Fremtidens ældre - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

1 Sammenfatning og
konklusion
Velfærdsstaten står over for en udfordring i de kommende årtier, når der
bliver stedse flere ældre, som både har behov for offentligt betalt service
og indkomstoverførsler. Antallet af ældre (over 60 år) vil i 2030 ligge mere
end 50 pct. over niveauet i år 2000. Og tallet af de (særligt krævende) over
80 år vil i samme periode stige med ca. 75 pct.
Siden 1970'erne er mændenes tilbagetrækningsalder faldet lidt, mens
kvindernes er steget en hel del. Samtidig er levetiden steget for begge køn;
nettoresultatet bliver dog, at mændene får et par års længere liv som pensionist,
mens kvinderne får et lige så meget kortere (om end stadig længere
end mændenes).
Antallet af erhvervsaktive synes ikke at ændre sig nævneværdigt i de
næste 30 år; men det betyder jo, at der bliver færre erhvervsaktive pr. ældre
(fra 4 i dag til 2,7 i 2030).
Disse prognoser er selvfølgelig omgærdet med usikkerhed, men få
lange fremskrivninger af samfundsforhold er dog lige så sikre.
Den regionale fordeling af ældre er mere usikker end den nationale.
Men alt tyder dog på, at ældreandelen i 2030 vil ligge under landsgennemsnittet
i hovedstaden og Århus Amt (hvor tilflytningen (til uddannelserne)
er stor, og beskæftigelsen har været stigende det sidste tiår). Omvendt bliver
problemerne væsentligt større i udkantsområder som Bornholm og Lolland-Falster
(samt Sønderjylland).
De ældres uddannelsesniveau vil stige. I 1990 var to tredjedele af de
65-årige ufaglærte, en fjerdedel faglærte, mens de sidste 10 pct. havde en
videregående uddannelse. I 2030 vil 30 pct. være ufaglærte, 45 pct. faglærte,
mens hele 25 pct. vil have en videregående uddannelse.
7