Redegørelse for udviklingen i Høje-Taastrup Kommune

Redegørelse for udviklingen
i Høje-Taastrup Kommune
2000-2003
Høje-Taastrup Kommune

Indholdsfortegnelse
PLANTEMA
BÆREDYGTIG UDVIKLING SIDE 6
HØJE-TAASTRUP I HOVEDSTADSREGIONEN SIDE 10
OMEGNEN SIDE 14
HØJE-TAASTRUP KOMMUNE SIDE 18
BYERNE SOM RAMME OM BORGERNES HVERDAG SIDE 20
POLITIKOMRÅDE - FYSISK PLANLÆGNING SIDE 22
DELOMRÅDE: BY- OG BOLIGPOLITIK SIDE 22
DELOMRÅDE: GRØNNE OMRÅDER SIDE 24
DELOMRÅDE: TRAFIK SIDE 26
DELOMRÅDE: DETAILHANDE SIDE 28
POLITIKOMRÅDE: MILJØ SIDE 30
DELOMRÅDE: VANDFORSYNING OG GRUNDVANDSBESKYTTELSE SIDE 30
DELOMRÅDE: MILJØTILSYN MED VIRKSOMHEDER OG ANDRE AKTIVITETER SIDE 31
TEMA: SPILDEVANDSRENSNING OG BESKYTTELSE AF VANDLØB, SØER OG KYSTER SIDE 32
TEMA: GENANVENDELSE OG AFFALDSBORTSKAFFELSE SIDE 33
POLITIKOMRÅDE ERHVERV SIDE 34
POLITIKOMRÅDE: BØRN OG UNGE SIDE 36
DELOMRÅDE: FAMILIE OG SUNDHED SIDE 38
TEMA: FAMILIECENTRE SIDE 38
TEMA: FOREBYGGENDE SUNDHEDSAKTIVITETER FOR BØRN OG UNGE SIDE 39
TEMA: ANBRINGELSE OG FOREBYGGELSE SIDE 39
DELOMRÅDE: DAGINSTITUTIONER OG KLUBTILBUD SIDE 40
TEMA: DAGTILBUD FOR 0-6 ÅRIGE BØRN SIDE 40
TEMA: FRITIDS- OG UNGDOMSKLUBBER SIDE 41
TEMA: SPECIALPÆDAGOISK ARBEJDE I DAGINSTITUTIONER, SFO OG KLUBBER SIDE 41
DELOMRÅDE: INTEGRATION SIDE 42
TEMA: POLITIK FOR INTEGRATION AF TOSPROGEDE SMÅBØRN SIDE 42
DELOMRÅDE: RÅDGIVNING OG VEJLEDNING AF UNGE SIDE 42
TEMA: OPSØGENDE ARBEJDE BLANDT UNGE SIDE 42
DELOMRÅDE: FOLKESKOLEN SIDE 44
POLITIKOMRÅDE: KULTUR OG FRITID SIDE 46
TEMA: FREMTIDENS FOLKEBIBLIOTEKER SIDE 48
TEMA: TEATER SIDE 48
TEMA: VESTERSKOV-PROJEKT, MUSEER OG LOKALARKIV SIDE 48
TEMA: AKTIVITETER I LOKALOMRÅDERNE SIDE 49
TEMA: IDRÆT SIDE 49
TEMA: FOLKEOPLYSNING SIDE 49
2

POLITIKOMRÅDE: DET SOCIALE OMRÅDE SIDE 50
DELOMRÅDE: ARBEJDSMARKEDSPOLITIK SIDE 51
DELOMRÅDE: ÆLDRE OG HANDICAPPEDE SIDE 52
TEMA: ÆLDREOMRÅDET SIDE 54
TEMA: HANDICAPPEDE SIDE 54
DELOMRÅDE: BOLIGSOCIALE AKTIVITETER SIDE 55
DELOMRÅDE: INTEGRATIONPOLITIK SIDE 56
BYER OG LANDSBYER
TAASTRUP SIDE 58
BÆREDYGTIG UDVIKLING SIDE 59
ERHVERV SIDE 59
BOLIGER SIDE 60
KULTUR OG FRITID SIDE 60
TRAFIK SIDE 61
DETAILHANDEL SIDE 62
GRØN STRUKTUR SIDE 62
HØJE TAASTRUP BY SIDE 64
BÆREDYGTIG UDVIKLING SIDE 66
ERHVERV SIDE 67
BOLIGER SIDE 67
DETAILHANDEL SIDE 68
RETNINGSLINIER FOR UDBYGNING SIDE 68
KULTUR OG FRITID, BØRN OG UNGE SIDE 68
TRAFIK SIDE 69
HEDEHUSENE/FLØNG SIDE 70
BÆREDYGTIG UDVIKLING SIDE 71
ERHVERV SIDE 71
BOLIGER SIDE 72
DETAILHANDEL SIDE 72
TRAFIK SIDE 73
LANDSBYERNE I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE SIDE 74
BÆREDYGTIG UDVIKLING SIDE 74
UDBYGNINGSMULIGHEDER - BOLIGER SIDE 74
ERHVERV SIDE 76
DETAILHANDEL SIDE 76
TRAFIK SIDE 76
BEVARING - LANDSKAB OG BEPLANTNING SIDE 76
3

Indledning
Redegørelsens formål og
opbygning
Formålet med Redegørelsen er, at
gøre status for kommunens udvikling i
forhold til de mål og opgaver, der er
opstillet i bind 1 af Kommuneplan
2000, Udviklingsstrategier. Redegørelsen
danner baggrund for strategien for
kommunens udvikling, der i henhold til
Planloven skal vedtages af Byrådet inden
udgangen af første halvdel af en
byrådsperiode.
For samtlige mål og opgaver i
Kommuneplan 2000 er målopfyldelsen
vurderet. Udviklingen indenfor de enkelte
politik- og delområder er desuden
søgt beskrevet med statistik, hvor
de udvalgte grafer kan ses som en indikator
på målopfyldelsen.
Hvor det er fundet relevant, er
politikområderne desuden beskrevet i
forhold til megatrends (tendenser i
samfundet), ny lovgivning, ny regionplanlægning
og endelig eksempler på,
hvad der sker andre steder.
For de politik- og delområde, hvor
Byrådet har vedtaget nye mål og opgaver,
er disse kort anført.
Målgruppe
Redegørelsen henvender sig primært
til byrådspolitikerne og embedsmændene
i kommunens administration.
Den bør desuden være tilgængelig
for borgere, som ønsker at sætte sig
ind i udviklingen i Høje-Taastrup Kommune
siden vedtagelsen af Kommuneplan
2000, som udgangspunkt for en
dialog om strategien for den fremtidige
udvikling.
Opsamling og konklusion
Redegørelsen viser et billede af en
kommune med et højt serviceniveau og
en stor social rummelighed. Antallet af
arbejdspladser har været stigende gennem
de seneste år, og den gennemsnitlige
bruttoindkomst er også steget.
Alligevel ses antydningen af en negativ
spiral, der på længere sigt kan
resultere i en gradvis udhulning af
skattegrundlaget. De seneste års befolkningstilvækst
har været begrænset,
og væksten er sket ved flere fødsler,
4
som har opvejet en reel nettofraflytning.
Der flytter således flere
personer fra kommunen end til kommunen,
og tilflytterne har i gennemsnit
en lavere indkomst end de fraflyttede.
Stigningen i børnetallet ser ud
til at flade ud i de kommende år, men
antallet af ældre forventes at stige
markant. Der vil således i en årrække
være et fortsat pres på skolesystemet,
og der vil ligge en stor udfordring i at
håndtere væksten på ældreområdet og
samtidig opretholde et højt serviceniveau.
Høje-Taastrup Kommune spiller en
vigtig rolle som erhvervskommune i
Hovedstadsregionen, og er fulgt godt
med den positive udvikling med hensyn
til etablering af arbejdspladser. De
nye arbejdspladser er dog kun delvist
kommet kommunens egne borgere tilgode.
Der er således flere som pendler til
Høje-Taastrup Kommune end ud af
kommunen, og indpendlingen har været
stigende i de seneste år. Fordelingen
af arbejdspladser på erhvervstyper
viser en overvægt indenfor handel,
transport og private serviceerhverv.
Redegørelsen viser også, at de socialt
betingede udfordringer er større i
Høje-Taastrup Kommune end i Hovedstadsområdet
under et. Kriminalitetsstatistikkerne
fortæller om flere tilfælde
af vold og tyverier end gennemsnittet.
Udgifterne til anbringelser og
andre familieforanstaltninger er kraftigt
stigende, og inden for
forsørgelsesområderne (kontanthjælp,
sygedagpenge, førtidspension) er der
ligeledes en stigende tendens. Sammenholdt
med risikoen for udhuling af
skattegrundlaget peger redegørelsen
på nødvendigheden af, at sætte fokus
på hvordan opgaverne kan tilrettelægges
mere effektivt, uden at borgerne
oplever en forringelse i kvaliteten.
Redegørelsen peger på, at det centrale
omdrejningspunkt for og udfordringen
i oplægget til strategi for udviklingen
i Høje-Taastrup Kommune er
økonomiske bæredygtighed - hvordan
kan det høje serviceniveau fastholdes
og udbygges samtidig med at der sikres
balance mellem indtægter og udgifter.
For det er Byrådets klare mål, at
Høje-Taastrup Kommune også i fremti-
den skal være en attraktiv bosætningsog
erhvervskommune med et højt
serviceniveau.

Plantema
Bæredygtig udvikling
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
6
Påvirkninger udefra
Megatrends
Byer indrettes i højere grad, så de
er bæredygtige og forbruget af ressourcer
og transport er minimalt
samtidigt med at velfærden stiger.
For at spare på ressourceforbruget
bygges der tættere. Eksisterende byområder,
gamle erhvervsområder
mv. foretrækkes frem for at inddrage
ny jord til byudvikling.
Trafikken stiger mindre end i
det øvrige Danmark.
Indekseret
Indekseret trafikstigning på stats- og
amtsveje i Høje-Taastrup Kommune og
trafikstigningen på landsplan. Kilde:
Vejdirektoratet.
Flere indpendlere end
udpendlere.
Antal
140
120
100
80
60
40
20
0
25000
20000
15000
Motorvej
Amtsvej
Hele landet
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000
10000
5000
Indpendling
Udpendling
0
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
Antallet af ind- og udpendlere i Høje-
Taastrup kommune 1993-2001. Kilde:
Danmarks Statistik.
Bæredygtighedsbegrebet er de senere
år også blevet udvidet til at omfatte
social, kulturel og økonomisk
bæredygtighed. Der en tendens til, at
der lægges stigende vægt på økonomisk
bæredygtighed.
Ny lovgivning
Folketinget vedtog i 2000 en ændring
af planloven. Ændringen betyder at
kommuner én gang hvert fjerde år skal
udarbejde en strategi for kommunens
Befolkningsudviklingen stagnerer.
Indeks 100=1990
104
103
102
101
100
99
98
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
Udviklingen i befolkningstallet i Høje-
Taastrup Kommune, indekseret, 1990 -
2002. Kilde: Danmarks Statistik.
Indkomsten stiger men ikke i
samme tempo som Hovedstadsregionen
1.000 kr.
250
200
150
100
50
0
Høje-Taastrup
Hovedstadsomr.
1992 1994 1996 1998 2000
Gennemsnitlig personindkomst i1.000 kr.
for personer over 15 år i Høje-Taastrup
Kommune og gennemsnit for
kommunerne i Hovedstadsområdet,
1992-2000. Kilde: Danmarks Statistik.
2002
udvikling og en strategi det lokale
agenda 21 arbejde.
Det sker andre steder
Flere kommuner har skrevet under
på diverse miljøcharters, der beskriver
hvilke rammer, en bæredytig
udvikling skal foregå indenfor. Der
holdes øje med miljøtilstanden gennem
miljøredegørelser, planredegørelser
og grønne regnskaber.
Den nettotilflyttede bruttoindkomst
er negativ.
Mio. kr.
Nettotilflyttede bruttoindkomst i Høje-
Taastrup Kommune, 1993 - 2001. Kilde:
KÅS, Danmarks Statistik.
Antallet af arbejdspladser stiger.
Antal
40
20
0
-20
-40
-60
-80
30000
25000
20000
15000
10000
5000
0
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
Udviklingen i
arbejdspladser fordelt på
erhvervstype 1993-2001.
Kilde: Danmarks Statistik.
Off. tjenester
Finans, forretning
Transport, tele
Handel, hotel
Bygge & anlæg
Energi & vand
Industri
Landbrug mv.

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
Kommunen kører med underskud.
Mio. kr.
Statistikken fortæller
Trafikken på motorveje og amtsveje
gennem kommunen er kun steget
med knap 20%, hvorimod trafikken
på landsplan er steget med
knap 30%.
Høje-Taastrup Kommune er regionalt
center for arbejdspladser og der
vil derfor altid være flere indpendlere
end udpendlere. Antallet
af pendlere er dog vokset med 23%
siden 1993, hvilket er med til at belaste
kommunens byer med støj- og
forureningsgener.
Befolkningsudviklingen har været
stigende indtil slutningen af 90‘erne
hvorefter den har stagneret. Antallet
af arbejdspladser har derimod
været stigende de seneste 9 år og
befolkningens bruttoindkomst har
ligeledes været stigende. Væksten
har dog ikke været på højde med
den gennemsnitlige vækst for
Hovedstadsregionen.
De mange nye arbejdspladser
samt bedre lønninger har ikke sikret
kommunens økonomi tilstrækkeligt.
Kommunen har siden 1994 kørt med
underskud, dog undtaget 1996, hvilket
hovedsageligt skyldes, at kommunens
driftsudgifter har været stigende.
Antallet af personer på
overførselsindkomst er faldet med
4% de seneste 4 år, hvilket bør ses i
sammenhæng med det stigende antal
arbejdspladser.
Befolkningens uddannelsesniveau
er koncentreret om de erhvervsfaglige
uddannelser som 37% af den
uddannede del af befolkningen har
gennemført.
2000
1500
1000
500
0
-500
1994
Udgifter, drift, anlæg og lån
Indtægte, skatter og tilskud
Underskud/overskud
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
Kommunens financieringsbehov (drift,
anlæg og renter/afdrag sammenlignet
med kommunens indtægter (skatter,
tilskud og udligning). Kilde: Høje-
Taastrup Kommune.
Eksisterende mål
Nedbringe ressourceforbrug og forurening.
Stimulere til samarbejde i lokalområdet.
Udvikle det lokale demokrati.
Bæredygtig udvikling skal indgå i
hele den kommunal planlægning og
alle kommunens aktiviteter.
Kommunens virke skal være fremmende
for borgerens, foreningers og
virksomheders egen indsats for en
bæredygtig udvikling.
Udviklingen skal være økonomisk,
socialt og kulturelt bæredygtig.
Bæredygtig udvikling skal opnås
gennem:
• En alsidig erhvervsudvikling, der
tager hensyn til miljø og ressourcer.
• Etablering af bæredygtig, vedvarende
energiforsyning.
• Bedre vilkår for cyklister og fodgængere.
• Bedre affaldsbehandling og genanvendelse.
• Beskyttelse af vandressourcer.
• Beskyttelse af naturværdier og
bedre adgang til naturen.
• Grønne områder, der ikke belaster
ressourcer og miljø.
Færre personer modtager
indkomsterstattende ydelser.
Antal
300
200
100
0
-100
-200
-300
-400
-500
-600
-700
Taastrup
Høje Taastrup
Hedehusene
Kommunen i
øvrigt
Midlertidige ydelser
Varige ydelser
Udvikling i antallet af personer der
modtager indkomsterstettende ydelser
fordelt på kommunens bysamfund, 1998 -
2001. Kilde: Danmarks Statistik
UOPLYST
LANGE VIDR. UDD.
BACHELOR
MELLEMLANGE VIDR. UDD.
KORTE VIDR. UDD.
ERHVERVSFAGLIG
ERHVERVSGYMNASIAL
GYMNASIAL UDD.
GRUNDSKOLE
• Nedsætte landbrugets miljøbelastning.
• Nedbringelse af ressourceforbrug
og forurening fra den kommunale
virksomhed.
• Større grad af helhed i kommunens
aktiviteter.
• Samarbejde mellem borgere, foreninger,
virksomheder og kommune.
• Perspektivplanlægning samt målog
rammestyring.
• En trafiksikkerhedsplan med særlig
vægt på stitrafikanternes sikkerhed.
Den typiske udannelsesmæssige
baggrund er grundskole og
erhvervsfaglige uddannelser.
0 5
10 15 20 25 30 35
%
Den uddannelsesmæssige baggrund for
borgerne i Høje-Taastrup Kommune og
Hovedstadsregionen, 2001. Kilde:
Danmarks Statistik.
7

Målopfyldelse
Der er udarbejdet en politik for kommunens Lokal
Agenda 21 arbejde. Politikken skal omsættes til en
handlingsplan for den kommunale virksomhed og vil fokusere
på: 1) At nedbringe ressourceforbrug og forurening. 2)
At stimulere til samarbejde i lokalområdet. 3) At udvikle
det lokale demokrati.
Der er indtil videre gennemført 18 større Lokal Agenda
21 aktiviteter der strækker sig fra egentlige forureningsnedsættende
aktiviteter til mere sociale aktiviteter som eksempelvis
telefonkæde for ældre. Der henvises desuden til
Høje Taastrup Miljø- og Energicenter, der har udarbejdet
en rapport over Lokal Agenda 21 aktiviteter udenfor kommunens
regi. Rapporten kan fåes ved henvendelse til kommunen.
I forhold til lovgivningens krav om at udarbejde en
strategi for det Lokale Agenda 21 arbejde er kommunen
allerede kommet langt. Loven foreskriver, at strategien skal
arbejde med følgende 5 områder: 1) Mindskelse af miljøbelastningen.
2) Fremme af en bæredygtig byudvikling og
byomdannelse. 3) Fremme af biologisk mangfoldighed.
4)Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale
Agenda 21 arbejde. 5) Fremme af samspil mellem beslutningerne.
Punkterne 1), 2) og 3) indgår allerede i den daglige
kommunale planlægning, mens der skal arbejdes mere
med punkt 4) og 5).
Udbygning af fjernvarmenettet og den planlagte tilslutning
af boliger og virksomheder er gennemført. Der er
tilslutningspligt til fjernvarmenettet og i fjernvarmeområder
er det kun boliger med alternative opvarmningskilder
eller boliger med tidsbegrænsede dispensationer,
der ikke tilsluttet nettet.
Indpendlingen til Høje-Taastrup Kommune har været
voksende gennem en årrække i og med der er skabt flere
arbejdspladser. Denne udvikling vidner om kommunens
rolle som regionalt center for arbejdspladser i Hovedstadsregionen.
Den øgede pendling er dog forbundet med
miljømæssige negative følgevirkninger så som øget forurening
lokalt samt en forringelse af bymiljøets kvaliteter med
hensyn til støjgener og utryghed.
Skal transportforbruget nedsættes, er det nødvendigt, at
koordinere de kollektive trafikknudepunkter med erhvervs-
Sådan gik det
Trafiksikkerhedsplan - særlig vægt på stitrafikanternes sikkerhed.
Sektorplaner for affald og spildevand.
Rekreativ plan for byernes grønne områder, med vægt på en varieret natur og funktion som
mødested for borgerne.
Grønt regnskab for kommunens virksomhed.
Indføre miljøledelse i alle kommunens afdelinger, institutioner og virksomheder.
Vejledning i at mindske ressourceforbrug og forurening i forbindelse med byggesagsbehandling
og miljøgodkendelser.
Præmieringsordning for miljøvenligt byggeri eller miljørigtig indretning.
Samarbejde med foreninger m.v. om lokale initiativer og om giftfri drift af de grønne områder.
Samarbejde med borgere, foreninger og erhvervsliv om nedbringelse af ressourceforbrug m.m.
Udvikling af Høje Taastrup Transportcenter for at nedbringe forurening fra varetransport i
Hovedstadsregionen.
Etablering af vindmøllepark vest for Høje Taastrup Transportcenter.
8
områder og boligområder, så den kollektive trafik i højere
grad kan anvendes som transportmiddel mellem bolig og
arbejde. Derfor arbejder kommunen med at fortætte området
omkring Taastrup og Høje Taastrup Station, i overensstemmelse
med amtets stationsnærhedsprincip, for
gøre den kollektive trafik attraktiv.
Der er også udarbejdet en trafiksikkerhedsplan, der
ajourføres hvert år med henblik på at prioritere
trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger.
Samarbejdet mellem kommunen og borgerne om at
fremme en bæredygtig udvikling, sker i høj grad via Høje-
Taastrup Miljøcenter. Centret financieres af statslige puljemidler,
Høje-Taastrup Kommune og boligselskaber. Centret
blev etableret i 1993 og har årligt 3.200 gæster. Centrets
formål er at rådgive og informere kommunens indbyggere,
virksomheder, boligselskaber og offentlige institutioner
om miljøfremmende foranstaltninger. Centrets aktiviteter
retter sig mod affaldshåndtering, vand- og elbesparelser
samt udsendelse af nyhedsbreve til skoler og boligforeninger.
Miljøcentret har bl.a. været initiativtager til at igangsætte
en delebilklub.
Der arbejdes systematisk for at nedbringe
resourceforbrug og forurening fra kommunens bygninger.
Varmeforbruget er nedsat med 6% i perioden 1998 - 2001
og vandforbruget er nedsat med 10% i samme periode.
Desuden er driften af kommunens grønne områder giftfri.
Retningslinierne i Kommuneplan 2000 om byøkologisk
byggeri i Frøhaven og på Reerslevvej er endnu ikke fulgt
op.
Kommunen har desværre ikke indflydelse på alle de aktiviteter,
der foregår i kommunen. Miljøcentret er hårdt
ramt af lukningen af den Grønne Jobpulje, og har måtte
fyre 2 medarbejdere. Kommunen har udarbejdet et forslag
til opførelse af en vindmøllepark vest for transportcentret.
Vindmølleparken er lokaliseret i en transportkorridor, hvilket
ikke er godkendt af Hovedstadens Udviklingsråd. Høje-
Taastrup Kommune er ikke enig i denne vurdering og ønsker
derfor ikke at opgive placeringen.
Flere af de eksisterende mål og aktiviteter om bæredygtig
udvikling kan endnu ikke beskrives, fordi der ikke er
foretaget en registrering af tiltagenes effekter.
Status
Udført
Igang
Igang
Igang
Udsat
Udsat
Udført
Igang
Igang
Igang
Udsat

Forslag til nye indsatsområder og opgaver
De miljøfremmende tiltag som kommunen igangsætter skal planlægges og udføres, så det er muligt at måle, hvilken effekt
de har på miljøet. Der bør ligeledes udarbejdes et indikatorsæt til fremtidige sektorplaner, der kan beskrive status
for den bæredygtige udvikling.
Der skal etableres en hjemmeside for bæredygtig udvikling på internettet. Hjemmesiden skal beskrive kommunens aktuelle
projekter, der er med til at fremme en bæredygtig udvikling. Private virksomheder og organisationers arbejde skal
ligeledes beskrives på hjemmesiden.
Der skal udarbejdes en politik for økonomisk, social og kulturel bæredygtighed med tilhørende mål, handlinger og indikatorer.
Den eksisterende politik for bæredygtig udvikling skal revideres.
Udarbejde en sammenfattende miljøplan, der redegør for status og udvikling i kommunens samlede miljøtilstand vha.
indikatorer,
Udbygge miljøsamarbejdet med kommunerne på Vestegnen.
Indføre kvalitets- og miljøledelse i alle kommunens afdelinger.
Intensivere den løbende miljøvurdering af varer og tjenesteydelser.
9

Plantema
Høje-Taastrup i hovedstadsregionen
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
10
Påvirkninger udefra
Megatrends
Udviklingen forventes generelt at
foregå i regioner, der har en international
profil og konkurrencedygtige
kompetencer.
Etableringen af Øresundsregionen
og Hovedstadsregionen
betyder, at kommunerne i regionen
skal finde deres særegne funktioner
i forhold til de øvrige kommuner.
Forstæderne og oplandsbyerne vil
indgå i regionens bynetværk og
være elementer i den samlede
byregions konkurrencedygtighed.
Der er tendenser til en social opdeling
i de store byregioner. I Tæt-
Hovedstadsregionen har haft den største
beskæftigelsesudvikling i Øresundsregionen.
Sjælland
Skåne
Beskæftigelsesudvikling
> 9 %
2 - 9 %
- 1,9 - 1,9 %
< 2 %
Beskæftigelsesudviklingen for alle komuner i Øresundsregionen,
1994 - 1999. Øresundsregionen består af alle
kommuner på Sjælland, Bornholm og Skåne. Kilde: Nordregio.
byen er ejendomspriserne eksempelvis
så høje, at det kun er højindkomstgrupperne,
der har råd til at
købe eller leje boliger. Middelindkomstgruppen
må lokalisere sig
nær centrum mens lavindkomstgrupper
må lokalisere sig i regionens
randområder.
Udvidelsen af EU med 10 nye medlemslande
i Østersøregionen og syd
for Østersøregionen giver nye samarbejdsmuligheder.
Ny lovgivning
I juli 2001 blev Hovedstadens
Udviklingsråd etableret med det formål,
at koordinere udviklingen i
Hovedstadsregionen. Målet er at bibeholde
og udvikle Hovedstads-
Fakta om Øresundsregionen
regionen som et storbyområde af
international klasse.
Ny regionplanlægning
Hovedstadens Udviklingsråd har
overtaget regionplanlægningen fra
de 5 amtskommuner i regionen og
vil på sigt samle de 5 regionplaner i
én plan.
Det sker andre steder
Flere og flere kommunen etablerer
samarbejder med hinanden. Samarbejdet
går lige fra at etablere fælles
lønkontorer til sammelægning
af tekniske forvaltninger. Trekantsområdet
har bl.a. haft stor succes
med at koordinere lokaliseringen af
virksomheder i regionen.
Forskning og medico
Konferencer og fritid
I forhold til antal farmaceutiske Øresundsregionen er den 8.
aktiviteter ligger Øresunds- største konferenceby i verden
regionen på en 4. plads på ver- og har den største krydstogtsdensplan
efter London, Paris og havn i Nordeuropa. Internatio-
Moskva.
nale hotelkæder som Hilton og
Marriot findes allerede i Køben-
Bioteknologi og medicinalforskninghavn.
Øresundsregionen ligger på en
3. plads på verdensplan kun
overgået af London og Paris.
Øresundsgrupper/foreninger
Øresundskommitéen. Samarbejdsforum
for lokale- og regionale
politikere på begge sider
af Øresund.
International virksomheder
IBM har valgt Hørsholm som
deres andet „World Centre“,
det første beliggende udenfor
USA, der servicerer 130 lande.
Øresundsbarometeren. Nedsat
af det svanske Udenrigsministerium
og det danske Økonomiog
Erhvervsministerium. Formålet
er at informere om erhvervslivets
status og udvikling i regio-
SONY Corporations har lokalisenen.ret deres logistikcenter på Københavns
Havn til distribution
til Skandinavien og Baltikum.
InterregIIIA. EU-støttet program
til fremme af Øresundsregionens
udviklingsmuligheder.
Mæersk Gruppen, verdens største
oversøiske transportvirksomhed,
er ligeledes placeret i
Øresundsregionen.
Øresund Science Region. Alliance
mellem IT-, medico- og
fødevareforskning.
Kilde: Øresund Network AB

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
Statistikken fortæller
Hovedstadsområdet står stækt i
Øresundsregionen og er det område,
der har den største udvikling i beskæftigelsen.
Hovedstadsregionen
har i forhold til Skånedelen også den
laveste arbejdsløshed, den største
befolkningsudvikling samt den højeste
vækst i bruttoindkomst pr. indbygger.
I juni 2000 blev Sjælland landfast
med Skåne og dermed blev endnu et
skridt taget mod at skabe en Øresundsregionen.
Siden broen blev taget
i brug har trafikken dog været
beskeden, hvilket indikerer at integrationen
går langsomt.
Øresundsregionen har dog meget
at byde på, og kan gøre sig gældende
indenfor både forskning og
turisme.
Udviklingen i Hovedstadsregionen
går ikke alle steder i den samme retning.
Som udgangspunkt er der ba-
Fordeling af indbyggerne i
Hovedstadsregionen.
Andel
Hovedstadsregionens opdeling:
Tætbyen svarer til København og
Frederiksberg Kommuner
Omegnen svarer til Københavns
Amt
Købstæderne svarer til Frederiksborg
og Roskilde Amter.
35
34
33
32
31
Tætbyen Omegnen Købstæderne
Andel indbyggere i hhv. Tætbyen,
Omegnen og Købstæderne. Kilde:
Statistisk Årbog for Hovedstadsregionen,
2002.
lance mellem fordelingen af antal
indbyggere i Tætbyen, Omegnen og
Købstæderne.
De gennemsnitlige personlige
indkomster varierer og Tætbyen ligger
under niveauet for Omegnen og
Købstæderne.
Der er desuden en tendens til, at
de sociale problemer koncentreres i
kommunerne i omegnen.
Andelen af indbyggere med videregående
uddannelser varierer.
Andel
25
20
15
10
5
0
Tætbyen Omegnen Købstæderne
Fordeling af Andel indbyggere med
videregående uddannelse i Hovedstadsregionen,
2001. Kilde:Danmarks Statistik.
Den gennemsnitlige personlige
indkomst varierer.
I 1.000 kr.
260
240
220
200
180
Tætbyen Omegnen Købstæderne
Fordeling af gennemsnitlig personlig
indkomst i Hovedstadsregionen.Kilde:
Danmarks Statistik, 2002.
Eksisterende mål
Hovedstadsregionen bør udvikles i
retning af en samlet, bæredygtig og
dynamisk helhed.
For at gøre sig gældende i konkurrencen
med Europas øvrige storbyregioner
skal udviklingen bygge på
kvaliteter og muligheder i København,
i omegnen og i købstæderne
samt på samarbejdet med Skåne.
Udvikling bør bygge på en højere
grad af balance indenfor hvert af
regionens 3 hovedområder:
• Tætbyen (med København og
City),
• Omegnen (nogenlunde svarende
til det nuværende København
Amt) og
• Købstæderne (Køge, Roskilde, Frederikssund,
Hillerød, Helsingør).
Regionen bør bygges på relativt selvstændige
lokale bysamfund, der
både kan tilbyde sine borgere et helt
liv i lokalsamfundet og give mulighed
for deltagelse i storbylivet.
11

Målopfyldelse
Det store vækstcenter i Europa er afgrænset af London, Paris, Milano,
München og Hamburg. Kendetegnende for dette område er, at det er globalt
orienteret i sin økonomi og er dominerende inden for flere sektorer af verdensøkonomien.
Hovedstadsregionen og Øresundsregionen betegnes af EU-Kommissionen
som en vækstø, der oplever den samme økonomiske fremgang som
andre europæiske storbyregioner på linie med eks. Barcelona. Betegnelsen
„vækstø“ skyldes, at Øresudsregionen ikke har større samarbejdsrelationer
med andre regioner, som det er tilfældet for regioner i Midteuropa.
Udvidelsen af den Europæiske Uninion med 10 nye medlemslande fra
Østersøregionen og syd for Østersøregionen skaber mulighed for nye samarbejdsrelationer
mod syd.
Hovedstadsregionen og Øresundsregionen har klaret sig godt i konkurrencen
om at tiltrække forskning, medico og IT-baserede erhverv. Øresundsregionen
har den fjerde største koncentration af farmaceutiske aktiviteter i
verden og indenfor bioteknologi og medicinalforskning har de den tredje største
koncentration. Hovedstadsregionen har også klaret sig godt igennem den
begyndende økonomiske afmatning på IT markedet. Afmatningen har især
ramt Stockholm og Helsinki, der har store koncentrationer af eksempelvis
mobiltelefonindustrier.
Der er flere eksempler på samarbejder i Øresundsregionen, der har til formål
at fremme integrationen over landegrænsen. Initiativerne er dog oftest finansieret
med offentlige midler fra Danmark, Sverige og den Europæiske Union.
Ønsket om at etablere et samarbejdsforum for byaksen Lund - Malmø – København
– Høje-Taastrup – Roskilde er endnu ikke sket og Høje-Taastrup Kommune
deltager ikke i nogle råd eller organisationer, der har interesser på tværs af
Øresundsregionen. Det betyder, at kommunen må sætte sin lid til, at interesserne
varetages af HUR, der deltager i Øresundskommitéen (består af lokaleog
regionale politikere). Siden 2000 er der kun taget få initiativer til at styrke
Hovedstadsregionen og til, at overvinde barrierer for udviklingen af en samlet
Øresundsregion.
Den stærke satsning på udvikling i Københavns City og Tætbyen har båret
frugt. Der foregår en markant udvikling, drevet af prestige, herlighedsværdier
og storbyliv.
Opgaver
En statslig lokaliserings- og investeringspolitik, der bygger på
ligeværdighed mellem city og omegn og bidrager til at løfte
kvalitet og prestige for omegnen.
En regional og statslig investerings- og lokaliseringspolitik,
der prioriterer Høje Taastrup By som det vigtigste regionale
knudepunkt i omegnen.
At anlæg af tværgående trafikforbindelser prioriteres højere.
12
Forslag til nye indsatsområder
og opgaver
Formulere en statslig lokaliseringsog
investeringspolitik for at fremme
Hovedstadsregionens udvikling.
Høje-Taastrup Kommune vil arbejde
for, at 10% af de midler der årligt
overføres fra Øst- til Vestdanmark
fastholdes i en årrække til
udviklingsprojekter I Hovedstadsregionen.
Deltage i smaarbejder, for at styrke
Hovedstadsregionen.
Status
Igang
Igang
Igang

Omegnen
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
14
Påvirkninger udefra
Megatrends
Ejendomspriserne i de danske
storbyregioner er ved at tegne et nyt
mønster i beboersammensætningen
i centrum og i byregionernes
randområder. En familie med
middelindkomst har ikke råd til at
købe en ejerlejlighed eller et hus
nær centrum. Det forventes derfor,
at bosætningsmønstret i højere grad
end tidligere vil afspejle en social
deling af byen.
Det nye bosætningsmønster vil
også give en øget pendling til og fra
centrum.
Befolkningsudviklingen stagnere
i Høje-Taastrup Kommune.
Indeks 100=1990
110
108
106
104
102
100
98
96
94
Høje-Taastrup
Tætbyen
Omegn
Købstæderne
Hovedstadsreg.
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
Relative udvikling i befolkningstallet
1990-2002, 1990 = index 100. Kilde:
Danmarks Statistik.
Befolkningsudvikling
+ 12 % eller mere
+ 8 % - + 12 %
+ 4 % - + 8 %
0 % - + 4 %
- 4 % - 0 %
- 8 % - - 4 %
- 8 % eller mere
Befolkningsudviklingen i Hovedstadsregionen
1990 - 2002 vist i %. Kilde:
Danmarks Statistik
Der er ligeledes tendenser til, at de
store investeringer i offentlige byggerier
lokaliseres i bycentrene.
Tendenserne er gældendende i det
øvrige Europa, og EU opfordrer derfor
alle byregioner til at se en byregion
som et partnerskab byerne imellem,
hvor der skal foregå en balanceret udvikling.
Ny regionplanlægning
Hovedstadens udviklingsråd opfordrer
samtlige kommuner til at udføre en
samlet planlægning for de stationsnære
områder. Bebyggelserne skal
være tætte og præget af attraktive
Nettotilflytningen er negativ i
Høje-Taastrup Kommune.
Pr. 10.000 indb.
100
80
60
40
20
0
-20
-40
-60
-80
-100
1990
1991
Høje-Taastrup
Tætbyen
Omegn
Købstæderne
Hovedstadsreg.
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
Mellemkommunale nettotilflytningen pr.
10.000 indbyggere, 1990-2001. Kilde:
Danmarks Statistik.
Nettotilflytninger pr.
10.000 indb. -120 - -80
-80 - -40
-40 - -0
0 - 40
40 - 80
80 - 130
Mellemkommunale nettotilflytning pr.
10.000 indbyggere, gennemsnit for 1999-
2001. Kilde: Danmarks Statistik.
bymiljøer, der understøtter de eksisterende
bevaringsværdige bymiljøer.
Det sker andre steder
Den begyndende sociale opdeling
af indbyggerne i de danske storbyregioner
kan betyde, at der kommer
arbejdskraftmangel på lavere
lønnede offentlige serviceydelser.
Sygeplejesker, lærerer og pædagoger
har ikke råd til at bo i byen og
må enten pendle eller søge arbejde
andet steds. Århus Kommune overvejer
at udstykke 1.000 grunde i udkanten
af Århus by, for give botilbud
til mellemindkomstgrupper.
Antallet af arbejdspladser stiger
i Høje-Taastrup Kommune.
Relativ udvikling
115
110
105
100
95
90
Høje-Taastrup
Tætbyen
Omegn
Købstæderne
Hovedstadsreg.
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
Relativ udvikling i antal arbejdspladser i
Hovedstadsregionen, 1993-2001. Kilde:
Danmarks Statistik.
Udvikling i antal
arbejdspladser
-5 - 0 %
0 - 8 %
8 - 16 %
16 - 24 %
24 - 34 %
Udviklingen i antal arbejdspladser i
hovedstadsregionen 1993 - 2001 vist i
%. Kilde: Danmarks Statistik

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
Statistikken fortæller
Omegnens udvikling er kendetegnet
ved en moderat stigning i befolkningstallet,
en mindre negativ
nettotilflytning, stigende antal arbejdspladser
og høje gennemsnitlige
personlige indkomster.
Høje-Taastrup Kommune følger
udvikling i forhold til stigningen i
antallet af arbejdspladser mens den
gennemsnitlige personindkomst ligger
under Omegnens gennemsnit.
Det samme gør sig gældende for
den negative nettotilflytning.
Befolkningsmæssigt er det kommunerne
i den nordvestlige del af
Hovedstadsregionen, der oplever
den største vækst. Det samme gør
sig gældende for beskæftigelsesudviklingen,
hvor dog også kommunerne
omkring Roskilde oplever en
kraftig vækst. De største gennemsnitlige
personindkomster findes i et
bælte af kommuner midt i
Hovedstadsregionen, fra øst til vest.
Indkomsten stiger men ikke i
samme tempo som Hovedstadsregionen
1.000 kr.
260
240
220
200
180
160
140
120
Høje-Taastrup
Tætbyen
Omegn
Købstæderne
Hovedstadsreg.
1992 1994 1996 1998 2000
Gennemsnitlig personindkomst i 1.000
kr. for personer over 15 år, 1992-2000.
Kilde: Danmarks Statistik.
Personindkomst
i 1.000 kr.
175 - 200
201 - 225
226 - 250
251 - 275
276 - 325
Gennemsnitlig personindkomst (tusinde
kroner) for personer over 15 år i
Hovedstadsområdet 2000. Kilde:
Danmarks Statistik.
Eksisterende mål
Omegnen under ét skal kunne tilbyde
sine borgere byliv og bysamfund
af samme komplekse og høje
kvalitet som i tætbyen, men ud fra
sine egne betingelser.
Omegnen skal kunne tilbyde sine
borgere et helt liv:
• Lokalt i forholdsvis selvbærende
bysamfund;
• som samlet område i storbyregionen
med et bredt udbud af
regionale aktiviteter på højt niveau;
• arbejdspladser, uddannelse, indkøb,
fritids- og kulturaktiviteter.
Erhvervsudviklingen skal kunne
rumme den fremtidige strukturudvikling
og sikre et udbud af arbejdspladser,
der svarer til borgernes behov.
Etablering af nationale og regionale
kultur- og fritidsaktiviteter, der svarer
til borgernes behov.
Den statslige lokaliserings- og
investeringspolitik bør bygge på
ligeværdighed mellem Københavns
City og omegnen.
Udviklingen skal primært ske i tilknytning
til stationerne.
De manglende tværgående trafikforbindelser
bør etableres, herunder:
• En ringbane for at øge den kollektive
trafiks andel af transportarbejdet;
• Tværvej forlænges mod nord og
syd.
Målopfyldelse
Udviklingen i erhvervsbyggeriet
er nogenlunde ligelig fordelt mellem
Tætbyen, Omegnen og
Købstadsringen. Omegnen har klaret
sig særlig godt med at tiltrække
IT-baserede serviceerhverv og har
næsten dobbelt så mange arbejdspladser
som Tætbyen i denne branche.
Boligbyggeriet foregår derimod
mest i Købstæderne og i mindre
grad i Omegnen og Tætbyen.
Udviklingen kan ses som en reaktion
mod de høje ejendomspriser i
Tætbyen og dele af Omegnen. Udvikling
kan allerede ses ved begyndende
ændringer i
pendlingsmøstret på Sjælland. Omegnen
pendler til Tætbyen og de
nordlige kommuner i Omegnen, og
det øvrige Sjælland (udenfor
Hovedstadsregionen) pendler til
Omegnen.
Omegnen har haft ringe held
med at tiltrække statslige investeringer
indenfor kultur, forskning og
uddannelse i øvrigt. Det er særligt
Tætbyen, der har modtaget hovedparten
af de statslige investeringer.
Denne ensidige geografiske placering
af investeringerne gør det sværere
for Omegnen, at tilbyde sine
borgere et „helt liv“ med et bredt
udbud af regionale aktiviteter på
højt niveau. Udviklingen er også
med til at forstærke de nuværende
tendenser til, en stigende social opdeling
af Omegnen, hvor de vestlige
kommuner allerede har begyndende
imageproblemer.
Med de stigende trafikmængder
på vejene og tendenser til et nyt
pendlingsmønster vokser behovet
for en letbane langs Ring III. Der er
udbredt enighed blandt kommunerne
i Omegnen og i Købstadsringen
om, at der er behov for at
udbygge motorringvejsforbindelserne
3, 4 og 5 samt anlægge
en letbane langs Ring III.
15

Opgaver
Færdiggørelse af overordnet vej- og stinet, fx
ved etablering af ringbane i omegnen.
Tiltrække regionale aktiviteter indenfor kultur,
fritid og uddannelse.
Udvikle og styrke det regionale erhvervssamarbejde.
Udvikle det regionale transportcenter.
Forslag til nye mål
Forslag til nye indsatsområder og opgaver
16
Status
Igang
Igang
Igang
Igang
Der skal være social balance i alle kommunerne i Omegnen og ghettodannelse
skal modvirkes.
Forbedring af jernbanebetjeningen
Analysere udviklingspotentialet i de moderne byer i
Omegnen.

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
Udvikling i %
Høje-Taastrup Kommune
18
Påvirkninger udefra
Megatrends
Kommuner der indgår i regioner,
er i høj grad nødt til at samarbejde
om deres rolle regionalt, nationalt
og internationalt. For at opnå de
synergieffekter, der er potentialet i
en region, er det vigtigt at koordinere
aktiviteter indenfor bosætning,
transport, miljø, erhverv og
uddannelse. Det er nødvendigt at
hver by finder sine egne potentialer
og rolle for at fremme udvikling i
regionen. Derfor bliver samarbejde,
markedsføring og branding vigtige
Ledigheden falder
12
10
8
6
4
2
0
1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002
Ledighedsprocenten (antal arbejdsløse i
forhold til arbejdsstyrken) i Høje-
Taastrup kommune 1996-2002. Kilde:
Danmarks Statistik
Antallet af arbejdspladser i
transportsektoren er steget de
seneste år.
Antal arbejdspladser
2300
2250
2200
2150
2100
2050
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
Antal arbejdspladser i transportsektoren
i Høje-Taastrup Kommune, 1992 - 2000.
Kilde: Danmarks Statistik.
elementer i kommunernes kommende
opgaver.
Ny lovgivning
Planloven er blevet ændret, så der
nu er krav om at udarbejde en strategi
for kommuneplanlægningen i første
halvdel af valgperioden. Formålet er, at
gøre planlægningen mere helhedsorienteret
og skabe bedre sammenhæng
mellem den fysiske og økonomiske
planlægning.
Ny regionplanlægning
Hovedstadens Udviklingsråd har i
2001 vedtaget en ny regionplan. Fokus
Antal arbejdssteder i transportsektoren
stagnerer.
Antal arbejdssteder
1600
1200
800
400
0
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
Udvikling i antallet af arbejdssteder i
transportsektoren i Høje-Taastrup
Kommune 1993 - 2001. Kilde: Danmarks
Statisatik.
Serviceniveauet prioriteres højt
i Høje-Taastrup Kommune.
1,2
1,15
1,1
1,05
1
0,95
1993
1994
1995
1996
Høje-Taastrup Kommune
Hovedstadsområdet
1997
1998
1999
2000
2001
2002
Serviceniveauet udtrykker de korrigerede
nettodriftsudgifter divideret med
udgiftsniveauet på landsplan. Kilde:
Danmarks Statistik.
for byudviklingen i Regionplanen er,
at den skal foregå omkring
stationerne. Hovedstadens
Udviklingsråd har udmeldt, at der
skal udarbejdes en ny regional trafikplan
samt en ny hovedstruktur for
regionens udvikling.
Statistikken fortæller
Ledigheden i Høje-Taastrup Kommune
er faldet markant gennem
90érne og i begyndelsen af det nye
årtusinde. Det samme mønster gør
sig gældende for kommunerne i den
nordlige og sydlige del af
Hovedstadsregionen.
Antallet af arbejdspladser i transportsektoren
har varieret en del
gennem 90‘erne men er de seneste
år steget kraftigt. Høje-Taastrup
Kommune ønsker at være et
logistikcenter og tiltrække virksomheder,
der lægger vægt på gode
transportmuligheder. Antallet af ansatte
i transportbranchen har dog
været konstant siden 1995 og den
samme udvikling har fundet sted i
Omegnen.
Høje-Taastrup Kommune har prioriteret
serviceniveauet højt i forhold
til de øvrige kommuner i
Hovedstadsregionen. Serviceniveauet
fortæller imidlertid ikke
noget om kvaliteten af den service
kommunen tilbyder men om hvor
mange penge kommunen bruger på
sin service i forhold til landsgennemsnittet.
Et serviceniveau over 1 betyder,
at der bruges flere penge på
servicen end gennemsnittet for landets
øvrige kommuner.

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
Eksisterende mål
Høje-Taastrup Kommune skal være
et attraktivt sted at leve.
Udviklingen i kommunen skal bidrage
til at skabe en bæredygtig
storbyregion ved:
• At tiltrække virksomheder, der
lægger vægt på god trafikal
tilgængelighed og et godt
bymiljø.
• At skabe en markant erhvervsprofil,
såvel regionalt som internationalt.
• At udvikle Høje-Taastrup By som
regionalt centrum for detailhandel,
erhverv, kultur og fritid.
Udviklingen af Høje Taastrup By, skal
bidrage til bedre levevilkår og livskvalitet
for borgerne i kommunen
og på Vestegnen.
Høje Taastrup By skal være et moderne
sidestykke til København City.
Forslag til nye mål
Der skal i kommunens opgaveløsning
være fokus på kvalitet og engagement.
Det er vigtigt, at der
værnes om det der er godt, og ændre,
det der er mindre godt.
Målopfyldelse
Hovedstadsregionen fungerer som et samlet arbejdsmarked, hvor der
pendles livligt over kommunegrænsen. Høje-Taastrup Kommune er den del af
regionens arbejdsmarked og har status som regionalt center for arbejdspladser.
Denne status er bibeholdt og stadig flere vælger at arbejde i Høje-Taastrup og
bo uden for kommunen.
Kommunen har i en lang årrække haft en stigning i antallet af arbejdpladser
og særligt er det gået godt med de IT-baserede serviceerhverv. Den begyndende
afmatning på IT-markedet har dog allerede vist sig i Høje Taastrup By.
For første gang siden banegårdens åbning, kan der ses et stigende antal ledige
kontorlokaler.
Udbygningen af Transportcentret forløber tilfredsstillende. Den første etape
af Ring 5 mellem Holbækmotorvejen og Sydvej er etableret og et parkeringshus
ved Høje Taastrup Banegård er udbudt i licitation.
Som et led i at styrke kommunen på kulturområdet arbejdes der i øjeblikket
med H. C. Andersens Multiareana med 15.000 sidddepladser. Grunden er byggemodnet
og arbejdet kan umiddelbart begynde. Arealet til opførelse af EuroSky
centret er også byggemodnet og byggeriet kan begynde.
På trods af at kommunen investerer meget i at opretholde et højt serviceniveau
har kommunen stadig et dårligt image. Det bliver en af de største udfordringer
for kommunen at ændre dette image til noget mere positivt.
Opgaver
Planlagte og eksisterende regionale veje skal
anlægges og vedligeholdes af overordnede
myndigheder.
Transporttunge virksomheder bør etablerer sig i
Transportcentret i Høje Taastrup By.
Videreudvikle en bystruktur med høje bygningskvaliteter,
infrastruktur m.v. i Høje Taastrup.
Udvikle det regionale detailhandelscenter.
Udvikle turismen ved Hedeland, Vestskoven og
Ole Rømers Museum.
Fremme gennemførelsen af erhvervspolitikken.
Videreudvikle koncept for Euro Sky Center.
Fremme placering af offentlige institutioner/aktiviteter
i Høje Taastrup By.
Sikre udbygningen af faciliteter i tilknytning til
Høje Taastrup Station (parkeringshus, servicefunktioner
m.v.).
At markedsføre den regionale fritidspark.
En forlængelse af Blekinge Boulevard.
Etablering af vandresti Vestskoven-Hedeland.
Sådan gik det
Dialog igang
Igang
Igang
Igang
Igang
Igang
Igang
Igang
Igang
Igang
Igang
Igang
Forslag til nye indsatsområder og opgaver
Der skal foretages en økonomistyring, der giver administrationen forudsigelige
økonomiske rammer og råderum for nye initiativer fra Byrådet.
Kommunens identitet og image skal forbedres.
19

Plantema
Byerne som ramme om borgernes hverdag
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
20
Påvirkninger udefra
Megatrends
Udviklingen fra informationssamfundet
mod oplevelsessamfundet
vil forstærke tendenserne i retningen
af, at valg af by og bolig sker
med hjertet frem for fornuften. I dag
planlægges byerne udpræget med
baggrund i rationelle overvejelser, fx
huspriser, lav skat og takster, nærhed
til service og arbejdspladser. Rationelle
overvejelser indgår stadigvæk i
valg af by og bolig men følelserne
spiller en stigende rolle. Byer og by-
Aldersfordelingen er næsten
ens i kommunens bysamfund.
Taastrup Høje Taastrup Hedehusene
Over 67 år
35-66 år
18-34 år
0- 17 år
Kommunen
i øvrigt
Den bosidende befolkning opdelt på
aldersgrupper og kommunens
bysamfund, 2001. Kilde: KÅS, Danmarks
Statistik.
De unge flytter mens generationen
over flytter til kommunen.
Antal
500
400
300
200
100
0
-100
-200
-300
-400
0- 17 år
18-34 år
35-66 år
Over 67 år
Taastrup Høje Taastrup Hedehusene Kommunen
i øvrigt
Flyttemønstret for kommunens
indbyggere opdelt på aldersgrupper og
bysamfund, 1998 - 2001. KIlde: KÅS,
Danmarks Statistik.
områder, der udstråler kreativitet,
åbenhed og tolerance foretrækkes i
stigende grad.
Skattepligtige indkomster fordelt
på kommunens bysamfund.
100%
80%
60%
40%
20%
0%
Taastrup Høje Taastrup Hedehusene Kommunen
i øvrigt
Lønudviklingen er størst i
bysamfundene.
Over 300.000 kr
200.000-300.000 kr
100.000-200.000 kr
under 100.000 kr
Borgernes skattepligtige indkomst fordelt
på størrelse og kommunens bysamfund,
2001. Kilde: KÅS, Danmarks Statistik.
Udvikling i %
10
8
6
4
2
0
-2
-4
-6
-8
under 100.000
100.000-200.000
200.000-300.000
over 300.000
Taastrup Høje Taastrup Hedehusene Kommunen i
øvrigt
Udvikling i skattepligtig indkomst, 1998 -
2001, fordelt på kommunens bysamfund.
Kilde: KÅS, Danmarks Statistik.
Statistikken fortæller
Aldersfordelingen i kommunens bysamfund
er næsten ens, dog med et
lille udsving af flere 18 - 34årige i
Høje-Taastrup by. Flyttemønsteret
viser, at de unge på 18 - 34 år flytter
væk fra kommunen mens de 35 - 66
årige flytter til kommmunen. Denne
udvikling er særlig udpræget i
Taastrup og Hedehusene.
Personindkomstfordelingen i
kommunens bysamfund er nogenlunde
ens. Dog er indbyggernes
skattepligtige indkomst udenfor de
3 hovedbyer større. Ses der på udviklingen
i den skattepligtige indkomst
har den været stigende og
det er særligt gruppen af højtlønnede,
der har været i fremgang.
Lønfremgangen følger dog tendensen
på landsplan men ligger under
lønudviklingen for hovedstadsområdet.
Boligudbuddet svinger meget i
kommunens bysamfund. Den største
andel af parcelhuse er findes i Hedehusene
og uden for de større bysamfund.
Taastrup og Høje-Taastrup
byer er udpræget etage og
rækkehusbyggeri.
Fordelingen af husstandstyper
varierer en del fra by til by. Andelen
af enlige er højere i Høje Taastrup
end i de øvrige bysamfund i kommunen.
Fordelingen af husstandstyper i
kommunens bysamfund.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Øvrige husstande
Par med børn
Par uden børn
Enlige med børn
Enlige uden børn
Taastrup Høje Taastrup Hedehusene Kommunen
i øvrigt
Fordelingen af husstandstyper fordelt på
kommunens bysamfund, 2001. Kilde:
KÅS, Danmarks Statistik.

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
Eksisterende mål
De tre hovedbyer Taastrup, Hedehusene/Fløng
og Høje Taastrup By skal
udvikles som gode, levende og selvstændige
byer der skal:
• Være bæredygtige helheder.
• Bygge på kvaliteter som både en
traditionel stationsby og en moderne
by.
• Udvikle en attraktiv bymidte som
byens centrale mødested.
• Udvikle de grønne områder med
varieret natur, aktiviteter og mødesteder
for borgerne.
• Udvikle et trafiksystem, der forbedrer
mulighederne for at nå
mål i byen til fods, med bus eller
på cykel.
• Udvikle og fastholde et alsidigt
erhvervsliv med udgangspunkt i
den enkelte bys karakter.
• Tilbyde kommunens indbyggere
et helt liv.
Den kommunale service skal tilbydes
så tæt på den enkelte borger som
muligt:
• Den daglige service indpasses lokalt
i bydelen.
• Service, der henvender sig bredere,
bør findes centralt i hver af
de tre byer.
• Særlige funktioner, der henvender
sig til hele kommunen, og
som ikke har speciel tilknytning
til en af de tre byer, placeres fortrinsvis
i Høje Taastrup By, idet de
søges sammenknyttet med tilsvarende
regionale aktiviteter.
I landsbyerne skal der bygges på det
traditionelle landsbymiljø. Fortidens
spor og historien skal respekteres;
men der skal samtidig være plads til
forandring. I landsbyerne søges det
nuværende serviceniveau opretholdt.
Forslag til nye indsatsområder
og opgaver
Der skal igangsættes en
spørgeskemaundersøgelse, der skal
fokusere på bykvaliteter og byliv.
Bylivet skal stimulerets med udgangspunkt
i borgernes præferencer.
Netværker af borgergrupper skal
inddrages i bymidteforbedringer.
Vurdering af målopfyldelse
Der er i perioden udført en bymidteplan for Taastrup by. Planen angiver
hvordan bymidten kan blive til et spændende mødested af høj kvalitet til
glæde for byens borgere og detailhandelen. Planen angiver nye byggemuligheder
i bymidten i form af boliger og erhverv. Byens rum ændres, så de i
højere grad kan anvendes til aktiviteter. Planen skal nu realiseres trinvist i samarbejde
med byens borgere. Realiseringen af bymidteplanerne skal bl.a. være
med til at yngre familier synes det er attraktivt at bosætte sig i Taastrup.
I de kommende år vil Byrådet arbejde for, at en tilsvarende planlægning
gennemføres for Høje Taastrup By og Hedehusene.
Der er arbejdet på at bringe kommunens service tættere på borgerne. Der er
blandt andet etableret ”rådhusfilialer” i form af lokale kvikservicebutikker i
Taastrup og Hedehusene. Der arbejdes løbende på at etablere digitale løsninger,
så borgerne får mulighed for selvbetjening. Et eksempel er digitale lokalplaner,
hvor man nu via kortværk kan gå ind og får oplysninger om planlægningen
for det område man bor i. Et andet eksempel er det gennemførte valg
til ældrerådet, hvor der var stor succes med digitalt valg.
Der er arbejdet på at etablere boligtilbud, så hver by rummer et varieret tilbud
af boliger til alle livets faser. Et stigende antal seniorer ønsker at forberede
den 3. alder ved at etablere bofællesskaber, hvor man i et trygt netværk og en
passende bolig kan være selvhjulpen højt op i alderen. Kommunen har støttet
disse bestræbelser, dels ved etablering af studiegrupper og dels ved planlægning
og grundsalg. Et enkelt bofællesskab er under etablering som alment byggeri,
et er etableret som støttet andelsbyggeri, 3 byggerier er under forberedelse
som privat finansieret byggeri, og et bofællesskab afventer tilsagn til støttede
andelsboliger. Det er således et område der har været – og fortsat vil være
– stor fokus på.
Derudover er der arbejdet på at få indpasset mindre boliger i bymidterne
således at boligudbuddet kan svare til det stigende antal små familier og ældre.
Opgver
Udarbejde en Trafiksikkerhedsplan.
Udarbejdelse af helhedsplan for bymidten i
Taastrup og gennemførelse af forbedringer.
Helhedsplan for Høje Taastrup By.
Helhedsplan for Hedehusene.
Forbedring af byernes grønne områder som opfølgning
af grøn strukturplan.
Forbedre forbindelsen mellem boligområder og
bymidte for stitrafikanter.
Sådan gik det
Udført
Igang
Udsat
Udsat
Udsat
Udsat
21

Politikområde
Fysisk planlægning
Delområde By- og boligpolitik
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
22
Påvirkninger udefra
Megatrends
Byerne konkurrere i stigende grad
på oplevelser, stemning og kvalitet.
De økonomiske forhold på boligmarkedet
betyder, at boligpriserne
bliver en vigtig parameter i konkurrencen
om bosætning og om hvilke
samfundsgrupper de enkelte byer er
Befolkningsudviklingen stagnerer
men forventes at stige de
kommende år.
Antal personer
48.000
47.000
46.000
45.000
44.000
43.000
42.000
41.000
40.000
1993
1995
1997
Befolkningsudv. hidtil
Befolkningsudv. prognose
1999
2001
2003
2005
2007
2009
Aldersfordeling, ældrepuklen
kommer om 10-15 år.
0-9 10-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70-79 80-89 90+
Aldersfordelingen pr. 1. januar 2002 for
Høje-Taastrup Kommune. Kilde:
Danmarks Statistik.
2011
Den aktuelle og prognostiserede
befolkningsudvikling 1993 - 2011. Kilde:
Danmarks Statostik og Høje-Taastrup
Kommune
Andel
Antal
i stand til at tiltrække.
Ny lovgivning
Planloven er blevet ændret, så kommunerne
har fået større kompetence
til at styre detailhandelsplanlægningen,
der tidligere var amtets rolle.
Kommunerne har således fået større
frihedsgrader til selv at styre bymidteplanlægningen.
Boligudbuddet svinger meget i
de enkelt bysamfund i kommunen.
100%
Boliger i kommunens bysamfund fordelt
efter type, 2001. Kilde: KÅS, Danmarks
Statistik.
Der er hovedsageligt blevet
bygget parcel-, række-, kæde og
dobbelthuse de seneste 4 år.
120
100
80
60
40
20
0
-20
90%
80%
70%
60%
50%
40%
Øvrige boliger1
30%
Flerfamilie-boliger
20%
Række-, kæde- og
dobbelthuse
10%
Parcel- og stuehuse
0%
Taastrup Høje Taastrup Hedehusene Kommunen i
øvrigt
Parcel- og stuehuse
Række-/kæde-/dobbelthuse
Flerfamilie-boliger
Øvrige boliger1
Taastrup Høje Taastrup Hedehusene Kommunen i
øvrigt
Udviklingen i antal boliger fordelt efter
type og geografi 1998-2001. Kilde: KÅS,
Danmarks Statistik.
Ny regionplanlægning
Hovedstadens Udviklingsråd opfordrer
kommunerne til at lokalplanlægningen
skal medvirke til at
ændre arealanvendelsen og
bebyggelsestætheden i retning af en
mere ekstensiv udnyttelse.
Statistikken fortæller
Befolkningsudviklingen har været
stagnerende de seneste 4 år, men
ifølge kommunens befolkningsprognose
forventes indbyggertallet
at stige frem til 2007.
Indbyggernes aldersfordeling i kommunen
er i stil med aldersfordelingen
for de øvrige kommuner i
Hovedstadsregionen. Dog er de 20 -
39 årige underrepræsenteret. Kommunen
kan forvente en stor ældrepukkel
om 10 - 15 år.
Boligudbuddet svinger meget i
kommunens bysamfund. Den største
andel af Parcel- og stuehuse findes i
Hedehusene og uden for de større
bysamfund. I Taastrup og Høje
Taastrup byer er det udpræget
etage og rækkehusbyggeri, der kan
tilbydes.
Boligbyggeprogram, der satses
på etageboliger.
Antal
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
Etageboliger
Tæt-lav
Parcel
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Boligbyggeprogram 2002 - 2012. Kilde:
Høje-Taastrup Kommune

Delområde By- og boligpolitik
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
Eksisterende mål
Sikre en bred sammensætning af
boligtyper i kommunen til forskellige
livssituationer og livsindstillinger.
Antallet af boliger i bymidterne skal
fastholdes og helst udbygges.
Fremme eksperimenter med nye boformer
f.eks. bofællesskaber for ældre.
Boliger og bomiljøer skal bygge på
høj kvalitet.
Kvaliteterne i de eksisterende boligområder
og boliger skal fastholdes
og udvikles.
Nedsætte ressourceforbrug og forurening
ved nybyggeri og modernisering
af boliger.
Bosætte pendlere der arbejder, men
ikke bor, i kommunen.
Fremtidigt boligbyggeri skal tage
udgangspunkt i den enkelte bys karakter,
efterspørgsel, boligsammensætning
og kommunens økonomiske
muligheder.
Boligbyggeri skal kun iværksættes i
det omfang det kan forsynes med
den fornødne kommunale service.
Vurdering af målopfyldelse
Kommunens 3 stationsbyer er meget forskellige og kræver hver sin strategi
for den videre udvikling.
I perioden har der været arbejdet på at udmønte by- og boligpolitikken i
form af en helhedsplan for den fremtidige udvikling af Taastrup bymidte. Her
er det vist hvordan der kan indpasses flere boliger og arbejdspladser i
bymidten, og der gives en samlet vision for at højne kvaliteten på en række
områder, således at bymidten kan danne rammen om et bedre by- og handelsliv.
Projektet er nu under trinvis realisering. I den nordlige del af Taastrup i den
stationsnære del af Klovtofteområdet har der hidtil kun været muligt, at etablere
lager og produktionsvirksomheder. Der er nu vedtaget nye kommuneplanrammer,
der betyder, at der fremover kan etableres erhverv med en større andel
af arbejdspladser.
I Høje Taastrup By er der arbejdet for at tiltrække investorer. Der er vedtaget
en række lokalplaner, der muliggør byggeri af forskellige boligtyper – dels
store parcelhuse, og tæt/lavt byggeri i Kragehave Vest, og dels lejligheder af
høj kvalitet i et område vest for Halland Boulevard. Et område i den nordlige
del af Kragehave er reserveret til udbygning i den kommende planperiode.
I Hedehusene syd er et nyt boligområde under udbygning med tæt/lavt byggeri,
i form af ældrevenlige boliger, samt familieboliger som andelsboliger.
Derudover er der arbejdet på at etablere alternative boformer som seniorbofællesskaber.
Der er i perioden færdiggjort byggeri ved Ildtornvej i Fløng, og
der er påbegyndt byggeri i Kragehave ved Høje Taastrup Landsby, ved Mølleholmen
i Taastrup, samt ved det nye boligområde i Hedehusene syd.
Hovedstadens Udviklingsråd arbejder nu på tillæg til regionplanen, der vil
gøre det muligt at etablere flere seniorbofællesskaber uden for de stationsnære
områder i byerne.
Opgaver
Fremme opførelsen af boliger til ældre
f.eks. som bofællesskab ved Mølleholmen
i Taastrup.
Planlægge boliger af særlig høj kvalitet
vest for Høje Taastrup landsby.
Videreføre kvarterløft og helhedsorienteret
byfornyelse.
Undersøge mulighederne for at indpasse
mindre boliger til familier uden
børn i stationsbyernes bymidter.
Sådan gik det
Igang
Igang
Igang
Igang
Forslag til nye indsatsområder og opgaver
Målene for hvilke boligtyper der skal satses på fremover skal konkretiseres.
23

Grønne områder
Eksisterende mål
Der skal arbejdes på en høj grad af
variation, kulturpræg/ naturpræg i
byens grønne områder.
De rekreative arealer skal være med
til at berige det kulturelle og sociale
liv.
Omlægning af driftsformer skal
sikre bæredygtighed.
De kommunalt ejede landbrugsarealer
skal forvaltes på et bæredygtigt
grundlag hvor der stilles
krav om en pesticidfri, gerne økologisk
driftsform.
De landskabelige ressourcer skal
udvikles og deres tilgængelighed
skal fremmes.
Byens rekreative arealer skal give
plads og mulighed for den uorganiserede
idræt i form af græsarealer
til boldspil, legepladser eller lignende.
24
Vurdering af målopfyldelse
Høje Taastrup var en af de første kommuner i landet, som tog skridt til en
bæredygtig drift og pleje af de kommunale grønne områder. Anvendelsen af
pesticider stoppede i 1996 og der anvendes i stedet organisk gødning fra kompostering.
De kommunale landbrugsarealer dyrkes økologisk og flere grønne
områder afgræsses for at skabe flere oplevelser i det bynære landskab.
Parkafdelingen arbejder i driften med elementerne parkgræs, naturgræs og
blomsterenge for at understøtte den naturlige variation af flora og fauna. Der
lægges også vægt på, at beplantningen understøtter områdets farver og
kulturpræg.
For at gøre de grønne områder mere interessante for befolkningen er der
anlagt petanque baner i Taastrup og i Fløng, og der er anlagt en offentlig legeplads
i Vandtårnparken. Der er anlagt blomsterenge og stier i de landskabelige
kiler.
Opgaver
Fortsat udvikling af en bæredygtig
driftsform.
Udarbejde en Grøn Strukturplan.
Etablering af stiforbindelser til værdifulde
landskabelige kvaliteter i Høje-
Taastrup kommune.
Ridestier som kan tilgodese det voksende
behov indenfor denne sportsgren.
Tilpasse de eksisterende anlæg i idrætsklubberne
til det stigende antal ældre.
Sådan gik det
Igang
Igang
Igang
Igang
Igang
Forslag til nye indsatsområder og opgaver
Beplantning med træer langs veje stier i det åbne land

Trafik
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
26
Påvirkninger udefra
Megatrends
Biltrafikken har været stigende i
en lang årrække og den forventes
også at stige fremover. Specialisering
af arbejdskraften betyder, at der skal
rejses over længere afstande hvis
familien og karrieren skal overleve.
De stigende trafikmængder stiller
større krav til en differentiering af
vejnettet for at undgå trafikkens gener
i udsatte områder. Trafiksikkerhed
og differentieret hastighed i byområder
vil derfor fortsat være vig-
Udviklingen i antallet af trafikulykker
følger amtets udvikling
Dræbte og tilskadekomne pr. 10.000 indb.
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
1993
1994
1995
1996
Høje-Taastrup Kommune
Omegnen
Udviklingen i antallet af dræbte og
tilskadekomne pr. 10.000 indbygger i
hhv. Høje-Taastrup Kommune og Købh.
Amt. Kilde: Danmarks Statistik.
1997
1998
1999
2000
2001
Trafikken stiger mindre end i
det øvrige Danmark.
Indekseret
140
120
100
80
60
40
20
0
Motorvej
Amtsvej
Hele landet
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000
Indekseret trafikstigning på stats- og
amtsveje mellem Høje-Taastrup og
Taastrup sammenlignet med stigningen
på landsplan. Kilde: Vejdirektoratet.
tige elementer i trafikplanlægningen.
Ny regionplanlægning
Hovedstadens Udviklingsråd ønsker, at
den kollektive trafik skal fremstå som
et konkurrencedygtigt alternativ til
biltrafikken, specielt for bolig-arbejdstrafikken.
Takstsystem, kapacitetsudbud,
køreplanmæssig koordinering
og standsningsmønster skal være med
til at styrke konkurrencedygtigheden.
For biltrafiken ønsker amtet, at den
hovedsageligt afvikles på det overordnede
vejnet. Derfor vil Hovedstadens
Udviklingsråd arbejde for, at staten ud-
Antal
Pendlingsunderskuddet er stigende.
25000
20000
15000
10000
5000
Antallet af ind- og udpendlere i Høje-
Taastrup kommune 1993-2001. Kilde:
Danmarks Statistik.
Pendling over Øresund og Storebælt.
Antal
250
200
150
100
50
0
-50
Indpendling
Udpendling
0
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
Indpendling til Høje-
Taastrup Kommune
Udpendling fra Høje-
Taastrup Kommune
Fyn Skåne
Pendling mellem Høje-Taastrup
Kommune og hhv. Fyn og Skåne, 2001.
Kilde: Danmarks Statistik.
vider 4 motorvejsmotorvejsstræk-ning.
Det sker andre steder
Trafiksikkerheds- og trafik- og miljøhandlingsplaner
er blevet dagligdag i
de fleste kommuner. Det nye mål for
flere kommuner er 0-visionen, hvor
det ikke accepteres, at trafikanter
kommer alvorligt til skade eller dræbes
i trafikken.
Samkørsel, delebiler, pendlerplaner
på virksomheder og firmacykler er nyere
tiltag, der har vist sig nyttige til at
nedsætte kørselsforbruget i personbiler.
Flere benytter regionaltog og
færre benytter S-tog.
Antal
Antal
7000
6000
5000
4000
3000
2000
1000
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
0
Regional tog
Høje Taastrup
Hedehusene
1990 1993 1997 1998 2000
S-tog
Høje Taastrup
Taastrup
1990 1993 1997 1998 2000
Benyttelsen af hhv. S-tog og andre tog fra
stationerne i Høje-Taastrup Kommune.
Kilder: Høje-Taastrup Kommune og
Hovedstadens Udviklingsråd.

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
Eksisterende mål
Antallet af dræbte og tilskadekomne
i trafikken skal nedbringes.
Stabilisere og om muligt reducere
bilernes trafikarbejde for at undgå en
stigning i energiforbrug og CO2-udslip.
Bytrafik til fods, på cykel og med bus
skal øges.
Koncentrationen af NO2 og CO2 samt
andre lokalt sundhedsskadelige stoffer
i gaderummene må ikke overskrider
de vejledende grænseværdier.
Boligområder, rekreative områder og
friarealer skal søges beskyttet mod
trafikstøj fra overordnede veje og
jernbane.
Antallet af boliger langs kommuneveje
med en støjbelastning fra vejtrafikken
større end 65 dB(A) ønskes
reduceret med 50% inden 2005. Nye
boliger må maksimalt have et støjniveau
fra trafikstøj på 55 dB(A).
Kommunen vil søge at få amtet til at
reducere antallet af støjbelastede boliger
langs amtsvejene.
Barriereeffekt og risikovirkning skal
reduceres ved at sikre alle krydsninger
mellem stier og veje.
Fremme et bedre samspil mellem gaden
og dens omgivelser så vejene og
pladserne gøres smukkere og mere
indbydende at færdes i.
Ved ombygning og nyanlæg af veje,
pladser og stier bør det visuelle miljø
forbedres.
Statistikken fortæller
Antallet af dræbte og tilskadekomne
i kommunen er faldet gennem
de sidste 9 år. Den samme tendens
har været gældende for de
øvrige kommuner i Omegnen.
Trafikken på motorveje og amtsveje
gennem kommunen er kun steget
med knap 20%, hvorimod trafikken
på landsplan er steget med
knap 30%.
Benyttelsen af kollektiv togforbindelser
har været stigende i
Høje Taastrup, der har hyppige forbindelser,
mens den i de øvrige byer
(Hedehusene og Taastrup) har været
faldende. Togforbindelserne i
de øvrige byer foregår ikke med
samme hyppighed som i Høje
Taastrup.
Vurdering af målopfyldelse
Antallet af dræbte og tilskadekomne har været faldende de seneste 8 år i
stil med udviklingen for Omegnen. Det faldende antal trafikulykker skal ses i
sammenhæng med de trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger der er gennemført
i forbindelse med „Trafiksikkerhedsplan 2000“. „Trafiksikkerhedsplan
2000“ tages op til vurdering hvert år og indtil videre, er planen blevet realiseret
i et lidt langsommmere tempo end forudsat.
Der er udarbejdet en trafikplan for Kragehave Vest og der arbejdes med
bymidteforbedringer i Taastrup bymidte med særlig vægt på at forbedre betingelserne
for fodgængere og cyklister.
Opgaver
Realisering af Trafiksikkerhedsplanen,
herunder:
Etablering af trafiksikkerhedsråd.
Etablering af et sammenhængende
hovedstinet.
Reduktion af støjgenerne fra trafikken.
Forbedring af trafiksikkerheden.
Fremme cykel og gangtrafikken.
Sådan gik det
Igang
Udført
Igang
Igang
Igang
Igang
Forslag til nye indsatsområder og opgaver
Stiplan for hele kommunen med særlig vægt på de bløde trafikanters tryghed
på stierne ved de stationsnære områder.
Trafikplan for Multiarenaen.
Trafikplan for bymidten i Høje Taastrup By.
Trafikplan for Høje Taastrup By.
27

Detailhandel
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
Påvirkninger udefra
Megatrends
En stigende del af detailhandlen
foregår i centre, bl.a. storcentre. I
mange traditionelle bymidter forbedres
bymiljøet for at konkurrere med
indkøbscentrene.
De seneste undersøgelser viser at
centrene har vundet markedsansdele
og denne udvikling forventes at fortsætte.
Discountbutikkerne er ligeledes i
fremgang og vinder stadig større andele
af salget af dagligvarer.
De store indkøbscentre ligger ho-
Dagligvarebutikkernes omsætning i Høje
Taastrup Kommune falder.
1200
1000
800
600
400
200
0
Antallet af dagligvarebutikker falder
26
25
24
23
22
21
20
19
28
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002
vedsageligt i byens periferi og er
med til at trække en del af bylivet ud
af det egentlige bycenter.
Ny lovgivning
Der er foretaget en ændring af planloven
vedr. detailhandlen, så det nu
er kommunerne, der skal varetage
planlægningen for udvalgsvarebutikker
under 3.500 m2 og udvalgsvarebutikker
under 1.000 m2.
oms i mill. ex. Moms
Dagligvarebutikkernes inflationsregulerede
omsætning i Høje-Taastrup Kommune, 1993 - 2002.
Kilde: Stockmann-Gruppen.
Antal butikker
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002
Udviklingen i antallet af dagligvarebutikker i Høje-
Taastrup Kommune, 1993 - 2002. Kilde: Stockmann-
Gruppen.
Statistikken fortæller
Dagligvarenes omsætning har været
faldende de seneste 9 år. Omsætningen
er faldet med knap 200 mio siden
1994 svarende til et fald på (20
%). Sammenlignes der med
dagligvareomsætningen på landsplan
i perioden 1995 - 2000, har været
en stigning i omsætningen på 14
%, hvor der i samme periode i Høje-
Taastrup Kommune har været et
fald på 34 %.
Antallet af dagligvarebutikker er
faldet fra 25 til 21 men det er stadig
muligt at handle i alle større bysamfund
i kommunen. Butikkerne er
koncentreret i Taastrup og Høje-
Taastrup.
Dagligvarebutikkernes placering i Høje-Taastrup
Kommune
Dagligvarenebutikkernes placering i Høje Taastrup Kommune.
Kilde: Høje-Taastrup Kommune.

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
Eksisterende mål
Tilfredsstille borgernes indkøbsbehov
i by den borgeren bor i.
Fastholde og videreudvikle Taastrup
bymidte ved Køgevej som et levende
og attraktivt kommunecenter
fortrinsvis med Taastrup som opland.
Fastholde og videreudvikle Hedehusene
bymidte ved Hovedgaden som
et levende og attraktivt bycenter
med Hedehusene/Fløng som opland.
Udvikle Høje Taastrup bymidte fra
banegården langs Høje Taastrup
Boulevard og skabe sammenhæng i
området fra Banegården til City 2.
Detailhandelen skal udvikle sig under
hensyntagen til forbedring af
bymiljøet.
De eksisterende lokalcentre skal
fastholdes.
Høje Taastrup Bys position som regionalt
detailhandelscenter skal
fastholdes og udvikles.
Fastholde detailhandelsområdet ved
Hveen Boulevard (IKEA m.v.) som
aflastningsområde for regional detailhandel.
Det skal sikres at detailhandelen
kan indpasses i aktiviteterne i det
regionale i Høje Taastrup Fritidspark
i det omfang det er foreneligt med
områdets karakter.
Målopfyldelse
I 2001 vedtog Byrådet en række retningslinier for detailhandelens udvikling
i kommunen. Byrådet har lagt vægt på, at prioritere udviklingen i
bymidterne i Taastrup, Høje Taastrup og Hedehusene. Det har også været Byrådets
ønske at bremse udbygningen af store butikker udenfor bymidterne.
I Taastrup og Hedehusene åbnes der mulighed for, at indrette yderligere
5.000 m2 detailhandel. I Høje Taastrup bymidte kan detailhandelsarealet udvides
med 18.000 m2, der også omfatter butikker henvendt til hele regionen.
Formålet med at tildele hvert byområde arealer til detailhandel er, at bevare
de eksisterende lokalcentre og mindre butikker og så vidt muligt opretholdes
et tilfredsstillende udbud af privat service i kommunens bysamfund.
Butikker med særligt pladskrævende varer (f.eks. biler, campingvogne,
tømmer) kan lokaliseres i området langs nordsiden af Taastrupgårdsvej, ved
Husmandsvej i Taastrup og langs nordsiden af Roskildevej i den vestlige del af
Hedehusene.
Siden 2000 er City 2 i Høje Taastrup vokset, og rummer nu også en afdeling
af Magasin. Centret er nu udbygget i forhold til planen, der blev udarbejdet i
første halvdel af 70´erne. City 2 svarer således til det planlagte butikscenter,
Fields, i Ørestaden.
I Taastrup bymidte er der behov for et større supermarked, der søges realiseret
som led i forbedringen af bymidten. Stationscentrets fremtid ligger til
overvejelse. I Gadehavecentret arbejdes der med en modernisering for at indrette
centret som ét samlet Føtexsupermarked. Syd for Høje Taastrup Banegård
lukkede Nettobutikken ved årsskiftet 2001/2002. Lokalet er p.t. under
indretning til Rema 1000.
På P-arealet vest for banegården skal der etableres et parkeringshus med
projektstart i 2003. I P-huset skabes der mulighed for at indrettes ca. 2.500 m2
til detailhandel.
Detailhandelsmiljøet i Taastrup langs Køgevej udvikler sig tilfredsstillende.
Det vurderes, at etableringen af et større dagligvaresupermarked er en forudsætning
for en positiv udvikling i fremtiden. Der reserveres arealer til supermarkedet
ved den sydlige stationsforplads. Omlægningen af stationsforpladsen
er et led i bestræbelserne på, at udvikle et bedre bymiljø i
Taastrup bymidte.
I Hedehusene søges Netto på hovedgaden styrket gennem bedre adgangs
og parkeringsforhold.
Opgaver
Udarbejdelse af helhedsplan for Høje Taastrup By
der skal sikre at den regionale detailhandel bidrager
til bylivet.
Udarbejdelse af helhedsplan for bymidten i
Taastrup for at sikre at borgerne i højere grad
køber ind i byen.
Helhedsplan for bymidten i Hedehusene.
Udarbejdelse af kommuneplantillæg om detailhandel.
Sådan gik det
Udsat
Igang
Udsat
Udført
Forslag til nye indsatsområder og opgaver
Retningslinierne for detailhandelsudviklingen skal indgå I kommuneplan 2004.
Det skal vurderes om rammerne for detailhandel skal udvides til også at omfatte
lagersalg, basar, kræmmermarked.
29

Politikområde
Miljø
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
30
Påvirkninger udefra
Megatrends
Rent miljø forventes i dag at at
være en selvfølge. Gener fra røg, støj
og møg accepteres ikke af naboer og
omgivelser iøvrigt. Dette har bl.a.
betydning for lokalisering af transportanlæg,
svinebrug o.l. Udviklin-
Vandforsyning og grundvandsbeskyttelse
Målopfyldelse
Kommunen har været medspiller omkring dannelsen af et uformelt vandsamarbejde i Hedehusene, Fløng. Et mindre
privat vandværk er indgået i samarbejde med et noget større privat vandværk. Den lokale vandindvinding er samtidigt
blevet udvidet ved etablering af en ny råvandsboring.
Høje Thorstorp Vandværk, der i en periode har været tilsluttet den kommunale vandforsyning, har etableret ny boring
til afløsning af en ældre boring med dårlig vandkvalitet. Dermed er den lokale vandindvinding atter blevet etableret.
Over en længere periode har kommunen undersøgt mulighederne for at indvinde grundvand i et område mellem
Snubbekorsgård og Snubbekorsvej. Indvindingen skal erstatte kommunens nuværende Klovtofte Vandværk, der i en
årrække har været lukket på grund af forurening med organiske opløsningsmidler. Klovtofte Vandværk har en
indvindingstilladelse på lidt over en halv million m3 vand. Der indvindes i dag vand med stærkt nedsat kapacitet, for at
undgå ”indsugning” af forurenet vand. Københavns Amt har med baggrund i kommunens undersøgelser meddelt tilladelse
til at indvinde grundvand fra det nye indvindingsområde. Tilladelsen er givet på en række vilkår, der bl.a. skal
sikre, at Porsemosen og Sengeløse Mose ikke påvirkes af indvindingen. Tilladelsen omfatter 1 mill. m3 vand. Når den
nye indvinding sættes i drift vil kommunens selvforsyningsgrad blive markant forøget.
Eksisterende
mål
De eksisterende lokale
vandindvindinger skal
bevares og udbygges.
Selvforsyningsgraden
skal øges inden for
den kommunale vandforsyning.
Opgaver
gen af renere teknologi, støjsvage
produktionsformer samt støjafskærmning
betyder dog, at det i
stigende grad bliver muligt at imødekomme
lovgivningens krav om forurening,
så det i højere grad bliver
muligt at blande bolig og erhvervsområder.
Ny lovgivning
Erstatte forurenede vandindvindinger med nye muligheder for
vandindvinding.
Forbedre grundvandskvaliteten i forurenede områder så de senere
kan benyttes til vandindvinding.
Overtage og udnytte ledigblevne indvindingstilladelser. Undersøge
om Københavns Vands regionale indvindingstilladelser kan overføres
til kommunen til dækning af lokale behov.
Hvis der ikke kan forsynes med lokalt indvundet vand, skal der samarbejdes
med andre vandforsyninger om forsyning eller beredskab.
Fremme en miljømæssig forsvarlig nedsivning af regnvand og overfladevand,
for at fremme grundvandsdannelsen.
Sikre grundvandet ved bæredygtig indvinding og forebyggelse af
grundvandsforurening.
Fortsætte arbejdet med vandbesparelser i offentlige institutioner.
Videreføre arbejdet med at omlægge de kommunalt ejede, bortforpagtede
arealer, primært til økologisk, sekundært til pesticidfri
drift.
Vandrammedirektivet, der er vedtaget
af EU, skal indarbejdes i dansk
lovgivning. Direktivet berører hele
vandcyklusen fra dannelse af grundvand,
brug af grundvand, udledning
af spildevand og beskyttelse af vandområder
( Vandløb og kyster).
Sådan gik det
Igang
Igang
Igang
Udført
Udsat
Igang
Igang
Udført

Miljøtilsyn med virksomheder mv.
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
Eksisterende mål
Fastholde en høj tilsynsfrekvens med
virksomheder, aktiviteter og anlæg
for at sikre en løbende dialog om
varige miljøforbedringer og forebygge
forurening.
Øge den forebyggende miljøindsats
gennem miljøgodkendelser og opsøgende
tilsyn.
Kvalitetssikre og styre miljøarbejdet
vha. et anerkendt kvalitets- og
miljøledelsessystem.
Dokumentere og prioritere miljøindsatsen
i en årlig beretning.
Udvikle et service- og konsulentorienteret
myndighedskoncept.
Udbygge grundvandsbeskyttelsen.
Målopfyldelse
Tilsynsfrekvensen er over en kortere årrække øget, så frekvensen i 2003 opfylder
målsætningen om mindst 1 årligt tilsyn med alle miljøgodkendte virksomheder,
vandværker og vandløb og mindst 1 tilsyn hvert 2. år på andre virksomheder.
Ved revision af ældre miljøgodkendelser foretages der en systematisk opdatering
af den forebyggende indsats. Det opsøgende tilsyn og dermed forebyggelsen
er øget jf. ovenstående.
Kvalitetssikringsarbejdet er under udførelse og gennemføres i samarbejde
med andre afdelinger i Teknisk Forvaltning. Væsentlige dele af arbejdet vil
være afsluttet ved udgangen af 2002, men følges løbende op i 2003. Den faglige
norm har i mange år levet op til Miljøstyrelsens vejledninger.
Miljøindsatsen dokumenteres hvert år i en miljøberetning og prioriteres
samtidig i et årsprogram.
Der er gennemført en tilfredshedsundersøgelse af tilsynsarbejdet og miljøgodkendelsesbehandlingen,
der har givet flere ideer til forbedringer. Det næste
skridt er at udvikle et service- og konsulentorienteret myndighedskoncept.
Opgaver
Udvikle brugen af elektroniske tilsynsskemaer, koncepter
for miljøgodkendelser og tilladelser m.m. for
at effektivisere papirgangen og sikre et ensartet og
højt kvalitetsniveau i tilsyn og tilladelser. Arbejdet
skal samtidig løbende kvalitetssikres i forhold til
gældende vejledninger m.m. fra Miljøstyrelsen.
Opprioritere tilsyn med spildevand, intensivere
prøvetagning og tilsyn.
Opfølgning på igangværende projekt om udledning
af olieholdigt spildevand.
Intensiveret tilsyn med vandforsyningsanlæg samt
grund- og drikkevandskvaliteten.
Indsatsplaner indenfor udvalgte
indvindingsoplande for grundvand i samarbejde
med Hovedstadens Udviklingsråd.
Udarbejde status én gang pr. valgperiode over udviklingen
i kommunens samlede miljøtilstand.
Sådan gik det
Igang
Igang
Igang
Udført
Igang
Udsat
31

Tema: Spildevandsrensning og beskyttelse af vandløb og søer
Eksisterende mål
Forbedre drift og vedligehold af
samtlige spildevandsledninger, bassiner
etc. for at leve op til udlederkravene
for spildevandet.
Løbende og systematisk renovering
af kommunens spildevandsledninger
for at undgå indsivning samt forurening
af grundvand og overfladevand.
Ved etablering eller renovering af
regnsvandsbassiner søges bassinerne
udformet så de giver gode muligheder
for dyreliv og tilgodeser rekreative
formål. Det samme skal gøre sig
gældende for ledningsført regnvand.
Systematisk tilsyn med spildevandsanlæg
i det åbne land skal sikre en
tilfredsstillende rensning samt forhindre
at spildevandet trænger ind i
nedsivningsanlæg.
32
Målopfyldelse
Målsætningen er opfyldt ved udvikling og etablering af en driftsdatabase,
hvor driftspersonalet løbende kan gennemføre en systematisk overvågning og
optimal vedligeholdelse af alle spildevands- og regnvandsanlæg.
Målsætningen er opfyldt, idet der sker en løbende og systematisk renovering
af spildevandssystemet.
Målsætningen er søgt opfyldt ved bl.a. en gennemgribende renovering af
Mølleåen, som er lagt tilbage i sit oprindelige løb. Dertil er en strækning af
den rørlagte Selsmosegrøft åbnet ved Rådhushaven, hvor der er etableret en
lille sø. Søen indgår som et naturelement i den samlede plan for Vandtårnsparken.
Systematisk tilsyn er gennemført, og har givet anledning til konstatering af
adskillige fejl ved anlæg. Fejlene er ved at blive rettet. Mange fejl vil bl.a.
blive rettet i forbindelse med afskæring af den direkte spildevandsafledning
til vandløb, søer og moser. Afskæringsarbejdet påbegyndes i 2003 efter godkendelse
af ny spildevandsplan.
Opgaver
Revidering af kommunens
spildevandsplan fra 1990 inden
2001.
Forbedre spildevandsrensningen
ved enkeltbeliggende ejendomme i
det åbne land.
Udbygning af spildevandssystemet i
takt med realiseringen af
kommuneplanens bolig- og
erhvervsområder.
Fortsætte renoveringen af
spildevandssystemet med henblik
på at nedsætte mængden af indsivende
uvedkommende vand til
Avedøre Spildevandscenter med
yderligere 20%.
Sådan gik det
Igang
Igang
Udført
Udført
Forslag til nye indsatsområder og opgaver
Fortsætte renoveringen af spildevandssystemet med henblik på at
nedsætte mængden af indsivende vand til Avedøre Spildevandscenter
med yderligere 30%.

Tema: Genanvendelse og affaldsbortskaffelse
Eksisterende mål
Mængden af affald skal mindskes.
Andelen af affald til genanvendelse
skal øges.
Ikke-genanvendeligt, brændbart
affald med energiudnyttelse skal
forbrændes.
Deponering af genanvendelige
materialer og brændbart affald
skal undgås.
Deponering skal reduceres.
Forbedre affaldets kvalitet med
henblik på bl.a. øget genanvendelse.
Kommunen vil fastlægge konkrete
mål i forbindelse med affaldsplanens
revision.
Målopfyldelse
Målet om at mindske affaldsmængden er ikke opfyldt. Det fremgår af
affaldsplan 2000, at affaldsmængderne har været jævnt stigende i perioden
1996 til 1999. Prognosen i affaldsplan 2000 forudser, at affaldsmængden også
i planperioden frem til 2012 vil være svagt stigende.
Samtidig med at affaldsmængderne er øget, er mængden af genanvendt
affald også øget. Genanvendelsesprocenten har været svagt stigende.
Målsætningen er i vidt omfang opfyldt. Nyttiggørelsen af brændbart affald
har været svagt stigende gennem en årrække. I affaldsplan 2000 forventes
denne udvikling at fortsætte.
Mængden af affald til deponering har på trods af øget genanvendelse og
forbrænding været svagt stigende. I affaldsplan 2000 forventes denne udvikling
at fortsætte i planperioden frem til 2012.
Ved tilsyn på produktionsvirksomheder er der væsentligt fokus på affaldsortering
og bortskaffelse. Det er målet at udbrede tilsynet til flere virksomhedstyper,
hvor affaldsproduktionen er den væsentlige miljøfaktor (butikker,
varehuse og kontorer).
Målsætning er opfyldt idet ny affaldsplan fastlægger en række konkrete
målsætninger for affaldsbortskaffelsen i planperioden.
Opgaver
Revision af kommunens affaldsplan
inden juli 2000.
Øget brugervenlighed ved formulering
af de nødvendige regulativer,
forskrifter og anvisninger.
Give information om kommunens
regulativer og vejledninger m.m. på
kommunens hjemmeside.
Sådan gik det
Udført
Igang
Udført
Forslag til nye indsatsområder og opgaver
Deponering af genanvendelige materialer og brændbart affald skal undgås.
33

Politikområde
Erhverv
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
34
Påvirkninger udefra
Megatrends
Fremtidens virksomheder vil i stigende
grad efterspørge byliv og
nærhed til kulturelle og rekreative
faciliteter for de ansatte. Arbejdet er
en væsentlig del af den enkeltes liv
og identitet og virksomhedens
velfærdsgoder og omgivelser vil få
stigende betydning for rekruttering
af kvalificeret arbejdskraft.
Tilgængelighed vil fortsat har stor
betydning for virksomheders lokali-
Der etableres flere arbejdspladser.
Antal
14000
12000
10000
8000
6000
4000
2000
0
Antal arbejdspladser 1997
Antal arbejdspladser 2000
Taastrup Høje Taastrup Hedehusene Kommunen i
øvrigt
Udviklingen i antallet af arbejdspladser
fordelt på kommunens bysamfund, 1997 -
2000.Kilde: KÅS, Danmarks Statistik.
Fordelingen af arbejdspladser
på erhvervstyper.
Andel
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Uoplyst erhverv
Offentlige tjenesteydelser
Landbrug mv.
Industri-, bygge- og
anlægsvirksomhed
Handel, transport og private
serviceerhverv
Taastrup Høje Taastrup Hedehusene Kommunen
øvrigt
Fordelingen af arbejdspladser på
erhvervstyper og kommunens
bysamfund, 2000. Kilde: KÅS,
Danmarks Statistik
sering og nærhed til effektiv, kollektiv
trafik vil vægte tungt. Desuden skal
der være effektiv adgang til internationale
netværk, partnere og arbejdskraft.
Ny regionplanlægning
HUR er i gang med en proces, der
skal lede frem til en ny erhvervspolitisk
strategi som afløser for den eksisterende
strategi fra 1997. Den erhvervspolitiske
strategi blev formuleret af de
fem amtskommunale enheder i
Hovedstadsregionen og Regeringen.
Erhvervsministeriet havde identificeret
Socioøkonomisk gruppe
100%
80%
60%
40%
20%
0%
Andre udenf. arb.st.
Efterløn & pensionister
Arbejdsløse
Lønmodtagere
Selvstændige
1997 1998 1999 2000 2001
Socioøkonomiske status for befolkningen
over 15 år i Høje-Taastrup Kommune
1997-2001. Kilde: KÅS, Danmarks
Statistik.
Erhvervsbyggeriets udvikling i
m2er faldende.
350000
300000
250000
200000
150000
100000
50000
0
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
Erhvervsbyggeriets udvikling i perioden
1990 - 2002. Kilde: Høje-Taastrup
Kommune, BBR.
følgende fem styrkepositioner med
særlig betydning for regionen: Infrastruktur,
transport og logistik,
Medico/sundhed, IT/kommunikation,
Turisme, og Finansiel service. Disse
styrker danner udgangspunkt for
målsætningerne i HUR’s erhvervspolitiske
strategi. I 2002 blev der udarbejdet
en erhvervspolitisk status, som
beskriver udviklingen siden 1997 inden
for strategiens fokusområder.
Der ud over har HUR taget initiativ til
at afdække, hvilken betydning de
bymæssige rammer har for videnserhvervet
i Hovedstadsregionen.
Statistikken fortæller
Antallet af arbejdspladser i Høje-
Taastrup Kommune er i perioden
1997 - 2000 steget med 3 %. Høje
Taastrup By har oplevet den største
vækst med knap 600 nye arbejdspladser.
Fordelingen af arbejdspladserne
på erhvervstyper viser en klar overvægt
af handel, transport og private
serviceerhverv, hvilket er særligt
udpræget i Høje Taastrup og
Taastrup byer.
Den socioøkonomiske status for
befolkningen over 15 år har stort
set været uændret de sidste 5 år.
Andelen af indbyggere på efterløn
og pension er steget svagt. Det
samme gør sig gældende for lønmodtagere.
Erhvervsbyggeriet er gået tilbage
siden 1991 og der var i 2000
næsten ingen aktivitet.

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
Eksisterende mål
Udvikle og vedligeholde en positiv
erhvervsudvikling i Høje-Taastrup
Kommune til gavn for virksomhederne
og beskæftigelsen herunder
vækst i beskæftigelsen i alle
typer erhverv. Viden- og IT-baserede
virksomheder har særlig opmærksomhed.
Fastholde virksomhederne i kommunen
og udvide antallet af arbejdspladser.
Skabe en markant erhvervsprofil i
Høje-Taastrup Kommune, både
regionalt og internationalt.
Udvikle et positivt erhvervsklima,
samt at udvikle en lokal patriotisme.
Kommunen skal være Vestegnens
centrum for erhvervsudvikling.
Styrke samarbejdet mellem erhvervsliv
og kommune og samarbejdet
mellem virksomhederne
indbyrdes.
Fremme tilflytning og udvikling af
nye virksomheder.
Sikre arealer til en varieret
erhvervssammensætning.
Fremme virksomhedernes anvendelse
af renere teknologi.
Skabe gode betingelser for arbejdskraften
m.h.t. service, fritid
og kultur, uddannelse og beskæftigelse.
Målopfyldelse
Erhvervspolitikken er siden 1997 blevet fulgt op af rullende 2-årige
handlingsplaner. Handlingsplanerne sætter fokus på en række basisaktiviteter
og konkrete projekter, der medvirker til at opfylde
erhvervspolitikkens målsætninger. Handlingsplanens resultater vurderes årligt
i en redegørelse.
Det erhvervspolitiske arbejde udføres i samarbejde mellem Høje-Taastrup
Kommune og Erhvervsrådet.
I handlingsplanen for 2001/2002 har der bl.a. været fokus på udviklingen
af det regionale fritidsområde med H. C. Andersens Multiarena og Eventyrverden,
og der er udarbejdet en turismestrategi med tilhørende 2-årig
handlingsplan. Turismestrategien er godkendt af byrådet og Erhvervsrådet
og revideres sideløbende med erhvervspolitikken.
Høje Taastrup Transportcenter er i rivende udvikling, og har været
omdrejningspunkt for en række fremtidsorienterede udviklingsprojekter om:
Citydistribution til København. DryPort-funktioner. Shuttle-forbindelser mellem
de større danske byer og Malmø.
Umiddelbart øst for Høje Taastrup Transportcenter har kommune taget hul
på 4.etape af Høje-Taastrup erhvervsområde. Her udlægges der arealer til
virksomheder med transportrelaterede funktioner; lager, let produktion og
tilknyttet administration. Der er stor efterspørgsel efter denne type erhvervsarealer,
hvilket understreger Høje-Taastrups rolle som trafikalt knudepunkt.
For at bevare og konsolidere denne rolle er det vigtigt at infrastrukturen
fortsat forbedres og tilpasses kommunens behov. Handlingsplanen arbejder
derfor også med at tilpasse den lokale trafikforsyning med udbygningen af
Holbækmotorvejen og Ring 5.
På de sociale, kulturelle og administrative områder har handlingsplanen
bl.a. fulgt etableringen af erhvervscentret, udviklingen af den digitale selvbetjening
på kommunens hjemmeside og udviklingen af de eksisterende lokale
begivenheder som Kul’ Tour og Opera i Hedeland.
Opgaver
En årlig statusredegørelse.
En årlig handlingsplan.
Opgaver i henhold til handlingsplan
for erhvervspolitikken.
Sådan gik det
Udført
Udført
Udført
Nye opgaver
- Den Erhvervspolitiske Handlingsplan
Byrådet og Erhvervsrådet har vedtaget en „Erhvervspolitisk Handlingsplan, 2003
- 2004“. Handlingsplanen fokuserer på 9 indsatsområder for erhvervsfremme:
• Byudvikling.
• Udvikling af det regionale fritidsområde i Høje Taastrup.
• Optimering af lokal nytteværdi af de regionale fritidsanlæg.
• Udvikling af Transportcentret.
• Infrastruktur.
• Arbejdsmarked.
• Markedsføring og information.
• Kommunal administration og service.
• Erhvervsservice og erhvervsudvikling.
Til hvert indsatsområde er der knyttet en række opgaver (30 i alt), der skal
fremme den ønskede udvikling.
35

Politikområde
Børn og unge
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
Påvirkninger udefra
Megatrends
Ny lovgivning
I 2002 blev finansieringen af af de
foranstaltninger kommunen skal
sætte i værk jvf. Lov om Social Service
ændret så kommunen ikke
længere får refunderert 50% af
udgifterne fra Amtet. Kommunens
udgifter til foranstaltninger for
børn og unge vil derfor stige i
fremtiden.
4 skoledistrikter kan forvente
en fremgang i antallet af 0 - 5
årige i perioden.
Fløng
Hedehusene
Charlotte
36
Gadehave
Sengeløse
Selsmose
Borger
Torstrup
Rønnevang
Park
Grønhøj
Prognose for udviklingen i antallet af 0 -
5 årige i Høje-Taatrup Kommune fordelt
på skoledistrikter i perioden 2002 - 2011.
Kilde: Høje-Taastrup Kommune.
Dækningsgraden for 1/2 - 2
årige er 62%.
Dækningsgrad 1/2 - 2 årige
Dækningsgraden for børnepasning af 1/2
- 2 årige for kommunerne i Hovedstadsregionen,
2001. Kilde: Danmarks
Statistik
Dækningsgraden for 3-5 årige
er 91 %.
Dækningsgrad for 3 - 5 årige
Reerslev
Stigende børnetal
Faldende børnetal
88 - 90 %
91 - 92 %
93 - 94 %
95 - 96 %
97 - 99 %
Dækninggraden for børnepasning af 3-5
årige i kommunerne i Hovedstadsregionen,
2001. Kilde: Danmarks Statistik
Statistikken fortæller
I perioden 2003 - 2011 forventes
antallet af 0 - 5 at stige i 4 distrikter
og falde i 8 distrikter.
Kommunen har gode pasningsmuligheder
for 0 - 5 årige og overholder
servicelovens krav til børnepasning.
Høje-Taastrup lever op til pasningsgarantien
jvf. Serviceloven.
Pasningsgaranti jvf. Serviceloven
Efterlevelse af Servicelovens krav til
børnepasning, 2001. Kilde: Danmarks
Statistik

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
Eksisterende mål
At børn og unge oplever selvværd
og indflydelse – alene og sammen
med voksne.
At voksne gennem ord og handling
påvirker børn og unge til
fordomsfrihed og tolerance samt
at forstå, at pligter og ansvar er
grundlag for handlinger i et demokratisk
samfund.
At børn og unge opnår forståelse
for forskellen mellem friheden til
at træffe egne valg og hensynet
til fællesskabets behov for, at valg
også kan træffes på grundlag af
fælles ansvar.
Give information og viden til børn
og unge så de bliver i stand til at
orientere sig i deres egen kommune
og formulere ønsker til
dens udvikling.
Støtte børn og unges udvikling
gennem en tværfaglig og fleksibel
indsats og hurtige beslutningsprocesser.
Støtte forældrene i deres ansvar
for at give deres børn en så god
opvækst som muligt.
Styrke lokalområdernes engagement
i og ansvar for de tilbud, det
enkelte område tilbyder sine børn
og unge.
Medvirke til, at børn og unge får
et grundlag for at blive miljø- og
ressourcebevidste.
Målopfyldelse
Børn og unge har i dag indflydelse gennem skolernes elevråd og medlemsindflydelse
i fritids- og ungdomsklubber. Der er udsendt en opfordring fra
Folkeoplysningsudvalget til kommunens foreninger om, at de også skal arbejde
med en højere grad af medindflydelse for børn og unge.
Der arbejdes med helhed og overgange mellem skole, institutioner og klubber.
Samarbejdet gælder også indsatsen overfor utilpassede børn og unge. Der
bygges nye institutioner og etableres institutionspladser, så de unge kan forblive
i kommunen.
Kommunen lægger stor vægt på, at der i lokalområder er faciliteter, grønne
baner, haller m.m.
Musikskolen, Billedskolen og Dramaskolen gennemfører undervisning for de
yngste børn i lokalsamfundene.
Børn og unges udvikling støttes gennem en pædagogisk indsats i daginstitutioner
og i skoler, hvor børn og unge inddrages i beslutningerne. Gennem en
særlig indsats hos sundhedsplejersken og pædagogerne, arbejdes der for, at
alle børn i kommunen har mulighed for at gå i daginstitutionerne.
Opgaver omkring børn og unge er organiseret under samme forvaltningsområde.
Kommunen lægger vægt på, at problemløsningen foregår så tæt på
barnet og den unge som muligt. Familiecentrene er forankret i lokalområdet
og er med til at koordinere den fælles indsats i forhold til de lokale vilkår.
Kommunens SSP-organisation er også en del af de lokale løsninger.
I alle kommunens aktiviteter er udgangspunktet at opgaver løses i tæt samspil
med forældrene. Sundhedsplejerskerne er ofte forældrenes første møde
med Børne – og Kulturforvaltningen og her gives gennem individuel og
gruppeorienteret rådgivning hjælp til selvhjælp.
SSP organisationen er lokalt forankret og samler alle instanser, der har opgaver
i forhold til børn og unge.
Kommunen har i daginstitutioner og skoler temaer om miljø og ressourcer.
Herudover har kommunen en naturvejleder, der arbejder i daginstitutioner og
skoler. Kommunen har indrettet et område i Hakkemosen til udflugtsmål for
daginstitutionerne, hvor der lægges vægt på miljøbevidsthed. Der er netop
etableret en sanselegeplads, hvor natur og miljø indgår.
37

Delområde Familie og sundhed
Tema: Familiecentre
Eksisterende mål
Tema: Familiecentre
Aktiviteter, rådgivning og behandling
skal foregå ud fra en
helhedsorienteret vurdering.
Indsatsen skal gives som hjælp til
selvhjælp så vidt muligt gennem
samspil med lokale ressourcer.
Indsatsen skal primært være
tilbudsorienteret, og brugerne
skal aktivt involveres i løsningen
af egne problemer.
Hvor det er muligt skal indsatsen
være generelt forebyggende gennem
oplysning samt igangsætning
af en bred indsats overfor børn,
unge og deres forældre.
Der skal igangsættes aktiviteter,
der sikrer en tidlig indsats overfor
de svagest stillede børn og unge.
Borgeren skal have så få kommunale
kontaktpersoner som muligt
for at sikre god koordination i
opgaveløsningen.
Skoler og daginstitutioner skal
støttes i deres arbejde med børn
og unge gennem rådgivning og
konsulentbistand.
At der for borgerne er en tydelig
sammenhæng i indsatsen, som
gøres i familiecenter, skole og institutioner.
Borgeren skal have indflydelse på
beslutninger om konkret indsats i
forhold til den pågældende borger.
38
.
Målopfyldelse
Tema: Familiecentre
Projektet ”Barnet i Centrum” er igangsat. Formålet med initiativet var at
give rådgivning til forældre og unge med sociale problemer.
Forældrerådgivningen blev tilbudt hver tirsdag aften, og foregik som åben
rådgivning i et af kommunens fire familiecentre. I løbet af en 10 måneders
periode havde der ikke været en eneste henvendelse, og derfor besluttede
Høje-Taastrup Kommune, at lukke forældrerådgivningen og i stedet tilbyde
den i den daglige åbningstid.
Rådgivningen til børn og unge foregår på bibliotekerne i Taastrup og i Hedehusene
hver torsdag eftermiddag. Hovedformålet med at tilbyde rådgivningen
på bibliotekerne og ikke i kommunens familiecentre, skoler eller rådhus
er, at opnå en ramme for anonymitet. Derved er der bedre mulighed for,
at skabe tillid og tryghed, så målgruppen henvender sig, inden deres problemer
bliver uoverstigelige.
Siden den 1. oktober 2001 har der kun været tre henvendelser. Det ringe
fremmøde samt andre indikatorer viser, at kommunens øvrige rådgivning til
børn og unge (eks. Gadeplan, Hyttefadet og familiecentrene) allerede dækker
behovet for rådgivning. Derfor er det besluttet, at rådgivningen til børn
og unge på kommunens biblioteker nedlægges.
Opgaver
Evaluering af de støtteforanstaltninger
der ydes til børn og
unge.
Udarbejde en analyse af
udmeldingerne fra projekt Barnet i
Centrum, med henblik på en målrettet
indsats, hvor der skabes øget sammenhæng
og sammenspil til andre
områders rådgivningsfunktioner.
Sådan gik det
Udført
Udført

Tema: Forebyggende sundhedsaktiviteter
Tema: Anbringelse og forebyggelse
Eksisterende mål
Tema: Forebyggende sundhedsaktiviteter
for børn og unge
Understøtte børn og unges mulighed
for en sund opvækst.
Nedbringe antallet af cariesangreb
i børn og unges tænder.
Tema: Anbringelse og social forebyggende
foranstaltninger for
børn og unge
At skabe de bedst mulige opvækstvilkår
for børn og unge med
særlige behov, så de kan opnå de
samme muligheder for personlig
udfoldelse, udvikling og sundhed
som deres jævnaldrende.
Skabe et sammenhængende
støttetilbud til børn og unge som
sikrer helhed, kvalitet, effekt,
fleksibilitet og lokal forankring.
Målopfyldelse
Tema: Forebyggende sundhedsaktiviteter for børn og unge
I maj 2000 blev der udarbejdet en sundhedsredegørelse. Redegørelsens formål
er at målrette kommunens indsats i forhold til befolkningsgrupper med
særlige behov men også mod befolkningen generelt.
Høje-Taastrup Kommune mener, at det er vigtigt, at styrke den enkelte til
et forsat sundt liv med en høj livskvalitet. Med udgangspunkt i sundhedsredegørelsen
vil kommunen formulere en overordnet sundhedspolitik, der
skal fungere som paraply over kommunens politikker for indsatsområderne;
tobak, alkohol, kost og motion.
Den overordnede sundhedspolitik skal samtidigt koordinere alle kommunens
sundhedsfremmende aktiviteter.
Høje-Taastrup Kommune har ansat en idræts- og bevægelseskonsulent, der
skal fremme børn og unges deltagelse i idræt og motion. Konsulentens arbejde
retter sig mod skoler, SFO’er, daginstitutioner og samarbejdet mellem
institutioner og frivillige idrætsforeninger.
Tema: Anbringelse og social forebyggende foranstaltninger for børn og unge
Behovet for anbringelse og forebyggende foranstaltninger for børn og
unge er stærkt stigende. Derfor er det nødvendigt at justere arbejdsmetoder
og vurdere effekten af kommunens aktiviteter. Kommunen er netop ved at
afslutte en undersøgelse af området, for at se nærmere på sammenhængen
mellem de enkelte foranstaltninger og deres effekt.
For at målrette indsatsen vil kommunen etablere institutioner til anbringelse
af børn og unge med særlige behov. Institutionerne skal samarbejde
med kommunens øvrige institutioner, for bedre at skabe helhed i løsningerne.
Opgaver
Tema: Forebyggende sundhedsaktiviteter
for børn og unge
Udarbejde en sundhedsredegørelse for perioden
1998 til 2002.
Udarbejde en ernæringspolitik og handleplan.
Inddrage skoler og institutioner i udvikling af
metoder til gennemførelse af ernæringspolitik.
Evaluering af den kommunale sundhedsindsats
i forhold til ernæringspolitikken.
Tema: Anbringelse og social forebyggende foranstaltninger
for børn og unge
Udarbejdelse af plan for området, hvor de eksisterende
tilbud og behov beskrives og analyseres
med henblik på udvikling og ændring af
arbejdsmetoder og indsatsområder.
Sådan gik det
Udført
Udført
Igang
Igang
Udført
39

Delområde Daginstitutioner og klubtilbud
Tema: Dagtilbud for 0-6 årige børn
Eksisterende mål
Pasningstilbudene skal være af høj
pædagogisk kvalitet i gode fysiske
rammer.
Dagtilbudene skal arbejde for alsidighed
og høj kvalitet i børnenes
hverdag.
Lege og kreative udfoldelser skal
styrke den personlige udvikling.
Styrke børns trivsel gennem oplevelser
og respekt for forskellighed.
Institutioner og dagpleje skal arbejde
tæt sammen med forældrene,
skolerne, de frivillige organisationer
og andre interesserede.
Barnets overgang mellem forskellige
institutioner/skoler skal være
veltilrettelagte og tage udgangspunkt
i barnets behov.
Pasningstilbud skal være i rimelig
afstand fra hjemmet.
40
Målopfyldelse
Projekt „Barnet i Centrum“ er afsluttet på daginstitutionsområdet og flere af
delprojekterne er overgået til almindelige driftsfunktioner.
Iværksættelse af „Pædagogisk metode- og kvalitetstiltag“ er ændret til „Et
godt Børneliv“, der blev igangsat i juni 2002.
Børne- og Ungdomsudvalget har behandlet en sag om at afsætte ekstra
ressourcer til SFO og klubområdet. Udvalget har ligeledes behandlet en sag
om rummelighed i kommunens institutioner. Der er bevilget ekstra midler til
klubområdet, der skal anvendes til oprettelse af „knast-institutioner“ til handicappede.
En knastinstitution er et tilbud til handicappede børn og unge i en
almindelig daginstitution, SFO eller fritidsklub.
Det er foretaget en brugerundersøgelse om åbningstiderne i institutionerne.
Undersøgelsen viste, at brugerne er tilfredse med åbningstiderne.
Børne- og Ungdomsudvalget har desuden foretaget en tilfredshedsundersøgelse
for de enkelte institutioner, der viser, at der er generel tilfredshed
med daginstitutionerne.
Byrådet har godkendt en kostpolitik for området, der betyder, at børn i
daginstitutioner skal tilbydes en sund og ernæringsrig kost. Det tilstræbes at
90% af råvarerne er økologiske.
Der er foretaget en koordinering med Integrationskontoret om opgaver og
ansvar.
Daginstitutioner og skoler har indledt et samarbejde om overgangen fra
daginstitution til SFO og skole. De forhold som har betydning for det enkelte
barn behandles, så overgangen bliver bedst mulig.
Opgaver
Sikre pladsgarantien gennem løbende ajourføring af
pladser i forhold til behov.
Projekt Barnet i Centrum: Drøftelse og iværksættelse
af pædagogiske metode- og kvalitetstiltag i de enkelte
dagtilbud, herunder dagtilbudenes fysiske rammer.
Vurdere behovet for støtte til børn og unge med særlige
behov herunder vurdering af anvendelsen af de
afsatte ressourcer.
Tilpasning af åbningstiderne.
Drøftelse af nærings- og kostpolitik.
Helhedsorienteret indsats omkring natur, miljø og
sundhed.
Udarbejde et børnefamilie-integrationsprogram i samordning
med integrationsprogrammet for voksne indvandrere
og flygtninge.
Sådan gik det
Udført
Igang
Udført
Udført
Udført
Udført
Udført

Tema: Fritids- og ungdomsklubber
Tema: Specialpædagogisk arbejde
Eksisterende mål
Tema: Fritids- og ungdomsklubber
Fritids- og ungdomsklubberne skal
som en del af kommunens generelle
fritidstilbud være et fristed,
hvor man sammen skaber aktiviteter
og samværsformer, der fremmer
det enkelte medlems alsidige udvikling
og selvstændighed samt evne
til at indgå i et forpligtende fællesskab.
Fritids- og ungdomsklubberne skal
fremme medlemmernes livsglæde
og aktive medleven i samfundet og
sikre deres indflydelse på klubbens
aktiviteter.
Fritids- og ungdomsklubberne skal
medvirke aktivt til at fremme og
udvikle samarbejdet i lokalområdet
mellem foreninger og institutioner
samt være en aktiv del af det generelt
præventive arbejde rettet mod
børn og unge.
Tema: Specialpædagogisk arbejde i
daginstitutioner, SFO og klubber
At sikre børn med et særligt behov
for specialpædagogisk indsats et
tilbud, en bedre mulighed for en
sund personlig udvikling.
Målopfyldelse
Tema: Fritids- og ungdomsklubber
Der er udarbejdet vedtægter for klubbestyrelser med beskrivelse af bestyrelsernes
beføjelser mv.
Tilbudet om aftenklubber er udbygget i alle distrikter.
Der er ansat en idræts- og bevægelseskonsulent til at styrke idræt og bevægelse
i skoler og institutioner og til at styrke samarbejdet med foreningslivet.
Tema: Specialpædagogisk arbejde i daginstitutioner, SFO og klubber
Der er i 2002 oprettet en „knastinstitution“ i forbindelse med en fritidsklub
i Taastrup.
Daginstitutioner og skoler afholder en årlig temadag hvor fælles problematikker
drøftes.
Samarbejdet med amtet foregår løbende. Der er oprettet et visitationsudvalg
med deltagelse af relevante faggrupper. Udvalget vurderer enkeltsager
og fordeler børn og unge, med særlige behov, mellem amt og kommune.
Opgaver
Tema: Fritids- og ungdomsklubber
Der bygges og indrettes en ny klub i Torstorpområdet.
Byrådet vil arbejde for:
Udvikling af aftenklubområdet.
At styrke samarbejdet mellem foreninger og klubber.
At styrke klubbestyrelserne.
Tema: Specialpædagogisk arbejde i daginstitutioner,
SFO og klubber
Udarbejdelse af forslag til fremtidig specialpædagogisk
indsats. Forslaget skal baseres på analyse af behov
for specialpædagogisk støtte og på afdækning
af opgavefordelingen mellem kommune og amt. Forslaget
skal indeholde udkast til ny struktur for arbejdet,
herunder etablering af ”knaster”, samt anvisninger
til nye arbejdsmetoder for området.
Sådan gik det
Udført
Udført
Udført
Udført
Udført
41

Delområde: Integration
Tema: Politik for integration af tosprogede
Eksisterende mål
Tosprogede børns tilværelse i det
danske samfund skal være på lige
fod med øvrige børn.
Tosprogede småbørn skal inden
skolestart i børnehaveklasse
kunne følge undervisningen.
Børnene skal på lige fod med
børn af danske forældre få fuldt
udbytte af undervisningen i folkeskolen.
Børnene skal kunne indgå i sociale
sammenhænge med børn, der taler
dansk.
Delområde Rådgivning og vejledning af unge
Tema: Opsøgende arbejde blandt unge
Eksisterende mål
Tema: Opsøgende arbejde blandt unge
Forebygge bandedannelser, hærværk og anden involvering i kriminalitet.
Informere børn og unge om klub, fritids- og foreningsaktiviteter.
Motivere børn og unge til at henvende sig i familiecentrene med
henblik på at modtage vejledning og støtte til sund udvikling.
Motivere børn og unge for uddannelse og/eller arbejde m.v.
Målopfyldelse
Der er udarbejdet en evaluering af det midlertidige projekt ”Gadeplan”’s arbejde. Gadeplans medarbejdere har hele
Høje-Taastrup Kommune som arbejdsplads og opsøger børn og unge på gaderne, i butikscentrene, på stationerne, i
boligområderne, i de forskellige kommunale ungdoms- og fritidstilbud mm. Gadeplan er et tilbud om tid og opmærksomhed
til alle kommunens børn og unge.
Det er medarbejdernes vigtigste opgave at henvise de unge til de rette tilbud i kommunen. Gadeplans mål er, at
støtte og vejlede børn og unge med særlige behov. Byrådet har besluttet, at Gadeplan skal gøres permanent.
I enkelte boligområder foretages der opsøgende arbejde, for at afhjælpe børn og unges problemer, inden de bliver
uoverkommelige. Hyttefadet (der er et værested for børn og unge i Taastrupgård) og Brændt Gummi (Go-car projekt) er
eksempler på dette arbejde.
Der er også afsat ressourser til opsøgende arbejde i udvalgte boligområder. Formålet er at få 10 – 14 årige ind i fritidsklubberne,
hvor de tilbydes aktiviteter, som de selv har indflydelse på at tilrettelægge.
42
Målopfyldelse
Målsætningerne for integration af tosprogede er stort set opnået. Dette er
hovedsageligt sket ved at:
Netværkspersoner har besøgt tosprogede familier for at informere om
kommunens politik på området samt hvilke dagtilbud kommunen kan tilbyde.
Afholde kurser og aftenmøder for medarbejderne i institutionerne om
den pædagogiske indsats i forhold til tosprogede børn og deres familier.
Udvide forældresamarbejdet for tosprogede familier, hvor der gennem
flere samtaler med familien opnås en større indsigt og forståelse for vigtigheden
af barnets benyttelse af daginstitutionstilbud.
Der gennemføres en målrettet pædagogisk indsats i daginstitutionerne.
Ud fra en konkret vurdering af barnet, planlægges og udføres den pædagogiske
indsats.
Opgaver
Fremme forankring og styrkelse af det opsøgende
arbejde i tosprogede familier og i daginstitutionernes
pædagogiske indsats.
Styrke samarbejdet mellem daginstitutioner og
skoler for at sikre det enkelte barn den bedst mulige
overgang mellem de to områder.
Videreudvikle det tværgående samarbejde i forvaltningen
for at udvikle og samordne
integrationstiltagene på børne- og ungeområdet.
Opgaver
Kortlægning af
problemernes omfang.
Evaluering af resultaterne
af ”Projekt Gadeplan”.
Forslag til fremtidige tiltag
på gen.
Sådan gik det
Udført
Udført
Udført
Sådan gik det
Igang
Igang
Udsat

Delområde Folkeskolen
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
Ændringer i antallet af 6 - 16 årige fordelt på Skoledistrikter
i perioden.
Antallet af elever i folkeskolen
stiger.
5600
5400
5200
5000
4800
4600
4400
44
Fløng
Hedehusene
Charlotte
Reerslev
Udviklingen i antallet af 6 - 16 årige i Høje-Taastrup Kommune fordelt på
skoledistrikter, 2002 - 2011. Kilde: Høje-Taastrup Kommune
Total antal elever
Normalt antal elever
1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002
Udviklingen i antallet af folkeskoleelever
i Høje-Taastrup Kommune 1996 - 2002.
Kilde: Høje-Taastrup Kommune.
Sengeløse
Gadehave
Torstorp
Stigende antal børn
Faldende antal børn
Selsmose
Park
Borger
Rønnevang
Grønhøj
21
20,5
20
19,5
19
18,5
18
17,5
1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002
Klassekvotient Klassekvotienten stiger
Klassekvotientens udvikling i Høje-
Taastrup Kommune. 1996 - 2002.
Kilde: Høje-Taastrup Kommune.
Statistikken fortæller
I perioden 2002 - 2011 kan der
forventes en fremgang i antallet
af 6 - 16 årige i 7 skoledistrikter,
mens 5 distrikter kan forvente at
få en tilbagegang.
Antallet af elever i folkeskolen
har været i vækst siden 1996, og
klassekvotienten har derfor ligeledes
været stigende.
Udgifterne pr. elev var i 2001
54.500 kr. hvor de i gennemsnit
for Københavns Amt var på
50.500 kr.
Efter 9. klasse vælger over en
trediedel af eleverne at tage 10.
klasse mens 30% af eleverne vælger
gymnasiet og HF. 16 % af eleverne
vælger teknisk skole.
Efter 9. klasse vælger elevene
enten 10. klasse, Teknisk Skole
eller Gymnasiet.
Andel elever
40
35
30
25
20
15
10
5
0
10 klasse
Efterskole
Gymnasiet
HF
Handelskole
Tekniskskole
Social og sundhed
Andet
Ikke valgt
Elevernes valg efter de har afsluttet 9.
klasse, 2001. Kilde: Høje-Taastrup
Kommune.

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
Eksisterende mål
Alle børn i kommunen skal sikres en
vis ensartethed i det samlede undervisningstilbud
og i tilbudet om
skolefritidsordning. Den enkelte
skole skal:
Have betryggende og hensigtsmæssige
rammer om undervisningen og
skolefritidsordningen. Alle klasser
skal have eget hjemklasselokale.
Opfylde og udnytte nye krav og
muligheder for folkeskolen, herunder
ny teknologi, nye
undervisningsformer og temaer.
Sikre at elementer fra det nære
samfund inddrages for at fremme
åbenhed og kendskab hertil.
Styrke naturkendskab og miljøbevidsthed.
Fremme integration af skolefritidsordningen
på skolen så der skabes
større sammenhæng i fritids- og
undervisningsdelen.
Udbygge samarbejdet med daginstitutionerne
og klubberne om
overgangen fra henholdsvis daginstitution
til skolefritidsordning og
fra skolefritidsordning til klub.
Skabe reelle valgmuligheder for
elever i 10. klasse.
Tilstræbe nærhedsprincippet ved
organisering af specialundervisningen.
Arbejde mod en målbevidst integration
af to-sprogede elever i undervisningen.
Støtte samarbejdet om benyttelse
af skolens lokaler til
folkeoplysnings- og foreningsformål.
Fremme den internationale dimension
i undervisningen og forståelsen
for andre sprog og kulturer.
Sætte mål for skole-hjem samarbejdet,
herunder samarbejdet mellem
hjemmet og skolefritidsordningen.
Hver skole skal udarbejde lokale
mål for egen virksomhed.
Målopfyldelse
„Barnet i centrum“ har i en årrække været overskriften for alt arbejde med
børn i Høje-Taastrup Kommune. På skoleområdet er der blandt andet arbejdet
med en bedre skolestart og overgangen mellem daginstitutioner og skole.
Tre skoler har været pilotskoler for at forbedre sammenhængen mellem
skole og SFO. Byrådet har med udgangspunkt i resultaterne fra forsøgene bestemt,
at alle skoler over en årrække skal skabe helhed for børnene i indskolingen.
Alle klasser i Høje-Taastrup Kommune har i dag deres egen hjemklasse.
Et andet resultat af barnet i centrum er den nye 10. klasseskole, Linie 10,
som åbnede i august 2002 i nye lokaler på Erik Husfeldtsvej 2. Skolen har fået
over 180 tilmeldinger, hvilket betød, at skolen måtte udvide inden den var
startet. Specielt idrætslinien er populær blandt de unge med tilslutning fra ca.
en tredjedel af de tilmeldte elever.
Der er fastsat mål for skole-hjem samarbejdet, herunder samarbejdet mellem
hjemmet og skolefritidsordningen. Der skal foregå en stadig vurdering af
kvaliteten. Hver skole skal udarbejde lokale mål for egen virksomhed.
I forlængelse af indsatsen for en bedre sammenhæng i indskolingen, er det
flere steder blevet almindelig praksis, at skole og SFO holder fælles forældremøder
og konsultationer. Hver skole udarbejder deres egne mål for indskolingen.
De senere år er antallet af specialundervisningselever vokset eksplosivt og
det har medført tilsvarende forøgede udgifter til denne undervisningsform.
Det er besluttet, at denne udvikling skal bremses ved at skabe større
rummelighed i skolen.
IT har gennem flere år været et indsatsområde for skolevæsenet. Der er
indkøbt en større maskinpark, der skal anvendes i den normale undervisning.
Til hjælp for dette bliver der hvert år tilbudt pædagogisk IT-kørekort til et
antal lærere. Undersøgelser har klart påvist, at lærere med dette kursus bruger
computere mere i deres undervisning sammenlignet med lærere uden ITkørekort.
Faglokalerne er blevet renoveret i løbet af de sidste par år, ligesom nogle
af skolerne har fået gennemført større ombygninger pga. skimmelsvamp.
Opgaver
Gennemføre, evaluere og videreudvikle projektet
”Barnet i Centrum”.
Forslag til nye indsatsområder og opgaver
Sådan gik det
Igang
Undervisningsministeren har besluttet, at der skal være klare mål for følgende
fag i folkeskolen : Dansk , matematik, engelsk, tysk, fransk, natur/teknik, geografi,
biologi, fysik/kemi, historie og samfundsfag. Det vil være en af hovedopgaverne
for skolerne det kommende år. at implementere disse mål i undervisningen.
Forslag til nye mål
Der skal udarbejdes klare og målbare mål for folkeskolens udvikling.
Den nye folkeskolelov skal implementeres.
Der skal skabes en større grad af rummelighed i folkeskolen, så der er plads
til de „skæve“ elever.
45

Politikområde
Kultur og fritid
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
Påvirkninger udefra
Megatrends
Kultur og fritidslivet har får en stigende
opmærksomhed i befolkningen.
Den begyndende overgang fra
arbejds- til fritidssamfundet betyder,
at der lægges mere vægt på hvilke
aktiviteter, der findes i lokalområdet.
Virksomhederne har også i stigende
grad øje for fritidslivet i for-
Biblioteksudlån
46
Antal bibliotekslån pr. indb.
Antal biblioteksudlån pr. indbygger pr år
i for kommuner i Hovedstadsregionen,
2001. Kilde: Danmarks Statistik.
Høj service på biblioteksområdet
7 - 10
11 - 13
14 - 16
17 - 19
20 - 22
Antallet af biblioteksfilialer er det
højeste i Omegnen. 20.584 borgere
benytter biblioteket én eller flere
gange om året.
Der er etableret en ordning hvor
bøgerne bringes til borgere der er
fysisk handicappede eller på anden
vis ikke kan gå
bindelse med lokalisering af nye virksomheder.
Beligenhed i et attraktivt
område med et rigt kultur- og fritidsliv
er et stort potentiale når virksomheder
skal tiltrække medarbejdere.
De store investeringer i Hovedstadsregionens
kulturliv er hidtil foregået i
Tætbyen, og det vil kræve gode argumenter
at trække statslige og regionale
investeringer til oplandskommunerne.
Udgifter til sport og fritid.
Udgifter pr. indbygger
Udgifter til sports- og fritidsaktiviteter
pr. indbygger for kommuner i Hovedstadsregionen
2002. Kilde: Danmarks
Statistik.
Fritidscentre
449 - 681 kr.
682 - 1023 kr.
1024 - 1314 kr.
1315 - 1728 kr.
1729 - 3291 kr.
Der er 3 fritidscentre i kommunen;
Taastrup Kulturcenter, Hedehuset
og Medborgerhuset.
Fritidscentrene afholder kulturarrangementer
og udlejer lokaler.
Det sker andre steder
Flere kommuner satser i stigende
grad på, at tiltrække store kultur- og
sportsbegivenheder for, at skabe en
attraktiv profil indenfor kultur og
fritidslivet.
Der foretages store investeringer i
sportsfaciliteter, kulturhuse og
kongrescentre for, at kunne afholde
de store begivenheder.
Statistikken fortæller
12 gange om året vælger indbyggerne
i Høje-Taastrup Kommune at
låne en bog eller andet materiale på
biblioteket. Det svarer til gennemsnittet
for Hovedstadsregionen.
Høje-Taastrup Kommunes udgifter
til sports- og fritidsaktiviteter er
på 1.149 kr. pr. indbygger om året
og udgiften til kultur er på 474 kr.
pr. indbygger om året.

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
Eksisterende mål
Fremme samarbejdet mellem den
professionelle kultur og den folkelige
kultur.
Kulturpolitikken skal tilgodese
alle aldersgrupper.
Understøtte aktiviteter, der kan
fremme fælles kulturel oplevelse
og aktivitet.
Lokalområdernes egenart skal bevares
og udvikles.
Kulturpolitikken skal øge kommunens
attraktion som handels- og
erhvervscenter samt tiltrække nye
borgere.
Styrke mulighederne for at forskellige
aldersgrupper kan dyrke
idræt.
Målopfyldelse
Medarbejdere og ledere på de kulturelle institutioner og biblioteker har
igangsat Børnekulturnatten som en årlig tilbagevendende aktivitet. Flere foreninger
deltager i aktiviteterne.
Billedskolen er etableret med undervisning i Hedehusene, Fløng, Sengeløse,
Taastrup og Taastrupgård.
Dramaskolen Teaterkliken er efter forsøgsperioden under Folkeoplysningsudvalget
overgået til kommunal drift fra 01.01.2003.
Folkeoplysningsudvalget har afsat midler til udvikling og etablering af
idrætsaktiviteter for såvel seniorer som for børn og unge. Der er blandt andet
etableret en række petanque-baner i kommunen.
Taastrup Kul’Tour har fra 2002 fået en fast bevilling til kulturelle arrangementer
i Kul’Tour-ugen. Arrangementet er et samarbejde mellem det lokale
erhvervsliv, frivillige foreninger samt fritids- og kulturinstitutioner.
Byrådet har bevilget midler til etablering af musikbibliotek.
Kommunen koordinerer hvert år aktiviteter for skolesøgende børn i skolernes
sommerferie. Arrangementerne udbydes via bibliotekerne og gennemføres
af frivillige foreninger og kommunale institutioner.
47

Tema: Fremtidens folkebiblioteker
Tema: Teater og Vestskovprojektet
Eksisterende mål
Fremtidens folkebiblioteker
Bibliotekernes udvikling sker i
overensstemmelse med brugernes
behov.
Virksomheden fremtidsrettes i
takt med den
informationsteknologiske udvikling.
Åbningstiderne skal være bekvemme
og relevante for borgerne.
Teater
At synliggøre Taastrup Teater som
en positiv og identitetsskabende
faktor.
At skabe en bygning, som lever op
til de krav, som stilles af brugerne.
At udvikle Arenaen i Hedeland
som både et lokalt og regionalt
kulturelt tilbud.
Vestskovprojekt
At etablere et kulturhistorisk Museum
på Kroppedal i samarbejde
med andre interessenter.
At videreudvikle Hedeland, Vestskoven
og Ole Rømers Museum
som regionale attraktioner.
Opgaver
48
Målopfyldelse
Fremtidens folkebiblioteker
Bibliotekerne udvikler løbende sine serviceydelser til brugernes behov og
bl.a. indrettes indkøbspolitikken efter udviklingen af nye medier. På bibliotekets
hjemmeside er der nu adgang til bibliotekernes materialesamlinger, og
borgerne kan reservere materiale fra egen PC.
For de unge har musikbiblioteker særlig interesse. Ifølge lovgivningen skal
bibliotekerne fra 1. januar 2003 tilbyde musikmaterialer til både børn, unge
og voksne. Det forventes, at bibliotekerne kan begynde indkøb af musikmaterialer
på dette tidspunkt. Hvis biblioteket ikke selv har musikmaterialer,
skal det skaffes fra andre biblioteker. Der er allerede musiksamlinger for børn
i alle kommunens biblioteksafdelinger.
Bibliotekerne arbejder med brugergrupper specielt på børne-og ungeområdet.
I 2003 vil kommunen etablere et musikbibliotek.‘
Teater
Der er stadig behov for at forbedre teatrets lokaleforhold, så det kan leve
op til de krav, der stilles af brugerne. Der er i 2002 bevilget midler til brandsikring
og herunder flytning af stofdepot og indretning af nyt kontor. Ændringerne
giver en mindre forbedring af forholdene. Teatrets café må af brandhensyn
kun rumme 100 personer.
Der er udarbejdet et forslag til forbedring af faciliteterne i Arenaen i Hedeland.
Der er foreslået en scenekonstruktion med fast fundament og fleksibel
overbygning, der kan sættes op efter behov. Der arbejdes med finansiering af
løsningen.
I juli 2001 blev Teater Hedeland stiftet. Teatret er godkendt som egnsteater
og modtager statslig støtte. Teatret skal afholde arrangementer i areanen i
Hedeland. Den første forestilling blev opført i 2002 og var en opera,
„Rigoletto“.
Vestskovprojektet
1. januar 2002 blev museet på Kroppedal oprettet og statsanerkendt. Der
er behov for nogle ombygninger af museet, inden det kan rumme den antikvariske
enhed og afdelingen for nyere tid for Albertslund og Høje-Taastrup
Kommuner. Ombygningerne er i projekteringsfasen. Efter 1. januar 2003
overtages bygningens drift af en selvejende institution.
I efteråret 2001 blev der taget nye lokaler i anvendelse til arkivet på
Blaakildegaard.
Fremtidens folkebiblioteker
Udbygning af bibliotekernes informationsteknologi.
Biblioteksstrukturen.
Overveje muligheder for placering af Hedehusene Bibliotek i nybyggeri ved Hedehuset.
Udvikling af betjeningen af unge.
Brugerindflydelse.
Teater
At udvikle teaterfaciliteterne så de lever op til såvel egnsteatrets som teaterforeningens
behov.
At udvikle forslag til forbedringer af faciliteterne i Arenaen i Hedeland i samarbejde med
interessenterne.
Vestskovprojektet
Planlægning og projektering af et kulturhistorisk museum på Kroppedal.
Undersøge mulighederne for udvidelse af areal til arkivformål.
Sådan gik det
Igang
Udsat
Udsat
Igang
Igang
Igang
Igang
Igang
Igang
Udført

Tema: Aktiviteter i lokalområderne
Tema: Idræt og folkeoplysning
Eksisterende mål
Aktiviteter i lokalområderne
Medvirke til at skabe netværk og
normdannelse for det lokale samvær
til gavn for børn og unge.
Skabe rammer for at voksne påtager
sig et ansvar for livet i lokalområdet.
Skabe rammer for at børn og
unge og eventuelle ressourcesvage
grupper gives og påtager
sig et ansvar.
Udvikle samarbejdet mellem de
frivillige og de professionelle.
Øge skolers og institutioners relationer
til lokalområdet.
Øge lettilgængelige og uformelle
aktivitetsmuligheder for borgerne.
Idræt
Sportshaller og idrætsanlæg skal
udnyttes optimalt.
Ældre skal have mulighed for at
benytte idrætsfaciliteterne i dagtimerne.
Der skal udarbejdes en kommunal
idrætspolitik.
Folkeoplysning
At alle faciliteter udnyttes optimalt.
At der er fritidstilbud i alle større
lokalområder.
Målopfyldelse
Aktiviteter i lokalområdet
Folkeoplysningsudvalget har støttet flere projekter i de store boligområder
i samarbejde med lokale foreninger og boligbestyrelser. Projekterne er fortrinsvis
rettet mod børn og unge, men har også deltagelse af voksne. Siden
2000 er der etableret idræts- og motionstilbud til seniorer og pensionister i de
fleste af kommunens lokalområder.
Endvidere har Folkeoplysningsudvalget støttet etableringen af aktivitetstilbud
i lokalområderne, heriblandt petanque-baner, hockeybanen i Fløng og
Beachvolleybane i Høje Taastrup Idrætspark. Alle aktiviteter er til fri benyttelse
for foreninger og borgere i kommunen.
Udvalget følger udviklingen på området og støtter fortsat grupper af personer
eller foreninger, som ønsker at etablere fritidstilbud til børn, unge og
voksne i lokalområderne.
Tema: Idræt
Der er vedtaget en Idrætspolitik for Høje-Taastrup Kommune. Politikken
tages op til revision i 2003. Strukturen på idrætsområdet vurderes løbende.
Folkeoplysning
Folkeoplysningsudvalget ydede i foråret 2002 tilskud til en undersøgelse af
børn og unges fritidsvaner (Fritidsundersøgelsen) i Høje-Taastrup Kommune.
Elever i folkeskoler, amtsgymnasiet og handelsskolen har deltaget i undersøgelsen,
der indgår i det videre arbejde med Fritids- og Kulturområdet i de politiske
udvalg og i Folkeoplysningsudvalget.
I november 2002 afholdt Fritids- og Kulturudvalget og Folkeoplysningsudvalget
en foreningskonference med udgangspunkt i Fritidsundersøgelsens
resultater. Der vil blive udarbejdet en Hvidbog fra konferencen, som kan bruges
af udvalg og foreninger i arbejdet med børn og unge i fremtiden.
Ligeledes vil vedtagelsen af en ny Folkeoplysningslov i april 2002 præge det
fremtidige arbejde med især den folkeoplysende voksenundervisning.
Opgaver
Aktiviteter i lokalområderne
Et samarbejde med boligområderne om
boligsociale projekter.
Udvikling af fritidsmuligheder i boligområderne.
Udvikling af alternative fritidstilbud for børn
og unge og eventuelle ressourcesvage grupper,
der ikke tiltrækkes af de etablerede tilbud.
Idræt
Vedtagelse af idrætspolitik.
Gennemgang af strukturen på idrætsområdet.
Folkeoplysning
At der udarbejdes overordnede målsætninger
for fritids-, idræts- og kulturlivet.
At aktivere de ældre i det etablerede foreningsliv.
Støtte til samarbejdet mellem foreninger og
institutioner.
Sådan gik det
Igang
Igang
Igang
Udført
Igang
Igang
Igang
Igang
49

Politikområde
Det sociale område
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
Antal
Påvirkninger udefra
Megatrends
Der er tendenser til en forstærkning
af 2/3 delssamfundet, hvor 1/3. af
befolkninger er langvarigt eller permanent
udenfor arbejdsmarkedet.
Den stigende specialisering på arbejdsmarkedet
gør det sværre at
komme ind, når man først har været
ude. En særligt udsat gruppe er
indvandrene, hvor både sproget og
færdighederne ikke svarer til udviklin-
Antal personer, der modtager
indkomsterstattende ydelser.
4000
3500
3000
2500
2000
1500
1000
500
0
Færre personer modtager
indkomsterstattende ydelser.
Antal
300
200
100
0
-100
-200
-300
-400
-500
-600
-700
50
I alt midlertidige ydelser
I alt varige ydelser
Taastrup Høje Taastrup Hedehusene Kommunen i
øvrigt
Antal personer der modtager indkomsterstattende
ydelser i 2001. Kilde:
Danmarks Statistik.
Taastrup
Høje Taastrup
Hedehusene
Kommunen i
øvrigt
Midlertidige ydelser
Varige ydelser
Udvikling i antal personer der modtager
indkomsterstattende ydelser, 1998-2001.
Kilde: Danmarks Statistik.
gen. De for tiden dårlige konjunkturer
er kun med til at forværre situationen.
Ny lovgivning
De seneste lovtiltag på området omfatter
arbejdsmarkedsreformen, der
indeholder en lovpakke om forenkling
af foranstaltninger for ledige. Lov om
frit leverandørvalg på ældreområdet
og førtidspensionsreformen indeholder
også større ændringer på området.
Slutteligt er Udlændingeloven også
blevet ændret, særligt med henblik på
Antallet af tyverier i Høje-
Taastrup Kommune er højt.
Flex- og skånejobs pr. 10.000
indbygger.
Pr. 10.000 indb.
40
35
30
25
20
15
10
5
Høje-Taastrup
Hovedstadsområdet
1999 3.kvart.
1999 4.kvart
2000 1.kvart.
Anmeldte tyverier
pr. 1.000 indb.
2000 2.kvart.
2000 3.kvart.
Antal flex- og skånejobs i Høje-Taastrup
Kommune og Hovedstadsregionen, 1999
- 2002. Kilde: Danmarks Statistik.
2000 4. kvart
2001 1.kvart
2001 2.kvart.
2001 3.kvart
2001 4.kvart
24 - 33
34 - 51
52 - 63
64 - 85
86 - 115
Antal anmeldte tyverier pr. 1.000
indbygger i Hovedstadsregionen. Kilde:
Danmarks Statistik
2002 1.kvart
2002 2.kvart
familiesammenføring.
Det sker andre steder
Mange kommuner arbejder med
udlægning af opgaver og formidling
af arbejde til ledige. Høje-
Taastrup Kommune indførte med
Erhvervs- og Uddannelsescentret en
sådan ordning i 2002.
Antallet af voldsforbrydelser i
Høje-Taastrup er blandt de højeste
i Hovedstadsregionen.
Anmeldte voldsforbrydelser
pr. 10.000 indb.
4 - 9
10 - 15
16 - 22
23 - 30
31 - 43
Antal voldsforbrydelser pr. 10.000
indbygger for kommunerne i
Hovedstadsregionen, 2001. Kilde:
Danmarks Statistik

Delområde Arbejdsmarkedspolitik
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
Statistikken fortæller
Antallet af flex- og skånejobs pr.
10.000 indbygger er næsten fordob-
let i perioden 1999 - 2002 og ligger
over niveauet for de øvrige kommuner
i Hovedstadsregionen.
Ca. halvdelen af de
indkomsterstattende ydelser gives til
indbyggere i Taastrup by. Antallet af
personer på midlertidige ydelser er
faldet mens antallet af personer på
varige ydelser er steget. Det største
fald i de midlertidige ydelser er sket
i Taastrup og Hedehusene. De største
stigninger i varrige ydelser er
foregået i Taastrup og Høje-
Taastrup.
Antallet af anmeldte tyverier og
voldsforbrydelser ligger over gennemsnittet
for Hovedstadsregionen.
Forslag til nye mål
I forbindelse med arbejdsmarkedsreformen
skal der igangsættes initiativer
til forenkling af ledighedssystemet.
For at effektivisere aktiveringsindsatsen
skal driftsopgaverne
udliciteres. Udliciteringen skal
foregå efter en Bestiller-Udfører-
Modtager-model, der skal udvikles i
samarbejde med erhvervscentret og
erhvervsrådet.
Eksisterende mål
Alle personer på offentlig forsørgelse
skal have aktive tilbud frem
for passiv forsørgelse. Alle borgere,
der henvender sig til kommunen
for at modtage offentlig forsørgelse
vil blive aktiveret med det
samme.
Kommunens tilbud med henblik på
ansættelse og arbejdsfastholdelse
på det ordinære arbejdsmarked gives
med udgangspunkt i ressourcer
hos den enkelte.
Der skal ydes en aktiv indsats i udviklingen
af samarbejdsrelationer
med andre aktører på arbejdsmarkedet
med henblik på ansættelse af
og arbejdsfastholdelse for ledige
og sygedagpengemodtagere på det
ordinære arbejdsmarked.
Aktivering skal bestå af jobtilbud
med undervisningselementer, f. eks.
praktikophold, uddannelsesstillinger
og lignende.
Opgaver
Udmøntning af ny arbejdsmarkedspolitik.
Etablering af Jobbank med ledige stillinger indenfor
forskellige områder hos såvel private
som offentlige arbejdsgivere.
Igangsættelse af initiativer for at etablere tværfaglige
samarbejdsrelationer om aftalebaserede
skåne- og fleksjob.
Målopfyldelse
Som et led i den nye
arbejdsmarkedspolitik, er der etableret
jobbanker, der annoncerer ledige
stillinger indenfor det private
og offentlige arbejdsmarked.
Der er etableret tværfaglige
samarbejdsrelationer med forskellige
aktører på arbejdsmarkedet for
at fastholde og integrere ledige og
sygedagpengemodtagere på det
ordinære arbejdsmarked. Der ud
over er der etableret aftalebaserede
fleks- og skånejobs. For at
vedligeholde og udvikle dette arbejde
har kommunen ansat 4 fleksog
fastholdelseskonsulenter. Kommunen
har endvidere medvirket til,
at etablere et fleksværksted på den
private virksomhed Alba A/S, hvor
der er 8 fleksjob og 4 arbejdsprøvespladser.
Forslag til nye indsatsområder og opgaver
Sådan gik det
Udført
Udført
Udført
Udbrede brugen af digitale løsninger blandt borgerne.
Gennemførelse af brugerorienterede evalueringer for de forskellige
aktiveringstilbud.
At igangsætte tiltag til at gøre arbejdsmarkedet i Høje-Taastrup mere rummeligt.
Tilbud til virksomheder med socialt ansvar om deltagelse i temadage om relevante
emner.
51

%
Delområde Ældre og handicappede
Påvirkninger udefra
Megatrends
Der åbnes generelt op for, at private
firmaer i langt højere grad end
tidligere kan byde ind på opgaver, der
før blev varetaget af kommunen. Borgerne
får flere og flere frihedsgrader
til selv at vælge, hvor, hvornår og af
hvem, de ønsker den offentlig service
leveret. Den samme udvikling sker inden
for ældre- og handicapområdet.
Ny lovgivning
Med vedtagelsen af loven om frit
leverandørvalg på ældreområdet, er
der taget hul på en ny epoke i dansk
ældrepolitik. Private leverandører kan
Andel pensionister fordelt på
aldersgrupper og bysamfund.
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
52
18 - 24 år
25-34 år
35-49 år
50-66 år
> 67 år
Taastrup Høje Taastrup Hedehusene Kommunen i
øvrigt
Andel pensionister fordelt på aldersgruppe
og bysamfund, 2001. Kilde:
Høje-Taastrup Kommune.
Antallet af 65 - 69 årige stiger
hastigt.
Antal
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2002
2003
65-69
70-74
75-79
>79
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
Udvikling i antallet af ældre fordelt på
aldersgrupper i perioden 2002 - 2011.
Kilde: Høje-Taastrup Kommune.
nu byde ind på serviceydelser, der før
blev varetaget af kommunen.
Der er også for nylig vedtaget en
førtidspensionsreformen, hvor fokus
nu rettes mod hvilken arbejdsevne folk
har fremfor at fokusere på, hvor syge
de er. Formålet er, at borgerne forbliver
på arbejdsmarkedet og undgår, at
flere kommer på førtidspension.
Slutteligt har folketinget vedtaget
en lov om ledsagerordning, så pensionister
under 67 år, og som allerede deltager
i en ledsagerordning, kan fortsætte
ordningen, efter de er fyldt 67
år.
Det sker andre steder
I Danmark har en række kommuner
Statistiken fortæller
Andelen af pensionister under og over 67 år er relativt jævnt fordelt i kommunens
bysamfund. Dog er der en lille overvægt i af pensionister over 67 år i
Taastrup By.
Der kan forventes en stor stigning i antallet af omsorgskrævende ældre om
10 - 15 år. Alle kommunens bysamfund kan forventes en stigning i antallet af
ældre i perioden 2002 - 2011 og den største stigning vil foregå i Taastrup By.
De 65 - 69 årige vil frem til 2011 stige med 60%.
Antallet af ældre over 65 vil stige i perioden
2002 - 2011.
Fløng
Hedehusene
Charlotte
Reerslev
Sengeløse
Gadehave
Selsmose
Park
Torstrup Rønnevang Borger
Grønhøj
Stigende antal ældre over 65 år
Faldende antal ældre over 65 år
Ændringer i antallet af ældre i perioden 2002 - 2011 fordelt på
skoledistrikter. Kilde: Høje-Taastrup Kommune.
gennem de seneste år arbejdet med
frit leverandørvalg og har organiseret
deres forvaltning som en kontraktstyrer
på ældreområdet.
Uden for landets grænser er Holland
et af de lande, der længst fremme med
udlicitering af offentlig service. Siden
1996 har det været muligt for den enkelte
borger, at modtage et beløb svarende
til hvad den pågældende serviceydelse
ville koste kommunen at levere.
Den enkelte har således frit valg til at
hyre hvem som helst til at varetage servicen.

Eksisterende mål
Det er byrådets mål at støtte ældre,
syge og handicappedes mulighed
for at opretholde en tryg
og selvstændig tilværelse.
Gennem forebyggende og
sundhedsfremmende arbejde skal
behovet for egentlige hjælpeforanstaltninger
minimeres.
Borgeren skal sikres medbestemmelse
for egen situation. Valgfriheden
skal ikke gælde ydelsernes
omfang men ydelsernes art og levering.
Kommunens ydelser og service på
ældreområdet tilrettelægges med
udgangspunkt i borgerens ressourcer
og efter principper om
borgerens ansvar for egen situation,
sundhed og omsorg, bolig
og sociale netværk.
Fortsætte den forebyggende indsats
for et differentieret tilbud om
forskellige boformer, afhængig af
borgerens helbred eller handicap.
Forslag til nye mål
Indførelse af frit valg af leverandør
til personlig og praktisk bistand.
Borgerhenvendelser skal behandles
bedre og hurtigere ved brug af
vidensdatabaser og selvbetjeningsmuligheder
som IT giver adgang til.
Den enkeltes valgfrihed og indflydelse
på de offentlige tilbud skal
styrkes.
Specialisere tilbud om bolig i forhold
til de enkelte målgruppers specielle
behov.
Målopfyldelse
Der er udarbejdet en ældre- og handicappolitik, hvor de overordnede rammer
for kommunens indsats er fastlagt. Politikken skal sikre kommunens borgere
en ensartet og tilstrækkelig støtte i deres dagligdag. Ældre- og
handicappolitikken blev revideret i 2002.
Udgangspunktet for Høje-Taastrup Kommunes tildeling af bistand til ældre
og handicappede er, at den skal være rettet mod den enkelte borgers individuelle
behov for hjælp og støtte. Vurderingen foretages af kommunens centrale
visitationskorps og indsatsen er særlig rettet mod forebyggende og
sundhedfremmende foranstaltninger. Formålet er, at højne de ældre- og
handicappedes livskvalitet men også at reducere kommunens udgifter til
egentlig sygdomsbehandling.
Gennem indførelse af større fleksibilitet i hjemmeplejens ydelser i april
2001, fik den enkelte bruger mulighed for at bytte ydelser til andre ydelser
omfattet af kommunens politisk fastsatte serviceniveau. Loven om frit
leverandørvalg på ældreområdet i 2002 giver de ældre større valgfrihed og
selvbestemmelse samt frit valg af ældre-/plejeboliger.
Udgangspunktet for tildeling af hjælp er den enkelte borger og hjemmets
ressourser og muligheder for at deltage i udførelsen af opgaverne efter selvhjælpsprincippet.
Kommunen råder over en række forskellige boligtilbud til borgerne, herunder
fire plejecentre og fire demensenheder (i alt 207 boliger fordelt på 156
plejehjemspladser, 12 aflastningspladser og 39 pladser for demente), 70 beskyttede
boliger, 236 ældreboliger og 5 pensionistboliger. Hertil kommer
bofællesskaber for seniorer, udviklingshæmmede og psykisk syge.
Opgaver
Byrådet vil arbejde for en politisk
plan for området.
Sådan gik det
Udført
Forslag til nye indsatsområder og opgaver
Der skal udarbejdes kvalitetsstandarder på flere områder end dem der stilles
krav om i lovgivningen (nævn om muligt områderne).
Anvende Bestiller-Udfører-Modtager-modellen som styringsværktøj for ældreområdet.
Salg af pleje- og ældreboliger for at sikre gode og tidssvarende boliger til de
svageste ældre.
Mobilpleje (håndholdt teknologi i hjemmeplejen).
Omstrukturering af ældreområdet ved sammenlægning af eksisterende funktioner,
hovedsageligt inden for trænings- og daghjemsområdet.
Omstrukturering af køkkenområdet (beskriv formål, 1 linie).
At finde egnede bo-miljøer til hjemløse og andre, der ikke kan fastholde en
almindelig bolig.
At finde egnede tilbud til fysisk handicappede under 67 år.
At finde flere bo-tilbud til udviklingshæmmede børn og voksne. Antallet har
været stigende de seneste år.
53

Tema: Ældreområdet og handicappede
Eksisterende mål
Ældreområdet
Planlægge udvidelser af ældresektoren
i takt med den stigende
ældrebefolkning.
Planlægge for den stigende efterspørgsel
efter kommunale tilbud
så som ældreidræt, biblioteker og
kultur.
Videreføre den velfungerende
hjemmepleje, der tilbyder ydelser
indenfor pleje og omsorg, rengøring
og indkøb.
Handicappede
Tilbuddene til handicappede skal
være alsidige, tidssvarende og tilstrækkelige
til at dække behovet.
54
Opgaver
Målopfyldelse
Ældreområdet
Indførelse af en decentral struktur baseret på mål- og rammeaftaler, som beskriver
de overordnede målsætninger og indsatsområder.
Etablering af kvalitets og kompetence udviklingsprojekt samt et centralt
visitationskorps. Projektet skal sikre kvalitet, fremtidige rekruttering og ensartethed
i hjemmeplejen.
Etablering af ældrevenlige boliger. I 1999 igangsættes bygningen af et nyt plejecenter
med 50 boliger i Torstorp. Desuden ventes en velfungerende del af
ældrebefolkningen at efterspørge nye boligformer såsom bofællesskaber og
oldekoller.
Handicappede
Etablering af et støtte- og kontakt-personkorps for sindslidende.
Etablering af ledsagerordning for handicappede.
Forslag til nye mål
Videreudvikle samarbejdet med de
frivillige organisationer.
Der skal opnås kontakt til så bredt
et udsnit af borgerne som muligt,
f.eks. gennem en opsøgende og
forebyggende indsats.
Ældreområdet
Der er indgået en 2-årig mål- og rammeaftale med alle områderne i den integrerede
ordning. Aftalen gælder indtil der er udviklet et koncept for intern
kontraktstyring i den integrerede ordning.
Hjemmeplejen har igangsat et Kompetence- Organisations- og Medarbejderudvikling
indenfor ældreområdet i Høje-Taastrup Kommune. Dette har medført,
at der er oprettet et centralt vikarkorps i Hjemmeplejen i 2002 og at
omsorgssystemet Rambøll Care er indført i den integrerede ordning.
Der er etableret nye boligformer i kommunen i form af bofællesskaber for
seniorer. Der er desuden etableret et plejecenter med 50 boliger og et daghjem
for fysisk svage borgere med tilhørende café.
Kommunens beskyttede boliger blev solgt i 2002, og boligerne vil blive renoveret
og ombygget i forbindelse med salget for dermed, at at sikre gode og
tidssvarende boliger i fremtiden.
Handicappede
I 1998 blev der ansat en psykiatrikkoordinator, oprettet et driftspsykiatrisk
Center samt etableret et støtte- og kontaktpersonkorps. Som kommunalt
botilbud er der oprettet et støttecenter (Cirklen) samt et værested for sindslidende.
Der er desuden oprettet en klub for unge mellem 18 og 30 år, der ikke
benytter sig af kommunens eksisterende tilbud.
For fysisk handicappede blev der etableret en ledsageordning i 1998, hvor der
er tilknyttet en fast ledsager pr. handicappet.
Sådan gik det
Udført
Udført
Udført
Udført
Udført
Forslag til nye indsatsområder og opgaver
Ældreområdet
Gennemførelse af brugerundersøgelser.
Opkvalificering af ledere og medarbejdere i hjemmeplejen.
Indførelse af dosisdispensering (kort forklaring eller andet ord) i samarbejde
med apotekerne.
Handicapområdet
Udvide Højgården med 5 pladser til udviklingshæmmede børn.
Etablere et bofællesskab til udviklingshæmmede i samarbejde med Fonden
Mariahjemmene.

Delområde: Boligsociale aktiviteter
Eksisterende mål
Boligsociale aktiviteter
De boligsociale aktiviteter skal
medvirke til at skabe engagement
og ansvarlighed i boligområdet.
Der skal skabes bedre rammer for
børn og unges leg og fritid i bebyggelsen.
Der skal skabes tryghed hos beboerne
ved færden i det nære boligområde.
Kriminalitet og misbrug blandt
børn og unge skal forebygges.
Aktiviteterne skal medvirke til at
give boligområdet en fælles identitet.
Aktiviteterne skal skabe øget fællesskab
og netværk der kan medvirke
til øget selvhjælp til problemløsning.
Aktiviteterne skal medvirke til at
fremme integrationen af tosprogede
beboere.
Aktiviteterne skal medvirke til at
styrke beboernes miljø- og
ressourcebevidsthed.
Forslag til nye mål
Fremme en helhedsorienteret indsats
for at optimere ressourceforbruget.
Styrke deltagerbaseret planlægning
i de enkelte boligområder.
Intensivere det tværgående samarbejde
mellem boligselskaber,
afdelingsbestyrelser og kommunen
med henblik på at forbedre
det sociale samspil og samliv i
boligområderne.
At sikre det formelle beboerdemokrati,
herunder beboernes
mulighed for deltagelse og indflydelse
på beslutninger vedrørende
egne livsvilkår.
Oprette forpligtende partnerskaber
mellem private og offentlige
institutioner, for at skaber
arbejdespladser med udgangspunkt
i beboernes behov og ønsker.
Målopfyldelse
Mange af de boligsociale aktiviteter har været rettet mod børn og unge
med dansk eller anden etnisk baggrund. Der er etableret mulighed for at låne
legetøj og legeredskaber, feriekoloni etc. Derudover er der gennemført kriminalpræventive
projekter over for utilpassede unge. Projekterne har skabt
større tryghed i nærmiljøet, selvom der stadig viser sig problemer med stedvis
ungdomskriminalitet og hærværk.
Byudvalgsprojekterne i Charlottekvarteret, Gadehavegård og Tåstrupgård
er gennemført på grundlag af helhedsplanerne og afvikles planmæssigt i løbet
af 2003.
Samarbejdet mellem kommunen og boligorganisationerne vedr. anvisning
af boliger efter forsøgsordningen har været en succes. De fleksible udlejningsregler
har medført en positiv udviklingstendens i beboersammensætningen.
Høje-Taastrup Kommune har ansøgt regeringens pulje ”Byer for alle”, og
har fået bevilget 12 millioner kr. i en 4-årig periode mod at kommunen selv
finansierer et tilsvarende beløb. Der er således skabt et økonomisk fundament
for den beskæftigelses- og integrationsindsats, som bliver udført af de boligsociale
partnerskaber i Taastrupgård, Gadehavegård, Charlotte-kvarteret og
Torstorp.
Boligsocial Årsrapport er blevet udvidet med statistikker, som belyser andelen
af dagpengemodtagere og fordeling af beboere i de enkelte boligområder
på familietyper. Gennem udvidelsen er overblikket over beboersammensætningen
i kommunens almene- og ikke almene sektorer blevet forbedret.
Boligsocialt Nyhedsbrev bliver udsendt ca. hver anden måned for at videregive
information om den boligsociale indsats. Nyhedsbrevet er ligeledes blevet
gjort tilgængeligt på kommunens hjemmeside. Ud over udsendelsen af
opdateret information om de boligsociale aktiviteter og projekter, har
nyhedsbrevet skabt mulighed for erfaringsudveksling og idéudvikling.
Der er forhandlet nye anvisningsaftaler med AKB, DAB, DFB og VIBO.
Anvisningsaftalen udgør et godt redskab til at anvise boliger efter fleksible
udlejningsregler, for at skabe en velafbalanceret og varieret beboersammensætning.
Opgaver
Fortsættelse og forankring af byudvalgsprojekterne
i Charlottekvarteret, Gadehavegård og Tåstrupgård.
Samarbejde med boligorganisationerne om, at kommunen
i en forsøgsperiode overtager boliganvisningen
til en større andel af de almene boliger.
Sådan gik det
Udført
Udført
Forslag til nye indsatsområder og opgaver
Ny anvisningsaftaler med boligorganisationerne
Etablering af partnerskaber mellem private og offentlige institutioner i
Taastrupgård, Gadehavegård, Charlottekvarteret og Torstorp.
Etablering af lokalcenter i Taastrupgård
55

Delområde Integrationspolitik
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
Antal
Påvirkninger udefra
Megatrends
Med integrationsloven og senere lovændringer,
er der skabt stadigt større
fokus på udvikling af kombinerede
forløb bestående af erhvervsrettet
dansk og praktik, aktivering eller ansættelse
på offentlige eller private
virksomheder.
Ny lovgivning
Udlændingeloven blev ændret i juli
2002, så der er indført forsørgerkrav
for alle ved familiesammenføring.
Pr. 1. januar 2003 træder en række
Antallet af udenlandske statsborgere
er faldet med 5 %.
2500
2000
1500
1000
500
0
56
1998
2001
Taastrup Høje Taastrup He de huse ne Kommune n
i øvrigt
Udviklingen i antallet af udenlandske
statsborgere, Høje-Taastrup Kommune,
1998-2001. Kilde: Danmarks Statistik.
Udenlandske statsborgere kommer
hovedsageligt fra det øvrige
Europa.
Antal
1200
1000
800
600
400
200
0
Norden, EU, Nordamerika
og Oceanien
Øvrige Europa
As ien og s tats løs e
Øvrige udland
Taastrup Høje Hedehusene Kommunen i
Taastrup øvrigt
Antal udenlandske statsborgere
bosiddende i kommunen, 2001. Kilde:
Danmarks Statistik.
Antal
lovændringer om undervisningen af
indvandrere i kraft. Ændringerne betyder,
at kommunalbestyrelsen nu frit
kan udbyde sprogundervisning til indvandrere,
der før var forbeholdt sprogcentrene.
Ændringer af integrationsloven betyder,
at kommunen fremover skal
indgå individuelle kontrakter med nye
flygtninge og indvandrere. Ændringer
indenfor social- og arbejdsmarkedspolitikken
betyder, at det i højere grad
skal tilskyndes, at alle flygtninge og
indvandrere kommer i beskæftigelse.
Antallet af udenlandske statsborgere
under 18 år er faldet.
Antal
1000
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
I alt 1998
I alt 2001
Taastrup Høje Taastrup Hedehusene Kommunen
i øvrigt
Udviklingen i antallet af udenlandske
statsborgere under 18 år, 1998-2001.
Kilde: Danmarks Statistik.
Antallet af udenlandske statsborgere
over 18 år er steget
med knap 2 %.
1600
1400
1200
1000
800
600
400
200
0
I alt 1998
I alt 2001
Taastrup Høje Taastrup Hedehusene Kommunen
iøvrigt
Udviklingen i antallet af udenlandske
statsborgere over 18 år, 1998-2001.
Kilde: Danmarks Statistik.
Det sker andre steder
Det er en generel tendens, at der
landet over gøres forsøg med forskellige
kombinationer af målrettet
danskundervisning, jobtræning/praktik
og mentor-ordninger. Enkelte
kommuner gør desuden forsøg med
en mere helhedsorienteret indsats
med fokus på hele familien. Det gælder
særligt familier, der har vanskeligheder
ved, at blive integreret på
bl.a. arbejdsmarkedet.
Arbejdsløsheden er højest
blandt flygtninge og indvandrer.
I %
Hovedparten af de udenlandske
statsborgere kommer fra
Tyrkiet, 2001.
Tyrkiet 55 %
Pakistan 8 %
Irak 3 %
Bosnien 3 %
Øvrige lande 31 %
Kilde: Høje-Taastrup Kommune.
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Høje-Taastrup Kommune
Københavns Amt
Danskere Vesterlændinge Flygtninge og
indvandrere
Arbejdsløshed fordelt på danskere vesterlændinge
samt flygtninge og indvandrere,
2001. Kilde: Danmarks Statistik.

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
Statistikken fortæller
Antallet af udenlandske statsborgere
har været faldende de seneste
4 år og der kan forventes
kan forventes yderligere. Faldet
skyldes hovedsageligt, at kommunen
har modtaget mange flygtninge
de seneste år og forventer
derfor et flygtningestop. Dernæst
er loven om familiesamføring blevet
strammet, så det er blevet sværere
at få sin familie til Danmark.
Ca. halvdelen af alle udenlandske
statsborgere bor i Taastrup by,
mens den resterende halvdel er
ligeligt fordelt mellem Høje-
Taastrup og Hedehusene.
Hovedparten af de udenlandske
statsborgere kommer fra det øvrige
Europa efterfulgt af statsborgere
fra Asien samt statsløse.
Ca. 18 % af Høje-Taastrup Kommunes
flygtninge og indvandrere
er arbejdsløse mens det kun er 4%
af de danske statsborgere der er
arbejdsløse.
Eksisterende mål
Alle flygtninge og indvandrere
skal kunne tale og forstå dansk.
Alle flygtninge og indvandrere
skal være selvhjulpne og selvforsørgende.
Alle flygtninge og indvandrere
skal kunne indgå i samfundslivet
på lige fod med den øvrige befolkning.
Integrationsindsatsen bygger på
et princip om gensidigt ansvar, og
omfatter rettigheder og pligter i
en afbalanceret sammensætning.
Forslag til nye mål
Udvikling af metoder, der sikrer
indvandrene hurtig adgang til uddannelse
og arbejdsmarkedet.
At flere selvforsørgende indvandrere
påbegynder danskundervisning
At medvirke til, at idrætsforeningerne
tager ansvar for initiativer til
integration af borgere med etnisk
minoritetsbaggrund.
At kommunen opbygger et beredskab
i forhold til tvangsægteskaber.
Målopfyldelse
Som følge af grundig beskrivelse og planlægning i integrationsafdelingen,
er tilbud om danskundervisning og kursus i samfundsforståelse og i specifikke
tilfælde også aktivering nu implementeret.
Den samlede integrationsindsats i kommunen bliver løbende koordineret
gennem tværsektorielt arbejde. Koordineringen sikre en naturlig sammenhæng
mellem de forskellige tilbud, hvorved også snitfladerne mellem de forskellige
aktører på området løbende drøftes og justeres.
Der har været fokus på udvikling af arbejdsmetoder og sikring af faglig viden.
Afdelingens sagbehandlere har gennemført kurser i interkulturel sagsbehandling,
der er målrettet flygtninge- og indvandrereområdet.
I integrationsafdelingen er der ansat konsulenter, der servicere både interne
og eksterne samarbejdspartnere med viden og gode idéer. I 2002 har
integrationskontoret styrket kontakten til lokalmiljøet ved at fungere som
brobygger mellem invandrerforeninger, forskellige danske foreninger og
kommunens øvrige administration. Det er især samarbejdet med idrætsforeningerne
om oprettelse af satelithold, der har gjort det nemmere, at
skabe aktiviteter for piger med anden etnisk baggrund.
Kommunen har ansat en jobkonsulent, der med udgangspunkt i den enkelte
persons ressourcer, finder praktikpladser og ordinære job i private og
offentlige virksomheder. I 2002 blev der gennemført et projekt for 14 kvinder,
der kombinerede jobtræning i kommunens daginstitutioner kombineret med
målrettet danskundervisning. Også for 2003 er der planlagt iværksættelse af
tilsvarende forløb indenfor andre fagområder.
Opgaver
Beskrivelse af nuværende arbejdsopgaver i forhold
til indvandrere og flygtninge.
Udvikling af arbejdsmetoder, herunder sikring af
faglig viden.
Afklaring af snitflader til andre forvaltningsområder,
herunder specielt børn og unge området.
Udarbejdelse af struktur for arbejdet f.eks. ved
uddannelse af ”specialister”.
Sådan gik det
Udført
Udført
Udført
Udført
Forslag til nye indsatsområder og opgaver
At udvikle erhvervs- og uddannelsesforløb, i samarbejde med bl.a. sprogcentret,
for enkeltpersoner eller grupper af flygtninge og indvandrere.
At udvikle tilbud, der skal tiltrække flere selvforsørgende til sprogcentret.
At give råd og vejledning til foreninger, der ønsker at iværksætte initiativer
til integration af borgere, med etnisk minoritetsbaggrund.
At udvikle og opbygge et beredskab i forhold til tvangsægteskaber, der retter
sig mod den involverede familie som helhed.
57

Taastrup
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
Statistik
Andel indbyggere
58
Kommunen i
øvrigt, 6%
Hedehusene
27%
Høje Taastrup
20%
Taastrup
47%
47 % af befolkningen bor i Taastrup
By, 2001. Kilde Danmarks Statistik.
Aldersfordelingen
35 - 66 år
46%
>67 år
10%
0 - 17 år
22%
18 - 34 år
22%
Aldersfordelingen i Taastrup By, 2001.
Kilde: Danmarks Statistik.
Fordelingen af boligtyper
Øvrige boliger
1%
Flerfamilieboliger
46%
Parcelhuse
22%
Rækkehuse
31%
Fordelingen af boligtyper i Taastrup By
2001. Kilde: Danmarks Statistik.
Eksisterende mål
Taastrup skal være en levende stations-
og handelsby.
En by, der fungerer som en helhed.
En by, der kan tilbyde sine borgere
de bymæssige aktiviteter, der er
nødvendige for dagliglivet.
En by med mange fodgængere og
cyklister i gaderne.
Bymidten omkring Køgevej skal
styrkes som hele byens mødested.
En by med en kommunal service,
der bidrager til et bedre byliv.
Taastrup skal desuden give sine borgere
et godt udgangspunkt for at
deltage i bylivet i Hovedstadsregionen.
Byens kvaliteter og identitet skal
udvikles i et samarbejde mellem
borgerne, foreningerne, erhvervslivet,
og byrådet.
Opgaver
Målopfyldelse
Byrådet vil arbejde for en helhedsplan for bymidten
ved Køgevej på baggrund af arkitektkonkurrencen
om bymidten samt byrådets målsætninger for byen.
Der skal udarbejdes en grøn strukturplan for at skabe
en mere varieret bynatur og etableres mødesteder for
borgerne.
Fordelingen af arbejdspladser
Off. tjenesteydelser
16%
Industri
bygge& anlæg
20%
Handel, transport
og priv. service.
64%
Fordelingen af arbejdspladser i Taastrup
By, 2000. Kilde: Danmarks Statistik.
De grønne kiler, der trækker landskabet
helt ind i bymidten skal byde
på rige naturoplevelser og samtidig
være levende mødesteder for borgerne
i fritiden.
Bylivet er inde i en positiv udvikling.
Der er etableret en filial til Rådhuset
på Køgevej med et højt besøgstal.
Vesterparken er forbundet med
Høje Taastrup Vej. Dermed er der
trafikalt skabt grundlag for, at forbedre
miljøet langs Køgevej.
Der er udarbejdet en strukturplan
for at forbedre bymidten.
En samlet plan for at forbedre
bymidten er under udarbejdelse.
Sådan gik det
Udført
Igang
Forslag til nye indsatsområder
og opgaver
Realisering af helhedsplanen for et
bedre bymiljø i bymidten.
Realisering af den grønne strukturplan.

Bæredygtig udvikling og erhverv
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
Eksisterende mål
Bæredygtig udvikling
Etablering af arbejdspladser og boliger
for byens egne borgere gennem
en bedre udnyttelse af
stationsområdet og området ved
Mølleholmen.
Stitrafik skal udgøre størstedelen af
bytrafikken.
Nedbringe forbruget af varme, el
og vand i offentlige og private bygninger.
Fremme af miljøvenligt byggeri og
modernisering.
Byens grønne områder skal ikke belaste
miljøet men bidrage til byens
kredsløb.
Erhverv
En erhvervsudvikling der tilgodeser
kommunens behov for virksomheds-
og jobudvikling
Fremme mulighederne for lokal beskæftigelse.
I erhvervsområderne i de nordlige
og vestlige dele af Taastrup skal
den nuværende karakter fastholdes,
således at man generelt undgår
omdannelse til kontorområder.
I stationsområdet skal muligheder
for omdannelse til kontor- og serviceerhverv
fremmes.
Målopfyldelse
Bæredygtig udvikling
Forbruget af varme, el og vand i de kommunale bygninger er nedbragt med
6 -10 %.
Byens grønne områder drives uden brug af pesticider.
Erhverv
Der er åbnet mulighed for at etablere flere arbejdspladser i dele af det
stationsnære område.
Opgaver
Bæredygtig udvikling
Nybyggeri herunder ældrekollektiv
ved Mølleholmen søges opført som
miljøvenligt byggeri.
Erhverv
Forandringer i bymidten med henblik
på at skabe muligheder for attraktive
jobs indenfor servicesektoren.
Undersøge muligheder for og fordele
ved lokal beskæftigelse.
Handlingsplan for Klovtofte Erhvervsområde
med udgangspunkt i den afholdte
idékonkurrence.
Sådan gik det
Udgået
Igang
Igang
Udsat
Forslag til nye indsatsområder og opgaver
Undersøge om der er mulighed for byomdannelse af stationsnære erhvervsarealer.
59

Boliger og kultur og fritid
Eksisterende mål
Boliger
At skabe mulighed for at etablere
nye boligmiljøer til de ’unge ældre’.
At øge antallet af boliger i
bymidten.
At fastholde den høje standard i
boligområderne.
Kultur og Fritid
Tilpasning af biblioteksstrukturen til
borgernes behov.
At skabe tilstrækkelige idrætsfaciliteter
i nærområderne.
60
Målopfyldelse
Boliger
Bofællesskaber for ældre er under opførelse i den østlige del af Taastrup. Der er
åbnet mulighed for at opføre flere boliger i bymidten.
Kultur og Fritid
Biblioteksstrukturen er i høj grad decentral, og der findes biblioteksfilialer og
idrætsanlæg i alle lokalområder.
Opgaver
Boliger
At skabe mulighed for ældrekollektiv
ved Mølleholmen.
At helhedsplanen for bymidten åbner
mulighed for at indpasse byboliger.
At videreføre bestræbelserne for at
indpasse ældreboliger.
Kultur og Fritid
Analyse og eventuel omlægning af
idrætsstrukturen under hensyntagen
til idrætspolitikken.
Analyse af biblioteksstrukturen.
Sådan gik det
Igang
Udført
Igang
Udført
Udsat

Trafik
Eksisterende mål
Trafiksystemet skal skabe sammenhæng
i byen for borgere og virksomheder
– på cykel, til fods og i
bil.
Den gennemkørende biltrafik og
dens gener for byen skal reduceres.
Der skal være god biladgang og tilstrækkelig
parkering til alle større
trafikmål for byens bilister.
En stadig større andel af Taastrups
interne trafik foregår til fods eller
på cykel, trafikmiljø og sikkerhed
skal forbedres for cyklister og fodgængere.
Målopfyldelse
Udviklingen går i den rigtige retning,
men ikke så hurtigt som
forvendtet.
Der er stadig en dialog med Hovedstadens
Udviklingsråd om at trafiksikre
kydsene Roskildevej/Køgevej,
Hveen Boulevard/Taastrupgårdsvej.
Der er også dialog med amtet og
Vejdirektoratet om at ændre
adgangsforholdenen til Klovtofteområdet.
Opgaver
At påbegynde realisering af
Trafiksikkerhedsplanen, herunder:
Fortsat trafiksanering af Køgevejsområdet.
Ombygning af uheldsbelastede
kryds, Østerparken/Parkvej (kommunal
vej). Roskildevej/Køgevej,
Hveen Boulevard/Taastrupgårdsvej
(Hovedstadens Udviklingsråds veje).
Ombygning af Tåstrupgårdsvej.
Ændring af adgangsforholdene i
Klovtofte Erhvervsområde.
Miljøforbedring af Køgevej syd for
Høje Taastrup Vej, Tåstrupgårdsvej,
og strækningen Vejtoften-Skolevej-
Høje Taastrup Vej.
Forbedring af Taastrup Station som
byens trafikterminal.
Trafiksanering i de ældre byområder
herunder ’pip-kvarteret’ øst for
bymidten.
Forbedret skiltning.
Etablering af sti langs Sydskellet.
Anlæg af cykelstier langs Kirkevej
og Skolevej.
Der skal etableres et sammenhængende
stinet hvor det er muligt og
sikres gode vilkår for stitrafikanter i
de ældre bydele, hvor det ikke er
muligt at etablere stier.
I samarbejde med København Amt
– en helhedsplan for trafikbetjeningen
af Taastrup og Høje
Taastrup fra syd.
At de overordnede myndigheder
etablerer frakørsel fra Holbækmotorvejen
til Roskildevej mod øst.
Sådan gik det
Igang
Det kommunale kryds er ombygget
mens der foregår dialog med Hovedstadens
Udviklingsråd om ombygning
af de øvrige kryds.
Udsat
Dialog igang
Udsat
Igang
Udsat
Igang
Udsat
Delvis udført
Igang
Dialog igang
Dialog igang
61

Detailhandel og grøn struktur
Eksisterende mål
Detailhandel
Taastrup skal kunne tilbyde sine
borgere, at alle væsentlige indkøb
kan foretages i byen.
Handelslivet i Bymidten ved Køgevej
skal styrkes, området udlægges
til kommunecenter.
Området ved IKEA, inklusive
’vindmøllegrunden’ og Electronic
City anvendes som aflastningsområde
for detailhandel af regional
betydning. Der kan ikke etableres
dagligvarehandel.
Blåkildecentret og Rønnevangscentret
søges fastholdt som lokalcentre.
Udenfor disse områder må
detailhandelsarealer indenfor hvert
enkeltområde i almindelighed ikke
overstige 150 m2.
Grøn struktur
De grønne områder skal bidrage til
at gøre Taastrup til en bedre by at
leve i.
Området langs Mølleholmen kan
anvendes som grønt, rekreativt område
for lokalområdet.
62
Målopfyldelse
Der er skabt mulighed for at etablere et større dagligvaresupermarked i
bymidten Taastrup.
Grøn struktur
En grøn strukturplan er under udarbejdelse.
Opgaver
Detailhandel
Byrådet vil i planperioden arbejde
for:
En helhedsplan for bymidten, der
åbner mulighed for at borgerne
kan købe en større del af deres
forbrugsvarer i bymidten.
En gradvis realisering af helhedsplan
for bymidten som opfølgning
på arkitektkonkurrencen om Køgevejs
fremtid.
Grøn struktur
At videreføre renoveringen af
Selsmosen, Rådhushaven og Mølleparken
i Taastrup.
En helhedsplan for området ved
Mølleholmen der skal skabe varierede
naturoplevelser og mulighed
for aktiviteter, herunder idræt, i et
omfang der kan forenes med områdets
rekreative karakter.
At der etableres nye øst-vestgående
stier, ved Mølleparken og Sydskellet.
At der indrettes 1-2 bofællesskaber
for ældre med 20-30 boliger i området
ved Mølleholmen.
Sådan gik det
Udført
Igang
Delvist udført
Igang
Igang
Igang

Høje Taastrup By
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
Statistik
Andel indbyggere
Øvrige
boliger 1%
64
Hedehusene
27%
Kommunen i
øvrigt 6%
Høje Taastrup
20%
> 67 år
8%
35 - 66 år
40%
Flerfamilieboliger
74%
Taastrup
47%
20 % af befolkningen bor i Høje
Taastrup By, 2001. Kilde Danmarks
Statistik.
Aldersfordelingen
0 - 17 år
25%
18 - 34 år
27%
Aldersfordelingen i Taastrup By, 2001.
Kilde: Danmarks Statistik.
Fordelingen af boligtyper
Parcel-/
stuehuse 5%
Række-, kæde- og
dobbelthuse 20%
Fordelingen af boligtyper i Høje
Taastrup By 2001. Kilde: Danmarks
Statistik.
Eksisterende mål
Høje Taastrup By skal:
• på én gang være regionalt
udviklingscenter og en by i sig
selv,
• på én gang være et moderne
sidestykke til København City/
Ørestaden og byrådets bud på
fremtidens by,
• på én gang bidrage til en bæredygtig
udvikling i
Hovedstadsregionen og selv i
vid udstrækning være en bæredygtig
by,
• rumme et rigt og varieret byliv,
være en alsidig by med aktiviteter,
der henvender sig til
Hovedstadsregionen, og andre
regioner indenfor erhverv, kultur,
fritid, forskning samt undervisning
og detailhandel.
Offentlige og private servicefunktioner,
der henvender sig til hele
kommunen skal fortrinsvis placeres
centralt i Høje Taastrup By.
Udviklingen af Høje Taastrup By
skal bidrage til at forbedre levevilkår
og livskvalitet for borgerne i
Høje-Taastrup Kommune og på
Vestegnen.
Fordelingen af arbejdspladser
Off. tjenesteydelser
21%
Industri, bygge
& anlæg 4%
Handel, transport, priv.
service 75%
Fordelingen af arbejdspladser i Høje
Taastrup By, 2000. Kilde: Danmarks
Statistik.
Høje Taastrup By skal være et moderne
sidestykke til København City
– en smuk og levende by med sin
egen karakter og identitet.
Udviklingen af Høje Taastrup By skal
primært bygge på regionale aktiviteter
indenfor følgende områder:
• erhvervsudvikling og arbejdspladser,
• detailhandel,
• attraktive byboliger,
• kultur- og fritidsaktiviteter,
• kursus- og uddannelsesaktiviteter,
• varedistribution til og fra
Hovedstadsregionen,
• forskning og udvikling primært
med udgangspunkt i Teknologisk
Institut og Landbohøjskolen,
• statslige institutioner.
Bymidten omkring Høje Taastrup
Boulevard skal udvikles som byens
mødested. Det regionale
detailhandelscenter skal udvikles til
at blive en del af bymidten.
Bydelene skal sammenknyttes til en
helhed og fodgængere og cyklisters
adgang til bymidten skal forbedres.
Målopfyldelse
Positionen som center for transport
af varer til og fra regionen er udviklet
succesfuldt. Det vurderes at
ca. 40 % af varetransporten går
over Høje-Taastrup Transportcenter.
Etablering af kontor og
serviceerhvervene i bymidten har
været under det forventede. En
række planlægnings- og
udviklingsprojekter er endnu ikke
realiseret.

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
Opgaver
Byrådet vil arbejde for en helhedsplan for Høje Taastrup By med følgende
emner:
• Integrering af det regionale detailhandelscenter i bymidten.
• En vurdering af hvordan etape III vest for Halland Boulevard i højere
grad kan gøres mere attraktivt for ’domicilbyggeri’.
• Indpasning af en letbane med forbindelse fra Høje Taastrup By og
mod nord og syd.
• Muligheder for fortætning i bymidten, specielt i området indenfor
en afstand af 500 m fra stationen.
Revurdering af trafikstruktur herunder:
• Trafikforholdene omkring Banegården og dens funktion som trafikterminal,
• Etablering af samarbejde med omegnskommuner, DSB, Banestyrelsen,
Høje- Taastrup m.v. om linieføring for ringbane,
• Mulighederne for – og alternativerne til – at videreføre Blekinge
Boulevard,
• Overveje flytning af busterminalen og byggeri mellem kørebanerne
på Blekinge Boulevard, syd for banegården,
• Overveje konvertering af langtidsparkering til byggemulighed under
forudsætning af udvidelse af parkeringskapaciteten ved Banegården.
Sådan gik det
Igang
Udsat
Udsat
Igang
Igang
Igang
Igang
Udsat
Udsat
65

Bæredygtig udvikling
Eksisterende mål
Bæredygtig udvikling
At fremme en bæredygtig transport
mellem bolig og arbejde – at
færre borgere og ansatte i Høje
Taastrup By anvender bilen mellem
bolig og arbejde end gennemsnittet
for Hovedstadsregionen.
At fremme, at byens elforbrug
fremstilles ved hjælp af vedvarende
energikilder.
At koncentrere arbejdspladser og
andre byaktiviteter nær stationen.
At fremme byggeri med lavt
ressourceforbrug og forurening.
At sætte fokus på god betjening
med kollektiv trafik og stitrafik.
At skabe et bymiljø, der gør det
attraktivt at færdes til fods i byen.
At stimulere samarbejde mellem
borgerne, foreningerne, virksomhederne
og kommunen for at forbedre
bymiljøet og fremme en
bæredygtig udvikling.
66
Målopfyldelse
Høje Taastrup Miljøcenter har gennemført et trafikprojekt i samarbejde med
flere virksomheder, om at få flere til at benytte den kollektive trafik eller cyklen,
når de skal til og fra arbejde.
Hovedstadens Udviklingsråd har ikke godkendt etableringen af en vindmøllepark
fordi den er beliggende i transportkorridoren ved transportcentret.
Den grønne helhedsplan for området ved Hakkemose realiseres i løbet af
2003.
Opgaver
Bæredygtig udvikling
At skabe mulighed for etablering af
vindmøllepark vest for Transportcentret.
At udvikle Høje Taastrup Transportcenter
for at effektivisere varetransport
i Hovedstadsregionen og motivere
til jernbanetransport for gods på
de lange stræk.
At sikre at en ringbane i Omegnen
indpasses i byen.
At forbedre Banegårdens ’terminalfunktion’
d.v.s. dens funktion som
mødested for de forskellige trafikarter
(fjern- og regionaltog,
S-tog, regional- og bybusser, personbiler,
taxi, cyklister og fodgængere),
herunder specielt at udvikle ’parkand-ride’-funktionen.
At etablere en byøkologisk park på
torvet ved Høje Taastrup Boulevard,
vest for City 2.
At byggeri blandt andet i Kragehave
Vest opføres som byøkologisk byggeri.
At hovedstiforbindelsen til Taastrup
via Dalbergstrøget-Høje Taastrup Vej
gennemføres.
Sådan gik det
Udsat
Igang
Igang
Igang
Igang
Udsat
Udgået
Igang
Forslag til nye indsatsområder og opgaver
Bredebjergparken mv. i Høje Taastrup Erhvervsområde

Erhverv og boliger
Eksisterende mål
Erhverv
Udvikling af Høje Taastrup som
regionalt knudepunkt for erhverv.
Alsidighed og bredde i sammensætning
af erhvervsvirksomheder.
Boliger
Den fremtidige boligudbygning
bør med hensyn til boligtyper og
opførelsestidspunkt fortrinsvis tilrettelægges
efter:
• rummeligheden i skoler og børneinstitutioner
i Høje Taastrup
By,
• en fordeling mellem ejer- og
lejerboliger, der nærmer sig
kommunens gennemsnit, hvilket
medfører at der skal bygges
flest ejerboliger,
• at understøtte livet i bymidten
med boliger for husstande
uden børn,
• skabe plads for nye boformer
f.eks. bofællesskaber for ældre,
• at bygge store familieboliger i
Kragehave, vest for Høje
Taastrup landsby.
Målopfyldelse
Erhverv
Udviklingen er hovedsageligt foregået inden for transporterhvervene.
Boliger
Boligudbygningen i Kragehave er igangsat.
Opgaver
Erhverv
Domiciler indenfor servicevirksomhed.
Kommercielle fritids- og kultur- og uddannelsesaktiviteter.
Transportvirksomheder.
Transporttunge virksomheder med mange arbejdspladser.
Virksomheder med høj miljøprofil.
Boliger
En fremtidig helhedsplan for Høje Taastrup By hvor
mulighederne for at øge boligtallet undersøges
under hensyn til kommunen økonomiske muligheder
og rummeligheden i skoler og institutioner.
At Kraghave Vest planlægges og udvikles som et
boligområde af særlig høj kvalitet. Spørgsmålet om
nye boligformer og miljøvenlige boliger bør indgå.
Sådan gik det
Igang
Igang
Igang
Igang
Igang
Igang
67

Detailhandel, retningslinier for udbygning, kultur mv.
Eksisterende mål
Detailhandel
Høje Taastrup By skal fastholde og
udvikle sin stilling som regionalt
detailhandelscenter.
Det skal tilstræbes, at der kan tilvejebringes
den nødvendige tilpasning
til strukturudviklingen indenfor detailhandelen.
Dette skal ske på en
måde, så det regionale
detailhandelscenter integreres i
bymidten.
Udviklingen af den regionale detailhandel
skal ske på en måde, der bidrager
til bylivet.
Retningslinier for udbygning
Høje Taastrup By skal have en bred
sammensætning af byaktiviteter, og
kunne fungere som en helhed.
68
Målopfyldelse
Detailhandel
Omfanget af detailhandel, restaurenter mv. ved banegården er fastholdt og
Magasin har åbnet en afdeling i City 2.
Retningslinier for udbygning
Den eksisterende bredde i aktiviteterne er fastholdt.
Opgaver
Detailhandel
Der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen, der omhandler
udviklingen af detailhandel i Høje Taastrup
By og sikrer at City 2 inddrages i Bymidten.
Retningslinier for udbygning
At amtet forlænger Blekinge Boulevard mod vest
med tilslutning til Tværvej.
At udviklingsarbejdet for at sikre en bred sammensætning
af bymæssige aktiviteter herunder erhvervsmæssige
og kulturelle aktiviteter styrkes.
Kultur og fritid, børn og unge
Udvikling af Hakkemosen og af etape II’s kvarterpark
som rekreativt areal i Høje-Taastrup området.
Udvikling af grønningen i Torstorp mod større variation
i kulturpræg/ naturpræg og flora/fauna til glæde
for borgerne i området.
Etablering af familiecenter i Torstorp.
Sådan gik det
Udsat
Igang
Igang
Delvis udført
Udgået
Udgået

Trafik
Eksisterende mål
Personrejser indenfor byen og til
nabobyerne skal let kunne foregå
med tog, bus, cykel eller til fods.
Den høje tilgængelighed for biler
skal fastholdes.
Den overordnede trafik skal afvikles
på det overordnede vejnet.
Målopfyldelse
Høje-Taastrup By er forblevet en by
med få biler og høj tilgængelighed.
Problemerne med regional trafik på
lokale veje er reduceret kraftigt.
Ring 5 er anlagt mellem Holbækmotorvejen
og Sydvej.
Der er anlagt en sti langs Halland
Boulevard.
Opgaver
Nationale og regionale trafikopgaver:
• Trafikomlægning så trafikafviklingen
mellem de regionale
veje: Sydvej, Hveen Boulevard,
Ishøj Stationsvej og Køgevej
sker mere hensigtsmæssigt.
• Forlængelse af Blekinge Boulevard
til Tværvej.
• Vestvendte ramper på Holbækmotorvejen
ved Hveen Boulevard.
• Forbedring af jernbankapaciteten
Høje Taastrup – København.
Kommunale trafikopgaver
• Ombygning af Skåne Boulevard.
• Etablering af fortov langs Halland
Boulevard fra Rådhuspladsen
til Roskildevej.
• Hovedstien Taastrup til Høje
Taastrup via Høje Taastrup Vej
Dalbergstrøget føres gennem
støjvolden ved Hveen Boulevard.
Sådan gik det
DIalog igang
Anlæg vha. vejkendelse er iværksat.
Dialog igang
Dialog igang
Udsat
Udsat
Udsat
Forslag til nye indsatsområder og opgaver
Forlængelse af Ring 5 mod nord til Frederiksundmotorvejen og mod syd til Roskilde-Greve
vejen.
69

Hedehusene og Fløng
Statistik
Andel indbyggere
70
Hedehusene,
Fløng 27%
Kommunen i
øvrigt 6%
Høje Taastrup
20%
35 - 66 år
46%
Øvrige
boliger 1%
> 67 år
8%
Flerfamilie
boliger 32%
Række-, kæde- &
dobbelthuse 16%
Taastrup
47%
47 % af befolkningen bor i Hedehusene
og Fløng, 2001. Kilde Danmarks
Statistik.
Aldersfordelingen
0 - 17 år
25%
18 - 34 år
21%
Aldersfordelingen i Hedehusene og
Fløng, 2001. Kilde: Danmarks Statistik.
Fordelingen af boligtyper
Parcel-/
stuehuse 51%
Fordelingen af boligtyper i Hedehusene
og Fløng 2001. Kilde: Danmarks
Statistik.
Eksisterende mål
Hedehusenes status som en selvstændig og overskuelig stationsby skal styrkes,
bydelene skal bindes sammen af et veludbygget stisystem.
Hedehusene skal kunne tilbyde sine borgere et bredt udvalg af privat/offentlig
service, uddannelse, kultur/fritidsaktiviteter.
Byens udvikling skal ske på et bæredygtigt grundlag.
Oplevelsen af ”by” skal forstærkes med en klar centerstruktur og koncentration
af bebyggelse og servicefunktioner omkring stationen og Hovedgaden/
Vesterkøb.
De enkelte bydeles identitet skal bevares. Der skal gives mulighed for etablering
og udbygning af lokalt relaterede servicefunktioner og fællesfaciliteter.
Karakteristiske miljøer og arkitektoniske udtryk bør bevares. Det gælder bl.a.
de ældre dele af landsbyerne, Fløng og Baldersbrønde og Hovedgadens
provinsbypræg.
Byens nære grønne områder skal udbygges og forbedres og den gode adgang
til rekreative områder bevares.
Der skal etableres nye arbejdspladser indenfor alle job-kategorier. De tre store
erhvervsområder i Hedehusene, Baldersbrønde, Hedehusene Vest og Hedeland
Nord skal udbygges. Især i Hedeland Nord er der stort udviklingspotentiale.
Centralt beliggende nedslidte erhvervsområde skal indrages til centerformål
og boliger.
Målopfyldelse
Der er etableret cykelbaner langs Hedetoften.
Miljøet i bymidten er fastholdt og den eksisterende Nettobutik søges styrket
gennem bedre adgangsforhold og parkering.
Fordelingen af arbejdspladser
Landbrug
mv. 2%
Off. tjenesteydelser
17%
Industri,
bygge
& anlæg 36%
Handel, transport &
priv. service 45%
Fordelingen af arbejdspladser i
Hedehusene og Fløng, 2000. Kilde:
Danmarks Statistik.
Forslag til nye indsatsområder
og opgaver
Undersøge en udbygning af
Gammelsø området giver økonomisk
overskud eller underskud.

Opgaver
Cykelstier langs Hedevej/Hedetoften og Vesterkøb.
Foranstaltninger for at mindske tung trafik fra grusgravene på det lokale vejnet
evt. ved trafikregulerende foranstaltninger, skiltning o.l., eller ved tilkørselsramper
til motorvejen ved Kallerup/Vadsby.
Ombygning af Hovedgadens vejprofil, hastighedsbegrænsning og trafiksanering
af strækningen mellem Vesterkøb og Brandhøjgårdsvej.
Hotelvej føres igennem til Hedevolden.
Parkeringsområderne bag hovedgadens bebyggelse gøres mere indbydende og
udformes, så de får karakter en grøn karakter, m. pladsdannelser og beplantning.
Bedre sammenhæng mellem centerområdet og Fritidscenteret.
At flytte biblioteket til fritidscenteret.
Flere boliger i selve centerområdet, primært for seniorer og unge. Det tilfører liv
og gør området mere trygt.
Udarbejdelse af grønne projekter i Ny Fløng området, hvor den grønne struktur
er svag samt udvikling af Skydebane Vest som rekreativt område.
Bæredygtig udvikling og erhverv
Eksisterende mål
Bæredygtig udvikling
Der skal skabes bedre vilkår for
rejsende med kollektive transportmidler.
Infrastrukturen skal styrkes så det
bliver nemt og trygt især for fodgængere
og cyklister, at færdes
mellem bydelene samt mellem bydelene
og det centrale byområde.
Forbruget af varme, el og vand i
offentlige og private bygninger
skal nedbringes.
Byens grønne områder skal ikke
belaste miljøet, men bidrage til
byens kredsløb.
Bymidten skal udvikles som mødested
for byens borgere.
Erhverv
Bedre balance mellem arbejdsstyrken
og antallet af arbejdspladser.
Især skal der skaffes arbejdspladser
indenfor kontor- og
serviceerhvervene.
Forslag til nye indsatsområder
og opgaver
Udarbejde en grøn plan for Møllebakken
i samarbejde med beboerne.
Målopfyldelse
Sådan gik det
Delvist udført
Delvist udført
Udført
Igang
Igang
Udsat
Udsat
Igang
Udsat
DSB har ikke gennemført flere standsninger i Hedehusene. Der er dog fortsat
dialog med DSB om at planlægge flere stop i Hedehusene.
Forbruget af varme , el og vand er reduceret med 6 - 10 % i de kommunale
bygninger.
Alle kommunens grønne områder dyrkes giftfrit, og der er etableret et græsengsområde
ved Fløng.
Opgaver
Bæredygtig udvikling
At toget mellem Roskilde og København
får flere stop i Hedehusene.
At der skabes sammenhæng i stisystemet
der forbinder bydelene.
At undersøge muligheden for en stiforbindelse
til Høje Taastrup By.
Grøn drift af de grønne områder.
At helhedsplanen for Hedehusene/
Fløng sætter fokus på udvikling af
mødesteder i bymidten.
En fortsættelse af det boligsociale arbejde
i Charlottegårdskvarteret.
Erhverv
At erhvervsområdet syd for jernbanen
inddrages aktivt i planlægningen af
det stationsnære område og
Gammelsøområdet.
Sådan gik det
Dialog med DSB er igang
Igang
Udført
Udført
Udsat
Igang
Udsat
71

Boliger og detailhandel
Eksisterende mål
Boliger
Antallet af mindre boliger/etageboliger,
ældreegnede boliger og
ungdomsboliger skal udbygges, så
der bliver bedre udbud af boliger
til alle generationer.
Detailhandel
Udviklingen mod et mere indbydende
handelsmiljø skal fortsætte.
Hedehusborgerne skal kunne
foretage en større del af deres
indkøb lokalt.
Antallet af butikskvadratmeter
udvides så udbuddet af varer, specielt
udvalgsvarer, bliver større og
mere attraktivt.
Der skal gives mulighed for fortætning
med en højere
bebyggelsesprocent omkring de
centrale dele af Hovedgaden og
Vesterkøb.
72
Målopfyldelse
Boliger
Et antal mindre boliger, herunder ældreboliger er under opførelse.
Detailhandel
Antallet af specialbutikker er faldet.
Opgaver
Boliger
At udpege placeringsmuligheder for
ældreboliger, ældrekollektiver og
ungdomsboliger.
At videreføre den bolig-sociale indsats
i Charlottegårdskvarteret.
Detailhandel
Hotelvej føres igennem til Hedevolden,
så Hovedgaden kan aflastes
for parkering.
Parkeringspladserne bag Hovedgadens
bebyggelse gøres mere indbydende,
m. pladsdannelser og beplantning.
Etablere direkte adgang fra centerområdet
til Fritidscenteret.
Der indrettes flere boliger i selve
centerområdet. Det tilfører liv, og gør
området mere trygt.
Der åbnes op for detailhandel langs
den sydlige del af Vesterkøb. Evt. ved
at give mulighed for etablering af et
større supermarked.
Sådan gik det
Delvist udført
Igang
Igang
Dialog igang
Udsat
Dialog igang
Udgået

Trafik
Eksisterende mål
Der skal ske en udbygning af
infrastrukturen for at binde byen
bedre sammen og reducere
biltrafikken på det lokale vejnet.
Den kollektive trafik skal
optimeres.
De bløde trafikanter skal have
bedre betingelser.
Nedbringelse af kørsel på det lokale
vejnet med tung trafik fra
grusgravene.
Målopfyldelse
Den væsentligste forudsætning for at kunne forbedre trafikforholdene i byen
er, at få tilslutningsanlægget på Hedevej flyttet til Vesterled. Dette er endnu
ikke sket.
Opgaver
Byrådet vil arbejde for realisering af
projekterne i Trafik- og Miljøhandlingsplanen:
Etablering af et sammenhængende
stinet. Stien under
Holbækmotorvejen og gennem
Kallerup grusgrav bør fastlægges
og gøres officiel.
Cykelstier langs Hedevej/Hedetoften
og Vesterkøb fra Fløngskole
til Hedehusene station.
En forlængelse af Sejlbjerg over
jernbanen til Hovedgaden.
At de overordnede myndigheder
opsætter støjskærm langs
Holbækmotorvejen.
At de overordnede myndigheder
etablerer tilkørselsramper til mo-
Sådan gik det
Udsat
Delvis gennemført
Udsat
Delvis gennemført
Dialog igang
73

Landsbyerne
Statistik
Andel indbyggere
74
Hedehusene,
Fløng 27%
Kommunen i
øvrigt 6%
Høje Taastrup
20%
35 - 66 år
50%
> 67 år
8%
Taastrup
47%
6 % af befolkningen bor i landsbyerne,
2001. Kilde Danmarks Statistik.
Aldersfordelingen
0 - 17 år
24%
18 - 34 år
18%
Aldersfordelingen i landsbyerne, 2001.
Kilde: Danmarks Statistik.
Fordelingen af boligtyper
Række-, kæde- og
dobbelthuse 6%
Flerfamilie
boliger 1% Øvrige boliger
5%
Parcel-/stuehuse
88%
Fordelingen af boligtyper i landsbyerne
2001. Kilde: Danmarks Statistik.
Eksisterende mål
En helhedsorienteret planlægning skal de enkelte landsbysamfunds kulturmiljø,
som er en mosaik bestående af bymiljø, bystruktur, bygninger og
landskabstræk.
Det nuværende serviceniveau i Reerslev/Stærkende og Sengeløse skal
opretholdedes.
Det miljø, som i dag findes i landsbyerne og som er en blanding af boliger og
erhverv, skal bevares.
Målopfyldelse
Der er udarbejdet en helhedsorienteret lokalplan for Sengeløse. Lokalplanen
er vedtaget.
Serviceniveauet i landsbyerne er opretholdt.
Opgaver
Det nuværende serviceniveau i
landsbyerne Reerslev/Stærkende og
Sengeløse skal fastholdes.
Inden for den 12-årig periode skal
der laves bevarende lokalplaner for
Soderup og Vasby
Fordelingen af arbejdspladser
Off. tjeneste
ydelser 35%
Uoplyst erhverv
1%
Landbrug
mv. 18%
Handel, Handel, transport, transport, priv. priv.
service service 29% 29%
Industri,
bygge
og anlæg 17%
Fordelingen af arbejdspladser i
landsbyerne, 2000. Kilde: Danmarks
Statistik.
Sådan gik det
Udført
Afventer

Bæredygtig udvikling og udbygningsmuligheder
Eksisterende mål
Bæredygtig udvikling
Reerslev/Stærkende og Sengeløse
skal fungere som lokalsamfundenes
kulturelle knudepunkter og
have et bredt udbud af sociale og
kulturelle tilbud for at støtte den
bæredygtige udvikling i
landsbysamfundene.
Selvbærende borgergrupper skal
fremme samarbejdet i de enkelte
landsbysamfund for at styrke
tilhørsforholdet til det lokale samfund.
Det nuværende serviceniveau inden
for institutions- og skoleområdet
i Reerslev/Stærkende og
Sengeløse fastholdes.
Udbygningsmuligheder for boliger
At nye bosætninger indpasses i
landsbyernes bebyggelsesmønstre
og strukturer.
At udforme nye bebyggelser så de
opfylder behovet for tæt naboskab
og tryghed.
Målopfyldelse
Bæredygtig udvikling
Der er landsbylaug i de større landsbyer.
Serviceniveauet i Reerslev, Stærkende og Sengeløse er fastholdt.
Udbygningsmuligheder for boliger
Mindre bebyggelser søges indpasset i Reerslev, Stærkende og Sengeløse efter
de fastlagte mål.
Opgaver
Bæredygtig udvikling
At stimulere selvbærende borgergrupper
for at inddrage borgerne i
beslutningsprocesser, der vedrører
deres egne lokale samfund.
At stimulere Projekt Bedre Bymiljø i
Vridsløsemagle.
Udbygningsmuligheder for boliger
At en del af byggemulighederne
søges realiseret som bofællesskaber,
ældreboliger samt
ungdomsboliger.
Sådan gik det
Dialog igang
Igang
Igang
75

Erhverv, detailhandel, trafik, bevaring og beplantning
Eksisterende mål
Erhverv
Mindre virksomheder kan lokalisere
sig i landsbysamfundene inden for
de planmæssige rammer.
Detailhandel
At styrke det lokale tilhørsforhold i
landsbyerne Reerslev/Stærkende og
Sengeløse så der handles lokalt.
At tilføre dagligvarebutikkerne i
landsbyerne servicefunktioner som
posthus og apotekerudsalg.
Trafik
At reducere trafikken gennem
landsbyerne ved at trafikafviklingen
på de overordnede motorveje
og de regionale amtsveje forbedres.
At skabe bedre stiforbindelser for
cyklende og gående fra landsbyerne
til hovedbyerne Taastrup, Høje
Taastrup og Hedehusene/Fløng
samt til de rekreative arealer.
Bevaring og beplantning
At bevare bebyggelsesstrukturer og
den til området hørende beplantning
samt bevare de ældre bygningers
stiltræk og byggeskik.
76
Målopfyldelse
Erhverv
At overflødiggjorte landbrugsbygninger i landsbyerne udnyttes til lettere erhverv
inden for planlovens muligheder er igang
Detailhandel
Brugsen i Sengeløse kører godt, men købmanden i Reerslev er lukket.
Der er etableret hastighedsdæmpende foranstaltninger, men det er dog kun
en fortsættelse af Ring 5 der kan løse problemet med den gennemkørende
trafik.
Trafik
Der er etableret en sti langs Ågesholmsvej.
Opgaver
Boliger
At overflødiggjorte landbrugsbygninger
i landsbyerne udnyttes til
lettere erhverv inden for planlovens
muligheder.
Detailhandel
At indhente ideer og forslag til
hvordan landsbyernes dagligvarebutikker
bevares, eksempelvis i forbindelse
med Projekt Bedre
Bymiljø.
Trafik
En fortsat udbygning af stiforbindelserne
til og fra landsbyerne.
En fortsat udbygning af landsbyernes
interne stiforbindelser.
En fortsat realisering af kommunens
trafiksikkerhedsplan i landsbyerne.
Bevaring og beplantning
At lokalplaner for Soderup og
Vasby udarbejdes inden for den 12årige
planperiode.
Sådan gik det
Igang
Udført
Igang
Udsat
Igang
Afventer