Fremtidens ældre - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

Det offentliges udgifter til såvel overførsler som serviceydelser er
imidlertid ikke alene betinget af den demografiske udvikling, som vi netop
har præsenteret. Presset på udgiftsniveauet påvirkes i høj grad også af andre
faktorer. Disse omfatter bl.a. befolkningens krav og forventninger til
serviceniveauet og dækningsgrader samt øvrige samfundsmæssige forhold
såsom udviklingen i teknologi, borgernes velstands- og uddannelsesniveau,
livs- og familiemønstret samt de generelle økonomiske forhold i samfundet.
Disse forhold bør derfor også inddrages, når det samlede billede af
fremtidens demografiske udfordring tegnes.
3.4 Demografien og andre årsager til stigende
udgiftspres
Det vil være utopi at tro, at det offentliges udgifter til overførsler og serviceydelser
de næste 30 år udelukkende afhænger af den demografiske udvikling.
At sammenhængen mellem disse to faktorer langtfra altid er entydig,
kan vi illustrere med et eksempel hentet fra historien:
− Kommunernes totale udgifter til folkeskolen har været omtrent konstante
fra 1977 til 1996, hvor elevantallet faldt med ca. 30 pct. (jf. Heinesen
m.fl. 1999).
Demografien er altså ikke den eneste betydende faktor for udviklingen i
udgiftsniveauet til overførsler og serviceydelser.
Den generelle velstandsfremgang nævnes ofte, når væksten i de offentlige
udgifter til såvel overførsler som serviceydelser forsøges forklaret.
Indkomstoverførsler fra det offentlige skal nemlig ifølge satsreguleringsloven
reguleres således, at disse følger den generelle lønudvikling i økonomien.
Udgifterne til serviceydelser (pr. ældre person) kan også forventes at
stige i takt med eller endog mere end den generelle vækst i økonomien (pr.
indbygger). Denne tanke er formuleret i teorien om positiv indkomstelasticitet.
Her er hovedbudskabet, at en øget indkomst vil påvirke forbrugssammensætningen
af luksus- og basisgoder. Således vil en indkomstfremgang
medføre, at efterspørgslen efter luksusgoder vil stige relativt mere
end efterspørgslen efter basisgoder. Hvis man derfor opfatter kvaliteten af
og muligheden for individuelle, tilpassede offentlige serviceydelser som et
42