Fremtidens ældre - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

er født, og alene derfor hersker der af gode grunde en vis usikkerhed omkring
fertiliteten.
Det samlede folketal i Danmark forventes at nå ca. 6 millioner i 2030,
hvilket svaret til en stigning på ca. 645.000 personer fra 2001. Langt det
største bidrag til dette stigende befolkningstal kommer fra en forudsætning
om en øget nettoindvandring. Nettoindvandringen afgøres af mange forskelligartede
faktorer såsom politiske beslutninger og forhold i andre dele
af verden, hvorfor usikkerheden er betydelig. Generelt gælder det dog, at
tilflyttende indvandrere er yngre personer, og kun få er over 60 år. Den anderledes
aldersfordeling og den for nogle indvandrergrupper højere fertilitet
vil betyde, at indvandring også fremover vil bidrage til en lavere ældreandel.
Usikkerheden omkring befolkningsprognosen, og dermed ældreandelen
fremover, er altså betydelig. Årsagerne er som nævnt mange, men væsentligst
er det, at prognosen er baseret på historiske forhold, der kan være
svære at overføre til fremtiden.
2.6 Effekten af ændrede forudsætninger
Ved hjælp af den generelle ligevægtsmodel DREAM er betydningen af
ændringer i de centrale forudsætninger omkring befolkningsprognosen for
det holdbare indkomstskattetryk illustreret (jf. Lars Haagen Pedersen m.fl.,
2000). Her har man undersøgt betydningen af følgende tre ændringer i antagelserne
for fremskrivningen af befolkningen:
1) Kan vi »føde os ud af aldringsproblemet«?
− Det antages, at fertiliteten sættes op, således at der fødes 5.000 flere
børn pr. år fra år 2003.
2) Kan en generel øget indvandring løse aldringsproblemet?
− Det antages, at indvandringen sættes op med 5000 pr. år fra år 2003.
Indvandrerne antages at have den aldersfordeling, som dem der indvandrede
i 1999, og indvandrernes forbrug af offentlige transfereringsordninger
og arbejdsmarkedstilknytning svarer til situationen i
1998.
20