Fremtidens ældre - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

Tabel
2.2
Tabel
2.3
Ældrekvoten. Procent
18
1990 2000 2010 2020 2030
+ 60 år/20-64 år 33,92 32,06 38,43 43,20 48,68
+ 65 år/20-64 år 25,92 24,12 27,07 32,86 37,13
+ 80 år/20-64 år 6,10 6,37 6,86 7,52 10,97
Kilde: Danmarks Statistik, befolkningsprognose 2001, Befolkning og valg 2001:11.
Antallet af personer over 80 år, der må forventes at være særlig plejekrævende,
vil udgøre en relativt konstant andel i forhold til den erhvervsaktive
gruppe mellem 20 og 64 år på godt 7 pct. frem til 2020. Herefter øges denne
andel frem til 2030, hvor gruppen over 80 år vil udgøre ca. 11 pct. i forhold
til de potentielle erhvervsaktive.
Betragter man alternativt ældreandelen i forhold til »kernen i den danske
arbejdsstyrke«, defineret som personer mellem 30 og 49 år, tegner der
sig et mere dramatisk billede af de demografiske udfordringer. For samtidig
med, at antallet af ældre stiger, så falder antallet af personer, som tilhører
kernen af arbejdsstyrken.
Alternativ ældreandel. Procent
1990 2000 2010 2020 2030
+ 60 år/30-49 år 69,55 67,44 80,55 101,75 111,49
+ 65 år/30-49 år 53,15 50,73 56,74 77,39 85,05
+ 80 år/30-49 år 12,51 13,41 14,39 17,72 25,13
Kilde: Danmarks Statistik, befolkningsprognose 2001, Befolkning og valg 2001:11.
Hvor der i år 2000 var ca. 1½ person, som tilhørte kernen af arbejdsstyrken
pr. person over 60 år, vil udviklingen frem mod 2030 ændres således, at
der i år 2030 er 10 pct. flere i befolkningen, som er fyldt 60 år, end der er
personer, som tilhører kernen i arbejdsstyrken. Antallet af personer over 65
år og over 80 år i forhold den erhvervsaktive kernearbejdsstyrke vil også
ændres. Fra at der i dag er hhv. ca. 2 og ca. 8 personer i kernearbejdsstyrken
pr. person over 65 og 80 år vil dette forhold falde til hhv. ca. 1,2 og 4
personer i kernearbejdsstyrken pr. person over 65 og 80 år. Uanset hvorle-