Fremtidens ældre - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

taget højde for et konjunkturtilbageslag, hvilket det offentlige budget jo
netop er meget følsomt overfor. Historisk har det da også vist sig ganske
vanskeligt at opretholde et overskud på de offentlige finanser, som skal
bruges til nedbringelse af gælden over en længere periode. Hertil kommer,
at det næppe er realistisk at tro, at servicetilbuddene – i bred forstand – fra
det offentlige ikke følger den generelle vækst i samfundet, altså væksten i
det private forbrug. I perioden 1993 til 2000 har der fundet en årlig realvækst
sted i det private forbrug på 2,3 pct., mens der i det offentlige forbrug
til sammenligning har været en årlig realvækst på 2,0 pct. Regeringens
målsætning er, at denne årlige realvækst i det offentlige forbrug skal
udgøre 1 pct. frem til 2005 og ½ pct. fra 2006 til 2010. Der er altså lagt op
til et dæmpet offentligt forbrug.
Endelig kan man spørge sig selv, hvorfor den offentlige gæld ikke er
blevet reduceret mere, end tilfældet er, når man tager de seneste 10 års
gunstige økonomiske udvikling i betragtning. Siden 1997 har der, som følge
af høj vækst i økonomien, været overskud på de offentlige finanser, og
denne situation ser ud til at gentage sig de kommende år. Derfor er det fornuftigt
– set i et langsigtet perspektiv med udsigt til en kraftigt stigende ældreandel
– at udnytte de nuværende gunstige konjunkturer til en kraftigere
nedbringelse af gælden og derfor ikke anvende overskuddet til finanspolitiske
lempelser (i form af eksempelvis skattelettelser).
4.1.4 Øgede skatter
Hvis udgifterne til flere ældre skal finansieres via skatteindtægter, viser de
mest dystre undersøgelser på området, at det vil kræve skatteforhøjelser på
7 til 8 procentpoint. Skattestigninger er imidlertid ikke på den politiske
dagsorden. Stigende skatter harmonerer da heller ikke med regeringens
plan om, at den danske befolkning skal arbejde mere, og flere skal i beskæftigelse.
Stiger skatterne på arbejdsindkomst, kan resultatet blive, at arbejdspladser
vælger at lokalisere sig uden for Danmark, ligesom incitamenterne
for den enkelte til at arbejde kan blive forringet.
Konklusionen er ikke overraskende, at skattestigninger næppe er vejen
frem for at finansiere de stigende udgifter til fremtidens ældre.
55