Redegørelse for udviklingen i Høje-Taastrup Kommune
Redegørelse for udviklingen i Høje-Taastrup Kommune
Redegørelse for udviklingen i Høje-Taastrup Kommune
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Redegørelse</strong> <strong>for</strong> <strong>udviklingen</strong><br />
i <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong><br />
2000-2003<br />
<br />
<strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong>
Indholds<strong>for</strong>tegnelse<br />
PLANTEMA<br />
BÆREDYGTIG UDVIKLING SIDE 6<br />
HØJE-TAASTRUP I HOVEDSTADSREGIONEN SIDE 10<br />
OMEGNEN SIDE 14<br />
HØJE-TAASTRUP KOMMUNE SIDE 18<br />
BYERNE SOM RAMME OM BORGERNES HVERDAG SIDE 20<br />
POLITIKOMRÅDE - FYSISK PLANLÆGNING SIDE 22<br />
DELOMRÅDE: BY- OG BOLIGPOLITIK SIDE 22<br />
DELOMRÅDE: GRØNNE OMRÅDER SIDE 24<br />
DELOMRÅDE: TRAFIK SIDE 26<br />
DELOMRÅDE: DETAILHANDE SIDE 28<br />
POLITIKOMRÅDE: MILJØ SIDE 30<br />
DELOMRÅDE: VANDFORSYNING OG GRUNDVANDSBESKYTTELSE SIDE 30<br />
DELOMRÅDE: MILJØTILSYN MED VIRKSOMHEDER OG ANDRE AKTIVITETER SIDE 31<br />
TEMA: SPILDEVANDSRENSNING OG BESKYTTELSE AF VANDLØB, SØER OG KYSTER SIDE 32<br />
TEMA: GENANVENDELSE OG AFFALDSBORTSKAFFELSE SIDE 33<br />
POLITIKOMRÅDE ERHVERV SIDE 34<br />
POLITIKOMRÅDE: BØRN OG UNGE SIDE 36<br />
DELOMRÅDE: FAMILIE OG SUNDHED SIDE 38<br />
TEMA: FAMILIECENTRE SIDE 38<br />
TEMA: FOREBYGGENDE SUNDHEDSAKTIVITETER FOR BØRN OG UNGE SIDE 39<br />
TEMA: ANBRINGELSE OG FOREBYGGELSE SIDE 39<br />
DELOMRÅDE: DAGINSTITUTIONER OG KLUBTILBUD SIDE 40<br />
TEMA: DAGTILBUD FOR 0-6 ÅRIGE BØRN SIDE 40<br />
TEMA: FRITIDS- OG UNGDOMSKLUBBER SIDE 41<br />
TEMA: SPECIALPÆDAGOISK ARBEJDE I DAGINSTITUTIONER, SFO OG KLUBBER SIDE 41<br />
DELOMRÅDE: INTEGRATION SIDE 42<br />
TEMA: POLITIK FOR INTEGRATION AF TOSPROGEDE SMÅBØRN SIDE 42<br />
DELOMRÅDE: RÅDGIVNING OG VEJLEDNING AF UNGE SIDE 42<br />
TEMA: OPSØGENDE ARBEJDE BLANDT UNGE SIDE 42<br />
DELOMRÅDE: FOLKESKOLEN SIDE 44<br />
POLITIKOMRÅDE: KULTUR OG FRITID SIDE 46<br />
TEMA: FREMTIDENS FOLKEBIBLIOTEKER SIDE 48<br />
TEMA: TEATER SIDE 48<br />
TEMA: VESTERSKOV-PROJEKT, MUSEER OG LOKALARKIV SIDE 48<br />
TEMA: AKTIVITETER I LOKALOMRÅDERNE SIDE 49<br />
TEMA: IDRÆT SIDE 49<br />
TEMA: FOLKEOPLYSNING SIDE 49<br />
2
POLITIKOMRÅDE: DET SOCIALE OMRÅDE SIDE 50<br />
DELOMRÅDE: ARBEJDSMARKEDSPOLITIK SIDE 51<br />
DELOMRÅDE: ÆLDRE OG HANDICAPPEDE SIDE 52<br />
TEMA: ÆLDREOMRÅDET SIDE 54<br />
TEMA: HANDICAPPEDE SIDE 54<br />
DELOMRÅDE: BOLIGSOCIALE AKTIVITETER SIDE 55<br />
DELOMRÅDE: INTEGRATIONPOLITIK SIDE 56<br />
BYER OG LANDSBYER<br />
TAASTRUP SIDE 58<br />
BÆREDYGTIG UDVIKLING SIDE 59<br />
ERHVERV SIDE 59<br />
BOLIGER SIDE 60<br />
KULTUR OG FRITID SIDE 60<br />
TRAFIK SIDE 61<br />
DETAILHANDEL SIDE 62<br />
GRØN STRUKTUR SIDE 62<br />
HØJE TAASTRUP BY SIDE 64<br />
BÆREDYGTIG UDVIKLING SIDE 66<br />
ERHVERV SIDE 67<br />
BOLIGER SIDE 67<br />
DETAILHANDEL SIDE 68<br />
RETNINGSLINIER FOR UDBYGNING SIDE 68<br />
KULTUR OG FRITID, BØRN OG UNGE SIDE 68<br />
TRAFIK SIDE 69<br />
HEDEHUSENE/FLØNG SIDE 70<br />
BÆREDYGTIG UDVIKLING SIDE 71<br />
ERHVERV SIDE 71<br />
BOLIGER SIDE 72<br />
DETAILHANDEL SIDE 72<br />
TRAFIK SIDE 73<br />
LANDSBYERNE I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE SIDE 74<br />
BÆREDYGTIG UDVIKLING SIDE 74<br />
UDBYGNINGSMULIGHEDER - BOLIGER SIDE 74<br />
ERHVERV SIDE 76<br />
DETAILHANDEL SIDE 76<br />
TRAFIK SIDE 76<br />
BEVARING - LANDSKAB OG BEPLANTNING SIDE 76<br />
3
Indledning<br />
<strong>Redegørelse</strong>ns <strong>for</strong>mål og<br />
opbygning<br />
Formålet med <strong>Redegørelse</strong>n er, at<br />
gøre status <strong>for</strong> kommunens udvikling i<br />
<strong>for</strong>hold til de mål og opgaver, der er<br />
opstillet i bind 1 af <strong>Kommune</strong>plan<br />
2000, Udviklingsstrategier. <strong>Redegørelse</strong>n<br />
danner baggrund <strong>for</strong> strategien <strong>for</strong><br />
kommunens udvikling, der i henhold til<br />
Planloven skal vedtages af Byrådet inden<br />
udgangen af første halvdel af en<br />
byrådsperiode.<br />
For samtlige mål og opgaver i<br />
<strong>Kommune</strong>plan 2000 er målopfyldelsen<br />
vurderet. Udviklingen inden<strong>for</strong> de enkelte<br />
politik- og delområder er desuden<br />
søgt beskrevet med statistik, hvor<br />
de udvalgte grafer kan ses som en indikator<br />
på målopfyldelsen.<br />
Hvor det er fundet relevant, er<br />
politikområderne desuden beskrevet i<br />
<strong>for</strong>hold til megatrends (tendenser i<br />
samfundet), ny lovgivning, ny regionplanlægning<br />
og endelig eksempler på,<br />
hvad der sker andre steder.<br />
For de politik- og delområde, hvor<br />
Byrådet har vedtaget nye mål og opgaver,<br />
er disse kort anført.<br />
Målgruppe<br />
<strong>Redegørelse</strong>n henvender sig primært<br />
til byrådspolitikerne og embedsmændene<br />
i kommunens administration.<br />
Den bør desuden være tilgængelig<br />
<strong>for</strong> borgere, som ønsker at sætte sig<br />
ind i <strong>udviklingen</strong> i <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong><br />
siden vedtagelsen af <strong>Kommune</strong>plan<br />
2000, som udgangspunkt <strong>for</strong> en<br />
dialog om strategien <strong>for</strong> den fremtidige<br />
udvikling.<br />
Opsamling og konklusion<br />
<strong>Redegørelse</strong>n viser et billede af en<br />
kommune med et højt serviceniveau og<br />
en stor social rummelighed. Antallet af<br />
arbejdspladser har været stigende gennem<br />
de seneste år, og den gennemsnitlige<br />
bruttoindkomst er også steget.<br />
Alligevel ses antydningen af en negativ<br />
spiral, der på længere sigt kan<br />
resultere i en gradvis udhulning af<br />
skattegrundlaget. De seneste års befolkningstilvækst<br />
har været begrænset,<br />
og væksten er sket ved flere fødsler,<br />
4<br />
som har opvejet en reel nettofraflytning.<br />
Der flytter således flere<br />
personer fra kommunen end til kommunen,<br />
og tilflytterne har i gennemsnit<br />
en lavere indkomst end de fraflyttede.<br />
Stigningen i børnetallet ser ud<br />
til at flade ud i de kommende år, men<br />
antallet af ældre <strong>for</strong>ventes at stige<br />
markant. Der vil således i en årrække<br />
være et <strong>for</strong>tsat pres på skolesystemet,<br />
og der vil ligge en stor ud<strong>for</strong>dring i at<br />
håndtere væksten på ældreområdet og<br />
samtidig opretholde et højt serviceniveau.<br />
<strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong> spiller en<br />
vigtig rolle som erhvervskommune i<br />
Hovedstadsregionen, og er fulgt godt<br />
med den positive udvikling med hensyn<br />
til etablering af arbejdspladser. De<br />
nye arbejdspladser er dog kun delvist<br />
kommet kommunens egne borgere tilgode.<br />
Der er således flere som pendler til<br />
<strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong> end ud af<br />
kommunen, og indpendlingen har været<br />
stigende i de seneste år. Fordelingen<br />
af arbejdspladser på erhvervstyper<br />
viser en overvægt inden<strong>for</strong> handel,<br />
transport og private serviceerhverv.<br />
<strong>Redegørelse</strong>n viser også, at de socialt<br />
betingede ud<strong>for</strong>dringer er større i<br />
<strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong> end i Hovedstadsområdet<br />
under et. Kriminalitetsstatistikkerne<br />
<strong>for</strong>tæller om flere tilfælde<br />
af vold og tyverier end gennemsnittet.<br />
Udgifterne til anbringelser og<br />
andre familie<strong>for</strong>anstaltninger er kraftigt<br />
stigende, og inden <strong>for</strong><br />
<strong>for</strong>sørgelsesområderne (kontanthjælp,<br />
sygedagpenge, førtidspension) er der<br />
ligeledes en stigende tendens. Sammenholdt<br />
med risikoen <strong>for</strong> udhuling af<br />
skattegrundlaget peger redegørelsen<br />
på nødvendigheden af, at sætte fokus<br />
på hvordan opgaverne kan tilrettelægges<br />
mere effektivt, uden at borgerne<br />
oplever en <strong>for</strong>ringelse i kvaliteten.<br />
<strong>Redegørelse</strong>n peger på, at det centrale<br />
omdrejningspunkt <strong>for</strong> og ud<strong>for</strong>dringen<br />
i oplægget til strategi <strong>for</strong> <strong>udviklingen</strong><br />
i <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong> er<br />
økonomiske bæredygtighed - hvordan<br />
kan det høje serviceniveau fastholdes<br />
og udbygges samtidig med at der sikres<br />
balance mellem indtægter og udgifter.<br />
For det er Byrådets klare mål, at<br />
<strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong> også i fremti-<br />
den skal være en attraktiv bosætningsog<br />
erhvervskommune med et højt<br />
serviceniveau.
Plantema<br />
Bæredygtig udvikling<br />
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○<br />
6<br />
Påvirkninger udefra<br />
Megatrends<br />
Byer indrettes i højere grad, så de<br />
er bæredygtige og <strong>for</strong>bruget af ressourcer<br />
og transport er minimalt<br />
samtidigt med at velfærden stiger.<br />
For at spare på ressource<strong>for</strong>bruget<br />
bygges der tættere. Eksisterende byområder,<br />
gamle erhvervsområder<br />
mv. <strong>for</strong>etrækkes frem <strong>for</strong> at inddrage<br />
ny jord til byudvikling.<br />
Trafikken stiger mindre end i<br />
det øvrige Danmark.<br />
Indekseret<br />
Indekseret trafikstigning på stats- og<br />
amtsveje i <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong> og<br />
trafikstigningen på landsplan. Kilde:<br />
Vejdirektoratet.<br />
Flere indpendlere end<br />
udpendlere.<br />
Antal<br />
140<br />
120<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
25000<br />
20000<br />
15000<br />
Motorvej<br />
Amtsvej<br />
Hele landet<br />
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000<br />
10000<br />
5000<br />
Indpendling<br />
Udpendling<br />
0<br />
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001<br />
Antallet af ind- og udpendlere i <strong>Høje</strong>-<br />
<strong>Taastrup</strong> kommune 1993-2001. Kilde:<br />
Danmarks Statistik.<br />
Bæredygtighedsbegrebet er de senere<br />
år også blevet udvidet til at omfatte<br />
social, kulturel og økonomisk<br />
bæredygtighed. Der en tendens til, at<br />
der lægges stigende vægt på økonomisk<br />
bæredygtighed.<br />
Ny lovgivning<br />
Folketinget vedtog i 2000 en ændring<br />
af planloven. Ændringen betyder at<br />
kommuner én gang hvert fjerde år skal<br />
udarbejde en strategi <strong>for</strong> kommunens<br />
Befolknings<strong>udviklingen</strong> stagnerer.<br />
Indeks 100=1990<br />
104<br />
103<br />
102<br />
101<br />
100<br />
99<br />
98<br />
1990<br />
1991<br />
1992<br />
1993<br />
1994<br />
1995<br />
1996<br />
1997<br />
1998<br />
1999<br />
2000<br />
2001<br />
Udviklingen i befolkningstallet i <strong>Høje</strong>-<br />
<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong>, indekseret, 1990 -<br />
2002. Kilde: Danmarks Statistik.<br />
Indkomsten stiger men ikke i<br />
samme tempo som Hovedstadsregionen<br />
1.000 kr.<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
0<br />
<strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong><br />
Hovedstadsomr.<br />
1992 1994 1996 1998 2000<br />
Gennemsnitlig personindkomst i1.000 kr.<br />
<strong>for</strong> personer over 15 år i <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong><br />
<strong>Kommune</strong> og gennemsnit <strong>for</strong><br />
kommunerne i Hovedstadsområdet,<br />
1992-2000. Kilde: Danmarks Statistik.<br />
2002<br />
udvikling og en strategi det lokale<br />
agenda 21 arbejde.<br />
Det sker andre steder<br />
Flere kommuner har skrevet under<br />
på diverse miljøcharters, der beskriver<br />
hvilke rammer, en bæredytig<br />
udvikling skal <strong>for</strong>egå inden<strong>for</strong>. Der<br />
holdes øje med miljøtilstanden gennem<br />
miljøredegørelser, planredegørelser<br />
og grønne regnskaber.<br />
Den nettotilflyttede bruttoindkomst<br />
er negativ.<br />
Mio. kr.<br />
Nettotilflyttede bruttoindkomst i <strong>Høje</strong>-<br />
<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong>, 1993 - 2001. Kilde:<br />
KÅS, Danmarks Statistik.<br />
Antallet af arbejdspladser stiger.<br />
Antal<br />
40<br />
20<br />
0<br />
-20<br />
-40<br />
-60<br />
-80<br />
30000<br />
25000<br />
20000<br />
15000<br />
10000<br />
5000<br />
0<br />
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001<br />
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001<br />
Udviklingen i<br />
arbejdspladser <strong>for</strong>delt på<br />
erhvervstype 1993-2001.<br />
Kilde: Danmarks Statistik.<br />
Off. tjenester<br />
Finans, <strong>for</strong>retning<br />
Transport, tele<br />
Handel, hotel<br />
Bygge & anlæg<br />
Energi & vand<br />
Industri<br />
Landbrug mv.
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○<br />
<strong>Kommune</strong>n kører med underskud.<br />
Mio. kr.<br />
Statistikken <strong>for</strong>tæller<br />
Trafikken på motorveje og amtsveje<br />
gennem kommunen er kun steget<br />
med knap 20%, hvorimod trafikken<br />
på landsplan er steget med<br />
knap 30%.<br />
<strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong> er regionalt<br />
center <strong>for</strong> arbejdspladser og der<br />
vil der<strong>for</strong> altid være flere indpendlere<br />
end udpendlere. Antallet<br />
af pendlere er dog vokset med 23%<br />
siden 1993, hvilket er med til at belaste<br />
kommunens byer med støj- og<br />
<strong>for</strong>ureningsgener.<br />
Befolknings<strong>udviklingen</strong> har været<br />
stigende indtil slutningen af 90‘erne<br />
hvorefter den har stagneret. Antallet<br />
af arbejdspladser har derimod<br />
været stigende de seneste 9 år og<br />
befolkningens bruttoindkomst har<br />
ligeledes været stigende. Væksten<br />
har dog ikke været på højde med<br />
den gennemsnitlige vækst <strong>for</strong><br />
Hovedstadsregionen.<br />
De mange nye arbejdspladser<br />
samt bedre lønninger har ikke sikret<br />
kommunens økonomi tilstrækkeligt.<br />
<strong>Kommune</strong>n har siden 1994 kørt med<br />
underskud, dog undtaget 1996, hvilket<br />
hovedsageligt skyldes, at kommunens<br />
driftsudgifter har været stigende.<br />
Antallet af personer på<br />
overførselsindkomst er faldet med<br />
4% de seneste 4 år, hvilket bør ses i<br />
sammenhæng med det stigende antal<br />
arbejdspladser.<br />
Befolkningens uddannelsesniveau<br />
er koncentreret om de erhvervsfaglige<br />
uddannelser som 37% af den<br />
uddannede del af befolkningen har<br />
gennemført.<br />
2000<br />
1500<br />
1000<br />
500<br />
0<br />
-500<br />
1994<br />
Udgifter, drift, anlæg og lån<br />
Indtægte, skatter og tilskud<br />
Underskud/overskud<br />
1995<br />
1996<br />
1997<br />
1998<br />
1999<br />
2000<br />
2001<br />
2002<br />
<strong>Kommune</strong>ns financieringsbehov (drift,<br />
anlæg og renter/afdrag sammenlignet<br />
med kommunens indtægter (skatter,<br />
tilskud og udligning). Kilde: <strong>Høje</strong>-<br />
<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
Eksisterende mål<br />
Nedbringe ressource<strong>for</strong>brug og <strong>for</strong>urening.<br />
Stimulere til samarbejde i lokalområdet.<br />
Udvikle det lokale demokrati.<br />
Bæredygtig udvikling skal indgå i<br />
hele den kommunal planlægning og<br />
alle kommunens aktiviteter.<br />
<strong>Kommune</strong>ns virke skal være fremmende<br />
<strong>for</strong> borgerens, <strong>for</strong>eningers og<br />
virksomheders egen indsats <strong>for</strong> en<br />
bæredygtig udvikling.<br />
Udviklingen skal være økonomisk,<br />
socialt og kulturelt bæredygtig.<br />
Bæredygtig udvikling skal opnås<br />
gennem:<br />
• En alsidig erhvervsudvikling, der<br />
tager hensyn til miljø og ressourcer.<br />
• Etablering af bæredygtig, vedvarende<br />
energi<strong>for</strong>syning.<br />
• Bedre vilkår <strong>for</strong> cyklister og fodgængere.<br />
• Bedre affaldsbehandling og genanvendelse.<br />
• Beskyttelse af vandressourcer.<br />
• Beskyttelse af naturværdier og<br />
bedre adgang til naturen.<br />
• Grønne områder, der ikke belaster<br />
ressourcer og miljø.<br />
Færre personer modtager<br />
indkomsterstattende ydelser.<br />
Antal<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
-100<br />
-200<br />
-300<br />
-400<br />
-500<br />
-600<br />
-700<br />
<strong>Taastrup</strong><br />
<strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong><br />
Hedehusene<br />
<strong>Kommune</strong>n i<br />
øvrigt<br />
Midlertidige ydelser<br />
Varige ydelser<br />
Udvikling i antallet af personer der<br />
modtager indkomsterstettende ydelser<br />
<strong>for</strong>delt på kommunens bysamfund, 1998 -<br />
2001. Kilde: Danmarks Statistik<br />
UOPLYST<br />
LANGE VIDR. UDD.<br />
BACHELOR<br />
MELLEMLANGE VIDR. UDD.<br />
KORTE VIDR. UDD.<br />
ERHVERVSFAGLIG<br />
ERHVERVSGYMNASIAL<br />
GYMNASIAL UDD.<br />
GRUNDSKOLE<br />
• Nedsætte landbrugets miljøbelastning.<br />
• Nedbringelse af ressource<strong>for</strong>brug<br />
og <strong>for</strong>urening fra den kommunale<br />
virksomhed.<br />
• Større grad af helhed i kommunens<br />
aktiviteter.<br />
• Samarbejde mellem borgere, <strong>for</strong>eninger,<br />
virksomheder og kommune.<br />
• Perspektivplanlægning samt målog<br />
rammestyring.<br />
• En trafiksikkerhedsplan med særlig<br />
vægt på stitrafikanternes sikkerhed.<br />
Den typiske udannelsesmæssige<br />
baggrund er grundskole og<br />
erhvervsfaglige uddannelser.<br />
0 5<br />
10 15 20 25 30 35<br />
%<br />
Den uddannelsesmæssige baggrund <strong>for</strong><br />
borgerne i <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong> og<br />
Hovedstadsregionen, 2001. Kilde:<br />
Danmarks Statistik.<br />
7
Målopfyldelse<br />
Der er udarbejdet en politik <strong>for</strong> kommunens Lokal<br />
Agenda 21 arbejde. Politikken skal omsættes til en<br />
handlingsplan <strong>for</strong> den kommunale virksomhed og vil fokusere<br />
på: 1) At nedbringe ressource<strong>for</strong>brug og <strong>for</strong>urening. 2)<br />
At stimulere til samarbejde i lokalområdet. 3) At udvikle<br />
det lokale demokrati.<br />
Der er indtil videre gennemført 18 større Lokal Agenda<br />
21 aktiviteter der strækker sig fra egentlige <strong>for</strong>ureningsnedsættende<br />
aktiviteter til mere sociale aktiviteter som eksempelvis<br />
telefonkæde <strong>for</strong> ældre. Der henvises desuden til<br />
<strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> Miljø- og Energicenter, der har udarbejdet<br />
en rapport over Lokal Agenda 21 aktiviteter uden<strong>for</strong> kommunens<br />
regi. Rapporten kan fåes ved henvendelse til kommunen.<br />
I <strong>for</strong>hold til lovgivningens krav om at udarbejde en<br />
strategi <strong>for</strong> det Lokale Agenda 21 arbejde er kommunen<br />
allerede kommet langt. Loven <strong>for</strong>eskriver, at strategien skal<br />
arbejde med følgende 5 områder: 1) Mindskelse af miljøbelastningen.<br />
2) Fremme af en bæredygtig byudvikling og<br />
byomdannelse. 3) Fremme af biologisk mangfoldighed.<br />
4)Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale<br />
Agenda 21 arbejde. 5) Fremme af samspil mellem beslutningerne.<br />
Punkterne 1), 2) og 3) indgår allerede i den daglige<br />
kommunale planlægning, mens der skal arbejdes mere<br />
med punkt 4) og 5).<br />
Udbygning af fjernvarmenettet og den planlagte tilslutning<br />
af boliger og virksomheder er gennemført. Der er<br />
tilslutningspligt til fjernvarmenettet og i fjernvarmeområder<br />
er det kun boliger med alternative opvarmningskilder<br />
eller boliger med tidsbegrænsede dispensationer,<br />
der ikke tilsluttet nettet.<br />
Indpendlingen til <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong> har været<br />
voksende gennem en årrække i og med der er skabt flere<br />
arbejdspladser. Denne udvikling vidner om kommunens<br />
rolle som regionalt center <strong>for</strong> arbejdspladser i Hovedstadsregionen.<br />
Den øgede pendling er dog <strong>for</strong>bundet med<br />
miljømæssige negative følgevirkninger så som øget <strong>for</strong>urening<br />
lokalt samt en <strong>for</strong>ringelse af bymiljøets kvaliteter med<br />
hensyn til støjgener og utryghed.<br />
Skal transport<strong>for</strong>bruget nedsættes, er det nødvendigt, at<br />
koordinere de kollektive trafikknudepunkter med erhvervs-<br />
Sådan gik det<br />
Trafiksikkerhedsplan - særlig vægt på stitrafikanternes sikkerhed.<br />
Sektorplaner <strong>for</strong> affald og spildevand.<br />
Rekreativ plan <strong>for</strong> byernes grønne områder, med vægt på en varieret natur og funktion som<br />
mødested <strong>for</strong> borgerne.<br />
Grønt regnskab <strong>for</strong> kommunens virksomhed.<br />
Indføre miljøledelse i alle kommunens afdelinger, institutioner og virksomheder.<br />
Vejledning i at mindske ressource<strong>for</strong>brug og <strong>for</strong>urening i <strong>for</strong>bindelse med byggesagsbehandling<br />
og miljøgodkendelser.<br />
Præmieringsordning <strong>for</strong> miljøvenligt byggeri eller miljørigtig indretning.<br />
Samarbejde med <strong>for</strong>eninger m.v. om lokale initiativer og om giftfri drift af de grønne områder.<br />
Samarbejde med borgere, <strong>for</strong>eninger og erhvervsliv om nedbringelse af ressource<strong>for</strong>brug m.m.<br />
Udvikling af <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> Transportcenter <strong>for</strong> at nedbringe <strong>for</strong>urening fra varetransport i<br />
Hovedstadsregionen.<br />
Etablering af vindmøllepark vest <strong>for</strong> <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> Transportcenter.<br />
8<br />
områder og boligområder, så den kollektive trafik i højere<br />
grad kan anvendes som transportmiddel mellem bolig og<br />
arbejde. Der<strong>for</strong> arbejder kommunen med at <strong>for</strong>tætte området<br />
omkring <strong>Taastrup</strong> og <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> Station, i overensstemmelse<br />
med amtets stationsnærhedsprincip, <strong>for</strong><br />
gøre den kollektive trafik attraktiv.<br />
Der er også udarbejdet en trafiksikkerhedsplan, der<br />
ajourføres hvert år med henblik på at prioritere<br />
trafiksikkerhedsfremmende <strong>for</strong>anstaltninger.<br />
Samarbejdet mellem kommunen og borgerne om at<br />
fremme en bæredygtig udvikling, sker i høj grad via <strong>Høje</strong>-<br />
<strong>Taastrup</strong> Miljøcenter. Centret financieres af statslige puljemidler,<br />
<strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong> og boligselskaber. Centret<br />
blev etableret i 1993 og har årligt 3.200 gæster. Centrets<br />
<strong>for</strong>mål er at rådgive og in<strong>for</strong>mere kommunens indbyggere,<br />
virksomheder, boligselskaber og offentlige institutioner<br />
om miljøfremmende <strong>for</strong>anstaltninger. Centrets aktiviteter<br />
retter sig mod affaldshåndtering, vand- og elbesparelser<br />
samt udsendelse af nyhedsbreve til skoler og bolig<strong>for</strong>eninger.<br />
Miljøcentret har bl.a. været initiativtager til at igangsætte<br />
en delebilklub.<br />
Der arbejdes systematisk <strong>for</strong> at nedbringe<br />
resource<strong>for</strong>brug og <strong>for</strong>urening fra kommunens bygninger.<br />
Varme<strong>for</strong>bruget er nedsat med 6% i perioden 1998 - 2001<br />
og vand<strong>for</strong>bruget er nedsat med 10% i samme periode.<br />
Desuden er driften af kommunens grønne områder giftfri.<br />
Retningslinierne i <strong>Kommune</strong>plan 2000 om byøkologisk<br />
byggeri i Frøhaven og på Reerslevvej er endnu ikke fulgt<br />
op.<br />
<strong>Kommune</strong>n har desværre ikke indflydelse på alle de aktiviteter,<br />
der <strong>for</strong>egår i kommunen. Miljøcentret er hårdt<br />
ramt af lukningen af den Grønne Jobpulje, og har måtte<br />
fyre 2 medarbejdere. <strong>Kommune</strong>n har udarbejdet et <strong>for</strong>slag<br />
til opførelse af en vindmøllepark vest <strong>for</strong> transportcentret.<br />
Vindmølleparken er lokaliseret i en transportkorridor, hvilket<br />
ikke er godkendt af Hovedstadens Udviklingsråd. <strong>Høje</strong>-<br />
<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong> er ikke enig i denne vurdering og ønsker<br />
der<strong>for</strong> ikke at opgive placeringen.<br />
Flere af de eksisterende mål og aktiviteter om bæredygtig<br />
udvikling kan endnu ikke beskrives, <strong>for</strong>di der ikke er<br />
<strong>for</strong>etaget en registrering af tiltagenes effekter.<br />
Status<br />
Udført<br />
Igang<br />
Igang<br />
Igang<br />
Udsat<br />
Udsat<br />
Udført<br />
Igang<br />
Igang<br />
Igang<br />
Udsat
Forslag til nye indsatsområder og opgaver<br />
De miljøfremmende tiltag som kommunen igangsætter skal planlægges og udføres, så det er muligt at måle, hvilken effekt<br />
de har på miljøet. Der bør ligeledes udarbejdes et indikatorsæt til fremtidige sektorplaner, der kan beskrive status<br />
<strong>for</strong> den bæredygtige udvikling.<br />
Der skal etableres en hjemmeside <strong>for</strong> bæredygtig udvikling på internettet. Hjemmesiden skal beskrive kommunens aktuelle<br />
projekter, der er med til at fremme en bæredygtig udvikling. Private virksomheder og organisationers arbejde skal<br />
ligeledes beskrives på hjemmesiden.<br />
Der skal udarbejdes en politik <strong>for</strong> økonomisk, social og kulturel bæredygtighed med tilhørende mål, handlinger og indikatorer.<br />
Den eksisterende politik <strong>for</strong> bæredygtig udvikling skal revideres.<br />
Udarbejde en sammenfattende miljøplan, der redegør <strong>for</strong> status og udvikling i kommunens samlede miljøtilstand vha.<br />
indikatorer,<br />
Udbygge miljøsamarbejdet med kommunerne på Vestegnen.<br />
Indføre kvalitets- og miljøledelse i alle kommunens afdelinger.<br />
Intensivere den løbende miljøvurdering af varer og tjenesteydelser.<br />
9
Plantema<br />
<strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> i hovedstadsregionen<br />
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○<br />
10<br />
Påvirkninger udefra<br />
Megatrends<br />
Udviklingen <strong>for</strong>ventes generelt at<br />
<strong>for</strong>egå i regioner, der har en international<br />
profil og konkurrencedygtige<br />
kompetencer.<br />
Etableringen af Øresundsregionen<br />
og Hovedstadsregionen<br />
betyder, at kommunerne i regionen<br />
skal finde deres særegne funktioner<br />
i <strong>for</strong>hold til de øvrige kommuner.<br />
Forstæderne og oplandsbyerne vil<br />
indgå i regionens bynetværk og<br />
være elementer i den samlede<br />
byregions konkurrencedygtighed.<br />
Der er tendenser til en social opdeling<br />
i de store byregioner. I Tæt-<br />
Hovedstadsregionen har haft den største<br />
beskæftigelsesudvikling i Øresundsregionen.<br />
Sjælland<br />
Skåne<br />
Beskæftigelsesudvikling<br />
> 9 %<br />
2 - 9 %<br />
- 1,9 - 1,9 %<br />
< 2 %<br />
Beskæftigelses<strong>udviklingen</strong> <strong>for</strong> alle komuner i Øresundsregionen,<br />
1994 - 1999. Øresundsregionen består af alle<br />
kommuner på Sjælland, Bornholm og Skåne. Kilde: Nordregio.<br />
byen er ejendomspriserne eksempelvis<br />
så høje, at det kun er højindkomstgrupperne,<br />
der har råd til at<br />
købe eller leje boliger. Middelindkomstgruppen<br />
må lokalisere sig<br />
nær centrum mens lavindkomstgrupper<br />
må lokalisere sig i regionens<br />
randområder.<br />
Udvidelsen af EU med 10 nye medlemslande<br />
i Østersøregionen og syd<br />
<strong>for</strong> Østersøregionen giver nye samarbejdsmuligheder.<br />
Ny lovgivning<br />
I juli 2001 blev Hovedstadens<br />
Udviklingsråd etableret med det <strong>for</strong>mål,<br />
at koordinere <strong>udviklingen</strong> i<br />
Hovedstadsregionen. Målet er at bibeholde<br />
og udvikle Hovedstads-<br />
Fakta om Øresundsregionen<br />
regionen som et storbyområde af<br />
international klasse.<br />
Ny regionplanlægning<br />
Hovedstadens Udviklingsråd har<br />
overtaget regionplanlægningen fra<br />
de 5 amtskommuner i regionen og<br />
vil på sigt samle de 5 regionplaner i<br />
én plan.<br />
Det sker andre steder<br />
Flere og flere kommunen etablerer<br />
samarbejder med hinanden. Samarbejdet<br />
går lige fra at etablere fælles<br />
lønkontorer til sammelægning<br />
af tekniske <strong>for</strong>valtninger. Trekantsområdet<br />
har bl.a. haft stor succes<br />
med at koordinere lokaliseringen af<br />
virksomheder i regionen.<br />
Forskning og medico<br />
Konferencer og fritid<br />
I <strong>for</strong>hold til antal farmaceutiske Øresundsregionen er den 8.<br />
aktiviteter ligger Øresunds- største konferenceby i verden<br />
regionen på en 4. plads på ver- og har den største krydstogtsdensplan<br />
efter London, Paris og havn i Nordeuropa. Internatio-<br />
Moskva.<br />
nale hotelkæder som Hilton og<br />
Marriot findes allerede i Køben-<br />
Bioteknologi og medicinal<strong>for</strong>skninghavn.<br />
Øresundsregionen ligger på en<br />
3. plads på verdensplan kun<br />
overgået af London og Paris.<br />
Øresundsgrupper/<strong>for</strong>eninger<br />
Øresundskommitéen. Samarbejds<strong>for</strong>um<br />
<strong>for</strong> lokale- og regionale<br />
politikere på begge sider<br />
af Øresund.<br />
International virksomheder<br />
IBM har valgt Hørsholm som<br />
deres andet „World Centre“,<br />
det første beliggende uden<strong>for</strong><br />
USA, der servicerer 130 lande.<br />
Øresundsbarometeren. Nedsat<br />
af det svanske Udenrigsministerium<br />
og det danske Økonomiog<br />
Erhvervsministerium. Formålet<br />
er at in<strong>for</strong>mere om erhvervslivets<br />
status og udvikling i regio-<br />
SONY Corporations har lokalisenen.ret deres logistikcenter på Københavns<br />
Havn til distribution<br />
til Skandinavien og Baltikum.<br />
InterregIIIA. EU-støttet program<br />
til fremme af Øresundsregionens<br />
udviklingsmuligheder.<br />
Mæersk Gruppen, verdens største<br />
oversøiske transportvirksomhed,<br />
er ligeledes placeret i<br />
Øresundsregionen.<br />
Øresund Science Region. Alliance<br />
mellem IT-, medico- og<br />
fødevare<strong>for</strong>skning.<br />
Kilde: Øresund Network AB
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○<br />
Statistikken <strong>for</strong>tæller<br />
Hovedstadsområdet står stækt i<br />
Øresundsregionen og er det område,<br />
der har den største udvikling i beskæftigelsen.<br />
Hovedstadsregionen<br />
har i <strong>for</strong>hold til Skånedelen også den<br />
laveste arbejdsløshed, den største<br />
befolkningsudvikling samt den højeste<br />
vækst i bruttoindkomst pr. indbygger.<br />
I juni 2000 blev Sjælland landfast<br />
med Skåne og dermed blev endnu et<br />
skridt taget mod at skabe en Øresundsregionen.<br />
Siden broen blev taget<br />
i brug har trafikken dog været<br />
beskeden, hvilket indikerer at integrationen<br />
går langsomt.<br />
Øresundsregionen har dog meget<br />
at byde på, og kan gøre sig gældende<br />
inden<strong>for</strong> både <strong>for</strong>skning og<br />
turisme.<br />
Udviklingen i Hovedstadsregionen<br />
går ikke alle steder i den samme retning.<br />
Som udgangspunkt er der ba-<br />
Fordeling af indbyggerne i<br />
Hovedstadsregionen.<br />
Andel<br />
Hovedstadsregionens opdeling:<br />
Tætbyen svarer til København og<br />
Frederiksberg <strong>Kommune</strong>r<br />
Omegnen svarer til Københavns<br />
Amt<br />
Købstæderne svarer til Frederiksborg<br />
og Roskilde Amter.<br />
35<br />
34<br />
33<br />
32<br />
31<br />
Tætbyen Omegnen Købstæderne<br />
Andel indbyggere i hhv. Tætbyen,<br />
Omegnen og Købstæderne. Kilde:<br />
Statistisk Årbog <strong>for</strong> Hovedstadsregionen,<br />
2002.<br />
lance mellem <strong>for</strong>delingen af antal<br />
indbyggere i Tætbyen, Omegnen og<br />
Købstæderne.<br />
De gennemsnitlige personlige<br />
indkomster varierer og Tætbyen ligger<br />
under niveauet <strong>for</strong> Omegnen og<br />
Købstæderne.<br />
Der er desuden en tendens til, at<br />
de sociale problemer koncentreres i<br />
kommunerne i omegnen.<br />
Andelen af indbyggere med videregående<br />
uddannelser varierer.<br />
Andel<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
Tætbyen Omegnen Købstæderne<br />
Fordeling af Andel indbyggere med<br />
videregående uddannelse i Hovedstadsregionen,<br />
2001. Kilde:Danmarks Statistik.<br />
Den gennemsnitlige personlige<br />
indkomst varierer.<br />
I 1.000 kr.<br />
260<br />
240<br />
220<br />
200<br />
180<br />
Tætbyen Omegnen Købstæderne<br />
Fordeling af gennemsnitlig personlig<br />
indkomst i Hovedstadsregionen.Kilde:<br />
Danmarks Statistik, 2002.<br />
Eksisterende mål<br />
Hovedstadsregionen bør udvikles i<br />
retning af en samlet, bæredygtig og<br />
dynamisk helhed.<br />
For at gøre sig gældende i konkurrencen<br />
med Europas øvrige storbyregioner<br />
skal <strong>udviklingen</strong> bygge på<br />
kvaliteter og muligheder i København,<br />
i omegnen og i købstæderne<br />
samt på samarbejdet med Skåne.<br />
Udvikling bør bygge på en højere<br />
grad af balance inden<strong>for</strong> hvert af<br />
regionens 3 hovedområder:<br />
• Tætbyen (med København og<br />
City),<br />
• Omegnen (nogenlunde svarende<br />
til det nuværende København<br />
Amt) og<br />
• Købstæderne (Køge, Roskilde, Frederikssund,<br />
Hillerød, Helsingør).<br />
Regionen bør bygges på relativt selvstændige<br />
lokale bysamfund, der<br />
både kan tilbyde sine borgere et helt<br />
liv i lokalsamfundet og give mulighed<br />
<strong>for</strong> deltagelse i storbylivet.<br />
11
Målopfyldelse<br />
Det store vækstcenter i Europa er afgrænset af London, Paris, Milano,<br />
München og Hamburg. Kendetegnende <strong>for</strong> dette område er, at det er globalt<br />
orienteret i sin økonomi og er dominerende inden <strong>for</strong> flere sektorer af verdensøkonomien.<br />
Hovedstadsregionen og Øresundsregionen betegnes af EU-Kommissionen<br />
som en vækstø, der oplever den samme økonomiske fremgang som<br />
andre europæiske storbyregioner på linie med eks. Barcelona. Betegnelsen<br />
„vækstø“ skyldes, at Øresudsregionen ikke har større samarbejdsrelationer<br />
med andre regioner, som det er tilfældet <strong>for</strong> regioner i Midteuropa.<br />
Udvidelsen af den Europæiske Uninion med 10 nye medlemslande fra<br />
Østersøregionen og syd <strong>for</strong> Østersøregionen skaber mulighed <strong>for</strong> nye samarbejdsrelationer<br />
mod syd.<br />
Hovedstadsregionen og Øresundsregionen har klaret sig godt i konkurrencen<br />
om at tiltrække <strong>for</strong>skning, medico og IT-baserede erhverv. Øresundsregionen<br />
har den fjerde største koncentration af farmaceutiske aktiviteter i<br />
verden og inden<strong>for</strong> bioteknologi og medicinal<strong>for</strong>skning har de den tredje største<br />
koncentration. Hovedstadsregionen har også klaret sig godt igennem den<br />
begyndende økonomiske afmatning på IT markedet. Afmatningen har især<br />
ramt Stockholm og Helsinki, der har store koncentrationer af eksempelvis<br />
mobiltelefonindustrier.<br />
Der er flere eksempler på samarbejder i Øresundsregionen, der har til <strong>for</strong>mål<br />
at fremme integrationen over landegrænsen. Initiativerne er dog oftest finansieret<br />
med offentlige midler fra Danmark, Sverige og den Europæiske Union.<br />
Ønsket om at etablere et samarbejds<strong>for</strong>um <strong>for</strong> byaksen Lund - Malmø – København<br />
– <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> – Roskilde er endnu ikke sket og <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong><br />
deltager ikke i nogle råd eller organisationer, der har interesser på tværs af<br />
Øresundsregionen. Det betyder, at kommunen må sætte sin lid til, at interesserne<br />
varetages af HUR, der deltager i Øresundskommitéen (består af lokaleog<br />
regionale politikere). Siden 2000 er der kun taget få initiativer til at styrke<br />
Hovedstadsregionen og til, at overvinde barrierer <strong>for</strong> <strong>udviklingen</strong> af en samlet<br />
Øresundsregion.<br />
Den stærke satsning på udvikling i Københavns City og Tætbyen har båret<br />
frugt. Der <strong>for</strong>egår en markant udvikling, drevet af prestige, herlighedsværdier<br />
og storbyliv.<br />
Opgaver<br />
En statslig lokaliserings- og investeringspolitik, der bygger på<br />
ligeværdighed mellem city og omegn og bidrager til at løfte<br />
kvalitet og prestige <strong>for</strong> omegnen.<br />
En regional og statslig investerings- og lokaliseringspolitik,<br />
der prioriterer <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> By som det vigtigste regionale<br />
knudepunkt i omegnen.<br />
At anlæg af tværgående trafik<strong>for</strong>bindelser prioriteres højere.<br />
12<br />
Forslag til nye indsatsområder<br />
og opgaver<br />
Formulere en statslig lokaliseringsog<br />
investeringspolitik <strong>for</strong> at fremme<br />
Hovedstadsregionens udvikling.<br />
<strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong> vil arbejde<br />
<strong>for</strong>, at 10% af de midler der årligt<br />
overføres fra Øst- til Vestdanmark<br />
fastholdes i en årrække til<br />
udviklingsprojekter I Hovedstadsregionen.<br />
Deltage i smaarbejder, <strong>for</strong> at styrke<br />
Hovedstadsregionen.<br />
Status<br />
Igang<br />
Igang<br />
Igang
Omegnen<br />
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○<br />
14<br />
Påvirkninger udefra<br />
Megatrends<br />
Ejendomspriserne i de danske<br />
storbyregioner er ved at tegne et nyt<br />
mønster i beboersammensætningen<br />
i centrum og i byregionernes<br />
randområder. En familie med<br />
middelindkomst har ikke råd til at<br />
købe en ejerlejlighed eller et hus<br />
nær centrum. Det <strong>for</strong>ventes der<strong>for</strong>,<br />
at bosætningsmønstret i højere grad<br />
end tidligere vil afspejle en social<br />
deling af byen.<br />
Det nye bosætningsmønster vil<br />
også give en øget pendling til og fra<br />
centrum.<br />
Befolknings<strong>udviklingen</strong> stagnere<br />
i <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
Indeks 100=1990<br />
110<br />
108<br />
106<br />
104<br />
102<br />
100<br />
98<br />
96<br />
94<br />
<strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong><br />
Tætbyen<br />
Omegn<br />
Købstæderne<br />
Hovedstadsreg.<br />
1990<br />
1991<br />
1992<br />
1993<br />
1994<br />
1995<br />
1996<br />
1997<br />
1998<br />
1999<br />
2000<br />
2001<br />
2002<br />
Relative udvikling i befolkningstallet<br />
1990-2002, 1990 = index 100. Kilde:<br />
Danmarks Statistik.<br />
Befolkningsudvikling<br />
+ 12 % eller mere<br />
+ 8 % - + 12 %<br />
+ 4 % - + 8 %<br />
0 % - + 4 %<br />
- 4 % - 0 %<br />
- 8 % - - 4 %<br />
- 8 % eller mere<br />
Befolknings<strong>udviklingen</strong> i Hovedstadsregionen<br />
1990 - 2002 vist i %. Kilde:<br />
Danmarks Statistik<br />
Der er ligeledes tendenser til, at de<br />
store investeringer i offentlige byggerier<br />
lokaliseres i bycentrene.<br />
Tendenserne er gældendende i det<br />
øvrige Europa, og EU op<strong>for</strong>drer der<strong>for</strong><br />
alle byregioner til at se en byregion<br />
som et partnerskab byerne imellem,<br />
hvor der skal <strong>for</strong>egå en balanceret udvikling.<br />
Ny regionplanlægning<br />
Hovedstadens udviklingsråd op<strong>for</strong>drer<br />
samtlige kommuner til at udføre en<br />
samlet planlægning <strong>for</strong> de stationsnære<br />
områder. Bebyggelserne skal<br />
være tætte og præget af attraktive<br />
Nettotilflytningen er negativ i<br />
<strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
Pr. 10.000 indb.<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
-20<br />
-40<br />
-60<br />
-80<br />
-100<br />
1990<br />
1991<br />
<strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong><br />
Tætbyen<br />
Omegn<br />
Købstæderne<br />
Hovedstadsreg.<br />
1992<br />
1993<br />
1994<br />
1995<br />
1996<br />
1997<br />
1998<br />
1999<br />
2000<br />
2001<br />
Mellemkommunale nettotilflytningen pr.<br />
10.000 indbyggere, 1990-2001. Kilde:<br />
Danmarks Statistik.<br />
Nettotilflytninger pr.<br />
10.000 indb. -120 - -80<br />
-80 - -40<br />
-40 - -0<br />
0 - 40<br />
40 - 80<br />
80 - 130<br />
Mellemkommunale nettotilflytning pr.<br />
10.000 indbyggere, gennemsnit <strong>for</strong> 1999-<br />
2001. Kilde: Danmarks Statistik.<br />
bymiljøer, der understøtter de eksisterende<br />
bevaringsværdige bymiljøer.<br />
Det sker andre steder<br />
Den begyndende sociale opdeling<br />
af indbyggerne i de danske storbyregioner<br />
kan betyde, at der kommer<br />
arbejdskraftmangel på lavere<br />
lønnede offentlige serviceydelser.<br />
Sygeplejesker, lærerer og pædagoger<br />
har ikke råd til at bo i byen og<br />
må enten pendle eller søge arbejde<br />
andet steds. Århus <strong>Kommune</strong> overvejer<br />
at udstykke 1.000 grunde i udkanten<br />
af Århus by, <strong>for</strong> give botilbud<br />
til mellemindkomstgrupper.<br />
Antallet af arbejdspladser stiger<br />
i <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
Relativ udvikling<br />
115<br />
110<br />
105<br />
100<br />
95<br />
90<br />
<strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong><br />
Tætbyen<br />
Omegn<br />
Købstæderne<br />
Hovedstadsreg.<br />
1993<br />
1994<br />
1995<br />
1996<br />
1997<br />
1998<br />
1999<br />
2000<br />
2001<br />
Relativ udvikling i antal arbejdspladser i<br />
Hovedstadsregionen, 1993-2001. Kilde:<br />
Danmarks Statistik.<br />
Udvikling i antal<br />
arbejdspladser<br />
-5 - 0 %<br />
0 - 8 %<br />
8 - 16 %<br />
16 - 24 %<br />
24 - 34 %<br />
Udviklingen i antal arbejdspladser i<br />
hovedstadsregionen 1993 - 2001 vist i<br />
%. Kilde: Danmarks Statistik
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○<br />
Statistikken <strong>for</strong>tæller<br />
Omegnens udvikling er kendetegnet<br />
ved en moderat stigning i befolkningstallet,<br />
en mindre negativ<br />
nettotilflytning, stigende antal arbejdspladser<br />
og høje gennemsnitlige<br />
personlige indkomster.<br />
<strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong> følger<br />
udvikling i <strong>for</strong>hold til stigningen i<br />
antallet af arbejdspladser mens den<br />
gennemsnitlige personindkomst ligger<br />
under Omegnens gennemsnit.<br />
Det samme gør sig gældende <strong>for</strong><br />
den negative nettotilflytning.<br />
Befolkningsmæssigt er det kommunerne<br />
i den nordvestlige del af<br />
Hovedstadsregionen, der oplever<br />
den største vækst. Det samme gør<br />
sig gældende <strong>for</strong> beskæftigelses<strong>udviklingen</strong>,<br />
hvor dog også kommunerne<br />
omkring Roskilde oplever en<br />
kraftig vækst. De største gennemsnitlige<br />
personindkomster findes i et<br />
bælte af kommuner midt i<br />
Hovedstadsregionen, fra øst til vest.<br />
Indkomsten stiger men ikke i<br />
samme tempo som Hovedstadsregionen<br />
1.000 kr.<br />
260<br />
240<br />
220<br />
200<br />
180<br />
160<br />
140<br />
120<br />
<strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong><br />
Tætbyen<br />
Omegn<br />
Købstæderne<br />
Hovedstadsreg.<br />
1992 1994 1996 1998 2000<br />
Gennemsnitlig personindkomst i 1.000<br />
kr. <strong>for</strong> personer over 15 år, 1992-2000.<br />
Kilde: Danmarks Statistik.<br />
Personindkomst<br />
i 1.000 kr.<br />
175 - 200<br />
201 - 225<br />
226 - 250<br />
251 - 275<br />
276 - 325<br />
Gennemsnitlig personindkomst (tusinde<br />
kroner) <strong>for</strong> personer over 15 år i<br />
Hovedstadsområdet 2000. Kilde:<br />
Danmarks Statistik.<br />
Eksisterende mål<br />
Omegnen under ét skal kunne tilbyde<br />
sine borgere byliv og bysamfund<br />
af samme komplekse og høje<br />
kvalitet som i tætbyen, men ud fra<br />
sine egne betingelser.<br />
Omegnen skal kunne tilbyde sine<br />
borgere et helt liv:<br />
• Lokalt i <strong>for</strong>holdsvis selvbærende<br />
bysamfund;<br />
• som samlet område i storbyregionen<br />
med et bredt udbud af<br />
regionale aktiviteter på højt niveau;<br />
• arbejdspladser, uddannelse, indkøb,<br />
fritids- og kulturaktiviteter.<br />
Erhvervs<strong>udviklingen</strong> skal kunne<br />
rumme den fremtidige strukturudvikling<br />
og sikre et udbud af arbejdspladser,<br />
der svarer til borgernes behov.<br />
Etablering af nationale og regionale<br />
kultur- og fritidsaktiviteter, der svarer<br />
til borgernes behov.<br />
Den statslige lokaliserings- og<br />
investeringspolitik bør bygge på<br />
ligeværdighed mellem Københavns<br />
City og omegnen.<br />
Udviklingen skal primært ske i tilknytning<br />
til stationerne.<br />
De manglende tværgående trafik<strong>for</strong>bindelser<br />
bør etableres, herunder:<br />
• En ringbane <strong>for</strong> at øge den kollektive<br />
trafiks andel af transportarbejdet;<br />
• Tværvej <strong>for</strong>længes mod nord og<br />
syd.<br />
Målopfyldelse<br />
Udviklingen i erhvervsbyggeriet<br />
er nogenlunde ligelig <strong>for</strong>delt mellem<br />
Tætbyen, Omegnen og<br />
Købstadsringen. Omegnen har klaret<br />
sig særlig godt med at tiltrække<br />
IT-baserede serviceerhverv og har<br />
næsten dobbelt så mange arbejdspladser<br />
som Tætbyen i denne branche.<br />
Boligbyggeriet <strong>for</strong>egår derimod<br />
mest i Købstæderne og i mindre<br />
grad i Omegnen og Tætbyen.<br />
Udviklingen kan ses som en reaktion<br />
mod de høje ejendomspriser i<br />
Tætbyen og dele af Omegnen. Udvikling<br />
kan allerede ses ved begyndende<br />
ændringer i<br />
pendlingsmøstret på Sjælland. Omegnen<br />
pendler til Tætbyen og de<br />
nordlige kommuner i Omegnen, og<br />
det øvrige Sjælland (uden<strong>for</strong><br />
Hovedstadsregionen) pendler til<br />
Omegnen.<br />
Omegnen har haft ringe held<br />
med at tiltrække statslige investeringer<br />
inden<strong>for</strong> kultur, <strong>for</strong>skning og<br />
uddannelse i øvrigt. Det er særligt<br />
Tætbyen, der har modtaget hovedparten<br />
af de statslige investeringer.<br />
Denne ensidige geografiske placering<br />
af investeringerne gør det sværere<br />
<strong>for</strong> Omegnen, at tilbyde sine<br />
borgere et „helt liv“ med et bredt<br />
udbud af regionale aktiviteter på<br />
højt niveau. Udviklingen er også<br />
med til at <strong>for</strong>stærke de nuværende<br />
tendenser til, en stigende social opdeling<br />
af Omegnen, hvor de vestlige<br />
kommuner allerede har begyndende<br />
imageproblemer.<br />
Med de stigende trafikmængder<br />
på vejene og tendenser til et nyt<br />
pendlingsmønster vokser behovet<br />
<strong>for</strong> en letbane langs Ring III. Der er<br />
udbredt enighed blandt kommunerne<br />
i Omegnen og i Købstadsringen<br />
om, at der er behov <strong>for</strong> at<br />
udbygge motorringvejs<strong>for</strong>bindelserne<br />
3, 4 og 5 samt anlægge<br />
en letbane langs Ring III.<br />
15
Opgaver<br />
Færdiggørelse af overordnet vej- og stinet, fx<br />
ved etablering af ringbane i omegnen.<br />
Tiltrække regionale aktiviteter inden<strong>for</strong> kultur,<br />
fritid og uddannelse.<br />
Udvikle og styrke det regionale erhvervssamarbejde.<br />
Udvikle det regionale transportcenter.<br />
Forslag til nye mål<br />
Forslag til nye indsatsområder og opgaver<br />
16<br />
Status<br />
Igang<br />
Igang<br />
Igang<br />
Igang<br />
Der skal være social balance i alle kommunerne i Omegnen og ghettodannelse<br />
skal modvirkes.<br />
Forbedring af jernbanebetjeningen<br />
Analysere udviklingspotentialet i de moderne byer i<br />
Omegnen.
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○<br />
Udvikling i %<br />
<strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong><br />
18<br />
Påvirkninger udefra<br />
Megatrends<br />
<strong>Kommune</strong>r der indgår i regioner,<br />
er i høj grad nødt til at samarbejde<br />
om deres rolle regionalt, nationalt<br />
og internationalt. For at opnå de<br />
synergieffekter, der er potentialet i<br />
en region, er det vigtigt at koordinere<br />
aktiviteter inden<strong>for</strong> bosætning,<br />
transport, miljø, erhverv og<br />
uddannelse. Det er nødvendigt at<br />
hver by finder sine egne potentialer<br />
og rolle <strong>for</strong> at fremme udvikling i<br />
regionen. Der<strong>for</strong> bliver samarbejde,<br />
markedsføring og branding vigtige<br />
Ledigheden falder<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002<br />
Ledighedsprocenten (antal arbejdsløse i<br />
<strong>for</strong>hold til arbejdsstyrken) i <strong>Høje</strong>-<br />
<strong>Taastrup</strong> kommune 1996-2002. Kilde:<br />
Danmarks Statistik<br />
Antallet af arbejdspladser i<br />
transportsektoren er steget de<br />
seneste år.<br />
Antal arbejdspladser<br />
2300<br />
2250<br />
2200<br />
2150<br />
2100<br />
2050<br />
1992<br />
1993<br />
1994<br />
1995<br />
1996<br />
1997<br />
1998<br />
1999<br />
2000<br />
Antal arbejdspladser i transportsektoren<br />
i <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong>, 1992 - 2000.<br />
Kilde: Danmarks Statistik.<br />
elementer i kommunernes kommende<br />
opgaver.<br />
Ny lovgivning<br />
Planloven er blevet ændret, så der<br />
nu er krav om at udarbejde en strategi<br />
<strong>for</strong> kommuneplanlægningen i første<br />
halvdel af valgperioden. Formålet er, at<br />
gøre planlægningen mere helhedsorienteret<br />
og skabe bedre sammenhæng<br />
mellem den fysiske og økonomiske<br />
planlægning.<br />
Ny regionplanlægning<br />
Hovedstadens Udviklingsråd har i<br />
2001 vedtaget en ny regionplan. Fokus<br />
Antal arbejdssteder i transportsektoren<br />
stagnerer.<br />
Antal arbejdssteder<br />
1600<br />
1200<br />
800<br />
400<br />
0<br />
1993<br />
1994<br />
1995<br />
1996<br />
1997<br />
1998<br />
1999<br />
2000<br />
2001<br />
Udvikling i antallet af arbejdssteder i<br />
transportsektoren i <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong><br />
<strong>Kommune</strong> 1993 - 2001. Kilde: Danmarks<br />
Statisatik.<br />
Serviceniveauet prioriteres højt<br />
i <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
1,2<br />
1,15<br />
1,1<br />
1,05<br />
1<br />
0,95<br />
1993<br />
1994<br />
1995<br />
1996<br />
<strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong><br />
Hovedstadsområdet<br />
1997<br />
1998<br />
1999<br />
2000<br />
2001<br />
2002<br />
Serviceniveauet udtrykker de korrigerede<br />
nettodriftsudgifter divideret med<br />
udgiftsniveauet på landsplan. Kilde:<br />
Danmarks Statistik.<br />
<strong>for</strong> by<strong>udviklingen</strong> i Regionplanen er,<br />
at den skal <strong>for</strong>egå omkring<br />
stationerne. Hovedstadens<br />
Udviklingsråd har udmeldt, at der<br />
skal udarbejdes en ny regional trafikplan<br />
samt en ny hovedstruktur <strong>for</strong><br />
regionens udvikling.<br />
Statistikken <strong>for</strong>tæller<br />
Ledigheden i <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong><br />
er faldet markant gennem<br />
90érne og i begyndelsen af det nye<br />
årtusinde. Det samme mønster gør<br />
sig gældende <strong>for</strong> kommunerne i den<br />
nordlige og sydlige del af<br />
Hovedstadsregionen.<br />
Antallet af arbejdspladser i transportsektoren<br />
har varieret en del<br />
gennem 90‘erne men er de seneste<br />
år steget kraftigt. <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong><br />
<strong>Kommune</strong> ønsker at være et<br />
logistikcenter og tiltrække virksomheder,<br />
der lægger vægt på gode<br />
transportmuligheder. Antallet af ansatte<br />
i transportbranchen har dog<br />
været konstant siden 1995 og den<br />
samme udvikling har fundet sted i<br />
Omegnen.<br />
<strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong> har prioriteret<br />
serviceniveauet højt i <strong>for</strong>hold<br />
til de øvrige kommuner i<br />
Hovedstadsregionen. Serviceniveauet<br />
<strong>for</strong>tæller imidlertid ikke<br />
noget om kvaliteten af den service<br />
kommunen tilbyder men om hvor<br />
mange penge kommunen bruger på<br />
sin service i <strong>for</strong>hold til landsgennemsnittet.<br />
Et serviceniveau over 1 betyder,<br />
at der bruges flere penge på<br />
servicen end gennemsnittet <strong>for</strong> landets<br />
øvrige kommuner.
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○<br />
Eksisterende mål<br />
<strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong> skal være<br />
et attraktivt sted at leve.<br />
Udviklingen i kommunen skal bidrage<br />
til at skabe en bæredygtig<br />
storbyregion ved:<br />
• At tiltrække virksomheder, der<br />
lægger vægt på god trafikal<br />
tilgængelighed og et godt<br />
bymiljø.<br />
• At skabe en markant erhvervsprofil,<br />
såvel regionalt som internationalt.<br />
• At udvikle <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> By som<br />
regionalt centrum <strong>for</strong> detailhandel,<br />
erhverv, kultur og fritid.<br />
Udviklingen af <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> By, skal<br />
bidrage til bedre levevilkår og livskvalitet<br />
<strong>for</strong> borgerne i kommunen<br />
og på Vestegnen.<br />
<strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> By skal være et moderne<br />
sidestykke til København City.<br />
Forslag til nye mål<br />
Der skal i kommunens opgaveløsning<br />
være fokus på kvalitet og engagement.<br />
Det er vigtigt, at der<br />
værnes om det der er godt, og ændre,<br />
det der er mindre godt.<br />
Målopfyldelse<br />
Hovedstadsregionen fungerer som et samlet arbejdsmarked, hvor der<br />
pendles livligt over kommunegrænsen. <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong> er den del af<br />
regionens arbejdsmarked og har status som regionalt center <strong>for</strong> arbejdspladser.<br />
Denne status er bibeholdt og stadig flere vælger at arbejde i <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> og<br />
bo uden <strong>for</strong> kommunen.<br />
<strong>Kommune</strong>n har i en lang årrække haft en stigning i antallet af arbejdpladser<br />
og særligt er det gået godt med de IT-baserede serviceerhverv. Den begyndende<br />
afmatning på IT-markedet har dog allerede vist sig i <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> By.<br />
For første gang siden banegårdens åbning, kan der ses et stigende antal ledige<br />
kontorlokaler.<br />
Udbygningen af Transportcentret <strong>for</strong>løber tilfredsstillende. Den første etape<br />
af Ring 5 mellem Holbækmotorvejen og Sydvej er etableret og et parkeringshus<br />
ved <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> Banegård er udbudt i licitation.<br />
Som et led i at styrke kommunen på kulturområdet arbejdes der i øjeblikket<br />
med H. C. Andersens Multiareana med 15.000 sidddepladser. Grunden er byggemodnet<br />
og arbejdet kan umiddelbart begynde. Arealet til opførelse af EuroSky<br />
centret er også byggemodnet og byggeriet kan begynde.<br />
På trods af at kommunen investerer meget i at opretholde et højt serviceniveau<br />
har kommunen stadig et dårligt image. Det bliver en af de største ud<strong>for</strong>dringer<br />
<strong>for</strong> kommunen at ændre dette image til noget mere positivt.<br />
Opgaver<br />
Planlagte og eksisterende regionale veje skal<br />
anlægges og vedligeholdes af overordnede<br />
myndigheder.<br />
Transporttunge virksomheder bør etablerer sig i<br />
Transportcentret i <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> By.<br />
Videreudvikle en bystruktur med høje bygningskvaliteter,<br />
infrastruktur m.v. i <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong>.<br />
Udvikle det regionale detailhandelscenter.<br />
Udvikle turismen ved Hedeland, Vestskoven og<br />
Ole Rømers Museum.<br />
Fremme gennemførelsen af erhvervspolitikken.<br />
Videreudvikle koncept <strong>for</strong> Euro Sky Center.<br />
Fremme placering af offentlige institutioner/aktiviteter<br />
i <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> By.<br />
Sikre udbygningen af faciliteter i tilknytning til<br />
<strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> Station (parkeringshus, servicefunktioner<br />
m.v.).<br />
At markedsføre den regionale fritidspark.<br />
En <strong>for</strong>længelse af Blekinge Boulevard.<br />
Etablering af vandresti Vestskoven-Hedeland.<br />
Sådan gik det<br />
Dialog igang<br />
Igang<br />
Igang<br />
Igang<br />
Igang<br />
Igang<br />
Igang<br />
Igang<br />
Igang<br />
Igang<br />
Igang<br />
Igang<br />
Forslag til nye indsatsområder og opgaver<br />
Der skal <strong>for</strong>etages en økonomistyring, der giver administrationen <strong>for</strong>udsigelige<br />
økonomiske rammer og råderum <strong>for</strong> nye initiativer fra Byrådet.<br />
<strong>Kommune</strong>ns identitet og image skal <strong>for</strong>bedres.<br />
19
Plantema<br />
Byerne som ramme om borgernes hverdag<br />
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○<br />
100%<br />
90%<br />
80%<br />
70%<br />
60%<br />
50%<br />
40%<br />
30%<br />
20%<br />
10%<br />
0%<br />
20<br />
Påvirkninger udefra<br />
Megatrends<br />
Udviklingen fra in<strong>for</strong>mationssamfundet<br />
mod oplevelsessamfundet<br />
vil <strong>for</strong>stærke tendenserne i retningen<br />
af, at valg af by og bolig sker<br />
med hjertet frem <strong>for</strong> <strong>for</strong>nuften. I dag<br />
planlægges byerne udpræget med<br />
baggrund i rationelle overvejelser, fx<br />
huspriser, lav skat og takster, nærhed<br />
til service og arbejdspladser. Rationelle<br />
overvejelser indgår stadigvæk i<br />
valg af by og bolig men følelserne<br />
spiller en stigende rolle. Byer og by-<br />
Alders<strong>for</strong>delingen er næsten<br />
ens i kommunens bysamfund.<br />
<strong>Taastrup</strong> <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> Hedehusene<br />
Over 67 år<br />
35-66 år<br />
18-34 år<br />
0- 17 år<br />
<strong>Kommune</strong>n<br />
i øvrigt<br />
Den bosidende befolkning opdelt på<br />
aldersgrupper og kommunens<br />
bysamfund, 2001. Kilde: KÅS, Danmarks<br />
Statistik.<br />
De unge flytter mens generationen<br />
over flytter til kommunen.<br />
Antal<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
-100<br />
-200<br />
-300<br />
-400<br />
0- 17 år<br />
18-34 år<br />
35-66 år<br />
Over 67 år<br />
<strong>Taastrup</strong> <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> Hedehusene <strong>Kommune</strong>n<br />
i øvrigt<br />
Flyttemønstret <strong>for</strong> kommunens<br />
indbyggere opdelt på aldersgrupper og<br />
bysamfund, 1998 - 2001. KIlde: KÅS,<br />
Danmarks Statistik.<br />
områder, der udstråler kreativitet,<br />
åbenhed og tolerance <strong>for</strong>etrækkes i<br />
stigende grad.<br />
Skattepligtige indkomster <strong>for</strong>delt<br />
på kommunens bysamfund.<br />
100%<br />
80%<br />
60%<br />
40%<br />
20%<br />
0%<br />
<strong>Taastrup</strong> <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> Hedehusene <strong>Kommune</strong>n<br />
i øvrigt<br />
Løn<strong>udviklingen</strong> er størst i<br />
bysamfundene.<br />
Over 300.000 kr<br />
200.000-300.000 kr<br />
100.000-200.000 kr<br />
under 100.000 kr<br />
Borgernes skattepligtige indkomst <strong>for</strong>delt<br />
på størrelse og kommunens bysamfund,<br />
2001. Kilde: KÅS, Danmarks Statistik.<br />
Udvikling i %<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
-2<br />
-4<br />
-6<br />
-8<br />
under 100.000<br />
100.000-200.000<br />
200.000-300.000<br />
over 300.000<br />
<strong>Taastrup</strong> <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> Hedehusene <strong>Kommune</strong>n i<br />
øvrigt<br />
Udvikling i skattepligtig indkomst, 1998 -<br />
2001, <strong>for</strong>delt på kommunens bysamfund.<br />
Kilde: KÅS, Danmarks Statistik.<br />
Statistikken <strong>for</strong>tæller<br />
Alders<strong>for</strong>delingen i kommunens bysamfund<br />
er næsten ens, dog med et<br />
lille udsving af flere 18 - 34årige i<br />
<strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> by. Flyttemønsteret<br />
viser, at de unge på 18 - 34 år flytter<br />
væk fra kommunen mens de 35 - 66<br />
årige flytter til kommmunen. Denne<br />
udvikling er særlig udpræget i<br />
<strong>Taastrup</strong> og Hedehusene.<br />
Personindkomst<strong>for</strong>delingen i<br />
kommunens bysamfund er nogenlunde<br />
ens. Dog er indbyggernes<br />
skattepligtige indkomst uden<strong>for</strong> de<br />
3 hovedbyer større. Ses der på <strong>udviklingen</strong><br />
i den skattepligtige indkomst<br />
har den været stigende og<br />
det er særligt gruppen af højtlønnede,<br />
der har været i fremgang.<br />
Lønfremgangen følger dog tendensen<br />
på landsplan men ligger under<br />
løn<strong>udviklingen</strong> <strong>for</strong> hovedstadsområdet.<br />
Boligudbuddet svinger meget i<br />
kommunens bysamfund. Den største<br />
andel af parcelhuse er findes i Hedehusene<br />
og uden <strong>for</strong> de større bysamfund.<br />
<strong>Taastrup</strong> og <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong><br />
byer er udpræget etage og<br />
rækkehusbyggeri.<br />
Fordelingen af husstandstyper<br />
varierer en del fra by til by. Andelen<br />
af enlige er højere i <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong><br />
end i de øvrige bysamfund i kommunen.<br />
Fordelingen af husstandstyper i<br />
kommunens bysamfund.<br />
100%<br />
90%<br />
80%<br />
70%<br />
60%<br />
50%<br />
40%<br />
30%<br />
20%<br />
10%<br />
0%<br />
Øvrige husstande<br />
Par med børn<br />
Par uden børn<br />
Enlige med børn<br />
Enlige uden børn<br />
<strong>Taastrup</strong> <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> Hedehusene <strong>Kommune</strong>n<br />
i øvrigt<br />
Fordelingen af husstandstyper <strong>for</strong>delt på<br />
kommunens bysamfund, 2001. Kilde:<br />
KÅS, Danmarks Statistik.
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○<br />
Eksisterende mål<br />
De tre hovedbyer <strong>Taastrup</strong>, Hedehusene/Fløng<br />
og <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> By skal<br />
udvikles som gode, levende og selvstændige<br />
byer der skal:<br />
• Være bæredygtige helheder.<br />
• Bygge på kvaliteter som både en<br />
traditionel stationsby og en moderne<br />
by.<br />
• Udvikle en attraktiv bymidte som<br />
byens centrale mødested.<br />
• Udvikle de grønne områder med<br />
varieret natur, aktiviteter og mødesteder<br />
<strong>for</strong> borgerne.<br />
• Udvikle et trafiksystem, der <strong>for</strong>bedrer<br />
mulighederne <strong>for</strong> at nå<br />
mål i byen til fods, med bus eller<br />
på cykel.<br />
• Udvikle og fastholde et alsidigt<br />
erhvervsliv med udgangspunkt i<br />
den enkelte bys karakter.<br />
• Tilbyde kommunens indbyggere<br />
et helt liv.<br />
Den kommunale service skal tilbydes<br />
så tæt på den enkelte borger som<br />
muligt:<br />
• Den daglige service indpasses lokalt<br />
i bydelen.<br />
• Service, der henvender sig bredere,<br />
bør findes centralt i hver af<br />
de tre byer.<br />
• Særlige funktioner, der henvender<br />
sig til hele kommunen, og<br />
som ikke har speciel tilknytning<br />
til en af de tre byer, placeres <strong>for</strong>trinsvis<br />
i <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> By, idet de<br />
søges sammenknyttet med tilsvarende<br />
regionale aktiviteter.<br />
I landsbyerne skal der bygges på det<br />
traditionelle landsbymiljø. Fortidens<br />
spor og historien skal respekteres;<br />
men der skal samtidig være plads til<br />
<strong>for</strong>andring. I landsbyerne søges det<br />
nuværende serviceniveau opretholdt.<br />
Forslag til nye indsatsområder<br />
og opgaver<br />
Der skal igangsættes en<br />
spørgeskemaundersøgelse, der skal<br />
fokusere på bykvaliteter og byliv.<br />
Bylivet skal stimulerets med udgangspunkt<br />
i borgernes præferencer.<br />
Netværker af borgergrupper skal<br />
inddrages i bymidte<strong>for</strong>bedringer.<br />
Vurdering af målopfyldelse<br />
Der er i perioden udført en bymidteplan <strong>for</strong> <strong>Taastrup</strong> by. Planen angiver<br />
hvordan bymidten kan blive til et spændende mødested af høj kvalitet til<br />
glæde <strong>for</strong> byens borgere og detailhandelen. Planen angiver nye byggemuligheder<br />
i bymidten i <strong>for</strong>m af boliger og erhverv. Byens rum ændres, så de i<br />
højere grad kan anvendes til aktiviteter. Planen skal nu realiseres trinvist i samarbejde<br />
med byens borgere. Realiseringen af bymidteplanerne skal bl.a. være<br />
med til at yngre familier synes det er attraktivt at bosætte sig i <strong>Taastrup</strong>.<br />
I de kommende år vil Byrådet arbejde <strong>for</strong>, at en tilsvarende planlægning<br />
gennemføres <strong>for</strong> <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> By og Hedehusene.<br />
Der er arbejdet på at bringe kommunens service tættere på borgerne. Der er<br />
blandt andet etableret ”rådhusfilialer” i <strong>for</strong>m af lokale kvikservicebutikker i<br />
<strong>Taastrup</strong> og Hedehusene. Der arbejdes løbende på at etablere digitale løsninger,<br />
så borgerne får mulighed <strong>for</strong> selvbetjening. Et eksempel er digitale lokalplaner,<br />
hvor man nu via kortværk kan gå ind og får oplysninger om planlægningen<br />
<strong>for</strong> det område man bor i. Et andet eksempel er det gennemførte valg<br />
til ældrerådet, hvor der var stor succes med digitalt valg.<br />
Der er arbejdet på at etablere boligtilbud, så hver by rummer et varieret tilbud<br />
af boliger til alle livets faser. Et stigende antal seniorer ønsker at <strong>for</strong>berede<br />
den 3. alder ved at etablere bofællesskaber, hvor man i et trygt netværk og en<br />
passende bolig kan være selvhjulpen højt op i alderen. <strong>Kommune</strong>n har støttet<br />
disse bestræbelser, dels ved etablering af studiegrupper og dels ved planlægning<br />
og grundsalg. Et enkelt bofællesskab er under etablering som alment byggeri,<br />
et er etableret som støttet andelsbyggeri, 3 byggerier er under <strong>for</strong>beredelse<br />
som privat finansieret byggeri, og et bofællesskab afventer tilsagn til støttede<br />
andelsboliger. Det er således et område der har været – og <strong>for</strong>tsat vil være<br />
– stor fokus på.<br />
Derudover er der arbejdet på at få indpasset mindre boliger i bymidterne<br />
således at boligudbuddet kan svare til det stigende antal små familier og ældre.<br />
Opgver<br />
Udarbejde en Trafiksikkerhedsplan.<br />
Udarbejdelse af helhedsplan <strong>for</strong> bymidten i<br />
<strong>Taastrup</strong> og gennemførelse af <strong>for</strong>bedringer.<br />
Helhedsplan <strong>for</strong> <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> By.<br />
Helhedsplan <strong>for</strong> Hedehusene.<br />
Forbedring af byernes grønne områder som opfølgning<br />
af grøn strukturplan.<br />
Forbedre <strong>for</strong>bindelsen mellem boligområder og<br />
bymidte <strong>for</strong> stitrafikanter.<br />
Sådan gik det<br />
Udført<br />
Igang<br />
Udsat<br />
Udsat<br />
Udsat<br />
Udsat<br />
21
Politikområde<br />
Fysisk planlægning<br />
Delområde By- og boligpolitik<br />
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○<br />
18<br />
16<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
22<br />
Påvirkninger udefra<br />
Megatrends<br />
Byerne konkurrere i stigende grad<br />
på oplevelser, stemning og kvalitet.<br />
De økonomiske <strong>for</strong>hold på boligmarkedet<br />
betyder, at boligpriserne<br />
bliver en vigtig parameter i konkurrencen<br />
om bosætning og om hvilke<br />
samfundsgrupper de enkelte byer er<br />
Befolknings<strong>udviklingen</strong> stagnerer<br />
men <strong>for</strong>ventes at stige de<br />
kommende år.<br />
Antal personer<br />
48.000<br />
47.000<br />
46.000<br />
45.000<br />
44.000<br />
43.000<br />
42.000<br />
41.000<br />
40.000<br />
1993<br />
1995<br />
1997<br />
Befolkningsudv. hidtil<br />
Befolkningsudv. prognose<br />
1999<br />
2001<br />
2003<br />
2005<br />
2007<br />
2009<br />
Alders<strong>for</strong>deling, ældrepuklen<br />
kommer om 10-15 år.<br />
0-9 10-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70-79 80-89 90+<br />
Alders<strong>for</strong>delingen pr. 1. januar 2002 <strong>for</strong><br />
<strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong>. Kilde:<br />
Danmarks Statistik.<br />
2011<br />
Den aktuelle og prognostiserede<br />
befolkningsudvikling 1993 - 2011. Kilde:<br />
Danmarks Statostik og <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong><br />
<strong>Kommune</strong><br />
Andel<br />
Antal<br />
i stand til at tiltrække.<br />
Ny lovgivning<br />
Planloven er blevet ændret, så kommunerne<br />
har fået større kompetence<br />
til at styre detailhandelsplanlægningen,<br />
der tidligere var amtets rolle.<br />
<strong>Kommune</strong>rne har således fået større<br />
frihedsgrader til selv at styre bymidteplanlægningen.<br />
Boligudbuddet svinger meget i<br />
de enkelt bysamfund i kommunen.<br />
100%<br />
Boliger i kommunens bysamfund <strong>for</strong>delt<br />
efter type, 2001. Kilde: KÅS, Danmarks<br />
Statistik.<br />
Der er hovedsageligt blevet<br />
bygget parcel-, række-, kæde og<br />
dobbelthuse de seneste 4 år.<br />
120<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
-20<br />
90%<br />
80%<br />
70%<br />
60%<br />
50%<br />
40%<br />
Øvrige boliger1<br />
30%<br />
Flerfamilie-boliger<br />
20%<br />
Række-, kæde- og<br />
dobbelthuse<br />
10%<br />
Parcel- og stuehuse<br />
0%<br />
<strong>Taastrup</strong> <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> Hedehusene <strong>Kommune</strong>n i<br />
øvrigt<br />
Parcel- og stuehuse<br />
Række-/kæde-/dobbelthuse<br />
Flerfamilie-boliger<br />
Øvrige boliger1<br />
<strong>Taastrup</strong> <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> Hedehusene <strong>Kommune</strong>n i<br />
øvrigt<br />
Udviklingen i antal boliger <strong>for</strong>delt efter<br />
type og geografi 1998-2001. Kilde: KÅS,<br />
Danmarks Statistik.<br />
Ny regionplanlægning<br />
Hovedstadens Udviklingsråd op<strong>for</strong>drer<br />
kommunerne til at lokalplanlægningen<br />
skal medvirke til at<br />
ændre arealanvendelsen og<br />
bebyggelsestætheden i retning af en<br />
mere ekstensiv udnyttelse.<br />
Statistikken <strong>for</strong>tæller<br />
Befolknings<strong>udviklingen</strong> har været<br />
stagnerende de seneste 4 år, men<br />
ifølge kommunens befolkningsprognose<br />
<strong>for</strong>ventes indbyggertallet<br />
at stige frem til 2007.<br />
Indbyggernes alders<strong>for</strong>deling i kommunen<br />
er i stil med alders<strong>for</strong>delingen<br />
<strong>for</strong> de øvrige kommuner i<br />
Hovedstadsregionen. Dog er de 20 -<br />
39 årige underrepræsenteret. <strong>Kommune</strong>n<br />
kan <strong>for</strong>vente en stor ældrepukkel<br />
om 10 - 15 år.<br />
Boligudbuddet svinger meget i<br />
kommunens bysamfund. Den største<br />
andel af Parcel- og stuehuse findes i<br />
Hedehusene og uden <strong>for</strong> de større<br />
bysamfund. I <strong>Taastrup</strong> og <strong>Høje</strong><br />
<strong>Taastrup</strong> byer er det udpræget<br />
etage og rækkehusbyggeri, der kan<br />
tilbydes.<br />
Boligbyggeprogram, der satses<br />
på etageboliger.<br />
Antal<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
Etageboliger<br />
Tæt-lav<br />
Parcel<br />
2002<br />
2003<br />
2004<br />
2005<br />
2006<br />
2007<br />
2008<br />
2009<br />
2010<br />
2011<br />
2012<br />
Boligbyggeprogram 2002 - 2012. Kilde:<br />
<strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong>
Delområde By- og boligpolitik<br />
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○<br />
Eksisterende mål<br />
Sikre en bred sammensætning af<br />
boligtyper i kommunen til <strong>for</strong>skellige<br />
livssituationer og livsindstillinger.<br />
Antallet af boliger i bymidterne skal<br />
fastholdes og helst udbygges.<br />
Fremme eksperimenter med nye bo<strong>for</strong>mer<br />
f.eks. bofællesskaber <strong>for</strong> ældre.<br />
Boliger og bomiljøer skal bygge på<br />
høj kvalitet.<br />
Kvaliteterne i de eksisterende boligområder<br />
og boliger skal fastholdes<br />
og udvikles.<br />
Nedsætte ressource<strong>for</strong>brug og <strong>for</strong>urening<br />
ved nybyggeri og modernisering<br />
af boliger.<br />
Bosætte pendlere der arbejder, men<br />
ikke bor, i kommunen.<br />
Fremtidigt boligbyggeri skal tage<br />
udgangspunkt i den enkelte bys karakter,<br />
efterspørgsel, boligsammensætning<br />
og kommunens økonomiske<br />
muligheder.<br />
Boligbyggeri skal kun iværksættes i<br />
det omfang det kan <strong>for</strong>synes med<br />
den <strong>for</strong>nødne kommunale service.<br />
Vurdering af målopfyldelse<br />
<strong>Kommune</strong>ns 3 stationsbyer er meget <strong>for</strong>skellige og kræver hver sin strategi<br />
<strong>for</strong> den videre udvikling.<br />
I perioden har der været arbejdet på at udmønte by- og boligpolitikken i<br />
<strong>for</strong>m af en helhedsplan <strong>for</strong> den fremtidige udvikling af <strong>Taastrup</strong> bymidte. Her<br />
er det vist hvordan der kan indpasses flere boliger og arbejdspladser i<br />
bymidten, og der gives en samlet vision <strong>for</strong> at højne kvaliteten på en række<br />
områder, således at bymidten kan danne rammen om et bedre by- og handelsliv.<br />
Projektet er nu under trinvis realisering. I den nordlige del af <strong>Taastrup</strong> i den<br />
stationsnære del af Klovtofteområdet har der hidtil kun været muligt, at etablere<br />
lager og produktionsvirksomheder. Der er nu vedtaget nye kommuneplanrammer,<br />
der betyder, at der fremover kan etableres erhverv med en større andel<br />
af arbejdspladser.<br />
I <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> By er der arbejdet <strong>for</strong> at tiltrække investorer. Der er vedtaget<br />
en række lokalplaner, der muliggør byggeri af <strong>for</strong>skellige boligtyper – dels<br />
store parcelhuse, og tæt/lavt byggeri i Kragehave Vest, og dels lejligheder af<br />
høj kvalitet i et område vest <strong>for</strong> Halland Boulevard. Et område i den nordlige<br />
del af Kragehave er reserveret til udbygning i den kommende planperiode.<br />
I Hedehusene syd er et nyt boligområde under udbygning med tæt/lavt byggeri,<br />
i <strong>for</strong>m af ældrevenlige boliger, samt familieboliger som andelsboliger.<br />
Derudover er der arbejdet på at etablere alternative bo<strong>for</strong>mer som seniorbofællesskaber.<br />
Der er i perioden færdiggjort byggeri ved Ildtornvej i Fløng, og<br />
der er påbegyndt byggeri i Kragehave ved <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> Landsby, ved Mølleholmen<br />
i <strong>Taastrup</strong>, samt ved det nye boligområde i Hedehusene syd.<br />
Hovedstadens Udviklingsråd arbejder nu på tillæg til regionplanen, der vil<br />
gøre det muligt at etablere flere seniorbofællesskaber uden <strong>for</strong> de stationsnære<br />
områder i byerne.<br />
Opgaver<br />
Fremme opførelsen af boliger til ældre<br />
f.eks. som bofællesskab ved Mølleholmen<br />
i <strong>Taastrup</strong>.<br />
Planlægge boliger af særlig høj kvalitet<br />
vest <strong>for</strong> <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> landsby.<br />
Videreføre kvarterløft og helhedsorienteret<br />
by<strong>for</strong>nyelse.<br />
Undersøge mulighederne <strong>for</strong> at indpasse<br />
mindre boliger til familier uden<br />
børn i stationsbyernes bymidter.<br />
Sådan gik det<br />
Igang<br />
Igang<br />
Igang<br />
Igang<br />
Forslag til nye indsatsområder og opgaver<br />
Målene <strong>for</strong> hvilke boligtyper der skal satses på fremover skal konkretiseres.<br />
23
Grønne områder<br />
Eksisterende mål<br />
Der skal arbejdes på en høj grad af<br />
variation, kulturpræg/ naturpræg i<br />
byens grønne områder.<br />
De rekreative arealer skal være med<br />
til at berige det kulturelle og sociale<br />
liv.<br />
Omlægning af drifts<strong>for</strong>mer skal<br />
sikre bæredygtighed.<br />
De kommunalt ejede landbrugsarealer<br />
skal <strong>for</strong>valtes på et bæredygtigt<br />
grundlag hvor der stilles<br />
krav om en pesticidfri, gerne økologisk<br />
drifts<strong>for</strong>m.<br />
De landskabelige ressourcer skal<br />
udvikles og deres tilgængelighed<br />
skal fremmes.<br />
Byens rekreative arealer skal give<br />
plads og mulighed <strong>for</strong> den uorganiserede<br />
idræt i <strong>for</strong>m af græsarealer<br />
til boldspil, legepladser eller lignende.<br />
24<br />
Vurdering af målopfyldelse<br />
<strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> var en af de første kommuner i landet, som tog skridt til en<br />
bæredygtig drift og pleje af de kommunale grønne områder. Anvendelsen af<br />
pesticider stoppede i 1996 og der anvendes i stedet organisk gødning fra kompostering.<br />
De kommunale landbrugsarealer dyrkes økologisk og flere grønne<br />
områder afgræsses <strong>for</strong> at skabe flere oplevelser i det bynære landskab.<br />
Parkafdelingen arbejder i driften med elementerne parkgræs, naturgræs og<br />
blomsterenge <strong>for</strong> at understøtte den naturlige variation af flora og fauna. Der<br />
lægges også vægt på, at beplantningen understøtter områdets farver og<br />
kulturpræg.<br />
For at gøre de grønne områder mere interessante <strong>for</strong> befolkningen er der<br />
anlagt petanque baner i <strong>Taastrup</strong> og i Fløng, og der er anlagt en offentlig legeplads<br />
i Vandtårnparken. Der er anlagt blomsterenge og stier i de landskabelige<br />
kiler.<br />
Opgaver<br />
Fortsat udvikling af en bæredygtig<br />
drifts<strong>for</strong>m.<br />
Udarbejde en Grøn Strukturplan.<br />
Etablering af sti<strong>for</strong>bindelser til værdifulde<br />
landskabelige kvaliteter i <strong>Høje</strong>-<br />
<strong>Taastrup</strong> kommune.<br />
Ridestier som kan tilgodese det voksende<br />
behov inden<strong>for</strong> denne sportsgren.<br />
Tilpasse de eksisterende anlæg i idrætsklubberne<br />
til det stigende antal ældre.<br />
Sådan gik det<br />
Igang<br />
Igang<br />
Igang<br />
Igang<br />
Igang<br />
Forslag til nye indsatsområder og opgaver<br />
Beplantning med træer langs veje stier i det åbne land
Trafik<br />
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○<br />
26<br />
Påvirkninger udefra<br />
Megatrends<br />
Biltrafikken har været stigende i<br />
en lang årrække og den <strong>for</strong>ventes<br />
også at stige fremover. Specialisering<br />
af arbejdskraften betyder, at der skal<br />
rejses over længere afstande hvis<br />
familien og karrieren skal overleve.<br />
De stigende trafikmængder stiller<br />
større krav til en differentiering af<br />
vejnettet <strong>for</strong> at undgå trafikkens gener<br />
i udsatte områder. Trafiksikkerhed<br />
og differentieret hastighed i byområder<br />
vil der<strong>for</strong> <strong>for</strong>tsat være vig-<br />
Udviklingen i antallet af trafikulykker<br />
følger amtets udvikling<br />
Dræbte og tilskadekomne pr. 10.000 indb.<br />
20<br />
18<br />
16<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
1993<br />
1994<br />
1995<br />
1996<br />
<strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong><br />
Omegnen<br />
Udviklingen i antallet af dræbte og<br />
tilskadekomne pr. 10.000 indbygger i<br />
hhv. <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong> og Købh.<br />
Amt. Kilde: Danmarks Statistik.<br />
1997<br />
1998<br />
1999<br />
2000<br />
2001<br />
Trafikken stiger mindre end i<br />
det øvrige Danmark.<br />
Indekseret<br />
140<br />
120<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
Motorvej<br />
Amtsvej<br />
Hele landet<br />
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000<br />
Indekseret trafikstigning på stats- og<br />
amtsveje mellem <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> og<br />
<strong>Taastrup</strong> sammenlignet med stigningen<br />
på landsplan. Kilde: Vejdirektoratet.<br />
tige elementer i trafikplanlægningen.<br />
Ny regionplanlægning<br />
Hovedstadens Udviklingsråd ønsker, at<br />
den kollektive trafik skal fremstå som<br />
et konkurrencedygtigt alternativ til<br />
biltrafikken, specielt <strong>for</strong> bolig-arbejdstrafikken.<br />
Takstsystem, kapacitetsudbud,<br />
køreplanmæssig koordinering<br />
og standsningsmønster skal være med<br />
til at styrke konkurrencedygtigheden.<br />
For biltrafiken ønsker amtet, at den<br />
hovedsageligt afvikles på det overordnede<br />
vejnet. Der<strong>for</strong> vil Hovedstadens<br />
Udviklingsråd arbejde <strong>for</strong>, at staten ud-<br />
Antal<br />
Pendlingsunderskuddet er stigende.<br />
25000<br />
20000<br />
15000<br />
10000<br />
5000<br />
Antallet af ind- og udpendlere i <strong>Høje</strong>-<br />
<strong>Taastrup</strong> kommune 1993-2001. Kilde:<br />
Danmarks Statistik.<br />
Pendling over Øresund og Storebælt.<br />
Antal<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
0<br />
-50<br />
Indpendling<br />
Udpendling<br />
0<br />
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001<br />
Indpendling til <strong>Høje</strong>-<br />
<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong><br />
Udpendling fra <strong>Høje</strong>-<br />
<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong><br />
Fyn Skåne<br />
Pendling mellem <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong><br />
<strong>Kommune</strong> og hhv. Fyn og Skåne, 2001.<br />
Kilde: Danmarks Statistik.<br />
vider 4 motorvejsmotorvejsstræk-ning.<br />
Det sker andre steder<br />
Trafiksikkerheds- og trafik- og miljøhandlingsplaner<br />
er blevet dagligdag i<br />
de fleste kommuner. Det nye mål <strong>for</strong><br />
flere kommuner er 0-visionen, hvor<br />
det ikke accepteres, at trafikanter<br />
kommer alvorligt til skade eller dræbes<br />
i trafikken.<br />
Samkørsel, delebiler, pendlerplaner<br />
på virksomheder og firmacykler er nyere<br />
tiltag, der har vist sig nyttige til at<br />
nedsætte kørsels<strong>for</strong>bruget i personbiler.<br />
Flere benytter regionaltog og<br />
færre benytter S-tog.<br />
Antal<br />
Antal<br />
7000<br />
6000<br />
5000<br />
4000<br />
3000<br />
2000<br />
1000<br />
6000<br />
5000<br />
4000<br />
3000<br />
2000<br />
1000<br />
0<br />
0<br />
Regional tog<br />
<strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong><br />
Hedehusene<br />
1990 1993 1997 1998 2000<br />
S-tog<br />
<strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong><br />
<strong>Taastrup</strong><br />
1990 1993 1997 1998 2000<br />
Benyttelsen af hhv. S-tog og andre tog fra<br />
stationerne i <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
Kilder: <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong> og<br />
Hovedstadens Udviklingsråd.
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○<br />
Eksisterende mål<br />
Antallet af dræbte og tilskadekomne<br />
i trafikken skal nedbringes.<br />
Stabilisere og om muligt reducere<br />
bilernes trafikarbejde <strong>for</strong> at undgå en<br />
stigning i energi<strong>for</strong>brug og CO2-udslip.<br />
Bytrafik til fods, på cykel og med bus<br />
skal øges.<br />
Koncentrationen af NO2 og CO2 samt<br />
andre lokalt sundhedsskadelige stoffer<br />
i gaderummene må ikke overskrider<br />
de vejledende grænseværdier.<br />
Boligområder, rekreative områder og<br />
friarealer skal søges beskyttet mod<br />
trafikstøj fra overordnede veje og<br />
jernbane.<br />
Antallet af boliger langs kommuneveje<br />
med en støjbelastning fra vejtrafikken<br />
større end 65 dB(A) ønskes<br />
reduceret med 50% inden 2005. Nye<br />
boliger må maksimalt have et støjniveau<br />
fra trafikstøj på 55 dB(A).<br />
<strong>Kommune</strong>n vil søge at få amtet til at<br />
reducere antallet af støjbelastede boliger<br />
langs amtsvejene.<br />
Barriereeffekt og risikovirkning skal<br />
reduceres ved at sikre alle krydsninger<br />
mellem stier og veje.<br />
Fremme et bedre samspil mellem gaden<br />
og dens omgivelser så vejene og<br />
pladserne gøres smukkere og mere<br />
indbydende at færdes i.<br />
Ved ombygning og nyanlæg af veje,<br />
pladser og stier bør det visuelle miljø<br />
<strong>for</strong>bedres.<br />
Statistikken <strong>for</strong>tæller<br />
Antallet af dræbte og tilskadekomne<br />
i kommunen er faldet gennem<br />
de sidste 9 år. Den samme tendens<br />
har været gældende <strong>for</strong> de<br />
øvrige kommuner i Omegnen.<br />
Trafikken på motorveje og amtsveje<br />
gennem kommunen er kun steget<br />
med knap 20%, hvorimod trafikken<br />
på landsplan er steget med<br />
knap 30%.<br />
Benyttelsen af kollektiv tog<strong>for</strong>bindelser<br />
har været stigende i<br />
<strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong>, der har hyppige <strong>for</strong>bindelser,<br />
mens den i de øvrige byer<br />
(Hedehusene og <strong>Taastrup</strong>) har været<br />
faldende. Tog<strong>for</strong>bindelserne i<br />
de øvrige byer <strong>for</strong>egår ikke med<br />
samme hyppighed som i <strong>Høje</strong><br />
<strong>Taastrup</strong>.<br />
Vurdering af målopfyldelse<br />
Antallet af dræbte og tilskadekomne har været faldende de seneste 8 år i<br />
stil med <strong>udviklingen</strong> <strong>for</strong> Omegnen. Det faldende antal trafikulykker skal ses i<br />
sammenhæng med de trafiksikkerhedsfremmende <strong>for</strong>anstaltninger der er gennemført<br />
i <strong>for</strong>bindelse med „Trafiksikkerhedsplan 2000“. „Trafiksikkerhedsplan<br />
2000“ tages op til vurdering hvert år og indtil videre, er planen blevet realiseret<br />
i et lidt langsommmere tempo end <strong>for</strong>udsat.<br />
Der er udarbejdet en trafikplan <strong>for</strong> Kragehave Vest og der arbejdes med<br />
bymidte<strong>for</strong>bedringer i <strong>Taastrup</strong> bymidte med særlig vægt på at <strong>for</strong>bedre betingelserne<br />
<strong>for</strong> fodgængere og cyklister.<br />
Opgaver<br />
Realisering af Trafiksikkerhedsplanen,<br />
herunder:<br />
Etablering af trafiksikkerhedsråd.<br />
Etablering af et sammenhængende<br />
hovedstinet.<br />
Reduktion af støjgenerne fra trafikken.<br />
Forbedring af trafiksikkerheden.<br />
Fremme cykel og gangtrafikken.<br />
Sådan gik det<br />
Igang<br />
Udført<br />
Igang<br />
Igang<br />
Igang<br />
Igang<br />
Forslag til nye indsatsområder og opgaver<br />
Stiplan <strong>for</strong> hele kommunen med særlig vægt på de bløde trafikanters tryghed<br />
på stierne ved de stationsnære områder.<br />
Trafikplan <strong>for</strong> Multiarenaen.<br />
Trafikplan <strong>for</strong> bymidten i <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> By.<br />
Trafikplan <strong>for</strong> <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> By.<br />
27
Detailhandel<br />
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○<br />
Påvirkninger udefra<br />
Megatrends<br />
En stigende del af detailhandlen<br />
<strong>for</strong>egår i centre, bl.a. storcentre. I<br />
mange traditionelle bymidter <strong>for</strong>bedres<br />
bymiljøet <strong>for</strong> at konkurrere med<br />
indkøbscentrene.<br />
De seneste undersøgelser viser at<br />
centrene har vundet markedsansdele<br />
og denne udvikling <strong>for</strong>ventes at <strong>for</strong>tsætte.<br />
Discountbutikkerne er ligeledes i<br />
fremgang og vinder stadig større andele<br />
af salget af dagligvarer.<br />
De store indkøbscentre ligger ho-<br />
Dagligvarebutikkernes omsætning i <strong>Høje</strong><br />
<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong> falder.<br />
1200<br />
1000<br />
800<br />
600<br />
400<br />
200<br />
0<br />
Antallet af dagligvarebutikker falder<br />
26<br />
25<br />
24<br />
23<br />
22<br />
21<br />
20<br />
19<br />
28<br />
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002<br />
vedsageligt i byens periferi og er<br />
med til at trække en del af bylivet ud<br />
af det egentlige bycenter.<br />
Ny lovgivning<br />
Der er <strong>for</strong>etaget en ændring af planloven<br />
vedr. detailhandlen, så det nu<br />
er kommunerne, der skal varetage<br />
planlægningen <strong>for</strong> udvalgsvarebutikker<br />
under 3.500 m2 og udvalgsvarebutikker<br />
under 1.000 m2.<br />
oms i mill. ex. Moms<br />
Dagligvarebutikkernes inflationsregulerede<br />
omsætning i <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong>, 1993 - 2002.<br />
Kilde: Stockmann-Gruppen.<br />
Antal butikker<br />
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002<br />
Udviklingen i antallet af dagligvarebutikker i <strong>Høje</strong>-<br />
<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong>, 1993 - 2002. Kilde: Stockmann-<br />
Gruppen.<br />
Statistikken <strong>for</strong>tæller<br />
Dagligvarenes omsætning har været<br />
faldende de seneste 9 år. Omsætningen<br />
er faldet med knap 200 mio siden<br />
1994 svarende til et fald på (20<br />
%). Sammenlignes der med<br />
dagligvareomsætningen på landsplan<br />
i perioden 1995 - 2000, har været<br />
en stigning i omsætningen på 14<br />
%, hvor der i samme periode i <strong>Høje</strong>-<br />
<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong> har været et<br />
fald på 34 %.<br />
Antallet af dagligvarebutikker er<br />
faldet fra 25 til 21 men det er stadig<br />
muligt at handle i alle større bysamfund<br />
i kommunen. Butikkerne er<br />
koncentreret i <strong>Taastrup</strong> og <strong>Høje</strong>-<br />
<strong>Taastrup</strong>.<br />
Dagligvarebutikkernes placering i <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong><br />
<strong>Kommune</strong><br />
Dagligvarenebutikkernes placering i <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
Kilde: <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong>.
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○<br />
Eksisterende mål<br />
Tilfredsstille borgernes indkøbsbehov<br />
i by den borgeren bor i.<br />
Fastholde og videreudvikle <strong>Taastrup</strong><br />
bymidte ved Køgevej som et levende<br />
og attraktivt kommunecenter<br />
<strong>for</strong>trinsvis med <strong>Taastrup</strong> som opland.<br />
Fastholde og videreudvikle Hedehusene<br />
bymidte ved Hovedgaden som<br />
et levende og attraktivt bycenter<br />
med Hedehusene/Fløng som opland.<br />
Udvikle <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> bymidte fra<br />
banegården langs <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong><br />
Boulevard og skabe sammenhæng i<br />
området fra Banegården til City 2.<br />
Detailhandelen skal udvikle sig under<br />
hensyntagen til <strong>for</strong>bedring af<br />
bymiljøet.<br />
De eksisterende lokalcentre skal<br />
fastholdes.<br />
<strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> Bys position som regionalt<br />
detailhandelscenter skal<br />
fastholdes og udvikles.<br />
Fastholde detailhandelsområdet ved<br />
Hveen Boulevard (IKEA m.v.) som<br />
aflastningsområde <strong>for</strong> regional detailhandel.<br />
Det skal sikres at detailhandelen<br />
kan indpasses i aktiviteterne i det<br />
regionale i <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> Fritidspark<br />
i det omfang det er <strong>for</strong>eneligt med<br />
områdets karakter.<br />
Målopfyldelse<br />
I 2001 vedtog Byrådet en række retningslinier <strong>for</strong> detailhandelens udvikling<br />
i kommunen. Byrådet har lagt vægt på, at prioritere <strong>udviklingen</strong> i<br />
bymidterne i <strong>Taastrup</strong>, <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> og Hedehusene. Det har også været Byrådets<br />
ønske at bremse udbygningen af store butikker uden<strong>for</strong> bymidterne.<br />
I <strong>Taastrup</strong> og Hedehusene åbnes der mulighed <strong>for</strong>, at indrette yderligere<br />
5.000 m2 detailhandel. I <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> bymidte kan detailhandelsarealet udvides<br />
med 18.000 m2, der også omfatter butikker henvendt til hele regionen.<br />
Formålet med at tildele hvert byområde arealer til detailhandel er, at bevare<br />
de eksisterende lokalcentre og mindre butikker og så vidt muligt opretholdes<br />
et tilfredsstillende udbud af privat service i kommunens bysamfund.<br />
Butikker med særligt pladskrævende varer (f.eks. biler, campingvogne,<br />
tømmer) kan lokaliseres i området langs nordsiden af <strong>Taastrup</strong>gårdsvej, ved<br />
Husmandsvej i <strong>Taastrup</strong> og langs nordsiden af Roskildevej i den vestlige del af<br />
Hedehusene.<br />
Siden 2000 er City 2 i <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> vokset, og rummer nu også en afdeling<br />
af Magasin. Centret er nu udbygget i <strong>for</strong>hold til planen, der blev udarbejdet i<br />
første halvdel af 70´erne. City 2 svarer således til det planlagte butikscenter,<br />
Fields, i Ørestaden.<br />
I <strong>Taastrup</strong> bymidte er der behov <strong>for</strong> et større supermarked, der søges realiseret<br />
som led i <strong>for</strong>bedringen af bymidten. Stationscentrets fremtid ligger til<br />
overvejelse. I Gadehavecentret arbejdes der med en modernisering <strong>for</strong> at indrette<br />
centret som ét samlet Føtexsupermarked. Syd <strong>for</strong> <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> Banegård<br />
lukkede Nettobutikken ved årsskiftet 2001/2002. Lokalet er p.t. under<br />
indretning til Rema 1000.<br />
På P-arealet vest <strong>for</strong> banegården skal der etableres et parkeringshus med<br />
projektstart i 2003. I P-huset skabes der mulighed <strong>for</strong> at indrettes ca. 2.500 m2<br />
til detailhandel.<br />
Detailhandelsmiljøet i <strong>Taastrup</strong> langs Køgevej udvikler sig tilfredsstillende.<br />
Det vurderes, at etableringen af et større dagligvaresupermarked er en <strong>for</strong>udsætning<br />
<strong>for</strong> en positiv udvikling i fremtiden. Der reserveres arealer til supermarkedet<br />
ved den sydlige stations<strong>for</strong>plads. Omlægningen af stations<strong>for</strong>pladsen<br />
er et led i bestræbelserne på, at udvikle et bedre bymiljø i<br />
<strong>Taastrup</strong> bymidte.<br />
I Hedehusene søges Netto på hovedgaden styrket gennem bedre adgangs<br />
og parkerings<strong>for</strong>hold.<br />
Opgaver<br />
Udarbejdelse af helhedsplan <strong>for</strong> <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> By<br />
der skal sikre at den regionale detailhandel bidrager<br />
til bylivet.<br />
Udarbejdelse af helhedsplan <strong>for</strong> bymidten i<br />
<strong>Taastrup</strong> <strong>for</strong> at sikre at borgerne i højere grad<br />
køber ind i byen.<br />
Helhedsplan <strong>for</strong> bymidten i Hedehusene.<br />
Udarbejdelse af kommuneplantillæg om detailhandel.<br />
Sådan gik det<br />
Udsat<br />
Igang<br />
Udsat<br />
Udført<br />
Forslag til nye indsatsområder og opgaver<br />
Retningslinierne <strong>for</strong> detailhandels<strong>udviklingen</strong> skal indgå I kommuneplan 2004.<br />
Det skal vurderes om rammerne <strong>for</strong> detailhandel skal udvides til også at omfatte<br />
lagersalg, basar, kræmmermarked.<br />
29
Politikområde<br />
Miljø<br />
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○<br />
30<br />
Påvirkninger udefra<br />
Megatrends<br />
Rent miljø <strong>for</strong>ventes i dag at at<br />
være en selvfølge. Gener fra røg, støj<br />
og møg accepteres ikke af naboer og<br />
omgivelser iøvrigt. Dette har bl.a.<br />
betydning <strong>for</strong> lokalisering af transportanlæg,<br />
svinebrug o.l. Udviklin-<br />
Vand<strong>for</strong>syning og grundvandsbeskyttelse<br />
Målopfyldelse<br />
<strong>Kommune</strong>n har været medspiller omkring dannelsen af et u<strong>for</strong>melt vandsamarbejde i Hedehusene, Fløng. Et mindre<br />
privat vandværk er indgået i samarbejde med et noget større privat vandværk. Den lokale vandindvinding er samtidigt<br />
blevet udvidet ved etablering af en ny råvandsboring.<br />
<strong>Høje</strong> Thorstorp Vandværk, der i en periode har været tilsluttet den kommunale vand<strong>for</strong>syning, har etableret ny boring<br />
til afløsning af en ældre boring med dårlig vandkvalitet. Dermed er den lokale vandindvinding atter blevet etableret.<br />
Over en længere periode har kommunen undersøgt mulighederne <strong>for</strong> at indvinde grundvand i et område mellem<br />
Snubbekorsgård og Snubbekorsvej. Indvindingen skal erstatte kommunens nuværende Klovtofte Vandværk, der i en<br />
årrække har været lukket på grund af <strong>for</strong>urening med organiske opløsningsmidler. Klovtofte Vandværk har en<br />
indvindingstilladelse på lidt over en halv million m3 vand. Der indvindes i dag vand med stærkt nedsat kapacitet, <strong>for</strong> at<br />
undgå ”indsugning” af <strong>for</strong>urenet vand. Københavns Amt har med baggrund i kommunens undersøgelser meddelt tilladelse<br />
til at indvinde grundvand fra det nye indvindingsområde. Tilladelsen er givet på en række vilkår, der bl.a. skal<br />
sikre, at Porsemosen og Sengeløse Mose ikke påvirkes af indvindingen. Tilladelsen omfatter 1 mill. m3 vand. Når den<br />
nye indvinding sættes i drift vil kommunens selv<strong>for</strong>syningsgrad blive markant <strong>for</strong>øget.<br />
Eksisterende<br />
mål<br />
De eksisterende lokale<br />
vandindvindinger skal<br />
bevares og udbygges.<br />
Selv<strong>for</strong>syningsgraden<br />
skal øges inden <strong>for</strong><br />
den kommunale vand<strong>for</strong>syning.<br />
Opgaver<br />
gen af renere teknologi, støjsvage<br />
produktions<strong>for</strong>mer samt støjafskærmning<br />
betyder dog, at det i<br />
stigende grad bliver muligt at imødekomme<br />
lovgivningens krav om <strong>for</strong>urening,<br />
så det i højere grad bliver<br />
muligt at blande bolig og erhvervsområder.<br />
Ny lovgivning<br />
Erstatte <strong>for</strong>urenede vandindvindinger med nye muligheder <strong>for</strong><br />
vandindvinding.<br />
Forbedre grundvandskvaliteten i <strong>for</strong>urenede områder så de senere<br />
kan benyttes til vandindvinding.<br />
Overtage og udnytte ledigblevne indvindingstilladelser. Undersøge<br />
om Københavns Vands regionale indvindingstilladelser kan overføres<br />
til kommunen til dækning af lokale behov.<br />
Hvis der ikke kan <strong>for</strong>synes med lokalt indvundet vand, skal der samarbejdes<br />
med andre vand<strong>for</strong>syninger om <strong>for</strong>syning eller beredskab.<br />
Fremme en miljømæssig <strong>for</strong>svarlig nedsivning af regnvand og overfladevand,<br />
<strong>for</strong> at fremme grundvandsdannelsen.<br />
Sikre grundvandet ved bæredygtig indvinding og <strong>for</strong>ebyggelse af<br />
grundvands<strong>for</strong>urening.<br />
Fortsætte arbejdet med vandbesparelser i offentlige institutioner.<br />
Videreføre arbejdet med at omlægge de kommunalt ejede, bort<strong>for</strong>pagtede<br />
arealer, primært til økologisk, sekundært til pesticidfri<br />
drift.<br />
Vandrammedirektivet, der er vedtaget<br />
af EU, skal indarbejdes i dansk<br />
lovgivning. Direktivet berører hele<br />
vandcyklusen fra dannelse af grundvand,<br />
brug af grundvand, udledning<br />
af spildevand og beskyttelse af vandområder<br />
( Vandløb og kyster).<br />
Sådan gik det<br />
Igang<br />
Igang<br />
Igang<br />
Udført<br />
Udsat<br />
Igang<br />
Igang<br />
Udført
Miljøtilsyn med virksomheder mv.<br />
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○<br />
Eksisterende mål<br />
Fastholde en høj tilsynsfrekvens med<br />
virksomheder, aktiviteter og anlæg<br />
<strong>for</strong> at sikre en løbende dialog om<br />
varige miljø<strong>for</strong>bedringer og <strong>for</strong>ebygge<br />
<strong>for</strong>urening.<br />
Øge den <strong>for</strong>ebyggende miljøindsats<br />
gennem miljøgodkendelser og opsøgende<br />
tilsyn.<br />
Kvalitetssikre og styre miljøarbejdet<br />
vha. et anerkendt kvalitets- og<br />
miljøledelsessystem.<br />
Dokumentere og prioritere miljøindsatsen<br />
i en årlig beretning.<br />
Udvikle et service- og konsulentorienteret<br />
myndighedskoncept.<br />
Udbygge grundvandsbeskyttelsen.<br />
Målopfyldelse<br />
Tilsynsfrekvensen er over en kortere årrække øget, så frekvensen i 2003 opfylder<br />
målsætningen om mindst 1 årligt tilsyn med alle miljøgodkendte virksomheder,<br />
vandværker og vandløb og mindst 1 tilsyn hvert 2. år på andre virksomheder.<br />
Ved revision af ældre miljøgodkendelser <strong>for</strong>etages der en systematisk opdatering<br />
af den <strong>for</strong>ebyggende indsats. Det opsøgende tilsyn og dermed <strong>for</strong>ebyggelsen<br />
er øget jf. ovenstående.<br />
Kvalitetssikringsarbejdet er under udførelse og gennemføres i samarbejde<br />
med andre afdelinger i Teknisk Forvaltning. Væsentlige dele af arbejdet vil<br />
være afsluttet ved udgangen af 2002, men følges løbende op i 2003. Den faglige<br />
norm har i mange år levet op til Miljøstyrelsens vejledninger.<br />
Miljøindsatsen dokumenteres hvert år i en miljøberetning og prioriteres<br />
samtidig i et årsprogram.<br />
Der er gennemført en tilfredshedsundersøgelse af tilsynsarbejdet og miljøgodkendelsesbehandlingen,<br />
der har givet flere ideer til <strong>for</strong>bedringer. Det næste<br />
skridt er at udvikle et service- og konsulentorienteret myndighedskoncept.<br />
Opgaver<br />
Udvikle brugen af elektroniske tilsynsskemaer, koncepter<br />
<strong>for</strong> miljøgodkendelser og tilladelser m.m. <strong>for</strong><br />
at effektivisere papirgangen og sikre et ensartet og<br />
højt kvalitetsniveau i tilsyn og tilladelser. Arbejdet<br />
skal samtidig løbende kvalitetssikres i <strong>for</strong>hold til<br />
gældende vejledninger m.m. fra Miljøstyrelsen.<br />
Opprioritere tilsyn med spildevand, intensivere<br />
prøvetagning og tilsyn.<br />
Opfølgning på igangværende projekt om udledning<br />
af olieholdigt spildevand.<br />
Intensiveret tilsyn med vand<strong>for</strong>syningsanlæg samt<br />
grund- og drikkevandskvaliteten.<br />
Indsatsplaner inden<strong>for</strong> udvalgte<br />
indvindingsoplande <strong>for</strong> grundvand i samarbejde<br />
med Hovedstadens Udviklingsråd.<br />
Udarbejde status én gang pr. valgperiode over <strong>udviklingen</strong><br />
i kommunens samlede miljøtilstand.<br />
Sådan gik det<br />
Igang<br />
Igang<br />
Igang<br />
Udført<br />
Igang<br />
Udsat<br />
31
Tema: Spildevandsrensning og beskyttelse af vandløb og søer<br />
Eksisterende mål<br />
Forbedre drift og vedligehold af<br />
samtlige spildevandsledninger, bassiner<br />
etc. <strong>for</strong> at leve op til udlederkravene<br />
<strong>for</strong> spildevandet.<br />
Løbende og systematisk renovering<br />
af kommunens spildevandsledninger<br />
<strong>for</strong> at undgå indsivning samt <strong>for</strong>urening<br />
af grundvand og overfladevand.<br />
Ved etablering eller renovering af<br />
regnsvandsbassiner søges bassinerne<br />
ud<strong>for</strong>met så de giver gode muligheder<br />
<strong>for</strong> dyreliv og tilgodeser rekreative<br />
<strong>for</strong>mål. Det samme skal gøre sig<br />
gældende <strong>for</strong> ledningsført regnvand.<br />
Systematisk tilsyn med spildevandsanlæg<br />
i det åbne land skal sikre en<br />
tilfredsstillende rensning samt <strong>for</strong>hindre<br />
at spildevandet trænger ind i<br />
nedsivningsanlæg.<br />
32<br />
Målopfyldelse<br />
Målsætningen er opfyldt ved udvikling og etablering af en driftsdatabase,<br />
hvor driftspersonalet løbende kan gennemføre en systematisk overvågning og<br />
optimal vedligeholdelse af alle spildevands- og regnvandsanlæg.<br />
Målsætningen er opfyldt, idet der sker en løbende og systematisk renovering<br />
af spildevandssystemet.<br />
Målsætningen er søgt opfyldt ved bl.a. en gennemgribende renovering af<br />
Mølleåen, som er lagt tilbage i sit oprindelige løb. Dertil er en strækning af<br />
den rørlagte Selsmosegrøft åbnet ved Rådhushaven, hvor der er etableret en<br />
lille sø. Søen indgår som et naturelement i den samlede plan <strong>for</strong> Vandtårnsparken.<br />
Systematisk tilsyn er gennemført, og har givet anledning til konstatering af<br />
adskillige fejl ved anlæg. Fejlene er ved at blive rettet. Mange fejl vil bl.a.<br />
blive rettet i <strong>for</strong>bindelse med afskæring af den direkte spildevandsafledning<br />
til vandløb, søer og moser. Afskæringsarbejdet påbegyndes i 2003 efter godkendelse<br />
af ny spildevandsplan.<br />
Opgaver<br />
Revidering af kommunens<br />
spildevandsplan fra 1990 inden<br />
2001.<br />
Forbedre spildevandsrensningen<br />
ved enkeltbeliggende ejendomme i<br />
det åbne land.<br />
Udbygning af spildevandssystemet i<br />
takt med realiseringen af<br />
kommuneplanens bolig- og<br />
erhvervsområder.<br />
Fortsætte renoveringen af<br />
spildevandssystemet med henblik<br />
på at nedsætte mængden af indsivende<br />
uvedkommende vand til<br />
Avedøre Spildevandscenter med<br />
yderligere 20%.<br />
Sådan gik det<br />
Igang<br />
Igang<br />
Udført<br />
Udført<br />
Forslag til nye indsatsområder og opgaver<br />
Fortsætte renoveringen af spildevandssystemet med henblik på at<br />
nedsætte mængden af indsivende vand til Avedøre Spildevandscenter<br />
med yderligere 30%.
Tema: Genanvendelse og affaldsbortskaffelse<br />
Eksisterende mål<br />
Mængden af affald skal mindskes.<br />
Andelen af affald til genanvendelse<br />
skal øges.<br />
Ikke-genanvendeligt, brændbart<br />
affald med energiudnyttelse skal<br />
<strong>for</strong>brændes.<br />
Deponering af genanvendelige<br />
materialer og brændbart affald<br />
skal undgås.<br />
Deponering skal reduceres.<br />
Forbedre affaldets kvalitet med<br />
henblik på bl.a. øget genanvendelse.<br />
<strong>Kommune</strong>n vil fastlægge konkrete<br />
mål i <strong>for</strong>bindelse med affaldsplanens<br />
revision.<br />
Målopfyldelse<br />
Målet om at mindske affaldsmængden er ikke opfyldt. Det fremgår af<br />
affaldsplan 2000, at affaldsmængderne har været jævnt stigende i perioden<br />
1996 til 1999. Prognosen i affaldsplan 2000 <strong>for</strong>udser, at affaldsmængden også<br />
i planperioden frem til 2012 vil være svagt stigende.<br />
Samtidig med at affaldsmængderne er øget, er mængden af genanvendt<br />
affald også øget. Genanvendelsesprocenten har været svagt stigende.<br />
Målsætningen er i vidt omfang opfyldt. Nyttiggørelsen af brændbart affald<br />
har været svagt stigende gennem en årrække. I affaldsplan 2000 <strong>for</strong>ventes<br />
denne udvikling at <strong>for</strong>tsætte.<br />
Mængden af affald til deponering har på trods af øget genanvendelse og<br />
<strong>for</strong>brænding været svagt stigende. I affaldsplan 2000 <strong>for</strong>ventes denne udvikling<br />
at <strong>for</strong>tsætte i planperioden frem til 2012.<br />
Ved tilsyn på produktionsvirksomheder er der væsentligt fokus på affaldsortering<br />
og bortskaffelse. Det er målet at udbrede tilsynet til flere virksomhedstyper,<br />
hvor affaldsproduktionen er den væsentlige miljøfaktor (butikker,<br />
varehuse og kontorer).<br />
Målsætning er opfyldt idet ny affaldsplan fastlægger en række konkrete<br />
målsætninger <strong>for</strong> affaldsbortskaffelsen i planperioden.<br />
Opgaver<br />
Revision af kommunens affaldsplan<br />
inden juli 2000.<br />
Øget brugervenlighed ved <strong>for</strong>mulering<br />
af de nødvendige regulativer,<br />
<strong>for</strong>skrifter og anvisninger.<br />
Give in<strong>for</strong>mation om kommunens<br />
regulativer og vejledninger m.m. på<br />
kommunens hjemmeside.<br />
Sådan gik det<br />
Udført<br />
Igang<br />
Udført<br />
Forslag til nye indsatsområder og opgaver<br />
Deponering af genanvendelige materialer og brændbart affald skal undgås.<br />
33
Politikområde<br />
Erhverv<br />
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○<br />
34<br />
Påvirkninger udefra<br />
Megatrends<br />
Fremtidens virksomheder vil i stigende<br />
grad efterspørge byliv og<br />
nærhed til kulturelle og rekreative<br />
faciliteter <strong>for</strong> de ansatte. Arbejdet er<br />
en væsentlig del af den enkeltes liv<br />
og identitet og virksomhedens<br />
velfærdsgoder og omgivelser vil få<br />
stigende betydning <strong>for</strong> rekruttering<br />
af kvalificeret arbejdskraft.<br />
Tilgængelighed vil <strong>for</strong>tsat har stor<br />
betydning <strong>for</strong> virksomheders lokali-<br />
Der etableres flere arbejdspladser.<br />
Antal<br />
14000<br />
12000<br />
10000<br />
8000<br />
6000<br />
4000<br />
2000<br />
0<br />
Antal arbejdspladser 1997<br />
Antal arbejdspladser 2000<br />
<strong>Taastrup</strong> <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> Hedehusene <strong>Kommune</strong>n i<br />
øvrigt<br />
Udviklingen i antallet af arbejdspladser<br />
<strong>for</strong>delt på kommunens bysamfund, 1997 -<br />
2000.Kilde: KÅS, Danmarks Statistik.<br />
Fordelingen af arbejdspladser<br />
på erhvervstyper.<br />
Andel<br />
100%<br />
90%<br />
80%<br />
70%<br />
60%<br />
50%<br />
40%<br />
30%<br />
20%<br />
10%<br />
0%<br />
Uoplyst erhverv<br />
Offentlige tjenesteydelser<br />
Landbrug mv.<br />
Industri-, bygge- og<br />
anlægsvirksomhed<br />
Handel, transport og private<br />
serviceerhverv<br />
<strong>Taastrup</strong> <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> Hedehusene <strong>Kommune</strong>n<br />
øvrigt<br />
Fordelingen af arbejdspladser på<br />
erhvervstyper og kommunens<br />
bysamfund, 2000. Kilde: KÅS,<br />
Danmarks Statistik<br />
sering og nærhed til effektiv, kollektiv<br />
trafik vil vægte tungt. Desuden skal<br />
der være effektiv adgang til internationale<br />
netværk, partnere og arbejdskraft.<br />
Ny regionplanlægning<br />
HUR er i gang med en proces, der<br />
skal lede frem til en ny erhvervspolitisk<br />
strategi som afløser <strong>for</strong> den eksisterende<br />
strategi fra 1997. Den erhvervspolitiske<br />
strategi blev <strong>for</strong>muleret af de<br />
fem amtskommunale enheder i<br />
Hovedstadsregionen og Regeringen.<br />
Erhvervsministeriet havde identificeret<br />
Socioøkonomisk gruppe<br />
100%<br />
80%<br />
60%<br />
40%<br />
20%<br />
0%<br />
Andre udenf. arb.st.<br />
Efterløn & pensionister<br />
Arbejdsløse<br />
Lønmodtagere<br />
Selvstændige<br />
1997 1998 1999 2000 2001<br />
Socioøkonomiske status <strong>for</strong> befolkningen<br />
over 15 år i <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong><br />
1997-2001. Kilde: KÅS, Danmarks<br />
Statistik.<br />
Erhvervsbyggeriets udvikling i<br />
m2er faldende.<br />
350000<br />
300000<br />
250000<br />
200000<br />
150000<br />
100000<br />
50000<br />
0<br />
1990<br />
1991<br />
1992<br />
1993<br />
1994<br />
1995<br />
1996<br />
1997<br />
1998<br />
1999<br />
2000<br />
2001<br />
2002<br />
Erhvervsbyggeriets udvikling i perioden<br />
1990 - 2002. Kilde: <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong><br />
<strong>Kommune</strong>, BBR.<br />
følgende fem styrkepositioner med<br />
særlig betydning <strong>for</strong> regionen: Infrastruktur,<br />
transport og logistik,<br />
Medico/sundhed, IT/kommunikation,<br />
Turisme, og Finansiel service. Disse<br />
styrker danner udgangspunkt <strong>for</strong><br />
målsætningerne i HUR’s erhvervspolitiske<br />
strategi. I 2002 blev der udarbejdet<br />
en erhvervspolitisk status, som<br />
beskriver <strong>udviklingen</strong> siden 1997 inden<br />
<strong>for</strong> strategiens fokusområder.<br />
Der ud over har HUR taget initiativ til<br />
at afdække, hvilken betydning de<br />
bymæssige rammer har <strong>for</strong> videnserhvervet<br />
i Hovedstadsregionen.<br />
Statistikken <strong>for</strong>tæller<br />
Antallet af arbejdspladser i <strong>Høje</strong>-<br />
<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong> er i perioden<br />
1997 - 2000 steget med 3 %. <strong>Høje</strong><br />
<strong>Taastrup</strong> By har oplevet den største<br />
vækst med knap 600 nye arbejdspladser.<br />
Fordelingen af arbejdspladserne<br />
på erhvervstyper viser en klar overvægt<br />
af handel, transport og private<br />
serviceerhverv, hvilket er særligt<br />
udpræget i <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> og<br />
<strong>Taastrup</strong> byer.<br />
Den socioøkonomiske status <strong>for</strong><br />
befolkningen over 15 år har stort<br />
set været uændret de sidste 5 år.<br />
Andelen af indbyggere på efterløn<br />
og pension er steget svagt. Det<br />
samme gør sig gældende <strong>for</strong> lønmodtagere.<br />
Erhvervsbyggeriet er gået tilbage<br />
siden 1991 og der var i 2000<br />
næsten ingen aktivitet.
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○<br />
Eksisterende mål<br />
Udvikle og vedligeholde en positiv<br />
erhvervsudvikling i <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong><br />
<strong>Kommune</strong> til gavn <strong>for</strong> virksomhederne<br />
og beskæftigelsen herunder<br />
vækst i beskæftigelsen i alle<br />
typer erhverv. Viden- og IT-baserede<br />
virksomheder har særlig opmærksomhed.<br />
Fastholde virksomhederne i kommunen<br />
og udvide antallet af arbejdspladser.<br />
Skabe en markant erhvervsprofil i<br />
<strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong>, både<br />
regionalt og internationalt.<br />
Udvikle et positivt erhvervsklima,<br />
samt at udvikle en lokal patriotisme.<br />
<strong>Kommune</strong>n skal være Vestegnens<br />
centrum <strong>for</strong> erhvervsudvikling.<br />
Styrke samarbejdet mellem erhvervsliv<br />
og kommune og samarbejdet<br />
mellem virksomhederne<br />
indbyrdes.<br />
Fremme tilflytning og udvikling af<br />
nye virksomheder.<br />
Sikre arealer til en varieret<br />
erhvervssammensætning.<br />
Fremme virksomhedernes anvendelse<br />
af renere teknologi.<br />
Skabe gode betingelser <strong>for</strong> arbejdskraften<br />
m.h.t. service, fritid<br />
og kultur, uddannelse og beskæftigelse.<br />
Målopfyldelse<br />
Erhvervspolitikken er siden 1997 blevet fulgt op af rullende 2-årige<br />
handlingsplaner. Handlingsplanerne sætter fokus på en række basisaktiviteter<br />
og konkrete projekter, der medvirker til at opfylde<br />
erhvervspolitikkens målsætninger. Handlingsplanens resultater vurderes årligt<br />
i en redegørelse.<br />
Det erhvervspolitiske arbejde udføres i samarbejde mellem <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong><br />
<strong>Kommune</strong> og Erhvervsrådet.<br />
I handlingsplanen <strong>for</strong> 2001/2002 har der bl.a. været fokus på <strong>udviklingen</strong><br />
af det regionale fritidsområde med H. C. Andersens Multiarena og Eventyrverden,<br />
og der er udarbejdet en turismestrategi med tilhørende 2-årig<br />
handlingsplan. Turismestrategien er godkendt af byrådet og Erhvervsrådet<br />
og revideres sideløbende med erhvervspolitikken.<br />
<strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> Transportcenter er i rivende udvikling, og har været<br />
omdrejningspunkt <strong>for</strong> en række fremtidsorienterede udviklingsprojekter om:<br />
Citydistribution til København. DryPort-funktioner. Shuttle-<strong>for</strong>bindelser mellem<br />
de større danske byer og Malmø.<br />
Umiddelbart øst <strong>for</strong> <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> Transportcenter har kommune taget hul<br />
på 4.etape af <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> erhvervsområde. Her udlægges der arealer til<br />
virksomheder med transportrelaterede funktioner; lager, let produktion og<br />
tilknyttet administration. Der er stor efterspørgsel efter denne type erhvervsarealer,<br />
hvilket understreger <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong>s rolle som trafikalt knudepunkt.<br />
For at bevare og konsolidere denne rolle er det vigtigt at infrastrukturen<br />
<strong>for</strong>tsat <strong>for</strong>bedres og tilpasses kommunens behov. Handlingsplanen arbejder<br />
der<strong>for</strong> også med at tilpasse den lokale trafik<strong>for</strong>syning med udbygningen af<br />
Holbækmotorvejen og Ring 5.<br />
På de sociale, kulturelle og administrative områder har handlingsplanen<br />
bl.a. fulgt etableringen af erhvervscentret, <strong>udviklingen</strong> af den digitale selvbetjening<br />
på kommunens hjemmeside og <strong>udviklingen</strong> af de eksisterende lokale<br />
begivenheder som Kul’ Tour og Opera i Hedeland.<br />
Opgaver<br />
En årlig statusredegørelse.<br />
En årlig handlingsplan.<br />
Opgaver i henhold til handlingsplan<br />
<strong>for</strong> erhvervspolitikken.<br />
Sådan gik det<br />
Udført<br />
Udført<br />
Udført<br />
Nye opgaver<br />
- Den Erhvervspolitiske Handlingsplan<br />
Byrådet og Erhvervsrådet har vedtaget en „Erhvervspolitisk Handlingsplan, 2003<br />
- 2004“. Handlingsplanen fokuserer på 9 indsatsområder <strong>for</strong> erhvervsfremme:<br />
• Byudvikling.<br />
• Udvikling af det regionale fritidsområde i <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong>.<br />
• Optimering af lokal nytteværdi af de regionale fritidsanlæg.<br />
• Udvikling af Transportcentret.<br />
• Infrastruktur.<br />
• Arbejdsmarked.<br />
• Markedsføring og in<strong>for</strong>mation.<br />
• Kommunal administration og service.<br />
• Erhvervsservice og erhvervsudvikling.<br />
Til hvert indsatsområde er der knyttet en række opgaver (30 i alt), der skal<br />
fremme den ønskede udvikling.<br />
35
Politikområde<br />
Børn og unge<br />
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○<br />
Påvirkninger udefra<br />
Megatrends<br />
Ny lovgivning<br />
I 2002 blev finansieringen af af de<br />
<strong>for</strong>anstaltninger kommunen skal<br />
sætte i værk jvf. Lov om Social Service<br />
ændret så kommunen ikke<br />
længere får refunderert 50% af<br />
udgifterne fra Amtet. <strong>Kommune</strong>ns<br />
udgifter til <strong>for</strong>anstaltninger <strong>for</strong><br />
børn og unge vil der<strong>for</strong> stige i<br />
fremtiden.<br />
4 skoledistrikter kan <strong>for</strong>vente<br />
en fremgang i antallet af 0 - 5<br />
årige i perioden.<br />
Fløng<br />
Hedehusene<br />
Charlotte<br />
36<br />
Gadehave<br />
Sengeløse<br />
Selsmose<br />
Borger<br />
Torstrup<br />
Rønnevang<br />
Park<br />
Grønhøj<br />
Prognose <strong>for</strong> <strong>udviklingen</strong> i antallet af 0 -<br />
5 årige i <strong>Høje</strong>-Taatrup <strong>Kommune</strong> <strong>for</strong>delt<br />
på skoledistrikter i perioden 2002 - 2011.<br />
Kilde: <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
Dækningsgraden <strong>for</strong> 1/2 - 2<br />
årige er 62%.<br />
Dækningsgrad 1/2 - 2 årige<br />
Dækningsgraden <strong>for</strong> børnepasning af 1/2<br />
- 2 årige <strong>for</strong> kommunerne i Hovedstadsregionen,<br />
2001. Kilde: Danmarks<br />
Statistik<br />
Dækningsgraden <strong>for</strong> 3-5 årige<br />
er 91 %.<br />
Dækningsgrad <strong>for</strong> 3 - 5 årige<br />
Reerslev<br />
Stigende børnetal<br />
Faldende børnetal<br />
88 - 90 %<br />
91 - 92 %<br />
93 - 94 %<br />
95 - 96 %<br />
97 - 99 %<br />
Dækninggraden <strong>for</strong> børnepasning af 3-5<br />
årige i kommunerne i Hovedstadsregionen,<br />
2001. Kilde: Danmarks Statistik<br />
Statistikken <strong>for</strong>tæller<br />
I perioden 2003 - 2011 <strong>for</strong>ventes<br />
antallet af 0 - 5 at stige i 4 distrikter<br />
og falde i 8 distrikter.<br />
<strong>Kommune</strong>n har gode pasningsmuligheder<br />
<strong>for</strong> 0 - 5 årige og overholder<br />
servicelovens krav til børnepasning.<br />
<strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> lever op til pasningsgarantien<br />
jvf. Serviceloven.<br />
Pasningsgaranti jvf. Serviceloven<br />
Efterlevelse af Servicelovens krav til<br />
børnepasning, 2001. Kilde: Danmarks<br />
Statistik
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○<br />
Eksisterende mål<br />
At børn og unge oplever selvværd<br />
og indflydelse – alene og sammen<br />
med voksne.<br />
At voksne gennem ord og handling<br />
påvirker børn og unge til<br />
<strong>for</strong>domsfrihed og tolerance samt<br />
at <strong>for</strong>stå, at pligter og ansvar er<br />
grundlag <strong>for</strong> handlinger i et demokratisk<br />
samfund.<br />
At børn og unge opnår <strong>for</strong>ståelse<br />
<strong>for</strong> <strong>for</strong>skellen mellem friheden til<br />
at træffe egne valg og hensynet<br />
til fællesskabets behov <strong>for</strong>, at valg<br />
også kan træffes på grundlag af<br />
fælles ansvar.<br />
Give in<strong>for</strong>mation og viden til børn<br />
og unge så de bliver i stand til at<br />
orientere sig i deres egen kommune<br />
og <strong>for</strong>mulere ønsker til<br />
dens udvikling.<br />
Støtte børn og unges udvikling<br />
gennem en tværfaglig og fleksibel<br />
indsats og hurtige beslutningsprocesser.<br />
Støtte <strong>for</strong>ældrene i deres ansvar<br />
<strong>for</strong> at give deres børn en så god<br />
opvækst som muligt.<br />
Styrke lokalområdernes engagement<br />
i og ansvar <strong>for</strong> de tilbud, det<br />
enkelte område tilbyder sine børn<br />
og unge.<br />
Medvirke til, at børn og unge får<br />
et grundlag <strong>for</strong> at blive miljø- og<br />
ressourcebevidste.<br />
Målopfyldelse<br />
Børn og unge har i dag indflydelse gennem skolernes elevråd og medlemsindflydelse<br />
i fritids- og ungdomsklubber. Der er udsendt en op<strong>for</strong>dring fra<br />
Folkeoplysningsudvalget til kommunens <strong>for</strong>eninger om, at de også skal arbejde<br />
med en højere grad af medindflydelse <strong>for</strong> børn og unge.<br />
Der arbejdes med helhed og overgange mellem skole, institutioner og klubber.<br />
Samarbejdet gælder også indsatsen over<strong>for</strong> utilpassede børn og unge. Der<br />
bygges nye institutioner og etableres institutionspladser, så de unge kan <strong>for</strong>blive<br />
i kommunen.<br />
<strong>Kommune</strong>n lægger stor vægt på, at der i lokalområder er faciliteter, grønne<br />
baner, haller m.m.<br />
Musikskolen, Billedskolen og Dramaskolen gennemfører undervisning <strong>for</strong> de<br />
yngste børn i lokalsamfundene.<br />
Børn og unges udvikling støttes gennem en pædagogisk indsats i daginstitutioner<br />
og i skoler, hvor børn og unge inddrages i beslutningerne. Gennem en<br />
særlig indsats hos sundhedsplejersken og pædagogerne, arbejdes der <strong>for</strong>, at<br />
alle børn i kommunen har mulighed <strong>for</strong> at gå i daginstitutionerne.<br />
Opgaver omkring børn og unge er organiseret under samme <strong>for</strong>valtningsområde.<br />
<strong>Kommune</strong>n lægger vægt på, at problemløsningen <strong>for</strong>egår så tæt på<br />
barnet og den unge som muligt. Familiecentrene er <strong>for</strong>ankret i lokalområdet<br />
og er med til at koordinere den fælles indsats i <strong>for</strong>hold til de lokale vilkår.<br />
<strong>Kommune</strong>ns SSP-organisation er også en del af de lokale løsninger.<br />
I alle kommunens aktiviteter er udgangspunktet at opgaver løses i tæt samspil<br />
med <strong>for</strong>ældrene. Sundhedsplejerskerne er ofte <strong>for</strong>ældrenes første møde<br />
med Børne – og Kultur<strong>for</strong>valtningen og her gives gennem individuel og<br />
gruppeorienteret rådgivning hjælp til selvhjælp.<br />
SSP organisationen er lokalt <strong>for</strong>ankret og samler alle instanser, der har opgaver<br />
i <strong>for</strong>hold til børn og unge.<br />
<strong>Kommune</strong>n har i daginstitutioner og skoler temaer om miljø og ressourcer.<br />
Herudover har kommunen en naturvejleder, der arbejder i daginstitutioner og<br />
skoler. <strong>Kommune</strong>n har indrettet et område i Hakkemosen til udflugtsmål <strong>for</strong><br />
daginstitutionerne, hvor der lægges vægt på miljøbevidsthed. Der er netop<br />
etableret en sanselegeplads, hvor natur og miljø indgår.<br />
37
Delområde Familie og sundhed<br />
Tema: Familiecentre<br />
Eksisterende mål<br />
Tema: Familiecentre<br />
Aktiviteter, rådgivning og behandling<br />
skal <strong>for</strong>egå ud fra en<br />
helhedsorienteret vurdering.<br />
Indsatsen skal gives som hjælp til<br />
selvhjælp så vidt muligt gennem<br />
samspil med lokale ressourcer.<br />
Indsatsen skal primært være<br />
tilbudsorienteret, og brugerne<br />
skal aktivt involveres i løsningen<br />
af egne problemer.<br />
Hvor det er muligt skal indsatsen<br />
være generelt <strong>for</strong>ebyggende gennem<br />
oplysning samt igangsætning<br />
af en bred indsats over<strong>for</strong> børn,<br />
unge og deres <strong>for</strong>ældre.<br />
Der skal igangsættes aktiviteter,<br />
der sikrer en tidlig indsats over<strong>for</strong><br />
de svagest stillede børn og unge.<br />
Borgeren skal have så få kommunale<br />
kontaktpersoner som muligt<br />
<strong>for</strong> at sikre god koordination i<br />
opgaveløsningen.<br />
Skoler og daginstitutioner skal<br />
støttes i deres arbejde med børn<br />
og unge gennem rådgivning og<br />
konsulentbistand.<br />
At der <strong>for</strong> borgerne er en tydelig<br />
sammenhæng i indsatsen, som<br />
gøres i familiecenter, skole og institutioner.<br />
Borgeren skal have indflydelse på<br />
beslutninger om konkret indsats i<br />
<strong>for</strong>hold til den pågældende borger.<br />
38<br />
.<br />
Målopfyldelse<br />
Tema: Familiecentre<br />
Projektet ”Barnet i Centrum” er igangsat. Formålet med initiativet var at<br />
give rådgivning til <strong>for</strong>ældre og unge med sociale problemer.<br />
Forældrerådgivningen blev tilbudt hver tirsdag aften, og <strong>for</strong>egik som åben<br />
rådgivning i et af kommunens fire familiecentre. I løbet af en 10 måneders<br />
periode havde der ikke været en eneste henvendelse, og der<strong>for</strong> besluttede<br />
<strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong>, at lukke <strong>for</strong>ældrerådgivningen og i stedet tilbyde<br />
den i den daglige åbningstid.<br />
Rådgivningen til børn og unge <strong>for</strong>egår på bibliotekerne i <strong>Taastrup</strong> og i Hedehusene<br />
hver torsdag eftermiddag. Hoved<strong>for</strong>målet med at tilbyde rådgivningen<br />
på bibliotekerne og ikke i kommunens familiecentre, skoler eller rådhus<br />
er, at opnå en ramme <strong>for</strong> anonymitet. Derved er der bedre mulighed <strong>for</strong>,<br />
at skabe tillid og tryghed, så målgruppen henvender sig, inden deres problemer<br />
bliver uoverstigelige.<br />
Siden den 1. oktober 2001 har der kun været tre henvendelser. Det ringe<br />
fremmøde samt andre indikatorer viser, at kommunens øvrige rådgivning til<br />
børn og unge (eks. Gadeplan, Hyttefadet og familiecentrene) allerede dækker<br />
behovet <strong>for</strong> rådgivning. Der<strong>for</strong> er det besluttet, at rådgivningen til børn<br />
og unge på kommunens biblioteker nedlægges.<br />
Opgaver<br />
Evaluering af de støtte<strong>for</strong>anstaltninger<br />
der ydes til børn og<br />
unge.<br />
Udarbejde en analyse af<br />
udmeldingerne fra projekt Barnet i<br />
Centrum, med henblik på en målrettet<br />
indsats, hvor der skabes øget sammenhæng<br />
og sammenspil til andre<br />
områders rådgivningsfunktioner.<br />
Sådan gik det<br />
Udført<br />
Udført
Tema: Forebyggende sundhedsaktiviteter<br />
Tema: Anbringelse og <strong>for</strong>ebyggelse<br />
Eksisterende mål<br />
Tema: Forebyggende sundhedsaktiviteter<br />
<strong>for</strong> børn og unge<br />
Understøtte børn og unges mulighed<br />
<strong>for</strong> en sund opvækst.<br />
Nedbringe antallet af cariesangreb<br />
i børn og unges tænder.<br />
Tema: Anbringelse og social <strong>for</strong>ebyggende<br />
<strong>for</strong>anstaltninger <strong>for</strong><br />
børn og unge<br />
At skabe de bedst mulige opvækstvilkår<br />
<strong>for</strong> børn og unge med<br />
særlige behov, så de kan opnå de<br />
samme muligheder <strong>for</strong> personlig<br />
udfoldelse, udvikling og sundhed<br />
som deres jævnaldrende.<br />
Skabe et sammenhængende<br />
støttetilbud til børn og unge som<br />
sikrer helhed, kvalitet, effekt,<br />
fleksibilitet og lokal <strong>for</strong>ankring.<br />
Målopfyldelse<br />
Tema: Forebyggende sundhedsaktiviteter <strong>for</strong> børn og unge<br />
I maj 2000 blev der udarbejdet en sundhedsredegørelse. <strong>Redegørelse</strong>ns <strong>for</strong>mål<br />
er at målrette kommunens indsats i <strong>for</strong>hold til befolkningsgrupper med<br />
særlige behov men også mod befolkningen generelt.<br />
<strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong> mener, at det er vigtigt, at styrke den enkelte til<br />
et <strong>for</strong>sat sundt liv med en høj livskvalitet. Med udgangspunkt i sundhedsredegørelsen<br />
vil kommunen <strong>for</strong>mulere en overordnet sundhedspolitik, der<br />
skal fungere som paraply over kommunens politikker <strong>for</strong> indsatsområderne;<br />
tobak, alkohol, kost og motion.<br />
Den overordnede sundhedspolitik skal samtidigt koordinere alle kommunens<br />
sundhedsfremmende aktiviteter.<br />
<strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong> har ansat en idræts- og bevægelseskonsulent, der<br />
skal fremme børn og unges deltagelse i idræt og motion. Konsulentens arbejde<br />
retter sig mod skoler, SFO’er, daginstitutioner og samarbejdet mellem<br />
institutioner og frivillige idræts<strong>for</strong>eninger.<br />
Tema: Anbringelse og social <strong>for</strong>ebyggende <strong>for</strong>anstaltninger <strong>for</strong> børn og unge<br />
Behovet <strong>for</strong> anbringelse og <strong>for</strong>ebyggende <strong>for</strong>anstaltninger <strong>for</strong> børn og<br />
unge er stærkt stigende. Der<strong>for</strong> er det nødvendigt at justere arbejdsmetoder<br />
og vurdere effekten af kommunens aktiviteter. <strong>Kommune</strong>n er netop ved at<br />
afslutte en undersøgelse af området, <strong>for</strong> at se nærmere på sammenhængen<br />
mellem de enkelte <strong>for</strong>anstaltninger og deres effekt.<br />
For at målrette indsatsen vil kommunen etablere institutioner til anbringelse<br />
af børn og unge med særlige behov. Institutionerne skal samarbejde<br />
med kommunens øvrige institutioner, <strong>for</strong> bedre at skabe helhed i løsningerne.<br />
Opgaver<br />
Tema: Forebyggende sundhedsaktiviteter<br />
<strong>for</strong> børn og unge<br />
Udarbejde en sundhedsredegørelse <strong>for</strong> perioden<br />
1998 til 2002.<br />
Udarbejde en ernæringspolitik og handleplan.<br />
Inddrage skoler og institutioner i udvikling af<br />
metoder til gennemførelse af ernæringspolitik.<br />
Evaluering af den kommunale sundhedsindsats<br />
i <strong>for</strong>hold til ernæringspolitikken.<br />
Tema: Anbringelse og social <strong>for</strong>ebyggende <strong>for</strong>anstaltninger<br />
<strong>for</strong> børn og unge<br />
Udarbejdelse af plan <strong>for</strong> området, hvor de eksisterende<br />
tilbud og behov beskrives og analyseres<br />
med henblik på udvikling og ændring af<br />
arbejdsmetoder og indsatsområder.<br />
Sådan gik det<br />
Udført<br />
Udført<br />
Igang<br />
Igang<br />
Udført<br />
39
Delområde Daginstitutioner og klubtilbud<br />
Tema: Dagtilbud <strong>for</strong> 0-6 årige børn<br />
Eksisterende mål<br />
Pasningstilbudene skal være af høj<br />
pædagogisk kvalitet i gode fysiske<br />
rammer.<br />
Dagtilbudene skal arbejde <strong>for</strong> alsidighed<br />
og høj kvalitet i børnenes<br />
hverdag.<br />
Lege og kreative udfoldelser skal<br />
styrke den personlige udvikling.<br />
Styrke børns trivsel gennem oplevelser<br />
og respekt <strong>for</strong> <strong>for</strong>skellighed.<br />
Institutioner og dagpleje skal arbejde<br />
tæt sammen med <strong>for</strong>ældrene,<br />
skolerne, de frivillige organisationer<br />
og andre interesserede.<br />
Barnets overgang mellem <strong>for</strong>skellige<br />
institutioner/skoler skal være<br />
veltilrettelagte og tage udgangspunkt<br />
i barnets behov.<br />
Pasningstilbud skal være i rimelig<br />
afstand fra hjemmet.<br />
40<br />
Målopfyldelse<br />
Projekt „Barnet i Centrum“ er afsluttet på daginstitutionsområdet og flere af<br />
delprojekterne er overgået til almindelige driftsfunktioner.<br />
Iværksættelse af „Pædagogisk metode- og kvalitetstiltag“ er ændret til „Et<br />
godt Børneliv“, der blev igangsat i juni 2002.<br />
Børne- og Ungdomsudvalget har behandlet en sag om at afsætte ekstra<br />
ressourcer til SFO og klubområdet. Udvalget har ligeledes behandlet en sag<br />
om rummelighed i kommunens institutioner. Der er bevilget ekstra midler til<br />
klubområdet, der skal anvendes til oprettelse af „knast-institutioner“ til handicappede.<br />
En knastinstitution er et tilbud til handicappede børn og unge i en<br />
almindelig daginstitution, SFO eller fritidsklub.<br />
Det er <strong>for</strong>etaget en brugerundersøgelse om åbningstiderne i institutionerne.<br />
Undersøgelsen viste, at brugerne er tilfredse med åbningstiderne.<br />
Børne- og Ungdomsudvalget har desuden <strong>for</strong>etaget en tilfredshedsundersøgelse<br />
<strong>for</strong> de enkelte institutioner, der viser, at der er generel tilfredshed<br />
med daginstitutionerne.<br />
Byrådet har godkendt en kostpolitik <strong>for</strong> området, der betyder, at børn i<br />
daginstitutioner skal tilbydes en sund og ernæringsrig kost. Det tilstræbes at<br />
90% af råvarerne er økologiske.<br />
Der er <strong>for</strong>etaget en koordinering med Integrationskontoret om opgaver og<br />
ansvar.<br />
Daginstitutioner og skoler har indledt et samarbejde om overgangen fra<br />
daginstitution til SFO og skole. De <strong>for</strong>hold som har betydning <strong>for</strong> det enkelte<br />
barn behandles, så overgangen bliver bedst mulig.<br />
Opgaver<br />
Sikre pladsgarantien gennem løbende ajourføring af<br />
pladser i <strong>for</strong>hold til behov.<br />
Projekt Barnet i Centrum: Drøftelse og iværksættelse<br />
af pædagogiske metode- og kvalitetstiltag i de enkelte<br />
dagtilbud, herunder dagtilbudenes fysiske rammer.<br />
Vurdere behovet <strong>for</strong> støtte til børn og unge med særlige<br />
behov herunder vurdering af anvendelsen af de<br />
afsatte ressourcer.<br />
Tilpasning af åbningstiderne.<br />
Drøftelse af nærings- og kostpolitik.<br />
Helhedsorienteret indsats omkring natur, miljø og<br />
sundhed.<br />
Udarbejde et børnefamilie-integrationsprogram i samordning<br />
med integrationsprogrammet <strong>for</strong> voksne indvandrere<br />
og flygtninge.<br />
Sådan gik det<br />
Udført<br />
Igang<br />
Udført<br />
Udført<br />
Udført<br />
Udført<br />
Udført
Tema: Fritids- og ungdomsklubber<br />
Tema: Specialpædagogisk arbejde<br />
Eksisterende mål<br />
Tema: Fritids- og ungdomsklubber<br />
Fritids- og ungdomsklubberne skal<br />
som en del af kommunens generelle<br />
fritidstilbud være et fristed,<br />
hvor man sammen skaber aktiviteter<br />
og samværs<strong>for</strong>mer, der fremmer<br />
det enkelte medlems alsidige udvikling<br />
og selvstændighed samt evne<br />
til at indgå i et <strong>for</strong>pligtende fællesskab.<br />
Fritids- og ungdomsklubberne skal<br />
fremme medlemmernes livsglæde<br />
og aktive medleven i samfundet og<br />
sikre deres indflydelse på klubbens<br />
aktiviteter.<br />
Fritids- og ungdomsklubberne skal<br />
medvirke aktivt til at fremme og<br />
udvikle samarbejdet i lokalområdet<br />
mellem <strong>for</strong>eninger og institutioner<br />
samt være en aktiv del af det generelt<br />
præventive arbejde rettet mod<br />
børn og unge.<br />
Tema: Specialpædagogisk arbejde i<br />
daginstitutioner, SFO og klubber<br />
At sikre børn med et særligt behov<br />
<strong>for</strong> specialpædagogisk indsats et<br />
tilbud, en bedre mulighed <strong>for</strong> en<br />
sund personlig udvikling.<br />
Målopfyldelse<br />
Tema: Fritids- og ungdomsklubber<br />
Der er udarbejdet vedtægter <strong>for</strong> klubbestyrelser med beskrivelse af bestyrelsernes<br />
beføjelser mv.<br />
Tilbudet om aftenklubber er udbygget i alle distrikter.<br />
Der er ansat en idræts- og bevægelseskonsulent til at styrke idræt og bevægelse<br />
i skoler og institutioner og til at styrke samarbejdet med <strong>for</strong>eningslivet.<br />
Tema: Specialpædagogisk arbejde i daginstitutioner, SFO og klubber<br />
Der er i 2002 oprettet en „knastinstitution“ i <strong>for</strong>bindelse med en fritidsklub<br />
i <strong>Taastrup</strong>.<br />
Daginstitutioner og skoler afholder en årlig temadag hvor fælles problematikker<br />
drøftes.<br />
Samarbejdet med amtet <strong>for</strong>egår løbende. Der er oprettet et visitationsudvalg<br />
med deltagelse af relevante faggrupper. Udvalget vurderer enkeltsager<br />
og <strong>for</strong>deler børn og unge, med særlige behov, mellem amt og kommune.<br />
Opgaver<br />
Tema: Fritids- og ungdomsklubber<br />
Der bygges og indrettes en ny klub i Torstorpområdet.<br />
Byrådet vil arbejde <strong>for</strong>:<br />
Udvikling af aftenklubområdet.<br />
At styrke samarbejdet mellem <strong>for</strong>eninger og klubber.<br />
At styrke klubbestyrelserne.<br />
Tema: Specialpædagogisk arbejde i daginstitutioner,<br />
SFO og klubber<br />
Udarbejdelse af <strong>for</strong>slag til fremtidig specialpædagogisk<br />
indsats. Forslaget skal baseres på analyse af behov<br />
<strong>for</strong> specialpædagogisk støtte og på afdækning<br />
af opgave<strong>for</strong>delingen mellem kommune og amt. Forslaget<br />
skal indeholde udkast til ny struktur <strong>for</strong> arbejdet,<br />
herunder etablering af ”knaster”, samt anvisninger<br />
til nye arbejdsmetoder <strong>for</strong> området.<br />
Sådan gik det<br />
Udført<br />
Udført<br />
Udført<br />
Udført<br />
Udført<br />
41
Delområde: Integration<br />
Tema: Politik <strong>for</strong> integration af tosprogede<br />
Eksisterende mål<br />
Tosprogede børns tilværelse i det<br />
danske samfund skal være på lige<br />
fod med øvrige børn.<br />
Tosprogede småbørn skal inden<br />
skolestart i børnehaveklasse<br />
kunne følge undervisningen.<br />
Børnene skal på lige fod med<br />
børn af danske <strong>for</strong>ældre få fuldt<br />
udbytte af undervisningen i folkeskolen.<br />
Børnene skal kunne indgå i sociale<br />
sammenhænge med børn, der taler<br />
dansk.<br />
Delområde Rådgivning og vejledning af unge<br />
Tema: Opsøgende arbejde blandt unge<br />
Eksisterende mål<br />
Tema: Opsøgende arbejde blandt unge<br />
Forebygge bandedannelser, hærværk og anden involvering i kriminalitet.<br />
In<strong>for</strong>mere børn og unge om klub, fritids- og <strong>for</strong>eningsaktiviteter.<br />
Motivere børn og unge til at henvende sig i familiecentrene med<br />
henblik på at modtage vejledning og støtte til sund udvikling.<br />
Motivere børn og unge <strong>for</strong> uddannelse og/eller arbejde m.v.<br />
Målopfyldelse<br />
Der er udarbejdet en evaluering af det midlertidige projekt ”Gadeplan”’s arbejde. Gadeplans medarbejdere har hele<br />
<strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong> som arbejdsplads og opsøger børn og unge på gaderne, i butikscentrene, på stationerne, i<br />
boligområderne, i de <strong>for</strong>skellige kommunale ungdoms- og fritidstilbud mm. Gadeplan er et tilbud om tid og opmærksomhed<br />
til alle kommunens børn og unge.<br />
Det er medarbejdernes vigtigste opgave at henvise de unge til de rette tilbud i kommunen. Gadeplans mål er, at<br />
støtte og vejlede børn og unge med særlige behov. Byrådet har besluttet, at Gadeplan skal gøres permanent.<br />
I enkelte boligområder <strong>for</strong>etages der opsøgende arbejde, <strong>for</strong> at afhjælpe børn og unges problemer, inden de bliver<br />
uoverkommelige. Hyttefadet (der er et værested <strong>for</strong> børn og unge i <strong>Taastrup</strong>gård) og Brændt Gummi (Go-car projekt) er<br />
eksempler på dette arbejde.<br />
Der er også afsat ressourser til opsøgende arbejde i udvalgte boligområder. Formålet er at få 10 – 14 årige ind i fritidsklubberne,<br />
hvor de tilbydes aktiviteter, som de selv har indflydelse på at tilrettelægge.<br />
42<br />
Målopfyldelse<br />
Målsætningerne <strong>for</strong> integration af tosprogede er stort set opnået. Dette er<br />
hovedsageligt sket ved at:<br />
Netværkspersoner har besøgt tosprogede familier <strong>for</strong> at in<strong>for</strong>mere om<br />
kommunens politik på området samt hvilke dagtilbud kommunen kan tilbyde.<br />
Afholde kurser og aftenmøder <strong>for</strong> medarbejderne i institutionerne om<br />
den pædagogiske indsats i <strong>for</strong>hold til tosprogede børn og deres familier.<br />
Udvide <strong>for</strong>ældresamarbejdet <strong>for</strong> tosprogede familier, hvor der gennem<br />
flere samtaler med familien opnås en større indsigt og <strong>for</strong>ståelse <strong>for</strong> vigtigheden<br />
af barnets benyttelse af daginstitutionstilbud.<br />
Der gennemføres en målrettet pædagogisk indsats i daginstitutionerne.<br />
Ud fra en konkret vurdering af barnet, planlægges og udføres den pædagogiske<br />
indsats.<br />
Opgaver<br />
Fremme <strong>for</strong>ankring og styrkelse af det opsøgende<br />
arbejde i tosprogede familier og i daginstitutionernes<br />
pædagogiske indsats.<br />
Styrke samarbejdet mellem daginstitutioner og<br />
skoler <strong>for</strong> at sikre det enkelte barn den bedst mulige<br />
overgang mellem de to områder.<br />
Videreudvikle det tværgående samarbejde i <strong>for</strong>valtningen<br />
<strong>for</strong> at udvikle og samordne<br />
integrationstiltagene på børne- og ungeområdet.<br />
Opgaver<br />
Kortlægning af<br />
problemernes omfang.<br />
Evaluering af resultaterne<br />
af ”Projekt Gadeplan”.<br />
Forslag til fremtidige tiltag<br />
på gen.<br />
Sådan gik det<br />
Udført<br />
Udført<br />
Udført<br />
Sådan gik det<br />
Igang<br />
Igang<br />
Udsat
Delområde Folkeskolen<br />
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○<br />
Ændringer i antallet af 6 - 16 årige <strong>for</strong>delt på Skoledistrikter<br />
i perioden.<br />
Antallet af elever i folkeskolen<br />
stiger.<br />
5600<br />
5400<br />
5200<br />
5000<br />
4800<br />
4600<br />
4400<br />
44<br />
Fløng<br />
Hedehusene<br />
Charlotte<br />
Reerslev<br />
Udviklingen i antallet af 6 - 16 årige i <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong> <strong>for</strong>delt på<br />
skoledistrikter, 2002 - 2011. Kilde: <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong><br />
Total antal elever<br />
Normalt antal elever<br />
1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002<br />
Udviklingen i antallet af folkeskoleelever<br />
i <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong> 1996 - 2002.<br />
Kilde: <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
Sengeløse<br />
Gadehave<br />
Torstorp<br />
Stigende antal børn<br />
Faldende antal børn<br />
Selsmose<br />
Park<br />
Borger<br />
Rønnevang<br />
Grønhøj<br />
21<br />
20,5<br />
20<br />
19,5<br />
19<br />
18,5<br />
18<br />
17,5<br />
1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002<br />
Klassekvotient Klassekvotienten stiger<br />
Klassekvotientens udvikling i <strong>Høje</strong>-<br />
<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong>. 1996 - 2002.<br />
Kilde: <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
Statistikken <strong>for</strong>tæller<br />
I perioden 2002 - 2011 kan der<br />
<strong>for</strong>ventes en fremgang i antallet<br />
af 6 - 16 årige i 7 skoledistrikter,<br />
mens 5 distrikter kan <strong>for</strong>vente at<br />
få en tilbagegang.<br />
Antallet af elever i folkeskolen<br />
har været i vækst siden 1996, og<br />
klassekvotienten har der<strong>for</strong> ligeledes<br />
været stigende.<br />
Udgifterne pr. elev var i 2001<br />
54.500 kr. hvor de i gennemsnit<br />
<strong>for</strong> Københavns Amt var på<br />
50.500 kr.<br />
Efter 9. klasse vælger over en<br />
trediedel af eleverne at tage 10.<br />
klasse mens 30% af eleverne vælger<br />
gymnasiet og HF. 16 % af eleverne<br />
vælger teknisk skole.<br />
Efter 9. klasse vælger elevene<br />
enten 10. klasse, Teknisk Skole<br />
eller Gymnasiet.<br />
Andel elever<br />
40<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
10 klasse<br />
Efterskole<br />
Gymnasiet<br />
HF<br />
Handelskole<br />
Tekniskskole<br />
Social og sundhed<br />
Andet<br />
Ikke valgt<br />
Elevernes valg efter de har afsluttet 9.<br />
klasse, 2001. Kilde: <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong><br />
<strong>Kommune</strong>.
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○<br />
Eksisterende mål<br />
Alle børn i kommunen skal sikres en<br />
vis ensartethed i det samlede undervisningstilbud<br />
og i tilbudet om<br />
skolefritidsordning. Den enkelte<br />
skole skal:<br />
Have betryggende og hensigtsmæssige<br />
rammer om undervisningen og<br />
skolefritidsordningen. Alle klasser<br />
skal have eget hjemklasselokale.<br />
Opfylde og udnytte nye krav og<br />
muligheder <strong>for</strong> folkeskolen, herunder<br />
ny teknologi, nye<br />
undervisnings<strong>for</strong>mer og temaer.<br />
Sikre at elementer fra det nære<br />
samfund inddrages <strong>for</strong> at fremme<br />
åbenhed og kendskab hertil.<br />
Styrke naturkendskab og miljøbevidsthed.<br />
Fremme integration af skolefritidsordningen<br />
på skolen så der skabes<br />
større sammenhæng i fritids- og<br />
undervisningsdelen.<br />
Udbygge samarbejdet med daginstitutionerne<br />
og klubberne om<br />
overgangen fra henholdsvis daginstitution<br />
til skolefritidsordning og<br />
fra skolefritidsordning til klub.<br />
Skabe reelle valgmuligheder <strong>for</strong><br />
elever i 10. klasse.<br />
Tilstræbe nærhedsprincippet ved<br />
organisering af specialundervisningen.<br />
Arbejde mod en målbevidst integration<br />
af to-sprogede elever i undervisningen.<br />
Støtte samarbejdet om benyttelse<br />
af skolens lokaler til<br />
folkeoplysnings- og <strong>for</strong>enings<strong>for</strong>mål.<br />
Fremme den internationale dimension<br />
i undervisningen og <strong>for</strong>ståelsen<br />
<strong>for</strong> andre sprog og kulturer.<br />
Sætte mål <strong>for</strong> skole-hjem samarbejdet,<br />
herunder samarbejdet mellem<br />
hjemmet og skolefritidsordningen.<br />
Hver skole skal udarbejde lokale<br />
mål <strong>for</strong> egen virksomhed.<br />
Målopfyldelse<br />
„Barnet i centrum“ har i en årrække været overskriften <strong>for</strong> alt arbejde med<br />
børn i <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong>. På skoleområdet er der blandt andet arbejdet<br />
med en bedre skolestart og overgangen mellem daginstitutioner og skole.<br />
Tre skoler har været pilotskoler <strong>for</strong> at <strong>for</strong>bedre sammenhængen mellem<br />
skole og SFO. Byrådet har med udgangspunkt i resultaterne fra <strong>for</strong>søgene bestemt,<br />
at alle skoler over en årrække skal skabe helhed <strong>for</strong> børnene i indskolingen.<br />
Alle klasser i <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong> har i dag deres egen hjemklasse.<br />
Et andet resultat af barnet i centrum er den nye 10. klasseskole, Linie 10,<br />
som åbnede i august 2002 i nye lokaler på Erik Husfeldtsvej 2. Skolen har fået<br />
over 180 tilmeldinger, hvilket betød, at skolen måtte udvide inden den var<br />
startet. Specielt idrætslinien er populær blandt de unge med tilslutning fra ca.<br />
en tredjedel af de tilmeldte elever.<br />
Der er fastsat mål <strong>for</strong> skole-hjem samarbejdet, herunder samarbejdet mellem<br />
hjemmet og skolefritidsordningen. Der skal <strong>for</strong>egå en stadig vurdering af<br />
kvaliteten. Hver skole skal udarbejde lokale mål <strong>for</strong> egen virksomhed.<br />
I <strong>for</strong>længelse af indsatsen <strong>for</strong> en bedre sammenhæng i indskolingen, er det<br />
flere steder blevet almindelig praksis, at skole og SFO holder fælles <strong>for</strong>ældremøder<br />
og konsultationer. Hver skole udarbejder deres egne mål <strong>for</strong> indskolingen.<br />
De senere år er antallet af specialundervisningselever vokset eksplosivt og<br />
det har medført tilsvarende <strong>for</strong>øgede udgifter til denne undervisnings<strong>for</strong>m.<br />
Det er besluttet, at denne udvikling skal bremses ved at skabe større<br />
rummelighed i skolen.<br />
IT har gennem flere år været et indsatsområde <strong>for</strong> skolevæsenet. Der er<br />
indkøbt en større maskinpark, der skal anvendes i den normale undervisning.<br />
Til hjælp <strong>for</strong> dette bliver der hvert år tilbudt pædagogisk IT-kørekort til et<br />
antal lærere. Undersøgelser har klart påvist, at lærere med dette kursus bruger<br />
computere mere i deres undervisning sammenlignet med lærere uden ITkørekort.<br />
Faglokalerne er blevet renoveret i løbet af de sidste par år, ligesom nogle<br />
af skolerne har fået gennemført større ombygninger pga. skimmelsvamp.<br />
Opgaver<br />
Gennemføre, evaluere og videreudvikle projektet<br />
”Barnet i Centrum”.<br />
Forslag til nye indsatsområder og opgaver<br />
Sådan gik det<br />
Igang<br />
Undervisningsministeren har besluttet, at der skal være klare mål <strong>for</strong> følgende<br />
fag i folkeskolen : Dansk , matematik, engelsk, tysk, fransk, natur/teknik, geografi,<br />
biologi, fysik/kemi, historie og samfundsfag. Det vil være en af hovedopgaverne<br />
<strong>for</strong> skolerne det kommende år. at implementere disse mål i undervisningen.<br />
Forslag til nye mål<br />
Der skal udarbejdes klare og målbare mål <strong>for</strong> folkeskolens udvikling.<br />
Den nye folkeskolelov skal implementeres.<br />
Der skal skabes en større grad af rummelighed i folkeskolen, så der er plads<br />
til de „skæve“ elever.<br />
45
Politikområde<br />
Kultur og fritid<br />
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○<br />
Påvirkninger udefra<br />
Megatrends<br />
Kultur og fritidslivet har får en stigende<br />
opmærksomhed i befolkningen.<br />
Den begyndende overgang fra<br />
arbejds- til fritidssamfundet betyder,<br />
at der lægges mere vægt på hvilke<br />
aktiviteter, der findes i lokalområdet.<br />
Virksomhederne har også i stigende<br />
grad øje <strong>for</strong> fritidslivet i <strong>for</strong>-<br />
Biblioteksudlån<br />
46<br />
Antal bibliotekslån pr. indb.<br />
Antal biblioteksudlån pr. indbygger pr år<br />
i <strong>for</strong> kommuner i Hovedstadsregionen,<br />
2001. Kilde: Danmarks Statistik.<br />
Høj service på biblioteksområdet<br />
7 - 10<br />
11 - 13<br />
14 - 16<br />
17 - 19<br />
20 - 22<br />
Antallet af biblioteksfilialer er det<br />
højeste i Omegnen. 20.584 borgere<br />
benytter biblioteket én eller flere<br />
gange om året.<br />
Der er etableret en ordning hvor<br />
bøgerne bringes til borgere der er<br />
fysisk handicappede eller på anden<br />
vis ikke kan gå<br />
bindelse med lokalisering af nye virksomheder.<br />
Beligenhed i et attraktivt<br />
område med et rigt kultur- og fritidsliv<br />
er et stort potentiale når virksomheder<br />
skal tiltrække medarbejdere.<br />
De store investeringer i Hovedstadsregionens<br />
kulturliv er hidtil <strong>for</strong>egået i<br />
Tætbyen, og det vil kræve gode argumenter<br />
at trække statslige og regionale<br />
investeringer til oplandskommunerne.<br />
Udgifter til sport og fritid.<br />
Udgifter pr. indbygger<br />
Udgifter til sports- og fritidsaktiviteter<br />
pr. indbygger <strong>for</strong> kommuner i Hovedstadsregionen<br />
2002. Kilde: Danmarks<br />
Statistik.<br />
Fritidscentre<br />
449 - 681 kr.<br />
682 - 1023 kr.<br />
1024 - 1314 kr.<br />
1315 - 1728 kr.<br />
1729 - 3291 kr.<br />
Der er 3 fritidscentre i kommunen;<br />
<strong>Taastrup</strong> Kulturcenter, Hedehuset<br />
og Medborgerhuset.<br />
Fritidscentrene afholder kulturarrangementer<br />
og udlejer lokaler.<br />
Det sker andre steder<br />
Flere kommuner satser i stigende<br />
grad på, at tiltrække store kultur- og<br />
sportsbegivenheder <strong>for</strong>, at skabe en<br />
attraktiv profil inden<strong>for</strong> kultur og<br />
fritidslivet.<br />
Der <strong>for</strong>etages store investeringer i<br />
sportsfaciliteter, kulturhuse og<br />
kongrescentre <strong>for</strong>, at kunne afholde<br />
de store begivenheder.<br />
Statistikken <strong>for</strong>tæller<br />
12 gange om året vælger indbyggerne<br />
i <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong> at<br />
låne en bog eller andet materiale på<br />
biblioteket. Det svarer til gennemsnittet<br />
<strong>for</strong> Hovedstadsregionen.<br />
<strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong>s udgifter<br />
til sports- og fritidsaktiviteter er<br />
på 1.149 kr. pr. indbygger om året<br />
og udgiften til kultur er på 474 kr.<br />
pr. indbygger om året.
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○<br />
Eksisterende mål<br />
Fremme samarbejdet mellem den<br />
professionelle kultur og den folkelige<br />
kultur.<br />
Kulturpolitikken skal tilgodese<br />
alle aldersgrupper.<br />
Understøtte aktiviteter, der kan<br />
fremme fælles kulturel oplevelse<br />
og aktivitet.<br />
Lokalområdernes egenart skal bevares<br />
og udvikles.<br />
Kulturpolitikken skal øge kommunens<br />
attraktion som handels- og<br />
erhvervscenter samt tiltrække nye<br />
borgere.<br />
Styrke mulighederne <strong>for</strong> at <strong>for</strong>skellige<br />
aldersgrupper kan dyrke<br />
idræt.<br />
Målopfyldelse<br />
Medarbejdere og ledere på de kulturelle institutioner og biblioteker har<br />
igangsat Børnekulturnatten som en årlig tilbagevendende aktivitet. Flere <strong>for</strong>eninger<br />
deltager i aktiviteterne.<br />
Billedskolen er etableret med undervisning i Hedehusene, Fløng, Sengeløse,<br />
<strong>Taastrup</strong> og <strong>Taastrup</strong>gård.<br />
Dramaskolen Teaterkliken er efter <strong>for</strong>søgsperioden under Folkeoplysningsudvalget<br />
overgået til kommunal drift fra 01.01.2003.<br />
Folkeoplysningsudvalget har afsat midler til udvikling og etablering af<br />
idrætsaktiviteter <strong>for</strong> såvel seniorer som <strong>for</strong> børn og unge. Der er blandt andet<br />
etableret en række petanque-baner i kommunen.<br />
<strong>Taastrup</strong> Kul’Tour har fra 2002 fået en fast bevilling til kulturelle arrangementer<br />
i Kul’Tour-ugen. Arrangementet er et samarbejde mellem det lokale<br />
erhvervsliv, frivillige <strong>for</strong>eninger samt fritids- og kulturinstitutioner.<br />
Byrådet har bevilget midler til etablering af musikbibliotek.<br />
<strong>Kommune</strong>n koordinerer hvert år aktiviteter <strong>for</strong> skolesøgende børn i skolernes<br />
sommerferie. Arrangementerne udbydes via bibliotekerne og gennemføres<br />
af frivillige <strong>for</strong>eninger og kommunale institutioner.<br />
47
Tema: Fremtidens folkebiblioteker<br />
Tema: Teater og Vestskovprojektet<br />
Eksisterende mål<br />
Fremtidens folkebiblioteker<br />
Bibliotekernes udvikling sker i<br />
overensstemmelse med brugernes<br />
behov.<br />
Virksomheden fremtidsrettes i<br />
takt med den<br />
in<strong>for</strong>mationsteknologiske udvikling.<br />
Åbningstiderne skal være bekvemme<br />
og relevante <strong>for</strong> borgerne.<br />
Teater<br />
At synliggøre <strong>Taastrup</strong> Teater som<br />
en positiv og identitetsskabende<br />
faktor.<br />
At skabe en bygning, som lever op<br />
til de krav, som stilles af brugerne.<br />
At udvikle Arenaen i Hedeland<br />
som både et lokalt og regionalt<br />
kulturelt tilbud.<br />
Vestskovprojekt<br />
At etablere et kulturhistorisk Museum<br />
på Kroppedal i samarbejde<br />
med andre interessenter.<br />
At videreudvikle Hedeland, Vestskoven<br />
og Ole Rømers Museum<br />
som regionale attraktioner.<br />
Opgaver<br />
48<br />
Målopfyldelse<br />
Fremtidens folkebiblioteker<br />
Bibliotekerne udvikler løbende sine serviceydelser til brugernes behov og<br />
bl.a. indrettes indkøbspolitikken efter <strong>udviklingen</strong> af nye medier. På bibliotekets<br />
hjemmeside er der nu adgang til bibliotekernes materialesamlinger, og<br />
borgerne kan reservere materiale fra egen PC.<br />
For de unge har musikbiblioteker særlig interesse. Ifølge lovgivningen skal<br />
bibliotekerne fra 1. januar 2003 tilbyde musikmaterialer til både børn, unge<br />
og voksne. Det <strong>for</strong>ventes, at bibliotekerne kan begynde indkøb af musikmaterialer<br />
på dette tidspunkt. Hvis biblioteket ikke selv har musikmaterialer,<br />
skal det skaffes fra andre biblioteker. Der er allerede musiksamlinger <strong>for</strong> børn<br />
i alle kommunens biblioteksafdelinger.<br />
Bibliotekerne arbejder med brugergrupper specielt på børne-og ungeområdet.<br />
I 2003 vil kommunen etablere et musikbibliotek.‘<br />
Teater<br />
Der er stadig behov <strong>for</strong> at <strong>for</strong>bedre teatrets lokale<strong>for</strong>hold, så det kan leve<br />
op til de krav, der stilles af brugerne. Der er i 2002 bevilget midler til brandsikring<br />
og herunder flytning af stofdepot og indretning af nyt kontor. Ændringerne<br />
giver en mindre <strong>for</strong>bedring af <strong>for</strong>holdene. Teatrets café må af brandhensyn<br />
kun rumme 100 personer.<br />
Der er udarbejdet et <strong>for</strong>slag til <strong>for</strong>bedring af faciliteterne i Arenaen i Hedeland.<br />
Der er <strong>for</strong>eslået en scenekonstruktion med fast fundament og fleksibel<br />
overbygning, der kan sættes op efter behov. Der arbejdes med finansiering af<br />
løsningen.<br />
I juli 2001 blev Teater Hedeland stiftet. Teatret er godkendt som egnsteater<br />
og modtager statslig støtte. Teatret skal afholde arrangementer i areanen i<br />
Hedeland. Den første <strong>for</strong>estilling blev opført i 2002 og var en opera,<br />
„Rigoletto“.<br />
Vestskovprojektet<br />
1. januar 2002 blev museet på Kroppedal oprettet og statsanerkendt. Der<br />
er behov <strong>for</strong> nogle ombygninger af museet, inden det kan rumme den antikvariske<br />
enhed og afdelingen <strong>for</strong> nyere tid <strong>for</strong> Albertslund og <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong><br />
<strong>Kommune</strong>r. Ombygningerne er i projekteringsfasen. Efter 1. januar 2003<br />
overtages bygningens drift af en selvejende institution.<br />
I efteråret 2001 blev der taget nye lokaler i anvendelse til arkivet på<br />
Blaakildegaard.<br />
Fremtidens folkebiblioteker<br />
Udbygning af bibliotekernes in<strong>for</strong>mationsteknologi.<br />
Biblioteksstrukturen.<br />
Overveje muligheder <strong>for</strong> placering af Hedehusene Bibliotek i nybyggeri ved Hedehuset.<br />
Udvikling af betjeningen af unge.<br />
Brugerindflydelse.<br />
Teater<br />
At udvikle teaterfaciliteterne så de lever op til såvel egnsteatrets som teater<strong>for</strong>eningens<br />
behov.<br />
At udvikle <strong>for</strong>slag til <strong>for</strong>bedringer af faciliteterne i Arenaen i Hedeland i samarbejde med<br />
interessenterne.<br />
Vestskovprojektet<br />
Planlægning og projektering af et kulturhistorisk museum på Kroppedal.<br />
Undersøge mulighederne <strong>for</strong> udvidelse af areal til arkiv<strong>for</strong>mål.<br />
Sådan gik det<br />
Igang<br />
Udsat<br />
Udsat<br />
Igang<br />
Igang<br />
Igang<br />
Igang<br />
Igang<br />
Igang<br />
Udført
Tema: Aktiviteter i lokalområderne<br />
Tema: Idræt og folkeoplysning<br />
Eksisterende mål<br />
Aktiviteter i lokalområderne<br />
Medvirke til at skabe netværk og<br />
normdannelse <strong>for</strong> det lokale samvær<br />
til gavn <strong>for</strong> børn og unge.<br />
Skabe rammer <strong>for</strong> at voksne påtager<br />
sig et ansvar <strong>for</strong> livet i lokalområdet.<br />
Skabe rammer <strong>for</strong> at børn og<br />
unge og eventuelle ressourcesvage<br />
grupper gives og påtager<br />
sig et ansvar.<br />
Udvikle samarbejdet mellem de<br />
frivillige og de professionelle.<br />
Øge skolers og institutioners relationer<br />
til lokalområdet.<br />
Øge lettilgængelige og u<strong>for</strong>melle<br />
aktivitetsmuligheder <strong>for</strong> borgerne.<br />
Idræt<br />
Sportshaller og idrætsanlæg skal<br />
udnyttes optimalt.<br />
Ældre skal have mulighed <strong>for</strong> at<br />
benytte idrætsfaciliteterne i dagtimerne.<br />
Der skal udarbejdes en kommunal<br />
idrætspolitik.<br />
Folkeoplysning<br />
At alle faciliteter udnyttes optimalt.<br />
At der er fritidstilbud i alle større<br />
lokalområder.<br />
Målopfyldelse<br />
Aktiviteter i lokalområdet<br />
Folkeoplysningsudvalget har støttet flere projekter i de store boligområder<br />
i samarbejde med lokale <strong>for</strong>eninger og boligbestyrelser. Projekterne er <strong>for</strong>trinsvis<br />
rettet mod børn og unge, men har også deltagelse af voksne. Siden<br />
2000 er der etableret idræts- og motionstilbud til seniorer og pensionister i de<br />
fleste af kommunens lokalområder.<br />
Endvidere har Folkeoplysningsudvalget støttet etableringen af aktivitetstilbud<br />
i lokalområderne, heriblandt petanque-baner, hockeybanen i Fløng og<br />
Beachvolleybane i <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> Idrætspark. Alle aktiviteter er til fri benyttelse<br />
<strong>for</strong> <strong>for</strong>eninger og borgere i kommunen.<br />
Udvalget følger <strong>udviklingen</strong> på området og støtter <strong>for</strong>tsat grupper af personer<br />
eller <strong>for</strong>eninger, som ønsker at etablere fritidstilbud til børn, unge og<br />
voksne i lokalområderne.<br />
Tema: Idræt<br />
Der er vedtaget en Idrætspolitik <strong>for</strong> <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong>. Politikken<br />
tages op til revision i 2003. Strukturen på idrætsområdet vurderes løbende.<br />
Folkeoplysning<br />
Folkeoplysningsudvalget ydede i <strong>for</strong>året 2002 tilskud til en undersøgelse af<br />
børn og unges fritidsvaner (Fritidsundersøgelsen) i <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
Elever i folkeskoler, amtsgymnasiet og handelsskolen har deltaget i undersøgelsen,<br />
der indgår i det videre arbejde med Fritids- og Kulturområdet i de politiske<br />
udvalg og i Folkeoplysningsudvalget.<br />
I november 2002 afholdt Fritids- og Kulturudvalget og Folkeoplysningsudvalget<br />
en <strong>for</strong>eningskonference med udgangspunkt i Fritidsundersøgelsens<br />
resultater. Der vil blive udarbejdet en Hvidbog fra konferencen, som kan bruges<br />
af udvalg og <strong>for</strong>eninger i arbejdet med børn og unge i fremtiden.<br />
Ligeledes vil vedtagelsen af en ny Folkeoplysningslov i april 2002 præge det<br />
fremtidige arbejde med især den folkeoplysende voksenundervisning.<br />
Opgaver<br />
Aktiviteter i lokalområderne<br />
Et samarbejde med boligområderne om<br />
boligsociale projekter.<br />
Udvikling af fritidsmuligheder i boligområderne.<br />
Udvikling af alternative fritidstilbud <strong>for</strong> børn<br />
og unge og eventuelle ressourcesvage grupper,<br />
der ikke tiltrækkes af de etablerede tilbud.<br />
Idræt<br />
Vedtagelse af idrætspolitik.<br />
Gennemgang af strukturen på idrætsområdet.<br />
Folkeoplysning<br />
At der udarbejdes overordnede målsætninger<br />
<strong>for</strong> fritids-, idræts- og kulturlivet.<br />
At aktivere de ældre i det etablerede <strong>for</strong>eningsliv.<br />
Støtte til samarbejdet mellem <strong>for</strong>eninger og<br />
institutioner.<br />
Sådan gik det<br />
Igang<br />
Igang<br />
Igang<br />
Udført<br />
Igang<br />
Igang<br />
Igang<br />
Igang<br />
49
Politikområde<br />
Det sociale område<br />
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○<br />
Antal<br />
Påvirkninger udefra<br />
Megatrends<br />
Der er tendenser til en <strong>for</strong>stærkning<br />
af 2/3 delssamfundet, hvor 1/3. af<br />
befolkninger er langvarigt eller permanent<br />
uden<strong>for</strong> arbejdsmarkedet.<br />
Den stigende specialisering på arbejdsmarkedet<br />
gør det sværre at<br />
komme ind, når man først har været<br />
ude. En særligt udsat gruppe er<br />
indvandrene, hvor både sproget og<br />
færdighederne ikke svarer til udviklin-<br />
Antal personer, der modtager<br />
indkomsterstattende ydelser.<br />
4000<br />
3500<br />
3000<br />
2500<br />
2000<br />
1500<br />
1000<br />
500<br />
0<br />
Færre personer modtager<br />
indkomsterstattende ydelser.<br />
Antal<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
-100<br />
-200<br />
-300<br />
-400<br />
-500<br />
-600<br />
-700<br />
50<br />
I alt midlertidige ydelser<br />
I alt varige ydelser<br />
<strong>Taastrup</strong> <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> Hedehusene <strong>Kommune</strong>n i<br />
øvrigt<br />
Antal personer der modtager indkomsterstattende<br />
ydelser i 2001. Kilde:<br />
Danmarks Statistik.<br />
<strong>Taastrup</strong><br />
<strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong><br />
Hedehusene<br />
<strong>Kommune</strong>n i<br />
øvrigt<br />
Midlertidige ydelser<br />
Varige ydelser<br />
Udvikling i antal personer der modtager<br />
indkomsterstattende ydelser, 1998-2001.<br />
Kilde: Danmarks Statistik.<br />
gen. De <strong>for</strong> tiden dårlige konjunkturer<br />
er kun med til at <strong>for</strong>værre situationen.<br />
Ny lovgivning<br />
De seneste lovtiltag på området omfatter<br />
arbejdsmarkedsre<strong>for</strong>men, der<br />
indeholder en lovpakke om <strong>for</strong>enkling<br />
af <strong>for</strong>anstaltninger <strong>for</strong> ledige. Lov om<br />
frit leverandørvalg på ældreområdet<br />
og førtidspensionsre<strong>for</strong>men indeholder<br />
også større ændringer på området.<br />
Slutteligt er Udlændingeloven også<br />
blevet ændret, særligt med henblik på<br />
Antallet af tyverier i <strong>Høje</strong>-<br />
<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong> er højt.<br />
Flex- og skånejobs pr. 10.000<br />
indbygger.<br />
Pr. 10.000 indb.<br />
40<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
<strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong><br />
Hovedstadsområdet<br />
1999 3.kvart.<br />
1999 4.kvart<br />
2000 1.kvart.<br />
Anmeldte tyverier<br />
pr. 1.000 indb.<br />
2000 2.kvart.<br />
2000 3.kvart.<br />
Antal flex- og skånejobs i <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong><br />
<strong>Kommune</strong> og Hovedstadsregionen, 1999<br />
- 2002. Kilde: Danmarks Statistik.<br />
2000 4. kvart<br />
2001 1.kvart<br />
2001 2.kvart.<br />
2001 3.kvart<br />
2001 4.kvart<br />
24 - 33<br />
34 - 51<br />
52 - 63<br />
64 - 85<br />
86 - 115<br />
Antal anmeldte tyverier pr. 1.000<br />
indbygger i Hovedstadsregionen. Kilde:<br />
Danmarks Statistik<br />
2002 1.kvart<br />
2002 2.kvart<br />
familiesammenføring.<br />
Det sker andre steder<br />
Mange kommuner arbejder med<br />
udlægning af opgaver og <strong>for</strong>midling<br />
af arbejde til ledige. <strong>Høje</strong>-<br />
<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong> indførte med<br />
Erhvervs- og Uddannelsescentret en<br />
sådan ordning i 2002.<br />
Antallet af volds<strong>for</strong>brydelser i<br />
<strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> er blandt de højeste<br />
i Hovedstadsregionen.<br />
Anmeldte volds<strong>for</strong>brydelser<br />
pr. 10.000 indb.<br />
4 - 9<br />
10 - 15<br />
16 - 22<br />
23 - 30<br />
31 - 43<br />
Antal volds<strong>for</strong>brydelser pr. 10.000<br />
indbygger <strong>for</strong> kommunerne i<br />
Hovedstadsregionen, 2001. Kilde:<br />
Danmarks Statistik
Delområde Arbejdsmarkedspolitik<br />
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○<br />
Statistikken <strong>for</strong>tæller<br />
Antallet af flex- og skånejobs pr.<br />
10.000 indbygger er næsten <strong>for</strong>dob-<br />
let i perioden 1999 - 2002 og ligger<br />
over niveauet <strong>for</strong> de øvrige kommuner<br />
i Hovedstadsregionen.<br />
Ca. halvdelen af de<br />
indkomsterstattende ydelser gives til<br />
indbyggere i <strong>Taastrup</strong> by. Antallet af<br />
personer på midlertidige ydelser er<br />
faldet mens antallet af personer på<br />
varige ydelser er steget. Det største<br />
fald i de midlertidige ydelser er sket<br />
i <strong>Taastrup</strong> og Hedehusene. De største<br />
stigninger i varrige ydelser er<br />
<strong>for</strong>egået i <strong>Taastrup</strong> og <strong>Høje</strong>-<br />
<strong>Taastrup</strong>.<br />
Antallet af anmeldte tyverier og<br />
volds<strong>for</strong>brydelser ligger over gennemsnittet<br />
<strong>for</strong> Hovedstadsregionen.<br />
Forslag til nye mål<br />
I <strong>for</strong>bindelse med arbejdsmarkedsre<strong>for</strong>men<br />
skal der igangsættes initiativer<br />
til <strong>for</strong>enkling af ledighedssystemet.<br />
For at effektivisere aktiveringsindsatsen<br />
skal driftsopgaverne<br />
udliciteres. Udliciteringen skal<br />
<strong>for</strong>egå efter en Bestiller-Udfører-<br />
Modtager-model, der skal udvikles i<br />
samarbejde med erhvervscentret og<br />
erhvervsrådet.<br />
Eksisterende mål<br />
Alle personer på offentlig <strong>for</strong>sørgelse<br />
skal have aktive tilbud frem<br />
<strong>for</strong> passiv <strong>for</strong>sørgelse. Alle borgere,<br />
der henvender sig til kommunen<br />
<strong>for</strong> at modtage offentlig <strong>for</strong>sørgelse<br />
vil blive aktiveret med det<br />
samme.<br />
<strong>Kommune</strong>ns tilbud med henblik på<br />
ansættelse og arbejdsfastholdelse<br />
på det ordinære arbejdsmarked gives<br />
med udgangspunkt i ressourcer<br />
hos den enkelte.<br />
Der skal ydes en aktiv indsats i <strong>udviklingen</strong><br />
af samarbejdsrelationer<br />
med andre aktører på arbejdsmarkedet<br />
med henblik på ansættelse af<br />
og arbejdsfastholdelse <strong>for</strong> ledige<br />
og sygedagpengemodtagere på det<br />
ordinære arbejdsmarked.<br />
Aktivering skal bestå af jobtilbud<br />
med undervisningselementer, f. eks.<br />
praktikophold, uddannelsesstillinger<br />
og lignende.<br />
Opgaver<br />
Udmøntning af ny arbejdsmarkedspolitik.<br />
Etablering af Jobbank med ledige stillinger inden<strong>for</strong><br />
<strong>for</strong>skellige områder hos såvel private<br />
som offentlige arbejdsgivere.<br />
Igangsættelse af initiativer <strong>for</strong> at etablere tværfaglige<br />
samarbejdsrelationer om aftalebaserede<br />
skåne- og fleksjob.<br />
Målopfyldelse<br />
Som et led i den nye<br />
arbejdsmarkedspolitik, er der etableret<br />
jobbanker, der annoncerer ledige<br />
stillinger inden<strong>for</strong> det private<br />
og offentlige arbejdsmarked.<br />
Der er etableret tværfaglige<br />
samarbejdsrelationer med <strong>for</strong>skellige<br />
aktører på arbejdsmarkedet <strong>for</strong><br />
at fastholde og integrere ledige og<br />
sygedagpengemodtagere på det<br />
ordinære arbejdsmarked. Der ud<br />
over er der etableret aftalebaserede<br />
fleks- og skånejobs. For at<br />
vedligeholde og udvikle dette arbejde<br />
har kommunen ansat 4 fleksog<br />
fastholdelseskonsulenter. <strong>Kommune</strong>n<br />
har endvidere medvirket til,<br />
at etablere et fleksværksted på den<br />
private virksomhed Alba A/S, hvor<br />
der er 8 fleksjob og 4 arbejdsprøvespladser.<br />
Forslag til nye indsatsområder og opgaver<br />
Sådan gik det<br />
Udført<br />
Udført<br />
Udført<br />
Udbrede brugen af digitale løsninger blandt borgerne.<br />
Gennemførelse af brugerorienterede evalueringer <strong>for</strong> de <strong>for</strong>skellige<br />
aktiveringstilbud.<br />
At igangsætte tiltag til at gøre arbejdsmarkedet i <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> mere rummeligt.<br />
Tilbud til virksomheder med socialt ansvar om deltagelse i temadage om relevante<br />
emner.<br />
51
%<br />
Delområde Ældre og handicappede<br />
Påvirkninger udefra<br />
Megatrends<br />
Der åbnes generelt op <strong>for</strong>, at private<br />
firmaer i langt højere grad end<br />
tidligere kan byde ind på opgaver, der<br />
før blev varetaget af kommunen. Borgerne<br />
får flere og flere frihedsgrader<br />
til selv at vælge, hvor, hvornår og af<br />
hvem, de ønsker den offentlig service<br />
leveret. Den samme udvikling sker inden<br />
<strong>for</strong> ældre- og handicapområdet.<br />
Ny lovgivning<br />
Med vedtagelsen af loven om frit<br />
leverandørvalg på ældreområdet, er<br />
der taget hul på en ny epoke i dansk<br />
ældrepolitik. Private leverandører kan<br />
Andel pensionister <strong>for</strong>delt på<br />
aldersgrupper og bysamfund.<br />
10<br />
9<br />
8<br />
7<br />
6<br />
5<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0<br />
52<br />
18 - 24 år<br />
25-34 år<br />
35-49 år<br />
50-66 år<br />
> 67 år<br />
<strong>Taastrup</strong> <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> Hedehusene <strong>Kommune</strong>n i<br />
øvrigt<br />
Andel pensionister <strong>for</strong>delt på aldersgruppe<br />
og bysamfund, 2001. Kilde:<br />
<strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
Antallet af 65 - 69 årige stiger<br />
hastigt.<br />
Antal<br />
3.000<br />
2.500<br />
2.000<br />
1.500<br />
1.000<br />
500<br />
0<br />
2002<br />
2003<br />
65-69<br />
70-74<br />
75-79<br />
>79<br />
2004<br />
2005<br />
2006<br />
2007<br />
2008<br />
2009<br />
2010<br />
2011<br />
Udvikling i antallet af ældre <strong>for</strong>delt på<br />
aldersgrupper i perioden 2002 - 2011.<br />
Kilde: <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
nu byde ind på serviceydelser, der før<br />
blev varetaget af kommunen.<br />
Der er også <strong>for</strong> nylig vedtaget en<br />
førtidspensionsre<strong>for</strong>men, hvor fokus<br />
nu rettes mod hvilken arbejdsevne folk<br />
har frem<strong>for</strong> at fokusere på, hvor syge<br />
de er. Formålet er, at borgerne <strong>for</strong>bliver<br />
på arbejdsmarkedet og undgår, at<br />
flere kommer på førtidspension.<br />
Slutteligt har folketinget vedtaget<br />
en lov om ledsagerordning, så pensionister<br />
under 67 år, og som allerede deltager<br />
i en ledsagerordning, kan <strong>for</strong>tsætte<br />
ordningen, efter de er fyldt 67<br />
år.<br />
Det sker andre steder<br />
I Danmark har en række kommuner<br />
Statistiken <strong>for</strong>tæller<br />
Andelen af pensionister under og over 67 år er relativt jævnt <strong>for</strong>delt i kommunens<br />
bysamfund. Dog er der en lille overvægt i af pensionister over 67 år i<br />
<strong>Taastrup</strong> By.<br />
Der kan <strong>for</strong>ventes en stor stigning i antallet af omsorgskrævende ældre om<br />
10 - 15 år. Alle kommunens bysamfund kan <strong>for</strong>ventes en stigning i antallet af<br />
ældre i perioden 2002 - 2011 og den største stigning vil <strong>for</strong>egå i <strong>Taastrup</strong> By.<br />
De 65 - 69 årige vil frem til 2011 stige med 60%.<br />
Antallet af ældre over 65 vil stige i perioden<br />
2002 - 2011.<br />
Fløng<br />
Hedehusene<br />
Charlotte<br />
Reerslev<br />
Sengeløse<br />
Gadehave<br />
Selsmose<br />
Park<br />
Torstrup Rønnevang Borger<br />
Grønhøj<br />
Stigende antal ældre over 65 år<br />
Faldende antal ældre over 65 år<br />
Ændringer i antallet af ældre i perioden 2002 - 2011 <strong>for</strong>delt på<br />
skoledistrikter. Kilde: <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
gennem de seneste år arbejdet med<br />
frit leverandørvalg og har organiseret<br />
deres <strong>for</strong>valtning som en kontraktstyrer<br />
på ældreområdet.<br />
Uden <strong>for</strong> landets grænser er Holland<br />
et af de lande, der længst fremme med<br />
udlicitering af offentlig service. Siden<br />
1996 har det været muligt <strong>for</strong> den enkelte<br />
borger, at modtage et beløb svarende<br />
til hvad den pågældende serviceydelse<br />
ville koste kommunen at levere.<br />
Den enkelte har således frit valg til at<br />
hyre hvem som helst til at varetage servicen.
Eksisterende mål<br />
Det er byrådets mål at støtte ældre,<br />
syge og handicappedes mulighed<br />
<strong>for</strong> at opretholde en tryg<br />
og selvstændig tilværelse.<br />
Gennem <strong>for</strong>ebyggende og<br />
sundhedsfremmende arbejde skal<br />
behovet <strong>for</strong> egentlige hjælpe<strong>for</strong>anstaltninger<br />
minimeres.<br />
Borgeren skal sikres medbestemmelse<br />
<strong>for</strong> egen situation. Valgfriheden<br />
skal ikke gælde ydelsernes<br />
omfang men ydelsernes art og levering.<br />
<strong>Kommune</strong>ns ydelser og service på<br />
ældreområdet tilrettelægges med<br />
udgangspunkt i borgerens ressourcer<br />
og efter principper om<br />
borgerens ansvar <strong>for</strong> egen situation,<br />
sundhed og omsorg, bolig<br />
og sociale netværk.<br />
Fortsætte den <strong>for</strong>ebyggende indsats<br />
<strong>for</strong> et differentieret tilbud om<br />
<strong>for</strong>skellige bo<strong>for</strong>mer, afhængig af<br />
borgerens helbred eller handicap.<br />
Forslag til nye mål<br />
Indførelse af frit valg af leverandør<br />
til personlig og praktisk bistand.<br />
Borgerhenvendelser skal behandles<br />
bedre og hurtigere ved brug af<br />
vidensdatabaser og selvbetjeningsmuligheder<br />
som IT giver adgang til.<br />
Den enkeltes valgfrihed og indflydelse<br />
på de offentlige tilbud skal<br />
styrkes.<br />
Specialisere tilbud om bolig i <strong>for</strong>hold<br />
til de enkelte målgruppers specielle<br />
behov.<br />
Målopfyldelse<br />
Der er udarbejdet en ældre- og handicappolitik, hvor de overordnede rammer<br />
<strong>for</strong> kommunens indsats er fastlagt. Politikken skal sikre kommunens borgere<br />
en ensartet og tilstrækkelig støtte i deres dagligdag. Ældre- og<br />
handicappolitikken blev revideret i 2002.<br />
Udgangspunktet <strong>for</strong> <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong>s tildeling af bistand til ældre<br />
og handicappede er, at den skal være rettet mod den enkelte borgers individuelle<br />
behov <strong>for</strong> hjælp og støtte. Vurderingen <strong>for</strong>etages af kommunens centrale<br />
visitationskorps og indsatsen er særlig rettet mod <strong>for</strong>ebyggende og<br />
sundhedfremmende <strong>for</strong>anstaltninger. Formålet er, at højne de ældre- og<br />
handicappedes livskvalitet men også at reducere kommunens udgifter til<br />
egentlig sygdomsbehandling.<br />
Gennem indførelse af større fleksibilitet i hjemmeplejens ydelser i april<br />
2001, fik den enkelte bruger mulighed <strong>for</strong> at bytte ydelser til andre ydelser<br />
omfattet af kommunens politisk fastsatte serviceniveau. Loven om frit<br />
leverandørvalg på ældreområdet i 2002 giver de ældre større valgfrihed og<br />
selvbestemmelse samt frit valg af ældre-/plejeboliger.<br />
Udgangspunktet <strong>for</strong> tildeling af hjælp er den enkelte borger og hjemmets<br />
ressourser og muligheder <strong>for</strong> at deltage i udførelsen af opgaverne efter selvhjælpsprincippet.<br />
<strong>Kommune</strong>n råder over en række <strong>for</strong>skellige boligtilbud til borgerne, herunder<br />
fire plejecentre og fire demensenheder (i alt 207 boliger <strong>for</strong>delt på 156<br />
plejehjemspladser, 12 aflastningspladser og 39 pladser <strong>for</strong> demente), 70 beskyttede<br />
boliger, 236 ældreboliger og 5 pensionistboliger. Hertil kommer<br />
bofællesskaber <strong>for</strong> seniorer, udviklingshæmmede og psykisk syge.<br />
Opgaver<br />
Byrådet vil arbejde <strong>for</strong> en politisk<br />
plan <strong>for</strong> området.<br />
Sådan gik det<br />
Udført<br />
Forslag til nye indsatsområder og opgaver<br />
Der skal udarbejdes kvalitetsstandarder på flere områder end dem der stilles<br />
krav om i lovgivningen (nævn om muligt områderne).<br />
Anvende Bestiller-Udfører-Modtager-modellen som styringsværktøj <strong>for</strong> ældreområdet.<br />
Salg af pleje- og ældreboliger <strong>for</strong> at sikre gode og tidssvarende boliger til de<br />
svageste ældre.<br />
Mobilpleje (håndholdt teknologi i hjemmeplejen).<br />
Omstrukturering af ældreområdet ved sammenlægning af eksisterende funktioner,<br />
hovedsageligt inden <strong>for</strong> trænings- og daghjemsområdet.<br />
Omstrukturering af køkkenområdet (beskriv <strong>for</strong>mål, 1 linie).<br />
At finde egnede bo-miljøer til hjemløse og andre, der ikke kan fastholde en<br />
almindelig bolig.<br />
At finde egnede tilbud til fysisk handicappede under 67 år.<br />
At finde flere bo-tilbud til udviklingshæmmede børn og voksne. Antallet har<br />
været stigende de seneste år.<br />
53
Tema: Ældreområdet og handicappede<br />
Eksisterende mål<br />
Ældreområdet<br />
Planlægge udvidelser af ældresektoren<br />
i takt med den stigende<br />
ældrebefolkning.<br />
Planlægge <strong>for</strong> den stigende efterspørgsel<br />
efter kommunale tilbud<br />
så som ældreidræt, biblioteker og<br />
kultur.<br />
Videreføre den velfungerende<br />
hjemmepleje, der tilbyder ydelser<br />
inden<strong>for</strong> pleje og omsorg, rengøring<br />
og indkøb.<br />
Handicappede<br />
Tilbuddene til handicappede skal<br />
være alsidige, tidssvarende og tilstrækkelige<br />
til at dække behovet.<br />
54<br />
Opgaver<br />
Målopfyldelse<br />
Ældreområdet<br />
Indførelse af en decentral struktur baseret på mål- og rammeaftaler, som beskriver<br />
de overordnede målsætninger og indsatsområder.<br />
Etablering af kvalitets og kompetence udviklingsprojekt samt et centralt<br />
visitationskorps. Projektet skal sikre kvalitet, fremtidige rekruttering og ensartethed<br />
i hjemmeplejen.<br />
Etablering af ældrevenlige boliger. I 1999 igangsættes bygningen af et nyt plejecenter<br />
med 50 boliger i Torstorp. Desuden ventes en velfungerende del af<br />
ældrebefolkningen at efterspørge nye bolig<strong>for</strong>mer såsom bofællesskaber og<br />
oldekoller.<br />
Handicappede<br />
Etablering af et støtte- og kontakt-personkorps <strong>for</strong> sindslidende.<br />
Etablering af ledsagerordning <strong>for</strong> handicappede.<br />
Forslag til nye mål<br />
Videreudvikle samarbejdet med de<br />
frivillige organisationer.<br />
Der skal opnås kontakt til så bredt<br />
et udsnit af borgerne som muligt,<br />
f.eks. gennem en opsøgende og<br />
<strong>for</strong>ebyggende indsats.<br />
Ældreområdet<br />
Der er indgået en 2-årig mål- og rammeaftale med alle områderne i den integrerede<br />
ordning. Aftalen gælder indtil der er udviklet et koncept <strong>for</strong> intern<br />
kontraktstyring i den integrerede ordning.<br />
Hjemmeplejen har igangsat et Kompetence- Organisations- og Medarbejderudvikling<br />
inden<strong>for</strong> ældreområdet i <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong>. Dette har medført,<br />
at der er oprettet et centralt vikarkorps i Hjemmeplejen i 2002 og at<br />
omsorgssystemet Rambøll Care er indført i den integrerede ordning.<br />
Der er etableret nye bolig<strong>for</strong>mer i kommunen i <strong>for</strong>m af bofællesskaber <strong>for</strong><br />
seniorer. Der er desuden etableret et plejecenter med 50 boliger og et daghjem<br />
<strong>for</strong> fysisk svage borgere med tilhørende café.<br />
<strong>Kommune</strong>ns beskyttede boliger blev solgt i 2002, og boligerne vil blive renoveret<br />
og ombygget i <strong>for</strong>bindelse med salget <strong>for</strong> dermed, at at sikre gode og<br />
tidssvarende boliger i fremtiden.<br />
Handicappede<br />
I 1998 blev der ansat en psykiatrikkoordinator, oprettet et driftspsykiatrisk<br />
Center samt etableret et støtte- og kontaktpersonkorps. Som kommunalt<br />
botilbud er der oprettet et støttecenter (Cirklen) samt et værested <strong>for</strong> sindslidende.<br />
Der er desuden oprettet en klub <strong>for</strong> unge mellem 18 og 30 år, der ikke<br />
benytter sig af kommunens eksisterende tilbud.<br />
For fysisk handicappede blev der etableret en ledsageordning i 1998, hvor der<br />
er tilknyttet en fast ledsager pr. handicappet.<br />
Sådan gik det<br />
Udført<br />
Udført<br />
Udført<br />
Udført<br />
Udført<br />
Forslag til nye indsatsområder og opgaver<br />
Ældreområdet<br />
Gennemførelse af brugerundersøgelser.<br />
Opkvalificering af ledere og medarbejdere i hjemmeplejen.<br />
Indførelse af dosisdispensering (kort <strong>for</strong>klaring eller andet ord) i samarbejde<br />
med apotekerne.<br />
Handicapområdet<br />
Udvide Højgården med 5 pladser til udviklingshæmmede børn.<br />
Etablere et bofællesskab til udviklingshæmmede i samarbejde med Fonden<br />
Mariahjemmene.
Delområde: Boligsociale aktiviteter<br />
Eksisterende mål<br />
Boligsociale aktiviteter<br />
De boligsociale aktiviteter skal<br />
medvirke til at skabe engagement<br />
og ansvarlighed i boligområdet.<br />
Der skal skabes bedre rammer <strong>for</strong><br />
børn og unges leg og fritid i bebyggelsen.<br />
Der skal skabes tryghed hos beboerne<br />
ved færden i det nære boligområde.<br />
Kriminalitet og misbrug blandt<br />
børn og unge skal <strong>for</strong>ebygges.<br />
Aktiviteterne skal medvirke til at<br />
give boligområdet en fælles identitet.<br />
Aktiviteterne skal skabe øget fællesskab<br />
og netværk der kan medvirke<br />
til øget selvhjælp til problemløsning.<br />
Aktiviteterne skal medvirke til at<br />
fremme integrationen af tosprogede<br />
beboere.<br />
Aktiviteterne skal medvirke til at<br />
styrke beboernes miljø- og<br />
ressourcebevidsthed.<br />
Forslag til nye mål<br />
Fremme en helhedsorienteret indsats<br />
<strong>for</strong> at optimere ressource<strong>for</strong>bruget.<br />
Styrke deltagerbaseret planlægning<br />
i de enkelte boligområder.<br />
Intensivere det tværgående samarbejde<br />
mellem boligselskaber,<br />
afdelingsbestyrelser og kommunen<br />
med henblik på at <strong>for</strong>bedre<br />
det sociale samspil og samliv i<br />
boligområderne.<br />
At sikre det <strong>for</strong>melle beboerdemokrati,<br />
herunder beboernes<br />
mulighed <strong>for</strong> deltagelse og indflydelse<br />
på beslutninger vedrørende<br />
egne livsvilkår.<br />
Oprette <strong>for</strong>pligtende partnerskaber<br />
mellem private og offentlige<br />
institutioner, <strong>for</strong> at skaber<br />
arbejdespladser med udgangspunkt<br />
i beboernes behov og ønsker.<br />
Målopfyldelse<br />
Mange af de boligsociale aktiviteter har været rettet mod børn og unge<br />
med dansk eller anden etnisk baggrund. Der er etableret mulighed <strong>for</strong> at låne<br />
legetøj og legeredskaber, feriekoloni etc. Derudover er der gennemført kriminalpræventive<br />
projekter over <strong>for</strong> utilpassede unge. Projekterne har skabt<br />
større tryghed i nærmiljøet, selvom der stadig viser sig problemer med stedvis<br />
ungdomskriminalitet og hærværk.<br />
Byudvalgsprojekterne i Charlottekvarteret, Gadehavegård og Tåstrupgård<br />
er gennemført på grundlag af helhedsplanerne og afvikles planmæssigt i løbet<br />
af 2003.<br />
Samarbejdet mellem kommunen og boligorganisationerne vedr. anvisning<br />
af boliger efter <strong>for</strong>søgsordningen har været en succes. De fleksible udlejningsregler<br />
har medført en positiv udviklingstendens i beboersammensætningen.<br />
<strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong> har ansøgt regeringens pulje ”Byer <strong>for</strong> alle”, og<br />
har fået bevilget 12 millioner kr. i en 4-årig periode mod at kommunen selv<br />
finansierer et tilsvarende beløb. Der er således skabt et økonomisk fundament<br />
<strong>for</strong> den beskæftigelses- og integrationsindsats, som bliver udført af de boligsociale<br />
partnerskaber i <strong>Taastrup</strong>gård, Gadehavegård, Charlotte-kvarteret og<br />
Torstorp.<br />
Boligsocial Årsrapport er blevet udvidet med statistikker, som belyser andelen<br />
af dagpengemodtagere og <strong>for</strong>deling af beboere i de enkelte boligområder<br />
på familietyper. Gennem udvidelsen er overblikket over beboersammensætningen<br />
i kommunens almene- og ikke almene sektorer blevet <strong>for</strong>bedret.<br />
Boligsocialt Nyhedsbrev bliver udsendt ca. hver anden måned <strong>for</strong> at videregive<br />
in<strong>for</strong>mation om den boligsociale indsats. Nyhedsbrevet er ligeledes blevet<br />
gjort tilgængeligt på kommunens hjemmeside. Ud over udsendelsen af<br />
opdateret in<strong>for</strong>mation om de boligsociale aktiviteter og projekter, har<br />
nyhedsbrevet skabt mulighed <strong>for</strong> erfaringsudveksling og idéudvikling.<br />
Der er <strong>for</strong>handlet nye anvisningsaftaler med AKB, DAB, DFB og VIBO.<br />
Anvisningsaftalen udgør et godt redskab til at anvise boliger efter fleksible<br />
udlejningsregler, <strong>for</strong> at skabe en velafbalanceret og varieret beboersammensætning.<br />
Opgaver<br />
Fortsættelse og <strong>for</strong>ankring af byudvalgsprojekterne<br />
i Charlottekvarteret, Gadehavegård og Tåstrupgård.<br />
Samarbejde med boligorganisationerne om, at kommunen<br />
i en <strong>for</strong>søgsperiode overtager boliganvisningen<br />
til en større andel af de almene boliger.<br />
Sådan gik det<br />
Udført<br />
Udført<br />
Forslag til nye indsatsområder og opgaver<br />
Ny anvisningsaftaler med boligorganisationerne<br />
Etablering af partnerskaber mellem private og offentlige institutioner i<br />
<strong>Taastrup</strong>gård, Gadehavegård, Charlottekvarteret og Torstorp.<br />
Etablering af lokalcenter i <strong>Taastrup</strong>gård<br />
55
Delområde Integrationspolitik<br />
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○<br />
Antal<br />
Påvirkninger udefra<br />
Megatrends<br />
Med integrationsloven og senere lovændringer,<br />
er der skabt stadigt større<br />
fokus på udvikling af kombinerede<br />
<strong>for</strong>løb bestående af erhvervsrettet<br />
dansk og praktik, aktivering eller ansættelse<br />
på offentlige eller private<br />
virksomheder.<br />
Ny lovgivning<br />
Udlændingeloven blev ændret i juli<br />
2002, så der er indført <strong>for</strong>sørgerkrav<br />
<strong>for</strong> alle ved familiesammenføring.<br />
Pr. 1. januar 2003 træder en række<br />
Antallet af udenlandske statsborgere<br />
er faldet med 5 %.<br />
2500<br />
2000<br />
1500<br />
1000<br />
500<br />
0<br />
56<br />
1998<br />
2001<br />
<strong>Taastrup</strong> <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> He de huse ne <strong>Kommune</strong> n<br />
i øvrigt<br />
Udviklingen i antallet af udenlandske<br />
statsborgere, <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong>,<br />
1998-2001. Kilde: Danmarks Statistik.<br />
Udenlandske statsborgere kommer<br />
hovedsageligt fra det øvrige<br />
Europa.<br />
Antal<br />
1200<br />
1000<br />
800<br />
600<br />
400<br />
200<br />
0<br />
Norden, EU, Nordamerika<br />
og Oceanien<br />
Øvrige Europa<br />
As ien og s tats løs e<br />
Øvrige udland<br />
<strong>Taastrup</strong> <strong>Høje</strong> Hedehusene <strong>Kommune</strong>n i<br />
<strong>Taastrup</strong> øvrigt<br />
Antal udenlandske statsborgere<br />
bosiddende i kommunen, 2001. Kilde:<br />
Danmarks Statistik.<br />
Antal<br />
lovændringer om undervisningen af<br />
indvandrere i kraft. Ændringerne betyder,<br />
at kommunalbestyrelsen nu frit<br />
kan udbyde sprogundervisning til indvandrere,<br />
der før var <strong>for</strong>beholdt sprogcentrene.<br />
Ændringer af integrationsloven betyder,<br />
at kommunen fremover skal<br />
indgå individuelle kontrakter med nye<br />
flygtninge og indvandrere. Ændringer<br />
inden<strong>for</strong> social- og arbejdsmarkedspolitikken<br />
betyder, at det i højere grad<br />
skal tilskyndes, at alle flygtninge og<br />
indvandrere kommer i beskæftigelse.<br />
Antallet af udenlandske statsborgere<br />
under 18 år er faldet.<br />
Antal<br />
1000<br />
900<br />
800<br />
700<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
I alt 1998<br />
I alt 2001<br />
<strong>Taastrup</strong> <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> Hedehusene <strong>Kommune</strong>n<br />
i øvrigt<br />
Udviklingen i antallet af udenlandske<br />
statsborgere under 18 år, 1998-2001.<br />
Kilde: Danmarks Statistik.<br />
Antallet af udenlandske statsborgere<br />
over 18 år er steget<br />
med knap 2 %.<br />
1600<br />
1400<br />
1200<br />
1000<br />
800<br />
600<br />
400<br />
200<br />
0<br />
I alt 1998<br />
I alt 2001<br />
<strong>Taastrup</strong> <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> Hedehusene <strong>Kommune</strong>n<br />
iøvrigt<br />
Udviklingen i antallet af udenlandske<br />
statsborgere over 18 år, 1998-2001.<br />
Kilde: Danmarks Statistik.<br />
Det sker andre steder<br />
Det er en generel tendens, at der<br />
landet over gøres <strong>for</strong>søg med <strong>for</strong>skellige<br />
kombinationer af målrettet<br />
danskundervisning, jobtræning/praktik<br />
og mentor-ordninger. Enkelte<br />
kommuner gør desuden <strong>for</strong>søg med<br />
en mere helhedsorienteret indsats<br />
med fokus på hele familien. Det gælder<br />
særligt familier, der har vanskeligheder<br />
ved, at blive integreret på<br />
bl.a. arbejdsmarkedet.<br />
Arbejdsløsheden er højest<br />
blandt flygtninge og indvandrer.<br />
I %<br />
Hovedparten af de udenlandske<br />
statsborgere kommer fra<br />
Tyrkiet, 2001.<br />
Tyrkiet 55 %<br />
Pakistan 8 %<br />
Irak 3 %<br />
Bosnien 3 %<br />
Øvrige lande 31 %<br />
Kilde: <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
20<br />
18<br />
16<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
<strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong><br />
Københavns Amt<br />
Danskere Vesterlændinge Flygtninge og<br />
indvandrere<br />
Arbejdsløshed <strong>for</strong>delt på danskere vesterlændinge<br />
samt flygtninge og indvandrere,<br />
2001. Kilde: Danmarks Statistik.
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○<br />
Statistikken <strong>for</strong>tæller<br />
Antallet af udenlandske statsborgere<br />
har været faldende de seneste<br />
4 år og der kan <strong>for</strong>ventes<br />
kan <strong>for</strong>ventes yderligere. Faldet<br />
skyldes hovedsageligt, at kommunen<br />
har modtaget mange flygtninge<br />
de seneste år og <strong>for</strong>venter<br />
der<strong>for</strong> et flygtningestop. Dernæst<br />
er loven om familiesamføring blevet<br />
strammet, så det er blevet sværere<br />
at få sin familie til Danmark.<br />
Ca. halvdelen af alle udenlandske<br />
statsborgere bor i <strong>Taastrup</strong> by,<br />
mens den resterende halvdel er<br />
ligeligt <strong>for</strong>delt mellem <strong>Høje</strong>-<br />
<strong>Taastrup</strong> og Hedehusene.<br />
Hovedparten af de udenlandske<br />
statsborgere kommer fra det øvrige<br />
Europa efterfulgt af statsborgere<br />
fra Asien samt statsløse.<br />
Ca. 18 % af <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong>s<br />
flygtninge og indvandrere<br />
er arbejdsløse mens det kun er 4%<br />
af de danske statsborgere der er<br />
arbejdsløse.<br />
Eksisterende mål<br />
Alle flygtninge og indvandrere<br />
skal kunne tale og <strong>for</strong>stå dansk.<br />
Alle flygtninge og indvandrere<br />
skal være selvhjulpne og selv<strong>for</strong>sørgende.<br />
Alle flygtninge og indvandrere<br />
skal kunne indgå i samfundslivet<br />
på lige fod med den øvrige befolkning.<br />
Integrationsindsatsen bygger på<br />
et princip om gensidigt ansvar, og<br />
omfatter rettigheder og pligter i<br />
en afbalanceret sammensætning.<br />
Forslag til nye mål<br />
Udvikling af metoder, der sikrer<br />
indvandrene hurtig adgang til uddannelse<br />
og arbejdsmarkedet.<br />
At flere selv<strong>for</strong>sørgende indvandrere<br />
påbegynder danskundervisning<br />
At medvirke til, at idræts<strong>for</strong>eningerne<br />
tager ansvar <strong>for</strong> initiativer til<br />
integration af borgere med etnisk<br />
minoritetsbaggrund.<br />
At kommunen opbygger et beredskab<br />
i <strong>for</strong>hold til tvangsægteskaber.<br />
Målopfyldelse<br />
Som følge af grundig beskrivelse og planlægning i integrationsafdelingen,<br />
er tilbud om danskundervisning og kursus i samfunds<strong>for</strong>ståelse og i specifikke<br />
tilfælde også aktivering nu implementeret.<br />
Den samlede integrationsindsats i kommunen bliver løbende koordineret<br />
gennem tværsektorielt arbejde. Koordineringen sikre en naturlig sammenhæng<br />
mellem de <strong>for</strong>skellige tilbud, hvorved også snitfladerne mellem de <strong>for</strong>skellige<br />
aktører på området løbende drøftes og justeres.<br />
Der har været fokus på udvikling af arbejdsmetoder og sikring af faglig viden.<br />
Afdelingens sagbehandlere har gennemført kurser i interkulturel sagsbehandling,<br />
der er målrettet flygtninge- og indvandrereområdet.<br />
I integrationsafdelingen er der ansat konsulenter, der servicere både interne<br />
og eksterne samarbejdspartnere med viden og gode idéer. I 2002 har<br />
integrationskontoret styrket kontakten til lokalmiljøet ved at fungere som<br />
brobygger mellem invandrer<strong>for</strong>eninger, <strong>for</strong>skellige danske <strong>for</strong>eninger og<br />
kommunens øvrige administration. Det er især samarbejdet med idræts<strong>for</strong>eningerne<br />
om oprettelse af satelithold, der har gjort det nemmere, at<br />
skabe aktiviteter <strong>for</strong> piger med anden etnisk baggrund.<br />
<strong>Kommune</strong>n har ansat en jobkonsulent, der med udgangspunkt i den enkelte<br />
persons ressourcer, finder praktikpladser og ordinære job i private og<br />
offentlige virksomheder. I 2002 blev der gennemført et projekt <strong>for</strong> 14 kvinder,<br />
der kombinerede jobtræning i kommunens daginstitutioner kombineret med<br />
målrettet danskundervisning. Også <strong>for</strong> 2003 er der planlagt iværksættelse af<br />
tilsvarende <strong>for</strong>løb inden<strong>for</strong> andre fagområder.<br />
Opgaver<br />
Beskrivelse af nuværende arbejdsopgaver i <strong>for</strong>hold<br />
til indvandrere og flygtninge.<br />
Udvikling af arbejdsmetoder, herunder sikring af<br />
faglig viden.<br />
Afklaring af snitflader til andre <strong>for</strong>valtningsområder,<br />
herunder specielt børn og unge området.<br />
Udarbejdelse af struktur <strong>for</strong> arbejdet f.eks. ved<br />
uddannelse af ”specialister”.<br />
Sådan gik det<br />
Udført<br />
Udført<br />
Udført<br />
Udført<br />
Forslag til nye indsatsområder og opgaver<br />
At udvikle erhvervs- og uddannelses<strong>for</strong>løb, i samarbejde med bl.a. sprogcentret,<br />
<strong>for</strong> enkeltpersoner eller grupper af flygtninge og indvandrere.<br />
At udvikle tilbud, der skal tiltrække flere selv<strong>for</strong>sørgende til sprogcentret.<br />
At give råd og vejledning til <strong>for</strong>eninger, der ønsker at iværksætte initiativer<br />
til integration af borgere, med etnisk minoritetsbaggrund.<br />
At udvikle og opbygge et beredskab i <strong>for</strong>hold til tvangsægteskaber, der retter<br />
sig mod den involverede familie som helhed.<br />
57
<strong>Taastrup</strong><br />
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○<br />
Statistik<br />
Andel indbyggere<br />
58<br />
<strong>Kommune</strong>n i<br />
øvrigt, 6%<br />
Hedehusene<br />
27%<br />
<strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong><br />
20%<br />
<strong>Taastrup</strong><br />
47%<br />
47 % af befolkningen bor i <strong>Taastrup</strong><br />
By, 2001. Kilde Danmarks Statistik.<br />
Alders<strong>for</strong>delingen<br />
35 - 66 år<br />
46%<br />
>67 år<br />
10%<br />
0 - 17 år<br />
22%<br />
18 - 34 år<br />
22%<br />
Alders<strong>for</strong>delingen i <strong>Taastrup</strong> By, 2001.<br />
Kilde: Danmarks Statistik.<br />
Fordelingen af boligtyper<br />
Øvrige boliger<br />
1%<br />
Flerfamilieboliger<br />
46%<br />
Parcelhuse<br />
22%<br />
Rækkehuse<br />
31%<br />
Fordelingen af boligtyper i <strong>Taastrup</strong> By<br />
2001. Kilde: Danmarks Statistik.<br />
Eksisterende mål<br />
<strong>Taastrup</strong> skal være en levende stations-<br />
og handelsby.<br />
En by, der fungerer som en helhed.<br />
En by, der kan tilbyde sine borgere<br />
de bymæssige aktiviteter, der er<br />
nødvendige <strong>for</strong> dagliglivet.<br />
En by med mange fodgængere og<br />
cyklister i gaderne.<br />
Bymidten omkring Køgevej skal<br />
styrkes som hele byens mødested.<br />
En by med en kommunal service,<br />
der bidrager til et bedre byliv.<br />
<strong>Taastrup</strong> skal desuden give sine borgere<br />
et godt udgangspunkt <strong>for</strong> at<br />
deltage i bylivet i Hovedstadsregionen.<br />
Byens kvaliteter og identitet skal<br />
udvikles i et samarbejde mellem<br />
borgerne, <strong>for</strong>eningerne, erhvervslivet,<br />
og byrådet.<br />
Opgaver<br />
Målopfyldelse<br />
Byrådet vil arbejde <strong>for</strong> en helhedsplan <strong>for</strong> bymidten<br />
ved Køgevej på baggrund af arkitektkonkurrencen<br />
om bymidten samt byrådets målsætninger <strong>for</strong> byen.<br />
Der skal udarbejdes en grøn strukturplan <strong>for</strong> at skabe<br />
en mere varieret bynatur og etableres mødesteder <strong>for</strong><br />
borgerne.<br />
Fordelingen af arbejdspladser<br />
Off. tjenesteydelser<br />
16%<br />
Industri<br />
bygge& anlæg<br />
20%<br />
Handel, transport<br />
og priv. service.<br />
64%<br />
Fordelingen af arbejdspladser i <strong>Taastrup</strong><br />
By, 2000. Kilde: Danmarks Statistik.<br />
De grønne kiler, der trækker landskabet<br />
helt ind i bymidten skal byde<br />
på rige naturoplevelser og samtidig<br />
være levende mødesteder <strong>for</strong> borgerne<br />
i fritiden.<br />
Bylivet er inde i en positiv udvikling.<br />
Der er etableret en filial til Rådhuset<br />
på Køgevej med et højt besøgstal.<br />
Vesterparken er <strong>for</strong>bundet med<br />
<strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> Vej. Dermed er der<br />
trafikalt skabt grundlag <strong>for</strong>, at <strong>for</strong>bedre<br />
miljøet langs Køgevej.<br />
Der er udarbejdet en strukturplan<br />
<strong>for</strong> at <strong>for</strong>bedre bymidten.<br />
En samlet plan <strong>for</strong> at <strong>for</strong>bedre<br />
bymidten er under udarbejdelse.<br />
Sådan gik det<br />
Udført<br />
Igang<br />
Forslag til nye indsatsområder<br />
og opgaver<br />
Realisering af helhedsplanen <strong>for</strong> et<br />
bedre bymiljø i bymidten.<br />
Realisering af den grønne strukturplan.
Bæredygtig udvikling og erhverv<br />
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○<br />
Eksisterende mål<br />
Bæredygtig udvikling<br />
Etablering af arbejdspladser og boliger<br />
<strong>for</strong> byens egne borgere gennem<br />
en bedre udnyttelse af<br />
stationsområdet og området ved<br />
Mølleholmen.<br />
Stitrafik skal udgøre størstedelen af<br />
bytrafikken.<br />
Nedbringe <strong>for</strong>bruget af varme, el<br />
og vand i offentlige og private bygninger.<br />
Fremme af miljøvenligt byggeri og<br />
modernisering.<br />
Byens grønne områder skal ikke belaste<br />
miljøet men bidrage til byens<br />
kredsløb.<br />
Erhverv<br />
En erhvervsudvikling der tilgodeser<br />
kommunens behov <strong>for</strong> virksomheds-<br />
og jobudvikling<br />
Fremme mulighederne <strong>for</strong> lokal beskæftigelse.<br />
I erhvervsområderne i de nordlige<br />
og vestlige dele af <strong>Taastrup</strong> skal<br />
den nuværende karakter fastholdes,<br />
således at man generelt undgår<br />
omdannelse til kontorområder.<br />
I stationsområdet skal muligheder<br />
<strong>for</strong> omdannelse til kontor- og serviceerhverv<br />
fremmes.<br />
Målopfyldelse<br />
Bæredygtig udvikling<br />
Forbruget af varme, el og vand i de kommunale bygninger er nedbragt med<br />
6 -10 %.<br />
Byens grønne områder drives uden brug af pesticider.<br />
Erhverv<br />
Der er åbnet mulighed <strong>for</strong> at etablere flere arbejdspladser i dele af det<br />
stationsnære område.<br />
Opgaver<br />
Bæredygtig udvikling<br />
Nybyggeri herunder ældrekollektiv<br />
ved Mølleholmen søges opført som<br />
miljøvenligt byggeri.<br />
Erhverv<br />
Forandringer i bymidten med henblik<br />
på at skabe muligheder <strong>for</strong> attraktive<br />
jobs inden<strong>for</strong> servicesektoren.<br />
Undersøge muligheder <strong>for</strong> og <strong>for</strong>dele<br />
ved lokal beskæftigelse.<br />
Handlingsplan <strong>for</strong> Klovtofte Erhvervsområde<br />
med udgangspunkt i den afholdte<br />
idékonkurrence.<br />
Sådan gik det<br />
Udgået<br />
Igang<br />
Igang<br />
Udsat<br />
Forslag til nye indsatsområder og opgaver<br />
Undersøge om der er mulighed <strong>for</strong> byomdannelse af stationsnære erhvervsarealer.<br />
59
Boliger og kultur og fritid<br />
Eksisterende mål<br />
Boliger<br />
At skabe mulighed <strong>for</strong> at etablere<br />
nye boligmiljøer til de ’unge ældre’.<br />
At øge antallet af boliger i<br />
bymidten.<br />
At fastholde den høje standard i<br />
boligområderne.<br />
Kultur og Fritid<br />
Tilpasning af biblioteksstrukturen til<br />
borgernes behov.<br />
At skabe tilstrækkelige idrætsfaciliteter<br />
i nærområderne.<br />
60<br />
Målopfyldelse<br />
Boliger<br />
Bofællesskaber <strong>for</strong> ældre er under opførelse i den østlige del af <strong>Taastrup</strong>. Der er<br />
åbnet mulighed <strong>for</strong> at opføre flere boliger i bymidten.<br />
Kultur og Fritid<br />
Biblioteksstrukturen er i høj grad decentral, og der findes biblioteksfilialer og<br />
idrætsanlæg i alle lokalområder.<br />
Opgaver<br />
Boliger<br />
At skabe mulighed <strong>for</strong> ældrekollektiv<br />
ved Mølleholmen.<br />
At helhedsplanen <strong>for</strong> bymidten åbner<br />
mulighed <strong>for</strong> at indpasse byboliger.<br />
At videreføre bestræbelserne <strong>for</strong> at<br />
indpasse ældreboliger.<br />
Kultur og Fritid<br />
Analyse og eventuel omlægning af<br />
idrætsstrukturen under hensyntagen<br />
til idrætspolitikken.<br />
Analyse af biblioteksstrukturen.<br />
Sådan gik det<br />
Igang<br />
Udført<br />
Igang<br />
Udført<br />
Udsat
Trafik<br />
Eksisterende mål<br />
Trafiksystemet skal skabe sammenhæng<br />
i byen <strong>for</strong> borgere og virksomheder<br />
– på cykel, til fods og i<br />
bil.<br />
Den gennemkørende biltrafik og<br />
dens gener <strong>for</strong> byen skal reduceres.<br />
Der skal være god biladgang og tilstrækkelig<br />
parkering til alle større<br />
trafikmål <strong>for</strong> byens bilister.<br />
En stadig større andel af <strong>Taastrup</strong>s<br />
interne trafik <strong>for</strong>egår til fods eller<br />
på cykel, trafikmiljø og sikkerhed<br />
skal <strong>for</strong>bedres <strong>for</strong> cyklister og fodgængere.<br />
Målopfyldelse<br />
Udviklingen går i den rigtige retning,<br />
men ikke så hurtigt som<br />
<strong>for</strong>vendtet.<br />
Der er stadig en dialog med Hovedstadens<br />
Udviklingsråd om at trafiksikre<br />
kydsene Roskildevej/Køgevej,<br />
Hveen Boulevard/<strong>Taastrup</strong>gårdsvej.<br />
Der er også dialog med amtet og<br />
Vejdirektoratet om at ændre<br />
adgangs<strong>for</strong>holdenen til Klovtofteområdet.<br />
Opgaver<br />
At påbegynde realisering af<br />
Trafiksikkerhedsplanen, herunder:<br />
Fortsat trafiksanering af Køgevejsområdet.<br />
Ombygning af uheldsbelastede<br />
kryds, Østerparken/Parkvej (kommunal<br />
vej). Roskildevej/Køgevej,<br />
Hveen Boulevard/<strong>Taastrup</strong>gårdsvej<br />
(Hovedstadens Udviklingsråds veje).<br />
Ombygning af Tåstrupgårdsvej.<br />
Ændring af adgangs<strong>for</strong>holdene i<br />
Klovtofte Erhvervsområde.<br />
Miljø<strong>for</strong>bedring af Køgevej syd <strong>for</strong><br />
<strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> Vej, Tåstrupgårdsvej,<br />
og strækningen Vejtoften-Skolevej-<br />
<strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> Vej.<br />
Forbedring af <strong>Taastrup</strong> Station som<br />
byens trafikterminal.<br />
Trafiksanering i de ældre byområder<br />
herunder ’pip-kvarteret’ øst <strong>for</strong><br />
bymidten.<br />
Forbedret skiltning.<br />
Etablering af sti langs Sydskellet.<br />
Anlæg af cykelstier langs Kirkevej<br />
og Skolevej.<br />
Der skal etableres et sammenhængende<br />
stinet hvor det er muligt og<br />
sikres gode vilkår <strong>for</strong> stitrafikanter i<br />
de ældre bydele, hvor det ikke er<br />
muligt at etablere stier.<br />
I samarbejde med København Amt<br />
– en helhedsplan <strong>for</strong> trafikbetjeningen<br />
af <strong>Taastrup</strong> og <strong>Høje</strong><br />
<strong>Taastrup</strong> fra syd.<br />
At de overordnede myndigheder<br />
etablerer frakørsel fra Holbækmotorvejen<br />
til Roskildevej mod øst.<br />
Sådan gik det<br />
Igang<br />
Det kommunale kryds er ombygget<br />
mens der <strong>for</strong>egår dialog med Hovedstadens<br />
Udviklingsråd om ombygning<br />
af de øvrige kryds.<br />
Udsat<br />
Dialog igang<br />
Udsat<br />
Igang<br />
Udsat<br />
Igang<br />
Udsat<br />
Delvis udført<br />
Igang<br />
Dialog igang<br />
Dialog igang<br />
61
Detailhandel og grøn struktur<br />
Eksisterende mål<br />
Detailhandel<br />
<strong>Taastrup</strong> skal kunne tilbyde sine<br />
borgere, at alle væsentlige indkøb<br />
kan <strong>for</strong>etages i byen.<br />
Handelslivet i Bymidten ved Køgevej<br />
skal styrkes, området udlægges<br />
til kommunecenter.<br />
Området ved IKEA, inklusive<br />
’vindmøllegrunden’ og Electronic<br />
City anvendes som aflastningsområde<br />
<strong>for</strong> detailhandel af regional<br />
betydning. Der kan ikke etableres<br />
dagligvarehandel.<br />
Blåkildecentret og Rønnevangscentret<br />
søges fastholdt som lokalcentre.<br />
Uden<strong>for</strong> disse områder må<br />
detailhandelsarealer inden<strong>for</strong> hvert<br />
enkeltområde i almindelighed ikke<br />
overstige 150 m2.<br />
Grøn struktur<br />
De grønne områder skal bidrage til<br />
at gøre <strong>Taastrup</strong> til en bedre by at<br />
leve i.<br />
Området langs Mølleholmen kan<br />
anvendes som grønt, rekreativt område<br />
<strong>for</strong> lokalområdet.<br />
62<br />
Målopfyldelse<br />
Der er skabt mulighed <strong>for</strong> at etablere et større dagligvaresupermarked i<br />
bymidten <strong>Taastrup</strong>.<br />
Grøn struktur<br />
En grøn strukturplan er under udarbejdelse.<br />
Opgaver<br />
Detailhandel<br />
Byrådet vil i planperioden arbejde<br />
<strong>for</strong>:<br />
En helhedsplan <strong>for</strong> bymidten, der<br />
åbner mulighed <strong>for</strong> at borgerne<br />
kan købe en større del af deres<br />
<strong>for</strong>brugsvarer i bymidten.<br />
En gradvis realisering af helhedsplan<br />
<strong>for</strong> bymidten som opfølgning<br />
på arkitektkonkurrencen om Køgevejs<br />
fremtid.<br />
Grøn struktur<br />
At videreføre renoveringen af<br />
Selsmosen, Rådhushaven og Mølleparken<br />
i <strong>Taastrup</strong>.<br />
En helhedsplan <strong>for</strong> området ved<br />
Mølleholmen der skal skabe varierede<br />
naturoplevelser og mulighed<br />
<strong>for</strong> aktiviteter, herunder idræt, i et<br />
omfang der kan <strong>for</strong>enes med områdets<br />
rekreative karakter.<br />
At der etableres nye øst-vestgående<br />
stier, ved Mølleparken og Sydskellet.<br />
At der indrettes 1-2 bofællesskaber<br />
<strong>for</strong> ældre med 20-30 boliger i området<br />
ved Mølleholmen.<br />
Sådan gik det<br />
Udført<br />
Igang<br />
Delvist udført<br />
Igang<br />
Igang<br />
Igang
<strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> By<br />
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○<br />
Statistik<br />
Andel indbyggere<br />
Øvrige<br />
boliger 1%<br />
64<br />
Hedehusene<br />
27%<br />
<strong>Kommune</strong>n i<br />
øvrigt 6%<br />
<strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong><br />
20%<br />
> 67 år<br />
8%<br />
35 - 66 år<br />
40%<br />
Flerfamilieboliger<br />
74%<br />
<strong>Taastrup</strong><br />
47%<br />
20 % af befolkningen bor i <strong>Høje</strong><br />
<strong>Taastrup</strong> By, 2001. Kilde Danmarks<br />
Statistik.<br />
Alders<strong>for</strong>delingen<br />
0 - 17 år<br />
25%<br />
18 - 34 år<br />
27%<br />
Alders<strong>for</strong>delingen i <strong>Taastrup</strong> By, 2001.<br />
Kilde: Danmarks Statistik.<br />
Fordelingen af boligtyper<br />
Parcel-/<br />
stuehuse 5%<br />
Række-, kæde- og<br />
dobbelthuse 20%<br />
Fordelingen af boligtyper i <strong>Høje</strong><br />
<strong>Taastrup</strong> By 2001. Kilde: Danmarks<br />
Statistik.<br />
Eksisterende mål<br />
<strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> By skal:<br />
• på én gang være regionalt<br />
udviklingscenter og en by i sig<br />
selv,<br />
• på én gang være et moderne<br />
sidestykke til København City/<br />
Ørestaden og byrådets bud på<br />
fremtidens by,<br />
• på én gang bidrage til en bæredygtig<br />
udvikling i<br />
Hovedstadsregionen og selv i<br />
vid udstrækning være en bæredygtig<br />
by,<br />
• rumme et rigt og varieret byliv,<br />
være en alsidig by med aktiviteter,<br />
der henvender sig til<br />
Hovedstadsregionen, og andre<br />
regioner inden<strong>for</strong> erhverv, kultur,<br />
fritid, <strong>for</strong>skning samt undervisning<br />
og detailhandel.<br />
Offentlige og private servicefunktioner,<br />
der henvender sig til hele<br />
kommunen skal <strong>for</strong>trinsvis placeres<br />
centralt i <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> By.<br />
Udviklingen af <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> By<br />
skal bidrage til at <strong>for</strong>bedre levevilkår<br />
og livskvalitet <strong>for</strong> borgerne i<br />
<strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> <strong>Kommune</strong> og på<br />
Vestegnen.<br />
Fordelingen af arbejdspladser<br />
Off. tjenesteydelser<br />
21%<br />
Industri, bygge<br />
& anlæg 4%<br />
Handel, transport, priv.<br />
service 75%<br />
Fordelingen af arbejdspladser i <strong>Høje</strong><br />
<strong>Taastrup</strong> By, 2000. Kilde: Danmarks<br />
Statistik.<br />
<strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> By skal være et moderne<br />
sidestykke til København City<br />
– en smuk og levende by med sin<br />
egen karakter og identitet.<br />
Udviklingen af <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> By skal<br />
primært bygge på regionale aktiviteter<br />
inden<strong>for</strong> følgende områder:<br />
• erhvervsudvikling og arbejdspladser,<br />
• detailhandel,<br />
• attraktive byboliger,<br />
• kultur- og fritidsaktiviteter,<br />
• kursus- og uddannelsesaktiviteter,<br />
• varedistribution til og fra<br />
Hovedstadsregionen,<br />
• <strong>for</strong>skning og udvikling primært<br />
med udgangspunkt i Teknologisk<br />
Institut og Landbohøjskolen,<br />
• statslige institutioner.<br />
Bymidten omkring <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong><br />
Boulevard skal udvikles som byens<br />
mødested. Det regionale<br />
detailhandelscenter skal udvikles til<br />
at blive en del af bymidten.<br />
Bydelene skal sammenknyttes til en<br />
helhed og fodgængere og cyklisters<br />
adgang til bymidten skal <strong>for</strong>bedres.<br />
Målopfyldelse<br />
Positionen som center <strong>for</strong> transport<br />
af varer til og fra regionen er udviklet<br />
succesfuldt. Det vurderes at<br />
ca. 40 % af varetransporten går<br />
over <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> Transportcenter.<br />
Etablering af kontor og<br />
serviceerhvervene i bymidten har<br />
været under det <strong>for</strong>ventede. En<br />
række planlægnings- og<br />
udviklingsprojekter er endnu ikke<br />
realiseret.
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○<br />
Opgaver<br />
Byrådet vil arbejde <strong>for</strong> en helhedsplan <strong>for</strong> <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> By med følgende<br />
emner:<br />
• Integrering af det regionale detailhandelscenter i bymidten.<br />
• En vurdering af hvordan etape III vest <strong>for</strong> Halland Boulevard i højere<br />
grad kan gøres mere attraktivt <strong>for</strong> ’domicilbyggeri’.<br />
• Indpasning af en letbane med <strong>for</strong>bindelse fra <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> By og<br />
mod nord og syd.<br />
• Muligheder <strong>for</strong> <strong>for</strong>tætning i bymidten, specielt i området inden<strong>for</strong><br />
en afstand af 500 m fra stationen.<br />
Revurdering af trafikstruktur herunder:<br />
• Trafik<strong>for</strong>holdene omkring Banegården og dens funktion som trafikterminal,<br />
• Etablering af samarbejde med omegnskommuner, DSB, Banestyrelsen,<br />
<strong>Høje</strong>- <strong>Taastrup</strong> m.v. om linieføring <strong>for</strong> ringbane,<br />
• Mulighederne <strong>for</strong> – og alternativerne til – at videreføre Blekinge<br />
Boulevard,<br />
• Overveje flytning af busterminalen og byggeri mellem kørebanerne<br />
på Blekinge Boulevard, syd <strong>for</strong> banegården,<br />
• Overveje konvertering af langtidsparkering til byggemulighed under<br />
<strong>for</strong>udsætning af udvidelse af parkeringskapaciteten ved Banegården.<br />
Sådan gik det<br />
Igang<br />
Udsat<br />
Udsat<br />
Igang<br />
Igang<br />
Igang<br />
Igang<br />
Udsat<br />
Udsat<br />
65
Bæredygtig udvikling<br />
Eksisterende mål<br />
Bæredygtig udvikling<br />
At fremme en bæredygtig transport<br />
mellem bolig og arbejde – at<br />
færre borgere og ansatte i <strong>Høje</strong><br />
<strong>Taastrup</strong> By anvender bilen mellem<br />
bolig og arbejde end gennemsnittet<br />
<strong>for</strong> Hovedstadsregionen.<br />
At fremme, at byens el<strong>for</strong>brug<br />
fremstilles ved hjælp af vedvarende<br />
energikilder.<br />
At koncentrere arbejdspladser og<br />
andre byaktiviteter nær stationen.<br />
At fremme byggeri med lavt<br />
ressource<strong>for</strong>brug og <strong>for</strong>urening.<br />
At sætte fokus på god betjening<br />
med kollektiv trafik og stitrafik.<br />
At skabe et bymiljø, der gør det<br />
attraktivt at færdes til fods i byen.<br />
At stimulere samarbejde mellem<br />
borgerne, <strong>for</strong>eningerne, virksomhederne<br />
og kommunen <strong>for</strong> at <strong>for</strong>bedre<br />
bymiljøet og fremme en<br />
bæredygtig udvikling.<br />
66<br />
Målopfyldelse<br />
<strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> Miljøcenter har gennemført et trafikprojekt i samarbejde med<br />
flere virksomheder, om at få flere til at benytte den kollektive trafik eller cyklen,<br />
når de skal til og fra arbejde.<br />
Hovedstadens Udviklingsråd har ikke godkendt etableringen af en vindmøllepark<br />
<strong>for</strong>di den er beliggende i transportkorridoren ved transportcentret.<br />
Den grønne helhedsplan <strong>for</strong> området ved Hakkemose realiseres i løbet af<br />
2003.<br />
Opgaver<br />
Bæredygtig udvikling<br />
At skabe mulighed <strong>for</strong> etablering af<br />
vindmøllepark vest <strong>for</strong> Transportcentret.<br />
At udvikle <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> Transportcenter<br />
<strong>for</strong> at effektivisere varetransport<br />
i Hovedstadsregionen og motivere<br />
til jernbanetransport <strong>for</strong> gods på<br />
de lange stræk.<br />
At sikre at en ringbane i Omegnen<br />
indpasses i byen.<br />
At <strong>for</strong>bedre Banegårdens ’terminalfunktion’<br />
d.v.s. dens funktion som<br />
mødested <strong>for</strong> de <strong>for</strong>skellige trafikarter<br />
(fjern- og regionaltog,<br />
S-tog, regional- og bybusser, personbiler,<br />
taxi, cyklister og fodgængere),<br />
herunder specielt at udvikle ’parkand-ride’-funktionen.<br />
At etablere en byøkologisk park på<br />
torvet ved <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> Boulevard,<br />
vest <strong>for</strong> City 2.<br />
At byggeri blandt andet i Kragehave<br />
Vest opføres som byøkologisk byggeri.<br />
At hovedsti<strong>for</strong>bindelsen til <strong>Taastrup</strong><br />
via Dalbergstrøget-<strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> Vej<br />
gennemføres.<br />
Sådan gik det<br />
Udsat<br />
Igang<br />
Igang<br />
Igang<br />
Igang<br />
Udsat<br />
Udgået<br />
Igang<br />
Forslag til nye indsatsområder og opgaver<br />
Bredebjergparken mv. i <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> Erhvervsområde
Erhverv og boliger<br />
Eksisterende mål<br />
Erhverv<br />
Udvikling af <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> som<br />
regionalt knudepunkt <strong>for</strong> erhverv.<br />
Alsidighed og bredde i sammensætning<br />
af erhvervsvirksomheder.<br />
Boliger<br />
Den fremtidige boligudbygning<br />
bør med hensyn til boligtyper og<br />
opførelsestidspunkt <strong>for</strong>trinsvis tilrettelægges<br />
efter:<br />
• rummeligheden i skoler og børneinstitutioner<br />
i <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong><br />
By,<br />
• en <strong>for</strong>deling mellem ejer- og<br />
lejerboliger, der nærmer sig<br />
kommunens gennemsnit, hvilket<br />
medfører at der skal bygges<br />
flest ejerboliger,<br />
• at understøtte livet i bymidten<br />
med boliger <strong>for</strong> husstande<br />
uden børn,<br />
• skabe plads <strong>for</strong> nye bo<strong>for</strong>mer<br />
f.eks. bofællesskaber <strong>for</strong> ældre,<br />
• at bygge store familieboliger i<br />
Kragehave, vest <strong>for</strong> <strong>Høje</strong><br />
<strong>Taastrup</strong> landsby.<br />
Målopfyldelse<br />
Erhverv<br />
Udviklingen er hovedsageligt <strong>for</strong>egået inden <strong>for</strong> transporterhvervene.<br />
Boliger<br />
Boligudbygningen i Kragehave er igangsat.<br />
Opgaver<br />
Erhverv<br />
Domiciler inden<strong>for</strong> servicevirksomhed.<br />
Kommercielle fritids- og kultur- og uddannelsesaktiviteter.<br />
Transportvirksomheder.<br />
Transporttunge virksomheder med mange arbejdspladser.<br />
Virksomheder med høj miljøprofil.<br />
Boliger<br />
En fremtidig helhedsplan <strong>for</strong> <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> By hvor<br />
mulighederne <strong>for</strong> at øge boligtallet undersøges<br />
under hensyn til kommunen økonomiske muligheder<br />
og rummeligheden i skoler og institutioner.<br />
At Kraghave Vest planlægges og udvikles som et<br />
boligområde af særlig høj kvalitet. Spørgsmålet om<br />
nye bolig<strong>for</strong>mer og miljøvenlige boliger bør indgå.<br />
Sådan gik det<br />
Igang<br />
Igang<br />
Igang<br />
Igang<br />
Igang<br />
Igang<br />
67
Detailhandel, retningslinier <strong>for</strong> udbygning, kultur mv.<br />
Eksisterende mål<br />
Detailhandel<br />
<strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> By skal fastholde og<br />
udvikle sin stilling som regionalt<br />
detailhandelscenter.<br />
Det skal tilstræbes, at der kan tilvejebringes<br />
den nødvendige tilpasning<br />
til struktur<strong>udviklingen</strong> inden<strong>for</strong> detailhandelen.<br />
Dette skal ske på en<br />
måde, så det regionale<br />
detailhandelscenter integreres i<br />
bymidten.<br />
Udviklingen af den regionale detailhandel<br />
skal ske på en måde, der bidrager<br />
til bylivet.<br />
Retningslinier <strong>for</strong> udbygning<br />
<strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> By skal have en bred<br />
sammensætning af byaktiviteter, og<br />
kunne fungere som en helhed.<br />
68<br />
Målopfyldelse<br />
Detailhandel<br />
Omfanget af detailhandel, restaurenter mv. ved banegården er fastholdt og<br />
Magasin har åbnet en afdeling i City 2.<br />
Retningslinier <strong>for</strong> udbygning<br />
Den eksisterende bredde i aktiviteterne er fastholdt.<br />
Opgaver<br />
Detailhandel<br />
Der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen, der omhandler<br />
<strong>udviklingen</strong> af detailhandel i <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong><br />
By og sikrer at City 2 inddrages i Bymidten.<br />
Retningslinier <strong>for</strong> udbygning<br />
At amtet <strong>for</strong>længer Blekinge Boulevard mod vest<br />
med tilslutning til Tværvej.<br />
At udviklingsarbejdet <strong>for</strong> at sikre en bred sammensætning<br />
af bymæssige aktiviteter herunder erhvervsmæssige<br />
og kulturelle aktiviteter styrkes.<br />
Kultur og fritid, børn og unge<br />
Udvikling af Hakkemosen og af etape II’s kvarterpark<br />
som rekreativt areal i <strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> området.<br />
Udvikling af grønningen i Torstorp mod større variation<br />
i kulturpræg/ naturpræg og flora/fauna til glæde<br />
<strong>for</strong> borgerne i området.<br />
Etablering af familiecenter i Torstorp.<br />
Sådan gik det<br />
Udsat<br />
Igang<br />
Igang<br />
Delvis udført<br />
Udgået<br />
Udgået
Trafik<br />
Eksisterende mål<br />
Personrejser inden<strong>for</strong> byen og til<br />
nabobyerne skal let kunne <strong>for</strong>egå<br />
med tog, bus, cykel eller til fods.<br />
Den høje tilgængelighed <strong>for</strong> biler<br />
skal fastholdes.<br />
Den overordnede trafik skal afvikles<br />
på det overordnede vejnet.<br />
Målopfyldelse<br />
<strong>Høje</strong>-<strong>Taastrup</strong> By er <strong>for</strong>blevet en by<br />
med få biler og høj tilgængelighed.<br />
Problemerne med regional trafik på<br />
lokale veje er reduceret kraftigt.<br />
Ring 5 er anlagt mellem Holbækmotorvejen<br />
og Sydvej.<br />
Der er anlagt en sti langs Halland<br />
Boulevard.<br />
Opgaver<br />
Nationale og regionale trafikopgaver:<br />
• Trafikomlægning så trafikafviklingen<br />
mellem de regionale<br />
veje: Sydvej, Hveen Boulevard,<br />
Ishøj Stationsvej og Køgevej<br />
sker mere hensigtsmæssigt.<br />
• Forlængelse af Blekinge Boulevard<br />
til Tværvej.<br />
• Vestvendte ramper på Holbækmotorvejen<br />
ved Hveen Boulevard.<br />
• Forbedring af jernbankapaciteten<br />
<strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> – København.<br />
Kommunale trafikopgaver<br />
• Ombygning af Skåne Boulevard.<br />
• Etablering af <strong>for</strong>tov langs Halland<br />
Boulevard fra Rådhuspladsen<br />
til Roskildevej.<br />
• Hovedstien <strong>Taastrup</strong> til <strong>Høje</strong><br />
<strong>Taastrup</strong> via <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> Vej<br />
Dalbergstrøget føres gennem<br />
støjvolden ved Hveen Boulevard.<br />
Sådan gik det<br />
DIalog igang<br />
Anlæg vha. vejkendelse er iværksat.<br />
Dialog igang<br />
Dialog igang<br />
Udsat<br />
Udsat<br />
Udsat<br />
Forslag til nye indsatsområder og opgaver<br />
Forlængelse af Ring 5 mod nord til Frederiksundmotorvejen og mod syd til Roskilde-Greve<br />
vejen.<br />
69
Hedehusene og Fløng<br />
Statistik<br />
Andel indbyggere<br />
70<br />
Hedehusene,<br />
Fløng 27%<br />
<strong>Kommune</strong>n i<br />
øvrigt 6%<br />
<strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong><br />
20%<br />
35 - 66 år<br />
46%<br />
Øvrige<br />
boliger 1%<br />
> 67 år<br />
8%<br />
Flerfamilie<br />
boliger 32%<br />
Række-, kæde- &<br />
dobbelthuse 16%<br />
<strong>Taastrup</strong><br />
47%<br />
47 % af befolkningen bor i Hedehusene<br />
og Fløng, 2001. Kilde Danmarks<br />
Statistik.<br />
Alders<strong>for</strong>delingen<br />
0 - 17 år<br />
25%<br />
18 - 34 år<br />
21%<br />
Alders<strong>for</strong>delingen i Hedehusene og<br />
Fløng, 2001. Kilde: Danmarks Statistik.<br />
Fordelingen af boligtyper<br />
Parcel-/<br />
stuehuse 51%<br />
Fordelingen af boligtyper i Hedehusene<br />
og Fløng 2001. Kilde: Danmarks<br />
Statistik.<br />
Eksisterende mål<br />
Hedehusenes status som en selvstændig og overskuelig stationsby skal styrkes,<br />
bydelene skal bindes sammen af et veludbygget stisystem.<br />
Hedehusene skal kunne tilbyde sine borgere et bredt udvalg af privat/offentlig<br />
service, uddannelse, kultur/fritidsaktiviteter.<br />
Byens udvikling skal ske på et bæredygtigt grundlag.<br />
Oplevelsen af ”by” skal <strong>for</strong>stærkes med en klar centerstruktur og koncentration<br />
af bebyggelse og servicefunktioner omkring stationen og Hovedgaden/<br />
Vesterkøb.<br />
De enkelte bydeles identitet skal bevares. Der skal gives mulighed <strong>for</strong> etablering<br />
og udbygning af lokalt relaterede servicefunktioner og fællesfaciliteter.<br />
Karakteristiske miljøer og arkitektoniske udtryk bør bevares. Det gælder bl.a.<br />
de ældre dele af landsbyerne, Fløng og Baldersbrønde og Hovedgadens<br />
provinsbypræg.<br />
Byens nære grønne områder skal udbygges og <strong>for</strong>bedres og den gode adgang<br />
til rekreative områder bevares.<br />
Der skal etableres nye arbejdspladser inden<strong>for</strong> alle job-kategorier. De tre store<br />
erhvervsområder i Hedehusene, Baldersbrønde, Hedehusene Vest og Hedeland<br />
Nord skal udbygges. Især i Hedeland Nord er der stort udviklingspotentiale.<br />
Centralt beliggende nedslidte erhvervsområde skal indrages til center<strong>for</strong>mål<br />
og boliger.<br />
Målopfyldelse<br />
Der er etableret cykelbaner langs Hedetoften.<br />
Miljøet i bymidten er fastholdt og den eksisterende Nettobutik søges styrket<br />
gennem bedre adgangs<strong>for</strong>hold og parkering.<br />
Fordelingen af arbejdspladser<br />
Landbrug<br />
mv. 2%<br />
Off. tjenesteydelser<br />
17%<br />
Industri,<br />
bygge<br />
& anlæg 36%<br />
Handel, transport &<br />
priv. service 45%<br />
Fordelingen af arbejdspladser i<br />
Hedehusene og Fløng, 2000. Kilde:<br />
Danmarks Statistik.<br />
Forslag til nye indsatsområder<br />
og opgaver<br />
Undersøge en udbygning af<br />
Gammelsø området giver økonomisk<br />
overskud eller underskud.
Opgaver<br />
Cykelstier langs Hedevej/Hedetoften og Vesterkøb.<br />
Foranstaltninger <strong>for</strong> at mindske tung trafik fra grusgravene på det lokale vejnet<br />
evt. ved trafikregulerende <strong>for</strong>anstaltninger, skiltning o.l., eller ved tilkørselsramper<br />
til motorvejen ved Kallerup/Vadsby.<br />
Ombygning af Hovedgadens vejprofil, hastighedsbegrænsning og trafiksanering<br />
af strækningen mellem Vesterkøb og Brandhøjgårdsvej.<br />
Hotelvej føres igennem til Hedevolden.<br />
Parkeringsområderne bag hovedgadens bebyggelse gøres mere indbydende og<br />
ud<strong>for</strong>mes, så de får karakter en grøn karakter, m. pladsdannelser og beplantning.<br />
Bedre sammenhæng mellem centerområdet og Fritidscenteret.<br />
At flytte biblioteket til fritidscenteret.<br />
Flere boliger i selve centerområdet, primært <strong>for</strong> seniorer og unge. Det tilfører liv<br />
og gør området mere trygt.<br />
Udarbejdelse af grønne projekter i Ny Fløng området, hvor den grønne struktur<br />
er svag samt udvikling af Skydebane Vest som rekreativt område.<br />
Bæredygtig udvikling og erhverv<br />
Eksisterende mål<br />
Bæredygtig udvikling<br />
Der skal skabes bedre vilkår <strong>for</strong><br />
rejsende med kollektive transportmidler.<br />
Infrastrukturen skal styrkes så det<br />
bliver nemt og trygt især <strong>for</strong> fodgængere<br />
og cyklister, at færdes<br />
mellem bydelene samt mellem bydelene<br />
og det centrale byområde.<br />
Forbruget af varme, el og vand i<br />
offentlige og private bygninger<br />
skal nedbringes.<br />
Byens grønne områder skal ikke<br />
belaste miljøet, men bidrage til<br />
byens kredsløb.<br />
Bymidten skal udvikles som mødested<br />
<strong>for</strong> byens borgere.<br />
Erhverv<br />
Bedre balance mellem arbejdsstyrken<br />
og antallet af arbejdspladser.<br />
Især skal der skaffes arbejdspladser<br />
inden<strong>for</strong> kontor- og<br />
serviceerhvervene.<br />
Forslag til nye indsatsområder<br />
og opgaver<br />
Udarbejde en grøn plan <strong>for</strong> Møllebakken<br />
i samarbejde med beboerne.<br />
Målopfyldelse<br />
Sådan gik det<br />
Delvist udført<br />
Delvist udført<br />
Udført<br />
Igang<br />
Igang<br />
Udsat<br />
Udsat<br />
Igang<br />
Udsat<br />
DSB har ikke gennemført flere standsninger i Hedehusene. Der er dog <strong>for</strong>tsat<br />
dialog med DSB om at planlægge flere stop i Hedehusene.<br />
Forbruget af varme , el og vand er reduceret med 6 - 10 % i de kommunale<br />
bygninger.<br />
Alle kommunens grønne områder dyrkes giftfrit, og der er etableret et græsengsområde<br />
ved Fløng.<br />
Opgaver<br />
Bæredygtig udvikling<br />
At toget mellem Roskilde og København<br />
får flere stop i Hedehusene.<br />
At der skabes sammenhæng i stisystemet<br />
der <strong>for</strong>binder bydelene.<br />
At undersøge muligheden <strong>for</strong> en sti<strong>for</strong>bindelse<br />
til <strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong> By.<br />
Grøn drift af de grønne områder.<br />
At helhedsplanen <strong>for</strong> Hedehusene/<br />
Fløng sætter fokus på udvikling af<br />
mødesteder i bymidten.<br />
En <strong>for</strong>tsættelse af det boligsociale arbejde<br />
i Charlottegårdskvarteret.<br />
Erhverv<br />
At erhvervsområdet syd <strong>for</strong> jernbanen<br />
inddrages aktivt i planlægningen af<br />
det stationsnære område og<br />
Gammelsøområdet.<br />
Sådan gik det<br />
Dialog med DSB er igang<br />
Igang<br />
Udført<br />
Udført<br />
Udsat<br />
Igang<br />
Udsat<br />
71
Boliger og detailhandel<br />
Eksisterende mål<br />
Boliger<br />
Antallet af mindre boliger/etageboliger,<br />
ældreegnede boliger og<br />
ungdomsboliger skal udbygges, så<br />
der bliver bedre udbud af boliger<br />
til alle generationer.<br />
Detailhandel<br />
Udviklingen mod et mere indbydende<br />
handelsmiljø skal <strong>for</strong>tsætte.<br />
Hedehusborgerne skal kunne<br />
<strong>for</strong>etage en større del af deres<br />
indkøb lokalt.<br />
Antallet af butikskvadratmeter<br />
udvides så udbuddet af varer, specielt<br />
udvalgsvarer, bliver større og<br />
mere attraktivt.<br />
Der skal gives mulighed <strong>for</strong> <strong>for</strong>tætning<br />
med en højere<br />
bebyggelsesprocent omkring de<br />
centrale dele af Hovedgaden og<br />
Vesterkøb.<br />
72<br />
Målopfyldelse<br />
Boliger<br />
Et antal mindre boliger, herunder ældreboliger er under opførelse.<br />
Detailhandel<br />
Antallet af specialbutikker er faldet.<br />
Opgaver<br />
Boliger<br />
At udpege placeringsmuligheder <strong>for</strong><br />
ældreboliger, ældrekollektiver og<br />
ungdomsboliger.<br />
At videreføre den bolig-sociale indsats<br />
i Charlottegårdskvarteret.<br />
Detailhandel<br />
Hotelvej føres igennem til Hedevolden,<br />
så Hovedgaden kan aflastes<br />
<strong>for</strong> parkering.<br />
Parkeringspladserne bag Hovedgadens<br />
bebyggelse gøres mere indbydende,<br />
m. pladsdannelser og beplantning.<br />
Etablere direkte adgang fra centerområdet<br />
til Fritidscenteret.<br />
Der indrettes flere boliger i selve<br />
centerområdet. Det tilfører liv, og gør<br />
området mere trygt.<br />
Der åbnes op <strong>for</strong> detailhandel langs<br />
den sydlige del af Vesterkøb. Evt. ved<br />
at give mulighed <strong>for</strong> etablering af et<br />
større supermarked.<br />
Sådan gik det<br />
Delvist udført<br />
Igang<br />
Igang<br />
Dialog igang<br />
Udsat<br />
Dialog igang<br />
Udgået
Trafik<br />
Eksisterende mål<br />
Der skal ske en udbygning af<br />
infrastrukturen <strong>for</strong> at binde byen<br />
bedre sammen og reducere<br />
biltrafikken på det lokale vejnet.<br />
Den kollektive trafik skal<br />
optimeres.<br />
De bløde trafikanter skal have<br />
bedre betingelser.<br />
Nedbringelse af kørsel på det lokale<br />
vejnet med tung trafik fra<br />
grusgravene.<br />
Målopfyldelse<br />
Den væsentligste <strong>for</strong>udsætning <strong>for</strong> at kunne <strong>for</strong>bedre trafik<strong>for</strong>holdene i byen<br />
er, at få tilslutningsanlægget på Hedevej flyttet til Vesterled. Dette er endnu<br />
ikke sket.<br />
Opgaver<br />
Byrådet vil arbejde <strong>for</strong> realisering af<br />
projekterne i Trafik- og Miljøhandlingsplanen:<br />
Etablering af et sammenhængende<br />
stinet. Stien under<br />
Holbækmotorvejen og gennem<br />
Kallerup grusgrav bør fastlægges<br />
og gøres officiel.<br />
Cykelstier langs Hedevej/Hedetoften<br />
og Vesterkøb fra Fløngskole<br />
til Hedehusene station.<br />
En <strong>for</strong>længelse af Sejlbjerg over<br />
jernbanen til Hovedgaden.<br />
At de overordnede myndigheder<br />
opsætter støjskærm langs<br />
Holbækmotorvejen.<br />
At de overordnede myndigheder<br />
etablerer tilkørselsramper til mo-<br />
Sådan gik det<br />
Udsat<br />
Delvis gennemført<br />
Udsat<br />
Delvis gennemført<br />
Dialog igang<br />
73
Landsbyerne<br />
Statistik<br />
Andel indbyggere<br />
74<br />
Hedehusene,<br />
Fløng 27%<br />
<strong>Kommune</strong>n i<br />
øvrigt 6%<br />
<strong>Høje</strong> <strong>Taastrup</strong><br />
20%<br />
35 - 66 år<br />
50%<br />
> 67 år<br />
8%<br />
<strong>Taastrup</strong><br />
47%<br />
6 % af befolkningen bor i landsbyerne,<br />
2001. Kilde Danmarks Statistik.<br />
Alders<strong>for</strong>delingen<br />
0 - 17 år<br />
24%<br />
18 - 34 år<br />
18%<br />
Alders<strong>for</strong>delingen i landsbyerne, 2001.<br />
Kilde: Danmarks Statistik.<br />
Fordelingen af boligtyper<br />
Række-, kæde- og<br />
dobbelthuse 6%<br />
Flerfamilie<br />
boliger 1% Øvrige boliger<br />
5%<br />
Parcel-/stuehuse<br />
88%<br />
Fordelingen af boligtyper i landsbyerne<br />
2001. Kilde: Danmarks Statistik.<br />
Eksisterende mål<br />
En helhedsorienteret planlægning skal de enkelte landsbysamfunds kulturmiljø,<br />
som er en mosaik bestående af bymiljø, bystruktur, bygninger og<br />
landskabstræk.<br />
Det nuværende serviceniveau i Reerslev/Stærkende og Sengeløse skal<br />
opretholdedes.<br />
Det miljø, som i dag findes i landsbyerne og som er en blanding af boliger og<br />
erhverv, skal bevares.<br />
Målopfyldelse<br />
Der er udarbejdet en helhedsorienteret lokalplan <strong>for</strong> Sengeløse. Lokalplanen<br />
er vedtaget.<br />
Serviceniveauet i landsbyerne er opretholdt.<br />
Opgaver<br />
Det nuværende serviceniveau i<br />
landsbyerne Reerslev/Stærkende og<br />
Sengeløse skal fastholdes.<br />
Inden <strong>for</strong> den 12-årig periode skal<br />
der laves bevarende lokalplaner <strong>for</strong><br />
Soderup og Vasby<br />
Fordelingen af arbejdspladser<br />
Off. tjeneste<br />
ydelser 35%<br />
Uoplyst erhverv<br />
1%<br />
Landbrug<br />
mv. 18%<br />
Handel, Handel, transport, transport, priv. priv.<br />
service service 29% 29%<br />
Industri,<br />
bygge<br />
og anlæg 17%<br />
Fordelingen af arbejdspladser i<br />
landsbyerne, 2000. Kilde: Danmarks<br />
Statistik.<br />
Sådan gik det<br />
Udført<br />
Afventer
Bæredygtig udvikling og udbygningsmuligheder<br />
Eksisterende mål<br />
Bæredygtig udvikling<br />
Reerslev/Stærkende og Sengeløse<br />
skal fungere som lokalsamfundenes<br />
kulturelle knudepunkter og<br />
have et bredt udbud af sociale og<br />
kulturelle tilbud <strong>for</strong> at støtte den<br />
bæredygtige udvikling i<br />
landsbysamfundene.<br />
Selvbærende borgergrupper skal<br />
fremme samarbejdet i de enkelte<br />
landsbysamfund <strong>for</strong> at styrke<br />
tilhørs<strong>for</strong>holdet til det lokale samfund.<br />
Det nuværende serviceniveau inden<br />
<strong>for</strong> institutions- og skoleområdet<br />
i Reerslev/Stærkende og<br />
Sengeløse fastholdes.<br />
Udbygningsmuligheder <strong>for</strong> boliger<br />
At nye bosætninger indpasses i<br />
landsbyernes bebyggelsesmønstre<br />
og strukturer.<br />
At ud<strong>for</strong>me nye bebyggelser så de<br />
opfylder behovet <strong>for</strong> tæt naboskab<br />
og tryghed.<br />
Målopfyldelse<br />
Bæredygtig udvikling<br />
Der er landsbylaug i de større landsbyer.<br />
Serviceniveauet i Reerslev, Stærkende og Sengeløse er fastholdt.<br />
Udbygningsmuligheder <strong>for</strong> boliger<br />
Mindre bebyggelser søges indpasset i Reerslev, Stærkende og Sengeløse efter<br />
de fastlagte mål.<br />
Opgaver<br />
Bæredygtig udvikling<br />
At stimulere selvbærende borgergrupper<br />
<strong>for</strong> at inddrage borgerne i<br />
beslutningsprocesser, der vedrører<br />
deres egne lokale samfund.<br />
At stimulere Projekt Bedre Bymiljø i<br />
Vridsløsemagle.<br />
Udbygningsmuligheder <strong>for</strong> boliger<br />
At en del af byggemulighederne<br />
søges realiseret som bofællesskaber,<br />
ældreboliger samt<br />
ungdomsboliger.<br />
Sådan gik det<br />
Dialog igang<br />
Igang<br />
Igang<br />
75
Erhverv, detailhandel, trafik, bevaring og beplantning<br />
Eksisterende mål<br />
Erhverv<br />
Mindre virksomheder kan lokalisere<br />
sig i landsbysamfundene inden <strong>for</strong><br />
de planmæssige rammer.<br />
Detailhandel<br />
At styrke det lokale tilhørs<strong>for</strong>hold i<br />
landsbyerne Reerslev/Stærkende og<br />
Sengeløse så der handles lokalt.<br />
At tilføre dagligvarebutikkerne i<br />
landsbyerne servicefunktioner som<br />
posthus og apotekerudsalg.<br />
Trafik<br />
At reducere trafikken gennem<br />
landsbyerne ved at trafikafviklingen<br />
på de overordnede motorveje<br />
og de regionale amtsveje <strong>for</strong>bedres.<br />
At skabe bedre sti<strong>for</strong>bindelser <strong>for</strong><br />
cyklende og gående fra landsbyerne<br />
til hovedbyerne <strong>Taastrup</strong>, <strong>Høje</strong><br />
<strong>Taastrup</strong> og Hedehusene/Fløng<br />
samt til de rekreative arealer.<br />
Bevaring og beplantning<br />
At bevare bebyggelsesstrukturer og<br />
den til området hørende beplantning<br />
samt bevare de ældre bygningers<br />
stiltræk og byggeskik.<br />
76<br />
Målopfyldelse<br />
Erhverv<br />
At overflødiggjorte landbrugsbygninger i landsbyerne udnyttes til lettere erhverv<br />
inden <strong>for</strong> planlovens muligheder er igang<br />
Detailhandel<br />
Brugsen i Sengeløse kører godt, men købmanden i Reerslev er lukket.<br />
Der er etableret hastighedsdæmpende <strong>for</strong>anstaltninger, men det er dog kun<br />
en <strong>for</strong>tsættelse af Ring 5 der kan løse problemet med den gennemkørende<br />
trafik.<br />
Trafik<br />
Der er etableret en sti langs Ågesholmsvej.<br />
Opgaver<br />
Boliger<br />
At overflødiggjorte landbrugsbygninger<br />
i landsbyerne udnyttes til<br />
lettere erhverv inden <strong>for</strong> planlovens<br />
muligheder.<br />
Detailhandel<br />
At indhente ideer og <strong>for</strong>slag til<br />
hvordan landsbyernes dagligvarebutikker<br />
bevares, eksempelvis i <strong>for</strong>bindelse<br />
med Projekt Bedre<br />
Bymiljø.<br />
Trafik<br />
En <strong>for</strong>tsat udbygning af sti<strong>for</strong>bindelserne<br />
til og fra landsbyerne.<br />
En <strong>for</strong>tsat udbygning af landsbyernes<br />
interne sti<strong>for</strong>bindelser.<br />
En <strong>for</strong>tsat realisering af kommunens<br />
trafiksikkerhedsplan i landsbyerne.<br />
Bevaring og beplantning<br />
At lokalplaner <strong>for</strong> Soderup og<br />
Vasby udarbejdes inden <strong>for</strong> den 12årige<br />
planperiode.<br />
Sådan gik det<br />
Igang<br />
Udført<br />
Igang<br />
Udsat<br />
Igang<br />
Afventer