Fremtidens ældre - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

Tabel
2.1
Antal år som pensionist, udvalgte år fordelt på køn
14
Tilbagetrækningsalder
Mænd Kvinder
Restlevetid
for en 60-årig
År som
pensionist
Tilbagetrækningsalder
Restlevetid
for en 60-årig
År som
pensionist
1970 64 17,1 13,1 58 20,6 22,6
1975 65 17,1 12,1 59 21,1 22,1
1981 63 17,1 14,1 61 21,6 20,6
1987 63 17,5 14,5 60 21,7 21,7
1992 62 17,6 15,6 60 21,4 21,4
1993 62 17,6 15,6 60 21,4 21,4
1994 64 17,7 13,7 61 21,5 20,5
1995 61 17.7 16.7 58 21.7 23.7
1996 62 18 16 60 21.9 21.9
1997 64 18.3 14.3 61 21.9 20.9
1998 63 18.5 15.5 61 22 21
1999 63 18.7 15.7 62 22 20
Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk Tiårsoversigt, diverse årgange.
Anm.: Oplysninger om tilbagetrækningsalderen findes kun for udvalgte år.
Restlevetiden er angivet for en 60-årig.
Noget kunne altså tyde på, at arbejdsmarkedstiltag såsom afskaffelse af
overgangsydelsen (1996) og specielt efterlønsreformen indgået ved finanslovforliget
i 1998 og med virkning fra 1. juli 1999, har haft den tilsigtede
virkning på tilbagetrækningsmønstret. Men udviklingen skal nok i høj grad
ses som et resultat af de generelle gunstige konjunkturer, som har præget
økonomien op igennem 1990'erne, som har betydet, at ledigheden i dag befinder
sig på et historisk lavt niveau. Dertil kommer de ældres højere uddannelsesniveau,
der påvirker tilbagetrækningsalderen positivt.
Hvorledes tilbagetrækningsmønstret, middellevetiden og de generelle
konjunkturer vil udvikle sig fremover kan altså få afgørende betydning for
antallet af ældre, der skal forsørges af den erhvervsaktive del af befolkningen.
Men politiske tiltag på arbejdsmarkedet kan også påvirke tilbagetrækningsmønstret.
Flere økonomer har talt for at reformere de eksisterende tilbagetrækningsordninger,
hvis mønstret skal ændres, så flere ældre bevarer
deres tilknytning til arbejdsmarkedet i længere tid.