Fremtidens ældre - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

2.2 Ændret arbejdsmarkedstilknytning
Ved hjælp af den generelle ligevægtsmodel DREAM (Danish Rational
Economic Agents Model) 1 er konsekvenserne af to tankeeksperimenter
omkring betydningen af ændringer i arbejdsmarkedstilknytningen for udviklingen
af forsørgerbyrden og det holdbare skattetryk 2 blevet beregnet.
Her blev to eksperimenter betragtet:
1. Et fald i antallet af efterlønsmodtagere med 1000 om året i 20 år startende
i 2003. Dette fald er antaget at fordele sig med 650 personer på
60 år og 350 personer på 61 år.
2. En reduktion i antallet af personer på førtidspension med 1.000 personer
om året i 20 år.
Det antages i begge tilfælde, at de personer, som ikke trækker sig fra arbejdsmarkedet,
forbliver i arbejdsstyrken, hvor de har den alders- og kønsspecifikke
arbejdstid og en gennemsnitlig produktivitet for den årgang, de
tilhører.
Begge tankeeksperimenter reducerer pr. definition forsørgerbyrden,
idet de har en »dobbelt« positiv effekt. Antallet af modtagere af overførselsindkomster
reduceres, samtidig med at arbejdsudbuddet øges, og påvirkningen
af disse på indkomstskattetrykket bliver nogenlunde ens, da den
gennemsnitlige ydelse til førtidspension og efterløn omtrent er ens. Tiltagene
vil begge reducere det samlede indkomstskattetryk med ca. 0,3 procentpoint.
Det er et relativt beskedent fald. Det permanente indkomstskattetryk
som følge af de demografiske forskydninger skal ifølge beregninger
på DREAM stige med 2,8 procentpoint de næste 20 år i forhold til niveauet
efter den fulde indfasning af Pinsepakken, givet at fremtidige generationer
skal have samme relative serviceniveau fra den offentlige sektor som nuværende
generationer.
En reform af efterløns- og førtidspensionsordninger kan altså bidrage
til at reducere de økonomiske udfordringer, som velfærdsstaten står overfor,
men er ikke i sig selv tilstrækkelige til at forhindre en betydelig stigning
i indkomstskattetrykket.
15