Fremtidens ældre - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

Umiddelbart synes der at eksistere to muligheder for at øge beskæftigelsen:
1. Vi kan skabe de nødvendige incitamenter og rammer for at bringe en
del af de ca. 120.000 arbejdsløse i beskæftigelse
2. Vi kan skabe incitamenter for at øge arbejdstiden blandt allerede beskæftigede.
Ca. 120.000 personer er i dag arbejdsløse, og modtager dagpenge eller
kontanthjælp. Dagpengesystemets indretning kan i denne sammenhæng
fremhæves som et ineffektivt element for at reducere ledigheden blandt
denne gruppe yderligere. Der er ganske enkelt for mange mennesker en for
lille gevinst ved at arbejde frem for at modtage dagpenge og supplerende
offentlige ydelser. Flere forslag er blevet fremført i debatten for at fremme
incitamenterne for beskæftigelse af dagpengemodtagere. En mulighed er at
aftrappe en del af dagpengene i takt med ledighedsperiodens længde. En
anden mulighed er at indføre et beskæftigelsesfradrag, som kommer
lavtlønnede til gode, fordi det øger forskellen mellem disponibel dagpenge-
og lavtlønsindkomst. Endelig kan der ses på skattereglerne. Ved at
nedsætte marginalskatten på indkomststrækket, fra dagpenge til og med
(lavtløns)beskæftigelse kan man mindske de betydelige samspilsproblemer
og dermed øge incitamentet til beskæftigelse frem for lediggang.
Problemet består imidlertid i den indbyggede konflikt mellem effektivitets-
og lighedsmålsætninger, som præger den danske velfærdsmodel. Skal en
øget beskæftigelsesgrad være med til at finansiere det stigende antal ældre i
fremtiden, må det forudsætte, at faldende udgifter til dagpenge og kontanthjælp
ikke opvejes af større subsidier fra det offentlige til arbejdspladserne,
samt at den øgede beskæftigelse vil finde sted i private erhverv.
Et andet vigtigt redskab til at øge beskæftigelsesgraden, er at integrere
indvandrere og deres efterkommere bedre på arbejdsmarkedet. I Danmark
er ledigheden for indvandrere fra økonomisk mindre velstående lande 16,7
pct., hvor den generelle ledighed er 4,8 pct. og indvandrernes erhvervsfrekvens
er kun ca. 57 pct., mens den generelt er ca. 80 pct. Her er der således
en arbejdskraftreserve, som direkte eller med lidt opkvalificering kan bi-
53