Fremtidens ældre - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

Figur
2.2
gen til bevågenheden på dette område hænger selvfølgelig sammen med de
yderligere økonomiske konsekvenser, som situationen medfører. Flere år
som pensionist er jo ofte ensbetydende med flere udgifter for velfærdsstaten
til pensioner og øvrige serviceydelser.
Fra 1970'erne og frem til midt i 1990'erne har den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder
fra et aktivt arbejdsliv fluktueret både for mænd og
kvinder, mens middel- og restlevetiden generelt har været stigende, jf. figur
2.2.
Restlevetid og gennemsnitlig tilbagetrækningsalder for mænd og
kvinder
Alder
66
65
64
63
62
61
60
Mænd
19.0
18.5
18.0
17.5
17.0
16.5
59
16.0
1970 1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998
Tilbagetrækningsalder Restlevetid for en 60-årig
Antal år
Alder
63
62
61
60
59
58
57
Kvinder
22.5
22.0
21.5
21.0
20.5
20.0
56
19.5
1970 1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998
Tilbagetrækningsalder Restlevetid for en 60-årig
Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk Tiårsoversigt, diverse årgange.
Anm.: Oplysninger om tilbagetrækningsalderen findes kun for udvalgte år.
Restlevetiden er angivet for en 60-årig.
Siden 1980'ernes begyndelse har mændenes tilbagetrækningsalder ikke
ændret sig synderligt, men kvinderne bliver til gengæld længere på arbejdsmarkedet
– faktisk næsten lige så lang tid som mændene. Restlevetiden
er samtidig steget for mænd, men nogenlunde uændret for kvinder i
denne periode. Det har ført til, at mænd, der har forladt arbejdsmarkedet
inden for de senere år, kan se frem til flere år som pensionist, mens kvinderne
har fået forkortet deres otium (jf. tabel 2.1).
I 1999 var mænd pensionister i knap 16 år mod ca. 13 år i 1970, og
kvinder kunne i 1999 i gennemsnit forvente en pensionisttilværelse, der
strakte sig over 20 år i forhold til knap 23 år i 1970.
13
Antal år