Fremtidens ældre - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

4.1 Generelle samfundsøkonomiske forhold
At finansiere de fremtidige stigende udgifter, som naturligt følger med den
ændrede demografi gennem en ændret finanspolitik, vil kræve et samspil
mellem flere forskellige faktorer. Vi vil her begrænse os til at komme ind
på muligheden for at løse udfordringen gennem økonomisk vækst, en øget
beskæftigelsesgrad, nedbringelse af den offentlige gæld samt muligheden
for at øge skattetrykket.
4.1.1 Økonomisk vækst
Økonomisk vækst vil øge den generelle velstand i samfundet, og for den
enkelte borger vil denne velstandsstigning kunne mærkes gennem reallønsstigninger.
Som det er i dag, får også pensionister, som jo står uden for arbejdsmarkedet,
del i en generel velstandsstigning i samfundet. Ifølge satsreguleringsloven
skal de offentlige overførsler nemlig reguleres i takt med
lønningerne i den private sektor. Hvis en økonomisk vækst skal medvirke
til at lette de økonomiske konsekvenser af stigningen i antallet af ældre, vil
det kræve, at vi accepterer, at fremtidens pensionister ikke længere skal
have glæde af en generel velstandsstigning i samfundet og altså dermed relativt
nedsætte pensionisternes levestandard.
Fordelen ved at ændre kompensationsgraden til pensionisterne vil være,
at der bliver færre udgifter forbundet med de offentligt betalte pensioner
og dertil andre overførsler (hvis heller ikke de reguleres i takt med den
økonomiske vækst i samfundet). Et sådant initiativ kunne fremme incitamentet
til øget privat opsparing til alderdommen, ligesom personer i den
arbejdsdygtige alder kunne få et yderligere incitament til at blive/forblive
beskæftigede på arbejdsmarkedet. Erfaringen tyder dog på, at denne finansieringsmulighed
er politisk sprængfarlig og derfor ikke nem at realisere.
Problemet er nemlig, at en sådan ændret regulering af folkepensionen også
vil ramme de, der kun har denne at leve af.
En relativ øget vækst/produktivitet inden for de områder af den offentlige
service, som retter sig mod de ældre, kan også lette finansieringen af
det stigende antal ældre. Her tænkes primært på de udgiftstunge serviceydelser,
som omfatter plejehjem og hjemmehjælp. En betydelig del af udgifterne
til disse poster omhandler lønninger til personale. I det omfang
lønningerne inden for ældrepleje følger lønningerne i den private sektor, vil
51