Fremtidens ældre - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

Arbejdets karakter har ændret sig i takt med, at vi er gået fra et industri-
til et informationssamfund. Derfor vil fremtidens ældre ikke være så
fysisk nedslidte, hvilket peger i retning af, at folk vil leve længere, men
være knap så ressourcekrævende. De længerelevende og åndsfriske pensionister
vil højst sandsynlig have et ønske om at leve en mere aktiv og
indholdsrig alderdom end tidligere generationer. Dette kan øge efterspørgslen
efter »nye« offentlige serviceydelser, som specielt er tilpasset til de ældre.
Faktorer som ændret livsstil og arbejdsmiljø kan altså tænkes at påvirke
udgiftsniveauet tvetydigt.
Et øget uddannelsesniveau vil også kendetegne fremtidens pensionister.
Alene denne faktor kan medføre, at udgifterne til ældrerelaterede serviceydelser
presses i vejret. De ældre vil være mere bevidste om deres rettigheder
og velformulerede i deres krav til og kritik af det offentliges udbud
af service. Den generation, som står for at skulle pensioneres inden for
det kommende årti, har livet igennem været vant til at stille store krav til
samfundet.
Der er altså ingen tvivl om, at det offentliges udgifter til ældrerelaterede
overførsler og serviceydelser vil komme under pres i den nære fremtid
alene af demografiske årsager. Men andre faktorer kan få stor indflydelse
på udgiftsniveauet.
Konsekvenserne for udgiftsniveauet for social- og sundhedsydelser af
ændringer i disse øvrige faktorer er der sat fokus på i en nylig offentliggjort
rapport (Arendt m.fl. 2002). Her har forfatterne søgt at afdække sammenhænge
mellem kendetegn ved ældre og deres levevilkår og det offentliges
udgifter til social- og sundhedsydelser 6 . På denne måde er studiet interessant,
idet det adskiller sig fra tidligere studier, som udelukkende vurderer
konsekvenserne for det offentlige udgiftsniveau ved befolkningens ændrede
aldersfordeling.
Resultaterne fra rapporten viser, at der eksisterer følgende historiske
sammenhænge mellem udgiften til den enkelte ældre til social- og sundhedsydelser
og individuelle kendetegn og vilkår:
− Førligheden – her defineret som evnen til at udføre dagligdags aktiviteter
– er den væsentligste faktor til at forklare variationen i de offentlige
udgifter til social- og sundhedsydelser til den enkelte. Jo dårligere førlighed,
des højere udgifter.
44