redegørelse for udviklingen i Høje-Taastrup Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?