VEKO – Danmarks ældste kontoring - Forlaget BIOS

VEKO – Danmarks ældste kontoring
Niels Erik Løgstrup
VEKO
Forlag1.dk

VEKO – Danmarks ældste kontoring
© 2007 Niels Erik Løgstrup, VEKO
Tekst: Niels Erik Løgstrup
Omslag: Brøndum Communications ApS
Produktion: BIOS – www.Forlag1.dk
Trykt i Danmark 2007
ISBN 978-87-7056-008-5
1. udgave 1. oplag
Det har ikke været muligt at identificere rettighedshaverne til alle foto,
hvorfor dem der har krav på honorar bedes henvende sig til VEKO
a.m.b.a. telefon 702 36 702 eller via hjemmesiden www.veko.dk.
Alle rettigheder forbeholdes.
Enhver anden udnyttelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt
med forfatterens skriftlige accept ifølge gældende dansk lov om ophavsret.
VEKO a.m.b.a.

Indholdsfortegnelse
Forord .......................................................................................................................7
Indledning ..............................................................................................................10
VEKO VESTERBRO’s KONTO-RING A/S
Første periode: 1957/58 - 1966/67 ....................................................................14
En langsom start ...................................................................................................14
Det begynder at gå stærkt – for stærkt? .............................................................23
Carl Axel Winblad overtager formandsposten .................................................26
Efter bare 1½ års drift har VEKO fastslået sin berettigelse ..........................27
VEKO i front på reklamesiden ...........................................................................28
Succesen fortsætter og den giver problemer .....................................................29
VEKO opretter eget inkassobureau og markedsføringsselskab ....................32
Kortvarig stagnation .............................................................................................37
Omsætningen passerer 10 millioner kroner ......................................................39
VEKO fejrer 10 års jubilæum. Løbende konti indføres .................................42
Anden periode: 1967/68 – 1975/76 ..................................................................44
Der udnævnes en direktør. Vanskelige tider banker på ...................................45
Ny edb-løsning med betydelige fordele .............................................................50
Formanden afgiver dirigentposten på generalforsamlingerne .......................53
VEKO får ny advokat og revisor – og ny fremgang .......................................53
Knas i samarbejdet i bestyrelsen .........................................................................58
Butikkernes markedsføringsbidrag nulstilles.....................................................58
Månedsgebyr indføres på VEKO-konti ............................................................58
Folmer Jensen bliver bestyrelsesformand ..........................................................59
En stor milepæl: Nyt arbejdsgrundlag for VEKO ...........................................62

VEKO VESTERBRO’s KONTO-RING a.m.b.a.
3. periode: 1975/76 (fortsat) til 1986/87 ..........................................................67
Ny stor fremgang ..................................................................................................67
Atter uro i bestyrelsen ..........................................................................................71
Et tigerspring fremad med databehandling .......................................................77
Kassekreditten fordoblet .....................................................................................77
Finn Jensen ny bestyrelsesformand ....................................................................80
Årsomsætningen passerer 40 millioner kroner .................................................80
Mere end et hundrede butikker var andelshavere i VEKO ............................83
Omsætningen overstiger 50 millioner kroner ...................................................85
Dankortet truer i kulissen ....................................................................................88
25-års jubilæum .....................................................................................................91
VEKO’s Humørlegat uddeles for første gang ..................................................95
Barometret på orkan - VEKO skifter direktør .............................................. 100
Betalingskortloven og Dankortet vender op og ned på markedet ............. 110
VEKO’s rutschetur starter for alvor ............................................................... 110
Victor Skjødt blev ny formand ........................................................................ 118
Frida flytter i ly af nattens mulm og mørke ................................................... 120
Forbrugerombudsmanden skyder med spredehagl ...................................... 120
Andelshaverne fik øremærket en del af egenkapitalen ................................ 128
Kartoffelkuren sætter endnu en bremse på VEKO’s aktiviteter. ................ 135
VEKO’s 30 års jubilæum .................................................................................. 136
Guld- og sølvkort indførtes .............................................................................. 136
VEKO-kortet kan nu benyttes i Dankortterminalerne ................................ 136
4. periode: 1987/88 – 1996/97 ........................................................................ 141
Bindende åbningstider ....................................................................................... 141
VEKO vinder momssagen efter fem års tovtrækkeri ................................... 146
VEKO’s butiksområde udvides ....................................................................... 150

VEKO FINANS tilbyder kontante udlån ...................................................... 152
En del af VEKO’s egenkapital hensættes på Driftsfonden ........................ 155
VEKO FINANS viser lovende takter ............................................................ 156
Atter går en edb-partner konkurs .................................................................... 162
Der sættes turbo på Finans ............................................................................... 162
Generalforsamlingen nedstemmer bestyrelsens forslag om overførsel
af et beløb til ’Driftsfond’ ................................................................................ 166
Vanskeligere og vanskeligere at præstere overskud i VEKO a.m.b.a. ........ 171
Niels Pedersen ny bestyrelsesformand ........................................................... 171
Det differentierede markedsføringsbidrag indførtes .................................... 177
Kundernes gebyrer bortfalder .......................................................................... 179
Det går atter fremad for VEKO a.m.b.a., men kun kortvarigt ................... 183
VEKO’s egne, nye åbningstider skaber furore i medlemskredsen ............. 189
VEKO fejrer 40 års jubilæum .......................................................................... 196
5. periode: 1997/98 – 2006/07 ........................................................................ 200
VEKO FINANS A/S trækker læsset ............................................................. 200
Fisketorvet Shopping Center – en ny stor konkurrent til Vesterbrogade . 203
Det var blevet tid til at skifte direktør ............................................................. 205
Differentierede markedsføringsbidrag sløjfet ................................................ 209
Alle skal betale kun 1 %. ................................................................................... 209
Debitorerne volder alvorlige kvaler ................................................................. 209
En ’god’ forretning forvandles til en ordentlig begmand ............................ 213
Julekampagnen svigter ....................................................................................... 217
Angreb på Driftsfonden og derved mod VEKO ......................................... 220
VEKO skifter direktør igen .............................................................................. 224
Ændret moms- og skattestatus ......................................................................... 229
Derfor afstod bestyrelsen fra at foreslå udlodning af driftsfonden ........... 229
Generationsskiftet i bestyrelsen planlægges ................................................... 232

VEKO-kortet bliver et rabatkort med stor medlemsopbakning ................ 234
Birger Brosbøl-Jensen havde været VEKO’s revisor i 25 år ....................... 237
VEKO indfører elektronisk gavekort ............................................................. 240
Rabatkortet bliver en stor succes ..................................................................... 242
Terkel Lund-Nielsen fratræder efter 30 år i bestyrelsen ............................... 244
Jørgen Skovlund medlem af bestyrelsen i 20 år ............................................ 245
VEKO a.m.b.a og VEKO FINANS A/S bliver til ét selskab .................... 246
Fald i tab på debitorer ....................................................................................... 249
Jørgen Skovlund fratræder efter 21 år i VEKO’s bestyrelse ........................ 249
Niels Pedersen går som bestyrelsesformand efter 18 år på posten ............ 254
Søren Moe bliver ny formand. ......................................................................... 254
VEKO’s 50 års fødselsdag fejres med stor festivitas det meste af året ..... 258
Efterskrift ............................................................................................................ 259
Bilag:
1. VEKO’s formænd og næstformænd. .......................................................... 262
2. VEKO’s bestyrelsesmedlemmer. ................................................................. 263
3. VEKO’s revisorer og direktører. ................................................................. 264
4. Modtagere af VEKO’s Humørlegat/ VEKO-legatet. ............................. 265
5. VEKO’s andelshavere pr. 29. marts 2007. ................................................. 266

Forord
I anledning af, at Danmarks ældste kontoring VEKO kan fejre 50 års
jubilæum i 2007, har bestyrelsen besluttet at udgive denne bog med
træk af VEKO’s historie. Den er skrevet for og til tidligere, nuværende
og kommende andelshavere og samarbejdspartnere.
Vi har nu i 50 år kunnet glæde os over, at fremsynede købmænd i
1957 tog initiativ til at oprette kontoringen VEKO. Det lykkedes dem
trods visse startvanskeligheder ret hurtigt at opnå en omsætning, der
gjorde driften rentabel. Jeg vil ikke regne på, hvor stor en VEKO-omsætning,
der i alle disse år er gået gennem de tilsluttede forretninger,
men den vil ligge et pænt stykke over 1 milliard kroner. Det kan derfor
uden mindste tvivl hævdes, at VEKO har haft en meget stor betydning
for omsætningen i de tilsluttede forretninger og for handelen på
Vesterbrogade som helhed.
VEKO blev imidlertid ret hurtigt mere end en kontoring, den
blev også en markedsføringsforening for medlemmerne. Herigennem
samledes og styredes den fælles markedsføring, der sammen med forretningernes
egen annoncering havde den største gennemslagskraft,
det formentlig var muligt for en butiksgade at opnå. Ikke alene var
VEKO det samlende midtpunkt for fælles reklamefremstød, VEKO
var også den udfarende kraft, der betalte en stor del af udgifterne
hertil. Uden at gennemgå regnskaberne kan jeg fastslå, at VEKO i
årenes løb har optjent og brugt over 100 millioner kroner på fælles
reklamefremstød ud over VEKO’s eget reklamebudget. Der har været
tale om et gedigent tilskud til de aktive forretningers drift, og effekten
smittede også af på driften af de forretninger, der var mindre aktive
på reklamefronten. Markedsføringsaktiviteterne er i de allerfleste år
styret gennem det, der i perioder var et datterselskab til andre tider
en afdeling i VEKO: VESTERBRO CITY REKLAME. Hvilken anden
handelsgade i København eller for den sags skyld i hele Danmark
7

har haft de muligheder og de chancer, som etableringen og driften af
VEKO gav? Ingen! Absolut ingen!
Butikssammensætningen på Vesterbrogade og i tilstødende gader
har forandret sig meget i de 50 år, der er gået. Alligevel har VEKO faktisk
ændret sig forbavsende lidt fra det arbejdsgrundlag, der blev skabt
i selskabets allerførste år. Konceptet har været langtidsholdbart, men
det skal ikke skjules, at det i de sidste 20-25 år har været nødvendigt
at tjene penge på anden måde for at have nok til fællesreklame. Måske
fordi det ikke er lykkedes og nok heller ikke var muligt at genvinde det
terræn, der blev mistet som følge af de store ændringer, der fra midten
af 1980’erne og fremefter skete i lovgivningen og i konkurrencen,
hvor ikke mindst Dankortet spillede og spiller en afgørende rolle.
Derfor blev VEKO FINANS ApS, senere VEKO FINANS A/S,
startet i 1989. Dette selskab, som låner kontante penge ud til privatpersoner,
blev hurtigt det økonomiske grundlag for VEKO’s fortsatte
virke både som kontoring og som samlende markedsføringskraft.
VEKO FINANS var den hidtil største fornyelse af konceptet, og
blev af flere grunde placeret i et selvstændigt selskab, som er helejet
af VEKO a.m.b.a. Ud over den kontante omsætning, som udlånene
medfører i VEKO-forretningerne, kan ejerne glæde sig over, at en
væsentlig del af det overskud, denne virksomhed tjener, kommer dem
til gode, blandt andet i form af udbetalt udbytte og som tilskud til
reklame. Den anden store fornyelse af konceptet blev gennemført i
2003, da VEKO-kortet tillige blev et rabatkort.
Undervejs har VEKO også haft et datterselskab, VEKO DATA
ApS, der i nogle år tjente penge ved at administrere et fremmed, landsdækkende
kontokortselskab.
VEKO har siden 1960 drevet eget inkassoselskab,
INCASSOBUREAUET AF 1960. Også dette har været drevet som
et Anpartsselskab, som en afdeling i VEKO a.m.b.a. og senest som en
afdeling i VEKO FINANS A/S.
8

VEKO og de fleste af de aktiviteter, vi har gennemført, er i tidens
løb i alt væsentligt blevet kopieret af senere tilkomne kontoringe. Det
kan man - alt efter temperament - glæde sig over eller begræde.
Det er mig en meget stor glæde at kunne se tilbage på den lange
række år, der nu er gået, og som overordnet set er gået særdeles godt.
Det har været nødvendigt med mange initiativer for at følge med i udviklingen,
men også de restriktioner, der blev lagt på vore virksomheder
af lovgiverne, har medført ændringer, tilpasninger og har i et vist
omfang ændret vores tilgang til opgaven. For at citere vores mangeårige
advokat og bestyrelsesmedlem Terkel Lund-Nielsen: ”Vi har været
gode til at træffe de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter.”
Det er svært at spå om VEKO’s fremtid. Vi tror, det bliver stadig
sværere at drive en traditionel kontoring. Derfor står den nuværende
og de kommende bestyrelser og direktører over for store udfordringer,
herunder ikke mindst på området produktudvikling.
Af hensyn til kontinuiteten i bestyrelsesarbejdet var der planlagt
et glidende generationsskifte, som nu stort set er tilendebragt, så der i
dag sidder en yngre generation af købmænd, en yngre advokat, en ung
direktør/finansdirektør og en ung professor ved roret. Jeg er overbevist
om, at alle medlemmer af bestyrelsen vil arbejde konstruktivt
og idérigt, og at de i samarbejde med andelshaverne vil overvinde de
vanskeligheder, der måtte komme, til glæde for alle kunderne og alle
medlemmerne.
Jeg vil benytte lejligheden til at ønske VEKO held og lykke i fremtiden.
København V, oktober 2006
Niels Erik Pedersen
Medlem af VEKO’s bestyrelse 1985-2006.
Formand for VEKO’s bestyrelse 1992-2006.
9

Indledning
En kontoring er et selskab, der er etableret af en gruppe detailhand-
lere for at drive et konto- og kontokortsystem. Populært sagt kunne
kontoringen beskrives som et fælles kundebogholderi for en række
butikker. Denne definition passer imidlertid ikke, for VEKO er en
selvstændig virksomhed med egne kunder og hen ad vejen egen ekstern
finansiering. VEKO køber i princippet varer af de tilsluttede
forretninger og sælger dem straks videre til sine kunder. Juridisk er
det imidlertid vanskeligt at beskrive, hvad en kontoring er, og VEKO
har gjort en stor indsats for at få dette afklaret. Kontoringen er altså
ejet af de tilsluttede forretninger, i modsætning til de kontoselskaber,
der er ejet af finansvirksomheder og til stormagasiners, butikkers og
butikskæders egne kontosystemer. Kontoringene er koncentreret om
nogle få bygader og flere butikscentre. De er alle etableret længe efter
VEKO’s start.
Der er ikke mange detailhandelsejede kontoringe i Danmark eller
for den sags skyld i hele verden. Da der var flest herhjemme, var
der 10-12 stykker, og de havde tilsammen ingen nationaløkonomisk
betydning, selvom de i perioder fik skyld for at være den direkte årsag
til alle landets økonomiske ulykker. Noget andet er, at kontoringene
altid har været meget kreative og været rigtig gode til gennem reklamer
at fortælle om nye og gamle tilbud. De har bestræbt sig på at gøre sig
synlige for potentielle kunder. Det er først i de sidste 20-25 år, pengeinstitutterne
for alvor har markeret sig i reklamebilledet, og det gør de
nu med stor styrke og dygtighed.
Man hører ofte, at kontoringene er dyrere at låne penge hos end
andre kreditgivere. Det er både rigtigt og forkert. Kontoringene opkræver
en relativ høj rente, men da kontoringenes gennemsnitlige udlån
er små, og da de etableringsomkostninger, som kunderne betaler
for at få en konto og et kontokort, er små eller ikke-eksisterende, så er
10

de samlede omkostninger såvel absolut som relativt for det meste også
små. Alene startomkostningerne hos nogle af de store kreditudbydere
har i flere tilfælde været større end de samlede kreditomkostninger ved
en konto i en kontoring. Selvom dette er rigtigt, så er det ikke en ’på
bjerget’ accepteret kendsgerning. Sådan må det ikke være.
Ser vi på den kritik, der automatisk rejses, så lyder den noget hul.
For da flere kontoringe med stor succes tilbød rentefri konti, blev dette
forbudt i en årrække! Officielt for at begrænse det lånefinansierede
forbrug. VEKO måtte heller ikke give 15 % rabat. Kontoringene måtte
ikke være billige! Mens dette skrives, blev VEKO politianmeldt, fordi
selskabet havde indregnet den rabat, som kunderne automatisk opnår,
når de køber på VEKO-kort, i de ´årlige omkostninger i procent´. Det
bliver spændende at høre, hvordan denne sag afgøres, selvom udfaldet
næsten er givet på forhånd.
Klimaet for driften af kontoringe har til tider været meget vanskeligt
og turbulent. VEKO har også haft mange besværligheder, men
bestemt også gode tider, ikke mindst takket være en stor og meget
trofast kundekreds.
I dag kan det næppe lade sig gøre, at en gadeforening etablerer en
ny kontoring. Der er simpelthen for mange aktører, der tilbyder lån til
forbrug, herunder ikke mindst alle pengeinstitutterne, der jo i mange
år nærmest så ned på de mennesker, der ønskede forbrugslån eller i
hvert fald betragtede dem med ikke ringe mistro. Dengang var forbrugslån
ikke ’stuerene’. Det er de nu. Naturligvis afhængigt af, hvem
der udbyder dem?
Nærværende beskrivelse af VEKO bygger primært på en gennemgang
af virksomhedens protokoller, der rummer referater af alle
bestyrelsesmøder, generalforsamlinger og en del medlemsmøder og
af årsregnskaber, der er de eneste foreliggende kronologiske fremstillinger
af, hvad der er sket i de forgangne 50 år. Da der sædvanligvis
bliver afholdt flere bestyrelsesmøder mellem et års afslutning og den
11

generalforsamling, hvor der aflægges beretning for dette år, er indhol-
det af generalforsamlingsreferaterne her flyttet, så de omtales ved et
regnskabsårs tidsmæssige afslutning, hvorved hændelser, der indtraf
senere, omtales under efterfølgende år, såfremt de ikke netop vedrører
generalforsamlingen. Dette betyder, at beskrivelsen af hændelser i
videst muligt omfang følger årsregnskabsperioderne. Der er endvidere
benyttet materiale fra VEKO’s øvrige arkiver.
Læserne bliver altså lukket ind i bestyrelseslokalet og kan læse, hvad
der skete der. Det er her, kuglerne er støbt og kanonerne blevet affyret.
Desværre er det ikke muligt at gengive stemningen i bestyrelseslokalet,
men den var overordentlig seriøs, lyttende og til tider trist og til andre
tider meget munter, men aldrig løssluppen. Alt kunne siges om og til
alle uden, at nogen blev fornærmede. Alle lo med. Det er ikke muligt
at gengive alt, hvad der blev sagt. Nogle sagde mere end andre, og det
er naturligvis de mest talende, der oftest er nævnt. Nogle behøvede
måske ikke at bruge så mange ord. Alle fik dog udtrykt deres mening
og var på den måde med til at påvirke resultaterne.
Det daglige arbejde i VEKO har været af afgørende betydning.
VEKO har i alle årene haft et rigtigt godt personale, for hvem det var
naturligt at give kunderne en god betjening. Denne fremstilling vil desværre
ikke komme til at yde dem fuld retfærdighed, og jeg beder om,
at de ved læsningen tager deres del af æren for alt det, der gik godt.
Ingen fremgang skyldes en enkelt person, men må tilskrives teamet.
Ejerne af VEKO benævnes forskelligt, såsom aktionærer/andelshavere,
medlemmer, VEKO-forretninger og leverandører. I dette
skrift vil de første betegnelser blive benyttet i flæng om ejerkredsen,
mens betegnelsen leverandør i videst muligt omfang alene vil bruges
ved omtalen af eksterne leverandører, såsom leverandører af reklame,
edb, edb-service, kontokort, tryksager, kreditoplysninger med meget
mere.
12

Hjertelig tak til tidligere formand Niels Erik Pedersen, bestyrel-
sesmedlem i 30 år, advokat og Lund-Nielsen og VEKO’s revisor i
mere end 25 år, statsautoriseret revisor Birger Brosbøl-Jensen for indsigtsfuld
hjælp og vejledning ved udarbejdelsen af nærværende jubilæumsbog.
Ligeledes stor tak til direktør Poul Christensen for relevant
kritik, til tidligere direktionssekretær Birte Jagd Gudiksen for at stille
sin store viden og hukommelse til min rådighed og til den nuværende
direktionssekretær Marianne Kaliviotis for imødekommende og fortrinlig
hjælp til at fremfinde og behandle gamle materialer i VEKO’s
arkiver. Desværre er det ikke lykkedes at genfinde annonceudklip fra
perioden 1983 til 1999.
Til læserne: Velkommen i bestyrelseslokalet!
Rødovre, marts 2007.
Niels Erik Løgstrup
Direktør i VEKO 1983-1999
13

VEKO VESTERBRO’s KONTO-RING A/S
Første periode: 1957/58 - 1966/67
En langsom start
1957/58 – 1. år.
Det er uvist, hvordan ideen om at etablere en kontoring på
Vesterbrogade opstod. Den mest sandsynlige forklaring er, at VEKO’s
første næstformand og senere formand C.A. Winblad under et studiebesøg
i USA var blevet inspireret af de udbredte forbrugerkreditter
der til at foreslå at etablere en speciel dansk udgave, som en pendant
til stormagasinernes kontokort. I USA var der imidlertid hovedsagelig
tale om landsdækkende kreditkort udstedt af finansieringsselskaber
og kort udstedt af stormagasiner og kædeforretninger. Ved to besøg i
USA i henholdsvis 1980’erne og 90’erne var det ikke forfatteren muligt
at få oplyst, hvorvidt der fandtes kontoringe som de danske, trods
besøg hos en af de største detailhandelsorganisationer.
Der fortælles også en anden historie, der er lidt mere fantasifuld
og farverig, nemlig om et brudepar, der havde indkøbt brudeudstyr
på Vesterbrogade. Da de nåede til Westerby for at købe brudekjolen,
var pengene brugt, hvorfor de måtte have kredit. Hos Westerby fandt
man det uretfærdigt, at alle de andre forretninger havde opnået kontant
betaling, mens man der skulle yde kredit og skulle være alene om
at løbe en kreditrisiko. Derfor skulle Westerbys indehaver have taget
initiativet til VEKO. Denne historie er nok ikke rigtig.
Den første forklaring kunne være rigtig! Ifølge den var der tale om
en rationel, gennemtænkt og gennemarbejdet beslutning på grundlag
af erfaringer fra andre samfund. Imidlertid må det konstateres, at der
i januar 1960 var uenighed i bestyrelsen om, hvorvidt det var sagfører
Niels H. Thomsen eller formand Fritz Carstens, der tog initiativet til
14

En af de allerførste annoncer, April 1957.
etableringen af VEKO. C.A. Winblad nævnes slet ikke i denne sam-
menhæng. Så måske passer heller ikke den første historie.
Forud for stiftelsen af VEKO må være foregået et intenst, opsø-
15

gende ”salgsarbejde” for at hverve butikker samtidig med, at arbejdet
med den formelle etablering skulle planlægges og gennemføres. Det
var en meget flot præstation.
Første milepæl i VEKO’s historie var den stiftende generalforsamling,
der blev afholdt den 18. januar 1957. Til denne generalforsamling
var mødt de fem stiftere:
Direktør Fritz Carstens
Deres Datters Udstyr, Vesterbrogade 37
Grosserer H.C. Hansen
H.C. Hansen Tricotage og Garn, Vesterbrogade 62
Skotøjshandler Eigil Hansen
H.C. Hansen Sko, Vesterbrogade 80-82
Prokurist Per Thygesen Poulsen
M. Thygesen Poulsen Sygeplejeart., Vesterbrogade 47
Direktør C.A. Winblad
Carl Winblad A/S, Vesterbrogade 28
Sytten aktietegnere var også til stede:
Harry Nielsen Vesterbrogade 50
A/S C.P. Lauritzen & Co. Vesterbrogade 30
Fru Inger Dahl Vesterbrogade 52
Fotohandler Okholm Vesterbrogade 61
A/S Læderhuset Hansa Vesterbrogade 18
Herreekviperingshandler Netterstrøm Vesterbrogade 17
H.C. Henningsens Boghandel Vesterbrogade 32
Moderne Udstyr Vesterbrogade 61
Westminster Møbelmagasiner A/S Vesterbrogade 54
Anton Bonnesen Damehatte Vesterbrogade 22
Skotøjsmagasinet Pehrsson Vesterbrogade 31
Frea Vesterbrogade 40
Fona Radio A/S Vesterbrogade 47
Faveur (Freddy Jensen) Vesterbrogade 31
L. Westerby A/S Vesterbrogade 12-14
Thorkild Hansen Vesterbrogade 22-26
Magnus Nielsen Damekonfektion Vesterbrogade 40
Disse virksomheder/personer udgjorde det oprindelige og skulle det
vise sig – stærke fundament for VEKO. Med bare lidt kendskab til
detailhandelen dengang, må det konstateres, at det var en impone-
16

ende forsamling, der stod bag etableringen af et temmelig ukendt
– for ikke at sige helt ukendt – virksomhedskoncept. De drev alle udvalgsvareforretning
i første del af Vesterbrogade, fra Trommesalen til
Værnedamsvej. Denne strækning var i mange år VEKO’s geografiske
forretningsområde – i modsætning til det geografiske kundeområde,
der jo var og er meget større. Man må desværre konstatere, at det er
yderst få af de første aktionærers forretninger, der eksisterer i dag.
Aktiekapitalen var på 44.000 kroner. (22 aktier (fem stiftere og sytten
stillere) á 2.000 kroner.) – Aktierne var ikke omsættelige, og kun hvis
en forretning flyttede ud af området, kunne dens aktier overdrages til
VEKO. Det var bare med at blive ved med at være aktionær og medvirke
til egen, VEKO’s og Vesterbrogades succes!
De fem stiftere blev valgt til VEKO’s første bestyrelse.
Som formand blev valgt Fritz Carstens og som næstformand C.A.
Winblad.
Efter to måneders forløb skulle butikkerne modtage afregning en
gang om måneden i takt med kundernes indbetalinger. Butikkerne finansierede
altså VEKO helt og fuldt. Det betød, at kun aktionærernes
mistillid kunne vælte VEKO, da der jo ikke var andre betydende kreditorer.
Derfor var det naturligt, at det blev besluttet at holde alle aktionærer
løbende og meget nøje orienterede om driften i det første år.
VEKO VESTERBROS KONTO-RING A/S kom altså officielt
til verden den 18. januar 1957. Mange kunder og aktionærer/andelshavere
vil nok igennem årene have fået den opfattelse, at VEKO har
fødselsdag i slutningen af april. Markedsføringsmæssigt er det nemlig
en dårlig idé at fejre fødselsdagen midt i januar. På det tidspunkt er
udsalget ved at ebbe ud, og udvalgsvareforretningerne ved at finde
ud af, hvordan de skal klare dagen og vejen til foråret bryder frem.
Kunderne har tørre lommesmerter efter jul og udsalg og er derfor
tilbageholdende eller i hvert fald afventende med at bruge penge til
andet end de nødvendige dagligvarer. Derfor har VEKO i mange år
17

fejret fødselsdagen, når specialforretningerne starter forårs-/ som-
mersæsonen. VEKO’s senere formand Victor Skjødt udtrykte i flere
sammenhænge: ”Det er meget lettere at sælge en stegt bøf klokken 19,
end det er klokken 9 om morgenen.” Derved forstås, at det er mest
effektivt at få markedsføringen til at accelerere en udvikling, der allerede
er i gang. Derved opnås en tilfredsstillende effekt, og der spildes
ikke nær så mange reklamekroner. Januar var imidlertid et fornuftigt
tidspunkt for start af VEKO, for så kunne virksomheden være klar til
sæsonstart.
Som deltidsdirektør blev ansat sagfører Niels H. Thomsen,
Stenosgade, der ved siden af direktørjobbet primært fortsat drev sin
egen advokatvirksomhed. Sagfører Thomsen havde formentlig været
dybt involveret i etableringen af VEKO, der startede som lejer i hans
lokaler, og det ser ud som om, VEKO benyttede en del af sagførerens
forkontor til kundeekspedition.
Det er interessant at konstatere, at allerede på den stiftende generalforsamling
blev der forelagt udkast til vinduesskilte og brochurer.
De marketingorienterede initiativtagerne havde forberedt sig godt.
Den 1. marts 1957 startede VEKO sine aktiviteter over for publikum.
Af referaterne af et af de første bestyrelsesmøder fremgår, at
VEKO’s omkostninger var 4.000 kroner om måneden inklusive aflønningen
af/honorar til advokat Thomsen. Bestyrelsen havde ikke slået
stort brød op. Det må siges at være et meget fornuftigt udgangspunkt,
men det var lige ved at, at det blev fatalt.
Det må have været spændende og til tider nervepirrende at være
med dengang. Var forretningsgrundlaget tilstrækkeligt? Ville kunderne
tage VEKO-kortet til sig i et forretningsmæssigt nødvendigt omfang?
Kunne der skaffes aktionærer nok til, at produktet VEKO-kort ville
blive attraktivt? Var de tilbudte kontoformer gode nok? Kunne der
foretages en ordentlig kreditvurdering? Kunne VEKO trives i en sidegade
til Vesterbrogade? Var det muligt at få det hele til at hænge sam-
18

Endnu en af de allerførste annoncer læg mærke til, at kontokortet er af
metal, at adressen var Stenosgade og til HILDA-telefonnummeret.
men økonomisk? Der fandtes ikke noget erfaringsgrundlag i Danmark,
der kunne give en pejling på, hvilke muligheder der var i markedet.
19

Der var ikke nogen facitliste. Der var tale om et pionerarbejde i ordets
grundlæggende betydning. Forretningsmænd satte penge på højkant,
og initiativtagerne tillige en del af deres gode navn og rygte. Der var
tale om en satsning. Var det højt spil?
Vi ved meget lidt om VEKO’s første aktive måneder, men det varede
ikke længe, før problemerne afspejledes i bestyrelses- og medlemsmødereferaterne.
Sådan skal det jo også være, de skulle omtales,
drøftes og løses der. Ved udgangen af marts 1957 konstaterede bestyrelsen,
at VEKO’s udvikling ”stadig ikke fulgte budgetterne” og lod en
del tilbage at ønske. Der var da oprettet 190 konti. Som tidligere nævnt
var specialforretningernes sæson ikke startet på det tidspunkt. Derfor
kan det jo godt være, at nogle aktionærer havde håbet, at starten af
VEKO kunne generere et mersalg i den døde periode. Der var enighed
om at slække på kravene til oplysninger, inden konti blev oprettet.
I butikkerne skulle der kunne udfyldes ansøgningsskemaer, og efter
en kort undersøgelse hos et Oplysningsbureau (foretaget af VEKO)
blev konti åbnet og kontoplader præget. Det blev også besluttet at
udarbejde en brochure i lighed med ”Hvad og Hvor i Magasin”. Den
er formentlig forløberen til ”VEKO’s lille røde”, der i mange år var
”kælenavnet” for oversigten over de butikker, der var tilsluttet VEKO.
Den lå i rigtig mange dametasker.
Virksomheden var tilsyneladende startet, uden man havde fortalt
det til de potentielle kunder. Derfor vedtog bestyrelsen allerede i begyndelsen
af april 1957 et reklamebudget på 10.000 kroner. Der skulle
skubbes til udviklingen. Det var andet varsel om, at det ikke gik af
sig selv. Sæsonstart og reklamen gjorde sin virkning, for medio april
var der i alt oprettet 497 konti, hvoraf 133 dog var overført fra Fritz
Carstens. Det var mere end en fordobling på meget kort tid. Der var
forsøgsvis og uopfordret udsendt 100 kontoplader til udvalgte personer,
hvoraf 35 havde reageret positivt. Der foreligger ikke noget om,
20

hvordan de 100 personer var udvalgt, men der var tale om en meget
høj svarprocent.
Omsætningen på kontokort var nu oppe på 54.000 kroner. Det var
jo ikke meget, selv dengang. I slutningen af april 1957 havde omsætningen
nået 85.000 kroner, og der var 538 aktive konti. Omkostningerne
var fortsat 4.000 kroner pr. måned, heraf 2.700 kroner. til lønninger
til direktør, kontorchef og 2 halvdagsdamer. Timelønnen for kontodamerne
var formentlig 4-6 kroner.
Regent, der da var en af Københavns største Herreekviperingsfor
retninger, havde indbetalt 2.000 kroner for en aktie, men blev nægtet
optagelse i foråret 1957!! Var det mon derfor, Regent benyttede et slogan,
der hed noget i retning af ”Kun mod kontant, derfor billigst”? En
skomager i en kælderforretning havde ligeledes søgt optagelse, men
en større skotøjsforretning, der ikke var repræsenteret i bestyrelsen,
havde sat sig imod optagelsen, fordi man der angiveligt også lod sko
forsåle, men ”her forsøger vi at sælge et par nye.” Der var vist kun
meget små sko, der blev forsålet der!
Det blev besluttet at afholde et medlemsmøde og et møde med
forretningernes personale, samt at oprette en kontotype specielt for
dem. Derved kunne de jo lære, hvad kontosalg var, samtidig med at de
blev tilskyndet til at placere deres egne indkøb i de tilsluttede butikker.
VEKO havde brug for rigtig mange ambassadører. Det var altså en
god idé, og ordningen findes den dag i dag.
Formanden foreslog atter et reklamebudget på 10.000 kroner.
Pengene skulle bruges til annoncer i de store hovedstadsblade. Fire
forretninger ville ikke have deres navne nævnt i VEKO’s annoncer!
De ville åbenbart gerne være medlemmer og gerne have del i den
omsætning, som VEKO skulle generere, men ingen måtte vide, at de
var sunket så lavt, som til at sælge på organiseret kredit. Derved gik
de formentlig glip af nogen omsætning. Hos nogle af aktionærerne
i VEKO var det altså ikke ’stuerent’ med forbrugerkredit. Alligevel
21

var de aktionærer i selskabet. De forsøgte at ride på to heste. Denne
berøringsangst i forholdet til VEKO findes fortsat den dag i dag hos
nogle få medlemmer. Heller ikke alle kunder kan sige sig fri for en
tilsvarende holdning.
Udgiften til reklame blev dækket ved, at butikkerne midlertidigt
skulle betale yderligere 2 % af deres VEKO-omsætning i gebyr. Der
blev hermed etableret den praksis, at butikkernes markedsføringsbidrag
i en periode blev ændret i takt med behovet for at dække omkostningerne
i VEKO. Derved undgik man, at VEKO afsluttede regnskabsårene
med et tab. Der var bred opbakning hertil i aktionærkredsen,
og det er meget prisværdigt.
I august 1957 forelå der en meddelelse fra Aktieselskabsregistret
om, at man ikke ville godkende navnet VEKO A/S. Derfor blev der
besluttet at skrive navnet sådan:
22
VEKO
VESTERBRO’s KONTO-RING A/S
I samme måned blev det konstateret, at der i perioden fra 1. februar
til 31. juli var et underskud på ca. 9.000 kroner, og det blev tillige konkluderet,
at der skulle sælges for 200.000 kroner om måneden resten
af regnskabsåret for at opnå balance. Det blev derfor på et medlemsmøde
i august 1957 besluttet at forhøje butikkernes markedsføringsbidrag
til 7 %, indtil balance i VEKO’s regnskab var opnået. Der var god
opbakning fra aktionærerne. Ingen ville formentlig have peget fingre
af VEKO, hvis det første regnskabsår var endt med et underskud af
ovennævnte størrelse. Det var jo kun aktionærerne, der var kreditorer
i selskabet. Det kunne være sjovt at vide, om VEKO var lige så kreditværdig
som kunderne, men der skulle gå adskillige år, før det spørgsmål
blev besvaret. I august 1957 var antallet af aktive konti steget til
2.000. Der var da blevet udsendt 1.400 kontoplader uden kundernes

anmodning. Ved aktive konti forstås konti, der blev benyttet, idet det
ikke var alle, der blev taget i brug.
Det begynder at gå stærkt – for stærkt?
Ultimo november 1957 var der åbnet 5.722 konti, hvoraf de 2.962
var aktive. De 2.269 var åbnet efter kundernes anmodning, og 693
var åbnet ved fremsendelse af kontoplader, uden at kunderne havde
bedt om det. 415 konti var åbnet på grundlag af butikkernes arbejde.
Alt i alt var det forrygende flot! Der må have været rigtig travlt,
grænsende til kaos på kontoret. En konkurrence i Børnehjælpsdagens
Rundskuehæfte havde resulteret i rigtig mange besvarelser. Forsøgsvis
fik 1.000 af dem tilbudt en konto, men kun 16 tog imod det tilbud.
I referatet er der en opgørelse af de direkte udgifter ved at oprette
en konto:
kontoplade 63 øre
etui 18 øre
citografplade 46 øre
porto 90 øre
oplysningsbureau 55 øre
i alt 272 øre
Citografpladen blev brugt til at adressere kuverter til kontoudtog. Det
betyder, at kuverter og kontoudtog skulle parres manuelt. Selve kuverteringen
foregik også manuelt. Kontoudtog blev udsendt i tre grupper
den 10., den 20. og den 30. i hver måned.
Nu bestod staben af deltidsdirektøren, en kontorchef, en kassererske,
en elev samt en hel- og en halvdags bogholderidame.
Lønudgifterne blev anført at være 3.425 kroner pr. måned. Huslejen
androg 250 kroner pr. måned inklusive rengøring, vinduespudsning
samt normalt forbrug af lys og gas. Måske gav sagfører Thomsens
23

eget personale en hånd med? I hvert fald må der have været arbejde
nok til flere.
Af referatet fremgår, at ”det er strengt nødvendigt, at kontoringen
med fremtiden for øje finder en ny stor lejlighed, beliggende centralt
i distriktet for Vesterbros-Kontoring.” Søgningen blev umiddelbart
iværksat.
De allerførste VEKO-julestreamers blev fremstillet og opsat på
mange af butikkerne før julehandelen i 1957! Denne aktivitet fortsatte
år efter år. Nogle aktionærer følte fortsat, at det var nedklasserende
for deres forretninger, at blive nævnt i VEKO’s annoncer og at have
VEKO-streamers på butiksvinduerne!
Julehandelen 1957 blev omsætningsmæssigt en forrygende succes
for VEKO. Af senere referater, kan læses, at travlheden var gået
stærkt ud over sagfører Niels H. Thomsens egen forretning. VEKO’s
kunder havde stået i kø op ad trappen til kontoret, så advokatens klienter
ikke kunne komme frem. Uden at det er antydet direkte eller
indirekte, så må det formentlig have været sådan, sagførerens personale
var blevet pålagt at hjælpe VEKO. I december blev VEKO’s omsætning
745.000 kroner, hvilket langt oversteg det, der var kapacitet
til. Bogholderimaskinen, der var en standard bogholderimaskine, gik
i stykker, og i de sidste 14 dage før jul var der slet ikke tid til at føre
bogholderiet a´ jour, så kontoret kom på hårdt arbejde i januar måned.
Omkring 14 personer (!) arbejdede over i perioder! Alt dette var nået
på bare ét år! Snebolden var begyndt at rulle så hurtigt, at virksomheden
slet ikke var gearet til det.
Der er næppe tvivl om, at såvel den daglige ledelse som bestyrelsen
havde undervurderet arbejdsmængden i en kontoring, der havde så
stor succes. Alene det at oprette så mange kunder i et mindre, gammeldags
bogføringssystem var en præstation. Tænk så på, at alt salg
skulle bogføres i to omgange, en gang på kundens konto og en gang
på butikkens konto, så igen, når kunderne betalte, og når butikkerne
24

fik penge af VEKO. Der var mange kontante indbetalinger, at hånd-
tere, og giroindbetalinger skulle bogføres manuelt. Kontoudtog blev
kopieret og langsomme betalere rykket. De kontokort i bogholderiet,
hvorpå de enkelte konti var bogført, blev kopieret på en ”vådkopierings-maskine”,
der kun kunne tage en kopi ad gangen. Kopien gjorde
det ud for et kontoudtog. Kontokortene blev taget op af krybben,
kopieret på maskinen og sat på plads igen. Der var masser af manuelt
arbejde, og derfor var der også meget, der kunne gå galt, og noget
af det gjorde. Til sammenligning kan det oplyses, at Magasin stort
set samtidig kørte deres kundebogholderi på store – med streg under
store – hulkortmaskiner. Selvom der også i denne forbindelse var en
del manuelt arbejde, såsom hulning og kontrolhulning (datafangst),
var der tale om, at det manuelle arbejde var stærkt specialiseret, og at
mange processer var blevet automatiserede.
Allerede i januar 1958 blev der for første gang holdt medlemsmøde
i VEKO’s kommende lokaler, Vesterbrogade 24, 4. sal. Niels H.
Thomsens advokatkontor flyttede med og blev nu lejer hos VEKO.
Der var da kun gået 1 år og 10 dage siden den stiftende generalforsamling!
Af referatet fremgår, at der nu var oprettet 8.900 konti, hvoraf
5.250 var aktive. 3.900 af sidstnævnte kunder havde af egen drift
– eller tilskyndet af annonceringen? – anmodet om at få oprettet en
VEKO-konto. De 8.900 personer svarede til antallet af borgere i en
middelstor provinsby, både voksne og børn!
Ved et bestyrelsesmøde i april 1958 blev de problemer og fejl, som
julehandelen havde medført, gennemgået og drøftet ”men de gav
ikke anledning til, at bestyrelsen fortrød den kraftige markedsføring.
Herved havde man jo opnået et stort antal aktive kunder og dermed
skabt det økonomiske grundlag for driften af VEKO.” Udadtil tog
bestyrelsen det meget roligt, men der må have været tale om en kritisk
situation, der dog stort set nu var overstået. Indadtil har man nok taget
sagen mindre afslappet, men man havde også vist vilje og evne til at
25

løse den penible situation ved at lade selskabets statsautoriserede revi-
sor og hans stab forestå genopretningen af bogholderiet. Burde man
have stoppet tilgangen, da det hele var ved at løbe løbsk, for derved at
gøre det muligt for administrationen at følge med? Det var formentlig
rigtigt at fortsætte kundetilgangen og så yde en stor indsats for at
rette op på bogholderi, udsendelse af kontoudtog, opkrævning m.m.
Havde VEKO dengang været bankfinansieret, havde man nok været
nødt til at træffe en anden beslutning.
Ved samme møde blev det besluttet, at tilbyde en 10 måneders sæsonkonto
med en engangsrente på 5 %. Det var nok første gang, at en
VEKO-konto blev rentebærende? I modsætning til de revolverende
kontoformer, der ikke ophørte, før de blev opsagt eller misligholdt,
så ophørte sæsonkontiene, når gælden var betalt. For at opretholde
bestanden skulle de sælges igen, hver gang de udløb. Den nye kontoform
blev populær hos kunderne, og flere kunder med løbende konti
oprettede dem som supplement i perioder, hvor der var behov for
ekstra købekraft.
Carl Axel Winblad overtager formandsposten
I juni 1958 afgik formanden Fritz Carstens ved døden, næstformanden
Carl Axel Winblad overtog formandshvervet, mens H.C. Hansen
(trikotage) blev næstformand. Da var VEKO kun 1½ år gammel. Det
skulle snart vise sig, at trods tabet, var bestyrelsen fuldt ud handlekraftig.
I samme måned blev VEKO’s omsætning 460.000 kroner, så der
var nok at tage fat på.
Ved et medlemsmøde i juli 1958 konstateredes det, at pengeindgangen
var for ringe, og det blev besluttet at gøre noget ved det. Der
blev derfor ansat en dame, der skulle rykke debitorer. Der var formentlig
tale om, at VEKO’s første inkassomedarbejder blev ansat.
Bogholderiet var ikke helt à jour. Et medlem opfordrede bestyrelsen
26

til at have sin opmærksomhed henledt på ”den meningsløshed at kon-
tokunder købte til samme pris som kontantkunder.” Det var vel ikke
unaturligt, at butikkerne gerne så en kompensation for både de 7 %,
de afgav til VEKO og den lange kredit, de måtte yde. Det rigtige måtte
være, at kunderne betalte VEKO i form af renter og gebyrer, at butikkerne
kunne blive fri for at yde VEKO kredit og alene levnede VEKO
en avance eller et bidrag.
Efter bare 1½ års drift har VEKO fastslået sin
berettigelse
Ved den ordinære generalforsamling ultimo september 1958 konstaterede
formanden, ”at der nu var opbygget et levedygtigt kontosystem
til gavn for de tilsluttede forretninger i konkurrence med stormagasinerne.”
Det er fantastisk hurtigt, og det må have været en stor lettelse
og fornøjelse for formanden og de øvrige bestyrelsesmedlemmer at
være nået så langt på så kort tid. Der var kommet 10 nye aktionærer
til, hvorfor aktiekapitalen var udvidet til 64.000 kroner. Det er en fantastisk
god historie, at VEKO var nået så langt i sit første regnskabsår.
Kontoringen var skabt på det rigtige tidspunkt, i det rigtige område,
med det rigtige sortiment og af de rigtige personer. Det havde vist sig,
at man var indstillede på at tilpasse produkterne til kundernes behov
så de kunne sikre VEKO’s indtjeningsmuligheder.
VEKO havde nu gennemlevet alle årets sæsoner, og der havde været
lejlighed til at pejle sig ind på størrelsen af den stab, der var behov
for. Det var nu et spørgsmål om at sikre en organisatorisk udvikling,
der svarede til kundetilgangen og omsætningsudviklingen. Det var
blevet nemmere at budgettere.
27

VEKO i front på reklamesiden
1958/59 – 2. år.
Så tidligt som i februar 1959 blev det besluttet at lade fremstille en
reklamefilm i farver og til 17.000 kroner! Det var meget avanceret, og
25 år efter at den havde været vist i de københavnske biografer, var
der mange, der kunne huske den. Reklamefilmen blev fremvist ved
et medlemsmøde i august 1959. Der blev også indrykket reklamer i
Radio Merkur, der var en meget populær piratradio, der siden august
1958 sendte fra et skib forankret i internationalt farvand i Øresund.
Man må sige, at VEKO var helt fremme i frontlinjen ved valg af reklamemedier.
Advokat Niels H. Thomsen havde længe haft en ung mand, Jørgen
Lysdahl i kikkerten, og man enedes om at ansætte ham. Han tiltrådte
som kontorchef medio februar 1959. Det skulle vise sig at være et
rigtigt godt valg, for han blev den daglige leder af VEKO i 24 år,
hvoraf de sidste 14 år som VEKO’s direktør. På det tidspunkt var der
stadig problemer i administrationen, og selskabets revisor havde haft
4 medarbejdere til at gennemgå virksomheden og foreslå nye forretningsgange.
Der var jo allerede nu tale om en virksomhed, der omsatte
for millioner af kroner.
I forbindelse med bestyrelsens godkendelse af årsregnskabet blev
det besluttet at forhøje markedsføringsbidraget, som butikkerne betalte,
til 7½ % af omsætningen. Herefter viste regnskabet et overskud
på 647 kroner. I første halvdel af regnskabsåret havde der været en betydelig
fremgang i omsætningen, mens der i anden halvdel havde været
tilbagegang. Trods dette havde VEKO en omsætning på 4,7 millioner
kroner i sit andet regnskabsår. Det må have aftvunget respekt i aktionærkredsen.
Vi skal huske på, at det var i slutningen af 1950’erne. Der
var intet overskud at fordele, men balance i regnskabet var vel heller
ikke at foragte? VEKO havde dengang næppe som formål at præstere
28

et overskud? Med den valgte finansieringsform var der ikke behov for
nogen stor egenkapital.
Succesen fortsætter og den giver problemer
1959/60 – 3. år.
I august 1959 var der ”i bestyrelsen enighed om, at det var hensigtsmæssigt
og for VEKO’s trivsel nødvendigt at ofre penge på reklame,
der ikke alene ville gavne VEKO’s omsætning, men også på
længere sigt ville være en fordel for omsætningen og handelen på
Vesterbrogade.” Denne enighed blev grundlaget for den meget vigtige
markedsføringsindsats, der i alle følgende år blev en integreret del
af VEKO’s virke.
I slutningen af november 1959 havde VEKO udsendt en juleavis i
450.000 eksemplarer! Den må have nået alle husstande i København.
Det var en imponerende indsats. Den kollektive julebelysning i højre
side af Vesterbrogade blev en realitet. Omsætningen i december 1959
blev 846.000 kroner, og der blev oprettet 810 nye konti. ”Alle nye
kunder var blevet meget nøje sorteret og samtlige spørgeskemaer gennemgået
af sagfører Niels H. Thomsen.” Det må have været en belastning
for ham, der formentlig mere skulle være direktør af navn end af
gavn, og for hans virksomhed. Men han tog altså opgaven alvorligt, da
det for alvor gik løs.
I regnskabsåret 1959/60 ydede aktionærerne kredit til VEKO i 5¾
måned mod 6 ½ måned året før. Det var sådan, at jo større VEKO’s
omsætning var, jo større varbelastningen af aktionærernes egne kassekreditter.
Aktionærerne betalte såvel renteudgifterne til deres banker
af de kreditterne, de gav videre til VEKO, som 7½ % af deres
VEKO-omsætning til kontoringen. Ikke mindst på denne baggrund
var deres opbakning af VEKO meget imponerende. Den var altafgørende.
Man kunne godt få den opfattelse, at VEKO på dette tidspunkt
29

mest blev opfattet som en fælles bogføringsvirksomhed for forretnin-
gernes kontokunder. Her skal man imidlertid huske, at der rent faktisk
30
En tidlig annonce. Her er vist et af de allerførste kontokort i plastic.

var tale om, at VEKO’s kunder købte ind i de tilsluttede forretninger,
og at det var VEKO, der ydede disse kunder kredit.
Der var forsøgt oprettet 2.688 konti, hvoraf der kun var givet afslag
til 279, tilgangen havde altså været 2.409 konti. Der var tale om rigtig
mange nye konti og en meget lav afslagsprocent. Efter en turbulent
start var der kommet styr på administrationen, så bogholderiet hele
tiden var à jour, ”takket være kontorchef Jørgen Lysdahl’s indsats.”
Der blev tilsyneladende eksperimenteret med fælles vareudbringning
for de tilsluttede forretninger. Det burde kunne gøres rationelt,
men der må have været tale om distribution til et temmelig stort geografisk
område.
Der var drøftelser om at lade andre end medlemsbutikker deltage
i fællesaverteringen, og i den sammenhæng havde VEKO
startet en selvstændig forening med det indregistrerede navn:
”Butikssammenslutningen VESTERBRO CITY”. Det ser ud, som
om VEKO var ved også at etablere sig som en aktiv og slagkraftig
handelsforening.
I august 1959 blev alle aktionærer inviteret til at se VEKO’s reklamefilm,
med efterfølgende medlemsmøde, hvor revisor gennemgik
udkastet til årsregnskab, der ikke gav anledning til spørgsmål fra aktionærkredsen.
Dermed var bestyrelsen sikret en fredelig generalforsamling.
Formanden konstaterede, at det kun var få medlemmer, der annoncerede
for VEKO og gav udtryk for den opfattelse, at kontosalget
i overvejende grad var mersalg, der ikke gik fra kontantsalget. Det
havde han formentlig i høj grad ret i.
Bestyrelsen besluttede i januar 1960 at opsige sagfører Niels H.
Thomsen som direktør og som lejer pr. 1. august samme år. Han havde
inden da på et medlemsmøde givet udtryk for, at det aldrig havde
været meningen, at han skulle være direktør for VEKO. Han havde
imidlertid reelt accepteret at være det og havde efter referaterne at
31

dømme – i hvert fald i en periode påtaget sig – det daglige ansvar.
Problemerne var nok opstået, fordi ingen – hverken direktør eller bestyrelse
– på forhånd havde haft fantasi til at forudse den store arbejdsmængde,
de problemer og det ansvar, et succesrigt VEKO medførte.
Arbejdsmængden og ansvaret for VEKO var nok blevet uforenelig
med driften af advokatvirksomheden. Det kom ikke på tale,
at det var advokatvirksomheden, der skulle skippes, selvom dette på
et tidligere tidspunkt måske kunne have været en løsning. Sagfører
Thomsen svarede igen med et krav på 300.000 kroner for sin indsats
i VEKO regi. Da kravet blev opretholdt uden dokumentation, blev
det af VEKO indbragt for Landsretten, og da udfaldet gik ham imod,
anket til Højesteret af sagfører Thomsen. VEKO fik også medhold
ved denne instans.
VEKO opretter eget inkassobureau og
markedsføringsselskab
På samme møde (januar 1960) foreslog formanden C.A. Winblad, at
der blev oprettet et inkassoselskab, der skulle overtage VEKO’s dårlige
betalere til en i forvejen aftalt kurs. Dette blev startskuddet til
INCASSOBUREAUET AF 1960 A/S, der var endnu en milepæl i
VEKO’s historie.
I marts 1960 kunne det konstateres, at kundetilgangen havde været
skuffende i forhold til den reklame, der havde været gennemført. Var
det et varsel om, at træerne ikke voksede ind i himmelen?
Der var etableret en parkeringsordning, så kunder, der parkerede
på Forsikringsselskabet Codan’s parkeringsplads på Gl. Kongevej, fik
udgiften refunderet. Aktionærerne betalte for deres kunder, og VEKO
betalte for sine. Dette var en flot løsning på et stadigt stigende problem.
Desværre kunne ordningen ikke fortsætte ret længe, og parkeringsproblemerne
blev kun værre og værre.
32

På vej til et nyt logo – En leg med bogstaver.
Betegnelsen VESTERBRO CITY blev dengang defineret som
området fra Trommesalen til Værnedamsvej, hvilket var netop det
geografiske område, som VEKO dækkede på butikssiden. Endnu en
milepæl: Under paraplyen VESTERBRO CITY REKLAME kunne
alle forretninger i området deltage i fælles reklame, uanset om de var
aktionærer i VEKO eller ikke. Også de aktionærer, der havde berøringsangst
over for VEKO, kunne deltage under den paraply! Der er
intet, der tyder på, at ret mange uden for ”det gode selskab VEKO”
lod sig lokke med. Ideen var imidlertid rigtig. Man skulle holde tungen
lige i munden, når der skulle formuleres reklamebudskab for VEKO,
for VEKO-forretningerne og for alle forretninger i området. Der
kunne let blive tale om at blande tingene sammen, så der opstod det,
der kaldes ”profilgrød”, hvilket rent ud sagt betyder, at man forvirrer
kunderne. Der er imidlertid ingen tvivl om, at VEKO tilstræbte
at etablere sig også som en effektiv markedsføringsforening, og viste
evnerne til at klare det hele.
I regnskabsåret 1959/60 havde VEKO en omsætning på 5,2 millioner
kroner, hvilket var en fremgang på ½ million kroner, eller ca.
10 %. Årets overskud var på 646 kroner. Der var oprettet 2.409 konti.
”Året, der er gået, er det første reelle arbejdsår, hvor sagerne har været
i orden, som vi gerne vil have det.”
33

1960/61 – 4. år.
I februar 1961 blev det så besluttet at sælge de dubiøse debitorer til
INCASSOBUREAUET til kurs 85. VEKO tog altså et tab på 15 %
inden overgangen til inkasso.
I april 1961 drøftedes optagelse af banklån til VEKO, men der er
ingen antydning af, at der blev sat handling bag, som for eksempel
kontakt med en bank.
I slutningen af maj 1961 blev der afholdt medlemsmøde med
optagelse af nye medlemmer som eneste punkt på dagsordenen.
Formanden C.A. Winblad gav udtryk for den opfattelse, at det måtte
være ideen, at VEKO-kortet skulle kunne benyttes i alle forretninger
fra Vesterport (det er lidt usikkert, hvad der mentes med Vesterport)
til Værnedamsvej. Dette havde sikkert i længere tid været bestyrelsens
opfattelse og stræben, men der var næppe tilslutning hertil hos aktionærerne,
i hvert fald ikke på det tidspunkt. Det fremgår ikke direkte,
men alligevel, at Stormagasinet Havemann ikke kunne blive aktionær!
Tøjbutikkerne ville sætte sig imod. Der er næppe tvivl om, at de betragtede
VEKO som et konkurrencemiddel i forhold til Havemann og
andre stormagasiner. Det var nok også den oprindelige tanke.
Aktionærernes holdninger er refereret punktvis:
Er imod optagelse af nye medlemmer nu.
Vi har alle løbet en stor risiko, derfor skal nye medlemmer
betale mere for aktierne.
Det vil være gavnligt med flere medlemmer.
De foreslåede forretninger i min branche har ikke format,
Enhver forretning af en vis størrelse, standard og beliggenhed
bør optages.
34

Bestyrelsen er ikke i henhold til vedtægterne forpligtet
til at forelægge dette spørgsmål for aktionærerne, og det
er meget påskønnelsesværdigt, at dette blev gjort.
Man må se på VEKO’s trivsel.
Nye medlemmer skal betale 5 % ekstra det første år og
2½ % ekstra de kommende år.
Der var således tale om meget delte meninger, hvor det tydeligt kunne
aflæses, at for mange var det at beskytte egne interesser et større ønske,
end det at fremme VEKO’s interesser. Sådan foregår det også
i landspolitik, og det var og er fuldt ud legalt. Man kan så undre sig
over, at dem, der var imod optagelse af flere aktionærer, havde valgt
at drive forretning på Vesterbrogade. Mon ikke det netop var fordi, de
sammen med dem, de ikke ville være i stue med, tiltrak et større publikum?
Det er jo de færreste, der kan drive forretning på bar mark. Der
er rigtigt, at bestyrelsen i henhold til vedtægterne ikke var forpligtet til
at spørge aktionærerne om dette emne, men det var meget vigtigt at
fastholde de resultater, der nu var nået og ikke skabe splid, der kunne
slide VEKO op indefra.
Af referatet af den ordinære generalforsamling i september 1961
fremgår, at omsætningen i regnskabsåret 1960/61 blev 6,2 millioner
kroner, hvilket var en fremgang på 1 million kroner, og at der var oprettet
2.297 nye konti. Begge dele er meget, meget imponerende. Der
var et overskud på 603 kroner, og balancen var på 3,3 millioner kroner.
Deltagerne i generalforsamlingen rejse sig op for på denne måde at
takke bestyrelsen for det store og velgennemførte arbejde. Det er vist
aldrig sket siden?
Et forsøg på at samle medlemmerne til fælles reklame i BT var ikke
lykkedes. Derfor blev indsatsen koncentreret om Radio Merkur og
reklamefilm i biografer.
Der var anskaffet en Folkevogn til inkassoarbejde.
35

1961/62 – 5. år.
Af et bestyrelsesmødereferat i september 1961 fremgår, at et bestyrelsesmedlem
var af den opfattelse, at der i forrige regnskabsår var
brugt for mange penge til reklame. Formanden afgav løfte om, at der
ikke ville blive brugt mere end 110.000 kroner uden bestyrelsens godkendelse.
I 1962 blev omsætningsafgiften, ”omsen”, der pålagde alle varer
en afgift på 9 %, indført for at dæmpe danskernes lyst og evne til øget
privatforbrug.
I begyndelsen af 1962 købte VEKO et lejemål på adressen
Vesterbrogade 37, hvor kunder kunne ekspederes, og ”Butikken” blev
taget i brug den 15. juni. Da kontorerne i øvrigt lå på 4. sal i nr. 24,
blev VEKO nu synlig i gadeplan.
Omsætningen i VEKO’s femte regnskabsår 1961/62 blev 7 millioner
kroner. Der var i årets løb oprettet 2.454 nye konti, og der var
et overskud på 5.200 kroner.
Det ses ikke, at der skulle være vedtaget forslag, der begrænsede
adgangen til generalforsamlingerne, men det blev nok vedtaget året
før, efter et ubehageligt intermezzo med advokat Niels H. Thomsen,
der havde brugt mere end en time af generalforsamlingens tid, inden
et menigt medlem stoppede ham.
En deltager, der endnu ikke var medlem, advarede bestyrelsen mod
36
Et tidligt VEKO-logo.

at optage en af hans konkurrenter. Der var åbenbart nogen, der blev
aktionærer primært for at undgå, at konkurrenterne blev det! De må
have betragtet medlemskabet af VEKO som et aktiv, hvad det jo også
var.
Kortvarig stagnation
1962/63 - 6. år.
I 1963 fik vi ”Helhedsløsningen”, der som alle andre indgreb i de år
havde til formål at begrænse det private forbrug. Det er der vist ingen,
der tænker på i 2007, hvor dette forbrug er enormt i forhold til 1963.
Der foreligger ikke referater af bestyrelsesmøder i denne periode.
Af referatet af den ordinære generalforsamling i september 1963
fremgår, at aktiekapitalen blev forhøjet til 74.000 kroner, hvilket betyder,
at der nu var 37 forretninger tilsluttet VEKO. Omsætningen var
8,8 millioner kroner efter en fremgang på 1,8 millioner kroner eller
på 26 %, og der var oprettet 3.022 nye konti. Overskuddet var på 983
kroner. Når det som regel lykkes at opnå et meget beskedent overskud,
kunne det skyldes, at bestyrelsen havde valgt at afskrive/hensætte
så meget som muligt til imødegåelse at tab på debitorer. For første
gang fik generalforsamlingen en orientering om resultatet i INCASSO
BUREAUET, der var i god gænge.
Den store fremgang havde endnu en gang bragt kaos i VEKO’s
bogholderi, hvorfor det var blevet besluttet at købe en bogføringsmaskine
til en pris af 100.000 kroner. Det var rigtig mange penge,
og VEKO blev tilsyneladende fortsat afhængig af kun én maskine,
hvilket meget nemt kunne blive risikabelt.
Fra nogle medlemmer blev der udtrykt utilfredshed gående ud på,
at man fandt det uretfærdigt, at alle aktier steg lige meget i værdi, uanset
om en aktionær solgte lidt eller meget på VEKO-kort. Det kan
man for så vidt godt forstå, men det var og er meget svært at løse, og
37

det varede rigtig mange år, før denne kritik blot tilnærmelsesvis blev
imødekommet. Senere blev der rettet helt op på det forhold.
Oprettelsesgebyret for VEKO-konti var blevet forhøjet fra 3 til 5
kroner og renten på ti måneders konti forøget fra 5 % til 7 %. Det ser
ud som om, at VEKO’s konti i almindelighed ikke var rentebærende
de første år, men nu var man ved at få det lært. Kun ved at opkræve
renter og gebyrer, kunne VEKO tjene sine egne penge, opbygge en
egenkapital og begynde at bære en del af finansieringen. Efterhånden,
som VEKO-omsætningen steg, havde aktionærerne flere og flere penge
til gode. Det kunne – for mange af dem – være en stor økonomisk
belastning, hvilket også kom til udtryk på generalforsamlingen. Det
kunne formentlig være svært for nogle af dem at låne penge til udvikling
af egne forretninger, når de var med til at finansiere VEKO.
Aktionærernes afgift til VEKO blev besluttet nedsat fra 6½ % til
5½ % fra 1. oktober. Der blev givet løfte om, at det ville blive muligt
at nedsætte afgiften yderligere i de kommende år. Der er ingen tvivl
om, at begge dele blev godt modtaget.
Formanden konstaterede, at salget af langvarige goder gik uden
om VEKO, angiveligt fordi den længst løbende konto var på 10 måneder,
hvilket gjorde, at de månedlige ydelser ved køb af større husholdningsmaskiner
blev for store for mange husholdningsbudgetter.
1963/64 – 7. år.
I december 1963 måtte VEKO konstatere en tilbagegang i omsætningen
på 93.000 kroner. Renten på 10 måneders konti blev sat op
fra 7 til 8 %, formentlig uden at der var sammenhæng mellem disse
størrelser. Det kan forekomme lidt dristigt at sætte prisen op efter en
tilbagegang.
Ved et medlemsmøde i februar 1964 oplyste formanden blandt andet,
at der havde været drøftelser med Forsikringsselskabet Codan om
38

finansiering af aktionærernes tilgodehavender hos VEKO. Ekstern
finansiering, var et spørgsmål, der ofte var oppe at vende.
Ved generalforsamlingen i september 1964 kunne der konstateres
beskeden tilbagegang i både omsætning og i kontoroprettelser
1963/64. Var det et resultat af den førte prispolitik? Værst var det gået
ud over beklædningsforretningerne, der havde haft en tilbagegang i
VEKO-salget på 9 %. Formanden, C.A. Winblad gav denne gruppe
en opsang! En direktør og indehaver af en kendt damekonfektionsforretning
kommenterede den svigtende omsætning med, at førhen
averterede alle de store forretninger, men det gjorde de ikke længere.
”Kunderne stopper op for at se modeforretningernes vinduer, men
der er ingen, der vil se forretningsvinduer med Radio & TV.” Den
påstand kan ikke være rigtig, vi taler jo om TV’s barndom! Desværre
var det en kendsgerning, at mange butikker på det tidspunkt holdt
op med at annoncere, når omsætningen faldt. Det var jo så nemt at
skære ned på denne udgift, men derved fik tilbagegangen naturligvis
en selvforstærkende virkning. Årets overskud var på 503 kroner, altså
igen en hårfin balance!
Omsætningen passerer 10 millioner kroner
1964/65 – 8. år.
Ved julekampagnen var der benyttet kuponannoncering for kontooprettelser.
Der kom 1.434 kuponer retur, hvoraf der blev givet afslag til
ca. 400. Omsætningen i december 1964 var på 2,5 millioner kroner,
hvilket var en fremgang på 850.000 kroner, en meget flot fremgang.
Ved den efterfølgende forårskampagne havde kuponannoncer imidlertid
givet et ringe resultat. Det kunne tyde på, at et eller andet var
gået galt.
De metalplader, som VEKO hidtil havde benyttet som kontokort
39

var gået ud af produktion, og man gik over til plastickort. De var da
også de mest moderne, og de benyttes endnu 40 år senere.
I 1965 indførte folketinget endnu en afgiftspakke, som havde til
formål at begrænse det private forbrug. Hvor var politikerne dog opfindsomme
dengang.
I september 1965 blev udkast til årsregnskaber gennemgået, og her
vakte det bekymring, at INCASSOBUREAUET havde haft en tilgang
af nye ”kunder” for i alt 700.000 kroner. En oversigt viste imidlertid,
at fordelt på oprettelsesår var der tale om et fald for alle årgange. Dette
må formentlig tolkes som om, at den stigende tilgang til inkasso måtte
tilskrives, at debitormassen var vokset som følge af de store salgsstigninger.
Ved den ordinære generalforsamling i samme måned blev det oplyst,
at omsætningen havde været 10,2 millioner kroner, hvilket var
en fremgang på 1,5 millioner kroner! Det var åbenbart på sin plads,
at formanden havde kritiseret beklædningsforretningerne ved sidste
års generalforsamling, for de havde i dette år haft en fremgang på
20 %. Årets overskud var på 83 kroner. Der var oprettet 4.234 (!)
nye konti, en fremgang på 1.500 i forhold til året før. Der var sket en
mærkbar forskydning i omsætningen, idet 3,6 millioner var sket på 5
måneders konti og 6,6 millioner kroner på de rentebærende 10 måneders
konti. Dette var på flere måder en fordel for VEKO, dels gav det
flere renteindtægter, og dels var kontienes udløb ikke så hurtig som
ved 5 måneders konti. Det var altså blevet lidt lettere at opretholde
debitorbestanden.
Afregningskursen over for INCASSOBUREAUET var blevet ændret,
antageligt så VEKO påtog sig en større del af tabet i forbindelse
med overførelsen til inkasso. Det blev også oplyst, at BUREAUET
havde betalt VEKO 40.000 kroner for andel i administrationsomkostninger
og 8 % af mellemregningskontoen.
40

Kaj Villesen, Netterstrøm forlod bestyrelsen og direktør, og inde-
haver Folmer Jensen, C. P. Lauritzen, blev nyvalgt.
1965/66 – 9. år.
I marts 1966 blev der atter afholdt medlemsmøde. Omsætningen var i
årets første 9 måneder steget med 1,5 millioner kroner til trods for, at
der var sket en skærpelse af kreditvurderingerne.
Da arbejdstiden generelt var nedsat en time, ville kontorchefen
gerne lukke en time tidligere om fredagen, men det faldt ikke i god
jord hos aktionærerne. Deres egne butikker ville jo være åbne også
i den time, og de ville/skulle have mulighed for kontrolringning, når
VEKO-kunder købte ind.
Et bestyrelsesmedlem kunne oplyse, at det nye butikscenter i
Rødovre havde planer om at åbne en kontoring som VEKO’s. Hver
aktionær skulle tegne en aktie på 5.000 kroner. Et af VEKO’s bestyrelsesmedlemmer
forventede at blive foreslået som bestyrelsesformand
for Rødovre Centrum Konto. Det kom tillige frem, at VEKO’s daværende
revisor, Ib Agger Nielsen, også var involveret i det projekt.
Da VEKO måtte påregne konkurrence fra Rødovre Centrum, fandt
flere medlemmer, at det var forkert, at et bestyrelsesmedlem og selskabets
revisor overgav VEKO’s dyrt købte erfaringer til Centrum
Konto. Der blev tilsyneladende talt med store bogstaver – og med god
grund. Formanden oplyste, at VEKO allerede havde sendt et brev
til statsautoriseret revisor Ib Agger Nielsen, hvori bestyrelsen forbeholdt
sig sin stilling til dette ”dobbeltvirke”. Det er ufatteligt, at de
to personer havde den opfattelse, at de var berettiget til at videregive
den viden, de havde opnået som henholdsvis bestyrelsesmedlem i og
revisor for VEKO. Der var i begge tilfælde tale om betroede job. Ib
Agger Nielsen medvirkede senere ved etableringen af flere kontoringe
blev revisor for dem og samtidig deres ”guru”. Havde VEKO ikke
41

eksisteret og klaret sig godt, er det meget tvivlsom, om der var blevet
oprettet andre kontoringe i Danmark.
Næsten vanen tro blev den ordinære generalforsamling afholdt i
september hvor 28 aktionærer deltog. I regnskabsåret 1965/66 var
omsætningen steget med 15 % til 11,7 millioner kroner. Antallet af
kontooprettelser var det samme, mens antallet af afslag var fordoblet
i forhold til året før. VEKO havde et overskud på 54.000 kroner, hvilket
var en betydelig fremgang, men det var jo ikke ret meget.
Revisor Henning Been og statsautoriseret revisor Mogens Rørslev
blev nyvalgt som selskabets revisorer. De var i forvejen revisorer for
INCASSOBUREAUET, og hos VEKO havde man større samarbejde
med dem, end med Revisionskontoret i Ballerup, repræsenteret ved
statsautoriseret revisor Ib Agger Nielsen. Revisorskiftet var en konsekvens
af den tidligere revisors deltagelse i oprettelsen og driften af
Rødovre Centrum Konto.
Der var en livlig diskussion om butikkernes lukketider. Det var
dengang. I dag diskuterer man åbningstider.
VEKO ville pr. 1. oktober 1966 nedsætte butikkernes markedsføringsbidrag
med 1 % til 4 %. Det ville derefter være næsten halveret!
Aktionærerne måtte være meget tilfredse.
VEKO fejrer 10 års jubilæum. Løbende konti
indføres
1966/67 – 10. år.
I 1967 blev ”omsen” ændret til merværdiafgiften, ”momsen”, der da
var på 10 %, og blev i 1968 forhøjet til 12½ % som led i den stadige
jagt på privatforbruget og penge til den slunkne statskasse.
Der foreligger ikke referater fra bestyrelsesmøder i dette regnskabsår,
men det må antages, at VEKO i forholdet til kunderne havde fejret
10-årsjubilæet, der kunne afholdes i januar 1967, eller når som helst i
42

året, ja, endda i hele 1967. I september 1967 blev den tiende ordinære
generalforsamling afholdt. Omsætningen var steget med 11,6 % til 13
millioner kroner, og overskuddet var på 70 kroner. Der havde fortsat
været tilgang af nye medlemmer, men VEKO havde mistet en stor
omsætning fra Fritz Carstens forretning, der var lukket. På afregningerne
over for aktionærerne var ordet ”markedsføringsbidrag” blevet
ændret til ”varerabat”, formentlig fordi de nye revisorer havde den
rigtige opfattelse af, hvordan den ”egentlige verden” så ud.
Der blev arbejdet med at lave en ny reklamefilm. Da Havemann’s
Magasiner ikke ville deltage i udgifterne til julebelysning på
Vesterbrogade, blev det overvejet at springe dette stykke af gaden
over. Det ville da være meget naturligt, men ville ikke se særlig pænt
ud.
Man overvejede, som noget nyt at tilbyde kunderne 10 måneders
løbende konti. De havde hidtil været ophørende, hvilket jo betød, at
de, som flere gange tidligere nævnt, skulle sælges igen for at opretholde
omsætningen og den forrentede debitormasse. Teknisk ville
ændringen tillige medføre, at disse kunder kunne få et kontokort, der
kunne afstemples på salgsnotaerne, hvilket betød, at disse var nemmere
at identificere hos VEKO, idet kontonummer og navn hidtil var
blevet overført manuelt til notaerne. De var ikke altid læselige, hvilket
kunne medføre et stort arbejde hos VEKO med at tyde dem. Der var
notaer, hvor man aldrig fandt frem til, hvilken kundekonto de skulle
bogføres på. Det blev senere praksis, at de enkelte butikker selv måtte
bære disse tab.
43

Anden periode: 1967/68 – 1975/76
1967/68 – 11. år.
Der er kun refereret ét bestyrelsesmøde, og det var indkaldt, fordi et
medlem havde søgt at hverve en alternativ gruppe for sammen med
den at lave fælles markedsføring. Bestyrelsen ville imidlertid forholde
sig afventende. Bestyrelsen benyttede lejligheden til at beslutte at prøvekøre
20 måneders konti efter forudgående drøftelser med revisor
”om rentesats, bogføring uden om de almindelige konti osv.” Det er
logisk, at man ønskede at afprøve længere løbende konti. Dels er de
velegnede til salg af mere langvarige forbrugsgoder, og dels medfører
de større renteindtægter. De er imidlertid mere likviditetskrævende,
så det var også et spørgsmål om, at det var de forretninger, der havde
salget, der skulle, kunne og ville finansiere det.
Der var atter generalforsamling i september 1968. Aktiekapitalen
var nu 96.000 kroner, svarende til, at der var 48 aktionærer. INCASSO-
BUREAET havde haft et godt år. Arbejdsgangen var strammet op,
og man var begyndt at stævne debitorer, der ikke betalte. Det kan
godt være, at VEKO i årenes løb har brugt mange penge på inkasso,
men man har derved opnået en stor pengeindgang. Dertil kommer, at
VEKO aldrig fik det meget risikable ry, at ”man bare kunne lade være
med at betale VEKO, for de glemmer dig”. Det gjorde og gør VEKO
imidlertid ikke!
Omsætningen var faldet marginalt, og der havde været tilbagegang
i kontooprettelser i december 1967. Formanden var af den opfattelse,
at tilbagegangen skyldtes svigt fra butikkernes side. Mon ikke tilbagegangen
i omsætning og kontooprettelser kunne skyldes, at Rødovre
Centrum var startet?
Der blev fremsat forslag om at lukke klokken 19 om fredagen, men
formanden afviste, at det var en ”VEKO-sag”. Det vil kunne læses, at
senere bestyrelser havde en helt anden opfattelse!
44

I foråret og sommeren havde VEKO givet alle forretninger en gan-
ske flot tilplantet kurv til at sætte på gaden uden for forretningerne i
åbningstiden. Den skik blev fulgt op i mange år. Blomsterkurvene gav
gaden et tiltrængt løft.
Næstformand H.C. Hansen efterlyste forretninger, der kunne tænke
sig fælles bogføring, eventuelt udført af VEKO, blandt andet fordi
gode og effektive bogføringsmaskiner var kostbare. VEKO’s senere
vedtægter gjorde en sådan løsning mulig, men der var ingen, der var
interesserede i at udnytte dette tilbud. Det kan man godt forstå, når
det betænkes, at butiksindehavere til alle tider har været meget lukkede
om deres omsætning og økonomiske forhold. Det blev og bliver opfattet
som en privat sag. Der var sikkert ingen, der ville have VEKO’s
personale til at kigge i deres private økonomi. Det er der ikke noget
at sige til.
Der udnævnes en direktør. Vanskelige tider banker
på
1968/69 – 12. år.
Atter et år uden referater af bestyrelsesmøder, men det betyder bestemt
ikke, at VEKO lå på den lade side, for omsætningen var steget
med 2,4 millioner kroner til 15,3 millioner kroner! Ved overgangen til
”kildeskatten” var 1969 et skattefrit år. Så skulle man tro, at der ikke
var brug for forbrugerkreditter, men det var der åbenbart, mens det i
nogle af de nærmest følgende år var svært at holde omsætningen.
VEKO havde igen arrangeret og betalt juleudsmykning af
Vesterbrogade fra Trommesalen til Værnedamsvej, samt leveret og
betalt blomsterkurve til forretningerne. Der blev dog udsendt fakturaer
vedrørende juleudsmykning til forretninger, der ikke var medlemmer
af VEKO, til pengeinstitutter og liberale erhverv. Der var intet
45

juridisk grundlag for disse fakturaer, men der var naturligvis en del,
der betalte.
Der var blevet indspillet to nye reklamefilm, og der var gennemført
den markante ændring, at der i juleaverteringen var benyttet egentlige
varetilbud. Man havde åbenbart fundet ud af, at visitkortannoncer ikke
var sælgende. De er det i hvert fald ikke i tilstrækkeligt omfang, men
de er så nemme at lave. Al erfaring viser, at detailhandelsannoncer skal
give respons med det samme. Ellers anerkender detailhandlerne ikke,
at de virker, og det gør de nok heller ikke. Det er stort set kun muligt
at måle en annonces effekt ved at konstatere, om de averterede varer
bliver solgt inden ”udløbsdatoen”. Effekten af prestigeannoncer skal
efter mange reklamefolks opfattelse måles i den langsigtede udvikling.
Hvilken detailhandler har likviditet og mentalitet til at vente på den?
Det er forfatterens opfattelse, at de tilbud, som en butiks annoncer indeholder,
fortæller meget mere om forretningens profil og sortiment
end andre annonceformer. Vareannoncer kræver imidlertid en større
indsats af detailhandlerne. De skal faktisk bestemme sig for, hvilke
varer der skal averteres for, allerede når de køber ind. For nogle forretninger
vil det sige mange måneder i forvejen. Kun udformningen
af annoncerne og den endelige prisfastsættelse kan vente.
I februar 1969 have Departementet for forbrugsafgifter meddelt,
at VEKO ikke længere kunne være momsregistreret. Basta.
I samme måned havde formanden, næstformanden og kontorchefen
oprettet et aktieselskab, der hed VESTERBRO CITY REKLAME
A/S med en aktiekapital på 10.000 kroner. Dette selskab var momsregistreret,
og det blev i maj solgt til VEKO A/S. Indtægterne i dette
selskab bestod af de reklamegebyrer, forretningerne betalte.
I marts havde kontorchef Jørgen Lysdahl været ansat i 10 år. I
anledning af det lille jubilæum blev han, som anerkendelse af hans
indsats, udnævnt til direktør. Lysdahl var i hele sin ansættelsestid den
daglige leder af VEKO.
46

I maj 1969 var der med succes gennemført en 3-dages Forårs-festival
med mannequinopvisning i Saga og med optræden af de meget populære
og dygtige kunstnerne Lise og Poul Reinau.
Som en udløber af Rødovre Centrum-sagen ønskede Per Thygesen
Poulsen at udtræde af bestyrelsen, og Henning Folmer Jensen blev
indvalgt i hans sted.
1969/70 – 13. år.
I januar 1970 kunne det konstateres, at VEKO i december havde en
gevaldig salgstilbagegang på 23 %. I tøjforretningerne var tilbagegangen
på 32-34 %. Antallet af nyoprettede konti var faldet 44 %. Det må
have været en stor skuffelse og har nok givet anledning til kommentarer
og analyser, men de fremgår ikke af referaterne.
Der blev planlagt en mannequinopvisning med et budget på 50.000
kroner. Man ville have kunstnere som Raquel Rastenni og Matz Bar
til at optræde. Til at forestå showet valgte man formentlig den i hele
landet foretrukne til det job, Jørgen Fritsche. På reklamesiden kørte
VEKO på 1. klasse. Det kan kun aftvinge respekt!
I marts 1970 blev afholdt medlemsmøde. VEKO-omsætningen var
da 800.000 kroner bagefter omsætningen året før. Alene i november
og december 1969 var der kun oprettet 1.434 konti eller 44 % færre
end i sammen periode året før. Var VEKO på vej ned i en bølgedal?
Havde den toppet? Vi kender heldigvis svaret på disse spørgsmål nu,
hvor vi kan kigge i bakspejlet. Den mulighed havde direktør og bestyrelse
ikke i den aktuelle situation.
Der var i regnskabsåret brugt for mange penge til Festival i
VESTERBRO CITY REKLAME, så den virksomhed havde et underskud
på 330.000 kroner. Dette gav anledning til alvorlig kritik, og
næstformanden H.C. Hansen tog ordet og oplyste forsamlingen om,
at der havde været uenighed i bestyrelsen om reklameforbruget. Han
beklagede, at reglen om at overholde 2 % til reklame ikke var over-
47

holdt. Det var naturligvis uheldigt, at det ikke var en enig bestyrelse,
der mødte medlemmerne. Formanden havde allerede på generalforsamlingen
fået aktionærernes accept af, at de ville betale mere end
2 %! ”Herefter var der livlig diskussion”. Aktionærerne gav formanden
deres tilslutning til at gennemføre endnu en, men knapt så omfattende
festival.
48
Annonce fra ca. 1970.

Der foreligger kun håndskrevne notater som referat af den or-
dinære generalforsamling i oktober 1970. De er svære at tyde, men
det kan forstås, at der på reklamesiden var gjort rent bord, hvilket
må betyde, at man havde fundet en udvej for at dække underskuddet
i VESTERBRO CITY REKLAME. Det blev betegnet som ren
ønsketænkning at tale om bankfinansiering. En aktionærs indlæg har
fået en pudsig drejning: ”Mindre folk går i biografen.” Der skulle nok
have stået ”færre” i stedet for ”mindre”. Den var næppe sluppet igennem,
hvis referatet havde været renskrevet. Formanden fastslog, at der
skulle annonceres mere, og et medlem fastslog, at den annoncering,
VEKO gennemførte, også medførte kontantsalg i forretningerne.
1970/71 – 14. år.
Ved et bestyrelsesmøde i september 1970 blev det oplyst, at der var
kommet en henvendelse fra en potentiel køber af VEKO. Salget ville
i givet fald medføre, at aktionærerne kunne få udbetalt deres samlede
tilgodehavender på 9 millioner kroner. Man må sige, at aktionærerne
havde stor tillid til VEKO og dens ledelse! Formanden fandt det rigtigt
at optage forhandlinger, idet det var medlemmernes primære opgave
at drive forretninger. Hvis man løbende kunne sikre sig midler
til fælles markedsføring kunne salg være en fordel for aktionærerne.
”Forretningerne vil sikkert kunne bruge de beløb, de havde til gode,
på en mere udbytterig måde.” Statsautoriseret revisor Mogens Rørslev
gav udtryk for, at man som udgangspunkt skulle forlange 2-2,4 millioner
kroner i good-will.
I januar 1971 tog bestyrelsen stilling til valg af samarbejdspartner
vedrørende databehandling. Et svensk firma beliggende i Stockholm
havde afgivet fire tilbud, og et af dem blev valgt. Det medførte, at
bogføringsdata rent fysisk skulle fragtes til Stockholm, da VEKO ikke
havde online-forbindelse med anlægget der. Dette var da også ualmindeligt
på den tid.
49

50
”Det blev yderligere besluttet forsøgsmæssigt at pålægge en grup-
pe 5-måne-ders konti en rente på 1 %.” Der var formentlig tale om en
månedlig rentesats. Beslutningen må tolkes sådan, at disse konti hidtil
ikke havde været rentebærende.
Der foreligger heller ikke referat af den ordinære generalforsamling
i september 1971. Af spredte notater fremgår, at det blev besluttet
at gennemføre en vedtægtsændring, så det var muligt at fusionere med
en eller flere kontoringe for at opnå stordriftsfordele blandt andet ved
databehandling.
Ny edb-løsning med betydelige fordele
1971/72 – 15. år.
Der er ikke refereret bestyrelsesmøder i årets løb. Så vi må vente til
referatet af generalforsamlingen i september 1972 for at få at vide,
hvad der foregik i det år.
Formanden indledte med at mindes afdøde skotøjshandler Eigil
Hansen, H. C. Hansen Sko, der havde været medlem af VEKO’s bestyrelse
siden starten. Direktør Allan Hansen, Bøgelund-Jensen, blev
indvalgt i bestyrelsen.
Omsætningen var på 14,7 millioner kroner ”fordelt på 125.337
notaer og et gennemsnit pr. nota på kr. 118,49, hvor gennemsnittet
pr. julenota var kr. 99,86.” VEKO havde altså genereret 125.000 ekspeditioner
i butikkerne! Det kan siges, at gennemsnitskøbet ikke var
exceptionelt stort i betragtning af, at kortet hovedsagelig kun kunne
anvendes til køb af udvalgsvarer, men VEKO havde i hvert fald skabt
både trafik og omsætning i butikkerne! Omsætningen var dog mindre,
end den var 3 år tidligere.
Seks aktionærer var i årets løb udtrådt, og derved mistede VEKO
omsætning på 1 million kroner, hvoraf de 400.000 kroner skyldtes
forretningers ophør. Skal omsætningen stige, skal der flere forretnin-

ger til, ”selvom disse forretninger ikke ligger på Vesterbrogade, vil det
være en fordel for VEKO.” Ja, måske, men det ville blive sværere at
markedsføre Vesterbrogade og VEKO samtidig. Det var nok heller
ikke nemt at få aktionærerne til at acceptere, at konkurrenter fra andre
områder skulle have fordel af VEKO, der jo i hvert fald i sit udspring
og sin hidtidige drift var et konkurrencemiddel til fordel for forretningerne
på Vesterbrogade og mod detailhandelen i andre områder.
Det blev ikke refereret, hvilke områder man eventuelt ville satse på,
men der var næppe tale om, at formanden og/eller bestyrelsen sigtede
mod, at VEKO skulle være et landsdækkende kontokort.
Formanden havde haft kontakt med NØKO (Nørrebro Kontoring)
og Rødovre Centrum Konto for at forsøge at overtale dem til at lade
VEKO administrere disse selskaber. Var det mon en for dyr databehandlingsløsning,
VEKO havde valgt? Det havde også været drøftet,
at lade kunder fra de andre kontoringe handle i VEKO’s område og
omvendt, men kun såfremt den forretning, der blev handlet i, ikke var
konkurrent til en eller flere i ”moderkontoringen”. En sådan ordning
måtte være vanskelig at kommunikere til kunderne. Fra 1. oktober
1973 ville de tre kontoringe henvise deres kunder til hinandens forretninger,
når en branche savnedes. Der kom næppe nogen stor hvis
nogen overhovedet omsætning ud af den aftale, for den var forbundet
med frygt for, at kunderne ville etablere en konto i den konkurrerende,
men på papiret samarbejdende kontoring.
Det blev drøftet at optage supermarkederne MINI-PRIX og
VIME, der begge var beliggende på Vesterbrogade, som aktionærer.
Dette kunne formentlig gavne omsætningen en hel del, og det er
åbenbart, at det nu føltes sværere at forøge omsætningen, i hvert fald i
det hidtidige tempo. Formanden gav udtryk for, at optagelsen af disse
forretninger ville være til fordel for omsætningen og kundemassen og
kunne dertil øge eksisterende kunders køb på VEKO-konto. Det var
51

en kendt sag, at stormagasinernes fødevareafdelinger forøgede salg på
konto betragteligt i månedernes sidste fjorten dage.
Af referatet fremgår endvidere, at det nye edb-system var blevet
taget i brug. Det medførte, at VEKO hver dag sendte en kurér til
Malmø for at aflevere inddata. Dermed havde VEKO outsourced databehandlingen,
endnu før dette begreb blev kendt! I februar 1972 var
også INCASSOBUREAUETS kundekonti blevet overført til edb, og
dette skulle angiveligt have sat indbetalingerne betydeligt i vejret!
Overgangen til edb havde medført, at mange flere kunder benyttede
giro ved indbetalinger, hvilket fik de kontante indbetalinger til
at falde med næsten 40 %. Derfor havde VEKO lukket butikken på
Vesterbrogade 37. Man kan med en moderne betegnelse sige, at brugen
af edb-systemet havde været ”adfærdsregulerende”, formentlig uden
at netop denne effekt havde været med i overvejelserne. Desværre
begrænsede det nye indbetalingsmønster også kundernes færden på
Vesterbrogade, idet incitamentet til at bruge VEKO-kortet umiddelbart
efter, der var foretaget en indbetaling, ikke var så lokkende for de
kunder, der betalte over giro.
Forsøget med at pålægge en gruppe 5-måneders konti 1 % i rente
var gået så godt, at ordningen efter 15 års rentefrihed blev udvidet til
at gælde alle konti af den type! Man forventede, at dette ville medføre
indtægter på 12-14.000 kroner om måneden. Derved blev VEKO
mindre afhængig af gebyrer fra aktionærerne. - Formanden havde
drøftet rentesatser med den administrerende direktør for Magasin, J.
Andersen, der var interesseret i en lignende ordning, men stormagasinet
så gerne, at der var andre, der gik foran, og det gjorde VEKO så.
Det var ellers ikke det indtryk, man havde af Magasins direktion. Den
havde ry for altid at være langt fremme i skoene.
VEKO var atter blevet momsregistreret, dog kun vedrørende kunde-
og leverandørgebyrer. Det kunne se ud som om, Toldvæsenet den-
52

gang brugte megen tid på VEKO, men det skulle blive meget værre
endnu!
Formanden afgiver dirigentposten på
generalforsamlingerne
VEKO får ny advokat og revisor – og ny fremgang
1972/73 - 16. år.
I 1973 kom den første store oliekrise, der fik os til at overveje energiforbruget,
måske mest på grund af stigende energipriser/-afgifter.
Atter savnes referater af bestyrelsesmøder i årets løb. Derfor er vi
henvist til alene at referere fra den ordinære generalforsamling i oktober
1973. Hidtil havde formanden været født dirigent på generalforsamlingen,
men denne gang valgtes advokat (H) Terkel Lund-Nielsen,
der igennem mange, mange år derefter fik meget stor indflydelse på og
betydning for VEKO’s drift og udvikling. Der var tale om en milepæl
i VEKO’s historie. Terkel Lund-Nielsen fik hurtigt og effektivt sat sine
fingeraftryk med det resultat, at der blev skabt et nyt arbejdsgrundlag
med større mulighed for at øge egenkapitalen, større tilgang af forretninger
og forøget omsætning. Hvad mere kunne man ønske sig?
Referatet er ikke særligt oplysende, men vi får at vide, at forslag til
en ny formålsparagraf og ændret tegningsret blev vedtaget:
§ 2 ændres til:
Selskabets formål er at drive virksomhed
1. ved administration af kontosystemer for selskabets aktionærer
og virksomhed i forbindelse hermed, herunder
ydelse af regnskabsmæssig assistance og EDB-service
for disse.
53

54
2. ved oprettelse og administration af kontosystemer for
andre og virksomhed i forbindelse hermed, herunder
ydelse af regnskabsmæssig assistance og EDB-service.
3. ved factoring eller financiering af selskabets aktionærer
eller andre.
og § 16 ændres til:
Selskabet tegnes af to bestyrelsesmedlemmer i forening eller
af en direktør i forening med et bestyrelsesmedlem.
Vi vil ikke gå i dybden med tolkningen af denne formålsparagraf, men
blot fremhæve, at VEKO skulle administrere kontosystemer for aktionærerne
og andre. Det ligner formålet for en bogføringscentral og
var nok i overensstemmelse med den almindelige opfattelse af, hvad
det var, VEKO lavede, men i realiteten var VEKO en selvstændig
virksomhed, der købte varer af aktionærerne og solgte dem videre til
VEKO’s kunder.
Det bemærkes, at når fælles markedsføring ikke blev nævnt
som formål, skyldes det, at den funktion lå i VESTERBRO CITY
REKLAME, der var et selvstændigt aktieselskab, ejet af VEKO.
1973/74 – 17. år.
Årene var præget af stor arbejdsløshed, skatteforhøjelser og underskud
på statsfinanserne, og i 1975 blev momsen sænket fra 15 til 9,25 % for
at stimulere den indenlandske omsætning (!), som man i de foregående
år åbenbart med en vis succes havde søgt at begrænse. I resten at dette
årti og begyndelsen af det næste blev der hyppigt gennemført devalueringer
af den danske krone. Det var økonomisk usikkert og lidt træls
at være borger i Danmark på den tid.
Der blev atter refereret fra bestyrelsesmøder. Fra mødet i januar
1974 refereredes således: VEKO havde i november 1973 haft en salgsfremgang
på 500.000 kroner, i december 300.000 kroner og i januar

Fra venstre: Henning Folmer Jensen, Næstformand 1981-1984,
Bestyrelsesmedlem 1969-76 samt 1979-85; Carl Axel Winblad,
Bestyrelsesformand 1959-1975; Finn Jensen, Bestyrelsesformand 1979-1985
og Jørgen Lysdahl, Kontorchef 1959-1970, Direktør 1970-1983.
1974 på 170.000 kroner. Det var meget flot! Der var blevet udsendt
”julebreve”, hvilket sikkert dækker over, at VEKO havde sendt brev
til hver eneste kontohaver med opfordring til at købe julegaver på
VEKO-konto og måske også med et lokkende tilbud. Der havde været
en fremgang i svarene på 30 %, hvilket kunne tydes som om, det
var lykkedes at finde en ny formel. I regnskabsårets første 7 måneder
havde VEKO indtjent 400.000 kroner, og det forventedes, at året
kunne slutte med et overskud på 700.000 kroner. Det gav anledning
til drøftelser af, hvad pengene skulle bruges til. Det kunne være nærliggende
at placere dem i debitorer, så aktionærernes tilgodehavender
blev nedbragt, men det blev ikke nævnt!
I maj 1974 deltog revisor Birger Brosbøl-Jensen for første gang i
bestyrelsesmøde. Han blev senere VEKO’s meget dygtige og meget
skattede statsautoriserede revisor, og der er grund at betegne hans ind-
55

træden som intet mindre end en milepæl i VEKO’s historie. Terkel
Lund-Nielsen og Birger Brosbøl-Jensen fik overordentlig stor betyd-
ning for VEKO, ikke fordi de altid var enige, nok lige så meget fordi de
ikke altid var det. De havde begge fingeren på pulsen vedrørende udviklingen
og lovgivningen inden for VEKO’s område og interesserede
sig meget indgående for hele virksomheden. Birger Brosbøl-Jensen
leverede i de kommende mange år meget grundige analyser, der var
grundlaget for de fleste beslutninger, der blev truffet. Der er tale om
to meget forskellige personligheder med streg under personligheder.
Begge er stærkt stålsatte, men med evner til at drøfte sagerne alene
ud fra ønsket om at finde de bedst mulige løsninger for VEKO. Da
de begge var konstruktive, lyttende, debatterende (dog ikke i samme
grad), eftertænksomme og konkluderende, og kunne bøje sig for gode
argumenter, var de til uvurderlig hjælp for bestyrelserne og direktørerne.
De kom til at køre parløb i VEKO i mange, mange år, og kom
derved også til at betyde meget for kontinuiteten i bestyrelsen og for
VEKO’s arbejde. Man kan ikke skrive VEKO’s historie, uden at netop
de to bliver nævnt og fremhævet, og det er ikke muligt at overvurdere
deres indsats. Deres samvirke og samspil var den krumtap, der gjorde
bestyrelsesarbejdet topprofessionelt.
I referatet er nævnt, at der var startet en kontoring på Strøget i
København, men det fremgår ikke, at det var VEKO, der stod bag.
Som Birger Brosbøl-Jensen udtrykker det i dag: ”Det var VEKO, der
oprettede kontoringen, stod for driften og betalte regningen for fiaskoen.”
Man kan i dag undre sig over, at realiteterne ikke umiddelbart
var refereret sådan, men det rådes der bod på senere.
Salg af VEKO blev igen drøftet efter henvendelse fra en ny potentiel
køber. På Terkel Lund-Nielsens spørgsmål om, hvorvidt det var
good-will eller finansiering, man var interesserede i, var den samlede
bestyrelse af den opfattelse, at det var finansiering, der var det primære.
Terkel Lund-Nielsen pointerede, at uanset hvor pengene kom fra,
56

skulle der erlægges en rente på 16-17 % p.a. I den aktuelle situation
havde VEKO gratis kredit hos aktionærerne, der tilmed gav rabat til
kontoringen. Billigere finansiering fandtes og findes vist ikke? VEKO
voksede op i ly for renteudgifter og renteudvikling.
Bestyrelsen kunne formentlig ikke sige sig fri for at frygte, at hvis
VEKO fik opbygget en formue, ville aktionærerne på et eller andet
tidspunkt ”se penge”, kontant udbetalt af VEKO, eventuelt ved salg
af virksomheden. I det mindste ville de gerne ud af den tyngende
finansiering. Det var de i deres fulde ret til, mens bestyrelsen på den
anden side var valgt til at varetage VEKO’s tarv, men jo mere VEKO
voksede, jo større blev aktionærernes tilgodehavender. Det var et dilemma.
Der foreligger ikke ret meget om aktionærernes indstilling til
dette spørgsmål, men det fornemmes, at bestyrelsen til alle tider følte
det som et problem. Der var tilfælde, hvor aktionærernes tilgodehavender
hos VEKO ved brug af transporter var grundlaget for en del
af deres bankkreditter.
Referatet af den ordinære generalforsamling i november 1974 er
lidet oplysende. Det fremgår af referatet af det bestyrelsesmøde, der
forberedte generalforsamlingen, at Terkel Lund-Nielsen, der havde
et indgående kendskab til andelsselskaber, havde lovet umiddelbart
inden generalforsamlingen blev påbegyndt at orientere aktionærerne
om andelsselskabsformen, idet bestyrelsen var af den opfattelse, at
denne selskabsform fremover ville tjene VEKO bedst. Det er formelt
rigtigt, at dette vigtige indlæg ikke blev nævnt i referatet af generalforsamlingen,
men det bør nævnes her, da det senere fik afgørende
betydning.
Direktør Henning Jensen, Frea, og advokat Terkel Lund-Nielsen
blev nyvalgt til bestyrelsen. Terkel Lund-Nielsen forblev i bestyrelsen
til den ordinære generalforsamling i 2004, i alt i 30 år! Af referatet
fremgår: ”Generalforsamlingen drøftede en række spørgsmål af særlig
interesse for selskabet.” Intet nævnt, intet glemt!
57

Knas i samarbejdet i bestyrelsen
Butikkernes markedsføringsbidrag nulstilles
Månedsgebyr indføres på VEKO-konti
1974/75 – 18. år.
I oktober 1974 blev det konstateret, at VEKO var i besiddelse af egne
aktier i et omfang, der oversteg det tilladte. Man ville tilbyde nuværende
aktionærer at overtage nogle af dem til parikurs. Salg af VEKO
drøftedes stadig, men der var vist ikke meget liv den sag.
Juleannoncebudgettet blev fastlagt til 80-90.000 kroner og udgifterne
til julekatalog til 130.000 kroner. Et bestyrelsesmedlem foreslog,
at nedsætte et reklameudvalg, men det ses ikke at være sket på dette
møde.
I januar 1975 kunne det konstateres, at omsætningen i regnskabsårets
første 7 måneder var steget 225.000 kroner. Desværre var oprettelsen
af 10 måneders konti faldet med 20 %. Der var enighed om at
afholde et Jørgen Fritsche Show i Tivolis koncertsal. Man kan ikke
sige, at VEKO gemte sig! Det ville bestemt heller ikke have tjent noget
formål. Omsætningen i City Konto var utilfredsstillende, men bestyrelsen
ville se tiden an.
Bestyrelsen tog den meget vigtige beslutning at arbejde videre med
at omdanne VEKO til et andelsselskab.
I februar 1975 blev der i hvert fald i VEKO arbejdet med planer
om at fusionere NØKO og VEKO. To bestyrelsesmedlemmer fra
hvert selskab havde sammen udarbejdet et oplæg til fusion. Der var
enighed om, at Terkel Lund-Nielsen på grundlag heraf skulle udarbejde
udkast til en aftale. I marts opstod der uenighed i bestyrelsen om
fremgangsmåden, og der blev i den anledning ved et bestyrelsesmøde
givet udtryk for mistillid til formandens håndtering af denne sag og af
58

City Konto sagen, og der blev sat spørgsmålstegn ved hans forbliven
på formandsposten. Bestyrelsesmedlemmerne var uenige om udlægningen
af det passerede, og der blev derfor aftalt et møde 14 dage
senere, hvor formanden skulle have mulighed for at fremlægge sin
redegørelse for hændelsesforløbet. Om det møde blev afholdt, ved vi
ikke, for det er ikke refereret. Det er måske bedst sådan?
I maj 1975 drøftede bestyrelsen optagelse af nye medlemmer i
VEKO, og den ville tilbyde flere forretninger i samme branche optagelse,
men kun den, der meldte sig først ville blive optaget i hver
branche. Da de butikker, der havde været med fra starten, havde løbet
en ikke ringe risiko, skulle nye medlemmer betale 2 % til reklame og
4½ % til VEKO i de første tre år og derefter 2 % + 2 %. Et innovationsudvalg
blev nævnt, idet et sådant åbenbart var nedsat og fungerede,
formentlig med at afklare, hvordan VEKO kunne omdannes til
et andelsselskab.
Det var blevet offentliggjort, at Havemanns Magasin på
Vesterbrogade (i den nuværende Føtex-ejendom) skulle lukke. Det var
et stort tab for Vesterbrogade som handelsgade. VEKO ville forsøge
at overtage dette stormagasins debitorer, hvilket ikke lykkedes.
Folmer Jensen bliver bestyrelsesformand
Inden den ordinære generalforsamling i september 1975 var bestyrelsen
blevet enig om, at fremlægge regnskaberne og den skriftlige beretning
så ”blufærdigt” som muligt. Der var åbenbart tale om et rigtig
godt regnskab, men jublen blev holdt inden for bestyrelseslokalet. Det
blev oplyst, at formanden C.A. Winblad ikke længere drev forretning
på Vesterbrogade. Ved dette forberedende møde udtalte han, ”at den
gamle bestyrelse havde arbejdet tilfredsstillende.” VEKO havde tilbagebetalt
aktionærerne 130.000 kroner, således at de ikke havde betalt
59

markedsføringsbidrag i regnskabsåret, og bestyrelsen ønskede også i
1975/76 at bibeholde markedsføringsbidraget/varerabatten på 0 %!
VEKO’s omsætning i regnskabsåret havde været på 18 millioner
kroner efter en stigning på 750.000 kroner. Hele stigningen var sket på
10 måneders konti. Idet omsætningsfordelingen på 5 måneders og 10
måneders konti var henholdsvis 5 millioner og 13 millioner kroner. 10
måneders kontiene var således kommet meget stærkt igen. Fra 1. november
1974 var morarenten blevet forhøjet, hvilket forventeligt ville
øge de årlige indtægter med 97.000 kroner. Pr. 1. december 1974 var
der pålagt alle 10 måneders konti et månedsgebyr på 2 kroner, hvilket
60
Folmer Jensen senior, Bestyrelsesformand 1975-1979.

forventedes at indbringe 150.000 kroner om året. VEKO var ved at
blive en pengemaskine!
For CITY KONTO’s vedkommende havde man kalkuleret en nulpunktomsætning
på 1 million kroner, men havde kun nået 250.000
kroner. VEKO’s samlede tab var opgjort til 81.000 kroner. Det var
vist nådigt sluppet, men der kunne ikke være store tab på debitorer,
for dem var der mangel på.
Der havde været 1.750 tilskuere til modeshowet i Tivolis koncertsal.
Det er imponerende flot.
Henning Jensen trådte efter eget ønske ud af bestyrelsen, mens de
øvrige bestyrelsesmedlemmer og revisor blev genvalgt. Ved det senere
afholdte konstituerende møde trådte C.A. Winblad tilbage som formand,
og Folmer Jensen, Firma C. P. Lauritzen og Firma Troelstrup
blev nyvalgt til denne post.
1975/76 – 19. år.
Ved møde i august 1975 blev der nedsat ikke mindre end syv arbejdsgrupper,
der tydeligt afslører, hvad bestyrelsen var optaget af og arbejdede
med:
1. Andelsselskab
2. Kontoformer
3. City Konto
4. Reklame
5. Incasso-Bureauet
6. Rødovre-leverandører
7. Rationalisering
Der stod således både udvikling og afvikling på programmet, men
mest det første.
Rødovre-leverandører hentyder til nogle få forretninger i Rødovre
Centrum, der var leverandører til VEKO. Dette var på flere måder et
problem og udgjorde desuden ingen betydende del at VEKO’s omsæt-
61

ning. Den positive side knyttede sig alene til den udvidelse af VEKO’s
sortiment, som de oprindelig var årsag til, men som hen ad vejen var
blevet svækket af tilgang af andre forretninger med tilsvarende sortiment
i VEKO’s eget område. Det kan afsløres, at udvalgsarbejdet
ikke medførte ændringer i disse forhold. Problemet løste sig selv med
tiden.
I november blev et menigt medlem af VEKO, direktør Niels
Kai Christensen, Urania Cykler og Urania Radio, indvalgt som det
ene af Reklameudvalgets to medlemmer. C.A. Winblad var udvalgets
formand. Sidstnævnte advarede ved samme møde bestyrelsen mod
forhøjelse af rente- og gebyrsatser, angiveligt fordi VEKO var den
dyreste kontoring.
En stor milepæl: Nyt arbejdsgrundlag for VEKO
I december 1975 blev det besluttet, hvordan arbejdsgruppernes resultater
skulle forelægges aktionærerne, der skulle afgive en klar tilkendegivelse
af, om de ønskede, at bestyrelsen arbejdede videre med tanken
om at omdanne VEKO til et andelsselskab.
Der blev nævnt rentesatser for 3 kontoformer: 5 måneders konti
1 %, 7 måneders konti 1½ % og 10 måneders konti 1,8 % pr. måned.
Der var enighed om, at VEKO hurtigst muligt skulle ud af
CityKonto.
Orienteringen af medlemmerne skete i samme måned ved et
møde, hvortil der var mødt i alt 13 aktionærer, heraf 3 fra bestyrelsen.
Juletravlheden var nok begyndt.
Advokat Terkel Lund-Nielsen orienterede her medlemmerne om
skatteproblematikken ved overgang til andelsselskab, om kapitalkrav
og om vedtægter. De tilstedeværende gav deres fulde tilslutning til
projektet. Det er sandsynligt, at VEKO følte sig presset af den almindelige
selskabsbeskatning, men det var ikke kun skattetænkning,
62

der gjorde VEKO interesseret i den nye selskabsform. Terkel Lund-
Nielsen havde nemlig forhandlet med Den Danske Landmandsbank,
nu Danske Bank, om en kassekredit til VEKO, og i februar 1976 forelå
der ”et stort set acceptabelt” lånetilbud fra denne bank. Det var lykkedes
Terkel Lund-Nielsen at formå banken til at acceptere, at det ikke
var nødvendigt, at banken fik pant i debitorerne, blot VEKO sørgede
for, at der ikke var andre kreditorer end banken. Et af bankens krav
var, at VEKO konsoliderede sig med et beløb på ikke under 1 % af
omsætningen. Tilbuddet om en kassekredit var endnu et varsel om
en helt ny epoke i VEKO’s historie. Der var tale om intet mindre end
et gennembrud med hensyn til accept af virksomheden i bankverdenen,
og samtidig en både økonomisk og mental lettelse for aktionærerne.
Hvis man gik ind i et sådant engagement, ville VEKO kunne
betale aktionærerne deres fulde tilgodehavender, men måtte påregne
at skulle dække renteudgifter ved egen kassekredit. VEKO ville blive
Udsnit af VEKO’s tidligere ekspeditionslokale Vesterbrogade 24-26.
63

en mere selvstændig, en mere hel virksomhed. Det var bestyrelsens
plan, at aktionærerne efter optagelsen af lånet skulle have hele deres
tilgodehavende udbetalt på én gang, den 15. maj 1976 til kurs 95.
Derved ville de blive tilført en betydelig likviditet. Butikkernes markedsføringsbidrag/varerabat
skulle efter omdannelsen være på 7 %,
heraf 2 % til VESTERBRO CITY REKLAME og 5 % til VEKO.
Dette skulle gælde alle leverandører, dog skulle nye afgive yderligere 3
% i tilslutningsgebyr, som ville blive aftrappet med 1 % om året.
Der var tillige rettet henvendelse til skattemyndighederne vedrørende
de anderledes skatteregler, der fulgte ved overgang til andelsselskab.
I stedet for almindelig selskabsskat beregnet af overskud, betaler
et andelsselskab skat af formuen. Skattesatserne var så forskellige, at
der skulle være en stor formue i andelsselskabet for at skatten blev
den samme ved de to selskabsformer. Det var målet, at VEKO skulle
benytte denne fordel til at få opbygget en solid egenkapital. Selv uden
svar fra myndighederne var bestyrelsen imidlertid så sikker i sin sag,
at den besluttede at fremlægge forslag til omdannelsen på en ekstraordinær
generalforsamling. Det var formentlig af strategiske grunde
meningen, at beslutningen om omdannelsen af selskabet og optagelsen
af lån skulle kædes sammen. Derved var beslutningen særdeles
tillokkende for aktionærerne.
Ved bestyrelsesmødet i april 1976 forelå der brev fra den tidligere
formand C.A. Winblad, hvori han udtrykte ønsket om at udtræde af
bestyrelsen. Som tak for et mangeårigt virke i VEKO sendte bestyrelsen
ham 100 flasker rødvin. Det kan synes som mange flasker, men
han havde lagt megen tid og mange tanker i projektet VEKO. Selvom
han kunne være en noget kantet og uforsonlig person, kan man ikke
frakende ham at have spillet en stor rolle ved starten og udviklingen
af VEKO. Nævnte personlige egenskaber gav ham formentlig en ikke
ubetydelig gennemslagskraft. Han havde arbejdet for sagen, satset på
den og havde vundet!
64

Årsresultatet forventedes at blive 350.000 kroner. VEKO var ved
at have fat i den lange ende. For første gang hører vi noget om besty-
relseshonorar, det blev fastsat til 5.000 kr. pr. menigt medlem og det
dobbelte til formanden.
Direktør Jørgen Lysdahl forelagde et projekt, der gjorde det muligt
at flytte VEKO fra 4. sal til nogle 250-300 m2 store kontorlokaler på
1. sal i samme ejendom, Vesterbrogade 24-26. Det var tillige muligt at
leje 16 m2 i stueplan, så der kunne etableres egen indgang fra gadeplan
til kontorlokalerne. Derved blev det også muligt at skilte i gadeplan.
Der blev givet direktøren bemyndigelse til at gå videre med projektet,
som senere blev gennemført.
Den 6. maj 1976 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling
i VEKO A/S, hvor forsamlingen skulle tage stilling til
omdannelsen til andelsselskab og til låneoptagelsen. 30 af i alt
34 aktionærer var mødt frem for at deltage i disse for VEKO
historiske beslutninger.
”På bestyrelsens vegne redegjorde advokat Terkel Lund-
Nielsen for de overvejelser af selskabsretlig og skattemæssig art,
der lå bag ved de i dag foreliggende planer og udkast. Han omtalte
forhandlingerne, der var positive, med Statsskattedirektoratet
og Direktoratet for Københavns Skattevæsen. Endvidere omtalte
han den nu foreliggende, attraktive lånemulighed, det var
lykkedes at opnå. Såfremt stiftelsen af andelsselskabet blev en
realitet, ville selskabets aktiviteter og aktiver blive overdraget
på de vilkår, der fremgik af tiltrædelseserklæringen.”
”Herefter godkendte generalforsamlingen eenstemmigt og
med samtlige repræsenterede stemmer nævnte redegørelse og
de deri indeholdte dispositioner. Generalforsamlingen blev herefter
afbrudt mens der blev afholdt stiftende generalforsamling
i Vesterbro’s Kontoring a.m.b.a.”
65

I slutningen af maj 1976 blev det besluttet at overdrage samtlige aktier
i datterselskaberne Vesterbro City Reklame A/S og Incassobureauet
af 1960 A/S til Vesterbro Kontoring a.m.b.a. til en købesum svarende
til den indre værdi opgjort pr. 31. maj 1976.
Dermed sluttede VEKO VESTERBRO KONTORING A/S med
at drive virksomhed, og selskabet blev likvideret i slutningen af 1976.
VESTERBRO KONTO-RING a.m.b.a. tog over, og historien kunne
fortsætte med fornyet styrke.
66

VEKO VESTERBRO’s KONTO-RING
a.m.b.a.
3. periode: 1975/76 (fortsat) til 1986/87
Ny stor fremgang
1975/76 – 19. år fortsat
Som allerede omtalt blev der afholdt stiftende generalforsamling i
dette selskab den 6. maj 1976. Den gik dog ikke gnidningsfrit, idet der
blev stillet et betydeligt antal ændringsforslag til vedtægterne. Efter
drøftelser blev generalforsamlingen suspenderet i 10 minutter, for at
bestyrelsen kunne få lejlighed til nærmere at overveje disse forslag.
Den meddelte herefter, at den vanskeligt på stående fod kunne tage
stilling til samtlige forslag og foreslog, at de blev taget op på en ekstraordinær
generalforsamling til efteråret, som bestyrelsen gerne ville
tage initiativet til. Det var vist nok sjældent også dengang, at aktionærer/andelshavere
mødte så velforberedte. Det viser, at der var stor
interesse for forslaget, en interesse, der rakte langt ud over den del,
der umiddelbart gav likvider til aktionærerne, men også vedrørte det
fremtidige samarbejde. Bestyrelsen foreslog tre mindre ændringer til
omgående vedtagelse, og med disse ændringer blev vedtægterne sat til
afstemning. De blev vedtaget med 49 ud af 50 stemmer. ”Dirigenten
konstaterede herefter, at Vesterbro’s Konto-ring a.m.b.a. var
lovligt stiftet…”. Tiltrædelseserklæringerne blev herefter underskrevet
af alle 50 medlemmer.
Dirigenten, Terkel Lund-Nielsen gennemgik herefter lånetilbud fra
Den Danske Bank af 1871 A/S, som alle 50 andelshavere godkendte
med en bemyndigelse til den kommende bestyrelse til at optage lån på
10 millioner kroner.
67

68
Bestyrelsesmedlemmerne i aktieselskabet blev valgt til at udgøre
den første bestyrelse i andelsselskabet:
Direktør Folmer Jensen
Grosserer H.C. Hansen
Direktør Allan Hansen
Direktør Henning Folmer Jensen
Advokat Terkel Lund-Nielsen
Ved et efterfølgende møde konstituerede bestyrelsen sig med
Folmer Jensen som formand og H.C. Hansen som næstformand.
Statsautoriseret revisor Mogens Rørslev blev valgt til selskabets revisor.
Der var tale om en historisk beslutning, en kæmpe milepæl for
VEKO, gennemført på det helt rigtige tidspunkt. Beslutningen ændrede
VEKO’s arbejdsgrundlag. Det var på alle måder en stor dag for
såvel VEKO som for dens aktionærer/andelshavere. For kunderne og
for VEKO’s personale skete der imidlertid ingen mærkbare ændringer.
1976/77 – 20. år
Ved et bestyrelsesmøde i midten af juni 1976 blev det konstateret,
at kassekreditten nu var en realitet, og at leverandørerne havde fået
udbetalt deres tilgodehavender. Det var et højdepunkt i VEKO’s historie,
og det blev samtidig indledningen til et godt, konstruktivt og
mangeårigt samarbejde med Danske Bank. Den del af debitormassen,
som ikke blev finansieret inden for den aftalte låneramme, skulle
finansieres med egenkapital og/eller ved forsinket udbetaling til andelshaverne.
Lånet var bevilliget uden, at VEKO havde stillet anden
sikkerhed, end at der ikke ville være andre kreditorer end banken og
almindelige omkostningskreditorer. Disse betingelser stod stort set

uændret ved magt, også da det samlede låneengagement nåede op på
120 millioner kroner.
Terkel Lund-Nielsen benyttede lejligheden til at indskærpe bestyrelsens
ansvar i forhold til banken, og det lykkedes VEKO at overholde
alle betingelserne i alle årerne. Der var i det lys og på dette møde
enighed om, at fortsættelsen af CityKonto var uacceptabel, og et bestyrelsesmedlem
blev bedt om at finde en løsning og forelægge den på
næste bestyrelsesmøde, hvilket skete i august 1976. Det var aftalt, at
de to bestyrelser skulle holde et samlet møde for endelig afvikling af
CityKonto. Lejemålet blev opsagt umiddelbart.
Syv butikker blev optaget i VEKO i juni.
Formentlig på grund af ændringen i den afkortede afregningstid
over for butikkerne var der flere, der søgte optagelse i VEKO, men
i august var bestyrelsen forsigtig for ikke at bringe VEKO i finansieringsvanskeligheder.
Det var et tydeligt tegn på de nye tider. Direktøren
ville gerne optage dem alle, men bestyrelsen manede til forsigtighed.
Fra et forretningsmæssigt synspunkt kunne direktøren godt have ret,
men man kan bestemt ikke bebrejde bestyrelsen, at den ville se tiden
lidt an, inden man udnyttede hele lånegrænsen. Det kan nu bagefter
forekomme underligt, at der ikke blev rettet henvendelse til banken
i denne forbindelse, for det samme problem måtte jo poppe op
flere gange. Det fik naturligvis vigende betydning, efterhånden som
VEKO’s egenkapital voksede, men som allerede antydet rakte de 10
millioner kroner ikke ret langt.
Der var ekstraordinær generalforsamling i oktober 1976. Her afgik
Henning Folmer Jensen efter eget ønske. Direktør Finn Bjarne Jensen,
Okholm Foto, Christa Ewers Petersen, Madelaine Kjoler, og direktør
Kai Christensen, Urania, blev nyvalgt til bestyrelsen. Det er uvist,
hvordan Christa Ewers Petersen titulerede sig, men hun var den første
af de tre kvindelige bestyrelsesmedlemmer, VEKO har haft! Der har
aldrig været to kvinder i bestyrelsen samtidig. Kai Christensen var,
69

som tidligere nævnt, medlem af VEKO’s reklameudvalg, inden han
blev bestyrelsesmedlem.
70
I 1976 blev efterårsferien fejret med maner: VEKO udgav en avis
i 150.000 eksemplarer, kunderne kunne komme i Cirkus Benneweis
for halv pris, og sammen med Vesterbrobladet blev udsendt to gratis
billetter til Travløb til samtlige VEKO-kunder.
Direktør Jørgen Lysdahl argumenterede kraftigt for, at VEKO
skulle holde lukket om lørdagen. Der blev lukket allerede kl. 17.30 om
fredagen, ”selvom 10-15 butikker havde åbent.” Lukning om lørdagen
var på et tidligere tidspunkt blevet afvist af et medlemsmøde.
Ved bestyrelsesmøde i september 1976 blev det besluttet at omdanne
VESTERBRO CITY REKLAME og INCASSOBUREAUET
AF 1960 fra aktieselskaber til anpartsselskaber.
I november rettede VEKO henvendelse til Den Dansk Bank for at
få udvidet kassekreditten, for der havde været en omsætningsfremgang
de sidste seks måneder på ikke mindre end 26 %, og man stod over
for juletravlheden. Optagelsen af nye medlemmer blev udskudt, fordi
bestyrelsen frygtede at komme til at sprænge de økonomiske rammer.
I februar 1977 forelå 16 ansøgninger om optagelse i VEKO, heraf
blev 10 godkendt. Reklameudvalget, der bestod af Kai Christensen
og Jørgen Lysdahl, bad om at måtte bruge 70-90.000 kroner ekstra.
Det fremgår ikke, om bevillingen blev imødekommet, men mon dog
ikke, for siden maj 1976 havde VEKO haft en salgsfremgang på intet
mindre end 34 %!
Ved generalforsamlingen i december 1977 blev fremlagt og vedtaget
en ny § 10 til vedtægterne, hvorefter ”der gives bestyrelsen bemyndigelse
til at fravige reglerne om indtræden, ophør og omdannelse af
selskab, i tilfælde, hvor halvdelen af bestyrelsen fandt reglerne herom
mindre rimelige over for det pågældende medlem, og når det kunne
ske uden skade for VEKO.” Det ses heraf, at bestyrelsens opmærksomhed
hele tiden var rettet mod at formulere gode, rimelige og ope-

ationelle vedtægter for selskabet og dets andelshavere. Det var jo ikke
så længe siden, man i forbindelse med omdannelsen til andelsselskab
havde udarbejdet helt nye vedtægter. VEKO’s omsætning var nu på 37
millioner kroner. Det må have været svært at få armene ned på den
tid.
Atter uro i bestyrelsen
1977/78 – 21. år
I juni 1977 blev der optaget 5 forretninger, mens 8 andre måtte vente.
Ved dette mødes slutning blev de nye lokaler fremvist. VEKO var
altså klar til at rykke ind i bedre beliggende lokaler i samme ejendom.
I januar 1978 gav en liste over forretninger, der søgte optagelse i
VEKO, anledning til heftig diskussion. Det i et sådant omfang, at beslutningerne
herom blev udskudt til senere behandling. Der er næppe
tvivl om, at nogle forretninger var mindre velsete i medlemskredsen
end andre. Dette behøver ikke at betyde, at der set fra VEKO’s synspunkt
var en saglig begrundelse for en negativ særbehandling. Der
kunne meget vel være tale om, at sagen drejede sig om at forhindre, at
en eller flere dygtige konkurrenter blev medlemmer.
Formanden ville igen rette henvendelse til banken for at få forhøjet
lånet.
Der skete fra dette tidspunkt den ændring i referaterne, at alle personer
nu og fremover blev nævnt uden titler. Det var formentlig et led
i den almindelige udvikling i samfundet og erhvervslivet i de år.
Næstformand H.C. Hansen foreslog, at VEKO indførte fælles butikstider
for alle medlemmer. Der blev nedsat et udvalg, der allerede
i marts 1978 kunne fremlægge et forslag til minimumsåbningstider,
som bestyrelsen ville sende ud til butikkerne med opfordring til at
følge dem. Det var en rigtig god idé at foreslå minimumsåbningstider
71

i stedet for at stille krav om fælles åbnings- og lukketider. Bestyrelsens
bemyndigelse rakte kun til en henstilling, så derfor blev det sådan.
Selvom man kunne se det fornuftige i, at butikker, der er omfattet af
72
Terkel Lund-Nielsen, Bestyrelsesmedlem 1974-2004, Advokat for VEKO
1973-2004.

den samme markedsføring, alle havde åbent i samme tidsrum, og selv-
om bestyrelsen kunne se fordelene herved, havde den ingen magtmid-
ler, der kunne ’overtale’ butikkerne til fælles fodslag på dette område.
Der kunne også savnes sådanne midler i andre sammenhænge, som
for eksempel til deltagelse i fælles reklame. Reglerne for returnering og
ombytning var nedfældet i den tiltrædelseserklæring, som alle andelshavere
skulle underskrive. Derfor kunne de håndhæves og blev det.
På samme møde blev også spørgsmålet om nye optagelsesregler
drøftet, ligeledes foranlediget af et oplæg fra næstformanden. Et bestyrelsesmedlem
foreslog, at der blev lagt loft over, hvor mange andelshavere
der kunne være i samme branche. Optagelseskriterierne
blev ikke ændret i denne omgang. Trods divergenserne blev der optaget
5 nye andelshavere efter de gældende regler.
Selv om der ikke var problemer med omsætningen, havde Jørgen
Lysdahl, som han skulle, stor interesse i at få gjort VEKO-kortet så
attraktivt som muligt, blandt andet ved at gøre butiksudvalget stort og
vidtfavnende. Han havde også en vis personlig og naturlig interesse
heri, for han blev målt på, hvordan det gik i VEKO, på samme måde
som bestyrelsen blev det. Principielt skulle bestyrelsesmedlemmerne
derfor have den samme interesse, men det var ikke altid tilfældet.
Mange havde meget svært ved at lukke en eller flere konkurrenter ind
i fællesskabet. Af og til kom direktøren derfor ud i en ulige kamp for
at få optaget nye andelshavere.
I maj 1978 måtte man konstatere, at der i løbet af kort tid ville 3
forretninger med en samlet VEKO-omsætning på 1½ millioner kroner
falde fra. En var brændt og kom først tilbage som leverandør efter
renovering og genopbygning, mens der i de to andre tilfælde var tale
om ophør.
Det blev på grundlag af en beregnet resultatopgørelse besluttet
at gå over til månedlig udbetaling til andelshaverne til efteråret. Det
73

fremgår af et senere referat, at der gik 8 uger, inden beløb hidrørende
fra salg blev udloddet til andelshaverne.
Terkel Lund-Nielsen blev vanen tro valgt til dirigent ved den ordinær
generalforsamling i oktober 1978 og var tillige ligeledes vanen
tro referent. Der var mødt 27 af 91 medlemmer. Ingen forventede
åbenbart, at generalforsamlingen ville blive anderledes end sædvanligt,
men det blev den!
VEKO havde haft en fremgang på ikke mindre end 28 % i regnskabsåret,
ja i enkelte måneder endda 64 og 67 %. Antallet af aktive
konti var steget med 2.000. Formanden kunne ikke få armene ned:
”Trods øget konkurrence fra centrene og de flere og flere nye kontoringe,
der opstår, viser det sig, at vi stadig kan her i Vesterbro City.”
Det var også ekstremt flot! Tilgangen af andelshavere havde været 9
og frafaldet 3, mens 25-30 forretninger var blevet afvist, blandt andet
på grund af beliggenhedskriterierne. Det må have gjort ondt på direktøren.
Formanden præciserede behovet for konsolidering blandt andet
med henvisning til det løfte, der var givet til banken, da VEKO optog
det store millionlån.
I forbindelse med drøftelser om medlemsoptagelse blev optagelseskriterierne
refereret, hvorefter følgende kunne optages umiddelbart:
74
”Alle forretninger på Vesterbrogade fra Frihedsstøtten til
Frederiksberg Allé bør optages.
Forretninger, der ikke findes i forvejen eller ikke er tilstrækkeligt
repræsenterede, bør hentes fra:
1. På Vesterbrogade fra Rådhuspladsen til Frihedsstøtten
eller på Vesterbrogade fra Frederiksberg Allé til krydset
ved Enghavevej.
2. På sidegader til Vesterbrogade fra Rådhuspladsen ti
Enghavevej.

3. På Gl. Kongevej fra dennes begyndelse til Bülowsvej.
Disse principper kan fraviges, hvis et flertal af bestyrel-
sen skønner, at en branche er tilstrækkeligt repræsente-
ret, således at en optagelse rummer større sandsynlighed
for spredning end forøgelse af selskabets omsætning.”
Formanden fremhævede den skarpe konkurrence og nævnte, at der nu
fandtes kontosystemer i Rødovre Centrum, Amager Center, Lyngby
Storcenter, Nørrebrogade, Ballerup Center, Glostrup Center, og City
2, og flere var måske på vej. Perioden var meget præget af centerbyggerier,
der resulterede i, at der blev vendt op og ned på indkøbsvanerne.
Det var lykkeligt, at VEKO havde fået godt fat, inden denne
udvikling begyndte, og fantastisk flot, at man i denne situation kunne
opnå de foran beskrevne resultater.
Der var længere indlæg af to menige bestyrelsesmedlemmer: Finn
Jensen og Kai Christensen. Den første talte på 5 bestyrelsesmedlemmers
vegne og understregede betydningen af de gældende optagelsesbetingelser.
Kai Christensen fremhævede betydningen af den
fælles markedsføring og sluttede: ”Lad nu ikke kortsynethed og småligt
brødnid sinke os og spænde ben for en virkelig god fremtid for
VEKO. Lad os tage alle forretninger med ind i kredsen, som har den
rette indstilling. Kort sagt: Lad os samle os om VEKO, som er vores
trumfkort. Det trumfkort, der kan få os alle til at vinde spillet om
forbrugernes gunst ikke blot set på kort sigt, men i høj grad i takt med
det pengeløse samfund, vi nærmer os.”
Der var tale om to velforberedte og gode indlæg, om end Kai
Christensen var lidt højtravende til sidst, men det virkede. Næstformand,
H.C. Hansen (Trikotage & Garn) svarede, idet i hvert fald Finn Jensen
øjensynligt uden at nævne navne havde kritiseret holdninger, som han
og Christa Petersen havde givet udtryk for. H.C. Hansen henstillede
herefter til medlemmerne, at de fortrinsvis valgte bestyrelsesmedlem-
75

mer, hvis forretninger var beliggende på Vesterbrogade. (Det var ikke
tilfældet for 3 af de daværende bestyrelsesmedlemmer).
”Dirigenten gav derefter baggrunden for, at bestyrelsens nævnte
medlemmer var fremkommet med de pågældende indlæg. Han oplyste,
at ingen af de 5 i Finn Jensens indlæg nævnte bestyrelsesmedlemmer
i forvejen kendte indholdet heraf, men de fem kunne alle tilslutte
sig dette. H.C. Hansen og Christa Petersen havde dog stemt imod, da
principperne skulle afprøves, i øvrigt ved den første afstemning i flere
år i bestyrelsen. Han redegjorde for, at vedtægternes § 10 nu beskyttede
medlemmernes good-will også som VEKO-medlemmer i tilfælde
af salg af forretning.”
Endelig nævnte dirigenten H.C. Hansens initiativ i relation til valg
af bestyrelsesmedlemmer, ”idet han med beklagelse alene kunne opfatte
H.C. Hansens handlemåde som illoyal over for såvel bestyrelsens
eenstemmige vedtagelse af til generalforsamlingen at indstille genvalg
af alle bestyrelsesmedlemmerne.” Sådan blev det sat på plads. Der var
tale om en temmelig dramatisk generalforsamling, hvis forløb naturligvis
måtte få konsekvenser ved konstitueringen.
Allan Hansen (der var direktør for Bøgelund Jensens forretning på
Rådhuspladsen) fastslog, at reklameindsatsen gennem VEKO var af
afgørende betydning. ”Udviklingen viser klart, at de fem’s standpunkt
med hensyn til medlemsoptagelse er aldeles korrekt. Desto flere, der
er med, desto bedre udnyttelse af reklamemidlerne og herved undgås,
at andre ikke-medlemmer ”snylter” på reklameindsatsen.” Dette
indlæg var en kraftig understregning af den store betydning, VEKO’s
reklameindsats havde for butikkerne, også for en i forvejen kendt og
anerkendt forretning, der lå lidt uden for VEKO’s område. Herefter
bølgede synspunkterne frem og tilbage og ”Generalforsamlingen tilsluttede
sig derefter eenstemmigt de principper for medlemsoptagelse,
de 5 bestyrelsesmedlemmer havde støttet.” Det må betyde, at de to
”rebeller” havde overgivet sig, da alle stemte for. Der var tale om en på
76

alle måder spændende og rigtig god generalforsamling, der gav besty-
relsen et klart mandat med hensyn til optagelse af nye andelshavere.
Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med
Folmer Jensen som formand og Finn Jensen som næstformand. H.C.
Hansen (Trikotage & Garn) måtte således afgive sin post som næstformand.
Ved et bestyrelsesmøde i marts 1979 måtte han tillige afgive
sine poster som bestyrelsesmedlem i datterselskaberne til Finn
Jensen.
Et tigerspring fremad med databehandling
Kassekreditten fordoblet
1978/79 – 22. år
Ved bestyrelsesmøde i august 1978 deltog Birger Brosbøl-Jensen, der
nu var statsautoriseret revisor. Han var med meget få undtagelser den
eneste revisor, der fremover deltog i bestyrelsesmøderne.
Kursen for et andelsbevis blev fastsat til 250, hvilket vil sige, at
et andelsbevis skulle betales med 5.000 kroner, fordi egenkapitalen i
VEKO var vokset. Som en form for betaling af good-will skulle nye
andelshavere betale et ekstra markedsføringsbidrag på 3 % de første
3 år.
Inden nye medlemmer kunne optages, ville man indhente accept
hos bankforbindelsen af meromsætningen, julesalgets forventede
størrelse og afkortningen af leverandørernes kredittid. Kreditten var
nu så stor og vilkårene så frie, at et tæt parløb med banken var eneste
farbare vej frem.
Bestyrelsen godkendte, at der blev arbejdet videre med et projekt,
der sigtede mod udvikling og etablering af et meget avanceret online
edb-system. Det var VEKO’s regnskabschef Henry Meldgaard og det
77

dengang meget kendte firma Chr. Rovsing A/S, der udviklede det i
samarbejde.
I september 1978 kunne det meddeles, at Den Danske Bank havde
afgivet et velvilligt tilsagn om at forhøje kassekreditten med 3 millioner
kroner til 20 millioner kroner, hvilket betød, at kassekreditten var
blevet fordoblet på bare 2 år! Formanden kunne tillige oplyse, at banken
var villig til at udvide kassekreditten, når behovet meldte sig. Det
blev herefter besluttet at optage 13 nye andelshavere! To bestyrelsesmedlemmer
var imod optagelsen af Gundtoft, der formentlig på dette
tidspunkt var den største dametøjsforretning på Vesterbrogade. Man
må konstatere, at der var sket skelsættende ændringer i VEKO’s attraktion
og økonomiske muskler efter omdannelsen til andelsselskab!
En ny lov om renter ved forsinket betaling blev drøftet, men den
medførte øjensynligt ikke ændringer i VEKO’s administration, men
ledelsen var nødt til at kende den for ikke senere at gennemføre ændringer,
der var i strid med loven.
Det blev besluttet at indgå kontrakt med Chr. Rovsing A/S om det
nye edb-system. Terkel Lund-Nielsen var primus motor i kontraktforhandlingerne,
og det lykkedes at opnå en aftale, hvor Chr. Rovsing
A/S var VEKO’s eneste forhandlingspart vedrørende software, hardware
og drift. VEKO skulle altså kun henvende sig ét sted, hvis der
var problemer. Der var derfor ikke to eller flere edb-leverandører, der
kunne skubbe ”aben” imellem hinanden, alt imens systemet stod stille,
og det var en meget stor fordel for VEKO. Chr. Rovsing A/S blev
dengang og med rette betragtet som den ypperste edb-virksomhed i
Danmark. Systemet havde været undervejs i 2 år og blev konstrueret
på basis af det gamle, som man var udmærket tilfreds med. Der var
dog sket en stor udvikling på IT-området, og der var mange fordele
ved at få udviklet et opdateret og smidigt system. Det nye system blev
betjent via skærmterminaler, der stod i forbindelse med et stort edbanlæg
hos Chr. Rovsing A/S. Der skete umiddelbar registrering af
78

nye kunder i systemet, så f.eks. opslag i tilfælde af kontrolopringning
kunne foretages, og notat herom kunne gøres, så der var overblik over
den aktuelle udvikling på de enkelte konti. Ligeledes ville der ske hurtigere
opdatering af kontiene, da bogføring af køb skete hos VEKO,
så snart butikkerne havde afleveret notaer. Ligeledes blev kundernes
kontante indbetalinger registreret i systemet straks, så købekraften på
kontiene var à jour med det samme. Systemet ville resultere i færre
overtræk og begrænse antallet af ’hurtigløbere’. Kontoudtogene ville
automatisk blive påført rykkertekster, såfremt betalingsterminer og
kreditgrænser ikke var overholdt. Der blev bestilt lister med kundekonti,
der skulle bearbejdes dybere. Disse lister, herunder stoplister
eller spærrelister kunne trækkes når som helst og skulle ikke afvente
de store batch-kørsler (gruppekørsel, hvor alt output blev fremstillet
i én kørsel). Batch-kørslerne var i princippet blev afskaffet undtagen
ved kontoudtog (der alle blev udskrevet samme dag) og de dertil knyttede
oversigter, der blandt andet blev anvendt til afstemninger og som
bogføringsgrundlag i finansbogholderiet. Det nye system ville give
meget, meget bedre oversigter over kundernes brug og pasning af
kontiene. Kundekontiene kunne søges såvel ved indtastning af kontonummer
som ved indtastning af navn og adresse eller dele heraf.
Også overførslerne til inkasso ville fremtidig blive mere enkel, ligesom
INCASSOBUREAUET automatisk ville modtage flere relevante oplysninger
om kunderne end hidtil. Giroindbetalinger ville fremtidig
blive opdateret på kundekontiene ved hjælp af magnetbånd, som girokontoret
løbende skulle sende til vor edb-central hos Chr. Rovsing
A/S. Derved fik VEKO et mere aktuelt billede af kundernes ’købekraft’,
som de ofte ønskede oplyst. Der var tale om intet mindre end
en revolution, et tigerspring af format.
Der ville samtidig med indførelsen af det nye edb-system ske den
organisatoriske ændring, at hver medarbejder fik det fulde ansvar for
en kontogruppe. Det medførte større fleksibilitet, da der var flere, der
79

havde identiske job. Det nye system havde større sikkerhed og mere
fleksible arbejdsgange til følge. Man kan ikke lade være med at beundre
den fremsynethed og den grundighed, der lå til grund for udviklingen
af programmerne og systemets konfiguration. Hos VEKO var
regnskabschef Henry Meldgaard en kompetent, kreativ og solid ankermand
i denne proces, og han havde her et meget spændende ’once
in a lifetime project’, som han udførte med bravour. Investeringen
var kalkuleret til 96.000 kroner. Dette beløb kunne helt bestemt kun
dække en brøkdel af omkostningerne ved udviklingen. De månedlige
driftsomkostninger fastsatte man til knapt 20.000 kroner, hvilket
var ca. 5.500 kroner lavere end betalingen for det dengang anvendte
system. Det lød som en virkelig god investering, hvad det også viste
sig at være. Også her var der tale om en milepæl i VEKO’s historie.
Systemet kunne kun aftvinge den dybeste respekt og beundring!
I marts 1979 var VEKO for første gang sponsor for en sportsklub,
Boldklubben FREM.
Finn Jensen ny bestyrelsesformand
Årsomsætningen passerer 40 millioner kroner
Ved den ordinære generalforsamling i september 1979 aflagde næstformanden,
Finn Jensen beretningen og kunne konstatere, at VEKO’s
omsætning efter en stigning på 14 % var 42,5 millioner kroner. Selvom
det var mindre end budgetteret, var det meget flot. VEKO havde nu
18.500 kunder, hvilket er lige så mange, som der boede i en stor dansk
provinsby.
Der blev for første gang betalt udbytte til andelshaverne med 2 %
af deres VEKO-omsætning. Da diskontoen netop var blevet sat op
fra 9 til 11 %, var det meget usikkert, hvorvidt der ville blive råd til
udbytte næste år. Markedsføringsbidraget/varerabatten udgjorde 5 %,
80

En festlig annonce, Ekstrabladet 1979.
81

så det betalte udbytte svarede til 40 % heraf. Kursen på andelsbeviser
blev fastsat til 425, fordi egenkapitalen atter var steget. Et andelsbevis
med pålydende 2.000 kroner skulle altså nu koste 8.500 kroner.
Det kunne se ud, som om næstformand Finn Jensen mere og mere
trådte i formandens sted. Han havde i hvert fald gjort det til en vane
at holde møde med direktøren en gang om ugen. Denne praksis blev
fortsat af de kommende formænd Victor Skjødt, Niels Pedersen og
Søren Moe.
Under eventuelt blev omtalt etableringen af Frederiksberg Konto,
og at Pengeinstitutternes Købe- og Kreditaktieselskabs Dankort ventedes
at blive taget i brug i 1981. Omtalt blev ligeledes afholdelsen
af en engelsk uge sammen med Vesterbro Handelsforening, Føtex
og Bankerne. Arrangementet havde været en stor succes, men budgetterne
var skredet så meget, at flere forretninger havde klaget over
ekstraregninger.
Fire bestyrelsesmedlemmer ønskede ikke genvalg, nemlig Folmer
Jensen, Allan Hansen, H.C. Hansen (på grund af forretningsophør)
og Christa Pedersen. Nyvalgt blev Henning Folmer Jensen, optometrist
Bent Blaabjerg, Wolthers Briller, og Anny Holbæk, à jour. Der var
således tale om en stor udskiftning.
Det blev vedtaget at fusionere tre selskaber, nemlig VEKO
a.m.b.a., INCASSOBUREAUET AF 1960 og VESTERBRO CITY
REKLAME. De to hidtidige datterselskaber fortsatte derefter som afdelinger
i VEKO a.m.b.a., og der blev fortsat udarbejdet fuldstændige
regnskaber for dem. De fornødne konsekvensrettelser i vedtægterne
blev vedtaget.
Ved det konstituerende møde blev Finn Jensen nyvalgt som formand
og Kai Christensen nyvalgt som næstformand.
82

Mere end et hundrede butikker var andelshavere i
VEKO
1979/80 – 23. år.
I oktober 1979 blev kursen på et andelsbevis fastsat til kurs 800, hvilket
vil sige, at et andelsbevis nu kostede 16.000 kroner. Der var dog
mulighed for en afdragsordning, der skulle betales med ekstra omsætningsbestemt
markedsføringsbidrag/varerabat.
Det nye edb-system var taget i brug. Det må have været en meget
stor dag for VEKO og for Henry Meldgaard.
Efter en diskontoforhøjelse havde Monopoltilsynet tilladt renteforhøjelser
på 3 procentpoint. På 10 og 20 måneders konti forhøjede
VEKO rentesatsen med 0,15 og på 5 og 7 måneders konti med 0,25
procentpoint. VEKO måtte desværre konstatere en stigning i antallet
af mistede og misbrugte kontokort.
VEKO’s kontor 1976-1989, Vesterbrogade 24-26, 1. sal.
83

84
Det ville blive forsøgt at gennemføre udsendelse af et forårskata-
log med et tilskud fra VEKO på 33 %. Det var faktisk et stort tilskud
og burde kunne danne grundlag for et godt katalog.
I maj 1980 blev budgetter for 1980/81 gennemgået og drøftet.
De gav forventninger om en omsætningsstigning på 15 % og dermed
behov for forhøjelse af kassekreditten til 27 millioner kroner. Det sidste
gav anledning til betænkelighed hos nogle bestyrelsesmedlemmer,
fordi de var meget usikre på, hvorvidt banken ville fortsætte med at
forhøje i takt med VEKO’s behov. Der var da også tale om en anseelig
kassekredit og et stort yderligere behov, men banken fulgte med.
Man drøftede nu at udsende et efterårskatalog fuldt og helt betalt
af VEKO! Det havde åbenbart været svært at sælge forårskataloget
med ’kun’ 33 % tilskud. Andelshaverne skulle så tildeles plads efter
deres VEKO-omsætning. På de vilkår burde det være nemt at få alle
andelshavere til at deltage i kataloget, men det var det nok ikke alligevel.
Vesterbro Handelsforening opfordrede VEKO til reklamesamarbejde.
Det kunne blive svært, for Handelsforeningen rådede ikke
over midler, der kom i nærheden af den størrelsesorden, som VEKO
disponerede over. Dertil kom, at Handelsforeningen og VEKO ikke
havde sammenfaldende geografisk område for medlemsbutikker. Der
er ikke noget at sige til, hvis Handelsforeningen var noget misundelige
på grund af reklamestrømmen fra VEKO. Den kunne godt føle
sig udmanøvreret på reklameområdet, men Handelsforeningen havde
dog andet at tilbyde.
VEKO fik nu mulighed for at overtage hele første sal i forbindelse
med de nye lokaler, og den chance benyttede man sig af.
Af mange henvendelser om optagelse kan det uden tvivl sluttes, at
det var blevet meget attraktivt at være medlem af VEKO, trods den
stigende pris på andelsbeviser.
Ved den ordinære generalforsamling i november 1980 var kun
mødt 19 af 113 stemmeberettigede andelshavere. Der var nu over 100

andelshavere, men kun en beskeden interesse for generalforsamlingen,
måske fordi det gik godt i VEKO? Beretningen forefindes ikke.
Erik Dahl, Frakkedahl, foreslog mere langsigtede dispositioner i
reklamearbejdet og fremkom med forslag til et detaljeret aktivitetsprogram.
Formanden for Reklameudvalget, Bent Blaabjerg, erklærede sig
enig med Erik Dahl og ville gå videre med hans forslag.
Anny Holbæk ønskede ikke genvalg. De øvrige bestyrelsesmedlemmer
blev genvalgt, således at bestyrelsen derefter havde 6 medlemmer,
alle af hankøn. Statsautoriseret revisor Birger Brosbøl-Jensen blev efter
referatet genvalgt som revisor. Der er ikke tvivl om, at han reelt var
selskabets revisor, men det var ikke tidligere protokolleret.
”Ved håndsoprækning blev det konstateret, at der blandt de tilstedeværende
afgjort ikke var flertal for at tillægge bestyrelsen bemyndigelse
til at foreskrive pligtmæssig deltagelse i reklameaktiviteter og
bestemte lukketider.” Lukketider skal nok opfattes som butikstider.
Fælles butikstider ville gøre markedsføringen mere effektiv.
Ved det efterfølgende konstituerende bestyrelsesmøde blev det besluttet
at optage yderligere syv andelshavere.
Omsætningen overstiger 50 millioner kroner
1980/81– 24. år.
I sommeren 1980 gennemførte Folketinget en momsforhøjelse til
22 %. Hvorfor mon? Det var atter ønsket om at begrænse det private
forbrug og statens mangel på penge, der var årsagerne.
I august 1980 holdt bestyrelsen et heldagsmøde på Hotel Marina.
Her blev fremlagt nye budgetter, der ville medføre yderligere behov
for kassekredit. Igen syntes der at være usikkerhed blandt bestyrelsesmedlemmerne,
men man blev dog atter enige om at spørge banken,
og lade den selv tage stilling til forespørgslen. Ved gennemgangen af
regnskaberne kunne der måske spores et svagt signal om, at debito-
85

erne var blevet dårligere, men revisor tilbageviste dette med klare ar-
gumenter.
86
VEKO fællesannoncering, BT 1980.
Man drøftede myndighedernes ”beskyttelse” af debitorer. Der var
åbenbart nye love og regler på vej. Det var ikke længere en æressag

at betale gæld, og det blev sværere og sværere at finde støtte i retssy-
stemet, når og hvis man havde penge til gode. Selvom debitorer blev
dømt til at betale gælden, var det ofte umuligt at få penge ud af dem.
Udgifterne til personalerabatter var ved at løbe løbsk, og det gav
anledning til alvorlige drøftelser i bestyrelsen.
Et bestyrelsesmøde i september 1980 var at betragte som en fortsættelse
af det forrige. Der var udarbejdet og rundsendt alternative
budgetter, der blev gennemgået og drøftet. Det blev besluttet, at
Finn Jensen, Terkel Lund-Nielsen, Birger Brosbøl-Jensen og Jørgen
Lysdahl skulle aflægge et besøg i banken inden generalforsamlingen.
Formentlig også inden bestyrelsen lagde sig fast på et af budgetterne,
der jo var afhængige af finansieringsmulighederne.
Ved bestyrelsesmøde i december 1980 gav formanden, Finn Jensen,
udtryk for den opfattelse, at VEKO godt kunne opnå en fremgang på
6 %, selvom de andre kontoringe havde tilbagegang. Det var en optimistisk
udtalelse, men VEKO havde jo i flere omgange vist, at man
endnu ikke havde udnyttet sit potentiale.
”På grund af den senere tids diskontofald vedtog bestyrelsen at
nedsætte den månedlige kunderente med 0,06 %, således at renten
fremover er henholdsvis 1,36 %, 1,66 %, 2,06 % og 2,16 %. Den nye
rente træder i kraft den 21. december 1980.” Tidspunktet kan forekomme
skævt, men var valgt, så det faldt sammen med en kontoudtogsperiode.
Derved undgik man at skulle regne med to forskellige
rentesatser i samme periode.
Kursen på andelsbeviser blev sat til 1.100, så et andelsbevis nu
skulle koste 22.000 kroner. Det kan deraf sluttes, at der fandt en kraftig
konsolidering sted i VEKO i de år, men en bivirkning var altså, at
det blev temmelig dyrt at blive medlem. Det skulle blive meget dyrere
endnu!
Der skulle udarbejdes et oplæg til postordresalg fra forretningerne.
87

88
Direktør Jørgen Lysdahl foreslog, at VEKO’s butiksområde blev
udvidet ind over Rådhuspladsen eller ud ad Gl. Kongevej. Det var
gode forslag, men de vandt ikke gehør i bestyrelsen. Det kan der være
meget gode grunde til. En af dem var nok, at man ikke mente at
kunne bruge af de opsparede midler til at hjælpe detailhandlere i konkurrerende
områder til en større omsætning. For andelshaverne blev
VEKO helt naturligt betragtet som det konkurrencemiddel, det var
ment som og også var, hvilket medførte begrænsninger i blandt andet
VEKO’s forretningsområde. Jørgen Lysdahls efterfølger forsøgte
også at få gennemført en udvidelse, men med samme mangel på resultat,
selvom der henad vejen blev skudt nogle huller i ”ydermuren”.
Det er en naturlig del af en direktørs opgaver at søge at udvide forretningsgrundlaget,
så der mindst skabes basis for nødvendig vækst. Det
må konstateres, at her kort tid før 25-års jubilæet, var det geografiske
område for placering af andelshavernes butikker stort set uændret siden
starten, og at forsøg på udvidelse heraf fortsat ville møde stor
modstand. Først direktør Poul Christensen, fik næsten 25 år senere
gennemført en væsentlig udvidelse af butiksområdet!
Dankortet truer i kulissen
I maj 1981 var Dankortet stadig kun et spøgelse, men det blev mere
og mere synligt. Det skabte stor usikkerhed om VEKO’s muligheder
i fremtiden. Der var enighed om, at bede Danske Bank om oplysninger
om planerne. Der gik mange rygter i detailhandlerkredse, og
kontoselskaberne frygtede med rette den konkurrence, de ville blive
påført såfremt Dankortet blot blev en mindre succes. Det blev, som
alle ved i dag, en kæmpe-succes, og det fik meget mærkbare følger i
vores branche.
Man drøftede tidspunktet for fejring af VEKO’s 25-års jubilæum.
Selve fødselsdagen var den 18. januar 1982, men der var enighed om,

at et reklamefremstød om efteråret ville virke bedst. For at opnå den
maksimale effekt skulle der reklameres for jubilæet både i efteråret
1981 og i efteråret 1982! Faktisk var det blevet mere og mere almindeligt
at fejre sig selv i hele jubilæumsåret!
Jørgen Lysdahl kæmpede fortsat for en udvidelse af VEKO’s butiksområde.
Han havde forberedt sig grundigt, forelagde en liste over
potentielle andelshavere og viste lysbilleder. Det vandt imidlertid ikke
genklang i bestyrelsen. Men forsøget medførte dog, at Lysdahl måtte
henvende sig til 26 butikker på listen. Det var en god udgang på ”kampen”.
Det foreløbige årsresultat for VEKO var før hensættelser på 1,4
millioner kroner.
Reklamebudgettet blev fremlagt og gennemgået. Formanden for
reklameudvalget, Bent Blaabjerg ville gerne udvide budgettet med
500.000 til 2,2 millioner kroner i anledning af 25-års jubilæet. Der
blev indgået et kompromis, hvorefter der måtte anvendes 2 millioner
i alt. Heraf skulle butikkerne betalte 1,2 millioner kroner i reklamebidrag.
Der var tale om et stort reklamebudget, - og det var der råd
til. Bent Blaabjerg var ikke tilfreds med resultatet, og han fik tilsagn
om, at såfremt udvalget kunne fremlægge konsekvensberegninger, der
tilsagde, at det var relevant også at bruge yderligere 200.000 kroner,
ville bestyrelsen se på sagen endnu engang. Et så stort reklamebudget
kunne nok få mange virksomheder og reklamebureauer til at spærre
øjnene op.
I september 1981 blev det besluttet at udbyde en jubilæumskonto med
15 % rabat på varekøbene.
Oplægget til postordresalg blev godt modtaget af bestyrelsen.
Da der i oktober 1981 blev afholdt ordinær generalforsamling havde
VEKO 112 andelshavere, hvoraf 27 deltog. I årsregnskabet var der
hensat 5,5 % af debitormassen til tab på debitorer. Denne sats kom til
at stå uændret i mange år. Fælles minimumsåbningstider blev indgå-
89

90
Juleannonce 1981. Bemærk det ændrede design på VEKO-kortet.

ende drøftet, og der var formentlig et flertal herfor. Kaj Christensen
fremkom herefter med et konkret forslag, dækkende de sidste 8 dage
før jul og nytårsaften. Dirigenten satte forslaget til afstemning, og det
blev enstemmigt vedtaget! - Det ligner til forveksling de åbningstider,
der derefter blev benyttet til jul i mange år.
Bortset fra Kai Christensen, der ikke ønskede genvalg, blev alle
bestyrelsesmedlemmer genvalgt. Nyvalgt blev direktør Victor Skjødt,
Udstyrsland, Vesterbrogade 64. Ved konstitueringen blev Finn Jensen
genvalgt som formand, mens Henning Folmer Jensen blev nyvalgt
som næstformand.
25-års jubilæum
1981/82 – 25. år.
Ved bestyrelsesmøder i begyndelsen og i slutningen af september
1981 blev spørgsmålet om kundernes returret indgående drøftet på
basis af en aktuel sag. Resultatet blev, at Jørgen Lysdahl skulle skrive
til vedkommende forretning, ”at VEKO forventede et højt serviceniveau
hos leverandørerne, og at hvis vedkommende ikke ønskede at
leve op til det, stod det ham frit for at melde sig ud”. Der var tale om
en principiel sag, så derfor måtte bestyrelsen markere et fast standpunkt.
Man havde næppe
hjemmel til at ekskludere medlemmet på dette grundlag, derfor
formuleringen. Senere blev der indføjet en bestemmelse i
Tiltrædelseserklæringen om, at butikkerne med visse undtagelser skulle
tage varer retur og godskrive kundernes konti for beløbene. Der
måtte altså ikke udstedes tilgodesedler, for VEKO-kunderne skulle
have mulighed for at købe for beløbet i en anden VEKO-forretning.
Direktør og revisor fik i opdrag at redegøre for sikkerhedsforanstaltninger
i tilfælde af brand, tyveri og svindel. Dette var en vigtig
91

opgave, som blev gennemført hvert år, ellers skulle bestyrelsen nok
minde om det.
92
Et budget, der byggede på en omsætningsfremgang på 9 %, blev
godkendt.
Ved bestyrelsesmøde i december 1981 blev kursen på andelsbevi-
ser sat til 1.500, hvorefter et andelsbevis skulle koste 30.000 kroner.
Der skete altså en meget
hastig konsolidering i VEKO a.m.b.a. Konsekvensen blev, at kursen
var en bremse på tilgangen af nye andelshavere, hvilket var et dilemma
af stadig stigende styrke. Der var formentlig ingen, der så meget som
overvejede at begrænse væksten i egenkapitalen for at lette tilgangen
af nye andelshavere. Det ville da også have været helt forkert, ikke
mindst, da netop konsolidering var et af formålene med at ændre selskabsformen
til andelsselskab. Bestyrelsen måtte finde andre udveje.
Der var kommet en anmodning fra den frivillige og landsdækkende
isenkramkæde Imerco om administrativ service vedrørende en
kommende, landsdækkende kontoring. Det var FRIDA-kortet, der var
i spil. Bestyrelsen var meget forsigtig og ville, inden der blev underskrevet
en aftale, være helt sikker på, at VEKO kunne tjene penge på
et sådant engagement.
En andelshaver havde praktiseret ”differentieret prispolitik” over
for VEKO-kunder ved at lægge et gebyr oven i salgsprisen. Der ville
blive sendt vedkommende et brev med krav om straks at stoppe med
den praksis, i modsat fald ville samhandelen blive stoppet. Igen et fast
greb om VEKO-samarbejdet.
Der er intet herom refereret i protokollen, men VEKO’s 25-års
Jubilæum blev fejret ved en stor fest på Hotel Sheraton med deltagende
andelshavere og butikspersonale og naturligvis VEKO’s eget
personale, der havde fået udbetalt jubilæumsgratiale i forhold til anciennitet.
Ved bestyrelsesmøde i februar 1982 blev det besluttet at forhøje

25 års jubilæum med rabat.
93

månedsgebyret fra 3 til 5 kroner på grund af en forventet portostig-
ning. Omsætningen steg lidt svagere end budgetteret.
94
Det blev besluttet at indlede samarbejdet med FRIDA, idet dog
Danske Bank først skulle orienteres og give sit samtykke. Birger
Brosbøl-Jensen foreslog, at der blev oprettet et ApS, der skulle være
VEKO’s kontraktpartner med FRIDA. Det havde blandt andet den
fordel, at det var nemmere at skaffe et overblik over de økonomiske
25 års jubilæum 1982, 15 % rabatkampagnerne blev en meget stor succes.
Til sidst for stor.

konsekvenser af samarbejdet, og det blev startskuddet til at aktivere
datterselskabet VEKO DATA ApS.
Til den ordinære generalforsamling i oktober 1982 var mødt 30
af 118 stemmeberettigede andelshavere. Nettotilvæksten i antallet af
andelshavere var på 6 %. Bestyrelsens beretning er desværre ikke vedhæftet
referatet. Der var berammet et medlemsmøde efter generalforsamlingen.
Det blev afholdt, men er ikke refereret.
Børge Frederiksen, registreret revisor og indehaver af Ny Sport på
Vesterbrogade, blev nyvalgt til bestyrelsen. Bestyrelsen havde herefter
igen 7 medlemmer.
VEKO’s Humørlegat uddeles for første gang
1982/83 – 26. år.
Statsminister Anker Jørgensen gav op, og Poul Schlüter overtog posten
og skulle til at rydde op i statens finanser. Den nye regering fik
ophævet udlånsloftet, der havde begrænset penge- og realkreditinstitutternes
udlån. Ophævelsen betød også en skærpelse af konkurrencen
om udlån til private.
Ved bestyrelsesmøde i juni 1982 kunne det konstateres, at jubilæumskampagnen
var gået over al forventning. Der var oprettet 3.000
nye konti, hvoraf halvdelen var til personer, der i forvejen havde en
konto hos VEKO. Det var godt, det nye edb-system var blevet taget
i brug, for det gamle bogholderisystem og nok også det ”svenske”
edb-system ville formentlig være brudt sammen. Omsætningen på jubilæumskonti
var på 8,4 millioner kroner! For maj måned var omsætningsindeks
228, altså mere end det dobbelte af salget i maj året før.
Der var åbenbart lavet om på planerne, for nu nøjedes man ikke med
at fejre jubilæet i de to efterårssæsoner. En meget foreløbig opgørelse
viste, at overskuddet ville blive 1 million kroner.
Samarbejdet med FRIDA var i fuld gang. FRIDA havde overtaget
95

et mindre kontor hos VEKO, hvis personale, besvarede telefonop-
kald, modtog kontoansøgninger pr. post og telefon, kreditvurderede
og bevilligede kredit til FRIDA-kunder efter kriterier, der var aftalt
med FRIDA. Derudover stod VEKO for al databehandling og rykning
indtil inkasso.
Det blev besluttet at udbetale VEKO’s HUMØRLEGAT 1982, der
var indstiftet i anledning af jubilæet, til skuespilleren Poul Reichhardt.
Legatet var på 10.000 kroner, og det skulle overrækkes på Storm P’s
fødselsdag. Legatmodtageren var på det tidspunkt desværre så syg, at
han ikke personligt var til stede ved overrækkelsen.
I regnskabsudkastet var der gennemført et meget klarere princip
for afskrivning på INCASSOBUREAUETS debitorer.
Der var enighed om atter at udbyde jubilæumskontiene til efteråret.
Det var de konti, hvor kunderne fik 15 % rabat på købet, og hvor butikkerne
betalte 3 % mere i gebyr, i alt 7 %. Kunderne skulle præstere
udbetaling på 25 % og betale 25 % af højeste saldo pr. måned. Dem,
der klarede det, og det var næsten alle, kunne garanteret oprette en ny
jubilæumskonto, når efterårskampagnen satte ind. Der var tale om en
meget attraktiv kontoform. Ingen anden kontoring efterlignede den,
men flere havde stor succes med rentefri konti. Strukturen i kontoringene
var på det tidspunkt forskellige, idet i hvert fald butikscenterkontoringene
fortsat var finansieret af andelshaverne.
I september 1982 blev nye budgetter gennemgået, kommenteret og
vedtaget. Terkel Lund-Nielsen gav dog udtryk for, at han forventede
en nedgang i omsætningen, fordi han ventede et fald i reallønnen på
9-10 %. Detailhandlerne i bestyrelsen var mere optimistiske og troede
på en beskeden fremgang. Det kunne jo være, at et fald i reallønnen
ville resultere i en fremgang i kontosalget, hvem ved?
I februar 1983 blev kursen på et andelsbevis fastsat til 1.950, så
det nu skulle koste 39.000 kroner. Der var igen tale om en betydelig
konsolidering i VEKO, hvilket set fra næsten alle synspunkter var et
96

igtigt godt tegn. Kun havde det den effekt, at det blev mere og mere
vanskeligt at få nye andelshavere, hvilket bestyrelsen blev mindet om,
da fire medlemsforretninger var blevet lukket.
Det blev besluttet at lade FRIDA leje en større del af VEKO’s
lokaler.
Jørgen Lysdahl pressede atter på for at få bestyrelsen til at beslutte,
hvilke tiltag, den ville foreslå for at imødegå den øgede konkurrence.
Det ses ikke, at der forelå noget oplæg at tage stilling til, men der var
udsigt til uvejr på salgssiden.
Bent Blaabjerg foreslog, at VEKO’s personale kom på sælgertræningskursus
for at lære at sælge højere kontogrænser. Han gav også
udtryk for, at ekspeditionskontoret skulle ændres, så det var muligt at
give ekspeditionen en drejning hen ad ”kontorådgivning”. Bestyrelsen
fandt forslagene interessante. Lysdahl mente derimod, at det var at
skyde over målet, fordi den tid, kontokunder befandt sig på VEKO’s
kontor, var minimal i forhold til den tid, de befandt sig i forretningerne.
Derfor var det der, der skulle sættes ind. Han udtrykte frygt for,
at Bent Blaabjergs forslag ville medføre øgede personaleudgifter og
forøgede tab på debitorer, hvis kunderne skulle opfordres til at låne
mere, end de ønskede. I dag er alle formentlig enige om, at betegnelsen
”kontorådgiver” vil være uheldig og ikke vil være dækket af de faktiske
forhold. Dengang var titlen blevet lanceret af Privatbanken, hvor
der heller ikke var dækning for den. Det ekspederende personale var
slet og ret sælgere af de produkter, banken og VEKO udbød, og kun
af dem, og begge steder blev der foretaget en kreditvurdering, ligesom
det begge steder blev tilstræbt ikke at udlåne mere, end kunderne
havde mulighed for at betale tilbage. Man kan til stadighed undre sig
over, at stillingsbetegnelsen ”sælger” hyppigt skiftes ud med andre titler,
heriblandt ovennævnte og ”konsulent”. Det kan med sikkerhed
fastslås, at hvis en virksomheds produkter ikke bliver solgt, så kan den
ikke opnå rentabilitet. Salget og dermed sælgerne er nøglepersoner i
97

alle virksomheder, også i VEKO. Der var på de tider fra politisk hold
nogle, der gav udtryk for den indstilling, at salgspersonalet skulle råde
kunder til at søge kredit, hvor den var billigst. Endnu i 2007 er der vist
ingen overhovedet, der har så godt et overblik over markedet, at de vil
være i stand til at give en sådan rådgivning.
Direktør Jørgen Lysdahl kunne konstatere et stigende antal oprettelser
af personalekonti til personer, der ikke var ansat i VEKO-forretninger,
men var venner og bekendte af indehavere. Det er ikke for
meget sagt, at de derved snød VEKO ved uberettiget at opnå rabat.
Det blev besluttet at stramme reglerne, så kun ansatte, der arbejde
mindst 15 timer om ugen og mindst 60 timer om måneden i den pågældende
forretning, kunne opnå en rabatgivende personalekonto.
Konti, hvis indehavere ikke opfyldt disse betingelser, skulle opsiges
med et halvt års varsel. Det var lang frist at give ”snyderne”.
Det nye bestyrelsesmedlem, Børge Frederiksen, havde en sag kørende
mod VEKO, fordi han var af den opfattelse, at han havde betalt
en overpris for sit andelsbevis. Han havde vistnok benyttet sig af den
tilbudte afdragsordning vedrørende betaling for andelsbeviset, hvorefter
han havde betalt 3 % i ekstra markedsføringsgebyrgebyr som delvis
betaling for andelsbeviset. Da han fik en stor VEKO-omsætning, kom
han til at betale mere end kursen på optagelsestidspunktet, en situation,
som ingen formentlig havde forudset og lavet regler for. Han
havde flere gange påtalt forholdet og tog sagen op igen, efter han var
kommet ind i den bestyrelse, der hidtil havde afvist hans argumenter.
Denne sag måtte man naturligvis have ud af verden nu, hvorfor formanden
og næstformanden lovede et skriftligt svar.
Et kraftigt rentefald gav i april 1983 anledning til drøftelser om,
hvorvidt VEKO skulle eller ville blive tvunget til at følge med. Der
skulle i den anledning udarbejdes nye budgetter, inden der kunne
træffes beslutning. Der var fortsat problemer med personalekontiene,
98

hvorfor der blev udtrykt ønske om yderligere stramninger. Der var en
opfattelse af, at det betydelige misbrug fortsatte.
Det blev besluttet, at VEKO’s HUMØRLEGAT 1983 skulle tildeles
Karnevalskomiteen i København. Da den ikke ønskede at modtage
penge fra en ”kommerciel organisation”, blev legatet ikke uddelt
det år. Karnevalskomiteen kom i øvrigt i økonomiske vanskeligheder
samme år. Legatet var dog ikke af en sådan størrelse, at det kunne
have reddet den situation.
Der var vedtaget en ny Lov om salg på kredit, og der var enighed
om at rundsende en kopi til andelshaverne med besked om, at der
fremtidig ikke kunne foretages køb over VEKO-konti af genstande,
hvori der var taget ejendomsforbehold. Det havde vist ikke et større
omfang, da det var VEKO, der havde hele kreditrisikoen.
I maj 1983 oplyste formanden, at der var modtaget positive reaktioner
fra Københavns City Konto omkring et administrationsarbejde.
Bestyrelsesmedlemmerne kunne alle se, at en fremtidig fusion kunne
være mulig (og ønskelig?), såfremt City nu fik gang i et kontosystem,
for Strøget er jo Vesterbrogades forlængelse!
VEKO havde indsendt ansøgning om registrering af navnet ”De
Forenede Kontoringe”. Det var bestyrelsens agt, at VEKO skulle
spille en fremtrædende rolle i en eventuelt kommende udvikling, der
kunne resultere i tættere samarbejde, herunder fusioner.
Under behandlingen af budgettet var der diskussion om udgifterne
til reklame, idet der reelt blev udtrykt ønske om en betydelig
nedsættelse. Der var budgetteret med at anvende 2,3 millioner kroner.
Victor Skjødt, der var blevet formand for reklameudvalget, gik imod
og oplyste, ”at der på de fælles medlemsmøder var givet udtryk for, at
medlemmerne ønskede en stærkere markedsføring og var villige til at
anvende 1 million kroner mere”. Med de fremtidsudsigter, der var for
kontosalget, var det nok heller ikke det rigtige tidspunkt at skære dybt
i reklameindsatsen. Dertil kom, at langt de fleste andelshavere stod
99

famlende over for reklamearbejdet, og at VEKO leverede dem et fuldt
færdigt produkt, endda med stor rabat. Det blev trods dette besluttet
at beskære reklameforbruget med 300.000-500.000 kroner og at hensætte
dette beløb til en særlig kampfond. Det er desværre en tendens,
som man ofte møder, nemlig at spare på de salgsfremmende omkostninger,
når markedet strammer til. I princippet skulle netop disse omkostninger
forøges i den situation, men det er jo det nemmeste sted
at spare. Det gør først ondt i morgen og i overmorgen. Der blev efter
referatet ikke taget stilling til, hvilken del af reklamen der skulle bortfalde.
Der blev i øvrigt iværksat forskellige opklaringsarbejder til belysning
af udgifter, indtægter, gebyrer sammenholdt med portoudgifterne,
afskrivningsprocentens validitet med mere. Da VEKO’s renter
på dette tidspunkt var lavere end konkurrenternes, blev det besluttet
at undlade at sænke satserne.
Victor Skjødt blev opfordret til og indvilligede i at fremkomme
med et forslag til nye regler for personalerabat, idet der i budgettet
højest skulle afsættes 500.000 kroner til denne rabat. Det forslag forelå
på bestyrelsesmødet ultimo maj, hvor det blev vedtaget. Han er eminent
til at analysere en sag og fremlægge et struktureret forslag ved
brug af det almindelige daglige danske sprog.
Barometret på orkan - VEKO skifter direktør
Af referatet af bestyrelsesmøde ultimo maj 1983 fremgår, at Jørgen
Lysdahl skulle fratræde som direktør. Efter 24 år i VEKO var han
blevet sagt op, angiveligt fordi bestyrelsen var af den opfattelse, at han
ikke var den rigtige leder af VEKO i de nedgangstider, som man imødeså.
Der er imidlertid næppe tvivl om, at han i de forgangne år havde
tjent VEKO rigtig godt. Under hans daglige ledelse blev VEKO til en
stor, rentabel og solid virksomhed med en omsætning på mere end 70
millioner kroner og en bogført egenkapital på 10 millioner kroner.
100

Ved den ordinære generalforsamling i september 1983 var 50 ud af
118 stemmeberettigede andelshavere mødt. Det var mange i forhold
til de seneste generalforsamlinger.
VEKO’s nye direktør, Niels Erik Løgstrup, fremhævede i sit præsentationsindlæg
alvoren i den aktuelle markedssituation og opfordrede
til sammenhold. Det fremgår, at et af direktørens første tiltag
var at sende kontoudtog og breve til kunder i kuverter, hvoraf det
tydeligt fremgik, at VEKO var afsender. Det var hidtil af misforstået
diskretionshensyn sket i anonyme kuverter. VEKO skulle være synlig
og skulle vedkende sig sit virke. Det var en form for kvalitetsstempel,
at man kunne få et VEKO-kort!
Skotøjshandler H.C. Hansen ønskede ikke genvalg. Nyvalgt til bestyrelsen
blev møbelhandler Alver Larsen, Hjemmenes Møbelcenter/
Idé Møbler, Gl. Kongevej, og direktør Erik Dahl, Frakkedahl ApS,
Vesterbrogade. Bestyrelsen havde herefter 8 medlemmer. På det efterfølgende
konstituerende møde blev der blandt andet nedsat et ”strukturudvalg”.
1983/84 – 27. år.
Ved bestyrelsesmøde i juni 1983 forelå oplysning om, at såvel Den
Danske Bank som FRIDA havde godkendt VEKO DATA ApS som
kontraktpartner. Denne virksomhed havde de første bogføringsmæssige
registreringer den 1. juni 1983.
Allerede ved et bestyrelsesmøde i juli 1983 deltog VEKO’s kommende
direktør, Niels Erik Løgstrup, der har en lang og bred detailhandelserfaring
blandt andet fra specialforretninger og stormagasiner.
Dertil kommer, at han er uddannet som civiløkonom med speciale
i Salgsorganisation og Reklame, statsautoriseret ejendomsmægler og
valuar. Han havde sammen med kompagnonen, Jørn Højlund, der
aktuelt var direktør for Hennes & Mauritz A/S og formand for
Københavns City Center og City Konto, på samme tid drevet flere
101

konsulentvirksomheder, herunder Detailhandelsinstituttet A/S og si-
deløbende hermed blandt andet drevet forskellige detailforretninger
og import-/grossistvirksomhed. Løgstrup, der skulle tiltræde den 1.
august 1983, var referent af dette og alle følgende bestyrelsesmøder i
de 16 år, han var ansat i VEKO.
Emnet for mødet var forhandlingerne om en administrationsaftale
med City Konto s.m.b.a. (selskab med begrænset ansvar). Det blev
besluttet at fortsætte forhandlingerne og umiddelbart at påbegynde
det praktiske arbejde.
Victor Skjødt redegjorde for det foreløbige forløb af en spørgeskemaundersøgelse
vedrørende personalerabat. Han fremviste tillige
annonceudkast og bad om tilladelse til at benytte nogle af midlerne
i Kampfonden hertil, fordi der skulle foretages store ændrings- og
vedligeholdelsesarbejder af vejbane og fortove på Vesterbrogade.
Forslaget blev afvist! Endvidere omdelte han et notat om Dankortet,
og der var enighed om, at det snarest skulle gøres til genstand for en
drøftelse.
Ved bestyrelsesmøde i august 1983 fremlagde Birger Brosbøl-
Jensen udkast til de årsregnskaber, der blev forelagt generalforsamlingen
i september og oplyste, at afskrivninger på debitorer var beregnet
som 5½ % af den totale debitormasse eksklusive inkassodebitorer, og
efter fradrag af tab og omkostninger, herunder egne lønninger, opnåede
VEKO at få ca. 40 % hjem af de beløb, der var blevet overgivet
til inkasso. Terkel Lund-Nielsen oplyste, at det var et godt resultat,
sammenlignet med et inkassobureau, han havde kendskab til. Og som
et uventet og typisk spørgsmål fra ham spurgte han, om det var billigere
helt at nedlægge INCASSOBUREAUET? Hvorfor bare være
tilfreds, når der måske var en nemmere og mere indbringende løsning?
Resultatet af denne drøftelse blev imidlertid, at VEKO fortsatte med
inkasso efter de hidtidige principper, men emnet var blevet vendt en
ekstra gang.
102

Bestyrelseshonoraret blev fastsat til 10.000 kroner pr. medlem,
formanden og reklameudvalgsformanden dog det dobbelte. Der var
tale om en lille timeløn.
En ny struktur blev drøftet. Herunder foreslog Terkel Lund-
Nielsen, at princippet måtte være stemmeret, der også relaterer sig
til medlemmets VEKO-omsætning. For at sætte det strukturerede arbejde
i gang blev det besluttet, at man i det kommende halvår skulle se
på a) kapitalforhold, b) andelshavernes indflydelse og c) ordensregler.
Omsætningsfremgangen i juni og juli 1983 var mindre end budgetteret,
og i disse måneder var der et fald i antallet af kontooprettelser på
25 % i forhold til året før, hvor der var et fald på 18 %! Det resulterede
naturligvis i et faldende antal aktive konti. Mange konti blev indfriet,
fordi pengeinstitutterne var ved at introducere Dankortet. Dette var
en meget barsk og ildevarslende situation! Der var vel grænser for,
hvor længe denne udvikling kunne vare, eller var der? Det var den
velkomsthilsen, markedet gav den nye direktør, der var tiltrådt 14 dage
før dette bestyrelsesmøde. Udviklingen var imødeset, men styrken af
den og dens konsekvenser var endnu ukendte.
Victor Skjødt havde rundsendt sit endelige udkast til regler for
personalerabat, hvorefter der blandt andet blev lagt loft over, hvor
meget hver enkelt måtte købe for med rabat. Forslaget blev vedtaget,
men med 4 stemmer for og 2 imod. Ordningen viste sig overordentlig
bære- og levedygtig, fordi den fjernede misbrug og var til at administrere
med de systemer, VEKO allerede rådede over.
Der var en afventende holdning til Dankortet, men direktøren fik
tilladelse til at installere en dankortterminal i VEKO’s ekspeditionslokale,
så kunderne kunne benytte den, når de kom for at indbetale på
deres konti. Det medførte atter et fald i de kontante indbetalinger, der
fortsat havde haft et relativt stort omfang, fordi mange af VEKO’s
kunder hævede hele lønnen, straks efter den var overført, og de gik så
rundt og betalte regninger. Nu fik de et kort til deres lønkonto i ban-
103

ken, der i sit virke kunne ligne VEKO-kortet, der på en måde havde
været med til at bane vejen for Dankortet!
Dankortet blev lanceret med brask og bram. Det var virkelig gennemtænkt
og godt forberedt. Det kunne i løbet af kort tid bruges som
betalingsmiddel og hævekort over hele Danmark. Selvom mange detailhandlere
strittede imod, måtte de hurtigt overgive sig, for kunderne
havde taget Dankortet til sig. Det blev en helt ubeskrivelig succes.
Dankortet kunne i løbet af kort tid benyttes i langt de fleste forretninger
over hele landet, mens VEKO-kortet kun kunne bruges i 120
forretninger på Vesterbro. Dertil kom, at Dankortet kunne benyttes
som hævekort.
På grund af introduktionen af Dankortet skulle CityKonto først
starte den 16. september 1983. VEKO kom her igen med i en fiasko,
der dog denne gang ikke kom til at koste selskabet penge.
I begyndelsen af oktober 1983 blev kursen på andelsbeviser fastsat,
så de ville koste 59.000 kroner pr. styk. Det beløb skulle man altså
betale for at blive lukket ind i det gode selskab. Der er indlysende, at
det blev sværere og sværere at få nye andelshavere, ikke mindst på et
tidspunkt, hvor hele kontokort-markedet blev totalt forandret i løbet
af relativ kort tid. Omsætningsindeks var på kun 84. VEKO havde på
dette tidspunkt 17.000 aktive og 9.000 passive kunder.
Der blev konstateret god overensstemmelse mellem budget og
regnskab, idet dog afskrivninger på debitorer var 214.000 kroner og
renteudgifter 170.000 kroner lavere end budgetteret.
Allerede 14 dage senere blev der afholdt et nyt bestyrelsesmøde.
Her blev det foreløbige resultat af en 15 % kampagne forelagt. Der
var hidtil oprettet 515 nye konti, og omsætningen i kampagneperioden
havde indtil nu været 6 millioner kroner. Der var stort set tilfredshed
med kampagnen, som Victor Skjødt fandt professionel. Løgstrup var
af den opfattelse, at mange kunder først åbnede deres kontoudtogskuverter,
når betalingsdagen nærmede sig. De var måske endnu ikke
104

opmærksomme på, at VEKO havde et ekstremt godt tilbud. Han ville
derfor i fremtiden markere uden på kuverterne, at der var en kampagne
på trapperne, og hvad den gik ud på. Denne praksis blev fulgt i
adskillige år og medførte mange festlige kuverter.
Der blev forhandlet med Direktoratet for Toldvæsenet om retten
til fradrag for moms på tab på debitorer. Det var en meget spændende
sag, som VEKO havde rejst, efter at direktøren havde haft en drøftelse
med Frederiksberg Konto, der i hele sin levetid havde benyttet
dette fradrag. Man havde her en af de mest kendte statsautoriserede
revisorer, der stod fuldt og helt bag kontoringen. Imidlertid rejste
Toldvæsenet krav om efterbetaling, hvilke førte til, at Frederiksberg
Konto lukkede. Der var flere gange undervejs lange pauser i forhandlingerne,
fordi Toldvæsenet kunne være længe om at svare. Et vigtigt
omdrejningspunkt i forhandlingerne var, hvorvidt VEKO overtog eller
ikke overtog fordringer på kunderne fra butikkerne. Da det var
VEKO’s kunder, var vi af den klare opfattelse, at der ikke skete nogen
overdragelse af fordringer. Hvad var det så, der foregik? Et godt stykke
fremme i processen lavede Birger Brosbøl-Jensen, der sammen med
Terkel Lund-Nielsen og Niels Erik Løgstrup repræsenterede VEKO
i forhandlingerne et udkast til et brev, der opstillede flere scenarier,
forkastede nogle og holdt fast i ét, der beskriver forholdet nogenlunde
sådan efter hukommelsen: VEKO-kortet fungerer som VEKO-kundens
legitimation til på VEKO’s vegne at købe varer, som VEKO omgående
videresælger til kunden. Når man har læst det igennem nogle
gange, lyder det logisk og ret simpelt. Ingen havde tidligere fremført
den opfattelse. Vi måtte vente fem år, inden der faldt en afgørelse.
Der blev demonstreret en terminal til elektronisk forespørgsel hos
Ribers, nu RKI. På den tid skete alle henvendelserne dertil pr. telefon,
hvilket var en tidkrævende proces.
I januar 1984 kunne det konstateres, at VEKO’s resultat til og med
30. november var på 1,1 million kroner efter nogle gevaldige og over-
105

askende udsving både op og ned i forhold til budgettet. 15 % kam-
pagnen blev bedømt til at havde været for lang og for dyr, hvilket kan
undre, når man anskuer konkurrencesituationen og regnskabsresultatet.
Sommervarmen sidste år havde været en plage for såvel personale,
som for kunder. Derfor ville der blive installeret et klimaanlæg i lokalerne
allerede i februar.
Inden bestyrelsesmødet i marts 1984 var finansrapporter blevet
rundsendt. De gav anledning til meget divergerende opfattelser af
fremtiden, hvoraf de pessimistiske var mest fremherskende, og skulle
det vise sig de mest realistiske.
Det blev besluttet, at overborgmester Egon Weidekamp skulle tildeles
VEKO’s HUMØRLEGAT 1984.
Der var rettet forespørgsel til Chr. Rovsing for at få integreret
tekstbehandling i edb-systemet. Dette var imidlertid ikke muligt på det
tidspunkt, hvorfor vi måtte søge en anden leverandør af denne ydelse.
Selvom edb-systemet til registrering af bevægelser på kundernes konto
var endog meget avanceret, blev al korrespondance skrevet på manuelle
og elektriske skrivemaskiner. Der var tekstbehandlingsprogrammer
på markedet, men enten var de meget enkle specialprogrammer
på noget, der mindede om ombyggede skrivemaskiner eller også var
de udviklet til brug på store anlæg. Programmerne var simple i forhold
til dem, vi kender i dag. Rovsings store anlæg kunne kun indrettes til
at udskrive på fortrykte formularer, som for eksempel kontoudtog, og
man kunne redigere lister og talkolonner med få tekster.
I maj 1984 kunne bestyrelsen konstatere, at omsætningen i april var
faldet med 500.000 kroner i forhold til samme måned år før. Heraf
var der tale om et tilsigtet fald i personaleomsætningen på 275.000
kroner. Victor Skjødts nye regler for denne omsætning havde altså
den ønskede virkning. Der kunne tillige konstateres et fald i antallet
af aktive kundekonti, hvorimod tabet på debitorer var mindre end
106

Niels Erik Løgstrup, Direktør 1983-1999.
budgetteret og pengeindgangen i INCASSOBUREAUET 400.000
kroner større end året før. Det sidste kunne i et vist omfang skyldes,
at bankerne indfriede kundernes konti i en lind strøm for selv at stå
som långivere.
Det blev besluttet alene at opkræve 7 % som markedsføringsbidrag
hos butikkerne. Det blev også besluttet at indføre et Firmakort,
som butikkerne kunne bruge til vare- og omkostningskøb hos andre
VEKO-butikker. Det var naturligvis for at fremme omsætningen i butikkerne
og i VEKO.
Der blev konstateret problemer med, at Chr. Rovsing A/S tog sig
107

etalt for VEKO’s know-how ved at lukke konkurrerende brugere ind
på systemet. Senest Rødovre Centrum Konto og Finax. Da programmet
blev lavet, var VEKO selvfølgelig interesseret i lavest mulige omkostninger.
Ingen havde dengang opfattelsen af, hvor stor betydning
det ville få at være alene om det bedste edb-system.
Til generalforsamlingen i december 1984 var der mødt 55 af 115
andelshavere. Den relativt store deltagelse skyldtes formentlig bestyrelsens
forslag om at udvide VEKO’s geografiske butiksområde.
Fra bestyrelsesmødet i oktober 1984 er hentet oplysninger om de
økonomiske forhold: ”Birger Brosbøl-Jensen havde rundsendt udkast
til årsregnskaber for VEKO a.m.b.a., VEKO DATA ApS og VEKO
FINANS ApS og bemærkede til a.m.b.a.-regnskabet, at resultatet på
2,1 millioner kroner var væsentlig påvirket af rabatkampagnen og af
faldet i renteudgifter samt i nogen grad af forbedring i inkassoregnskabet.”
Under indtryk af den usikkerhed, der herskede om effekten
af Lov om Betalingskort og Dankortets fremmarch, blev det besluttet
at foreslå årets resultat overført til egenkapitalen. Det blev besluttet at
forhøje kapitalen i VEKO DATA ApS til 150.000 kroner ved fondsanparter.
Der have ikke været aktivitet i VEKO FINANS ApS, hvis
regnskabsår blev ændret, så det sluttes 31. maj ligesom i de øvrige
selskaber.
Formanden redegjorde for forslag til udvidelse af leverandørkredsen.
Dette gav anledning til adskillige spørgsmål fra salen. En efterfølgende
vejledende afstemning viste, at der var overvejende stemning
imod forslaget, som bestyrelsen derefter trak tilbage. Dette betød, at
medlemmerne ikke ønskede disse væsentlige og fremadrettede forandringer
i VEKO, og at bestyrelsen fik vanskeligere ved at udvikle
virksomheden. Dette valg var et udslag af den tidligere nævnte protektionisme,
og det kunne meget vel være blevet startskuddet til afviklingen
af VEKO.
108

Formanden gennemgik en anonym rundskrivelse, der viste, at der
fortsat foregik undergravende virksomhed i medlemskredsen.
Et medlem med stor VEKO-omsætning gav udtryk for, at geby-
rerne til VEKO ikke levnede forretningerne den fornødne brutto-
avance. Det er klart, at gebyrerne var en ikke uvæsentlig beskæring
af bruttoavancen på de varer, der blev solgt over VEKO-konti, men
hvis man betragtede VEKO-salget som mersalg, kunne dette rigeligt
forsvares, og det var der faktisk belæg for, idet en AIM-analyse (se senere),
75 % af VEKO-kunderne næppe ville handle på Vesterbrogade,
hvis de ikke havde en VEKO-konto. Det var så stærkt et signal, at det
burde være opfanget af alle. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at
mange af forretningerne gav en meget større rabat til indkøbsforeningerne,
uden at de der havde nogen som helst indflydelse.
Bent Blaabjerg og Børge Frederiksen udtrådte af bestyrelsen efter
eget ønske, og indvalgt blev direktør Jørgen Skovlund, Fredgaard
Radio, og herreekviperingshandler Steen Golman, Don Juan. De øvrige
bestyrelsesmedlemmer og revisor blev genvalgt. Jørgen Skovlund
havde i mange år været direktør for ANVA og havde såvel derfra som
fra Fredgaard et indgående kendskab til kontosalg.
Henning Folmer Jensen og Terkel Lund-Nielsen havde nu siddet
i VEKO’s bestyrelse i 10 år. – Det var flot, men blev senere overgået
med flere længder.
Ved det konstituerende møde blev Finn Jensen valgt til formand
og Victor Skjødt til næstformand, mens Erik Dahl blev valgt til formand
for reklameudvalget.
109

Betalingskortloven og Dankortet vender op og ned
på markedet
VEKO’s rutschetur starter for alvor
1984/85 – 28. år.
I juni 1984 blev der afholdt bestyrelsesmøde, hvis eneste dagsorden
var Lov om betalingskort. ”Terkel Lund-Nielsen indledte med at fastslå,
at vi i højere grad end tidligere må fokusere på det, vi
er gode til: administration og finansiering. Vi må bruge
kræfter på sideaktiviteter, som vi kan tjene penge på,
ændring til salgsforening bør genovervejes, trods risici
og tvivl om vi har kræfter til at gå foran og være banebrydende,
den ændrede situation kan ikke løses ved faste kontingenter,
vi kan ikke omdøbe alle leverandørgebyrer til reklameog
markedsføringsbidrag,
der kan være tvivl om medlemmernes loyalitet i den ændrede
situation også i tilfælde af ”overbud” fra konkurrerende
kontoringe.”
Det var klar besked! Der var således ingen tvivl om, at såvel Dankortet
som Lov om Betalingskort ændrede mange af de vilkår, der hidtil havde
været gældende for driften af VEKO.
Bent Blaabjerg var af den opfattelse, at vi ikke skulle skæve så
meget til sideaktiviteter, men koncentrere os om vores basis: ”Uden
VEKO ingen sideaktiviteter.” Han ville altså dyrke og styrke kerneforretningen.
Det synspunkt blev forfulgt i adskillige år, men det var ikke
nok. Henning Folmer Jensen gav derimod udtryk for, at det fremover
110

kunne være nødvendigt at løbe risici ved sideaktiviteter, som for ek-
sempel finansiering af andet og andre end egne kunder. Det var fak-
tisk et godt synspunkt, for det skulle nogle år senere vise sig, at det var
en ny regel, der blev gældende: Uden sideaktiviteter, intet VEKO. At
sideaktiviteten så gik hen og blev hovedaktivitet er en helt anden sag,
men VEKO holder fast i sin kerneaktivitet.
Det blev besluttet ikke at foretage sig yderligere, før der forelå
indikationer af, hvordan loven ville blive administreret. Dette tog
Forbrugerombudsmanden sig af i den kommende tid ved at give os
anskuelighedsundervisning gennem adskillige ”sager”. Der var ingen
tvivl om, at han i hvert fald i forholdet til VEKO skød med spredehagl.
Vi var heldigvis godt rustede, og der kom ikke til at mangle
kampgejst, hvilket resulterede i, at han måtte opgive langt de fleste af
sine sager. Imidlertid tog de megen tid for især advokat, revisor, bestyrelsesformand
og direktør.
Det blev besluttet at ændre andelshavernes gebyrer til 2 % administrationsgebyr
og 5 % reklamegebyr.
Det blev endvidere besluttet at undersøge mulighederne for at lave
et fælleskort med Lyngby Storcenter, City 2, Rødovre Centrum og
eventuelt Amager Konto. De arbejdede imidlertid under andre vilkår
end VEKO og de andre gadekontoringe.
I oktober 1984 blev der afholdt bestyrelsesmøde og seminar over
to dage på Hotel Marienlyst. På dagsordenen var blandt andet forslaget
til nye vedtægter og den nye og alvorlige situation, VEKO og
andre kreditgivere var kommet i på grund af indførelsen af betalingskortloven
og de direkte angreb fra Forbrugerombudsmanden,
Forbrugerrådet, pengeinstitutterne og pressen. Det varede ikke længe,
før bankerne krævede at få et totalbillede af deres kunders økonomiske
forhold. Hvis de havde kontokort eller andre forbrugslån på ’det
grå marked’, skulle disse indfries og opsiges, for at bankerne ville fort-
111

sætte samarbejdet. Der blev af nogle pengeinstitutters medarbejdere
brugt temmelig grove metoder.
Terkel Lund-Nielsen oplyste, at der fortsat var meget stor usikkerhed
om Betalingskortlovens fortolkninger og administration. Alle bekendtgørelser
manglede fortsat. Lund-Nielsen frygtede, at loven ville
virke konkurrenceforvridende til kontoringenes ugunst. Den frygt viste
sig at være velbegrundet og var nok et af formålene med loven.
Udkast til nye vedtægter blev gennemgået, og det blev besluttet at
undlade at fremlægge dem på den forestående ordinære generalforsamling,
blandt andet fordi der som nævnt endnu ikke forelå bekendtgørelser
i medfør af Betalingskortloven.
Der forelå oplysninger om, at Christian Rovsing A/S efter en længere
betalingsstandsning nu var blevet erklæret konkurs. Det var en
besværlig sag, som VEKO og den nye direktør var havnet i kort efter
hans tiltræden. Det skal i denne forbindelse erindres, at alle oplysninger
om kunderne, herunder vores tilgodehavender, lå på Rovsings
edb-anlæg. Havde vi ikke adgang hertil, kunne vi ikke opkræve penge
og ej heller sælge på konto. Det kunne have udviklet sig til en meget
katastrofal situation, der i værste fald kunne have medført omgående
lukning af VEKO. Heldigvis var medarbejdere i den afdeling, der
betjente os, indstillede på at fortsætte arbejdet, hvis der blev stillet
garanti for deres lønninger. En stor tak til dem. Den garanti stillede
VEKO. Terkel Lund-Nielsen fremhævede, at Løgstrup havde været
meget omhyggelig med behandlingen af denne kritiske sag. Det var
han nu ikke alene om, for både formand, advokat og revisor havde
stået bi, somme tider fra time til time.
Finax, der dels var en ny operatør på det danske marked, dels
havde ansat VEKO’s tidligere direktør, Jørgen Lysdahl, havde overtaget
CityKonto og Frederiksberg Konto. VEKO’s samarbejde med
CityKonto ophørte som tidligere nævnt uden tab.
FRIDA havde opsagt samarbejdet til ophør pr. 31.12.1984, men
112

der blev forhandlet om en ny kontrakt. I den forbindelse var det et
stridspunkt, i hvilket omfang VEKO skulle dække FRIDA’s tab på debitorer.
Det var vor opfattelse, at så længe og i det omfang vi fulgte de
retningslinjer, der var afstukket af FRIDA, måtte denne virksomhed
selv bære tabet.
Der havde været gennemført en 15 % kampagne, der havde haft
samme effekt som året før, til trods for at den seneste rabatperiode
havde været kortere.
VEKO havde ladet gennemføre en stort anlagt AIM-undersøgelse,
hvis hovedresultater var følgende:
Der var et ekstremt højt kendskab til VEKO-navnet.
1/3 af kunderne på Vesterbrogade boede på Vesterbro
og handlede regelmæssigt på Vesterbrogade.
Halvdelen af kunderne i markedsområdet var over 50
år.
18 % af VEKO’s kunder boede på Vesterbro.
25 % af VEKO’s kunder arbejdede på Vesterbro.
75 % af VEKO-kunderne ville næppe handle på Vesterbrogade,
hvis de ikke havde VEKO-kort.
Trafik og parkeringsforhold var meget væsentlige.
De 3 andre brogader havde bedre fat i deres lokalbefolkning,
end Vesterbrogade havde i sin.
41 % af VEKO-kunderne boede uden for VEKO’s
markedsområde, defineret som det område, hvor kataloget
distribueres.
Vender man et af tallene om, betyder det, at 72 % af VEKO’s kunder
ikke boede på Vesterbro. De blev altså hentet udefra. Det er formentlig
de samme, som næppe ville handle på Vesterbrogade, hvis de ikke
havde VEKO-kort. Det viser med al ønskelig tydelighed, hvilken stor
betydning VEKO dengang havde for omsætningen i butikkerne. Med
113

en vis forsigtighed kan man også udlede, at VEKO havde for få lokale
kunder, men havde lidt bedre fat i dem, der arbejdede på Vesterbro.
Der kunne være en overlapning imellem de to grupper.
AIM’s hovedforslag var:
VEKO’s butiksområde udvides til også at omfatte
Værnedamsvej og Gl.
Kongevej, så der bliver tale om en geografisk og sortimentsmæssig
helhed.
Kontoformerne ændres, så der bliver flere lange konti
og konti med 2 årlige afdragsfrie måneder.
Katalogdistributionen ændres til ca. 150.000 eksemplarer,
og søndagsaviserne og lokalaviserne benyttes mere
kontinuerligt.
Butiksområdet renoveres.
Udarbejdelse af en handlingsplan.
I januar 1985 kunne det konstateres, at det akkumulerede resultat
var på 843.000 kroner (7 måneder). Renteindtægterne var steget med
550.000 kroner på grund af, at der var indført betalingsfrie måneder.
Pengeindgangen i INCASSOBUREAUET var en del mindre end året
før. Der konstateredes samtidig et stort fald i antallet af nyoprettede
konti. Omsætningen i december havde til trods herfor været 5 % højere
end året før. Faldet i kontooprettelser og i antallet af aktive konti
var signal om en begyndende rutschetur for VEKO.
VEKO havde renoveret kundeekspeditionslokalet med maling og
helt nyt inventar, så det blev mere up to date. Blandt andet blev det
indført, at kunderne kunne sidde ned foran ekspeditionspladserne,
så de var i øjenhøjde med de ekspederende, der sad på kontorstole.
Tidligere havde kunderne stået op ved en høj skranke, som det ekspederende
personale sad nede bag. Når kunderne kom op ad trappen, så
114

VEKO på plakatsøjlen ved Bymuseet.
lokalet før ændringen ud som om, der slet ikke var personale til stede,
fordi de var gemt bag skranken.
Som konsekvens af den nye lovgivning og den øgede konkurrence
blev der ikke opkrævet administrationsgebyr i 1985 og marketinggebyret
blev fastsat til 7 %.
115

116
De månedsgebyrer, som kunderne betalte, blev forhøjet fra 5,50 til
7,00 kroner. Månedsrenten blev forhøjet med 0,11 procentpoint. Den
månedlige rente var herefter på 2,33 %.
VEKO’s sortiment skulle fremover bestå af:
1. VEKO-gratis.
2. VEKO 10.
3. VEKO 20.
4. VEKO fleksibel (kunderne kunne inden for visse grænser
selv af gøre, hvor meget de ville indbetale hvornår).
Den nye kontrakt med FRIDA var færdigforhandlet, og VEKO påtog
sig herefter et ansvar, der ikke kunne overstige 10 % af det modtagne
honorar. FRIDA fandt aldrig anledning til at gøre den garanti gældende.
På grund af generalforsamlingens afvisning af forslaget om udvidelse
af det geografiske butiksområde blev det besluttet at anvende
en del af reklamemidlerne til kommunikation med medlemmerne.
Bestyrelsen følte sig ude i kulden og ville gerne bløde fronterne op.
Allerede i februar 1985 var der atter bestyrelsesmøde. Her gav
Terkel Lund-Nielsen udtryk for, ”at det ikke ville være hensigtsmæssigt
at gennemgå forslaget til nye vedtægter, dels fordi 2 bestyrelsesmedlemmer
ikke var til stede, dels fordi fortolkningen af Lov om betalingskort
først ultimo 1985 ville give os de indikationer, vi har brug
for. Vi afventer ligeledes professor Gomards responsum, der skulle
redegøre for forskellen mellem factoring og kontoringe og formentlig
om mulighed for og konsekvenser af ændring af VEKO til salgsforening.
Momsproblemet er betydeligt.”
Gennemgangen blev således udsat, og ”Bestyrelsen var herefter
på en lidt ’trøstesløs’ markvandring på Vesterbrogade.” Der var langt
mellem de optimistiske betragtninger på den tid, og det hjalp næppe
på humøret at benytte en halvkold og kedelig dag til at betragte for-

etninger, der alle havde overstået udsalget og endnu ikke kunne præ-
sentere forårsvarer.
Victor Skjødt, Bestyrelsesformand 1985-1992.
Atter i marts 1985 var der bestyrelsesmøde. Der var indkaldt til
medlemsmøde, men kun 40 havde meldt deres deltagelse, hvorfor det
blev besluttet at udsende en reminder.
Det blev besluttet at tilbagebetale andelshaverne 2 % af omsætningen
for regnskabsåret, men allerede i april trak bestyrelsen denne
beslutning tilbage, fordi salget i forretningerne havde svigtet, og der
var sket en ophobning af varer, hvorfor pengene skulle bruges til en
15 % kampagne, der kunne frigøre nogle af de penge andelshaverne
117

havde bundet i varelagre. Denne kampagne blev omgående sat i gang,
og det kunne senere konstateres, at efter de første 20 salgsdage var indeks
94 for omsætningen, og at antallet af kontooprettelser var 23 %
lavere end året før.
Forbrugerombudsmanden havde rettet henvendelse på grund af
15 % - kampagnen. Man valgte at lade firmaets advokat besvare henvendelsen.
”Der var ligeledes enighed om også at lade Terkel Lund-
Nielsen uden yderligere forelæggelse til bestyrelsens beslutning varetage
sagsbehandlingen, såfremt VEKO i forbindelse med administrationen
af Lov om betalingskort ”løb ind i skrammer.” Det var en klog
beslutning, set i lyset af de mange angreb/henvendelser VEKO blev
bombarderet med.
Det blev også besluttet at påbegynde løbende udsendelse af branchestatistikken
til andelshaverne. Den blev et godt redskab for mange
andelshavere til bedømmelse af egen omsætningsudvikling.
Robert Christensen, Værestedet Fisken, Lille Istedgade blev valgt
til modtager af årets VEKO’s HUMØTLEGAT 1985.
Victor Skjødt blev ny formand
Ved gennemgangen af det af Birger Brosbøl-Jensen forud for den
ordinære generalforsamling i oktober 1985 rundsendte udkast til årsregnskaber
blev det konstateret, at der ikke var signaler, der indikerede
dårligere debitorer eller ringere kvalitet i behandlingen af dem.
Regnskabsaflæggelsen i VEKO a.m.b.a. i relation til Lov om betalingskort
blev behandlet, og regnskaberne blev opstillet i overensstemmelse
med bestyrelsens tolkning af loven, idet der ikke fra det offentlige var
modtaget tilkendegivelser, der kunne danne grundlag for beslutninger
i og om virksomheden. I generalforsamlingen deltog 44 af 117 stemmeberettigede
andelshavere.
118

Bestyrelsens beretning var præget af den usikkerhed, som Lov
om Betalingskort gav anledning til, fordi den i sin administration blev
oplevet mere konkurrenceforvridende end forudset ved vedtagelsen.
Således var det administrativt besluttet, at lovens centrale bestemmelser
ikke kom til at gælde Dankortet. Under forberedelsen blev loven ellers
populært kaldt ”Dankortloven”. ”Det er næppe for meget sagt, at
pengeinstitutterne har sat sig hårdt på administrationsapparatet….”.
Det var i øvrigt vores opfattelse, at Forbrugerombudsmanden
gik mere forsigtigt til pengeinstitutterne end til kontoringene. Det
var og er jo ikke noget ukendt fænomen, at jo større en virksomhed
er, og jo større ressourcer den råder over, desto mere tilbageholdende
og desto bedre forberedt skal man være, inden man går i
clinch med den. VEKO havde indgået en tidsbestemt våbenhvile med
Forbrugerombudsmanden om VEKO-gratis, 15 % kampagnen og om
kontobetingelserne. Der var tale om en stakket frist.
Fra november 1984 havde VEKO indført en permanent direkte
linje til kontrolopringninger. Betjeningen af den havde højeste prioritet
på VEKO-kontoret, så det blev lettere og hurtigere for butikkerne
at få godkendelse eller afslag af salg på VEKO-kort. Hvis en god
kunde ved et køb kom til at overtrække sin kontogrænse, var proceduren
den, at vedkommende kom til telefonen, så kontogrænsen kunne
forhøjes med det samme. Der forelå således en gensidig mundtlig aftale,
der efterfølgende blev bekræftet af VEKO.
Finax havde været på banen med et venligt overtagelsesforsøg – af
VEKO naturligvis. Det kom aldrig til realitetsforhandlinger, men til
rygtedannelse.
Generalforsamlingen startede kl. 09.30, hvilket gav anledning til
kritik. Ved en vejledende afstemning viste det sig dog, at 2/3 af de
fremmødte foretrak, at generalforsamlingerne blev afholdt om formiddagen.
Tidspunktet var naturligvis et problem for dem, der var
alene eller meget få i forretningerne.
119

120
Et medlem udtrykte, at det var fristende at benytte andre konto-
ringe, der jo ikke kostede butikkerne noget. Hertil svarede formanden,
Victor Skjødt, at bidraget til VEKO ikke dækkede alle reklameudgifter,
og at de ”gratis” kontoringe overhovedet ikke bidrog til markedsføring
af VEKO’s butikker. Det forlød, at VEKO’s tidligere direktør, som jo
nu var ansat i Finax, med flid benyttede sit kendskab til VEKO’s andelshavere
til at hverve dem for sin nye arbejdsgiver.
Formanden Finn Jensen og næstformanden Henning Folmer
Jensen ønskede ikke genvalg. Efter noget så sjældent som et kampvalg
blev Bent Blaabjerg, Wolthers Briller, og Niels Pedersen, Minak
Belysning, nyvalgt. De øvrige bestyrelsesmedlemmer blev genvalgt.
Dengang var vedtægterne formuleret sådan, at alle bestyrelsesmedlemmer
var på valg hvert år. Ved det efterfølgende konstituerende møde
blev Victor Skjødt nyvalgt som formand og Bent Blaabjerg nyvalgt
som næstformand.
Frida flytter i ly af nattens mulm og mørke
Forbrugerombudsmanden skyder med spredehagl
1985/86 – 29. år.
I august 1985 havde FRIDA opsagt samarbejdet og samtidig tilsidesat
en af aftalens bestemmelser ved at ansætte en af VEKO’s medarbejdere.
Der var enighed om at søge dette forhold stoppet ”inden
der sker yderligere skred i henhold til samarbejdsaftalen.” FRIDA var
uden at underrette os og som en tyv om natten ophørt med at benytte
sig af VEKO’s ydelser i henhold til den gældende aftale. Opsigelsen
blev først afleveret efter samarbejdets faktiske ophør. FRIDA var et
stykke tid inden og med vor viden flyttet til egne lokaler på 4. sal i
nummer 24, angiveligt på grund af pladsmangel. Chr. Rovsing A/S
havde lavet en aftale med FRIDA om databehandling, uden at no-

gen af parterne havde underrettet os. Vi stod tilbage uden kunde og
med nogle medarbejdere, vi ikke kunne beskæftige og måtte inden
åbningstid underrette personalet om det hændte og oplyse, hvem der
ville blive opsagt og til hvornår. Det var en travl morgen. Personalet
udtrykte efterfølgende ros for håndteringen af sagen.
Der forelå fire krav fra Forbrugerombudsmanden:
a. Stop med automatisk forhøjelse af kontogrænserne.
Det havde været fast praksis i mange år at forhøje
mange kontogrænser og så meddele kunderne det
bagefter. Hvis der blev gjort indsigelse, blev kontiene
straks rettet tilbage. I et ikke ringe antal tilfælde
blev forhøjelsen gennemført, fordi kunder havde
overtrukket deres konti. Ved at vi forhøjede grænsen
slap de kunder for rykkere og rykkergebyrer.
Det opfattede vi som god kundebetjening, men det
blev altså forbudt.
b. 15 % kampagnen skulle stoppes.
c. VEKO gratis konto skulle stoppes. Dette var en kontoform,
hvor kunderne betalte efter løbende måned
+ 30 dage uden rentetilskrivning. Efter VEKO’s opfattelse
svarede dette nærmest til kontant afregning.
Når denne kontoform skulle stoppes, var det, fordi
rentefri konti var blevet forbudt. Det var da ellers
en kundevenlig kontoform, men tilsvarende kunne
ikke opnås i et pengeinstitut. Kontoformen fortsatte
også efter denne henvendelse.
d. Kontobetingelserne skulle ændres i overensstemmelse
med lovens § 13.
121

CMA A/S havde overtaget Rovsings Datacenter og indtrådte i kon-
trakten med VEKO, hos hvem dette gav anledning til håb om videre-
udvikling af systemet, hvilket også skete.
122
Omsætningen var i juni og juli faldet med henholdsvis 16 % og
7 % i forhold til året før. Det blev besluttet at nedsætte butikkernes
markedsføringsbidrag til 5 % med virkning fra den 1. januar 1986.
Personalerabatordningen blev atter forlænget med et år.
Den 2. september havde der været afholdt møde med Forbrugerombudsmanden,
og det var bestyrelsens opfattelse, at ”fredsaftalen”
da var udløbet. Herefter blev det – ikke mindst set i lyset af VEKO’s
dalende omsætning besluttet at gennemføre en 15 % kampagne,
foreløbig i 14 dage. Der skulle gives rabat på køb på VEKO-konto
med og uden plastikkort. Dette sidste var vigtigt, da man i henhold
til Betalingskortloven ikke måtte tilbyde kortindehavere fordele, som
kontantkunder ikke kunne opnå. Hvad gør man så, når virksomheden
naturligvis ikke havde kontantkunder? Man tilbød, at kunder kunne
hente/købe en ”VEKO-check” på VEKO’s kontor og gå ud og handle
i butikkerne og dermed opnå rabatten. Det var vores opfattelse, at
vi dermed sidestillede kontantkunder med kontokunder, men den fortolkning
fik VEKO ikke ros for af Forbrugerombudsmanden! Terkel
Lund-Nielsen skulle undersøge, om ordet ”VEKO-check” måtte anvendes
for den rekvisition, som VEKO udleverede til nye kunder og
til kunder, der havde glemt deres VEKO-kort, og til kontantkunder,
der ville opnå 15 % rabat.
Teksterne skulle overbringes Terkel Lund-Nielsen samme aften
i Charlottenlund. Der måtte handles hurtigt! Resultatet blev, at betegnelsen
kunne anvendes lovligt. Lund-Nielsen ville tillige orientere
Forbrugerombudsmanden om, at VEKO’s bestyrelse ikke forlængede
”fredsaftalen” og om, at VEKO ville starte en ny kampagne.
Det blev besluttet at gennemføre en test af postordre. Der var
lagt op til en ordning, hvor butikkerne kunne sælge efter et VEKO-

postordrekatalog. Butikkerne skulle være lagerførende og stå for di-
stributionen af egne varer. Inden ordrerne blev videresendt til butik-
kerne havde VEKO sikret sig betaling, enten ved at der var plads på en
VEKO-konto eller ved, at kunderne havde indbetalt beløbet kontant.
Formanden, Victor Skjødt, oplyste, at repræsentanter for Finax
fortsat fortalte andelshaverne, at denne virksomhed var ved at overtage
VEKO. Terkel Lund-Nielsen ville skrive til Finax’ advokat for at
få rettet op på tingenes tilstand.
I december 1985 var der en overskridelse af reklameudgifterne på
500.000 kroner. Formanden for reklameudvalget, Erik Dahl, redegjorde
herfor og kunne afgive løfte om, at for regnskabsåret som helhed
ville der ikke blive tale om overskridelser. Der udspandt sig herefter en
diskussion om katalogerne og finansieringen af dem. Som afslutning
Formanden for Vesterbro Lokalråd Fanny Truels Jensen modtager VEKO’s
Humørlegat 1986 af Overborgmester Egon Weidekamp. I baggrunden ses
Birte Gudiksen, Victor Skjødt og Steen Goldman.
123

herpå fremførte Bent Blaabjerg, at kataloget var hovedhjørnestenen
i sammenholdet. Løgstrup fremhævede, at katalogerne var det sted,
hvor vi bedst kunne vise VEKO’s mangfoldighed. Niels Pedersen var
af den opfattelse, at der i højere grad skulle være tale om salgsannoncer
i katalogerne til forskel fra prestige-, visitkortannoncer og annoncer
betalt af butikkernes leverandører, oftest uden priser og tit uden,
at varerne fandtes i den pågældende butik. Det havde han helt ret i!
Antallet at aktive kontokunder var 5 % lavere end året før. Der
kunne være tale om, at VEKO’s ”monopol” på kontosalg på Vesterbro
var blevet brudt af Frida og Finax. Dertil kom, at pengeinstitutterne
var blevet mere aggressive på privatmarkedet. Det må ikke glemmes,
at Dankortet var beregnet for private kunder, så det var en stor konkurrent.
Der verserede nu 5 sager hos Forbrugerombudsmanden, idet en
såkaldt Streamersag var kommet til.
Mens Victor Skjødt var uden for døren, blev det besluttet at yde
ham et ekstraordinært honorar som kompensation for tidsforbrug i
forbindelse med tolkningen af betalingskortloven. Han var ud over
at være købmand i boligtekstiler Fagkyndig tillidsmand i forbindelse
med betalingsstandsnings- og konkursboer og havde i den forbindelse
sin hyppige gang i Sø- og Handelsretten. Han var af en lægmand at
være eminent til ikke blot til at læse en juridisk tekst, men også til at
oversætte den til et for købmænd forståeligt sprog.
I februar 1986 kunne formanden, Victor Skjødt, atter referere et
positivt møde i Danske Bank, der var resulteret i, at kassekreditten
blev forhøjet til 29,5 millioner kroner. Banken havde tillige stillet en
accept af ”øremærket egenkapital” i udsigt uden at stille krav om tilbagetrædelseserklæringer
eller anden sikkerhed fra andelshaverne. Dette
skyldtes formentlig, at der ved denne ordning ikke skete nogen umiddelbar
udhuling af egenkapitalen.
124

Det fortsatte fald i tilgangen af nye kunder gav anledning til alvor-
lig bekymring for fremtiden. Som læser kan man formentlig undre sig
over, at tilbagegangen i omsætning og i antallet af nye kunder krævede
forhøjelse af kassekreditten. Årsagerne var især, at der i den periode
blev tilbudt længere kreditter, og at de gode gamle kunder fik forhøjet
deres kontogrænser og benyttede sig heraf.
Virkningerne af 15 % rabatkampagnerne blev atter drøftet. Jørgen
Skovlund udtrykte, ”at vi er nogle, der har glæde af den” og mente,
at kampagnen var markedsført vældig godt, men at den alligevel ikke
gav den omsætning, den burde. Der var intet, som VEKO kom let til
på den tid. Terkel Lund-Nielsen gav udtryk for den opfattelse, at for
VEKO var kampagnerne dyre, men at de formentlig gik i nul, hvis
man så butikkerne og VEKO under ét. ”Målet med alle aktiviteterne
må være at få kunder ind i butikkerne.” Det var en meget central del af
VEKO’s virke, Terkel Lund-Nielsen her bragte i erindring.
Bent Blaabjerg foreslog, og bestyrelsen besluttede, at VEKO påtog
sig træning af butikkernes personale. Der blev inspireret af Niels
Pedersen fundet et godt video-kursus med professionelle skuespillere.
VEKO gennemførte på grundlag heraf en hel del kurser, der bestod
af 6 gange 1½ times undervisning. Direktøren havde tidligere i nogle
år undervist på Købmandsskolen (både lærlinge- og voksenundervisning)
og tillige skrevet et par lærebøger, så han var ikke betænkelighed
ved at gå i gang med denne opgave.
Ud over bruddet på reglen om ansættelse af VEKO’s personale
var der nu også en inkassosag, idet Frida skyldte 500.000 kroner for
udført arbejde.
I marts 1986 viste kontoanalysen og branchestatistikken en beskeden
fremgang. Et spinkelt og kortvarigt lys i en lang, mørk tunnel!
Det ulmede i politiske kredse og hos Forbrugerombudsmanden
med et forbud mod, at kortudstedere anmeldte misbrug og manglende
betalinger til RKI, der tidligere hed Ribers Kredit Information. I den
125

forbindelse drøftede bestyrelsen VEKO’s placering, og det blev be-
sluttet at søge at undgå, at det blev VEKO, der skulle føre en eventuel
sag, selvom dette kunne medføre manglende overholdelse af aftalen
med RKI. Løgstrup skulle orientere RKI herom. Der var enighed i
VEKO’s bestyrelse om, at det burde være et stormagasin eller et benzinselskab,
der tog prøvesagen. Denne sag viser med al ønskelig tydelighed,
at jagten på kontoselskaber var gået ind, og at alle midler skulle
afprøves. Vi måtte ikke benytte kreditoplysningsbureau, mens pengeinstitutterne
måtte benytte både RKI og deres eget fælles system.
Hvis kontoselskaberne skulle yde kreditter uden den beskyttelse, som
advarslerne fra RKI udgjorde uanset hvor mangelfulde de var så ville
tabene hurtig blive så store, at det blev nødvendigt at lukke. Det var
måske det egentlige mål for lovgivere og embedsmænd?
Frida havde overtaget Odense City-konto, der var en gadeforening
ligesom VEKO.
I april 1986 viste Birger Brosbøl-Jensens analyse af debitorernes
bonitet, at den var svagt vigende. Hvis den faldt markant, ville VEKO
komme til at mangle indtægter.
Det blev besluttet at ændre beregningsgrundlaget for rentetilskrivning
fra ”saldo” til ”dag til dag” rente. Ved saldoberegningen blev
kundernes renter beregnet af saldoen på opgørelsestidspunktet, hvor
den ofte var på sit højeste. Denne beregningsmetode var et levn fra
gamle dage, og hverken bestyrelsesmedlemmerne, revisor eller direktør
anså den for forsvarlig, for at sige det mildt!
Den maksimale kontogrænse blev forhøjet til 20.000 kroner. Dette
var naturligvis et forsøg på at bevare størrelsen af VEKO’s rentebærende
kundetilgodehavender, men det indebar samtidig den risiko, der
fulgte af, at debitorbeholdningen blev fordelt på færre personer, hvilket
krævede større agtpågivenhed fra VEKO’s side.
Ligeledes i april 1986 blev der afholdt en ekstraordinær generalfor-
126

samling om postordresalg, der krævede et betydeligt engagement fra
VEKO’s side. De 51 fremmødte medlemmer nedstemte forslaget.
I maj 1986 var det akkumulerede resultat på 1,1 millioner kroner,
men debitor- massen var fortsat faldende.
Andelshaverne var allerede af formandens indlæg på den ekstraordinære
generalforsamling blevet orienteret om, at forslaget om at
etablere en postordrevirksomhed var et tilbud til alle medlemmer af
VEKO, men hvis et flertal gik imod, ville en kreds starte en postordrevirksomhed.
Victor Skjødt orienterede VEKO’s bestyrelse om stiftende
generalforsamling i Postordregruppen a.m.b.a., der ville indgå
en administrationsaftale med VEKO, hvilket man orienterede alle andelshavere
om.
VEKO’S HUMØRLEGAT 1986 ville blive tildelt Formanden for
Vesterbro Lokalråd m.m., Fanny Troels Jensen. Det lille, kære og højt
skattede menneske, der med flid og indsigt kæmpede for bydelen og
især for dens svageste beboere. En journalist spurgte hende engang
om, hvad folk dog sagde, når hun og hendes frivillige medarbejdere
gik fra værtshus til værtshus og prædikede religion. ”Vi prædiker ikke
religion, vi praktiserer den,” var hendes kontante svar.
Dansk Organisation af Detailhandelskæder, Oliebranchens
Fællesråd og Detailhandelens Kreditformidlings Råd havde i fællesskab
anlagt sag mod Forbrugerombudsmanden for at få anerkendt
deres medlemmers ret til at forsætte den hidtidige praksis med anmeldelse
af dårlige betalere til oplysningsregistre. Denne sag blev afvist
af Sø- og Handelsretten, og den afgørelse blev umiddelbart anket til
Højesteret.
Da de detailhandelsejede kontoringe var kommet i klemme i forbindelse
med forvaltningen af Lov om betalingskort, havde gruppen
besluttet at omdanne Erfa-gruppen til en forening, Foreningen
af Detailhandelsejede Kontoringe DDK, for derigennem at få større
slagkraft over for myndighederne. Advokat J.H. Matthiesen, der tillige
127

var advokat for flere kontoringe i butikscentre, var i mange år for-
eningens meget indsigtsfulde, aktive, myndige og effektive sekretær.
DDK blev hurtigt høringsberettiget i forbindelse med forslag til nye
love, bekendtgørelser og EU-direktiver, der blot perifert berørte vort
arbejdsområde. I DDK gjorde man sig det til en vane altid at besvare
alle sådanne henvendelse og med stillingtagen til forslagene.
Andelshaverne fik øremærket en del af
egenkapitalen
Den ordinære generalforsamling vedrørende regnskabsåret 1985/86
blev på grund af det store arbejde med formulering af forslaget til nye
vedtægter først afholdt i december 1986, altså 6 måneder efter, der var
skiftet regnskabsår. Selvom dette arbejde rakte langt ind i det nye år,
vil det blive refereret, før generalforsamlingen refereres. I juni blev de
længe varslede nye vedtægter gennemgået af bestyrelsen, efter at formanden,
Victor Skjødt havde fremhævet hovedpunkterne i ændringen
af vedtægterne:
a. Begrebet handel
b. Øremærkning af egenkapital
c. Stemmefordeling.
Terkel Lund-Nielsen oplyste, at formuleringen af formålsparagraffen
havde som primær hensigt at fastholde andelsselskabstanken og de
deraf følgende beskatningskonsekvenser, og Birger Brosbøl-Jensen
erklærede sig enig i de skattemæssige overvejelser.
Jørgen Skovlund satte spørgsmålstegn ved, om det overhovedet
havde noget formål at fremlægge nye vedtægter før tillidsforholdet
mellem bestyrelse og andelshavere var genoprettet. Terkel Lund-
Nielsen fremhævede, at netop fremlæggelsen skulle medvirke hertil,
bestyrelsen havde jo ved flere lejligheder lovet at fremsætte forslag
til nye vedtægter. Der er ingen tvivl om, at de seneste nederlag på
128

generalforsamlingerne gjorde ondt på bestyrelsesmedlemmerne, der
gjorde sig store anstrengelser for at sikre, at VEKO kunne overleve
disse turbulente år. Der var en afgrundsdyb forskel på bestyrelsens og
andelshavernes vurdering af den situation, VEKO befandt sig i.
Niels Erik Løgstrup foreslog, at 50 % af egenkapitalen minus selskabskapitalen
blev øremærket, hvilket ville indebære, at såvel overskud
som underskud skulle regulere den øremærkede del af egenkapitalen.
Ved bestyrelsesmøde i august 1986 blev forslaget til vedtægtsændringer
atter sat under behandling, idet følgende blev drøftet:
a. Indkøbs-salgsforening
Der var frygt for, at VEKO kom til at sidde mellem to stole
ved at gå over til at blive en salgsforening. Birger Brosbøl-
Jensen havde rettet henvendelse til Statsskattedirektoratet,
”der ikke kunne se problemet.” Brosbøl-Jensen ville prøve at
få en skriftlig afgørelse.
b. Generel øremærkning af 50 % af egenkapitalen
Terkel Lund-Nielsen var bange for at binde bestyrelsen
til permanent at placere halvdelen af egenkapitalen som
”Egenkapital særkonto.” Løgstrup fremhævede, at man
ved ikke at have mulighed for tilbageløb kunne risikere, at
hele egenkapitalen på et tidspunkt ville være placeret på
”Egenkapital særkonto.” Efter forslag fra Lund-Nielsen blev
det besluttet at indføje en bestemmelse om, at en generalforsamling
ikke kunne fastsætte en udlodning, der var højere
end den, bestyrelsen foreslog. Det besluttedes at foreslå, at
der i forbindelse med vedtægtsændringerne blev hensat 50 %
af reservefonden pr. 31.05.86 til ”Egenkapital særkonto.”
Bestyrelsen vurderer og foreslår om, og hvor meget der herefter
årligt skal overføres til ”Egenkapital særkonto”.
129

”Egenkapital særkonto” blev anvendt til at bogføre en del af den frie
egenkapital fordelt på en konto for hver enkelt andelshaver. Beløbet
ville blive udbetalt andelshaveren efter dennes udtræden af VEKO.
Hidtil fik man kun udbetalt parikursen på andelsbeviset 2.000 kroner,
uanset hvor meget der oprindeligt var betalt for det. Dette fandt
bestyrelsen mere og mere uholdbart, efterhånden som egenkapitalen
voksede, og kursen på andelsbeviser derved steg drastisk. På den ene
side ville man gerne tilgodese andelshaverne, på den anden skulle det
sikres, at der til stadighed ville være midler nok til rådighed for at drive
VEKO videre.
130
c. Markedsføringsafgift af butikkernes totalomsætning
”Som det er i dag, er markedsføringsafgiften konkurrenceforvridende
i VEKO’s disfavør…” Desuden kunne markedsføringsafgiften
med den nuværende afregningsform
give problemer i forholdet til § 20 i betalingskortloven.”
Baggrunden for forslaget var den grundopfattelse, at VEKO
medvirkede aktivt og økonomisk til at fremme al omsætning
i medlemsforretningerne, altså også den del af salget, der
skete på fremmede kort, på Dankort og kontant. Det var
ikke hensigten, at omlægningen skulle bibringe VEKO et
større provenu, end hidtil.
Der var et klart flertal i bestyrelsen imod at forsøge at gennemføre
denne sidste ændring, til trods for at argumenterne var rigtige. Årsagen
til, at bestyrelsen valgte at vende tommelfingeren nedad, var, at den
indså det umulige i at ”sælge” ideen til andelshaverne.
I september 1986 blev udkast til vedtægter atter meget grundigt
gennemgået og drøftet. Ændringer, udeladelser og tilføjelser blev vedtaget.
Der var enighed om, at andelshavere, der i den betragtede 5-årsperiode
havde betalt en overkurs for andelsbeviserne skulle have 50 %

af denne overkurs + andel af omsætningen hensat til ”Egenkapital
særkonto.” Overkursen blev ved indtræden tilskrevet VEKO’s egenkapital,
som jo nu skulle fordeles. På den måde blev der kompenseret
for den høje pris på andelsbeviser.
Det blev aftalt at afholde i alt seks medlemsmøder om vedtægtsændringerne.
Formanden, Victor Skjødt og direktøren skulle deltage i
dem alle, mens 6 bestyrelsesmedlemmer delte deltagelsen mellem sig
med et møde pr. medlem.
På baggrund af erfaringerne fra medlemsmøderne blev forslaget
til nye vedtægter atter behandlet på et bestyrelsesmøde i slutningen af
oktober 1986. Kun et punkt skal nævnes her: Der ville ikke blive indføjet
en bestemmelse om, at der kunne stemmes ved fuldmagt, fordi
medlemmerne havde flere muligheder for at lade sig repræsentere på
generalforsamlingen. Der var i bestyrelsen tillige den opfattelse, at det
ville medføre et dårligt klima, såfremt en bestyrelse inden en generalforsamling
havde fremskaffet det fornødne antal fuldmagter til at
sikre dens forslag gennemført. Det forslag til vedtægter, der skulle
forelægges på den ordinære generalforsamling, var på alle måder godt
gennemarbejdet og vurderet, både i enkeltdele og som helhed.
Ved den Ordinære generalforsamling i december 1986 var repræsenteret
63 af 116 stemmeberettigede andelshavere. Årsregnskabet viste et
overskud på 2,4 millioner kroner, hvilket ikke bringer tankerne hen på,
at der faktisk var tale om en markedsmæssigt trængt virksomhed.
Forslaget til nye vedtægter var meget tungt stof. Stemningen var
temmelig træg og føltes af bestyrelsen en smule fjendtlig, men så skete
der det, der aldrig må ske, nemlig at formanden, Victor Skjødt, glemte
at slukke sin mikrofon, da han henvendt til bestyrelseskollegerne om
andelshaverne sagde: ”De forstår ikke en skid af det hele!”. Det vakte
jubel i salen og skabte et meget bedre klima for drøftelserne, og det var
måske udslagsgivende for afstemningsresultatet. Under alle omstændigheder
stemte 53 for og 11 imod. Forslaget blev således vedtaget.
131

Dette resultat fjernede en stor sten for bestyrelse og direktør. Tilliden
fornemmedes genoprettet. Beslutningen indebar, at 5 millioner kroner
blev overført til ”Egenkapital særkonto”. Det er svært at forstå, at
nogen kunne vælge at stemme imod, men som nævnt, det var svært
stof.
Med vedtagelsen af de nye vedtægter startede en helt ny periode
for samarbejdet mellem VEKO og andelshaverne. Andelshaverne
følte sig nu i langt højere grad som ejere af VEKO. Indtil vedtagelsen
af de nye vedtægter kunne et nyt medlem betale op til 88.000 kroner
for et andelsbevis og ville ved udtræden kun modtage 2.000 kroner.
Efter forslaget ville prisen på et andelsbevis falde mærkbart, og et
fratrædende medlem ville modtage nævnte 2.000 kroner med tillæg af
vedkommendes indestående på ”Egenkapital særkonto”. - De samlede
beløb, der blev overført til disse særlige konti, blev fordelt efter
medlemmernes omsætning med VEKO de seneste år, og med tillæg
på 50 % af den overkurs, der var betalt ved indtræden inden for de
sidste tre år inden vedtagelsen. Bestyrelsens bekymring i denne sammenhæng
var risikoen for, at der ville ske massive udmeldelser, fordi
det kunne være fristende at indkassere indestående på ”Egenkapital
særkonto”. En sådan reaktion ville kunne opløse VEKO, hvorfor forslaget
også indebar begrænsninger i, hvor mange medlemmer der pr.
år kunne få udbetalt indestående på ”Egenkapital særkonto.” Der var
tale om en stor milepæl.
1986/87 – 30. år.
Da det i juni 1986 kunne konstateres, at VEKO havde mistet 2.000
kunder, foreslog Erik Dahl, at der blev oprettet en Ung Konto, hvilket
blev vedtaget. Der skulle hele tiden prøves nye tiltag for at modvirke
tilbagegangen, så kontoringen kunne opretholdes.
Forbrugerombudsmanden havde anlagt sag mod en kortudsteder,
der ikke fulgte henstillingen om at undlade at indberette til RKI. Han
132

havde tillige anlagt sag mod Magasin og Illum for at få dem til at op-
høre med rentefri kreditter.
Der var gennemført ændringer af skattekontrolloven, der kunne
medføre, at også kontoselskaberne skulle indberette de i årets løb debi-
terede renter, idet disse oplysninger skulle indgå i de individuelle selv-
angivelser. I så tilfælde var VEKO nødt til at afkræve kunderne deres
CPR-numre, hvilket hidtil havde været forbudt. Skattevæsenet ville jo
få en masse bøvl, hvis det skulle identificere debitorerne uden at kende
CPR-numrene. Indberetning uden brug heraf ville formentlig være helt
uden betydning. Det blev sådan, at VEKO fik indberetningspligt ved
brug af CPR-numre, hvilket foranledigede Forbrugerombudsmanden
til at fremføre, at vi skulle afkræve kunderne CPR-numrene en gang
om året og så slette dem, når vi havde indsendt oplysningerne til skattevæsenet!
Og samme procedure næste år og så fremdeles. VEKO fik
ændret edb-systemet, så der blev plads til CPR-numre, og så undlod
vi i øvrigt at slette dem. Det hørte vi aldrig noget for. Man kan sige, at
det blev stiltiende accepteret, formentlig fordi en offentlig myndighed
have det store lod i denne sag.
Ved bestyrelsesmødet i august 1986 understregede Terkel Lund-
Nielsen i forbindelse med fremlæggelsen af de første tal fra en analyse
over butikkernes og VEKO’s omsætningsudvikling, at VEKO også
skaffer kontant omsætning til forretningerne. Og det var så sandt, som
det var sagt, men mange forretningsindehavere var utvivlsomt af den
opfattelse, at de selv skaffede al omsætning også VEKO-omsætningen.
Victor Skjødt og Bent Blaabjerg havde rundsendt forslag til en OKkonto
til gode kunder. En af fordelene kunne være, at butikkerne ikke
skulle kontrolringe ved køb på under 10.000 kroner, endvidere skulle
der ydes en rentefordel. Der blev nedsat et udvalg til at arbejde med forslaget.
Terkel Lund-Nielsen skulle spørge Forbrugerombudsmanden,
om der var noget til hinder for en sådan ’præmiering’. Dette er kun ét
133

eksempel blandt mange på bestyrelsesmedlemmernes engagement i
sagen VEKO. Desværre måtte en del rigtig gode forslag opgives, fordi
de et eller andet sted ville være i konflikt med en lovparagraf.
Der var atter varslet lejeforhøjelse for lokalerne i Vesterbrogade
24-26.
I september 1986 fremlagde Guldkortudvalget (OK-konto) et forslag,
hvorefter der skulle udstedes et VEKO GULDKORT til rigtig
gode kunder. Der skulle slet ikke kontrolringes, når dette kort blev
forevist, og guldkortindehavere skulle tillige kunne hæve 1.000 kroner
kontant pr. måned på VEKO’s kontor.
De butikker, der afleverede salgsnotaer mindst 5 gange om ugen,
fik forhøjet grænserne for kontrolringning. Jo hyppigere, der blev afleveret
og bogført manuelt skrevne notaer, desto rigtigere var kundekontiene,
og desto mere sikker var svaret ved kontrolopringninger.
Efter at VEKO-kortet kunne benyttes i Dankortterminalerne, faldt
antallet af salgsnotaer, der skulle bogføres manuelt.
Terkel Lund-Nielsen refererede en sag, hvor et andelsselskab, der
igennem længere tid havde modtaget mere end 25 % af omsætningen
fra andre end andelshavere, var blevet kendt indkomstskattepligtige.
Dette fik den betydning, at VEKO løbende holdt øje med, at omfanget
af salg fra ikke-medlemmer altid udgjorde under 25 %.
Forbrugerombudsmanden havde opgivet den ene af sagerne mod
VEKO.
Til trods for, at VEKO havde indsendt de nødvendig oplysninger
i god tid, kneb det åbenbart for Forbrugerombudsmandens at overholde
den frist, han selv havde for registrering af VEKO. Han nåede
det dog lige før deadline. Der var en træghed i det system, som til
dels kunne skyldes, at man skød med ’spredehagl’ efter alt, hvad der
rørte sig på kreditkortmarkedet. Personalet havde ikke fået og fik ikke
tilstrækkelig information om, hvordan kontoringe og andre kreditudbydere
fungerede, og det var tilsyneladende vigtigt at få startet så
134

mange sager som muligt, hvoraf flertallet ikke kunne holde så langt
som til en stævning. Det var formentlig meningen, at kontoselskaberne
skulle rette ind efter hver eneste påbud, men det gjorde de altså
ikke! Det var utroligt, hvor meget arbejde betalingskortloven og den
deraf følgende administration påførte vores lille virksomhed. Af og til
følte vi det som om, det var vores opgave at efteruddanne de ansatte i
Forbrugerombudsmandsinstitutionen. Terkel Lund-Nielsen og direktøren
udvekslede breve hver eneste dag i mere end et år. Direktøren
takker sin Gud og skaber og naturligvis især Terkel Lund-Nielsen for,
at sidstnævnte var ved hans side! Terkel Lund-Nielsen besvarede alle
henvendelser samme dag, han modtog dem. Det var utrolig flot! Emails
var jo ikke opfundet dengang.
På baggrund af regnskabsresultatet blev det besluttet at nedsætte
afregningstiden over for andelshaverne fra 8 til 2 uger fra den 1. januar
1987, idet bestyrelsen var af den opfattelse, at nedsættelsen af butikkernes
markedsføringsbidrag med 2 % året forinden, naturligt burde
følges op af hurtig afregning. Der var tale om ugentlige udbetalinger,
men altså med 2 ugers forsinkelse. Hurtigere kunne det næsten ikke
gøres. Denne korte frist ville forhåbentlig animere de sidste andelshavere
til at være hurtigere til at aflevere manuelt udskrevne salgsnotaer.
Kartoffelkuren sætter endnu en bremse på VEKO’s
aktiviteter
I oktober 1986 kom der atter et indgreb rettet mod det private forbrug:
Kartoffelkuren, hvis primære formål var at bremse det lånefinansierede
forbrug. Blandt andet blev nettorenterne på forbrugslån
pålagt 20 % statsafgift, rentefradragsretten blev begrænset til 30 %, og
der blev indført en stempelafgift på 2 % ved oprettelsen af lånekonti.
Rentefri kredit blev nu direkte forbudt.
135

VEKO’s 30 års jubilæum
Guld- og sølvkort indførtes
VEKO-kortet kan nu benyttes i Dankortterminalerne
Pr. 30. januar 1987 viste regnskabet store udsving fra budgetterne, idet
driftsindtægterne var faldet med 2,4 millioner kroner, driftsudgifterne
med 2,6 og rabatten med 1,2 millioner kroner, hvilket tilsammen medførte,
at resultatet var forbedret med 1,4 millioner kroner! Aktuelt set
var det godt nok, og mange vil formentlig synes, at den ’hellige grav
var velforvaret’, men det var ingenlunde tilfældet. Omsætningen var
26 % lavere, og antallet af aktive konti 15 % mindre end året før. Det
var så stor en nedgang, at det ville være meget vanskeligt at kompensere
for den, især på længere sigt. Det var en lille trøst, at der samtidig
var et ikke ubetydeligt fald i mængden af nye inkassosager, uden at
dette endnu havde påvirket pengeindgangen.
Kursen på andelsbeviser blev fastsat til 65.000 kroner, svarende til
kurs 3.250. Dette til trods for, at de 5 millioner kroner, der blev hensat
til ”Egenkapital særkonto” ikke længere indgik i kursberegningen.
VEKO var økonomisk velpolstret.
I marts 1987 redegjorde Terkel Lund-Nielsen for det store og omhyggelige
forarbejde med nye ’Regler for optagelse af medlemmer’,
med ’Tiltrædelseserklæringen’ og med ’Kontoreglerne’ og foreslog
bestyrelsens godkendelse af alle tre. De to første var udarbejdet i forlængelse
af den vedtægtsændring, der var gennemført på seneste generalforsamling,
mens kontoreglerne var ændret som følge af bestemmelserne
i Betalingskortloven. ’Tiltrædelseserklæringen’ var en slags
standardkontrakt mellem hver enkelt andelshaver og VEKO.
”Køreplan for opfyldelse/udnyttelse af vedtægternes § 24 blev
136

aftalt og arbejdet fordelt.” Denne paragraf indeholder blandt andet
bestemmelser om, at medlemmerne havde pligt til:
a. At have bestemte minimumsåbningstider, fastsat af
bestyrelsen.
b. At i enhver henseende at behandle VEKO’s kontokunder
som kontantkøbere.
c. At sælge samtlige medlemmets varer til VEKO’s
kontokunder.
d. At indrømme ombytnings- og returret for alle varer
og tjenesteydelser i mindst 8 dage (med ganske få
undtagelser).
e. at afgive oplysninger overfor VEKO’s revisor om
omsætning fordelt på kontant salg, salg på VEKOkort
og salg på andre kort.
Regnskabschef Henry Meldgaard har forelsket sig i en veteranbil. Man kan
vel godt blive træt af tal?
137

Bestyrelsen havde med denne paragraf fået et instrument til at styre
vigtige dele af samarbejdet mellem VEKO og andelshaverne og mellem
andelshaverne indbyrdes. Den havde pligt til at udfylde disse bestemmelser.
Socialrådgiver Hanne Reintoft blev valgt som modtager af VEKO’s
HUMØR-LEGAT 1987.
Planerne for festlighederne i forbindelse med VEKO’s 30-års jubilæum
blev gennemgået og drøftet. Der var blandt andet enighed om,
at gennemføre en 15 % rabatkampagne, hvor der skulle ydes rabat til
såvel kontant- som kontokunder.
Birger Brosbøl-Jensen havde atter haft drøftelser med Toldvæsenet
i momssagen og forventede en afgørelse, hvorefter kontoringene blev
delvis momsregistrerede.
Det blev godkendt, at VEKO som det første kontokort indgik aftale
om at blive tilsluttet Dankortterminalerne. Det var bestemt ikke
gratis at blive tilsluttet. Forud var gået flere års søgen efter en terminal,
som kunne bruges, men det arbejde strandede blandt andet på, at
ingen anså det for smart, at butikkerne skulle arbejde med forskellige
terminaler. De fleste forretninger havde meget lidt diskplads. Det system,
CMA udviklede til datafangst af terminalekspeditionerne, var
meget avanceret, idet der, når et VEKO-kort blev kørt igennem en
Dankortterminal, skete en direkte forespørgsel til kundens VEKOkonto
i CMA’s edb-system. Var der på den plads til købet inden for
kontogrænsen og de indlagte tolerancer, skete bogføringen med det
samme. Det betød, at når samme kunde umiddelbart efter gik ind i
nabobutikken for at købe der, ville købekraften være begrænset af
det første køb og så fremdeles. Dette system begrænsede antallet af
hurtigløbere. Det blev ved samme lejlighed godkendt, at VEKO mod
en mindre kompensation gik med til at ophæve en konkurrenceklausul
i kontrakten med CMA A/S.
138

Nye kontoplader i ’Guld & Sølv’ blev godkendt.
Der var foreløbig fuldtegnet 4 hold til VEKO’s sælgerkursus for
butikspersonale. Hvert fik 6 lektioner af 1½ time.
Resultatet pr. 30. april 1987 var på 1,8 millioner kroner, mens antallet
af aktive konti nu var det laveste i mands minde. Sammenholdes
de to tal, skulle man tro, at VEKO kunne klare sig fint uden kunder,
men det var naturligvis ikke tilfældet. 15 % kampagnen havde
givet en omsætning på 12 millioner kroner. I tilsvarende periode
under forrige kampagne var omsætningen 11,4 millioner kroner.
Forbrugerombudsmanden havde i et brev forlangt 15 % kampagnen
stoppet. Det måtte vi naturligvis overveje meget nøje, inden vi svarede,
og da vi nåede dertil, var kampagnen afsluttet planmæssigt.
Det rundsendte budget fik Terkel Lund-Nielsen til at fastslå, ”at vi
også i efteråret bliver nødt til at foretage et stort fremstød.”
I oktober 1987 blev der afholdt ordinær generalforsamling. Efter
de nye vedtægter var det nu bestyrelsen, der udpegede dirigenten.
Også denne gang blev det Terkel Lund-Nielsen. Kun 25 af 119 stemmeberettigede
medlemmer deltog. Der havde været en afgang, fordi
vedtægterne nu indeholdt en bestemmelse om tvungen udmeldelse,
hvilket betød, at andelshavere, der solgte deres virksomhed eller ophørte
med at drive forretning i VEKO-området, automatisk ophørte
med at være medlemmer. Det var en logisk bestemmelse, der var nem
at administrere.
VEKO havde nu, efter en nedgang i regnskabsåret på 10 %, en
omsætning på 51 millioner kroner og havde kun et beskedent overskud.
Det sidste skyldtes til dels, at markedsføringsafgiften var nedsat,
at der havde været afholdt 15 % rabatkampagne, og at der skete hurtigere
udlodning til andelshaverne. Det faktiske reklameforbrug havde
udgjort 8,9 % af omsætningen, heraf havde andelshaverne dækket
5 % gennem betaling af marketinggebyr.
Forholdet til Forbrugerombudsmanden havde i regnskabsåret
139

været rimeligt fredeligt. Han opgav også sagen om 15 % rabat. Den
senere afholdte 15 % kampagne udløste naturligvis et par breve fra
Institutionen, men på baggrund af den tidligere sag, som den opgav,
havde det ikke været muligt for VEKO at få et svar, der nærmere præciserede,
hvorledes disse breve skulle forstås, hvorfor vi måtte betragte
også denne sag som bortfaldet.
Såvel det ringe antal fremmødte, som generalforsamlingens korte
varighed indikerede, at freden mellem andelshaverne og bestyrelsen
var genoprettet.
140
Festlige og glade ekspeditricer deltog aktivt i jubilæumsfestlighederne.

4. periode: 1987/88 – 1996/97
Bindende åbningstider
1987/88 – 31. år.
I august 1987 var faldet i antallet af aktive konti igen den mest alarmerende
udvikling. Uden tilstrækkeligt mange aktive konti kunne VEKO
ikke eksistere. Hvor var den nedre grænse? I hvilket omfang kunne
omkostningerne tilpasses? Var det overhovedet muligt at få vendt udviklingen?
Der forestod en meget stor og vanskelig opgave. Der var
enighed om at udarbejde en 15 % kampagne, der mere præcist end de
hidtidige sigtede mod at få nye rentebærende konti.
Som led i forvaltningen af de nye vedtægter var der enighed om
at udsende bindende, normale minimumsåbningstider snarest. Dette
var nu muligt for bestyrelsen at bestemme, idet de nye vedtægters §
24 gav den bemyndigelse til og formentlig også pligt til at udstede sådanne
retningslinjer. - Der var flertal for at ændre juleåbningstiderne,
så butikkerne åbnede klokken 10 på hverdage. Juleåbningstiderne var
ligeledes bindende. For bestyrelsen var det vigtigt, at der i forholdet til
kunderne var ensartethed på dette område. VEKO’s egne åbningstider
var de samme som forretningernes.
Der var vedtaget en ny Registerlov, der lagde yderligere restriktioner
på kontoringenes aktiviteter. Det blev vurderet, at den ville medføre
øgede udgifter og forøgede tab på debitorer. Det var ikke ligefrem det,
VEKO havde brug for.
Forbrugerombudsmanden havde tabt sagen om kortselskabernes
ret til at indberette dårlige betalere til kreditoplysningsbureauer.
Dommen blev ikke anket. Det var dejligt med en ikke uvæsentlig sejr
i kampen for at kunne drive virksomheden videre.
Terkel Lund-Nielsen, der for VEKO havde ført sagen mod FRIDA,
kunne oplyse, at VEKO havde vundet voldgiftssagen om erstatning
141

for utidig opsigelse. VEKO blev tilkendt 650.000 kroner + 2,48 %
pr. måned i rente i erstatning. Det var dejligt at få ret, og det var rigtig
dejligt at få en stor erstatning.
Udlejeren af VEKO’s lokaler havde anlagt sag for at opnå en forhøjelse
af lejen. VEKO havde rigtig meget brug for advokatbistand i
de år!
EF havde udarbejdet forslag til et direktiv, hvorefter kortudstedere
som VEKO skulle acceptere, at vores kort kunne anvendes inden for
hele EF altså sådan, at en vilkårlig boghandler i for eksempel Rom
skulle kunne modtage VEKO-kort, og vi skulle kunne afregne med
ham. Der var tale om et fuldstændigt håbløst forslag, der heldigvis ikke
blev til noget. DDK, hvor VEKO’s direktør var formand, var - gennem
et til lejligheden etableret europæisk samarbejde gået meget aktivt
og effektivt imod forslaget.
På bestyrelsesmøde i september 1987 spurgte Jørgen Skovlund, om
det kunne konstateres, om det var de bedre kunder, der opsagde deres
konti. Birger Brosbøl-Jensen havde ikke kunnet konstatere nogen
tendens hertil. Havde det været tilfældet, var VEKO endnu dårligere
stillet. Det var galt nok.
På samme møde ønskede Terkel Lund-Nielsen en specifikation af
anden gæld og oplysninger om årets investeringer på 88.000 kroner,
idet han præciserede, at store anskaffelser skulle godkendes af bestyrelsen.
Jørgen Skovlund foreslog udarbejdet et investeringsbudget,
hvilket blev vedtaget. Når den daværende direktør ser tilbage på de
ulykker, der ramlede ned over betydelig større selskaber, fryder han sig
også den dag i dag over bestyrelsens interesse og omhu og erkendelse
af medansvar. Det skal ikke glemmes, at VEKO også i den meget vanskelige
periode hele tiden skulle leve op til andelshavernes og bankens
tillid. Forsømmelser med at udvise rettidig omhu kunne tillige få negative
konsekvenser for nogle af bestyrelsesmedlemmerne. Alle ville stå
tilbage med skrammer, men de ville blive meget ulige fordelt.
142

Bent Blaabjerg havde rundsendt et notat med kraftig opfordring
til at stoppe 15 % kampagnerne, ”for at VEKO kunne bevare sin tro-
værdighed.” Der var enighed om de fremførte synspunkter, idet den
planlagte kampagne dog skulle gennemføres. VEKO havde ved idelig
gentagelse af rabatkampagnerne vænnet mange kunder til at vente
med at købe, til de kunne få 15 %. Det havde notorisk en negativ indflydelse
på omsætningen uden for kampagneperioderne.
I henhold til vedtægternes § 24 blev et medlem pålagt at tage en
vare retur og kreditere kundens VEKO-konto for beløbet. Bestyrelsen
viste dermed atter, at den havde i sinde at benytte de beføjelser, som
den havde ønsket, og som generalforsamlingen havde udstyret den
med. Den fik her mulighed for at træde i karakter og gjorde det.
Vedrørende et andet medlem var der en reklamationssag, som blev
behandlet hos Forbrugerombudsmanden. Bestyrelsen tilkendegav, at
medlemmet ”har givet kunden et fint tilbud.”
DDK havde valgt at foreslå Forbrugerombudsmanden, at han bad
monopoltilsynet undersøge, i hvilket omfang anvendelsen af kontosystemer
medførte forhøjede priser i detailhandelen. Dette for at undgå
lange og seje drøftelser om indholdet af Forbrugerombudsmandens
redegørelse vedrørende betalingskortlovens § 20 stk. 1. Desværre benyttede
han ikke chancen/risikoen ved at få egne påstande verificeret.
Det er jo ikke ansvarspådragende, at afgørelser bygger på forkerte (politiske?)
antagelser. Havde han fulgt DDK’s forslag, var der formentlig
ikke grundlag for en del af det arbejde, der dengang optog ham og
hans institution så meget, og det ville jo være uheldigt.
Efter den dengang meget omtalte Duborg Rapports analyser og
konklusioner om det ”Uregulerede kapitalmarked” var det sandsynligt,
at vor niche også af lovgiverne blev opfattet som helt uinteressant.
Den havde ingen nationaløkonomisk betydning og var nok tillige
så uinteressant, at ingen ville rette op på de skader, der allerede var
sket, og som kontoringene fortsat måtte leve med. Det havde været så
143

nemt at give denne ubetydelige branche skylden for alle landets ulyk-
ker og ansvaret for det, politikerne betegnede som det private overfor-
brug. Der var ikke noget forkert i, at branchen blev reguleret gennem
lovgivningen, men hetzen havde været helt ude på overdrevet.
I december 1987 måtte det konstateres, at VEKO trods 15 % kampagnen
og en bedre markedsføring ikke kunne fastholde antallet af
aktive konti. Der ville samtidig med udsendelsen af nye kontokort
blive vedlagt en ’member get member’ brochure, og der ville blive udsendt
’VEKO-checks’ for 4 millioner kroner til kontohavere. Der var
enighed om at udlodde ferierejser til de sælgere i VEKO-butikkerne,
der oprettede flest VEKO-konti.
Et bestyrelsesmedlem fremførte, at markedsføringsafgiften på 5 %
var med til at bremse udviklingen for VEKO. ”Ethvert tiltag, der kan
bringe afgiften ned, bør fremmes, ellers bliver vi slået på disken.” Det
havde han forhåbentlig ikke ret i, for detailhandlerne gav gerne 10 til
15 % til medlemmer af forbrugsforeninger, uden at de fik noget som
helst til gengæld. Hos dem havde VEKO’s andelshavere ingen indflydelse,
og de fik ingen reklamestøtte. Hos VEKO fik de mere reklame,
end der kunne købes for de 5 %.
Kursen for et andelsbevis blev fastsat til 3.150, så det kom til at
koste 63.000 kroner. Denne pris lagde fortsat en betydelig dæmper på
lysten og evnen til at blive andelshaver i VEKO. Den havde nok større
betydning for VEKO’s negative udvikling end størrelsen af markedsføringsbidraget.
Der var enighed om at idømme de andelshavere, der ikke havde
indsendt svarskema vedrørende omsætning, en bod på 1.000 kr. +
1 % af deres VEKO-årsomsæt-ning. Samtidig skulle de advares om,
at manglende indsendelse herefter ville medføre skærpet bod. Boden
ville bortfalde, såfremt oplysningerne blev fremsendt inden 8 dage
efter modtagelse af rykkeren. Muligheden for at idømme bod var et
af de instrumenter, som de nye vedtægter gav bestyrelsen i hænde. Af
144

omsætningstallene var det muligt for VEKO at kontrollere i hvilket
omfang reklamerne resulterede i den ønskede omsætningsfremgang,
eller om de bare virkede som en bremse på nedgangen.
Kundernes månedsgebyr blev forhøjet fra 7 til 10 kroner, og rykkergebyret
blev fastsat til 50 kroner. Det viste sig senere, at det var den
størrelse, Forbrugerombudsmanden fandt rimelig, og det var et af de
mindste i udlånsbranchen. Hos VEKO var det opfattelsen, at hvis en
kunde havde svært ved at betale 2.000 kroner, så blev det ikke nemmere
af, at der blev lagt gebyrer på 500 kroner oveni.
Kontoreglerne skulle ændres, fordi VEKO benyttede
Dankortterminalerne. Samtidig indførtes reglen om, at kunders indbetalinger
først afskrives på renter og gebyrer, dernæst på hovedstolen,
hvilket blandt andet havde betydning for momssagen.
I nogle år havde man skullet betale renteafgift af forbrugslån for at
bremse forbruget. Nu var der tegn på, at denne regel ville blive ændret
eller helt ophævet.
Julehandelen var overstået og i marts 1988 blev der gjort status.
Der var meddelt afslag til 12 % af kontoansøgerne. De to seneste måneders
fremgang i oprettelsen af nye konti blev tilskrevet dels forskydning
fra december, dels konkurrencen blandt butikspersonalet, mens
fulde 5 måneders fremgang i ”aktive fra passive” var forårsaget af
VEKO’s henvendelser til kunderne, herunder især udsendelsen af nye
kontokort. Af branchestatistikken for januar fremgik, at fremgangen i
denne måned gjaldt næsten alle brancher.
Resultatet var påvirket af gebyrforhøjelsen og nye kontotyper med
mindre månedsydelser og var derfor lidt bedre end budgetteret. Man
kunne forledes til at tro, at VEKO nu var kommet ind i smult vande,
men det var på ingen måde tilfældet!
Med hensyn til små månedsydelser er det sådan, at jo mindre de er,
jo mindre kan kunderne købe for, men jo mere skylder de, og de betaler
derfor alt andet lige mere i renter. Det vil altid være en afvejning af,
145

hvad man ønsker at opnå. På den tid var det ønsket om at fastholde en
stor, forrentet debitormasse, der var fremherskende. Det forsvarsmiddel
var uden tvivl rigtigt valgt.
VEKO vinder momssagen efter fem års tovtrækkeri
Momssagen var ved at være ved vejs ende. Et brev fra Direktoratet
for Toldvæsenet var omdelt og blev drøftet. ”Der var enighed om, at
Terkel Lund-Nielsen, Birger Brosbøl-Jensen og Niels Erik Løgstrup
skulle prøve at få et møde med direktoratet for om muligt at ændre
afgørelsen på i hvert fald to punkter, nemlig tilbagebetaling af moms
vedrørende tidligere tab på debitorer og vor ret til at have negativ
momsregning.”
Mødet blev afholdt og med et godt resultat, som Direktoratet blot
skulle formulere. Skriftligt. Resultatet var dels, at VEKO fik tilbagebetalt
en lille million kroner og dels, at der fremtidig var fradragsret for
moms i forbindelse med tab på debitorer. Momsfradragsretten gjorde
det lettere for VEKO at drive virksomheden med overskud. Sagen
havde dermed taget en positiv drejning for VEKO og samtidig for de
andre kontoringe, der hverken praktisk eller økonomisk havde deltaget
heri. De vandt i lotteriet uden at have købt og betalt en lodseddel! Det
var en milepæl for VEKO, der startede sagen i 1983, så den havde
varet i 5 år. Også af den grund var det herligt med ’lidt’ medgang. Der
var længe imellem.
Birger Brosbøl-Jensen omdelte og gennemgik resultatet af aktivitetsanalysen,
der på afgørende måde ændrede bestyrelsens opfattelse
af VEKO’s betydning for andelshavernes totalomsætning, idet den
var relativt mindre end hidtil antaget. Det må i denne sammenhæng
erindres, at VEKO ved sin markedsføring af butikkerne og deres varer
tillige genererede omsætning kontant og på andre kort. En andels-
146

haver, der ikke havde indsendt omsætningsoplysninger, blev idømt en
bod på 3.430 kroner.
Bestyrelsen blev orienteret om en ny Registerlov, der skulle træde
i kraft den 1. april 1988, altså få dage efter bestyrelsesmødet. Med
denne lov blev der lagt flere restriktioner på VEKO’s aktiviteter. En
af følgerne var, at de stoplister, der blev sendt til forretningerne for
at stoppe salg på kort, der var i overtræk, var stjålet eller på anden
måde var nødlidende, fremover kun måtte indeholde kortnumre og
ikke navne. Det var relative nemt at gennemføre, selvom det naturligvis
krævede en ændring af edb-programmet.
VEKO’s HUMØRLEGAT 1988 skulle tildeles den indsamling, der
var startet for at skaffe midler til at renovere den temmelig medtagne
Frihedsstøtte. Det blev senere meddelt, at Overborgmester Egon
Weidekamp, der var formand for Komiteen til Frihedsstøttens renovering,
ville modtage legatet på komitéens vegne. - Han foreslog, at der
for en del af beløbet blev uddelt et antal af den jubilæumsmedalje, som
Landbrugsrådet har ladet præge i rent sølv, til personer der har gjort
Et VEKO-arrangement Tivoligarden spiller uden for Københavns
Bymuseum.
147

en særlig indsats på Vesterbro. VEKO købte et antal medaljer, uddelte
dem og lod legatet gå ubeskåret til Frihedsstøtten. Da 200-året for
Stavnsbåndets ophævelse i 1788 skulle fejres havde VEKO lidt samarbejde
med Landbrugsrådet og udlånte vores wirer til juleguirlander,
hvori der blev hængt temmelig store bannere op over Vesterbrogade.
Der var i denne periode også forslag fremme om at ændre placeringen
af Frihedsstøtten, men resultatet blev heldigvis, at den blev stående
midt på Vesterbrogade ved Hovedbanegården lige netop der, hvor
handlefriheden begynder, når man kommer inde fra City.
I februar 1988 var omsætningsindekset faldet til 80, hvilket vil sige,
at den lå 20 % under omsætningen i februar 1987. Antallet af aktive
konti var nu lavere end 12.000. Det var bestemt ikke opløftende.
Terkel Lund-Nielsen redegjorde for seks sager med udlejer! VEKO
fik hyppigt forelagt krav om lejeforhøjelse. Sådan føltes det i hvert
fald.
Ved den ordinære generalforsamling i oktober 1988 var repræsenteret
21 af 106 medlemmer. Det ringe fremmøde betød, at den
strammere linje i forholdet til andelshaverne, som bestyrelsen havde
gennemført efter vedtagelsen af de nye vedtægter, ikke havde givet anledning
til anslag fra medlemskredsen, ellers var der mødt mange flere.
Man kan betegne forholdet som medlemmernes stiltiende accept.
Af beretningen fremgår, at VEKO havde haft en mindre omsætningstilbagegang,
der sammenholdt med tilbagegangen i de andre lokale
kontoringe måtte betragtes som moderat. Bestyrelsen fandt tilbagegangen
forklarlig, men utilfredsstillende og gav udtryk for, at det var
uhyre vanskeligt at øge omsætningen under de givne betingelser.
1988/89 – 32. år.
Der havde været omsætningsfremgang i juni og juli!
VEKO havde tabt huslejesagen, idet der var indgået forlig efter
boligrettens tilkendegivelse. Udlejer havde efterfølgende taget initia-
148

tiv til, at resten af sagerne kunne forhandles på plads. På et bestyrel-
sesmøde blev det drøftet at flytte VEKO til Vesterbrogade 63, hvor
der var et butikslokale på ca. 250 m2 med tilknyttet kælder af samme
størrelse til salg. VEKO ville her komme ned i gadeplan og få gode
udstillingsvinduer. Der havde tidligere været bank og møbelforretning
i lokalerne, og det relativt store boksrum fandtes stadig, men uden en
kraftige ståldør. Det rum blev efter indflytningen indrettet og brugt til
mødelokale.
Eksempel på en VEKO-streamer. VEKO lod fremstille og opsætte
streamers på butiksvinduerne til alle sæsoner.
149

150
Den 1. oktober 1988 havde direktionssekretær Birte Jagd Gudiksen
25 års jubilæum i VEKO. Det blev fejret med en gave og reception.
Der blev i de år gjort flere forsøg på at få Føtex på Vesterbrogade
med som andelshaver og leverandør til VEKO. Efter at VEKO-kortet
kunne bruges i Dankortterminalerne syntes vi, at der ikke skulle være
noget til hinder for en sådan løsning, og vi havde håb om at opnå
en tiltrængt styrkelse af omsætningen, hvis det lykkedes. Desværre
var alle forsøgene forgæves, angiveligt fordi direktør Herman Salling,
der var øverste chef for Dansk Supermarked A/S, der ejer Føtex, var
imod.
Lovgivningen havde gjort Frida-korts direktør ’kreativ’, og i et forsøg
på at komme ud af en klemme, Frida havde anbragt sig selv i,
opfandt han noget, han kaldte ’firepartsaftaler’, fordi loven regulerer
’trepartsaftaler’ (kunde, forretning og kreditgiver). Løgstrup sendte for
selv at opnå en afklaring kopi af reklamematerialer til Terkel Lund-
Nielsen, der prompte og kort svarede: ”Omgåelsen var en omgåelse,
derfor er omgåelsen af omgåelsen også en omgåelse.” Så var den sag
sat på plads, og der var altså ingen grund til at følge Frida’s eksempel.
I november 1988 blev det besluttet at købe andelslejligheden i
ejendommen Vesterbrogade 63, og planlægningen for VEKO’s flytning
hertil blev iværksat.
VEKO’s butiksområde udvides
I begyndelsen af december havde VEKO kun godt 10.000 aktive kunder.
Et andelsbevis skulle nu koste 75.000 kroner, svarende til kurs
3.750. Oprettelsen af ”Egenkapital særkonto” havde altså ikke løst
dette problem godt nok, fordi VEKO fortsatte med at øge egenkapitalen
i rimeligt rask tempo. Der blev søgt efter en løsning, der kunne
sikre, at såfremt VEKO fik en ny stor andelshaver som for eksempel

Føtex, så kunne denne ikke i tilfælde af VEKO’s likvidation få udbe-
talt en urimelig stor del af den egenkapital, der allerede var opsparet,
inden vedkommende blev andelshaver. Løsningen skulle samtidig begrænse
prisen på andelsbeviser og sikre VEKO den fornødne egenkapital
til fortsat drift og gerne til ekspansion.
Set i bakspejlet var disse år meget intense. Der var hele tiden nye
forhold i spil, dels fordi Folketinget ofte indførte nye love og regler,
der ændrede vilkårene for den daglige drift, dels fordi bestyrelsen hele
tiden tilstræbte at tilpasse vedtægter og andre dokumenter, så de passede
til omverdenens krav, konkurrencesituationen og egne ønsker til
den udvikling, der var planlagt for VEKO.
Det blev besluttet at udvide VEKO’s butiksområde, så det
fremover strakte sig fra Rådhuspladsen til Enghavevej. Det betød
blandt andet, at butikkerne i Rådhusarkaden, i Scala, i Tivoli og på
Hovedbanegården kunne optages. Der var dog kun lille søgning, men
nogle kom der da.
Birger Brosbøl-Jensen konstaterede blandt andet, at det på grund
af markedsføringseffekten på kontantsalg og salg på andre kort ville
være mere rigtigt, at butikkernes markedsføringsbidrag blev betalt af
butikkernes totalomsætning, men med en lavere procentsats. Det var
utvivlsomt rigtigt set, men var det realistisk, og var der mod til at forsøge
at sælge ideen til andelshaverne? Måske var ½ - 1 procent den
rigtige sats, men sagen kom aldrig i spil.
På Erik Dahls initiativ ville VEKO’s månedsfolder for fremtiden
indeholde et ’månedens tilbud’ fra VEKO. Der var i flere tilfælde tale
om ’et lam med fem ben’. Det blev så stor en succes, at kunderne
måtte stå i kø ude på gaden for ikke at blokere for de daglige ekspeditioner.
Salget havde været lavt i november og december 1988.
Omkostningerne var på budgetteret niveau, bortset fra reklameomkostningerne,
der blandt andet var påvirket af, at flere andelshavere
151

end beregnet havde annonceret med tilskud fra VEKO. Desuden var
der internt rejst berettiget tvivl om, hvorvidt mediebureauet havde
ydet os de aftalte rabatter. VEKO’s reklamekonsulent gennem mange
år, Ib Rasmussen, gik sammen med direktøren alle fakturaer igennem,
og de fik med meget besvær og stor forsinkelse inddrevet et par hundrede
tusinde kroner!
VEKO FINANS tilbyder kontante udlån
I slutningen af januar 1989 kunne det med glæde konstateres, at
alle andelshavere havde indsendt oplysninger til Aktivitetsanalysen.
Det resultat skyldtes i høj grad, at bestyrelsen uden tøven, effektivt
og kontant bakkede sagen op. Hvem ville 5 år tidligere have troet, at
VEKO ville komme til at idømme andelshavere bøder for ikke at opfylde
vedtægtsmæssige forpligtelser? Der var tale om intet mindre end
en kulturrevolution i VEKO-regi!
Bestyrelsesmedlem Jørgen Skovlund, der havde et indgående
kendskab til kontosalg fra stillingen som direktør for Anva, og aktuelt
var direktør i Fredgaard Radio, foreslog og fik gennemført, at VEKO
skulle udbyde kontante lån, fordi de var meget mere efterspurgte,
end de sædvanlige kontokort-systemer. Starten af denne aktivitet
blev en helt afgørende milepæl for VEKO, der startede forsigtigt.
Jørgen Skovlunds forudsigelser viste sig hurtigt at holde stik. VEKO
FINANS, der blev långiveren, voksede hurtigt og blev meget større
end VEKO a.m.b.a. og tillige så rentabel, at den intense markedsføring
af butikkerne kunne fortsætte. Indtægterne fra udlånene gjorde det
også muligt at udbetale udbytte til andelshaverne. Udviklingen af dette
projekt var den største fornyelse af VEKO i mange, mange år. Det
er ikke for meget sagt, at VEKO FINANS er årsagen til, at VEKO
a.m.b.a. eksisterer den dag i dag og vil kunne fejre 50 års jubilæum i
2007. Der var tale om intet mindre end et ’guldæg’. Det blev besluttet
152

at VEKO FINANS ApS skulle tilbyde en ’Flytteudsalgskonto’ i for-
bindelse med VEKO’s flytning til Vesterbrogade 63.
Efter henstilling fra Reklameudvalget, blev det besluttet at udstede
kontokort til nye kunder, når de havde præsteret den første betaling.
Hidtil var det først sket, når de havde passet deres konti i 3-4 måneder.
Afskrivning på debitorer var den største udgiftspost på regnskabet.
Samtidig måtte det konstateres, at der forelå forslag om at forhøje
retsafgiften fra 300 til 800 kroner, hvilket ville forøge udgifterne ved
inkasso betydeligt, og det uden at der var nogen som helst landvinding
i sigte.
VEKO havde planlagt en festlig afhentning i en stor, hvid limousine
af Egon Weidekamp på dennes sidste dag som overborgmester.
Der var planlagt stop ved den Lille Havfrue, hvor Langeliniepavillonen
serverede morgenbitter for VEKO’s regning. Overborgmesteren havde
i en årrække været den, der overrakte VEKO’s HUMØRLEGAT
og havde i øvrigt altid taget godt imod, når VEKO rettede henvendelse
til ham.
I april 1989 fremhævede Bent Blaabjerg kraftigt, at tiden næsten var
løbet fra VEKO. Vi må gribe til handling for eksempel ved at udvide
området til også at omfatte Strøget og ved at fjerne marketinggebyret.
Protektionismens tid var forbi. Terkel Lund-Nielsen kunne følge Bent
Blaabjerg et langt stykke hen ad vejen, men fremførte, at VEKO fortsat
løste en væsentlig markedsføringsopgave, der fremmede omsætningen
– også kontantomsætningen – i VEKO-butikkerne. Set med
andelshaverøjne måtte det være tilfredsstillende, at butikkerne klarede
sig bedre end i andre områder. Kontoringen betalte et betydeligt beløb
til markedsføring ud over det butikkernes markedsføringsbidrag, som
butikkerne betalte.
Birger Brosbøl-Jensen påpegede med rette den fare, der lå i, at såvel
VEKO-omsætningen, som debitorbestanden faldt.
153

154
VEKO’s facade siden 1989 på Vesterbrogade 63.
Politiets Uropatrulje, der netop havde haft 20-års jubilæum, blev
enstemmigt valgt som modtager af årets VEKO’s HUMØRLEGAT
1989. Overrækkelsen fandt sted i VEKO’s nye lokaler, der næsten var
færdigindrettede til at modtage kunder. Det blev på mange måder en
mindeværdig dag, blandt andet fordi mange af betjentene mødte op
for at modtage deres første hædersbevisning!
Det var blevet undersøgt, om VEKO og VEKO-konto var registreret.
Det var de ikke, hvorfor der var enighed om at lade dem registrere
som ord- & figurmærke.
Det blev besluttet, at VEKO for konti, der ikke blev benyttet, ville
tilbagebetale kunderne den stempelafgift, der var opkrævet ved etableringen,
fordi kunderne opfattede manglen herpå som en dårlig service
fra VEKO’s side. De årlige udgifter blev anslået til 5.000-10.000 kroner.
Det var faktisk staten, der havde fået pengene og den, der burde
tilbagebetale, men sådan spillede klaveret ikke. Det var overordentlig

esværligt, nærmest umuligt, at få stempelafgift tilbagebetalt af sta-
ten.
Der var indgået aftale med et inkassofirma om udenretlig inkasso
for at imødegå de kraftige stigninger i retsafgifterne, og der blev arbej-
det på at tilvejebringe et edb-baseret kreditvurderingssystem til styr-
kelse og/eller afløsning af den personlige vurdering.
En del af VEKO’s egenkapital hensættes på
Driftsfonden
Ved den ordinære generalforsamling i november 1989 var mødt 33
af 101 stemmeberettigede medlemmer, som repræsenterede 46 ud af
144 stemmer. Et enkelt medlem udtrykte meget stor utilfredshed med
regnskabsresultatet og med bestyrelsen. ”Den nuværende bestyrelse
skulle trække sig og burde afløses af en ny.” Såvel bestyrelsens beretning
som årsregnskabet blev dog godkendt af alle, på nær 2, så der var
ikke stor opbakning til ’rebellen’.
Der forelå forslag til vedtægtsændringer, der havde til formål:
a. At tydeliggøre bestyrelsens bemyndigelse til at yde
lån i VEKO FINANS,
b. At tydeliggøre bestyrelsens bemyndigelse til at godkende
overdragelser af medlemmers personlige selskaber
(uden medlemskabets ophør).
c. At oprette en driftsfond, hvortil en stor del af den
frie egenkapital kunne hensættes, dels for at billiggøre
optagelsen for nye medlemmer, dels for at sikre,
at én stor ny leverandør ikke efter få års medlemskab
ville kunne få en væsentlig del af den nu opsparede
kapital udbetalt i tilfælde af VEKO’s likvidation.
155

Driftsfonden skulle fordeles på konti for hvert medlem ligesom
”Egenkapital særkonto,” men i modsætning hertil ville de midler, der
var hensat på Driftsfond kun blive udbetalt andelshaverne i tilfælde af
VEKO’s likvidation. Det var tillige bestyrelsens forslag, at i alt 7,6 millioner
kroner skulle overføres til denne fond. Beløbet skulle fordeles
mellem medlemmerne i forhold til deres omsætning med VEKO i de
seneste 3 regnskabsår. Ved afstemningen var der 31 stemmer for, 13
imod mens 2 var blanke, hvorfor dirigenten kunne erklære forslagene
for vedtaget. Dermed rundede VEKO endnu en milepæl. Det kunne
atter være interessant at vide, hvad der fik nogle til at stemme imod.
Under det konstituerende møde, der fulgte lige efter generalforsamlingen,
skete der ingen ændringer, men der blev truffet en vigtig
og bemærkelsesværdig beslutning: Bestyrelsesmedlemmerne var enige
om at optage lån på 10 millioner kroner til VEKO FINAS ApS på de
af Den Danske Bank meddelte vilkår. Der var allerede god gang i den
forretning.
VEKO FINANS viser lovende takter
1989/90 – 33. år.
Inden bestyrelsesmødet i juni 1989 havde der været afholdt en idékonference
for bestyrelse og direktion, som ikke er refereret. På bestyrelsesmødet
blev det enstemmigt besluttet, at VEKO for fremtiden
skulle udarbejde 5 års planer/budgetter.
Det blev drøftet, hvordan de gode kunder i VEKO FINANS kunne
lokkes over i VEKO a.m.b.a. Det var allerede åbenbart, at det var
meget lettere at udlåne kontanter som i VEKO FINANS end at sælge
kontokort som i VEKO a.m.b.a.
VEKO betalte i en periode husleje både for Vesterbrogade 24-26
og for Vesterbrogade 63, hvilket naturligvis påvirkede regnskabsresultatet
i negativ retning.
156

Der var lavet en aftale om, at Politikens annonceafdeling skulle
udarbejde VEKO’s annoncer, hvorved der ville blive sparet ca. 10.000
kroner pr. helsidesannonce i produktionsudgifter. Med uændret budget
gav denne aftale mulighed for at indrykke flere annoncer, og dette
samarbejde varede i adskillige år.
I september 1989 kunne det konstateres, at der havde været et dramatisk
fald i antallet af kontooprettelser i VEKO a.m.b.a. Det blev
naturligvis drøftet, men ikke afklaret, om det var VEKO FINANS,
der var skurken. Direkte adspurgt oplyste Birger Brosbøl-Jensen, at
den aktuelle situation ikke pegede på et underskud i 1989/90.
Et absolut kompetent udvalg havde arbejdet med spørgsmålet om
at omdanne VEKO a.m.b.a. til et aktieselskab. På grundlag af en redegørelse
herfor blev det enstemmigt besluttet at fortsætte som andelsselskab.
Bestyrelsen nåede øjensynligt langt omkring for at undersøge
og belyse VEKO’s muligheder.
På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt andelshaverne
besluttede bestyrelsen, at minimumsåbningstiderne skulle være
uændrede efter 1. oktober 1989, og at VEKO ville støtte de butikker,
der ville holde åbent til kl. 17.00 den første lørdag i hver måned.
Desuden kunne der gives tilskud til disse butikkers fælles annoncering.
Det var helt tydeligt bestyrelsens intention, at detailhandelen på
Vesterbrogade skulle udvikles på samme måde som butikkerne på
Strøget og i Butikscentrene. Som følge heraf skete der et skred i det
sædvanlige mønster, og der blev startet fast annoncering op til de lange
lørdage. Det var ikke muligt at få alle med, men de mest progressive
fulgte hurtigt trop.
Der blev fremlagt og vedtaget et udkast til Forretningsorden for
bestyrelsen, som det krævedes i vedtægterne.
Det blev godkendt, at kunder i VEKO a.m.b.a. en gang om måneden
kunne hæve op til 1.000 kroner kontant på deres konti, såfremt
de ikke dermed overskred deres kontogrænse. Det blev ligeledes
157

godkendt, at såvel kunder, som ikke kunder kunne hæve op til 2.000
kroner på Dankort, såfremt Dankortterminal blev benyttet. Det blev
hurtigt populært hos kunderne, at de kunne hæve kontanter på deres
konti. Derved forsinkedes faldet i debitorbeholdningen. Det sidste var
kunderne nok ikke lige så opmærksomme på, som VEKO var.
Indtil 15. oktober 1989 skulle FINANS-lån tilbydes på hidtidige
vilkår med en lille annonce én gang om måneden i BT og Ekstrabladet.
Der var tale om et meget beskedent reklamebudget! I en periode fra
15. oktober 1989 annonceredes ikke for FINANS-lån, men alene
VEKO-konti på hidtidige vilkår, dog uden udbetaling, og hvor VEKO
betalte stempelafgiften. Der var fortsat stor betænkelighed ved at påføre
kerneforretningen konkurrence gennem VEKO FINANS, hvilket
helt naturligt måtte medføre, at man startede med forsigtighed.
Der var tillige usikkerhed om effekten af FINANS-lån. Det kunne jo
ikke måles lige så konkret, hvor stor en del af pengene der blev brugt
i VEKO-forretningerne, som det kunne ved VEKO-kortet.
En del andelshavere havde alligevel ikke helt forstået budskabet,
for det var nødvendigt at udsendes 25 breve om bod på grund af
manglende indberetning til aktivitetsanalysen!
Ved bestyrelsesmøde i januar 1990 blev kursen på andelsbeviser
fastsat til 250, så et andelsbevis nu kom til at koste 5.000 kroner. Det
dramatiske fald skyldtes alene, at der var overført 7,6 millioner kroner
til ’Driftsfond’, og at disse midler ikke indgik i kursfastsættelsen.
Julekontoen havde ikke været nogen succes, og Jørgen Skovlund
konstaterede, at kontosystemer i gammeldags forstand er en ”uddøende
race”. I VEKO FINANS var der i december udlånt 404.000
kroner uden avertering. I alt var der nu udlånt 8,6 millioner kroner. I
december var der i VEKO hævet 203.000 kroner i kontanter. I alt var
der siden slutningen af oktober udbetalt 458.000 kroner i kontanter.
De beløb var med til at forhøje debitormassen og gav derfor øgede
renteindtægter.
158

Der var enighed om at forhøje månedsgebyrerne fra 10 til 12 kro-
ner. For de fleste konti i VEKO a.m.b.a. blev månedsrenten tillige
forhøjet til 2,5 %.
Det blev endelig besluttet atter at gå aktivt ind med VEKO
FINANS til en månedlig rente på 1,98 %. Det var en meget vigtig
beslutning. Nu skulle berøringsangsten til denne aktivitet definitivt tilsidesættes.
Der blev orienteret om forslag til en ny lov: ’Lov om kreditaftaler’
og om en ny udgave af ’Betalingskortloven’, der skulle være en forenkling
af den gamle. Det sidste forslag blev dog trukket tilbage. Det
første betød atter ændringer af VEKO’s systemer og informationsmateriale.
Blandt andet var det ved den lejlighed, at begrebet ’årlige
omkostninger i procent’ blev indført. Begrebet blev og bliver stadig
af myndigheder og forbrugerorganisationer markedsført som en sikker
orientering om, hvad det koster at låne penge. Desværre er der en
del omkostninger, der holdes uden for disse beregninger, så tallet har
langt fra den værdi, som mange gerne vil gøre det til.
Ved den ordinære generalforsamling i november 1990 var mødt 25
medlemmer, repræsenterende 36 stemmer.
Formanden Victor Skjødt fremhævede, at bestyrelsen troede på
nødvendigheden af en forstærket indsats i VEKO FINANS ApS.
Et medlem gav udtryk for, at det var medlemmernes egen skyld, at
VEKO a.m.b.a. klarede sig dårligt, for de deltog for lidt i fælles annonceringen,
og det var i vidt omfang op til andelshaverne at gøre VEKO
bedre. Var det bare ’kun’ det!
Statsautoriseret revisor Birger Brosbøl-Jensen fremhævede ved
gennemgangen af årsregnskabet, at generalforsamlingen adskillige
gange havde pålagt bestyrelsen at aflægge et særdeles detaljeret regnskab.
Han oplyste, at underskuddet blev dækket af de frie reserver
og altså ikke af ”øremærkede” konti. Det første var møntet på det
medlem, der ved forrige generalforsamling havde givet udtryk for, at
159

egnskabet blot skulle fylde en A4 side. Det sidste afslører, at der var
tale om et lille underskud, vistnok det første i en meget lang årrække.
Et medlem stillede spørgsmål vedrørende VEKO FINANS, hvis
regnskab ikke var fremlagt. Da han havde fået fyldestgørende svar,
foreslog dirigenten, at man til næste år fremsendte en passende ekstrakt
af regnskaberne for de 2 datterselskaber, hvilket generalforsamlingen
accepterede. Det var indledningen til mere åbenhed om disse
selskaber. Det var befriende i forholdet til andelshaverne.
Forud for generalforsamlingen var der i juli 1990 indgående overvejelser
om bestyrelsens sammensætning, da flere medlemmer havde
udtrykt ønske om at forlade bestyrelsen. Der havde i de seneste
år været tale om en meget stor arbejdsbyrde, herunder mange nye
love og regler, at sætte sig ind i, og som VEKO skulle tilpasse sig.
Tilbagegangen i moderselskabet var også en belastning. Det var endnu
svært helt at forudse og helt at tro på, at VEKO FINANS kunne komme
til at trække læsset. Erik Dahl fremhævede vigtigheden af, at der
blev fundet en langsigtet løsning, så man ikke igen kom i den situation,
at næstformanden ikke kunne overtage formandsposten, i tilfælde af
at den blev ledig, og han understregede tillige, at strukturændringerne i
VEKO stillede særlige krav til formand og næstformand, blandt andet
i forbindelse med forhandlingerne med pengeinstituttet.
På forslag fra Terkel Lund-Nielsen blev det enstemmigt vedtaget
at bestyrelsen anbefalede genvalg af Victor Skjødt på næste generalforsamling.
Skete dette, ville han blive valgt til formand i en 2-årig periode.
I denne periode ville Niels Pedersen fungere som næstformand
med henblik på at overtage formandsposten i 1992. To bestyrelsesmedlemmer
lod sig derefter overtale til at fortsætte. Endvidere blev to
andelshavere bragt i forslag som bestyrelsesmedlemmer. Terkel Lund-
Nielsen foreslog herefter, at man ventede 1-2 år med at nedsætte antallet
af bestyrelsesmedlemmer til 6. Også det blev besluttet. En stor og
meget vigtig kabale så ud til at gå op!
160

Uanset at Victor Skjødt var ophørt med at drive forretning, fore-
slog bestyrelsen, at han genvalgtes og det med henblik på, at han
skulle fortsætte som formand for bestyrelsen. Bent Blaabjerg havde
ikke ønsket genvalg. Per Klitgaard, indehaver af Imerco på Gammel
Kongevej, blev nyvalgt til bestyrelsen. Bestyrelsen bestod herefter af
Victor Skjødt, formand, Niels Pedersen, næstformand, Terkel Lund-
Nielsen, Erik Dahl, Alver Larsen, Jørgen Skovlund og Per Klitgaard,
i alt 7 medlemmer. Birger Brosbøl-Jensen fortsatte som selskabernes
statsautoriserede revisor.
Efter generalforsamlingen blev det besluttet at hæve VEKO
FINANS´s kassekredit til 20 millioner kroner og at give bemyndigelse
til Victor Skjødt og Niels Erik Løgstrup til i portioner af 5 millioner
kroner at hæve kreditten i takt med behovet.
Tivoligarden kvitterede med musik for VEKO’s Humørlegat 1990.
161

Atter går en edb-partner konkurs
Der sættes turbo på Finans
1990/91 – 34. år.
I juni 1990 blev der nedsat et udvalg, der skulle undersøge og belyse
de skattemæssige, momsmæssige, selskabsretslige og bankmæssige
konsekvenser af at sammenlægge aktiviteterne i VEKO a.m.b.a.
og VEKO FINANS ApS. Det var første gang, men ikke sidste, dette
emne blev endevendt. Der var tale om en vigtig øvelse.
Det blev desuden besluttet :
1. At forsinke udlodningen til butikkerne med 1 uge og
varsle, at yderligere forsinkelse kunne komme på tale.
2. At nedskære reklamebudgettet med 2 %.
3. At undersøge muligheden af at spare en person i bogholderiet.
4. At accelerere udlån i FINANS til en månedsrente af 2,2-
2,3 %,.
5. At undersøge, hvorvidt der kunne spares rente ved at
optage kurssikret eller tilsvarende udlandslån.
6. At søge besparelser inden for alle områder af driften.
VEKO var ikke i nød, men bestyrelsen ønskede at være på forkant
med udviklingen.
Tivoligarden blev valgt til at være modtager af VEKO’s
HUMØRLEGAT 1990.
Den lave kurs på andelsbeviser havde medført tilgang af 10 nye
andelshavere.
Ved bestyrelsesmøde i begyndelsen af oktober 1990 forelå udkast
til årsregnskaber for alle tre virksomheder. Terkel Lund-Nielsen fremførte
indledningsvis, ”at VEKO FINANS ApS var det mest omfat-
162

tende fremstød, VEKO havde gennemført.” Det er ikke for meget
sagt, at der var tale om en virkelig positiv produkt- og markeds-udvikling.
VEKO a.m.b.a.’s debitorer var bedre end tidligere, idet bruttopengeindgangen
var blevet bedre. Omkostningerne ved at inddrive
pengene var dog vokset betydeligt. Der var fortsat fald i omsætningen
og i antallet af aktive konti i VEKO a.m.b.a. Det var efterhånden
evident, at FINANS mere og mere blev VEKO’s redningsplanke, og
Jørgen Skovlund opfordrede Niels Erik Løgstrup til at fremlægge en
model til ekspansion af VEKO FINANS ApS. VEKO var på vej ind
i et hidtil ukendt marked, der foreløbigt havde været både lærerigt og
løfterigt.
Forbrugerombudsmanden havde fremsendt endnu en stævning!
Man skulle tro, han havde en fobi, der hed VEKO, men det var nok
ikke tilfældet. Revisor spurgte i øvrigt ved en anden lejlighed direktøren,
om han havde en fobi, der hed Forbrugerombudsmanden. Det
havde han vistnok i de år!
I det kommende år blev personalerabatten nedsat fra 15 % til
10 %.
Ejerne af VEKO’s edb-leverandør CMA var gået konkurs, og selskabet
fik kort tid efter nye ejere. VEKO var i denne forbindelses ikke
ude i de samme problemer og risici, som fulgte af konkursen i Chr.
Rovsing A/S.
Ved bestyrelsesmøde senere i oktober 1990 blev det bestemt, at
VEKO’s tilgodehavende hos VEKO FINANS ApS skulle nedskrives
med 605.231 kroner, der ville blive anvendt til dækning af indskud i
datterselskabet, hvorved egenkapitalen blev retableret. Det havde altså
ikke været gratis at starte VEKO FINANS. Det blev tillige enstemmigt
besluttet at forcere omsætningen i VEKO FINANS ApS helst til
et udlån på 50 millioner kroner over et par år. Det var en spændende
og dejlig opgave!
Efter en redegørelse udarbejdet af Birger Brosbøl-Jensen blev
163

det konkluderet, at der ikke aktuelt var fordele ved at sammenlægge
VEKO og VEKO FINANS til ét selskab. VEKO DATA var fortsat
uden aktiviteter, efter at Frida var trådt ud af samarbejdet.
Ved bestyrelsesmøde i marts 1991 blev bestyrelsen orienteret om
et forventet underskud i Incassobureauet på 600.000-700.000 kroner.
Der var således store udsving både i inkassoresultaterne og i tilgangen
af nye inkassosager.
Birger Brosbøl-Jensen gennemgik de væsentligste resultater af aktivitetsanalysen
1989. Analysen havde i løbet af 3 år givet ny viden
om VEKO’s betydning. Det fremgik blandt andet, at VEKO’s andel
af butikkernes omsætning var halveret på 3 år, idet der dog måtte
tages forbehold for ændringer i medlemskredsen. De konkurrerende
kort, som havde fået en stigende andel af butikkernes omsætning, var
hovedsagelig kontantkort. Det blev igen fremhævet, at VEKO’s markedsføring
også medførte kontantsalg og salg på andre kort i butikkerne.
Birger Brosbøl-Jensen påpegede, at markedsføringen i højere grad
burde koncentreres om at markedsføre VEKO-konto og mente, at
VEKO-kortets geografiske anvendelsesområde var for snævert.
VEKO’s geografiske område var to forskellige størrelser: a. Det område,
inden for hvilket butikkerne lå, og b. Det område, vi rekrutterede
kunder fra. Det første var bestyrelsens gebet, det sidste var stort set
kun kendt af reklameudvalget, men var her en operationel størrelse,
der geografisk var meget større end det første område. Det var det
første markedsområde, Brosbøl-Jensen henviste til. Det bemærkes, at
indtil dette tidspunkt havde VEKO-kortet i adskillige år stort slet ikke
været genstand for selvstændig annoncering, ud fra den – øjensynligt
fejlagtige - opfattelse, at ved at avertere for de varer og de butikker,
som VEKO-kortet kunne anvendes til og i, ville behovet for VEKOkort
vokse som en logisk følgevirkning. For at følge Brosbøl-Jensens
forslag måtte vi konstatere, at VEKO-kortet i høj grad var et selv-
164

stændigt produkt, der kunne markedsføres med rimelig succes uden
henvisninger til butikker og varer. Efterfølgende praksis gav ham ret.
Kursen på et andelsbevis blev fastsat til 250, hvilket betød, at et
bevis fortsat kostede 5.000 kroner.
Der var enighed om at fortsætte Forbrugerombudsmandssagen
om VEKO-checken. Den gik ud på, at Forbrugerombudsmanden
hævdede, at VEKO-checken var et betalingskort. Det fik han desværre
rettens ord for. Til gengæld var det den eneste af hans 17-18 anslag,
der gik VEKO imod. Det var selvfølgelig en fin statistik, men vi ville
gerne have haft den sidste med i VEKO’s favør – eller rettere sagt
helst have undværet dem alle sammen.
Fortolkningen af Kreditaftaleloven voldte fortsat problemer, mest
fordi der fortsat manglede 1 eller 2 bekendtgørelser!
Der var enighed om at tildele Frelsens Hær VEKO’s
HUMØRLEGAT 1991.
Niels Erik Løgstrup ville, hvis VEKO’s bestyrelse kunne godkende
det, blive valgt som formand for Detailhandelens Kreditformidlings
Råd. Terkel Lund-Nielsen havde i den anledning sendt brev til formanden
og direktøren, hvorfra han citerede følgende: ”Der er tale
om en i forhold til Niels Erik Løgstrup og VEKO udtalt cadeau og
anerkendelse af Niels Erik Løgstrups betydelige indsats, hvorfor jeg
meget henstiller, at man ikke blot undlader at rejse indsigelse mod
Niels Erik Løgstrups kandidatur, men positivt fra VEKO’s bestyrelses
side opfordrer Niels Erik Løgstrup til at påtage sig hvervet.” Man kan
vel ikke fortænke direktøren i at være endog meget glad for denne tilkendegivelse.
Bedre rygstød til at løse opgaven kunne ingen få.
165

Generalforsamlingen nedstemmer bestyrelsens
forslag om overførsel af et beløb til ’Driftsfond’
Til generalforsamlingen i oktober 1991 var mødt 21 medlemmer, re-
præsenterende 31 stemmer.
166
Af bestyrelsens beretning: ”Omsætningen var gået stærkt tilba-
ge, idet den var faldet med 18 % i forhold til året før, med andre
ord: Tendensen til nedgang i kontoomsætningen, som har tegnet sig
i de foregående år, er fortsat uændret. Denne tendens tegner til at
ville fortsætte i indeværende regnskabsår. Med baggrund i det nævnte
må bestyrelsen således betragte det som tilfredsstillende, at VEKO
a.m.b.a. har kunnet præstere er overskud i 1990/91.”
”Da VEKO ud over at finansiere kontosalget har til formål at markedsføre
VEKO-området og VEKO-forretningerne, er det imidlertid
bestyrelsens opfattelse, at såfremt der blot er tale om, at der sker en
forskydning imellem kontosalget og kontantsalget til fordel for kontantsalget,
så har VEKO opfyldt medlemmernes forventninger og
interesser, idet bestyrelsen opfatter det som sin primære opgave at
fremme VEKO-butikkernes omsætning.”
Dette var ikke forkert, men nøden tvang bestyrelsen til at lægge
ekstra vægt på dette aspekt i selskabets formål, og reklameindsatsen
svigtedes ikke. Formanden talte herefter om, at udviklingen ville
medføre, at VEKO a.m.b.a. ville få svært ved at finansiere de store
reklamebudgetter. Dette skulle VEKO FINANS kunne råde bod på
i fremtiden. Butikkerne blev opfordret til at slutte op om de lange
lørdage for dermed at øge Vesterbrogades samlede tiltrækningskraft
disse vigtige salgsdage. Den diskussion, der fulgte i beretningens kølvand,
drejede hurtigt ind på lange lørdage, der havde både tilhængere
og modstandere. Ved håndsoprækning blev det tilkendegivet, at 2/3
gik ind for tvungen åbning på de lange lørdage, mens 1/3 gik imod.
Bestyrelsens forslag om at overføre 1,1 millioner kroner til

’Driftsfond’ blev ikke vedtaget, og det blev på et senere bestyrelses-
møde besluttet at undlade at indkalde til ekstraordinær generalforsam-
ling for at få forslaget gennemført. Grundlaget for forslaget var dels,
at VEKO havde et pænt overskud, til trods for, at omsætningen fortsat
faldt, dels at bestyrelsen ønskede at fastholde den lave kurs på nye
andelsbeviser. Kursen på andelsbeviser måtte efterfølgende fastsættes
til 700, så et andelsbevis nu steg fra 5.000 til 14.000 kroner. Det må stå
hen i det uvisse, hvad der fik et flertal til at stemme imod forslaget. Var
der tale om endnu en uudtalt protest?
Ved konstitueringen blev Victor Skjødt genvalgt som formand og
Niels Pedersen som næstformand. Det blev tillige besluttet at undlade
at nedsætte reklameudvalget. Funktionen skulle varetages af Erik
Dahl og Niels Erik Løgstrup, der blev bemyndiget til at nedsætte ad
hoc udvalg til belysning og løsning af markedsføringstiltag.
1991/92 – 35. år.
Allerede inden et bestyrelsesmøde den 19. juni 1991, altså få arbejdsdage
inde i det nye regnskabsår, havde Birger Brosbøl-Jensen rundsendt
udkast til årsregnskaber for det forrige år. Det var meget flot,
da regnskabsåret sluttede den 31. maj! Det blev besluttet at hensætte
yderligere 500.000 til særlige aktiviteter, hvoraf det kan udledes, at
VEKO atter havde et flot overskud. Der var enighed om, at det var
sidste gang, VEKO afleverede regnskab uden koncernregnskab.
Regnskabsaflæggelsen for INCASSOBUREAUET var blevet ændret,
så det nu var muligt at budgettere og fremstille perioderegnskaber
for denne afdeling. Revisor ydede en stor indsats for at VEKO’s rapporterings-
og styringssystemer til stadighed blev forbedret, og måtte
betragtes som nogle af de absolut bedste og sikreste, der fandtes.
Debitorerne var for første gang større end omsætningen. Det kan
tolkes på forskellig måde. Negativt, da det især var fordi omsætningen
i VEKO var faldet meget, positivt, da der var ydet et stort arbejde for
167

at bevare debitormassen så stor som mulig ved at tilbyde længere lø-
bende, rentebærende konti med lav afdragsprofil og ved små kontante
udlån. Humørlegatet blev fordoblet til at være på 20.000 kroner.
Der blev nedsat et udvalg, der skulle give følgende dokumenter
et serviceeftersyn: Vedtægter, Forretningsorden for bestyrelsen og
Tiltrædelseserklæring.
Bente Rasmussen var blevet ansat til at lede inkassoafdelingen som
afløser for Ruth Willardsen, der havde haft denne funktion i mange år,
men ikke ønskede at implementere et mere avanceret inkassosystem.
Dette tog den nye inkassoleder som en udfordring og viste hutigt, at
hun kunne magte det.
Niels Erik Løgstrup var som ventet blevet valgt til formand
for både DDK (Dansk Detail Konto) og DKR (Detailhandelens
Kreditformidlings Råd). For at gøre arbejdet mere slagkraftigt havde
han ladet indkalde til ekstraordinær generalforsamling i begge foreninger
alene med sammenlægning på dagsordenen. DKR blev den
fortsættende forening, men skiftede navn til DDK (Dansk Detail
Kreditråd).
Der var diskussion om VEKO’s annonceform. Det var der ingen
grund til, for den var meget effektiv. Direktøren var vendt tilbage til
nogle af de principper, han tidligere havde undervist i i Danmarks
Guldsmedeforening og i Institut for Købmands Uddannelse, IKU.
Det var enkelt!
Erik Dahl gav udtryk for, at vareudvalget på Vesterbrogade var
blevet ringere i de seneste år. Den tidligere spændvidde i sortimentet
var forsvundet, og dermed havde Vesterbrogade mistet noget af sin
tiltrækningskraft. Udviklingen var mest udtalt for herretøj, men også
dametøj var ramt. Dahl havde desværre i høj grad ret. Men skete der
ikke bare det, at Vesterbrogade var i færd med en glidende overgang
til de nye tider?
Der forelå nye budgetudkast, hvortil Birger Brosbøl-Jensen be-
168

mærkede: ”jo større underskud i FINANS, jo større succes, mens de-
bitormassen opbygges.” Under opbygningen af debitormassen påvir-
kede de 5,5 % hensættelse på debitorer i høj grad resultatet, men det
var en rigtig og vigtig foranstaltning, som det var nødvendigt at kende,
når regnskabet blev vurderet.
Ved bestyrelsesmøde i november 1991 forelå lånetilbud fra Danske
Bank. Bestyrelsen var af den opfattelse, at vilkårene lå i overkanten af
debiteringer for tilsvarende lån, hvorfor man ville søge forhandling
herom. Det fremgår, at VEKO a.m.b.a. da havde en kassekredit på 25
millioner kroner.
Der forelå en rapport om Serviceeftersynet af dokumenter, der havde
fundet sted. I forlængelse heraf blev det besluttet at ændre konkrete
bestemmelser i ”Vedtægter for VEKO a.m.b.a.”, ”Tiltrædelseserklæring
og Leverandøraftale” og ”Forretningsorden for bestyrelsen”. Der var
enighed om, at der skulle udarbejdes forretningsorden for bestyrelserne
i datterselskaberne og om at lade Lund-Nielsen udarbejde nye
og rimelig identiske vedtægter for datterselskaberne. Det ville gøre det
nemmere at administrere dem.
Statsautoriseret revisor Birger Brosbøl-Jensen konstaterede på
baggrund af aktivitetsanalysen, ”at hvor VEKO har hovedstrøg, er
andre kort på tilbagetog”. Derfor anbefalede han en styrkelse af hovedstrøget.
Det var en på den tid bemærkelsesværdig konstatering. Var
VEKO efter kvalfulde år på vej mod en ny normaltilstand? Næppe!
Ved bestyrelsesmøde i februar 1992 stillede Terkel Lund-Nielsen
som så ofte før spørgsmål til ’the dark Horse’: Dårlige debitorer.
Birger Brosbøl-Jensen havde analyseret første halvår og sammenlignet
med samme periode året før og havde ikke fundet tegn på ændringer
i udviklingen, men måtte tage forbehold for den ændrede
inkassoprocedure. For første gang forelå periodiske opgørelser for
INCASSOBUREAUET. Det var hensigten dermed at gøre denne afdeling
mere gennemsigtig, og det lykkedes.
169

170
Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen blev valgt som modtager
af VEKO’s HUMØRLEGAT 1992, som han var villig til at modtage
og senere videregav til to institutioner.
Der forelå forslag om at bruge op til 250.000 kroner til en 35 års
jubilæumsfest for andelshaverne. Der blev dog enighed om i stedet at
tilbyde andelshaverne gratis annonceindrykninger for pengene.
Birger Brosbøl-Jensen omdelte og gennemgik et notat om beskatningsreglerne
i forbindelse med andelshaveres udtræden af VEKO.
Spørgsmålet skulle undersøges nærmere, idet han måtte søge ekstern
assistance.
I maj 1992 blev det oplyst, at Løgstrup hos Brosbøl-Jensen havde
bestilt et regnearksprogram, der automatisk overfører regnskabstal fra
finansbogholderiet til perioderegnskaberne. Det blev i denne sammenhæng
besluttet også at periodisere effekten af de 5,5 % hensættelse på
debitorer, idet målet var, at den tolvte måneds perioderegnskab skulle
være meget, meget tæt på årsregnskabet. Det lykkedes at gøre rapporterne
til virkelig effektive rapporterings- og styringsinstrumenter.
Det blev besluttet, at direktøren skulle drøfte udlandslån med banken,
idet der var kommet nye finansielle instrumenter på markedet, så
det blandt andet var muligt at optage udlandslån uden at løbe kursrisiko.
Netop kursrisikoen havde hidtil afholdt bestyrelsen fra at indgå
sådanne aftaler, fordi VEKO alene handler i danske kroner.
Det blev endvidere besluttet at:
a. Selskabskapitalen i VEKO FINANS ApS skulle udvides
til 500.000 kroner ved konvertering af overkurskonto.
b. Der skulle ydes et driftstilskud fra VEKO a.m.b.a.
til VEKO FINANS ApS på 500.000 kroner i regnskabsåret
1991/92.

Vanskeligere og vanskeligere at præstere overskud
i VEKO a.m.b.a.
Niels Pedersen ny bestyrelsesformand
Generalforsamlingen i oktober 1992 havde kun deltagelse af 22 med-
lemmer, repræsenterende 29 stemmer. Af bestyrelsens beretning ci-
teres: ”Indtil nu har VEKO a.m.b.a. været en pengemaskine, der har
kunnet stille de midler til rådighed, der er nødvendige, for at VEKO
kan leve op til de markedsføringsopgaver, der jf. vedtægterne er pålagt
selskabet. Imidlertid nærmer tiden sig, såfremt den faldende tendens
i kontosalget fortsætter, hvor VEKO a.m.b.a. får meget svært ved at
skabe overskud.”
Bestyrelsen foreslog vedtægtsændringer, der i princippet præciserede
de intentioner, den havde inden de seneste vedtægtsændringer.
Dialoger med andelshaverne i og uden for generalforsamlingerne havde
imidlertid afsløret behovet for en tydeliggørelse. Hovedindholdet
i forslaget var:
At reservefonden stedse skulle have en størrelse, så at et
andelsbevis har kurs 250.
At reservefondsmidler ud over det forannævnte fordeles.
At midler fra ’Driftsfond’ vedrørende udmeldte andelshavere
fordeles på tilbageværende medlemmers driftsfond,
i det omfang reservefonden overstiger en størrelse,
der resulterer i en kurs på mere end 250.
At foreslå at § 23 (8) ændres, så revisor alene skal rundsende
meddelelser om indestående på ”Egenkapital
særkonto”. (Der var hidtil også udsendt meddelelse om
indestående på ’Driftsfond’, men mange var fejlagtigt af
den opfattelse, at der var tale om beløb, de skulle have
udbetalt ved udtræden. Der var ingen grund til at skabe
forvirring om disse forhold.
171

Forslagene til vedtægtsændringer blev enstemmigt vedtaget.
172
I forbindelse med VEKO’s 35 års fødselsdag var der blevet afholdt
en fest for butiksindehavere og deres ansatte i Tivoli. Der var tillige
blevet uddelt 4.000 Tivolibilletter til kunder.
Victor Skjødt forlod formandsposten, bestyrelsen og VEKO. Der
blev ikke valgt en afløser i bestyrelsen. Alle andre valg var genvalg. Ved
det efterfølgende konstituerende møde blev Niels Pedersen, Minak
Belysning, valgt til formand og Per Klitgaard, IMERCO, til næstformand.
Der var tale om et generationsskifte på formandsposten, idet
Niels Pedersen var den yngste formand, VEKO hidtil havde haft.
Niels Pedersen havde flyttet sin forretning fra Istedgade til det lokale
på Vesterbrogade, hvorfra Victor Skjødt tidligere drev sin forretning.
Niels Pedersen er begavet, talknuser, eftertænksom, klog, har
et godt overblik, er velafbalanceret og en glad og beskeden mand og
tillige en meget dygtig købmand.
Niels Pedersen, Bestyrelsesformand 1992-2006.

Kursen på andelsbeviser kunne efter generalforsamlingen fastsættes
til og forblive på 250. Nu var det vedtægtsbestemt, hvad kursen skulle
være, og der blev den.
1992/93 – 36. år.
Inden bestyrelsesmøde i august 1992 havde der været afholdt en bestyrelseskonference
med eksterne indpiskere, der blandt andet havde
foreslået, at det blev gratis for andelshaverne at deltage i fællesreklame.
Dette emne blev drøftet ved indledningen af dette bestyrelsesmøde.
Alene revisor og direktør gik imod forslaget, der dog aldrig blev gennemført.
Gennemførelsen heraf ville også stemme dårligt med de signaler,
der indgik i bestyrelsens seneste beretning. Dertil kom i hvert
fald for direktørens vedkommende den grundholdning, at alle er utilfredse
med det, der er gratis, men ingen kan få nok af frygt for, at en
anden skulle få mere.
Efter en orientering om forskellige former for udlandslån blev det
besluttet at fortsætte som hidtil med danske lån.
Ved bestyrelsesmøde i december 1992 viste perioderegnskabet meget
alvorlige problemer med faldende omsætning i VEKO a.m.b.a., at
der var ringe tilgang af nye kontohavere, og at det var vanskeligt at
fastholde de gamle.
Der var blevet gennemført en kundestrømsanalyse, som viste, at
kendskabet til VEKO-navnet fortsat var meget højt, men der var ikke
mange, der kendte VEKO som en ”sammenslutning af butikker”.
VEKO havde aldrig været markedsført som en sådan. Det var de færreste,
der vidste og var bevidste om, at det var butikkerne, der ejede
VEKO. Udadtil var VEKO en selvstændig virksomhed.
Aktivitetsanalysen for 1991 blev gennemgået. Der var enighed om
at udvide analysen, så det kunne ses, hvordan det var gået deltagerne
i lang lørdag, hvordan det var gået de butikker, der ikke deltog i lang
lørdag, og hvordan det var gået de ti bedste.
173

174
Der havde været afholdt medlemsmøde med 100 deltagere, og
Løgstrup havde gennemfært sælgertræningskursus nummer 10 med
15 deltagere. Der kom mange gennem den ’mølle’.
Terkel Lund-Nielsen oplyste, at VEKO nu blev registreret!
I februar 1993 kunne det konstateres, at der var indtruffet begivenheder,
der påvirkede regnskabet i forhold til perioderegnskabets
forecast:
1. Manglende renteindtægter hovedsagelig i VEKO
FINANS ApS navnlig på grund af manglende vækst i
udlån (for koncernen -747.000 kroner). Det var en ordentlig
lussing.
2. Personaleudgifter var forøget med 240.000 kroner i forbindelse
med skift af regnskabschef.
3. Renteudgiften var 274.000 kroner højere end budgetteret
til trods for, at der var udlånt 8 millioner kroner
mindre end budgetteret.
VEKO havde desværre måttet afskedige den mangeårige regnskabschef,
Henry Meldgaard. Der var indgået kontrakt til en pris af knapt
60.000 kroner med et konsulentfirma, der skulle arbejde med genplacering
af ham. I maj 1993 blev VEKO’s nye regnskabschef, Erik
Christiansen, præsenteret for bestyrelsen.
På samme møde blev det besluttet at tildele direktør Niels Jørgen
Kaiser, Tivoli, HUMØRLEGATET 1993, dels fordi hans Tivoli holdt
humøret højt på Vesterbro, dels fordi Tivoli havde 150 års jubilæum.
Tivoli var og er et meget væsentligt aktiv for Vesterbrogade, dels på
grund af tilstrømningen af mennesker, og dels for gadens renommé.
Det er ikke for meget sagt, at Tivoli placerer Vesterbrogade på
Danmarkskortet.
VEKO havde haft et ærefuldt besøg af Lord og Lady Thomson,
Canada, der da ejede RKI. Ægteparrets søn havde tidligere aflagt tilsva-

ende besøg. For gæsterne vakte det en del undren, at det i Danmark
kun er lovligt at benytte ’negative oplysninger’ ved kreditbedømmelser.
I USA var det for eksempel muligt at få oplyst, hvilke kreditter
kunderne havde, og hvordan de passede dem, mens det hos os kun er
muligt at få oplysninger om forhold, der er gået så galt, at de er blevet
registreret i RKI og/eller tilsvarende registre.
Stempelloven var nu blevet ændret, så kontoaftaler ikke længere
skulle stemples. Endelig lidt medvind. Statens provenu i netop denne
sammenhæng havde været beskedent. Det kom sikkert bag på mange
politikere, at kontoselskaberne udgjorde så lille en del af samfundsøkonomien,
hvis de overhovedet gjorde sig tanker herom. VEKO
havde valgt at betale afgiften. I de år betalte kunderne kun fradragsberettigede
(i skattemæssig forstand) renter. Ingen gebyrer eller afgifter
var fradragsberettigede.
Til den ordinære generalforsamling i oktober 1993 var mødt 16
medlemmer repræsenterende 21 stemmer. Det var første gang Niels
Pedersen aflagde bestyrelsens beretning. Der havde været en omsætningsnedgang
på 14 %. Fra 1983/84 til 1992/93 var VEKO’s omsætning
faldet fra 70 til 20 millioner kroner! Trods denne udvikling var
der overskud. I det sidste år havde der været fremgang i oprettelsen
af nye VEKO-konti, men ikke nok til at opveje frafaldet. VEKO var
begyndt på egen markedsføring helt adskilt fra fællesannonceringen,
men på samme måde som for FINANS. Der blev nu udarbejdet reklamebudgetter
og -planer for VEKO (som selvstændig virksomhed),
for VESTERBRO CITY REKLAME (fællesreklame) og for VEKO
FINANS. Det viste sig, at VEKO-kortet var et produkt, der med fordel
kunne markedsføres alene. Dette forhold kunne skyldes det store
kendskab, der var til VEKO, men også, at en del kunder først og fremmest
efterspurgte forbrugslån, dernæst indkøbsområde.
De regnskabsoplysninger, VEKO-medlemmerne havde indsendt,
viste, at faldet i kontosalget ikke var udtryk for faldende salg i butik-
175

kerne, men for et udtryk for en forskydning imellem konto- og kon-
tantsalget. Formanden, Niels Pedersen, refererede fra hans egen butik,
Minak Belysning: ”Som eksempel kan jeg nævne, at vi i min butik på
de lange lørdage i juli og august solgte 23 standerlamper og 26 halogenwirer
med 3 spots. Disse to tilbud alene gav mig en omsætning på
lige knapt 40.000 kroner. De blev kun markedsført i VEKO’s langlørdags-annoncer.
Ikke en eneste blev solgt på VEKO-konto. Dette
eksempel fortæller med al ønskelig tydelighed, at VEKO’s annoncer
virker” – men ikke i tilstrækkelig grad på VEKO-salget! Det skal tilføjes,
at Niels Pedersen i 99 % af åbningstiden var alene om at passe
butikken.
Der havde været følgende VEKO-tiltag:
En ny 3-fløjet månedsfolder.
Overrækkelse af Humørlegatet.
Udsendelse af breve til passive kunder.
VEKO’s juletræf.
4-farvet julekatalog.
Juleudsmykning og julestreamers.
Sommerstreamers med Tivoligardere.
Fællesannoncer for alle lange lørdage.
Annoncer alene for VEKO.
Medlemsmøde og mannequinopvisning på Cassiopeia.
Fest for indehavere og medarbejdere i Tivoli.
Uddeling af 3.000 gratis billetter til Tivoli.
Alt for få forretninger deltog efter bestyrelsens opfattelse i de aktiviteter,
der udfoldes omkring de lange lørdage.
Herefter fremkom formanden med oplysningerne om planerne
for differentieret markedsføringsbidrag (se august 1993), og han oplyste
derefter, at VEKO FINANS nu var i god gænge og gav overskud.
Kun et enkelt medlem var kritisk over for ideen om, at butik-
176

kerne skulle betale differentieret markedsføringsbidrag, og et andet
medlem kritiserede satsningen på FINANS. Til det sidste fremhævede
formanden, Niels Pedersen, at fremtiden klart ligger i VEKO
FINANS, og næstformanden, Per Klitgaard, anså beslutningen om at
satse på VEKO FINANS for forretningsmæssig overordentlig klog.
Herefter blev bestyrelsens beretning sat til afstemning og enstemmigt
godkendt, og dermed også det differentierede markedsføringsbidrag.
Det gik nemmere, end bestyrelsen havde forventet. Der blev i flere år
derefter ikke fra medlemskredsen gjort væsentlig indsigelse mod det
differentierede markedsføringsbidrag, idet der kun var et enkelt medlem,
der henvendte sig herom.
Det differentierede markedsføringsbidrag indførtes
1993/94 – 37. år.
I august 1993 oplyste Birger Brosbøl-Jensen atter, at der ikke var signaler
om at debitorerne var blevet dårligere. Der var sket en meget
positiv udvikling i perioderegnskaberne, og der var enighed om, at
resultatet var flot, og formanden konstaterede, at der nu var god sammenhæng
mellem perioderegnskabernes akkumulerede tal og årsregnskabet.
Hertil bemærkede Birger Brosbøl-Jensen: ”Det nye værktøj
virker og giver i årets løb gode og sikre informationer, der gør det
meget anvendeligt for ledelsen.” Det gav samtidig en opfattelse af, at
der var styr på rapporteringssystemerne, hvilket for direktøren var en
kilde til større arbejdsglæde, der i forvejen ikke fejlede noget.
I forbindelse med udkastet til årsregnskab blev det besluttet:
At af bestyrelseshonorarerne betaler VEKO FINANS
ApS 100.000 kr.
At huslejefordelingen mellem VEKO og FINANS skal
være 50 %/50 %.
177

178
At FINANS skal betale VEKO for leje af databehand-
lingsudstyr, og at der udarbejdes aftale herom.
At FINANS skal betale VEKO en kautionsforsikrings-
præmie for selvskyldnerkautionen.
Det var et signal om, at VEKO FINANS ApS nu fuldt ud kunne
bidrage til den fælles husholdning. Selskabet lønnede halvdelen af de
ansatte. Der var tale om en meget glædelig udvikling.
Udvalget bag ’Mål og midler’ foreslog:
At markedsføringsbidraget på 5 % opretholdes som et
grundgebyr.
At butikker, der har lang lørdag til kl. 17 tolv gange om
året, får reduceret deres markedsføringsbidrag til 3½ %
af deres VEKO-årsomsætning.
At butikker, der tolv gange om året har lang lørdag til
kl. 17 og deltager i fælles markedsføring f.eks. mindst
2 moduler (som de betaler med 2.500 kr. + moms pr.
modul.) pr. år, får reduceret markedsføringsbidraget til
2½ % af deres VEKO-årsomsætning.
Dette ville for første gang give VEKO’s bestyrelse et styringsinstrument,
som kunne og skulle benyttes til at fremme Vesterbrogades udvikling
og tilpasning til det skred i åbningstiderne, som alle væsentlige
konkurrenter benyttede sig af. Bestyrelsen ville træde i karakter på
denne baggrund. Den kunne ikke beslutte om de enkelte forretninger
skulle holde åbent længe om lørdagen, men der var tale om at give dem
et kraftigt incitament til at gøre det. Om der var tale om gulerod eller
pisk, afhang alene af, hvem der bedømte det. Blandt andelshaverne var
der arge modstandere af at ændre på åbningstiderne. I bestyrelsen var
der dog enighed om, at intet medlem ville bliver ringere stillet end hid-

til, og om, at forslaget gav valgfrihed. Der var enighed om, at forslaget
skulle medtages i bestyrelsens beretning. (Se foran under generalforsamlingen
i oktober 1993). Med dette sammen med bestemmelserne
i vedtægternes § 24 havde medlemmerne for alvor givet bestyrelsen
rorpinden i hånden, og de forventede formentlig, at dette ville give sig
udtryk i bedre fodslag i medlemskredsen. Bestyrelsen valgte naturligvis
at udnytte de nye beføjelser efter hensigten.
Det så nu ud som om, det var en god idé at optage et rentesikret
valutalån i danske kroner, under forudsætning af, at VEKO på alle måder
var sikret mod risiko. De nye finansielle instrumenter gav endelig
en åbning, der også kunne bruges af VEKO, blandt andet fordi det
kunne gøres uden at løbe en valutarisiko, og der samtidig var tale om
en favorabel rente. Da VEKO handler i danske kroner, var og er det
vigtigt kun at optage lån i danske kroner.
På bestyrelsesmøde primo september 1993 kunne direktøren oplyse,
at Danske Bank havde godkendt, at VEKO skiftede til et valutalån
for 30 millioner kroner af den daværende kassekredit. Terkel
Lund-Nielsen præciserede, at VEKO skulle have garanti for, at vi under
ingen omstændigheder kom til at betale mere, end der aftaltes, så
VEKO hverken løb valuta- eller renterisiko. Dette blev starten af et
langvarigt samarbejde med banken om valutalån, der voksede til en
betydelig størrelse.
Kundernes gebyrer bortfalder
På bestyrelsesmøder i januar og februar 1994 forelå signaler om væsentlig
resultatforbedring. Revisor skulle vurdere de skattemæssige
konsekvenser, og der blev nedsat et udvalg, der skulle foreslå disponering
af overskud. Der var ved behandlingen af udvalgets arbejde to
holdninger, der kom til udtryk. Den ene gik ud på at betale udbytte og
den anden på at hensætte beløb på ”Egenkapital særkonto”, der blev
179

omtalt som andelshavernes pensionsordning. Birger Brosbøl-Jensen
oplyste, at han på grund af mange opringninger fra andelshavere var
sikker på, at de var meget bevidste om ”Egenkapital særkonto.” Han
foreslog, at de penge, der blev indtjent i FINANS, blev brugt til at
’pumpe’ kerneforretningen op. Hertil svarede Per Klitgaard, at et forkert
produkt ikke kan markedsføres til succes. Det var en realistisk
konstatering af den faktiske situation. Problemet var nok, at ingen
andre ville eller for den sags skyld kunne acceptere, at VEKO-kortet
var et forkert produkt, kun at det var et svagere produkt end tidligere,
og at man stod med et nyt produkt i VEKO FINANS, der kunne tilvejebringe
de midler, der skulle til for at drive VEKO a.m.b.a. videre,
herunder den vigtige markedsføring af butikkerne, mindst i hidtidigt
omfang. Det måtte og må formentlig være realistisk at fastslå, at uden
kerneforretningen, så var det utænkeligt, at der fandtes et VEKO
FINANS og lige så utænkeligt var det omvendte forhold.
Der var åbenbart ikke faldet helt ro over det differentierede markedsføringsbidrag,
idet et bestyrelsesmedlem spurgte, om markedsføringsbidraget
var en ”hellig ko”, Hertil svarede Terkel Lund-Nielsen,
at det var vigtigt, at vi havde et værktøj til styring og markedsføring.
Der var hos ham og resten af bestyrelsen ingen tvivl om, at det var
for tidligt at give slip på de nye muligheder for indflydelse på udviklingen,
der var opnået ved, at generalforsamlingen havde accepteret
dem. De skulle afprøves. Det blev drøftet, hvor mange hegnspæle der
var flyttet. Set i direktørens optik var der med indførelsen af det differentierede
markedsføringsbidrag taget et meget stort skridt fremad
i bestyrelsens muligheder for at styre eller i hvert fald i kraftig grad
at påvirke udviklingen. En ny Lov om butikstider gav nu mulighed
for at holde to lange lørdage om måneden. Det skærpede kravene til
butikkerne, og bestyrelsen havde mulighed for at skubbe kraftigt i den
rigtige retning.
180

Det blev besluttet:
At hensætte 1 million kroner til ”Egenkapital særkonto”
i 1993/94.
At lade månedsgebyret i VEKO a.m.b.a. bortfalde for
alle kundekonti.
At nedsætte renten for de konti, hvorpå der blev betalt
2,5 % pr. måned til 2,2 % pr. måned.
De to sidste med virkning fra februar 1994. Specielt bortfaldet af gebyrer
blev markedsført med et godt resultat. Allerede dengang havde
bankernes iver efter at indføre alle mulige gebyrer gjort, at de fleste
kunder var meget negativt indstillede over for gebyrer i almindelighed.
Det gjorde bestemt ikke sagen bedre, at pengeinstitutterne undskyldte
sig med, at gebyrerne skulle virke ’adfærdsregulerende’. Kunderne
følte, at de fik at vide, at de kun var til besvær, og ingen brød sig om
at blive opdraget på.
Birger Brosbøl-Jensen orienterede indgående om momssituationen.
Han kunne ikke afvise, at Told & Skat på et tidspunkt vil søge
at fratage os vor nyerhvervede momsstatus. Når det kom dertil, ville
vi næppe have andre argumenter end dem, der førte til den gældende
Et nyt VEKO-logo.
181

aftale, og det var langt fra sikkert, at de ville holde til en forlængelse af
godkendelsen. Der var faktisk tale om en forudsigelse.
Spørgsmålet om at fusionere de to aktive selskaber blev afvist med
den begrundelse, at vi så ville miste både vores moms- og skattestatus.
Ved bestyrelsesmøde i maj 1994 gav formanden udtryk for, at perioderegnskabernes
resultater var utrolig flotte. VEKO a.m.b.a.’s omsætningsindeks
for april var 130, så der for femte måned i træk kunne
konstateres fremgang. Det akkumulerede omsætningsindeks for 11
måneder nåede for første gang i umindelige tider op over 100.
Et notat udarbejdet af Birger Brosbøl-Jensen viste med visse afvigelser
et relativt faldende tab på debitorer i perioden 1983/84 til
1993/94. Tallene dækkede måske tilfældigt netop den periode direktøren
havde været ansat.
De fremlagte budgetter afslørede tillid til en positiv udvikling i kerneforretningen
VEKO a.m.b.a. Det var der meget delte meninger om,
og med god grund, for de seneste ti år var det kun gået ned ad bakke.
Efter mange indlæg blev der skabt enighed om, hvordan budgetterne
skulle være, idet man forventede, at opsvinget i samfundsøkonomien
også ville have en om end beskeden afsmittende virkning på VEKO’s
muligheder.
Til modtager af VEKO’s HUMØRLEGAT 1994 blev K.F.U.M.’s
sociale arbejde på Vesterbro enstemmigt valgt.
I slutningen af september 1994 blev der afholdt ordinær generalforsamling
med et skuffende fremmøde, idet kun 8 andelshavere,
heraf 5 bestyrelsesmedlemmer, deltog. Af beretningen ses, at VEKO
i årets første halvdel af regnskabsåret havde en omsætningsnedgang,
men i anden halvdel kunne man med glæde kunne konstatere
en fremgang, hvilket for hele året resulterede i en fremgang på 3 %.
Omsætningsfremgangen skyldes i høj grad, at VEKO havde udsendt
nye kontokort. Bestyrelsen havde derudover valgt at fremme konto-
182

omsætningen ved en rentenedsættelse og ved helt at afskaffe kunde-
gebyrerne i VEKO a.m.b.a. Også opsvinget og kartoffelkurens ophæ-
velse antages at være medvirkende årsager, idet de var signaler om, at
øget forbrug var acceptabelt.
VEKO FINANS var nu i virkelig god gænge og bidrog stærkt til
fremtidens muligheder.
Det blev oplyst, at VEKO havde lånt 30 millioner kroner på favorable
vilkår i Danske Banks filial i Luxemburg og tillige fortsat havde
kassekredit i Danske Bank i Danmark.
Det går atter fremad for VEKO a.m.b.a., men kun
kortvarigt
1994/95 – 38. år.
I juli 1994 havde Birger Brosbøl-Jensen rundsendt udkast til årsregnskaber
og tillige ”Udvikling vedrørende 5,5 % afskrivning”, og han
viste på overhead, hvordan et koncernregnskab ville komme til at se
ud i henhold til årsregnskabsloven og redegjorde for de faktiske tab på
debitorer, idet det nye edb-system ’Incasso 2000’ gav mulighed for en
mere præcis opgørelse end det gamle system.
Det blev blandt andet besluttet:
At udarbejde koncernregnskab efter årsregnskabsloven
allerede fra 1993/94.
At specificere regnskabet for Incassobureauet a.m.b.a.,
så de hidtidige ”renteindtægter” opdeltes i afdrag, betaling
af omkostninger og renteindtægter.
I august 1994 blev der gennemgået en liste med forslag til aktiviteter.
Der var enighed om, at flere tiltag ville generere større kontantomsætning
end kontoomsætning i butikkerne, men til trods herfor blev vi
fortsat kun målt på VEKO-omsætningen. De fleste andelshavere an-
183

erkendte ikke, at VEKO genererede kontantomsætning for eksempel
ved lang lørdagsannoncering. Det var et evigt dilemma.
En uge senere, stadig i august 1994, havde Birger Brosbøl-Jensen
rundsendt en ny version af ”Budgetalternativer 1994/95-1997/98”.
Terkel Lund-Nielsen, der igen havde sat sig ekstremt grundigt ind i
tallene og sammenhængen heri, førte mødedeltagerne igennem det
omfattende talmateriale. På hans forespørgsel oplyste Birger Brosbøl-
Jensen, at der bag hver side af de i alt 25 lå ca. 30.000 tal, der alle indgik
i beregningerne. Hvad skulle man have gjort uden edb?
Ved hver side blev det drøftet, hvilken betydning hvert enkelt tiltag
ville have på kontantomsætningen i VEKO-forretningerne. Der var
enighed om, at den samlede effekt ville være en meromsætning på 10-
25 millioner kroner eller 2 til 5 %. Dette betød blandt andet, at butikkerne
ville stige i værdi. Erik Dahl fremhævede, at det var lettere at få
kontantomsætningen til at stige end kontoomsætningen.
VEKO var ved at indsamle oplysninger om ’chip-kort’, og et prøvekort
blev fremvist. Dankort med chip blev som bekendt først indført
i begyndelsen af det nye årtusinde, mens VEKO endnu ikke i
2007 har behov for at tage denne teknik i brug.
Med en uges mellemrum blev der afholdt 3 bestyrelsesmøder, det
sidste i begyndelsen af september 1994. Birger Brosbøl-Jensen havde
inden mødet rundsendt siderne 27 & 28 til ”Budgetalternativer
1994/95 – 1997/98, Ny version”, hvilket illustrerer den grundighed,
der prægede revisors og bestyrelsens arbejde. Efter nøje gennemgang
blev budgetterne enstemmigt vedtaget, hvilket medførte, at det blev
besluttet at gennemføre følgende tiltag:
Personalerabatten forhøjedes fra 10 % til 15 % pr. 20.
oktober 1994.
Månedsrenten for de konti, der betalte 2,2 %, nedsættes
til 1,9 %.
Butikkernes deltagelse i månedsfolderen blev gratis.
184

Reklamebudgettet blev forøget med 400.000 kroner, ho-
vedsagelig med henblik på at gøre det mere attraktivt for
butikkerne at deltage i lang lørdag til kl. 17.
Lang Lørdag-udvalget havde rundsendt notat med anbefalinger. Terkel
Lund-Nielsen konstaterede, at udvalget havde formået at balancere på
en knivsæg, og bestyrelsen besluttede enstemmigt:
1. At markedsføringsbidraget differentieredes, så også de
butikker, der havde åbent til kl. 16 på lange lørdage, blev
tilgodeset.
2. At VEKO indtil videre alene satsede på den første lange
lørdag i hver måned og alle lørdage i december måned.
3. At der på lange lørdage fortsat skulle holdes åbent til kl.
17.00.
4. At alle ”til rådighed stående midler” skulle anvendes til
at ”forgylde” de butikker, der deltog i VEKO-annonceringen
og holdt åbent til kl. 17.00.
Punkt 4 var noget bombastisk formuleret, og hensigten var tydelig:
Markedsføringsbidraget differentieredes efter følgende skala, idet der
alene var tale om åbningstider på lange lørdage:
5 % betales af butikker, der lukkede tidligere end kl.
16.00.
4 % betales af butikker, der lukkede kl. 16.00.
3 % betales af butikker, der havde åbnet til kl. 17.00 på
alle lange lørdage.
2 % betales af butikker, der havde åbent til kl. 17.00
alle lange lørdage og mindst 2 gange om året deltog i
VEKO’s fælles markedsføring af lange lørdage.
185

Direktøren havde været ude for at kontrollere butikkerne lørdag den
3. september: Af de 36 butikker, der var besigtiget, og som til VEKO
havde meddelt, at de ville holde åbent til kl. 17.00 og derfor havde
fået nedsat butikkernes markedsføringsbidrag, var 12 lukket inden kl.
17.00. Det var altså 33 % af butikkerne, der forsøgte at ’snyde’ sig til
fordele. Et uhyggeligt stort antal! Der var enighed om at sende de 12
butikker et brev og opfordre dem til at holde åbent til kl. 17. I modsat
fald skulle de betale yderligere 2½ % i markedsføringsbidrag og ville
desuden blive idømt en bod.
Det passive selskab VEKO DATA ApS var blevet solgt.
Det var besluttet at udsende VEKO a.m.b.a.’s månedsfolder også
til FINANS-kunderne, og lånegrænsen for lån i FINANS blev forhøjet
til 30.000 kroner.
VEKO var i samarbejde med Lyngby Storcenter Konto, Rødovre
Centrum Konto og City 2 Konto i færd med at udvikle et Credit-
Scoringssystem med RKI som samarbejdspartner.
Den 25. november 1994 havde Terkel Lund-Nielsen været medlem
af VEKO’s bestyrelse i 20 år. En meget flot præstation af afgørende
betydning for VEKO’s drift og udvikling og tillige for professionalismen
og kontinuiteten i bestyrelsen arbejde. Direktøren havde uden at
fortælle, hvilket emne der skulle drøftes, med advokatsekretæren aftalt
et møde med Terkel Lund-Nielsen, og oplyst, at der kom to personer.
Formanden og direktøren troppede op og overrakte den meget, meget
overraskede jubilar en gave på selve dagen, ja næsten på klokkeslæt for
indvælgelsen.
Ved bestyrelsesmøde i januar 1995 redegjorde Terkel Lund-Nielsen
for ændringerne i lovgivningen, der medførte, at VEKO a.m.b.a. dels
skulle følge årsregnskabsloven, dels skulle anmeldes til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Dermed blev andelsselskaber på disse områder sidestillet
med andre erhvervsdrivende selskaber.
Da det kunne konstateres, at tabet på debitorer havde været mindre
186

end budgetteret, blev det besluttet at sænke cut-off grænsen i Credit-
Scoringssystemet som et ’kontrolleret eksperiment’.
Da en grundig gennemgang af de kontante udlån på 1.000 kroner
om måneden til kunderne i VEKO a.m.b.a. konkluderede, at de kunne
true selskabets moms- og skattestatus, blev det besluttet omgående at
ophøre med denne aktivitet.
Der havde været afholdt 3 medlemsmøder med i alt 30 deltagere.
Resultatet var, at yderligere 9 forretninger sluttede sig til den gruppe,
der deltog i lang-lørdag, så den nu blev på 47 butikker.
Det årlige møde på Cassiopeia i december, hvor der blev orienteret
om tiltag i forbindelse med julehandelen havde haft 120 deltagere, idet
det af pladshensyn desværre havde været nødvendigt af udelukke 17.
VEKO havde indkøbt en pladeprægemaskine til 125.000 kroner,
hvilket først og fremmest betød, at nye kunder straks kunne udstyres
VEKO modeopvisning. VEKO har afholdt adskillige modeopvisninger i
årenes løb.
187

med et kontokort dernæst, at deres køb kunne registreres og opdateres
over Dankortterminalerne og endvidere en kalkuleret besparelse på
5.000 kroner om måneden.
Den 3. december 1994 havde Jørgen Skovlund, idémanden bag
VEKO’s redningsplanke: VEKO FINANS, været et højt skattet og
professionelt medlem af VEKO’s bestyrelse i 10 år.
I marts 1995 blev det efter forslag af Terkel Lund-Nielsen besluttet
at bede Birger Brosbøl-Jensen undersøge og belyse, hvorvidt omkostningsfordelingen
mellem selskaberne – under hensyntagen til den
skete udvikling – fortsat var korrekt og tillige at vurdere, hvorvidt
VEKO FINANS A/S burde betale licensafgift til VEKO a.m.b.a. for
brug af navnet, der er indarbejdet igennem mere end 30 år. Han foreslog
tillige, at VEKO FINANS A/S betalte udbytte til moderselskabet,
så al fri egenkapital samledes i og kunne disponeres af VEKO
a.m.b.a. Alle forslagene blev godkendt af alle.
Et udvalg havde frembragt et notat ”Handlingsplan 1995”. Planen
indeholdt ikke epokegørende forslag, men var et udtryk for ønsket
om foreløbig at fastholde og udbygge de tiltag, der var gennemført. I
denne sammenhæng blev det blandt andet drøftet at tilgodese andelshaverne
med både 2 % udbytte og 2 % henlæggelse til ”Egenkapital
særkonto”, hvilket blev godkendt som arbejdsmodel.
Birger Brosbøl-Jensen havde efteråret 1994 foreslået, at andelshaverne
for fremtiden kun skulle indberette ét tal til aktivitetsanalysen.
Resultatet heraf forelå for første gang og efterlod ikke skygge at tvivl
om, at den nye analyse var meget anvendelig for såvel andelshaverne
som for VEKO.
Det blev enstemmigt besluttet, at VEKO’s HUMØRLEGAT 1995
ville blive tildelt skuespilleren og teaterdirektøren Bent Mejding, der
havde stået i spidsen for renoveringen af Det Nye Teater, der nu for
alvor svarede til sit navn, og var og er en perle på Vesterbro.
188

VEKO havde været sponsor for Copenhagen Box Cup, Sjællandske
Mesterskaber og ved Danmarksmesterskaberne i Boksning, hvilket
havde medført 10 timers TV-eksponering af VEKO-navnet og en
række avisbilleder, hvor også VEKO ’var på’. Der kunne umiddelbart
herefter konstateres et stigende antal kontoansøgere.
VEKO’s egne, nye åbningstider skaber furore i
medlemskredsen
I maj 1995 spurgte Terkel Lund-Nielsen, om den beherskede fremgang
(!) på 11½ % i april gav anledning til at nedjustere forventningerne
for den kommende tid. Der var vist tale om et luksusproblem,
når man betænker, hvor klemt VEKO a.m.b.a. havde været? Løgstrup
kunne oplyse, at der i april 1994, altså det år, der blev sammenlignet
med, havde været en fremgang på 29 %, og at de to første uger af maj
1995 indikerede, at denne måned vil slutte med en fremgang på 20 %.
Det var herligt, men der blev kun tale om en kortvarig fremgang, og
VEKO’s omsætning nåede trods stor fremgang i årene 2003-2006 ikke
tidligere tiders højder inden 50-års jubilæet.
Budgetter for 1995/96 og budgetoversigter for 1996/97, 1997/98
og 1998/1999 var rundsendt inden mødet. Det var kendetegnede for
styringen af virksomheden, at ledelsen stedse tilstræbte at være på
forkant med udviklingen, og at den havde kikkerten rettet langt ind i
fremtiden.
Der var i bestyrelsen enighed om, at der var behov for ændrede åbningstider
i butikkerne og om, at den for tiden ikke havde ’magtmidler’
til at gennemføre ændringerne. Det blev efter forslag fra formanden,
Niels Pedersen, besluttet at sende et signal til butikkerne ved at ændre
VEKO’s egne åbningstider fra den 1. oktober 1995, så de blev:
189

190
mandag–torsdag kl. 10 til 18
fredag kl. 10 til 19
lørdag
Første og sidste
kl. 10 til 14
lørdag i hver måned kl. 10 til 17
Det var vigtigt at sende et signal om, at VEKO var en detailhandelsvirksomhed,
og at den gik foran. Det kunne kun øge troværdigheden.
Inden næste bestyrelsesmøde havde formanden rundsendt et notat
om den furore, som meddelelsen om VEKO’s nye åbningstider havde
vakt i medlemskredsen.
Birger Brosbøl-Jensen forelagde to analyser. Den ene viste, at
der ikke umiddelbart kunne måles nogen sammenhæng mellem omkostningerne
og de opnåede mål. Den anden viste, at der i perioden
1993/94 til 1994/95 generelt var tale om en faldende tendens i tabene
på debitorer, hvilket var en yderst kærkommen udvikling.
40 års Jubilæumskontokort, 1987.

Ved den ordinære generalforsamling i september 1995 var repræ-
senteret 28 medlemmer, der tilsammen havde 38 stemmer, hvilket var
en pæn fremgang i forhold til året før. Det blev her blandt andet berettet,
at VEKO havde haft fremgang over hele linjen, og nye minimumsåbningstider
blev varslet.
I forlængelse af forslaget om udbetaling af udbytte medbragte
VEKO udfyldte og underskrevne checks til alle andelshavere. De blev
udleveret straks efter generalforsamlingen til deltagerne, og resten blev
umiddelbart herefter lagt i postkassen på Hovedpostkontoret. Der var
tale om kontant betaling!
Der blev stillet spørgsmål fra forsamlingen angående fællesannonceringen.
De blev alle kort og præcist besvaret af formanden for
reklameudvalget, Erik Dahl. Et medlem fremhævede flere gange, at
VEKO-butikkerne burde have samme åbningstider som butikscentrene.
Etableringen af det kommende Frederiksberg Center rumlede
i baggrunden.
1995/96 – 39. år.
I juli 1995 blev udkast til årsregnskaber gennemgået. I den anledning
blev det repeteret, at bestyrelsen havde besluttet, at VEKO-koncernens
soliditetsgrad skulle være på 20 %, og at selskaberne selv skulle
have likviditet til at finansiere en måneds vækst i udlån. Det sidste
fordi de nye debitorer først efter månedsskifte, og efter at der var
udarbejdet et nyt månedsregnskab, ville indgå i de tal, der dannede
grundlag for regulering af bankkreditterne.
Det blev allerede på dette tidspunkt besluttet for fremtiden alene
at udsende koncernregnskabet tilføjet nogle relevante oplysninger til
andelshaverne, fordi de meget åbne og detailjerede regnskaber var så
uoverskuelige at læse, at det kunne afholde nogle fra at møde op på
generalforsamlingerne. Som kuriosum kan det berettes, at bestyrelsen
ville afkræve deltagerne i middagen 25 kroner pr. person for derved
191

at sikre, at alle VEKO skulle betale for, mødte op til generalforsam-
lingen. Baggrunden herfor var, at man var gået over til at afholde ge-
neralforsamlinger om aftenen efter en middag, begge dele for at øge
deltagelsen. Resultatet var, dels at ikke alle tilmeldte mødte, så VEKO
skulle betale middag for dem, uden at de havde fået noget at spise, dels
at nogle alene deltog i middagen. Derfor blev deltagergebyret indført
og rækkefølgen ændret, så generalforsamlingen blev afholdt før middagen!
Der havde været 250 deltagere til den årlige Tivolitur, der var overordentlig
populær.
I august 1995 blev der udtrykt bekymring over den risiko, det indebar,
at banken kunne opsige kreditterne med 14 dages varsel. Der var
enighed om at søge denne frist forlænget til otte uger, hvilket lykkedes
umiddelbart.
I november 1995 kunne det konstateres, at VEKO a.m.b.a.’s fremgang
havde været større end butikkernes, og at vi dermed tog markedsandele
hos dem. Imidlertid kneb det fortsat med antallet af kontooprettelser,
hvilket ville give bagslag i fremtiden.
Der ville ikke blive ændret på minimumsåbningstiderne i det kommende
kalenderår, hvorimod, der skete en ændring af butikkernes
markedsføringsbidrag, der fra 2. januar 1996 ville være følgende:
Andelshavere, der mindst holdt åbent mandag–torsdag kl.
10-18, fredag kl. 10-19, første og sidste lørdag i hver måned
kl. 10-16, øvrige lørdage til kl.14, og som mindst to gange i
1996 deltog i VEKO’s fællesannoncering skulle betale 1 % i
butikkernes markedsføringsbidrag, og alle andre skulle, betale
5 %.
Denne gang var der tale om en kraftig forenkling af budskabet.
Bestyrelsen var fast besluttet på at fortsætte med at bruge gebyret som
styreinstrument/gulerod. Det er imponerende, at de lykkedes så godt.
192

En større gulerod og en kraftigere snert af pisken! Der er næppe tvivl
om, at de gode regnskabsresultater og muligheden for at betale udbytte
og for at hensætte til ”Egenkapital særkonto” gjorde, at bestyrelsen
stod stærkt i medlemskredsen i den periode.
Inden mødet var rundsendt et notat, der viste, at VEKO på grund
af den stærke vækst i udlånene i FINANS nærmede sig grænserne
for både bankengagement og den besluttede soliditetsgrad på 20 %.
Direkte adspurgt svarede Birger Brosbøl-Jensen, Jørgen Skovlund og
Niels Erik Løgstrup, at de i en ikke for lang periode kunne acceptere,
at soliditeten i værste fald kom ned på 13 %, hvis det skete under kontrolleret
vækst. Det blev derefter besluttet at fortsætte væksten indtil
videre. Soliditeten kom aldrig ned under de 20 %!
I januar 1996 foreslog Birger Brosbøl-Jensen endnu en forbedring
af den økonomiske rapportering, nemlig oprettelsen af et omkostningssted,
der viser refusionsbeløbene. Nu kunne det vist ikke blive
meget bedre!
Det fremgik af omsætningsanalysen, at de forretninger, der havde
haft lang lørdag til kl. 17 og havde deltaget i fællesannonceringen,
havde haft den største salgsfremgang, mens dem, der kun havde haft
åbent til kl. 16 og ikke havde deltaget i annonceringen, intet havde haft
ud af at holde længere åbent!
Der forelå breve fra 3 andelshavere, der var utilfredse med de nye
åbningstider og måske især med, at deres butikkers markedsføringsbidrag
var blevet forhøjet væsentligt. Per Klitgaard gav udtryk for, at
det om få år ville være nødvendigt at holde længe åbent alle lørdage,
og Jørgen Skovlund for, at den sidste time før lukketid ikke var noget
værd, uanset hvornår man lukkede, men den lange åbningstid gav
kunderne valgmulighed og god tid, hvilket de satte pris på. Bestyrelsen
valgte at fastholde reglerne for åbningstid og butikkernes markedsføringsbidrag.
Niels Erik Løgstrup henledte opmærksomheden på, at udviklingen
193

siden budgetteringens gennemførelse havde medført, at koncernens
debitormasse nu havde en størrelse, der svarer til den, der var budgetteret
til udgangen af regnskabsåret 1998/99. Altså mere end to år
efter dette bestyrelsesmøde. Det var virkelig fantastisk! Han foreslog
derfor, at den planlagte og tilrettelagte kampagne blev aflyst, hvilket
blev enstemmigt besluttet.
Resultatet af en foreslået rentenedsættelse ville efter beregningerne
indebære en nedgang i resultatet på 7-8 millioner kroner over
den betragtede 4-årige periode. Birger Brosbøl-Jensen oplyste, at soliditeten
i en kort periode ville komme ned på 17 % i henhold til det
foreliggende materiale. Der var enighed om, at man ikke mindst på
basis af udviklingen efter budgetudarbejdelsen kunne leve med det,
når der var tale om en styret proces. Bestyrelsen besluttede derefter at
nedsætte renten på såvel gamle som nye VEKO a.m.b.a.-konti med 0,2
procentpoint pr. måned fra den 1. marts 1996 for derved at fremme
butikkernes VEKO-omsætning.
Direktøren gav udtryk for ønsket om at udtræde af DDK’s bestyrelse
og dermed som foreningens formand, hvilket blev accepteret.
I april 1996 kunne det konstateres, at der havde været stor salgsfremgang
i VEKO a.m.b.a. i marts måned. Den var sandsynligvis
fremkaldt af rentenedsættelsen.
Det blev formentlig af ’pædagogiske’ grunde besluttet, at ’samhandelsbetingelserne’
for kalenderåret 1997 skulle publiceres samtidig
med meddelelsen om udbytte på 2 %.
VEKO havde fået en henvendelse fra politiet med en liste over
personer, der angiveligt skulle medvirke til systematisk bedrageri over
for kontoselskaber. Nogle af navnene var kendt af VEKO, og deres
konti blev fulgt nøje. Tilsyneladende blev alle poster betalt ved forfald.
Det var mystisk.
Det blev besluttet at tildele Vesterbros Ungdomsgård VEKO’s
HUMØRLE-GAT 1996.
194

Til den ordinære generalforsamling i september 1996 var mødt 21
medlemmer, der tilsammen repræsenterede 30 stemmer. Af bestyrel-
sens beretning plukkes: Det var lykkedes at skabe en omsætningsfrem-
gang i VEKO a.m.b.a. på 48 % på to år. Som Terkel Lund-Nielsen
udtrykte det ved den lejlighed: ”Det er svært at bevare pessimismen!”
VEKO-butikkerne havde i forhold til kalenderåret før samlet set haft
en fremgang på 2 %, mens de butikker, der holdt lang lørdag og deltog
i fællesannonceringen, havde haft en fremgang på 7 % i 1995.
Året før var det blevet foreslået at gennemføre annoncering for
medlemmer, der ikke deltog i lang lørdag. VEKO havde udarbejdet et
oplæg til en sådan annoncering, men kun de to forslagsstillere havde
meldt sig. Formanden gentog løftet om, at VEKO ville yde tilskud til
et sådant tiltag, men kravet var til gengæld, at 6-8 forretninger ville
deltage. Det kom der desværre ingen løbende annoncering ud af.
”VEKO FINANS A/S går særdeles godt, og der er ingen tvivl om,
at annonceringen for VEKO FINANS A/S har en positiv indvirkning
på omsætningen i moderselskabet, og at udlånene i VEKO FINANS
A/S forøger kontantomsætningen i VEKO-butikkerne. Resultatet i
VEKO FINANS A/S er en væsentlig årsag til, at vi igen i år kan betale
udbytte.”
I forbindelse med fremlæggelsen af årsregnskabet foreslog bestyrelsen,
at der skulle udbetales 2 % af omsætningen i udbytte og hensættes
2 % på ”Egenkapital særkonto”, hvilket blev godkendt.
Allan Zeuthen, Lingerikælderen, og Kurt Sindahl, forretningsfører
for herreekviperingsforretningen Egebjerg på Vesterbrogade, blev
nyvalgt til bestyrelsen, så antallet af bestyrelsesmedlemmer kom op
på otte.
195

VEKO fejrer 40 års jubilæum
1996/97 – 40. år.
I juni 1996 blev det konstateret, at omsætningen hidtil var gået godt,
men antallet af aktive konti gav fortsat anledning til bekymring. På
basis af omsætningsanalysen konkluderede Birger Brosbøl-Jensen, at
VEKO gav fremgang i forretningerne, at de store butikker blev større,
og at de aktive voksede hurtigst. De butikker, der både holdt åbent
den første lørdag i hver måned til klokken 17 og deltog i fællesannonceringen,
havde klaret sig bedst. Der var enighed om at kommunikere
dette resultat til butikkerne under mottoet: ”Vi holder åbent for ikke
at lukke!”.
Terkel Lund-Nielsen gav udtryk for, at VEKO måtte forny sin reklameindsats,
og reklameudvalgsformanden Erik Dahl var helt enig
heri. Løgstrup oplyste, at der løbende skete fornyelse og erindrede
om, at den benyttede reklameindsats, herunder helt nye reklamebreve
til kunderne, havde medført en fremgang i omsætningen i VEKO
a.m.b.a. på 23 % og i udlån i VEKO FINANS på 35 %. Der blev i den
periode benyttet fem forskellige kreative bureauer, alt efter opgavens
art. Fra dem modtog vi løbende nye forslag. Det var direktørens fejl,
at bestyrelsesmedlemmerne ikke var fuldt orienterede om reklameindsatsen.
Det ville han prøve at råde bod på.
Birger Brosbøl-Jensen omdelte udkast til årsregnskab for koncernen,
og Løgstrup fortalte, at han allerede den 6. arbejdsdag i det nye
regnskabsår havde fået overrakt det første udkast til årsregnskaber fra
revisor, hvilket var en meget, meget flot præstation af revisor. Det gav
en klar og behagelig fornemmelse af, at der var ’fod på’ virksomhederne.
Det blev besluttet at hensætte 25.000 kroner til jubilæumsfonden,
for derved at kunne udbetale et større beløb som Humørlegat i 40-års
jubilæumsåret 1997.
196

Ved bestyrelsesmøde i november 1996 viste det sig, at VEKO’s
omsætningsindeks for oktober kun var 86. Nogle bestyrelsesmedlem-
mer havde haft fremgang, andre tilbagegang. Nogle mente, at åbningen
af Frederiksberg Centret var skyld i misèren. Per Klitgaard udtrykte
med sit lune smil, at det var gået dårligere i Jylland og på Fyn, underforstået,
at det kunne i hvert fald ikke skyldes Frederiksberg Centrets
åbning. Hvad var så årsagen? Der er ingen tvivl om, at VEKO havde
redet på en positiv bølge i en kortere periode. Var vi på vej ned i en
bølgedal igen? Tabet på debitorer havde vist stigende tendens de sidste
2 måneder.
VEKO havde fået udarbejdet en kundetilfredshedsanalyse, hvis
resultater blev gennemgået. Hovedkonklusionen var, at VEKO-kunderne
var meget positive over for VEKO og VEKO-forretningerne,
og at ikke VEKO-kunder var meget negative over for VEKO og
Vesterbro!
Nye tiltag blev drøftet, men et af problemerne var og er formentlig
stadigvæk, at vi ikke som mange andre lokalsamfund har en enkelt
lokalavis som basismedie. De 4 store hovedstadsblade fungerede
som VEKO’s lokalaviser! Kundeområdet var jo meget større end
Vesterbrobladets dækningsområde. Dette forhold var endnu mere
udpræget for VEKO FINANS, der tiltrak kunder fra et meget stort,
regionalt område.
Allan Zeuthen konstaterede, at når han averterede sammen med
VEKO, så steg også kontantsalget, men han foretrak VEKO-kunderne,
fordi de er mere trofaste.
Det blev besluttet at give regnskabschef Erik Christiansen fuldmagt
til elektronisk at overføre penge til andelshaverne vedrørende
deres VEKO-salg. Også her var der tale om en væsentlig rationalisering,
der ud over at spare manuel tid også reducerede risikoen for
fejl.
Det blev besluttet, at festen i anledning af VEKO’s 40 års jubi-
197

læum skulle afholdes den 19. april 1997 i Det Ny Teater med middag
og teaterforestilling, hvortil andelshaverne med partnere var indbudte
gæster.
VEKO var på vej med sin første hjemmeside på Internettet.
I marts 1997 kunne det allerede af dagsordenen ses, at det var længe
siden, der sidst havde været afholdt bestyrelsesmøde, idet der var 15
punkter og 21 underpunkter på dagsordenen. Det var et aftenmøde,
der sluttede kl. 23.25, uden at alle emner blev behandlet.
Omsætningen var lavere end budgetteret, og antallet af kontooprettelser
var lavere end sidste år. Tabet på debitorer var 1 million kroner
større, og renteudgifterne var 1,3 millioner kroner mindre end
budgetteret. Der var tale om store udsving.
En ny lov om inkassovirksomhed stillede krav om autorisation,
som blev søgt og opnået.
VEKO’s HUMØRLAGT 1997 skulle i anledning af 40-års jubilæet
uddeles i 3 portioner:
FDF, Vesterbro kr. 5.000
8.b i Enghave Plads Skole kr. 5.000
Håndboldklubben Ajax kr. 15.000
Der forelå lånetilbud fra to fremmede banker, og Brosbøl-Jensen
havde fremstillet en sammenlignende opstilling. Efter et forhandlingsoplæg
til Danske Bank, som havde svaret imødekommende, blev det
besluttet at fortsætte som kunde der.
Til den ordinære generalforsamling i september1997 var mødt 21
medlemmer, repræsenterende 26 stemmer. Af bestyrelsens beretning
plukkes: ”Der er nu næsten tradition for, at bestyrelsen skriver en fyldig
årsberetning i det udsendte regnskab. Det har den fordel, at den
mundtlige beretning bliver lidt kortere, end den var i gamle dage.”
Om aktiviteterne: ”Her vil jeg kun nævne aktiviteterne i forbindelse
med VEKO’s 40-års jubilæum, både de kommercielle og de mere sel-
198

skabelige. De firfarvede annoncer og jubilæumskortet satte virkelig
skub i omsætningen. De var faktisk skyld i, at vi kunne holde årets
omsætning på VEKO-kortet. Derudover medførte de fremgang i de
deltagende forretningers kontantomsætning.” Der skulle åbenbart noget
særligt til for bare at holde omsætningen, men spændende og sjovt,
det var det!
Årsregnskabet viste et tilfredsstillende resultat, og det blev besluttet
at betale 2 % af omsætningen i udbytte og at hensætte 2 % til
”Egenkapital særkonto”. Endvidere at udbetale yderligere 2 % i særligt
jubilæumsudbytte. ”Der overføres i år således i alt 6 % af omsætningen
til andelshaverne.”
”Bestyrelsen opfatter det som VEKO’s opgave at medvirke til at
fremme butikkernes samlede omsætning. (…) Af regnskabet kan I se,
at VEKO yder et meget stort tilskud til fællesannoncer, julekatalog,
månedsfolder m.m. For at få andel i disse tilskud, skal I bare være med
i annoncerne. Det er faktisk nemmere, end I tror. Kom med det rigtige
tilbud på det rigtige tidspunkt, så skal I se, hvor det virker. Det er
ikke, fordi jeg er formand for VEKO, at jeg deltager hver gang. Det er,
fordi jeg tjener penge på det. Det er godt købmandskab.” Hvor svært
kan det egentlig være? To gange om året kunne hver især gratis have et
tilbud med i månedsfolderen.
”VEKO FINANS A/S går fortsat særdeles godt, (….) ”Bestyrelsen
foretog i efteråret 1996 – helt i overensstemmelse med det på sidste generalforsamling
fremførte – en opbremsning i datterselskabets vækst.
Dette nedførte desværre også en opbremsning i moderselskabet.”
Kurt Sindahl måtte udtræde af bestyrelsen, fordi han havde fået
en ny stilling inden for samme koncern. Bestyrelsen havde herefter 7
medlemmer.
199

5. periode: 1997/98 – 2006/07
VEKO FINANS A/S trækker læsset
1997/98 – 41. år.
I juni 1997 blev det konstateret, at alle aktiviteter i forbindelse med
jubilæumskampagnen havde haft den ønskede effekt. I henhold til
”Omsætningsanalyse for året 1996” havde butikker med og uden lange
lørdage klaret sig lige godt. Derved mistede VEKO i hvert fald
for en tid et godt argument for at butikkerne skulle deltage i disse
kampagner.
Af udkast til koncernregnskab for 1996/97 fremgik, at tabene på
debitorer var steget. Birger Brosbøl-Jensen oplyste, ”at tabene har været
relativt små i de foregående år, og at tabene ville svare til budgettet,
hvis vi deri havde benyttet den oprindelige budgetmodel. Der var
imidlertid rettet i den, på grund af de lavere tabsprocenter i de seneste
år. I regnskabsåret udgør de reelle tab 4½-5 %.”
VEKO havde indført et loft over kundernes engagementer, idet
grænsen for lån blev fastsat som en bestemt procentdel af indkomsten
og gjaldt for såvel gamle som nye kunder. Der ville til oktober blive
indført et opgraderet creditscore-edb-program, byggende på 23.000
kredithistorier.
Ved bestyrelsesmøde i oktober 1997 blev det oplyst, at VEKO ville
udsende nye kontokort i uge 45, altså i god tid før julehandelen. Der
ville igen blive lanceret et julekontokort, og igen ville startomkostningerne
blive delt med Glostrup, Amager og Århus City. Samtlige
VEKO-kunder ville modtage brev fra VEKO med opfordring til at
deltage i en konkurrence om mange flotte julegaver. Der ville blive
udsendt et firfarvet katalog i 220.000 eksemplarer, og for første gang
ville også vore vinduesstreamere blive firfarvede. Det var som sædvanligt
VEKO’s dekoratør, der skulle sætte streamerne op på alle bu-
200

tikkerne. Københavns Kommune skulle hvert år have en ansøgning
om ophængning af juleguirlander/-kæder og bestemte, hvornår lysene
tidligst måtte tændes, og hvornår de senest skulle være nedtaget.
Julemødet for butikkerne ville atter blive afholdt på Cassiopeia. Alle
lørdage i december skulle være lange, forstået på den måde, at butikkerne
skulle holde åbent til klokken 17.
I en lang periode blev bestyrelsesmøder afholdt på Hotel Imperal,
fordi kælderlokalerne i VEKO’s egne lokaler havde været oversvømmet
efter en fejl i forbindelse med kommunens kloakrensning.
Det akkumulerede perioderegnskab for december 1997 udviste
et underskud på 637.000 kroner, hvilket hovedsagelig skyldtes periodeafgrænsningsposter,
men også en ikke budgetteret udgift til nye
kontokort. Tabet på debitorer, der i en længere periode havde været
3-4 %, var nu på 4-5 %, hvilket ingen fandt for højt. Det overvejedes
at sænke cut-off grænsen for at få flere gode debitorer, fordi det trods
større tab forventedes, at indtægterne fra de nye gode kontokunder
ville mere end opveje tabet på de nye dårlige. Creditscoringssystemet
kunne indskrænke det gab, der opstod på grund af usikkerheden ved
personlig kreditvurdering, hvor der naturnødvendigt af og til blev sagt
ja til kunder, vi ikke skulle have haft og nej til kunder, vi burde have
haft.
Det blev enstemmigt besluttet at afdække samtlige aktuelt indgåede
udlandslån med renteswaps i perioden 21. juli 1998 til 21. juli 2000
til afløsning af de aftaler, der udløb i juli 1998. Udlandslånene var da
på 90 millioner kroner.
Terkel Lund-Nielsen og Birger Brosbøl-Jensen redegjorde atter for
muligheder og risici i forbindelse med spørgsmålet om andelsbeskatning
contra selskabsbeskatning. Bestyrelsen besluttede herefter enstemmigt
fortsat og indtil videre at lade VEKO a.m.b.a. andelsbeskatte.
Det var et af de forhold, der relativt ofte var til ’serviceeftersyn’.
Da indeværende planlægningsperiode (1994-1998) var ved at udlø-
201

e, enedes bestyrelsen om at afholde en konference med arbejdstitlen
’ÅR 2005’.
202
For at forbedre overblikket over ’Tab på debitorer’, blev det i marts
1998 besluttet at opdele posten i to, nemlig de faktiske ’Tab på debito-
rer’ og ’Regulering af hensættelser til tab på debitorer’. Det skyldtes, at
den kraftige vækst i VEKO FINANS automatisk medførte reservationer
på de ny lån. Det betød, at ’Regulering af tab’ var en relativt stor
udgift i regnskaberne, der derfor slørede det ’sande’ billede af tabne
på debitorer.
I maj 1998 kunne det konstateres, at sammenlignet med april året
før var der tale om nedgang i alle væsentlige tal, fordi vi da fejrede 40års
jubilæum. Månedens resultat levede dog godt og vel op til budgettet.
Birger Brosbøl-Jensen havde påbegyndt en analyse af debitorerne
og forelagde nogle tabeller og grafer, der viste, at debitorbestanden
var blevet dårligere de sidste to år, såvel før som efter overgivelse til
inkasso.
Ved den ordinære generalforsamling i september 1998 var mødt 20
medlemmer, repræsenterende 26 stemmer. Det var jo ikke mange, og
det var skuffende for bestyrelsen, der havde investeret megen tid og
rigtig mange tanker på VEKO. Årsagen kunne være, at ingen eller kun
meget få havde en reel forestilling om det store arbejde, der blev gjort.
Man kan godt sige, at den største del af bestyrelsens arbejde forblev
usynligt for andelshaverne. De så kun toppen af isbjerget.
Omsætningen i VEKO a.m.b.a. var faldet med 2 % i regnskabsåret.
Det blev besluttet at udbetale 3 % udbytte og at hensætte 2 % af omsætningen
til ”Egenkapital særkonto”.
VEKO FINANS gik fortsat godt. Resultatet her var en væsentlig
årsag til, at der igen dette år – for fjerde gang - kunne betales udbytte.
Datterselskabets resultat var også medvirkende til, at vi kunne opretholde
det høje aktivitetsniveau i markedsføringen. Sagt på en anden
måde: Uden VEKO FINANS ville VEKO a.m.b.a. kun være en skyg-

ge af sig selv, hvis selskabet overhovedet fortsat havde eksisteret. Det
er de barske kendsgerninger.
Finn Lysell, indehaver af ”À jour med Paris”, blev nyvalgt til bestyrelsen.
Der var ingen afgang, så bestyrelsen havde herefter atter 8
medlemmer.
Fisketorvet Shopping Center – en ny stor
konkurrent til Vesterbrogade
1998/99 – 42. år.
I juni 1998 kunne var der tilbagegang på alle områder. I udkast til
årsregnskab blev der konstateret, at tabet på debitorer var 7 % mod
tidligere 4 %. Årsregnskabet var dog ikke på nogen måde katastrofalt,
idet regnskabsudkastet viste et overskud på 3,8 millioner kroner.
Endelig i august 1998 kunne bestyrelsen igen holde møde i kælderen
i VEKO’s egne lokaler.
Perioderegnskabet for de to første måneder viste et overskud, der
var 1 million kroner højere end for den tilsvarende periode året før,
hvor der brugt 750.000 kroner til nyindretning af salgslokalet.
Birger Brosbøl-Jensen havde inden mødet rundsendt analysen
”Værdiansættelse af debitorer”, der var en meget grundig gennemgang
af udviklingen i debitorernes bonitet. Brosbøl-Jensen supplerede
med nogle spændende grafer på overheads. På denne baggrund
besluttede bestyrelsen enstemmigt at fastholde den hidtidigt anvendte
politik med hensyn til afskrivninger og hensættelser m.m.
Birger Brosbøl-Jensen havde besvaret en henvendelse fra
Skattevæsenet vedrørende ændringer i visse omkostninger, forårsaget
af den indgåede omkostningsaftale mellem selskaberne. Skattevæsenet
havde efterfølgende erklæret sig tilfreds med den fremsendte dokumentation.
Der var til stadighed mange forhold, der skulle passes og
plejes ud over den daglige drift!
203

204
I september 1998 blev det besluttet fortsat at sikre 90 millioner
kroner udlandslån (75 millioner kroner til VEKO FINANS + 15 mil-
lioner til VEKO a.m.b.a.) indtil juli 2003. Der var tale om ganske be-
tydelige beløb.
Erik Dahl udtalte indledningsvis, at salget de lange lørdage ikke
længere var lige så godt, som da der kun var én lang lørdag om måne-
den. Han fandt derfor ikke grundlag for at udvide den lange åbnings-
tid til at gælde alle lørdage. Det blev besluttet at benytte gældende
aftale om butikstider m.m. med følgende ændringer:
Bestemmelsen om, at butikkerne skulle deltage to gange
om året i fællesannonceringen, ændredes, så der blev
stillet krav om, at de to annonceringer skulle fordeles
med én indrykning i første og én i andet halvår.
Andelshavere, der ikke havde opfyldt annonceforpligtelsen
i 1998 ville ikke kunne få nedsat markedsføringsbidrag
før annonceforpligtelsen for 1998 og 1999 var
opfyldt, og da med tilbagevirkende kraft fra 1. januar
1998.
Århus City Konto havde fra Told & Skat modtaget krav, der i sin konsekvens
ville medføre:
Ophævelse af momsregistreringen.
Ophævelse af andelsbeskatningen
Betaling af lønsumsudgift.
VEKO ville søge at blive en aktiv medspiller i denne sag, der var af
vital interesse for selskabets økonomi, idet gennemførelsen af ovennævnte
endnu en gang i betydeligt grad ville ændre de vilkår, VEKO
blev drevet under.
Det blev besluttet at skifte EDB-leverandør fra IBM/Responsor

til EDS, der i mange år havde været leverandør til andre kontoringe,
blandt andre Lyngby Storcenter og Rødovre Centrum.
Fisketorvets Shopping Center, der var tæt på åbning, ville medføre
øget konkurrence for butikkerne på Vesterbro. Det blev besluttet at
sondere mulighederne for samarbejde med centret, idet bestyrelsen
var indstillet på at strække sig langt. Det lykkedes imidlertid ikke at
etablere et samarbejde.
Ved bestyrelsesmøde i januar 1999 forelå resultaterne af julehandelen,
og det fremgik, at juleomsætningen var vigende til trods for en
stigning i salget af julekonti. Årsagerne hertil blev drøftet, men det
endegyldige svar blev ikke fundet. De virkemidler, der tidligere kunne
løbe salget i gang, havde ikke haft tilsvarende effekt i efteråret og i
juleperioden. Renteindtægterne var for første gang mindre end budgetteret.
Også detailhandelen havde det svært.
Det var blevet tid til at skifte direktør
Processen for at finde en ny direktør var iværksat, idet Niels Erik
Løgstrup efter 16 år i VEKO med udgangen af maj nåede den aftalte
aldersgrænse på 67 år.
På foranledning af Terkel Lund-Nielsen havde Danske Bank udarbejdet
forslag til nye erklæringer som grundlag for de kreditfaciliteter,
VEKO havde til rådighed. Den hidtil gældende var fra 1976! Det var
imponerende længe, de havde dannet basis for låntagningen i banken,
ikke mindst, når det tages i betragtning, at de samlede lån nu oversteg
100 millioner kroner. Det blev besluttet, at Løgstrup skulle drøfte
nogle forhold i forslaget med banken. I den sammenhæng bør det
fremhæves, at VEKO i mange år havde et enestående godt, åbent og
tillidsfuldt samarbejde med Danske Bank, der i det daglige var repræsenteret
af seniorerhvervsrådgiver Kai Reimers.
Momssagen udviklede sig, uden at vi endnu var blevet lukket ind
205

i den. Det var helt utilfredsstillende, ikke mindst i betragtning af at
VEKO ofte havde stillet sig til rådighed, når Århus City Konto havde
driftsproblemer.
I februar 1999 blev det besluttet at ansætte Henning Seier som
direktør med tiltrædelse 1. maj, så han og Løgstrup havde en måned
sammen til overlevering. Henning Seier er HD i regnskabsvæsen og
havde været økonomidirektør i et datterselskab af et stort amerikansk
selskab. For på anden vis at sætte Henning Seier ind i arbejdet blev
det besluttet, at de bestyrelsesmedlemmer, der havde butikker, skulle
invitere ham til en kop kaffe og en gennemgang af butikken. Det var
en rigtig god idé, som da også blev godt modtaget af Henning Seier.
I marts 1999 viste Aktivitetstallene for februar, at ’Omsætning i
alt’ og ’Nye konti i alt’ var af samme størrelse som for februar 1998,
’Aktivering af passive konti’ var steget med 32 %, mens ’Aktive konti
i alt’ var faldet med 7 %. Det var rigtigt svært at få denne sidste og
meget vigtige post til at stige i VEKO a.m.b.a.!
Birger Brosbøl-Jensen havde endelig haft lejlighed til at kommentere
momssagen og det arbejde, der var gjort, og han kunne oplyse, at
den ville blive indbragt for Landsskatteretten.
Ved bestyrelsesmøde i slutningen af maj 1999 deltog Henning
Seier for første gang og var ligeledes for første gang referent. Niels
Erik Løgstrup deltog for sidste gang og havde dermed deltaget i 105
bestyrelsesmøder i løbet af sine 16 års ansættelse i VEKO. Ved hans
fratræden var VEKO-koncernens egenkapital på 30 millioner, balancen
på 150 millioner og banklånene 120 millioner kroner.
Der var åbenbart mangel på resultat for måneden, og der blev konstateret
”en forventet og kalkuleret stigning i tab på debitorer.” Til
trods for forventningerne vakte dette bekymring i hvert fald hos et af
bestyrelsesmedlemmerne, og det blev besluttet at nedsætte et udvalg
til at dyrke og undersøge den optimale cut-off-grænse, evt. ved at følge
en testgruppe af nye debitorer i op til 3 måneder.
206

Birger Brosbøl-Jensen havde udarbejdet et notat om momssagen,
og det blev besluttet at lave en separat møderække om dette notat.
VEKO ville hidkalde eksterne eksperter til at stå bi.
En af Henning Seiers første opgaver var at udarbejde nye budgetter.
Han, der jo havde en regnskabsmæssig baggrund, gav udtryk for,
at han var imponeret over VEKO’s budgetsystem, ”der havde det hele
med.”
VEKO’s HUMØRLEGAT 1999 ville blive tildelt ”Mødestedet for
udlændinge og danskere”, der havde 15 års fødselsdag! Her i 2007
diskuterer vi stadig integration, men allerede dengang var der altså
nogen, der havde gjort noget ved den i mange år! Det er i øvrigt be-
Henning Seier, Direktør 1999-2001.
207

mærkelsesværdigt, at man aldrig eller yderst sjældent hører om pro-
blemer med andengenerations indvandrere på Vesterbro. Det skyldes
sandsynligvis, at bydelen igennem generationer har taget imod og accepteret
mennesker, der var anderledes, og at skolerne på Vesterbro
fra starten har været rigtig gode til at takle, de problemer, der var og er
en følge af, at et flertal af eleverne ikke var børn af etniske danskere.
Det er meget store udfordringer, som skolerne tog op og løste på en
forbilledlig måde, som helt følger ånden på Vesterbro.
Der havde været og var fortsat problemer med implementeringen
af det nye edb-system. Det var forbistret ærgerligt at skulle overlade
sådanne problemer til sin efterfølger.
Samtidig med Niels Erik Løgstrup fratrådte direktionssekretær
Birte Jagd Gudiksen efter 36 år i VEKO for at gå på efterløn. Det
var den hidtidige rekord for ansættelsesperiode i selskabet, og den er
endnu ikke blevet slået.
Ved den ordinære generalforsamling i september 1999 var repræsenteret
23 medlemmer, der tilsammen repræsenterede 30 stemmer.
Forslaget om vedtægtsmæssigt og reelt at flytte INKASSO-
BUREAUET fra VEKO a.m.b.a. til VEKO FINANS blev enstemmigt
vedtaget.
Alver Larsen genopstillede ikke til bestyrelsen, fordi han var ved at
afhænde sin forretning. Der blev ikke indvalgt et nyt bestyrelsesmedlem,
hvorefter bestyrelsen havde 7 medlemmer.
Der blev stillet spørgsmål vedrørende debitorpleje, og Henning
Seier oplyste, at debitoropfølgningen i princippet var tidsubestemt.
Systemet var effektivt.
Debatten i øvrigt, der nøje svarede til den, der havde fundet sted
på de senere års generalforsamlinger, afslørede, at der – fortsat – var
stor uenighed i medlemskredsen med hensyn til lørdags- og om muligt
også søndagsåbent. Man kan næppe bebrejde de andelshavere, der var
208

eller næsten var alene i butikkerne, at de strittede imod. Hvornår skulle
de bogføre og holde fri?
Differentierede markedsføringsbidrag sløjfet
Alle skal betale kun 1 %.
Debitorerne volder alvorlige kvaler
1999/2000 – 43. år.
Udkast til årsregnskaber forelå ved bestyrelsesmøde medio august
1999. Resultatet var bedre, end referatet af sidste bestyrelsesmøde lod
ane, og bestyrelsen besluttede at udbetale 4 % i udbytte og at hensætte
2 % til ”Egenkapital særkonto”. Det betød, at selv de andelshavere,
der havde betalt butikkernes højeste markedsføringsbidrag, fik flere
penge tilbage, end de havde betalt.
VEKO’s personale havde haft til opgave at spørge kunderne om,
hvorfra de var blevet bekendt med VEKO. 429 personer var blevet
spurgt, og 40 % var enten tidligere kunder eller havde hørt om VEKO
fra familie og venner. 16 % havde set VEKO’s tv-reklame, 31 %
havde læst om VEKO i aviser, hvoraf 63 % havde set annoncerne i
Søndagsavisen. Man skal være meget varsom med at tillægge den slags
analyser ret stor betydning, men det kan formentlig konstateres, at
netop valget af sidstnævnte avis som et af hovedmedierne igennem
en årrække havde haft positiv betydning.
Der var fremstillet et Vesterbro City-logo med henblik på at benytte
det i forbindelse med fællesannonceringen. Denne ’paraply’ kunne i
påkommende tilfælde også dække ikke medlemmer af VEKO.
I fortsættelse af, at Terkel Lund-Nielsen ved tidligere møde havde
oplyst, at det var et tungt, besværligt og sendrægtigt arbejde at mortificere
bortkomne andelsbeviser, blev det besluttet at undlade at gøre
209

det og at leve med den risiko, det indebærer. Risikoen var, at man
kunne komme til at udbetale andelsbevisets pålydende og indestående
på ”Egenkapital særkonto” til en forkert person, men da alle andelshavere
var kendte af bestyrelse og direktion, var risikoen nærmest ikke
eksisterende.
Der var taget et nyt inkassosystem i brug.
I oktober 1999 blev det konstateret, at i det akkumulerede perioderegnskab
for september var posten ’Tab på debitorer’ overskredet
med 1,2 millioner kroner, og Henning Seier blev bedt om fremover
at udarbejde mere fyldestgørende specifikationer til belysning af
INCASSOBUREAUETs effektivitet for at få mere styr på denne så
vigtige post. Var der indtruffet en begivenhed eller sket ændringer i det
administrative arbejde, der forårsagede det stærkt forøgede tab?
Der blev arbejdet med Julekatalog, nyt Julekontokort (det specielle
kontokort, som VEKO hvert år udbød på favorable vilkår til køb af
julegaver) og TV-reklamer for både VEKO-kortet og Vesterbro City
Reklame ”i form af image-reklame”. Der var udarbejdet en ny butiksfortegnelse,
som blev udskrevet på egen printer. Det var afløseren
for ’VEKO’s lille røde’, der havde fungeret i mange år, men som var
vanskeligere at holde ajour, da den blev fremstillet i temmelig store
oplag hos en bogtrykker.
På bestyrelsesmøde i november 1999 blev det besluttet, ”at Birger
Brosbøl-Jensen til næste møde skulle udarbejde en redegørelse for
koncernens tab på debitorer. Redegørelsen skulle også indeholde
worst case.”
Henning Seier havde fremsendt forslag til generel nedsættelse af
butikkernes markedsføringsbidrag til 1 %. Efter en del diskussion blev
forslaget enstemmigt vedtaget. Bestyrelsen gav hermed afkald på et
væsentligt vel det væsentligste styringsinstrument på markedsføringssiden,
formentlig fordi man anså det for at have udspillet sin rolle. Den
generelle nedsættelse formindskede også muligheden for at kunne ud-
210

etale udbytte og hensætte til ”Egenkapital særkonto”. Terkel Lund-
Nielsen gav ved følgende bestyrelsesmøde udtryk for, at VEKO efter
hans mening skulle have ’solgt’ nedsættelsen bedre til andelshaverne,
da der set fra deres synspunkt var tale om en positiv handling.
Ved bestyrelsesmøde i januar 2000 var der 14 punkter på dagsordenen,
der blev indledt med, at Birger Brosbøl-Jensen gennemgik den
historiske udvikling i VEKO koncernens tab på debitorer. Denne post
har altid i VEKO’s historie opført sig med bølgedalseffekt, og man
måtte erkende, at sådan var det fortsat, idet tabet var stigende i forhold
til tidligere. Denne udvikling betød, at posten skulle følges særligt
opmærksomt, men udviklingen blev taget med en vis ro, da VEKO
benyttede sig af forsvarlige hensættelsesprincipper. Jørgen Skovlund
var enig i bølgedalsprincippet, men bekymret over udviklingen.
Henning Seier blev bedt om at udarbejde et nyt, opdateret reklamebudget
for resten af 1999/2000 inklusive mulige besparelser og
konsekvenserne af de beslutninger (som ikke er refereret) der var blevet
vedtaget på dette bestyrelsesmøde.
Der var udstedt 25 % færre Julekort, men da lånemaksimum var
blevet sat op fra 3.000 til 5.000 kroner, var omsætningen ’kun’ faldet
med 9 %. I alt 165 andelshavere og medarbejder deltog i det årlige
juletræf i planetariet.
Ideen om at belønne forretningerne med 150 kroner for hver kundehenvisning,
de lavede til et Julekort, en såkaldt VIP-ansøgning, måtte
betegnes som en fiasko, idet der kun indkom 10 henvendelser fra
forretningerne om Julekortansøgning. Det var undtagelsen, at VEKO
havde opnået noget ad den vej, og det var nok også særligt svært i juleperioden,
hvor alle i butikkerne havde nok at gøre med at sælge varer.
Hvilket salg i egen butik skulle man undvære, mens man overtalte en
kunde til at søge et VEKO-Julekort? Det er ikke et svært valg. En delvis
provisionslønnet ekspedient kunne i hvert fald ikke være i tvivl, og
butiksindehaverne var det nok heller ikke.
211

212
Øresundsbroens åbning var nært forestående, og det gav naturligt
nok anledning til indgående overvejelser om, hvordan VEKO og bu-
tikkerne kunne få en andel i den handel, dette kunne generere. Der var
enighed om annoncering i Sverige, og om ikke at oprette et specielt
kontokort til svenske kunder.
Henning Seier foreslog, at man markedsførte VEKO-gratis for
derved at appelere til et helt nyt kundesegment. Det blev accepteret
af bestyrelsen, og Birger Brosbøl-Jensen foreslog, at det nye kort kom
til at hedde noget med ’Credit Card’, da dette ord var en normalt accepteret
’dansk’ betegnelse for et sådant kort. Det navn har i hvert fald
en bedre klang end ’Kontokort’.
Det blev besluttet at søge at gøre VEKO FINANS landsdækkende.
Det var en god opgave, hvor Internettet kunne være til megen hjælp.
Der var enighed om at følge Henning Seiers forslag om at ændre
skæringsdagen for beregning og udbetaling af udbytte og ”Egenkapital
særkonto” til den dag, andelshaveren udtrådte. Det havde hidtil været
seneste godkendte årsregnskab, der var grundlaget for udbetalingerne,
hvilket vil sige, at en andelshaver, der havde været aktiv i for eksempel
ti måneder af et regnskabsår, ikke hidtil havde deltaget i udbytte og
hensættelser for det år.
Den sidste dag i marts 2000 blev der afholdt et ekstraordinært bestyrelsesmøde,
og her blev det besluttet at tilbyde fødevareforretningerne
på Værnedamsvej prøvemedlemskab, idet Birger Brosbøl-Jensen
gjorde opmærksom på, at VEKO’s vedtægter og forretningsorden gav
adgang til at tilknytte forretninger, der ikke var eller blev medlemmer.
Skattemæssigt var der dog den begrænsning, at omsætningen med
ikke
andelshavere stedse skulle udgøre mindre end 25 % af totalomsætningen,
men på det aktuelle tidspunkt, var der gode muligheder for at
holde sig under denne grænse.
Ved hjælp af den moderne edb- og printerteknik var der fremstil-

let et nyt andelsbevis, der blandt andet var påtrykt VEKO’s aktuelle
logo.
Henning Seier varslede relativt stort tab på debitorer i marts, men
forudså, at tabene ville være mindre i april. ”Uanset at der først var
ryddet op i ’gruppe 10’ i månederne januar-marts 2000, er det en
kendsgerning, at de store tab på debitorer i regnskabsåret er reelle,
dvs. at tabene i indeværende år ikke hidrører fra tidligere år.”
”Der blev drøftet tiltag, der kunne forhindre et dårligere regnskabsresultat
end budgetteret”, og Henning Seier skulle udarbejde et
detaljeret budget for resten af året.
En ’god’ forretning forvandles til en ordentlig
begmand
I slutningen af april 2000 blev der atter afholdt ekstraordinært bestyrelsesmøde.
Her kunne Henning Seier oplyse, at overførslen til inkasso
i april var på 1,5 millioner kroner, hvilket ”var mere end 1 million kroner
mindre, end det vi har set de sidste 3 måneder.” Formanden, Niels
Pedersen oplyste, at hvis overførslen for maj blev af samme størrelse
som for april, ville dette forbedre regnskabet med 700.000 kroner.
Under behandlingen af budgetudkastene var tabet på debitorer genstand
for indgående drøftelser, hvorunder det også blev diskuteret at
sælge de dubiøse fordringer.
Formanden oplyste tillige, at VEKO for få dage siden havde solgt
renteswaps, og at der i den anledning kunne indtægtsføres 1,3 millioner
kroner, men også at dette ville medføre merudgifter de næste tre
år på i alt 137.000 kroner ved det daværende renteniveau. Desværre
blev renten ved med at falde, så VEKO fik en ordentlig begmand,
idet man ifølge direktør Poul Christensen måtte betale 2,7 millioner
kroner hvert år i tre år, eller i alt 8,7 millioner kroner. det var en meget
bitter pille at skulle sluge for bestyrelsen og for Poul Christensen, der
213

lev den direktør, der skulle aflægge regnskaber med denne belastning
uden at have medvirket til beslutningen.
”Henning Seier blev bedt om at sætte spørgsmålstegn ved hele
VEKO’s forretningsgang.” Erik Dahl, der havde udtalt sig kritisk om
reklamebudgetterne, blev bedt om at fremkomme med nyt forlag til
budget på dette område.
I maj 2000 var budgetterne atter til drøftelse. Der var indhentet fire
tilbud på inkassodebitorerne. De blev dog ikke af en sådan størrelse,
at VEKO ikke ville kunne gøre det bedre selv. Så valget var ikke svært.
Det blev besluttet at indføre et gebyr på udlån på 300 kroner, hvilket
forventedes at ville forøge indtægterne med 1,5 millioner kroner.
Rykkergebyret blev forhøjet fra 50 kroner til 150 kroner, hvilket blev
kalkuleret at give en merindtægt på 1,4 millioner kroner. Dette gebyr
havde været uændret i mange år. Med disse og visse andre ændringer
på grund af udviklingen i tabene blev budgettet vedtaget, idet merudgifterne
stort set blev opvejet af merindtægterne.
VEKO’s HUMØRLEGAT 2000 ville efter enstemmig beslutning
blive tildelt værestedet Reden.
Til generalforsamlingen i september 2000 var mødt 30 andelshavere
repræsenterende 37 stemmer. Der var ingen, der stillede spørgsmål
til beretningen, mens flere stillede og fik besvaret spørgsmål til regnskabet.
Såvel beretningen som regnskabet blev vedtaget enstemmigt.
Bestyrelsen foreslog Søren Moe, indehaver af NATURLIGvis
Forst- og Jagthuset, nyvalgt til bestyrelsen, og efter kampvalg blev han
overbevisende indvalgt som 8. bestyrelsesmedlem. Ved det efterfølgende
bestyrelsesmøde var den eneste ændring i konstitueringen, at
Søren Moe blev indvalgt i reklameudvalget.
214

2000/01 – 44. år.
I august 2000 blev det besluttet:
At fastholde de tilbageværende renteswaps.
At ansætte flere medarbejdere til inkasso.
At udarbejde nye retningslinjer for optagelse af andels-
havere.
At anvende 80.000 kroner til nye kontokort.
At arbejde hen imod, at VEKO-kort kunne benyttes i
pointterminaler, en særlig dankortterminal.
At indlede konkrete forhandlinger om salg af en del af
de dubiøse debitorer.
At der i dette regnskabsår ville ske en ombytning af andelsbeviser,
især for at sikre at ejerforholdene blev bragt
i orden.
Inden for det vedtagne budget at afholde et ”Vesterbro
by Night”-arrangement.
Den sidste dag i oktober 2000 var spørgsmålet om, hvordan antallet at
aktive konti i VEKO a.m.b.a. kunne forøges, genstand for indgående
drøftelser. Denne virksomhed kunne ikke længere stå alene, men da
antallet af andelshavere var rekordstort med 125, var det tegn på stor
interesse for virksomheden og nok ikke mindst for de aktiviteter, den
gennemførte til støtte for medlemsforretningernes omsætning.
Der var megen diskussion om udviklingen i inkassodebitorerne,
og det var bestyrelsens opfattelse, at denne post også i indeværende år
ville udvikle sig i uheldig retning. Det blev besluttet at satse på at modvirke
denne tendens blandt andet ved ansættelse af endnu en person.
Arrangementet ”Vesterbro by Night” havde været begunstiget af
godt vejr og blev betegnet som en succes, endda som en af de største
succeser i de senere år.
I forbindelse med planlægningen af julekampagnen var det beslut-
215

tet at erstatte julekataloget med annoncering og TV-spots for Vesterbro
City og VEKO’s Julekort. To af bestyrelsesmedlemmerne var af den
opfattelse, at netop julekataloget var en af hjørnestenene eller flagskibet
i VEKO’s reklameindsats, mens de øvrige seks var enige med
reklameudvalget.
Det blev besluttet hurtigst muligt at indføre kreditforsikring for at
imødegå tabene på debitorer. Det ville betyde, at kontohaverne blev
pålagt et gebyr til dækningen af udgifterne til forsikringen.
Forbrugerombudsmanden havde afslået at kommentere VEKO’s
nye kontoregler, inden de blev publiceret. Det er formentlig bedre for
hans renommé at køre sager i offentlighedens lys for derved at kunne
gøre opmærksom på Institutionens værd.
Henning Seier var ikke unaturligt af den opfattelse, at oprettelsesgebyret
på 300 kroner var meget tyngende ved små og mindre forhøjelser
af kontogrænser, og foreslog en graduering. Dette vandt imidlertid
ikke gehør i bestyrelsen, men det blev accepteret, at direktøren
kunne vende tilbage til spørgsmålet, når der var skabt overblik over
konsekvenserne.
Birger Brosbøl-Jensen orienterede kort om det sidste nye i momssagen
i Århus. Arbejdsgruppen bestående af revisorer var blevet svigtet
groft af Århus City Konto, der stik imod indgåede aftaler, havde
undladt at anke sagen. Gruppen ville søge at køre sagen videre, og
VEKO ville dække sin del af udgifterne herved. Det var utvivlsomt
taktisk klogt af Told & Skat at starte sagen i Århus.
Der var planlagt et VEKO-Juletræf og morgenbord for andelshavere.
VEKO havde på daværende tidspunkt solgt 247 billetter til
VEKO Copenhagen Box Cup.
Det blev oplyst, at to andelshavere arbejdede på ”at få fingre i ’deres
andel’ af Driftsfonden, der er en del af VEKO’s egenkapital, og
som efter vedtægterne kun vil kunne komme til udbetaling i tilfælde
af VEKO’s likvidation. Ville disse andelshavere gøre alvor af deres
216

trusler og gå så langt som til at tvinge VEKO til at ophøre? Kunne
dette løses tilfredsstillende ved en vedtægtsændring? Der var tale om
andelshavere, der var tilsluttet kontoringe i butikscentre, hvor driftsfonden
havde en anden baggrund og struktur.
Julekampagnen svigter
I januar 2001 var direktør Henning Seier fraværende på grund af alvorlig
sygdom. Formanden kunne oplyse, at hans nuværende tilstand
skulle være ”ganske tilfredsstillende”. Birger Brosbøl-Jensen påtog sig
hvervet som referent af det på bestyrelsesmødet passerede. Sproget er
derfor anderledes end det, der er benyttet af tidligere referenter, og et
dagsordenspunkt er benævnt ’Indledningsdebat’. Det er forfriskende
at læse!
Bestyrelsesmedlemmerne tilkendegav, at det var nytteløst at avertere
i Sverige.
”Der blev drøftet omlægning til andre medier, der blev drøftet total
nedlukning af markedsføring af a.m.b.a., der blev drøftet fortsat
høj prioritering af Finans, der blev drøftet opgradering af inkassoaktiviteten,
og der blev drøftet udlodningspolitik set i lyset af et muligt 0resultat.
Referenten kan ikke give klare konklusioner på denne debat,
men…”
Der var intense drøftelser om:
Resultatforventningerne i indeværende år.
Worst-case beregninger.
Bankens vurdering af virksomhedens forløb.
Inkassosituationen.
Der blev sat spørgsmålstegn ved, om ledelsen, herunder lederen af inkassoafdelingen,
havde været hurtige og effektive nok til at accelerere
arbejdet. Alle var enige om, at det at fremme indbetalingsforløbet ak-
217

tuelt havde allerhøjeste prioritet. Senere under samme møde bemær-
kede formanden, Niels Pedersen, at der virkelig havde været fokus på
inkasso fra ledelsens side. Der var en markant stigning i antallet af
behandlede sager og en stor intensitet i inkassoafdelingen. Selskabets
statsautoriserede revisor, Birger Brosbøl-Jensen, kunne bekræfte dette
og tilføjede, at ingen i VEKO kunne bebrejdes noget, da der var tale
om en generel udvikling. Det havde tidligere kunnet konstateres, at
kunder, der lånte af nød, var bedre til at betale, end kunder, der lånte
af lyst, for eksempel fordi de ville havde det sidste skrig inden for som
forbrugerelektronik. Den ’regel’ var øjensynlig stadig gældende.
Der var meget stort spænd - fra meget lille succes til stor fiasko - i
bestyrelsesmedlemmernes vurdering af juleannonceringen!
Det var blevet offentliggjort, at momssagen fra Århus havde fået
ugunstigt udfald for kontoringene, men udvalget ville fortsætte sit arbejde
og havde aftalt møde med Told & Skat i slutningen af januar.
Kreditforsikringen var indført, og Henning Seier blev bemyndiget
til at træffe afgørelse om eventuel graduering af oprettelsesgebyret,
når han vendte tilbage.
Allerede den 20. februar 2001 var Henning Seier på banen igen.
Indledningsvis konkluderede Terkel Lund-Nielsen, at med undtagelse
af posten ’Tab på debitorer’ lå VEKO pænt med alle poster i
regnskabet, hvilket gjorde det nemmere at koncentrere sig om netop
tab på debitorer. Niels Pedersen gjorde opmærksom på, at man på
dette punkt havde at gøre med en gammel skade, som det var meget
svært efterfølgende at rette op på. Bestyrelsesmedlemmerne var
enige om, at man for enhver pris skulle søge at undgå en tilsvarende
situation i fremtiden ved at stramme op på udlånsprocedurer og ved
at fortsætte med den store inkassoindsats. Direkte adspurgt oplyste
Birger Brosbøl-Jensen, at med hensyn til hensættelser mod tab på debitorer,
så var hans grænse ved at nærme sig. Henning Seier var af den
opfattelse, at en analyse af inkassodebitorerne ville give grundlag for
218

gode pejlinger med hensyn til kundeudvælgelse, mens Birger Brosbøl-
Jensen mente, at en sådan analyse ville være vanskelig og uoverskuelig
på grund af pinsepakke og Schlüter-effekt.
Niels Pedersen henledte opmærksomheden på, at overførslen til
inkasso havde været væsentlig større end forudsat i budgetterne. Der
var på dette tidspunkt 5 ansatte i inkassoafdelingen, heraf 3 vikarer
frem til sommeren 2001, og hvis alt gik som planlagt, ville der i løbet
af kort tid blive ansat endnu en fast medarbejder. Oversendelsen af
sager til advokat ville være ajour i løbet af marts. Det forventedes, at
de første inkassosager ville være klar til salg i april. Der ville blive indgået
aftale med CIS om administration og inddrivelse af gamle inkassosager.
mod at CIS fik 45 % af de inddrevne beløb.
Der var indgået nye renteswaps-aftaler fra 2003 til 2005 til en rente
af 5,31 %.
Ved bestyrelsesmøde i maj 2001 gav Jørgen Skovlund udtryk for,
at man i lang tid fremover ville opleve store tab på debitorer, fordi
omverdenen havde ændret sig, så
bølgeeffekten ville blive mere langstrakt end tidligere oplevet.
Næstformanden, Per Klitgaard, mente, at det ville være for drastisk
at gå i defensiven, da man trods alt havde at gøre med en nu gammel
skade. Han ville gerne vide, hvordan tabene udviklede sig på nye lån.
Bestyrelsesmedlemmerne blev dog enige om, at nedsætte udlånsaktiviteten
til næste år med 20 % og bad herefter Henning Seier om at
udarbejde nye budgetter, hvor følgende var indarbejdet:
Udlån nedsættes med 20 %.
Renten sættes op.
Gebyrer sættes op, og nye indføres.
Omkostningerne reduceres.
Da Birger Brosbøl-Jensen var af den opfattelse, at der var fare for,
at VEKO ville blive beskattet som finansselskab i stedet for som an-
219

delsselskab, blev det besluttet at søge om momsregulering på 400.000
kroner for indeværende år.
Bestyrelsesmedlemmerne var enige om at fastholde uændret udlodning,
selv om den ikke kunne dækkes af årets resultat.
En enig bestyrelse ønskede at tildele VEKO’s HUMØRLEGAT
2001 til Apostelkirken. Det blev besluttet at omdøbe det til VEKO
LEGATET 2001. Det var ikke, fordi VEKO i øvrigt havde tabt humøret!
Angreb på Driftsfonden og derved mod VEKO
Til den ordinære generalforsamling var der i august 2001 indkommet
forslag til ændringer af vedtægterne, der var et angreb på driftsfonden
og dermed et spørgsmål om ’liv og død’ for VEKO. Dette gav naturligvis
anledning til mange, lange og indgående drøftelser. Det havde
i adskillige år været drøftet, at noget sådant ville kunne ske, og man
havde ofte gennemspillet dette scenarium for at være rustet til forsvar
for VEKO. Imidlertid måtte bestyrelse, revision og direktion igen på
basis af det aktuelle forslag i gang med et stort og krævende arbejde.
Der var tale om et meget alvorligt angreb ’indefra’, som om VEKO
ikke havde nok at slås med eksternt, og det blev besluttet, at formand
og direktør skulle afholde et møde med de to forslagsstillere og derefter
orientere VEKO’s bankforbindelse.
I begyndelsen af oktober 2001 behandlede bestyrelsen på baggrund
af et af revisor udarbejdet talmateriale, hvad der skulle drøftes
med henholdsvis forslagsstillerne og banken.
Da den ene af forslagsstillerne, direktør Bent Kristensen, Birk
SKO, var bortrejst, kunne der alene afholdes møde med Torben Fog,
indehaver af Tøjeksperten Egebjerg, og ham ville man stille spørgsmålet,
om de var ude på at få penge ud eller på at lukke VEKO, idet
ændringsforslagene kunne medføre udtømning af VEKO’s egenka-
220

pital og dermed bankens opsigelse af engagementet. Der ville blive
skitseret en løsning, hvor soliditeten i VEKO altid skulle udgøre 20 %
og hvorefter egenkapital over dette beløb kunne udbetales efter 3 år.
I forbindelse med udlodning af egenkapitalen forfalder skatten inden
endelig udlodning. Der var enighed om, at VEKO ikke kunne sammenlignes
med Rødovre Centrum Konto, der fortsat var delvis finansieret
af andelshaverne.
Der var ikke umiddelbart fuld enighed om, hvilke konsekvenser
gennemførelsen af forslaget ville få. ”Fælles for forslagene er ønsket
om at bevare VEKO. Alle var enige om, at drøftelserne med banken
måtte tage udgangspunkt i udviklingen i VEKO’s soliditet.
Derefter gik bestyrelsen over til at drøfte flere forslag om ændring
af vedtægterne, som følge af det tidligere nævnte forslag fra to andelshavere.
Drøftelserne fandt sted på baggrund af konkrete forslag
og mange, mange konsekvensberegninger. Alene forberedelserne må
have taget megen tid hos advokat, revisor, direktør og hvert enkelt
bestyrelsesmedlem. Det var en meget intens periode, hvor alene denne
sag medførte en masse arbejde. Som illustration af, i hvilket omfang
dette store og indviklede arbejde lagde beslag på bestyrelsesmedlemmerne,
kan nævnes, at Terkel Lund-Nielsen fra sin sygeseng på et
hospital primo november 2001 havde dikteret et tætskrevet, tre sider
langt brev, hvor mange forhold blev kommenteret, forklaret og rettet
til, delvis efter telefoniske samtaler med blandt andre revisor. Der blev
ofret virkelig mange kræfter for at afværge og/eller afbøde det fremsatte
forslags negative virkninger for VEKO.
Som dirigent ved den ordinære generalforsamling i november 2001
havde bestyrelsen udpeget advokat Preben Kønig. Dette var et brud
på en lang tradition, og det skyldtes, at der var meget vigtige sager i
spil, hvorfor der var brug for Terkel Lund-Nielsen aktive deltagelse i
debatten. Der skulle kæmpes. Dirigenten konstaterede, at 40 andelshavere
repræsenterende 43 stemmer var til stede.
221

222
I beretningen blev der redegjort for imageskift i såvel VEKO
a.m.b.a. som VEKO FINANS A/S. Årets resultat var efter bestyrel-
sens opfattelse ikke tilfredsstillende, hvilket skyldtes store hensættelser
til tab på debitorer. Der var tale om et lille overskud. I sommertræffet i
Det Kinesiske Tårn i Tivoli deltog 272 fra medlemsforretningerne!
To medlemmer ønskede oplyst, hvad bestyrelsen havde gjort for at
reducere tab på debitorer, hvor stor en del af tabene der skyldtes tab
i VEKO FINANS, og hvor store debitortab der var budgetteret for
kommende år. Da formanden havde besvaret dette, konstaterede dirigenten,
at generalforsamlingen enstemmigt havde taget beretningen
til efterretning.
Der var som nævnt to forslag til ændring af vedtægterne, det
ene var bestyrelsens, og det andet var fremsat af to andelshavere.
Formanden og Terkel Lund-Nielsen redegjorde for baggrunden, indholdet
og konsekvenserne af bestyrelsens forslag, og direktør Bent
Christensen, Skoringen Birk Sko, og dennes advokat redegjorde tilsvarende
for det andet. Efter nogen debat blev begge forslag trukket
tilbage efter henstilling fra en andelshaver, og bestyrelsen lovede at se
på, om det var muligt at fremkomme med et forslag, der kombinerede
begge fremsatte forslag. Dermed var angrebet afværget, men ikke afblæst.
Der er grund til at fremhæve bestyrelsens store indsats med
denne for VEKO så dybt alvorlige sag.
Der var kampvalg til bestyrelsen, men der blev alene tale om genvalg.
Ved det konstituerende møde nedsatte man ikke et Reklameudvalg,
idet direktøren for fremtiden skulle stå for den overordnede planlægning
og udførelse af reklame og anden markedsføring. Der blev nedsat
et ’Vedtægtsændringsudvalg’.

2001/02 – 45. år.
I juni 2001 refererede formanden, Niels Pedersen, et møde, han og
direktør Henning Seier havde haft med Danske Bank, hvor de havde
orienteret om VEKO’s overvejelser og planer. Det var sket i en meget
positiv atmosfære, men det var blevet gjort klart, dels at banken ville
hæve rentetillægget vedrørende udlandslån fra 0,7 % til 0,8 %, dels
at man helst så, at der kun skete udlodning, hvis der i regnskabsåret
var overskud til det. Dette emne blev senere drøftet indgående under
gennemgangen af 12-måneders regnskabet, herunder også muligheden
af at udlodde en del af Driftsfonden til ’Egenkapital særkonto’.
Bestyrelsen besluttede herefter kun kontant at udlodde det, VEKO
tjente i afvigte regnskabsår.
Told & Skat var begyndt at se på VEKO’s momsstatus, og Birger
Brosbøl-Jensen så ikke optimistisk på denne udvikling.
Direkte forespurgt svarede Henning Seier, at al diskussion om
VEKO’s budgetter og fremtid i øvrigt foregik alene ud fra større tab
på debitorer og risikoen for mistet momsstatus. Der savnedes noget
optimisme og fighting spirit, og han frygtede, at man af bare bekymring
ville træffe beslutninger, der på sigt kunne gøre megen skade.
Det blev besluttet at udsætte budgetvedtagelsen til september, idet
man opsummerede dagens beslutninger således:
Brosbøl-Jensen udarbejder notat om momsstatus.
Budgetvedtagelse udskydes til september.
Renteforhøjelse fra 2,2 til 2,3 % om måneden.
Reklameudvalget gennemfører reklame, som det anser
for nødvendig.
Der indføres et kontogebyr på 12 kroner pr. måned.
Omsætningsanalysen bibeholdes i sin nuværende form.
Generalforsamlingen udskydes til oktober/november.
Bestyrelsesseminar udskydes.
223

VEKO skifter direktør igen
I slutningen af juni 2001 blev det ved et ekstraordinært bestyrelses-
møde besluttet at opsige Henning Seier, og i september 2001 deltog
VEKO’s nye direktør, Poul Christensen for første gang i bestyrelsesmøde.
Han havde senest beklædt en direktørstilling i Danske Bank,
hvorfra han havde valgt at fratræde i forbindelse med en organisationsændring.
Hans baggrund og erfaring må siges at være et scoop for
VEKO. Han deltog i forberedelserne til den senest afholdte generalforsamling.
Der var ved starten af hans ansættelse problemer med styringen
af debitorerne, momsproblemerne rumlede i baggrunden, der
224
Poul Christensen, Direktør siden 2001.

kom angreb på VEKO’s egenkapital (driftsfonden), og der var fald i
omsætningen blot for at nævne nogle af de presserende opgaver. Han
fik hurtigt hænderne fulde og tog opgaverne som udfordringer.
Statsautoriseret revisor Per Løfgren deltog sammen med Birger
Brosbøl-Jensen, begge fra Revisorgaarden i København A/S. Fra og
med årsrapporten for 2001/02 er Per Løfgren medunderskrivende revisor
på VEKO’s årsregnskaber.
Knap 400 inkassosager med en hovedstol på 6,4 millioner kroner
havde været tilbudt 3 selskaber. Det ene ville ikke byde, og de to andre
havde budt så lav en kurs, at VEKO ikke havde den mindste interesse
i at sælge.
I begyndelsen af oktober 2001 redegjorde Poul Christensen for
tiltag, der var gennemført i den daglige drift, herunder skærpede rykkerprocedurer,
telefoniske ’commando raids’. Som forsøg var der over
fire dage i tidsrummet klokken 16.00-20.00 blevet ringet til 250 kunder,
hvoraf 98 var truffet hjemme. Alle 98 indgik en aftale om betaling.
Kontoringenes edb-operatør EDS havde ønsket at ændre kontraktforholdene,
og RKI tilbød et nyt og forbedret Kreditscoringssystem,
alternativt køb af det gamle.
Poul Christensen præsenterede et imageskift og ny markedsføring,
som bestyrelsen betegnede som relevante fornyelser, og som skulle
præsenteres ved den kommende generalforsamling, som refereret
ovenfor samt ved VEKO’s juletræf.
Der foreligger referat af et ekstraordinært reklameudvalgsmøde i
oktober 2001, hvoraf det fremgår, at der var samarbejdsvanskeligheder,
som udvalgets medlemmer langt hen ad vejen selv forsøgte at
klare.
I oktober 2001 blev det på et bestyrelsesmøde foreslået, at VEKO
ikke i fremtiden skulle rentesikre (renteswaps) for en længere periode,
end debitorkontienes gennemsnitlige løbetid, måske med et tillæg på
3-4 måneder. Der var ikke enighed om dette forslag, men derimod
225

om, at bestyrelsen ønskede flere og bedre oplysninger, inden der i
fremtiden blev indgået sådanne aftaler. Dette kan være svært, da det er
afgørende at kunne slutte en aftale, netop når renten når den størrelse,
man er villig til at betale. Da den svinger fra time til time, er der yderst
sjældent tid til den brede orientering.
Nye lovkrav til årsrapporten blev indgående drøftet på grundlag af
et af Per Løfgren udarbejdet notat, og det blev besluttet at følge bestemmelserne
i loven på følgende områder: Opgørelse af renteswaps,
opgørelse af udskudt skat, mens bestyrelsen ville have yderligere informationer
og tid til yderligere overvejelser med hensyn til opgørelsen
af debitorer.
Da reklameudvalgets medlemmer ikke havde kunnet nå frem til
enighed, besluttede bestyrelsen at nedlægge udvalget indtil generalforsamlingen.
Udvalgets opgaver skulle i den mellemliggende tid varetages
af direktør og formand. Dette førte senere til, at udvalget blev
endeligt nedlagt, og direktøren alene forestod dette arbejde.
I januar 2002 blev det besluttet at udsende supplerende oplysninger
til andelshaverne vedrørende budgetforudsætninger, renteudgifter,
renteswaps og VEKO’s tilskud til annoncering. Der var allerede indført
en orienteringsskrivelse til medlemmerne: UPDATE, hvori der
var blevet orienteret om, at reklameudvalget var nedlagt.
Tabet på debitorer var atter et centralt punkt på dagsordenen, og
Poul Christensen arbejdede meget seriøst og målrettet for at begrænse
denne post.
Der blev anmodet om en bevilling på 1,5 millioner kroner til gennemførelsen
VEKO’s imageskift og om 200.000 kroner til en kampagne
for FINANS. Alle var enige om, at der var præsteret et godt
oplæg, og bevillingerne blev imødekommet under forudsætningen af,
at butikkerne skulle deltage i udgifterne til a.m.b.a.-kampagnen, og at
budgetterne blev overholdt.
På formandens foranledning blev det besluttet, at gebyrerne blev
226

taget op til fornyet drøftelse. Allan Zeuthen var utilfreds med, at de
vedtagne gebyrer og gebyrforhøjelser ikke allerede var ført ud i livet.
’Forsinkelsen’ skyldtes såvel juridiske som tekniske forhold.
Poul Christensen foreslog, at der i forbindelse med den forestående
kampagne blev slækket lidt på kreditvurderingerne, så almindelig
scoring og kreditvurdering blev lagt til grund for bedømmelserne. De
nye lån ville så få en markering, så de kunne følges og analyseres. Dette
blev godkendt, og Terkel Lund-Nielsen tilføjede, ”at vi skulle slække
forsigtigt, stole mere på teknikken end fornuften, …”
Vedtægtsudvalget aftalte mødedato og dagsorden, herunder ”Det
af Thomas Jensen-Agerkilde (NySport) på generalforsamlingen fremsatte
forslag.”
Birger Brosbøl-Jensen redegjorde for et møde om momsen, hvor
VEKO fortsat havde taget afstand fra Told & Skats udlægning af sagen,
men han havde dog ikke de store forhåbninger om, at synspunk-
Imageskift fra 2001 og fremad.
227

terne ville nyde fremme. I givet fald ville ændringen af momsstatus
koste VEKO 1 million kroner om året.
Nogle kontoringe skulle have modtaget følere om overtagelse, og
VEKO ville forsøge at være med til at byde på en enkelt af dem.
Primo april 2002 fremlagde Birger Brosbøl-Jensen en økonomisk
oversigt, der viste, at VEKO havde råd til at anvende 1,5 millioner
kroner til relancering.
Poul Christensen fremlagde et interview med formanden Niels
Pedersen i UPDATE, og oplyste, at 43 butikker havde meddelt deres
deltagelse i imagekampagnen, og at der var bestilt kort, poser og labels.
Endvidere udleverede han udkast til ny månedsfolder.
Vedtægtsudvalget havde rundsendt et notat om dens foreløbige
arbejde.
Det blev aftalt at tilsende advokat Birgitte Stenbjerre kopi af
Forbrugerombudsmandens brev til Økonomi- og Erhvervsministeriet,
hvoraf fremgår, at han på grund af udmeldinger fra ministeriet ikke
fremover vil behandle sager efter blandt andet Betalingskort- og
Kreditaftaleloven. Der var tale om det, der i VEKO-regi betegnes som
’tvungen udmeldelse’, og det er svært at frigøre sig fra den tanke, at
årsagen hertil var et lobbyarbejde fra pengeinstitutternes side, men
det ved vi intet konkret om, kun at Forbrugerombudsmanden på det
seneste havde anvendt en temmelig bestemt tone over for dem.
Ultimo april 2002 var der principielle drøftelser om problemer i
forbindelse med den kommende vedtægtsændring, og det blev besluttet
at gennemføre yderligere beregninger til belysning af konsekvenserne
af det foreliggende forslag. Det var fortsat eventuel udlodning
af indestående på Driftsfond, der var i spil. ”Efter en gennemgang
af talmaterialet vil bestyrelsen måske nemmere kunne beslutte sig for
et vedtægtsændringsforslag vedrørende udbetaling af driftsfond eller
ej.” Dette kan kun tolkes som om, det endnu var uvist, hvorvidt bestyrelsen
ville foreslå en sådan udlodning. Det blev af samme årsag
228

esluttet at udsende et brev til andelshaverne, hvori der blev redegjort
for bestyrelsens fuldt forståelige betænkeligheder ved at udlodde af
driftsfonden. Betænkelighederne skulle begrundes med den risiko, der
lå gemt i, at momssagen kunne falde ud til ugunst for VEKO og i det
faldende VEKO-salg.
Formanden, Niels Pedersen, udtrykte betænkelighed ved konsekvenserne
af den tidligere beslutning om renteforhøjelse og kontoudskriftgebyr
og mente, at de var katastrofale for udviklingen i FINANS.
Det er ikke et ukendt fænomen, at virksomheder, der føler sig presset
på økonomien, gennemfører tiltag, der får den negative udvikling til at
accelerere. Det må være den frygt, formanden gav udtryk for.
Drifts- og investeringsbudgetterne for 2002/03 blev godkendt,
dog med et ønske om, at budgettet i fremtiden skulle indeholde flere
forudsætninger og færre tal!
Herefter var momssagen til meget grundig drøftelse, herunder
især, hvordan der skulle reageres i tilfælde af, at sagen ville gå VEKO
imod. Der blev hurtigt brug for at reagere.
Ændret moms- og skattestatus
Derfor afstod bestyrelsen fra at foreslå udlodning
af driftsfonden
I maj 2002 forelå Told & Skats afgørelse, der gik VEKO helt og aldeles
imod, VEKO mistede sin moms- og skattestatus og skulle betale
lønsumsafgift.
Som dirigent på den ordinære generalforsamling i oktober 2002
havde bestyrelsen udpeget advokat Preben Kønig. Der var mødt 30
andelshavere, der repræsenterede 33 stemmer, altså ikke noget stort
fremmøde.
229

230
Inden generalforsamlingen havde vedtægtsudvalget barslet med
en betænkning. Terkel Lund-Nielsen havde på den baggrund ridset
situationen op:
1. Der er ikke enighed i udvalget om udlodning af
Driftsfonden.
2. Såfremt udlodning kunne ske på baggrund af overskud,
kunne der udloddes.
3. Udlodning måtte ikke ske, hvis den kunne koste VEKO’s
fremtid.
Det var et sprængfarligt emne, så det var naturligt, at bestyrelsesmed-
lemmerne skulle have tid til at overveje sagen og til at arbejde sig frem
til et forslag, alle kunne være enige om. Det blev besluttet at afholde
et medlemsmøde inden generalforsamlingen med overskriften: ’Hvad
vil andelshaverne med VEKO.’ Inden skulle bestyrelsen blive enig om,
hvad den ville med VEKO.
Uddrag af beretningen: 301 personer deltog i VEKO’s sommertræf
i det Kinesiske Tårn i Tivoli, og VEKO’s juletræf på Nimb havde
haft 310 deltagere, hvilket er en meget flot mødedeltagelse. Når der
skulle festes kom der ti gange så mange, som til generalforsamlingen.
Ved juletræffet blev det planlagte imageskift for VEKO præsenteret,
og ”en ustyrlig morsom Amin Jensen” underholdt. Annonceringen i
forbindelse med Imageskiftet havde haft 43 butikker som deltagere,
hvilket var en rekord, som man vist skal rigtig mange år tilbage for
at slå, hvis man overhovedet tidligere har haft så mange deltagere.
Københavns Kommune havde varslet nedlæggelse af alle parkeringspladser
på Vesterbrogade fra Skt. Jørgens Allé til Værnedamsvej.
VEKO havde protesteret mod dette og indsamlede i løbet af en formiddag
80 butikkers underskrifter på en protestskrivelse. Styringen af
debitorerne var blevet væsentlig bedre på alle områder, og resultatet

heraf havde påvirket driftsresultatet i positiv retning. VEKO a.m.b.a.’s
omsætning var nu nede på 15,5 millioner kroner.
På grund af den foreløbige afgørelse i momssagen, der betød at
VEKO mistede sin momsstatus ved regnskabsårets udløb, og de endnu
uafklarede fremtidige beskatningsregler, havde bestyrelsen pr. brev
meddelt andelshaverne, at den ikke på det aktuelle tidspunkt fandt det
forsvarligt at fremsætte vedtægtsændringsforslag, der kunne udhule
VEKO’s egenkapital.
Selvom der derved ville blive tæret en smule på egenkapitalen, ville
bestyrelsen foreslå, at der blev udloddet 4 % af kontoomsætningen
i kontant udbytte og 2 % til hensættelse på ”Egenkapital særkonto”.
”Såfremt regnskabet godkendes, får I jeres udbyttecheck udleveret i
aften.” De fremmødte andelshavere gjorde sig fortjent til at modtage
udbyttet, for beretningen blev enstemmigt godkendt.
Efter aflæggelsen af beretningen blev årsregnskabet gennemgået.
Det gav anledning til en del opklarende spørgsmål, der alle blev besvaret.
Af de refererede spørgsmål fremgår, at spørgerne tilstræbte at forstå
årsregnskabet, hvilket er meget tilfredsstillende for en virksomheds
ledelse. Også årsregnskabet blev derefter enstemmigt vedtaget.
Bestyrelsen fremsatte forslag til vedtægtsændringer, alle forårsaget
af den nye årsregnskabslov, og de blev vedtaget enstemmigt.
Erik Dahl havde ikke ønsket genvalg, og i hans sted blev nyvalgt
Claus Bagger Jørgensen, West-House, så bestyrelsen fortsat havde 8
medlemmer. Alle andre valg var genvalg.
Ved det efterfølgende konstituerende bestyrelsesmøde blev Niels
Pedersen genvalgt som formand og Per Klitgaard genvalgt som næstformand.
231

Generationsskiftet i bestyrelsen planlægges
2002/03 – 46. år.
Ultimo juni 2002 blev der afholdt bestyrelsesmøde med momssagen
som hovedpunkt på dagsordenen. Birger Brosbøl-Jensen havde i samarbejde
med skatteekspertvirksomheden REVITAX udarbejdet et
fremragende formuleret udkast til brev til Told- og Skattestyrelsen,
hvori styrelsen blev anmodet om at hjælpe blandt andet med opklaringen
af, hvilke ændringer der var sket i momslovgivningen siden december
1987, hvor VEKO blev kendt momspligtig. Der redegøres for,
at VEKO siden da har opfyldt alle de krav, der blev stillet for at opnå
og opretholde denne status, og for, at VEKO derfor ikke kan sammenlignes
med andre kontoringe, der havde fået frataget deres momsstatus.
I VEKO foregår der køb og salg af varer og ydelser. – I de
forløbne år havde forskellige medarbejdere fra Told & Skat været på
eftersyn hos VEKO og havde her givet udtryk for deres private opfattelse,
nemlig at VEKO var en finansieringsvirksomhed. Når de havde
fået forelagt afgørelsen fra 1987, havde de imidlertid aldrig foretaget
sig yderligere i den anledning ud over at konstatere, at VEKO fulgte
de aftalte procedurer. Der var intet at komme efter.
Der blev konstateret et fald i udlån i FINANS, og Formanden gav
atter udtryk for, at udlånene skulle billiggøres. Terkel Lund-Nielsen
var derimod af den opfattelse, at der skulle gøres en ekstra indsats for
at få nye kunder. Man kunne så spekulere på, hvilken af de to metoder
der var billigst at anvende. Poul Christensen gjorde sig til talsmand
for, at hvis gebyrerne blev ophævet, så ville annoncerne blive mere
slagkraftige, og det havde han utvivlsomt ret i. Det er jo sådan, at jo
højere barrierer, man sætter op, jo flere kræfter skal der til for at overvinde
dem.
Da kontrakten på edb-service var ved at udløbe, skulle der tages
stilling til, hvordan databehandlingen skulle foregå i fremtiden. Poul
232

Christensen, regnskabschef Kenneth Vangborg og Birger Brosbøl-
Jensen gik ind for at vælge et standardsystem, uanset, at ingen andre
kontoringe ville bakke op herom. Herefter blev standardsystemet
valgt.
Der blev aftalt en plan for generationsskifte i bestyrelsen, hvorefter
det blev bestemt, at de personer, der havde siddet i bestyrelsen i adskillige
år, og ikke nødvendigvis nærmede sig pensionsalderen, gradvis og
med et medlem om året skulle fratræde og give plads for, at et yngre
medlem kunne tage over. Det er kendetegnende for bestyrelsesarbejdet,
at alt, hvad der kunne sættes på skinner, blev det. Om det så var
egen afgang.
Ved bestyrelsesmøde i august 2002 var momssagen atter på dagsordenen.
Allan Zeuthen spurgte om, hvorfor VEKO skulle føre denne
sag, da alle gav utryk for, at vi ville tabe den. Det ville kun være spild af
tid og penge. Niels Pedersen, Terkel Lund-Nielsen og Birger Brosbøl-
Jensen var af den klare opfattelse, at det var værd at gå efter denne
sag, dels fordi omkostningerne var små i forhold til det, man kunne
vinde, dels fordi sagen var meget forskellig fra den i Århus. Der var
herefter enighed om at føre sagen for Landsskatteretten og derefter
tage stilling på ny.
Poul Christensen redegjorde omfattende og detaljeret for VEKOlån
i forhold til konkurrerende lånemuligheder og for kundekommentarer.
Han ønskede at fjerne ekspeditionsgebyret på 300 kroner og månedsgebyret
på 12 kroner for kontoformen ’løbende måned 30 dage’.
”På grund af tidspunktet kl. 23.30 (træthed) mente bestyrelsen ikke at
kunne vurdere dette...”. På det efterfølgende bestyrelsesmøde blev det
besluttet at fjerne kontoudskriftgebyret for nævnte kontoform og at
følge udviklingen nøje. Det blev senere understreget, at der ikke blev
opkrævet 300 kroner i ekspeditionsgebyr for oprettelse af kontokort.
I september 2002 fandt Niels Pedersen anledning til at fremhæve,
at kortet ikke kunne afskaffes, fordi det er bindeleddet mellem VEKO
233

og medlemmerne, og at en udviklingsproces for såvel VEKO som for
FINANS var færdig og blot ventede på bestyrelsens velvillige behandling.
Vedtægtsudvalget havde afleveret tre forslag til ændringer, heraf
valgte bestyrelsen at arbejde videre med et, som ville medføre en
fredsperiode på fire år, hvor bestyrelsen kunne revurdere spørgsmålet
om udbetaling af driftsfondsmidler eller anden finansiering af VEKO.
Bremserne blev sat i!
VEKO-kortet bliver et rabatkort med stor
medlemsopbakning
Poul Christensen gennemgik den 5. november 2002 udviklingsprocessen
for VEKO-kortet, og ”bestyrelsen udtrykte tilfredshed med og
ros for det udarbejdede procesforslag, idet dette viser en rød tråd for
kortets udvikling.” Terkel Lund-Nielsen ville undersøge, om VEKO i
henhold til gældende lov ville diskriminere kontantkøbere til fordel for
køb på kort ved at tilbyde rabat til kortindehavere. Dette er det første,
der er refereret om den senere indførte rabatordning, som blev iværksat
for at bremse faldet i omsætningen, og som blev helt afgørende for
fremgangen i salget på VEKO-kort.
Efter et ”godt medlemsmøde” i november 2002 blev det ”besluttet
at stoppe VEKO’s deltagelse i fællesannoncering, foreløbig for så vidt
angår annoncering til jul.” Dette kunne være første signal om, at der
ville ske ændringer i VEKO’s reklametilskud til fællesannoncering, der
jo har kostet VEKO mange, mange millioner kroner.
Primo december 2002 kunne bestyrelsen efter ovennævnte medlemsmøde
konstatere, at der nu var fred omkring Driftsfonden.
Spørgsmålet om optagelse af en art B-medlemmer blev drøftet,
og derunder muligheden for at danne et nyt andelsselskab, så egen-
234

kapitalen blev indkapslet til fordel for bestående andelshavere. Dette
spørgsmål skulle undersøges og belyses nærmere.
Efter det var konstateret, at rabatgivning til indehavere af kontokort
nu var lovligt, var der enighed om at yde rabat til kortkunderne,
og der blev nedsat et udvalg til at finde en løsning, herunder fordelingen
af regningen mellem andelshaverne og VEKO.
Der var enighed om, at den nye Imageannoncering var god.
Produktannoncering var i farezonen! Man kunne ikke både blæse og
have mel i munden.
I dette regnskabsår var der et investeringsbudget til edb-system på
1 million kroner. Såvel Ballerup som Amager var sprunget fra deltagelse,
hvilket forventedes at give VEKO en meromkostning på 3-400.000
kroner. Der skulle derudover betales en tilslutningsafgift til PBS.
Rabatordningen var hovedemne på bestyrelsesmøde primo februar
2003. Indledningsvis oplyste Poul Christensen, at det nye edb-system
kunne håndtere en rabatordning. Der var blandt bestyrelsesmedlemmerne
en vis frygt for, at rabatordningen kunne blive en så stor succes,
Det nuværende VEKO-logo.
235

at der ikke var tilstrækkelige midler i VEKO til den. En af de ukendte
faktorer var, hvor mange der ville bruge VEKO-kortet som rabatkort
og betale straks, så VEKO ikke fik renteindtægter af dem. Der blev
arbejdet med en model, hvorefter VEKO gav 3 % rabat på køb i butikker,
der ikke selv ydede nogen form for rabat og 5 % rabat på køb
i butikker, der gav VEKO-kunderne 5 % rabat. I de forretninger ville
kunderne således få 10 % rabat.
Der blev arbejdet videre med udviklingsprocessen for VEKO
FINANS.
Andelsboligforeningen VEDA, hvor VEKO er andelshaver, havde
fremsendt forslag til udskiftning af vinduer, hvilket over 20 år ville
koste VEKO 960.000 kroner, uden af der var nogen gevinst forbundet
med investeringen, for VEKO havde allerede ved indflytningen
og med andelsboligforeningens godkendelse investeret i termoruder
såvel mod gade som mod gård.
I april 2003 blev det – efter at Terkel Lund-Nielsens juridiske vurderinger
var blevet forelagt besluttet, at nye medlemmer kunne vælge,
hvilken af de to rabatordninger de ville deltage i (5+5 % eller 3+0 %)
på helt samme måde som de ’gamle’ andelshavere. Det blev også besluttet,
at der skulle oprettes en rabatordningskontrakt mellem VEKO
og hver enkelt andelshaver. Bestyrelsesmødet stod i øvrigt mest i rabatordningens
tegn, idet bestyrelse og direktion ville være grundigt
forberedte til ’det nye slag’.
Formanden Niels Pedersen udtrykte ønske om, at der blev lavet
en mere smidig ordning for indgåelse og salg af swap-ordninger for
derved at opnå den nødvendig fleksibilitet på handletidspunktet.
Søren Moe refererede fra et ledelsesseminar, han havde deltaget
i: ”Alt hvad der blev omtalt, bliver faktisk efterlevet i VEKO.
(…) Det bekræftede, at vi hos VEKO er meget professionelle. (…)
Bestyrelsesmedlemmerne skal yde, det er ikke bare et ben, de skal gnaves
af.” Også det blev til fulde efterlevet.
236

Bestyrelsen udtrykte tilfredshed med perioderegnskabet for fe-
bruar 2003.
Rosen Konto i Rosengaardcentret i Odense var blevet solgt til et
pengeinstitut.
Birger Brosbøl-Jensen havde været VEKO’s revisor
i 25 år
Bestyrelsesmødet i maj 2003 var koncentreret om forberedelserne til
en ekstraordinær generalforsamling og om rabatordningen. Hvis nogen
skulle mene, at der ikke blev bestilt noget i bestyrelse, revision og
direktion, så skulle de have lov til at læse referatet af dette møde, der
systematisk redegør for, hvad der skulle udarbejdes, til hvornår og af
hvem. Her var bestyrelsen ude med en godkendelse af detailplaner,
formentlig fordi direktøren ønskede den, da der var tale om en markant
ændring af grundproduktet.
Den ordinære generalforsamling fandt sted ultimo september 2003,
og her var Terkel Lund-Nielsen udpeget som dirigent, og han konstaterede,
at 29 andelshavere repræsenterende 31 stemmer var mødt.
Efter at formanden havde aflagt bestyrelsens beretning, blev der
fra salen stillet spørgsmål om, hvor mange ny kontohavere rabatordningen
havde medført (se nedenfor). Hertil oplyste direktør Poul
Christensen, at der var kommet 28 nye, 47 aktiverede, og at der var
44 ansøgninger under behandling. Rabatordningen var startet den 28.
august, så det var meget tidligt at evaluere indsatsen. Der var nogen
kritik af ordningen, men megen tilfredshed. Det var forventeligt, at
nogle ville kunne finde kritikpunkter, for det var et stort og kompliceret
projekt, der var blevet søsat. Formanden gav tilsagn om, at bestyrelsen
ville gennemgå erfaringsmaterialet og kritikken for at gøre
ordningen og markedsføringen af den endnu bedre. Beretningen blev
herefter enstemmigt taget til efterretning.
237

238
Finn Lysell ønskede at udtræde af bestyrelsen, og i hans sted blev
Steen Nørager Pedersen, Kontorforsyningen, nyvalgt, således at be-
styrelsen fortsat havde 8 medlemmer.
Formanden oplyste, at Birger Brosbøl-Jensen havde været selska-
bets revisor i 25 år. Han havde været en solid ankermand for bestyrelse
og direktion i alle årene!
Efter det konstituerende møde fortsatte Niels Pedersen som for-
mand og Søren Moe som næstformand.
Birger Brosbøl-Jensen, Statsautoriseret revisor havde 25 års jubilæum i 2003
og fortsætter ufortrødent.

2003/04 – 46. år.
Den 3. juni 2003 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling
med Terkel Lund-Nielsen som dirigent. Det blev vedtaget at give ved-
tægternes § 24 en tilføjelse om medlemmernes pligt til ”at deltage i en
af selskabet etableret rabatordning til fordel for kontohaverne, idet
det enkelte medlem ikke er pligtig selv at yde rabat.” På samme måde
fik formålsparagraffen § 2 en tilføjelse, hvorefter det er et af selskabets
formål at etablere en rabatordning for kortindehavere. Når man
alene betragter vedtægtsændringerne, ser det ikke ud af ret meget,
men det var det faktisk. VEKO fik en helt anden indgangsvinkel i sit
forhold til kunderne! Før i tiden var det meget vigtigt for bestyrelsen,
at nye tilbud var reversible, det vil sige, at muligheden for at stoppe
var grundigt belyst, inden tiltagene blev iværksat. Det fremgår ikke af
referaterne, at det også skete i dette tilfælde, men mon ikke?
I slutningen af juni 2003 var der atter bestyrelsesmøde, og her
kunne det fastslås, at 70 andelshavere hidtil havde sagt ja til at deltage
i rabatordningen, og 15 havde sagt nej. Det kunne være interessant at
vide, hvad der fik nogle til at sige nej til et rigtigt godt tilbud.
Udkast til årsregnskaber og budgetter for 2003/04 blev gennemgået.
VEKO, der havde arbejdet ihærdigt for at få nabobutikken, som
var blevet ledig efter, at Fredgaard og FONA var blevet fusioneret,
følte sig underløbet og mistede efter en hård kamp muligheden for
den lokaleudvidelse.
I august 2003 refereres det, at konverteringen af data fra EDS og
PBS ikke var gået helt fejlfrit, men fejl og mangler blev hurtigt rettet.
Der var imidlertid tale om en milepæl, fordi VEKO fik eget standalone
edb-system, der uden mellemled blev koblet direkte på PBS/
Dankortterminalerne.
Der kunne gøres status over tilslutningen til rabatordningen: 86
butikker, der tilsammen repræsenterede 62 % af omsætningen, havde
239

sagt ja til 5 + 5 % ordningen, og 24 butikker, repræsenterende 38 %
af omsætningen, tilsluttede sig ordningen med 3 % rabat. Der var kun
fire andelshavere, der ikke havde reflekteret på rabatordningen. Det er
et meget flot resultat, der var opnået! Markedsføringen skulle begynde
den 11. august 2003, og andelshaverne blev forinden grundigt informeret
blandt andet om de krav, der ifølge lovgivningen stilles til skiltning
med rabat. Der er tale om intet mindre end en væsentlig milepæl
i VEKO a.m.b.a.’s historie!
Den ordinære generalforsamling blev planlagt i detaljer og den sidste
afpudsning heraf fandt som sædvanligt sted på et kort bestyrelsesmøde
før generalforsamlingen, som er refereret ovenfor.
VEKO indfører elektronisk gavekort
I begyndelsen af oktober 2003 godkendte bestyrelsen nye regler for
optagelse af andelshavere, der inden for vedtægternes rammer blev
lidt mere fleksible.
Poul Christensen omdelte layout på elektroniske gavekort og fik
vedtaget en beslutning om, at de kunne igangsættes snarest.
Der havde været kontakt med en potentiel køber af VEKO, men
der var ingen i bestyrelsen, der ønskede selskabet solgt. Ingen bestyrelse
kan imidlertid tillade sig at give en blank afvisning, men må af hensyn
til forholdet til andelshaverne og deres interesser søge sagen fuldt
oplyst. Man bør vide, hvad man eventuelt siger ja eller nej til. Ved tidligere
tilsvarende forhandlinger lykkedes det ikke at opnå en ordning,
der kunne videreføre den fælles markedsføring, og det er vanskeligt at
forestille sig, at en ny køber hverken ville opfylde dette ønske eller give
tilsagn om at fortsætte rabatordningen. Men kommende drøftelser og
forhandlinger ville vise det.
Det blev besluttet, at en terminalløsning i butikkerne for fremtiden
var et krav, der skulle opfyldes for, at medlemskabet kunne oprethol-
240

des. Ved at stoppe den daglige brug af manuelle notaer, sparedes me-
get arbejde, og risikoen for fejl blev yderligere minimeret.
Rabatordningen havde haft en langsom start, men i hvert fald Poul
Christensen var fortsat optimist. Der var bred opbakning til, at den
iværksatte markedsføring var ”rigtig og i orden”. Der var enighed om
fortsat at satse på, at rabatordningen blev en succes, og nye tiltag heraf
flere gode blev drøftet. Kunderne havde åbenbart været tøvende, men
der var tale om et helt reelt tilbud!
Der blev nedsat et udvalg, der sammen med nogle andelshavere
skulle fremkomme med nye forslag til fælles vareannoncering. Såfremt
der ikke kunne opnås enighed i udvalget, måtte det forudses, at denne
aktivitet ville ophøre!
Bestyrelsen satte tid af til et møde i december 2003. Perioderegnskabet
pr. 30. november 2003 viste mindre tab på debitorer, hvilket angiveligt
blandt andet skulle skyldes, at der blev tilbagebetalt flere penge,
end der blev udlånt, hvilket igen betød, at den samlede debitormasse
og dermed hensættelserne til imødegåelse af tab var faldende. Der er
dog næppe tvivl om, at også de mere aggressive rykkerprocedurer var
medvirkende, men resultatet heraf kunne formentlig også medregnes
i de relativt store tilbagebetalinger.
Poul Christensen ville inden jul tilbyde gode kunder i VEKO
a.m.b.a., at de kunne få flyttet deres kredit over i FINANS uden ændring
af vilkårene for derved at opnå større købekraft i julemåneden.
Keine Hexerei, nur Behändigkeit!
Der var undersøgt flere markedsføringsmuligheder, og en direct
marketing-indsats gennem Post Danmark til kunder, der boede i relevante
postnumre havde hidtil medført 79 kontooprettelser, svarende
til 1,5 % af brevmodtagerne.
Fællesannoncering blev drøftet, og der var vidt forskellige opfattelser
heraf. Claus Bagger Jørgensen gav udtryk for, at han havde haft
mere glæde af VEKO’s og egne kataloger end af avisannoncering.
241

Han ville derfor gerne have udvidet oplaget. Allan Zeuthen ville have
VEKO til at være mere aktiv med at sælge annoncerne til andelshaverne,
mens Poul Christensen var af den opfattelse, at det ikke var
VEKO’s opgave. Andelshaverne kunne jo bare melde sig, når de fik
tilbuddet. Debatten sluttede med, at spørgsmålet om tvungen deltagelse
i fælles markedsføring blev vendt, men den egentlige debat
herom blev udskudt til næste møde.
Der var derefter debat om sport, kultur og fritid, om sponsorater
og medlemskaber af VEKO. Der var enighed om, at boldklubben
FREM kunne blive andelshaver i VEKO a.m.b.a.
Spørgsmålet om momssagen blev kommenteret af Terkel Lund-
Nielsen, der var af den opfattelse, at VEKO ville tabe, og af Birger
Brosbøl-Jensen, der gav udtryk for, at Landsskatterettens udtalelse var
forkert og mente, at vi burde vinde sagen. Han var stemt for at videreføre
den, idet begrundelsen i dommen var tynd, og retten havde
tillige udtalt sig, som om kunderne handler direkte med butikkerne.
Dertil havde retten henvist til nogle udenlandske domme. Det sidste
er bemærkelsesværdigt, da VEKO i 16 år havde ledt efter ’artsfæller’ i
Europa og USA. Der var enighed om at afsætte midler til en juridisk
udtalelse.
Poul Christensen orienterede om, at DDK og DKF var blevet fusionerede
til et nyt DKR, og om at han var medlem af bestyrelsen,
hvor han tillige havde en post i detailudvalget.
Rabatkortet bliver en stor succes
I januar 2004 blev bestyrelsesmødet indledt med en ekstern orientering
om Swap-aftaler og deres konsekvenser. Der var stor tilfredshed
med orienteringen og det udleverede materiale. Det blev derefter konkluderet,
at der ikke aktuelt skulle indgås nye aftaler, og at de indgåede
skulle fortsætte til udløb den 21. juli 2005.
242

Fra og med dette møde deltog advokat Birgitte Stenbjerre i alle be-
styrelsesmøder. Hun havde i flere tilfælde afløst Terkel Lund-Nielsen
som advokat for VEKO.
I momssagen forelå et notat, udarbejdet af en ekstern rådgiver, der
konkluderede, at VEKO også ville tabe momssagen ved Landsretten.
Bestyrelsen gav sig selv og ikke mindst Terkel Lund-Nielsen nogle
dage til at afgøre, om sagen skulle ankes. Steen Pedersen spurgte, om
det var indgået i overvejelserne, at rabatordningen havde tydeliggjort,
at der forelå handel med varer, og Birger Brosbøl-Jensen bekræftede,
at det var tilfældet.
Da der ikke var hjemmel til at indføre tvungen deltagelse i fælles
markedsføring, blev det besluttet at søge at udarbejde en ordning under
et positivt navn, hvor man kunne udnytte slipstrømmen fra den
gode julehandel og andelshavernes deraf følgende positive holdning
til VEKO.
”Per Klitgaard konkluderede, at antallet af julekort og juleomsætningen
var den succes, vi trængte til.” Allan Zeuthen tilføjede, ”at der
i deres butik var kommet kunder, de aldrig havde set før, og at de
købte for mere end gennemsnittet.” Terkel Lund-Nielsen spurgte, om
VEKO-omsætningen havde ’kanibaliseret’ butikkernes øvrige omsætning.
Detailhandlerne i bestyrelsen afviste, at det var tilfældet og
kunne fortælle, at omsætningen var steget over hele linjen. Det var
meget positivt.
I april 2004 gennemgik Birgitte Stenbjerre Forbrugeraftaleloven og
udleverede et notat herom.
VEKO-LEGATET 2004 (der tidligere hed VEKO’s Humørlegat)
skulle have været overrakt til Kristeligt Studenter-Settlement af overborgmester
Jens Kramer Mikkelsen. Det blev imidlertid borgmester
Martin Geertsen, der foretog overrækkelsen, da dagen oprandt.
243

Terkel Lund-Nielsen fratræder efter 30 år i
bestyrelsen
Terkel Lund-Nielsen var dirigent ved den ordinære generalforsamling
den 10. september 2004, og han ”konstaterede, at der var repræsenteret
28 medlemmer, der repræsenterede 29 stemmer.”
Den rabatordning, der var blevet indført, var den væsentligste årsag
til, at omsætningen var steget med 50 %. Det var et flot resultat og
et meget tiltrængt løft til VEKO a.m.b.a. Selv om det var bedre tider,
var der nok ikke andre, der havde så stor fremgang.
Efter 30 år i bestyrelsen ønskede Terkel Lund-Nielsen at fratræde,
og da Allan Zeuthen havde afhændet forretningen på Vesterbrogade,
trådte også han ud af bestyrelsen. Terkel Lund-Nielsens betydning for
VEKO kan ikke overvurderes. Nyvalgt blev Thomas Jensen-Agerkilde
og advokat Birgitte Stenbjerre.
Terkel Lund-Nielsen sluttede også som VEKO’s advokat, en
post, han havde bestredet i 31 år. Også her blev han afløst af Birgitte
Stenbjerre.
”Terkel Lund-Nielsen takkede Niels Pedersen for de ti år, hvor
denne indtil videre havde været formand for selskabet.”
Under eventuelt blev kataloget rost, og et medlem ønskede at
kende udgivelsestidspunkterne for bedre at kunne disponere sit annoncebudget,
og han stillede sig uforstående over for, at ikke alle medlemmer
deltog i katalogerne, som det var hensigten at udgive ti af det
følgende år.
2004/05. – 48. år.
I april havde der været afholdt et bestyrelsesseminar, og på bestyrelsesmødet
i juni 2004 var der opfølgning af de forslag, der var fremkommet
og på de tiltag, der var besluttet.
Told & Skat havde forlangt, at VEKO betalte selskabsskat med
244

tilbagevirkende kraft. Selskabets statsautoriserede revisor, Birger
Brosbøl-Jensen, havde protesteret, men resultatet heraf forelå endnu
ikke.
I august 2004 nævnte Poul Christensen, at en lånetype med 2 betalingsfrie
måneder ville være klar til salg til september. Han informerede
tillige om, at han havde aftalt med Danske Bank, at der ville blive
afholdt et møde for andelshaverne for at orientere om generationsskifteproblemer
i virksomheder.
Direktøren blev pålagt at kalde et par andelshavere, der ikke overholdt
aftalerne i forbindelse med rabatordningen, til orden, hvilket
skete umiddelbart.
Det blev atter drøftet at fusionere VEKO a.m.b.a. og VEKO
FINANS A/S og Birger Brosbøl-Jensen ville arbejde videre med den
tanke. Tiden var ved at være moden.
Jørgen Skovlund medlem af bestyrelsen i 20 år
Den 22. november 2004 blev bestyrelsesmødet indledt med, at man
gratulerede Jørgen Skovlund med hans 20-års jubilæum som medlem
af VEKO’s bestyrelse, hvor han i alle årene var et vigtigt medlem. Han
var fagmanden på konto-området.
Der blev orienteret om fordele og ulemper ved at sammenlægge
VEKO a.m.b.a. og VEKO FIANANS A/S. Formanden, Niels
Pedersen, gav udtryk for, at der administrativt ville blive sparet mange
kalorier ved sammenlægning, og Søren Moe understregede vigtigheden
af, at omkostningerne ikke voksede.
Poul Christensen ønskede oplyst, hvad skattevæsenet ville sige til,
at VEKO a.m.b.a. også drev udlån. Birger Brosbøl-Jensen svarede, at
dette ikke ville have nogen betydning.
Der blev lagt op til at afprøve at lægge ansøgningsskemaer ud på
Internettet, så de kunne udfyldes der og indsendes umiddelbart.
245

246
Såvel omsætningen som antallet af kontooprettelser var i positiv
udvikling.
Det var planen at sælge for knapt 10 millioner kroner meget dårlige
debitorer. Det må have været en rar fornemmelse at få dem ud af hu-
set, for der var i tidens løb ofret rigtig mange kræfter på dem.
VEKO a.m.b.a og VEKO FINANS A/S bliver til ét
selskab
Den 27. januar 2005 havde man observeret, at nogle butikker op-
krævede et ekspeditionsgebyr på 50 øre på samme måde som ved
Dankortekspeditioner. Det var helt uacceptabelt for VEKO: ”Det
blev overgivet Poul Christensen at give hver enkelt butik en uges frist
til at standse trafikken med opkrævning af 50 øres gebyr ved brug
af VEKO-kortet, herefter at lukke for butikkens Dankortterminal, så
brug af VEKO-kortet ikke kan finde sted og i påkommende tilfælde
at ekskludere butikken som andelshaver.”
Julesalget havde været tilfredsstillende.
Ti potentielle købere havde afgivet tilbud på dårlige debitorer, og
det højeste bud blev valgt. Det var til en tilfredsstillende pris.
Sammenlægningen af VEKO a.m.b.a. og VEKO FINANS A/S
blev indgående belyst og drøftet, og det blev besluttet at gennemføre
den ved en glidende overgang.
Det blev besluttet, at der kunne optages leverandører til VEKO,
uden at de blev andelshavere. Dette og sammenlægningen ville medføre
et stort administrativt arbejde, herunder udarbejdelse af leverandøraftaler
og af ændringer til vedtægterne for VEKO a.m.b.a., inden
det hele var på plads. Søren Moe ønskede oplysninger om, hvad omkostningerne
ved sammenlægningen ville beløbe sig til, hvilket ikke
kunne besvares på det tidspunkt.

Der blev orienteret om, at VEKO havde overskredet lånegrænsen
i banken, og formanden havde i den anledning talt med Kai Reimers,
Danske Bank, der havde sagt: ”Det var vist første gang i VEKO’s
historie, så tag det roligt.” Banken havde altså fortsat tillid til VEKO
og dens ledelse.
Debitorernes fordeling på rykkerklasser blev meget grundigt belyst
af direktøren.
Udviklingen i de andre kontoringe var utilfredsstillende, og det var
oplyst at yderligere tre kunne købes. Der var kun få købere i markedet,
fordi den fremherskende opfattelse var, at kontoringene ville lukke af
sig selv. Det er svært at tro, at kundemassen ikke ville have en rimelig
værdi for de aktører, der købte op. En af de berørte kontoringe havde
taget initiativ til et møde på højeste plan mellem centerkontoringene
og VEKO for en rundbordssnak om kontoringenes fremtid. Alle havde
givet tilsagn om at deltage.
Birgitte Stenbjerre var udpeget til dirigent til den ekstraordinære
generalforsamling den 5. april 2005, hvis formål var gennem vedtægtsændring
at bane vejen for en fusion af de to selskaber. Formanden,
Niels Pedersen, anførte blandt andet, at sammenlægningen ville medføre
omkostningsbesparelser og tillige indebære skattemæssige fordele.
Birger Brosbøl-Jensen redegjorde for den skattemæssige side af
forslagene og oplyste herunder, at det i skattemæssig henseende var
uhensigtsmæssigt at fortsætte med at drive aktiviteterne i to selskaber,
fordi de ikke kunne sambeskattes. Han oplyste også, at de omkostninger,
der var ved sammenlægningen, hurtigt ville være tjent ind gennem
de opnåede omkostningsbesparelser. VEKO a.m.b.a. blev det fortsættende
selskab.
Der blev tillige fremsat forslag til ændringer, der ville give VEKO
mulighed for at formidle kontosalg og yde edb-service til andre kontoringe.
247

Begge forslag blev enstemmigt vedtaget og med alle stemmer.
Allerede den 24. maj 2005 forelå de ændrede lånedokumenter fra
Danske Bank til underskrift. Banken havde således godkendt sammenlægningen
af de to virksomheder og deres aktiviteter i ét selskab.
Formanden fremhævede det gode samarbejde med banken. Claus
Bagger Jørgensen stillede spørgsmål til vilkårene, og Poul Christensen
gav fyldige svar herpå.
Herefter var budgetterne til drøftelse og godkendelse. Claus Bagger
Jørgensen ønskede en begrundelse for, at der blev budgetteret med
en omsætningsstigning på 15 % til 32 millioner kroner. Formanden,
Niels Pedersen, henviste til budgetforudsætningerne og nævnte: Salg
af 1.000 nye konti, forhøjelse af ”det automatiske kontomaksimum”
fra 5.000 til 10.000 kroner, forhøjelse af kreditmaksimum fra 20.000
til 30.000 kroner og tilgang af 20 nye leverandører.
Birgitte Stenbjerre stillede spørgsmål til ”det automatiske kontomaksimum”
og den risiko, det var forbundet med. Hertil oplyste Poul
Christensen, at det beroede på, at kun godt 1 % af de konti, der var
oprettet i efteråret og til jul 2003, var overført til inkasso.
Nye lån blev fremtidig oprettet i VEKO a.m.b.a., og gamle lån blev
overført fra FINANS i blokke.
Det blev besluttet at udarbejde et notat om konsekvenserne ved
låntagning ved fast rente, variabel rente, swap og option for derved
at give bestyrelsesmedlemmerne et bedre værktøj ved beslutninger
herom. Birger Brosbøl-Jensen spurgte bestyrelsen, om fokus var på
sikkerhed eller på minimering af renteudgifterne. Niels Pedersen svarede,
at sikkerheden skulle være på et acceptabelt niveau, og de øvrige
bestyrelsesmedlemmer gav deres samtykke.
248

Fald i tab på debitorer
Jørgen Skovlund fratræder efter 21 år i VEKO’s
bestyrelse
2005/06 – 49. år.
Pr. 1. juni 2005 blev indført ’fælles markedsføring’, hvor butikkerne
skulle betale 1,85 % af deres VEKO- omsætning til fælles markedsføring
med et minimumsbeløb på 500 kroner og et maksimum på 20.000
kroner. Beløbene blev lagt i puljer, som andelshaverne kunne benytte
til deltagelse i fælles reklame, og de indkomne beløb blev doblet op af
VEKO, så det enkelte medlem kunne disponere det dobbelte af sin
egen indbetaling. VEKO’s bidrag til denne ordning blev i 2006 ændret,
så VEKO’s bidrag blev 50 %, minimum blev sat til 750 kroner og
maksimum til 30.000 kroner.
Emner som nye bestyrelsesmedlemmer blev nævnt og præliminært
drøftet.
Bestyrelsen havde udpeget advokat Birgitte Stenbjerre til dirigent
ved den ordinære generalforsamling i september 2005, og hun konstaterede,
at 31 andelshavere, der tilsammen repræsenterede 34 stemmer,
var mødt op.
Foranlediget af en forespørgsel efter gennemgangen af årsrapporten
viste Birger Brosbøl-Jensen på en planche, at der var sket et ”væsentligt
”fald i tab og hensættelser på debitorer siden 2000/01.”
Efter 21 år i bestyrelsen ønskede Jørgen Skovlund at fratræde. Han
vil især blive husket som idémanden bag VEKO FINANS og for sin
professionelle indsats i bestyrelsen. Nyvalgt blev økonomidirektør
John Tyrrestrup, der gennem sit nu tidligere virke i FDB har et indgående
kendskab til andelsbevægelsen og virksomheders økonomiske
forhold.
249

250
Bestyrelsen havde ønsket at høre medlemmernes indstilling til lør-
dags- og søndagsåbent. En vejledende afstemning viste:
At 20 medlemmer var for at holde åbent 1 søndag i de-
cember.
At 25 medlemmer var for at holde åbent 2 søndage i
december.
At 16 medlemmer var for at holde åbent 3 søndage i
december.
Man kunne konstatere, at der var sket et skred i holdningen til det at
holde åbent længe i forhold til, da den første lange lørdag blev diskuteret.
Andelshaverne havde sandsynligvis fundet ud af at organisere
de meget lange åbningstider i forhold til arbejdstidens længde, og formentlig
også at gøre det rentabelt.
”Derefter udspandt sig en animeret debat om kataloger contra
avisannoncer.” Det er klart, at der kunne være divergerende meninger,
men der fandt jo en ’afstemning’ sted, hver gang VEKO indbød til
deltagelse. Her var det let at konstatere, hvilken aktivitet der var den
foretrukne.
”Inden generalforsamlingen sluttede, holdt Jørgen Skovlund en
tale, hvor han takkede for mange gode år i bestyrelsen. Talen blev
mødt med applaus.”
2005/06 – 49. år.
Den 28. juni 2005 gav Poul Christensen udtryk for, at budgetterne var
udarbejdede så korrekt, som det overhovedet kunne lade sig gøre uden
’buffere’ af nogen art.
Udkastet til årsrapport var genstand for mange spørgsmål, og
Birger Brosbøl-Jensen fortalte, at der var nye bestemmelser i årsregnskabsloven
vedrørende opgørelse af swaps, så udsving ikke længere
skulle indgå i resultatopgørelsen, men skulle reguleres direkte over

egenkapitalen. For VEKO betød det, at man fremover ville undgå de
store udsving i resultatet, som var en følge af udsving i værdien af
swaps. Det er næppe for meget sagt, at driftsregnskabet fremover i
højre grad ville afspejle det faktiske driftsresultat.
Det blev besluttet at forhøje den kautionsforsikringspræmie, som
FINANS betalte VEKO a.m.b.a. (sidstnævnte kautionerede for førstnævntes
kassekredit) fra 1 % til 2 %, for at være i overensstemmelse
med de aktuelle markedsvilkår.
Der udspandt sig herefter en debat om udbyttebetaling. Direktør
Poul Christensen frygtede udhuling af egenkapitalen, og at banken
direkte ville påtale, at der blev udbetalt udbytte i perioder, hvor der
ikke blev tjent penge. Formand Niels Pedersen havde allerede talt med
banken, der havde oplyst, at så længe soliditetsgraden var over 20 %,
ville banken være tilfreds. Poul Christensen ville gerne, at der blev byttet
om på den kontante udbetaling og hensættelsen til ”Egenkapital
særkonto”, så hensættelsen blev på 4 % og udbetalingen på 2 %. Per
Klitgaard konstaterede, at udbyttepolitikken var en balancegang mellem
andelshaverne og banken. Søren Moe ville fastholde den model,
der havde været benyttet de seneste år, og den blev vedtaget. Han gav
endvidere udtryk for, at man skulle arbejde hen mod en soliditetsgrad
på 25 %. Det skulle fremgå af bestyrelsens beretning, at VEKO skulle
konsolideres. Ud over det forannævnte udbytte betaler VEKO løbende
en form ’udbytte’ til andelshaverne ved at betale 5 % og 3 % rabat
til kunderne på køb, der blev foretaget i medlemsbutikkerne.
Også swap-aftaler blev genstand for belysning og indgående drøftelser,
og det blev besluttet, at der kunne indgås swaps for beløb op
til 90 % af VEKO’s bankengagement, når fastlagte vilkår var opfyldt.
Det blev præciseret, at Poul Christensen alene var tegningsberettiget
ved tegning af swaps, ligesom han blev ansvarlig for overvågning af
renten. Det var og er den eneste operationelle løsning, så det var en
251

god beslutning. Det må med overordentlig stor sikkerhed fastslås, at
han helt klart var den, der var ’bedst klædt på’ til dette job!
Søndagsåbent var til diskussion, men der blev ikke konkluderet.
Det var og er et træls emne for detailhandlere at drøfte, men ’small
retailing is not business, it is a way of living’.
Den 16. august 2005 afsluttede bestyrelsen gennemgangen af årsrapporten
og fik de sidste korrektioner på plads.
Derudover var der indgående og lange drøftelser af eventuelt opkøb
af en konkret og stor kontoring, der havde udbetalt af driftsfonden
og derfor nu var i vanskeligheder. Det var helt naturligt en meget
vanskelig beslutning at træffe, fordi andelshavernes interesse heri formentlig
var til at overse. Jørgen Skovlund foreslog at spørge andelshaverne,
der efter hans opfattelse ville gå med, hvis aktiviteten ville være
overskudsgivende. Diskussionen drejede hurtigt ind på at købe kundekartoteket
for derved at trække flere kunder ind på Vesterbrogade.
Det blev besluttet meget hurtigt at søge yderligere oplysninger. Det er
under alle omstændigheder rart at vide, hvad man sagde nej til.
Under eventuelt blev det diskuteret at lade udmeldte medlemmers
andele af driftsfonden der som bekendt ikke udloddes, så længe
VEKO driver virksomhed placere på en anden konto i stedet for
at fordele dem på tilbageværende andelshavere. Det var bestemt et
dilemma, som afskrækkende eksempler havde sat yderligere i relief.
Havde man her fundet løsningen?
Der var uklarhed om, efter hvilke regler VEKO skulle beskattes.
Skat ville diktere dette, men Birger Brosbøl-Jensen ville tilstræbe at
påvirke beslutningen.
Mændenes Hjem skulle være modtager af VEKO-legatet 2005.
Den 17. november 2005 blev John Tyrrestrup indvalgt i bestyrelsen
for VEKO FINANS A/S.
Poul Christensen orienterede om, at alle nye medlemmer skulle
252

indgå i aftalen om ti procents rabat (5 + 5 %). Det var således ikke mu-
ligt at blive andelshaver uden at skulle yde rabat til VEKO-kunder.
For første gang blev VEKO’s 50 års-jubilæum drøftet, og det
blev af praktiske grunde overladt til direktøren at fremsætte forslag
til, hvordan begivenheden skulle markeres, internt som eksternt.
Formanden foreslog, at jubilæumsaktiviteterne blev finansieret ved
salg at en portion afskrevne fordringer, så udgifterne ikke kom til at
belaste driften.
Der var blevet gennemført en imageundersøgelse, ”fordi vi mener,
at vi har et godt produkt”. Forud for undersøgelsen havde lektor
Torben Hansen, Copenhagen Business School, sammenlignet VEKOkortet
”med en Skoda, en god bil, som ingen vil købe.”
Claus Bagger Jørgensen havde foreslået, at der blev etableret en
form for ERFA-grupper med 6-10 medlemmer i hver. Der blev arbejdet
videre med denne opgave. Steen Pedersen foreslog, at der blev
udarbejdet en ’juleguide’ om fordelene ved VEKO-kortet. Den skulle
butikkerne lægge i poserne til de kunder, der ikke betalte med VEKOkort.
Det var da til at overkomme for butikspersonalet sammenlignet
med det at skulle overtale kunder til at oprette en VEKO-konto.
Den 29. november 2005 var et bestyrelsesmøde helt helliget gennemgang
af materiale vedrørende køb af en kontoring. VEKO var
stadig interesseret, hvorfor der blev nedsat et forhandlingsudvalg, men
det blev ikke VEKO, der fik muligheden.
Den 28. februar 2006 var planerne om fejringen af VEKO’s 50-års
jubilæum på dagsordenen, og direktøren fik godkendt sit oplæg.
Dernæst blev det drøftet at forøge udlånene, da rabatordningen i
forbindelse med kontokortsalget var ved at tære på VEKO’s økonomiske
kræfter. Det kunne ske ved en ændring af kreditpolitikken. Claus
Bagger Jørgensen foreslog, at lån, der var ydet efter de nye regler, blev
markeret, og at bestyrelsen et par gange om året blev informeret om
forløbet.
253

254
Forbrugerrådet havde anmeldt VEKO til politiet, uden at infor-
mere herom. Birgitte Stenbjerre var af den opfattelse, at der ikke var
nogen sag. Den drejede sig om, at VEKO havde givet oplysninger om
årlige omkostninger i procent (ÅOP) efter fradrag af rabatter. Det
er rigtigt, at loven påbyder, at ÅOP skal oplyses, men der er ingen
anvisninger på, hvordan rabatter og slet ikke differentierede rabatter
skal indgå i beregningerne. Hidtil var det blevet afvist, at ÅOP måtte
udregnes efter skat. I den periode, hvor kunderne ikke betalte gebyrer
i VEKO, havde det været en klar fordel, fordi alle de omkostninger
(læs renter), som VEKO’s kunder betalte, var fradragsberettigede på
selvangivelsen, i modsætning til de i størrelse og antal voksende gebyrer,
som skulle betales andre steder.
Den glidende sammenlægning af selskaberne gik efter planen.
Der var indgået en 5-årig swap-aftale for 75 millioner kroner helt i
overensstemmelse med de aftalte forudsætninger.
Den 1. maj 2006 omdelte Birger Brosbøl-Jensen kopi af et brev fra
Skat, hvori det kunne læses, at der endnu ikke var faldet en afgørelse
om VEKO’s skattemæssige placering. Derfor ville debitorerne i forbindelse
med selskabernes sammenlægning blive overdraget med et
forbehold, så begge selskaber ville være frit stillet, såfremt kursen ville
blive underkendt af Skat.
Niels Pedersen går som bestyrelsesformand efter
18 år på posten
Søren Moe bliver ny formand
Til den ordinære generalforsamling i oktober 2006 havde bestyrelsen
udpeget advokat og bestyrelsesmedlem Birgitte Stenbjerre som dirigent,
og hun konstaterede, at der var mødt 22 medlemmer, repræsenterende
22 stemmer. Formanden Niels Erik Pedersen skulle for sidste

gang aflægge bestyrelsens beretning. Den var positiv over hele linjen.
Denne sidste årsrapport var præget af ca. 30 % fremgang i omsætningen,
idet omsætningen nåede 41 millioner kroner, og overskuddet
efter skat var 2,5 millioner kroner. Egenkapitalen på 30 og balancen på
130 millioner kroner. Det var meget flot.
Niels Pedersen valgte at forlade bestyrelsen efter 21 års meget aktiv
indsats for VEKO. Det er ikke for meget sagt, at han har været en helt
enestående formand - i disse ords allerbedste betydning.
Nyvalgt til bestyrelsen blev professor Torben Hansen, Instituttet
for Afsætningsøkonomi ved Copenhagen Business School. Øvrige
valg var genvalg.
Niels Pedersens tale, hvori han takkede for mange gode år i VEKO
blev mødt med applaus.
Det blev besluttet, at VEKO a.m.b.a. atter antog binavnet
”Incassobureauet af 1960 a.m.b.a. (VEKO a.m.b.a.)”.
Ved det efterfølgende, konstituerende bestyrelsesmøde blev Søren
Moe valgt til formand, og Per Klitgaard indtog atter pladsen som
næstformand efter tre års pause.
2006/07 – 50. år.
Ved bestyrelsesmøde senere i oktober 2006 forelå afklaring af VEKO’s
fremtidige beskatningsforhold, der efter forholdene måtte betegnes
som ’ikke utilfredsstillende’. Der var ros til Birger Brosbøl-Jensen for
hans håndtering af skatteproblemerne. Der var dog stadig uafklarede
problemer med hensyn til indkomstopgørelsen 2005/2006 og værdifastsættelserne
ved sammenlægning til ét selskab.
På baggrund af drøftelser omkring en centerkontoring blev det
konstateret, at VEKO’s idégrundlag og kerneområde skulle revurderes.
Der var solgt en inkassoportefølje på ca. 6 millioner kroner til en
acceptabel kurs, der ”skyldtes bl.a. at inkassoafdelingen har en meget
255

fin behandling af og orden i deres portefølje, og samtlige tilbudsgi-
vere udtrykte stor tilfredshed og havde megen ros efter de respektive
gennemgange af porteføljen.” Der er flot efter den turbulens, som
voldsomme tab havde forårsaget få år tidligere.
Under drøftelser af markedsføringen fremførte John Tyrrestrup
vigtigheden af at markedsføre VEKO over for butikkerne, og Thomas
Jensen-Agerkilde af, at markedsføringen også skulle rette sig mod
butikkernes personale. Torben Hansen var af den opfattelse, at det
var området, der skulle markedsføres, så det var området, der tiltrak
kunderne og ikke kortet. Det bliver i en meget kompleks opgave, der
kræver mange ressourcer! Efter forslag fra Søren Moe blev der nedsat
256
Søren Moe, Bestyrelsformand siden 2006.

et ad hoc udvalg, der skulle komme med inspiration til markedsførin-
gen.
I januar 2007 var VEKO’s eventuelle IT-drift for 3 andre konto-
ringe hovedtemaet. De havde alle et akut behov for at udskifte deres
nuværende og fælles edb-servicebureau. Dette kunne kun tolkes som
en kraftig indikation af, at VEKO havde valgt rigtigt, da man valgte at
køre på eget anlæg. Et konkret tilbud til de tre kontoringe og risikoen
herved blev drøftet. ”Søren Moe fastslog, at når vi er købmænd og vil
tjene penge, så er der risiko forbundet hermed.”
Ad hoc-udvalget vedrørende markedsføring havde afleveret en
rapport og gav anledning til ”en god lang debat”.
Poul Christensen oplyste, at det eventbureau, der var hyret til at
arrangere underholdning i forbindelse med fødselsdagsfesten, meldte
fra den 9. januar på grund af sygdom. Det var noget af et tilbageslag.
Juleomsætningen havde været svagere end sidste år og svagere end
budgetteret. Der var solgt 500 færre Julekort end i 2005. Det må man
undre sig over på baggrund af, at VEKO-kortet havde det absolut
bedste tilbud på markedet. ”Årsagen til dette er ukendt, men denne
tendens har også vist sig i de andre kontoringe. Udlånene var derimod
knap 10-11 millioner større end sidste år og 10 millioner større end
budgettet akkumuleret for regnskabsåret”. Det må således konstateres,
at det fortsat var nemmere at udlåne kontanter end at sælge kontokort,
selv om de er meget attraktive.
Poul Christensen kunne til slut oplyse, at Forbrugerombudsmanden
ønskede et møde om ÅOP-beregningerne.
257

VEKO’s 50 års fødselsdag fejres med stor festivitas
det meste af året
I anledning af VEKO’s 50 års fødselsdag vil vel nok det mest omfat-
tende arrangement i VEKO’s historie blive gennemført i perioden 26.
marts til 2. juni. arrangementet skal ikke her gennemgås i detaljer, blot
nogle hovedtræk:
Et væld af gode varetilbud til kunderne.
En særlig fødselsdagskonto/kontokort.
Stor fest for andelshavere med ledsagere i Wallmans.
Intensiveret markedsføring af VEKO og butikkerne:
• VEKO Fødselsdagskort.
• Kataloger til 200.000 husstande, med i alt 500.000
læsere.
• Annoncer i 7 aviser rettet mod mere end 1 million
læsere.
• 15.000 breve til kunder.
• TV-reklamer på TV2 Lorry med 1,5 million seere.
• Internet-reklame.
• Busreklame.
• Butiksudsmykning.
• Pressemeddelelser.
• Flag til fortovene.
• Events i massevis på Vesterbrogade, Gl. Kongevej
og Værnedamsvej.
258

Efterskrift
Der foreligger ca. 330 mødereferater fra VEKO’s 50 års lange historie,
hvilket vil sige, at bestyrelsen i gennemsnit har holdt møde mere end
seks gange om året!
Det er kendetegnede, at VEKO i løbet af de sidste 25 år ofte har
befundet sig i kritiske situationer og megen turbulens. Lovgivernes,
myndighedernes og pressens bevågenhed har ikke strøget virksomheden
med hårene. Alligevel har VEKO aldrig været i økonomisk krise!
Det er en meget flot præsteret. Årsagen hertil er, at den til enhver
tid siddende bestyrelse, revision og direktion i tide har taget varsel af
udviklingen, har gennemført de fornødne, og ofte meget dybtgående
analyser, inden der blev truffet beslutninger, en gang imellem endda
dristige. Der er tale om overordentligt solidt håndværk. Derfor kan
VEKO fejre 50-års jubilæum. Det i sig selv er en helt enestående præstation.
Det planlagte generationsskifte i bestyrelsen blev afsluttet ved den
senest afholdte generalforsamling. Den nye generation af bestyrelsesmedlemmer
har allerede vist, at de har evnerne og viljen til at føre
VEKO videre. Det er en helt moderne virksomhed, der er klar til de
nye udfordringer. Held & Lykke!
50 års fødselsdagslogo.
259

260

Bilag:
1. VEKO’s formænd og næstformænd
2. VEKO’s bestyrelsesmedlemmer
3. VEKO’s revisorer og direktører
4. Modtagere af VEKO’s Humørlegat/ VEKO-legatet
5. VEKO’s andelshavere pr. 29. marts 2007
261

Bilag 1: VEKO’s formænd og næstformænd
Antal år
2006/07
2005/06
2004/05
2003/04
2002/03
2001/02
2000/01
1999/00
1998/99
1997/98
1996/97
1995/96
1994/95
1993/94
1992/93
1991/92
1990/91
1989/90
1988/89
1987/88
1986/87
1985-86
1984-85
1983-84
1982-83
1981-82
1980-81
1979-80
1978-79
1977-78
1976-77
1975-76
1974-75
1973-74
1972-73
1971-72
1970-71
1969-70
1968-69
1967-68
1966-67
1965-66
1964-65
1963-64
1962-63
1961-62
1960-61
1959-60
1958-59
1957-58
262
Formænd
1 Fritz Carstens x x 2
2 C.A. Winblad x x x x x x x x x x x x x x x x 16
3 Folmer Jensen senior x x x x 4
4 Finn Bjarne Jensen x x x x x x 6
5 Victor Skjødt x x x x x x x 7
6 Niels Pedersen x x x x x x x x x x x x x x 14
7 Søren Moe x 1
Næstformænd
1 C.A. Winblad x x 2
2 H.C.Hansen x x x x x x x x x x x x x x x x x x x 16
3 Finn Bjarne Jensen x 4
4 Kaj Christensen x x 2
5 Henning Folmer Jensen x x x 3
6 Victor Skjødt x 1
7 Bent Blaabjerg x x x x x 5
8 Niels Pedersen x x 2
9 Per Klitgaard x x x x x x x x x x x x 12
10 Søren Moe x x x 3
Antal år
2006/07
2005/06
2004/05
2003/04
2002/03
2001/02
2000/01
1999/00
1998/99
1997/98
1996/97
1995/96
1994/95
1993/94
1992/93
1991/92
1990/91
1989/90
1988/89
1987/88
1986/87
1985-86
1984-85
1983-84
1982-83
1981-82
1980-81
1979-80
1978-79
1977-78
1976-77
1975-76
1974-75
1973-74
1972-73
1971-72
1970-71
1969-70
1968-69
1967-68
1966-67
1965-66
1964-65
1963-64
1962-63
1961-62
1960-61
1959-60
1958-59
1957-58
Bilag 1

Bilag 2: VEKO’s bestyrelsesmedlemmer
Bestyrelsesmedlemmer
1 Fritz Carstens x x 2
2 Eigil Hansen x x x x x x x x x x x x x x x 15
3 H.C. Hansen x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x 22
4 P. Thygesen Poulsen x x x x x x x x x x x x 12
5 C.A. Winblad x x x x x x x x x x x x x x x x x x x 19
6 Kai Willesen x x x x x x x 7
7 Folmer Jensen x x x x x x x x x x x x x x 14
8 Henning Folmer Jensen x x x x x x x x x x x x x 13
9 Allan Hansen x x x x x x x 7
10 Henning Jensen x 1
11 Terkel Lund-Nielsen x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x 30
12 Christa Ewers Petersen x x x 3
13 Kai Christensen x x x x x 5
14 Finn Bjarne Jensen x x x x x x x x x 9
15 Bent Blåbjerg x x x x x x x x x x x 11
16 H.C. Hansen x x x x 4
17 Anny Holbæk x 1
18 Victor Skjødt x x x x x x x x x x x 11
19 Børge Frederiksen x x 2
20 Alver Larsen x x x x x x x x x x x x x x x x 15
21 Erik Dahl x x x x x x x x x x x x x x x x x x x 19
22 Jørgen Skovlund x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x 21
23 Steen Golman x x x x x x 6
24 Niels Pedersen x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x 21
25 Per Klitgaard x x x x x x x x x x x x x x x x x 17
26 Kurt Sindahl x 1
27 Allan Zeuthen x x x x x x x x 8
28 Finn Lysell x x x x x 5
29 Søren Moe x x x x x x x 7
30 Claus Bagger Jørgensen x x x x x 5
31 Steen Nørager Pedersen x x x x 4
32 Birgitte Stenbjerre x x x 3
33 Thomas Jensen-Agerkilde x x x 3
34 John Tyrrestrup x x 2
35 Torben Hansen x 1
Antal medlemmer 5 6 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 7 6 6 7 8 7 6 6 7 8 8 8 8 8 8 8 7 7 6 6 6 6 8 7 8 7 8 8 8 8 8 8 8
Antal år
2006/07
2005/06
2004/05
2003/04
2002/03
2001/02
2000/01
1999/00
1998/99
1997/98
1996/97
1995/96
1994/95
1993/94
1992/93
1991/92
1990/91
1989/90
1988/89
1987/88
1986/87
1985-86
1984-85
1983-84
1982-83
1981-82
1980-81
1979-80
1978-79
1977-78
1976-77
1975-76
1974-75
1973-74
1972-73
1971-72
1970-71
1969-70
1968-69
1967-68
1966-67
1965-66
1964-65
1963-64
1962-63
1961-62
1960-61
1959-60
1958-59
1957-58
Bilag 2
263

Bilag 3: VEKO’s revisorer og direktører
Antal år
2006/07
2005/06
2004/05
2003/04
2002/03
2001/02
2000/01
1999/00
1998/99
1997/98
1996/97
1995/96
1994/95
1993/94
1992/93
1991/92
1990/91
1989/90
1988/89
1987/88
1986/87
1985-86
1984-85
1983-84
1982-83
1981-82
1980-81
1979-80
1978-79
1977-78
1976-77
1975-76
1974-75
1973-74
1972-73
1971-72
1970-71
1969-70
1968-69
1967-68
1966-67
1965-66
1964-65
1963-64
1962-63
1961-62
1960-61
1959-60
1958-59
1957-58
264
Statsaut. revisorer
1 A. Nørholm x x x x x x x x x 9
2 Ib Agger Nielsen x x x x x x 6
3 Mogens Rørslev x x x x x x x x x x x x x x 14
4 B. Brosbøl-Jensen x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x 28
Direktører
1 Niels H. Thomsen x x x 3
2 Jørgen Lysdahl *) x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x 24
3 Niels Erik Løgstrup x x x x x x x x x x x x x x x x 16
4 Henning Seier x x 2
5 Poul Christensen x x x x x x 6
Antal år
2006/07
2005/06
2004/05
2003/04
2002/03
2001/02
2000/01
1999/00
1998/99
1997/98
1996/97
1995/96
1994/95
1993/94
1992/93
1991/92
1990/91
1989/90
1988/89
1987/88
1986/87
1985-86
1984-85
1983-84
1982-83
1981-82
1980-81
1979-80
1978-79
1977-78
1976-77
1975-76
1974-75
1973-74
1972-73
1971-72
1970-71
1969-70
1968-69
1967-68
1966-67
1965-66
1964-65
1963-64
1962-63
1961-62
1960-61
1959-60
1958-59
1957-58
*) Jørgen Lysdahl var kontorchef og daglig leder i de første 10 år, derefter direktør.
Bilag 3

Bilag 4: Modtagere af VEKO’s Humørlegat/
VEKO-legatet
Modtagere af VEKO-legatet
Legatet blev oprettet i anledning af VEKO's 25 års jubilæum i 1982.
1982 Skuespilleren Poul Reichardt
1983 Ikke uddelt
1984 Overborgmester Egon Weidekamp
1985 Robert Christensen, Værestedet Fisken
1986 Fanny Troels Jensen, Formand for Vesterbro Lokalråd
1987 Socialrådgiver Hanne Reintoft
1988 Frihedsstøttens renovering
1989 Politiets Uropatrulje
1990 Tivoligarden
1991 Frelsens Hær
1992 Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen
1993 Direktør Niels-Jørgen Kaiser, Tivoli
1994 KFUM's sociale arbejde på Vesterbro
1995 Direktør og skuespiller Bent Mejding, Det Ny Teater
1996 Vesterbros Ungdomsgaard
1997
Håndboldklubben Ajax 15.000 kr., FDF Vesterbro 5.000 kr.
og 8. b klasse på Enghave Skole
1998 Saxogaarden
1999 Mødestedet for udlændinge og danskere
2000 Værestedet Reden
2001 Apostelkirken
2002 Vesterbro Byfornyelsescenter
2003 Ikke uddelt
2004 Kristeligt Studenter-Settlement
2005 Mændenes Hjem
2006 Uddeles i Jubilæumsåret 2007
2007 Adm. direktør Lars Liebst, Tivoli A/S
Bilag 4
265

5. VEKO’s andelshavere pr. 29. marts 2007
Gardin-Madsen Gl. Kongevej 122 1850 Frederiksberg C
Frakkedahl Vesterbrogade 39 1620 København V
Skoringen Vesterbrogade 80-82 1620 København V
Klarlund Guld & Ure Vesterbrogade 6D 1620 København V
Matas Vesterbrogade Vesterbrogade 57 1620 København V
Matas Værnedamsvej Værnedamsvej 6 1619 København V
Aisens Ønskeskabe Gl. Kongevej 89 1850 Frederiksberg C
Lysmesteren Minak Vesterbrogade 64 1620 København V
Jupiter Cykler Gl. Kongevej 31 1610 København V
Parfumeri Paris Vesterbrogade 18 1620 København V
Musikhuset Aage Jensen
Åbenrå 3 1119 København K
Bombay Kurve Vesterbrogade 93 1620 København V
NATURligvis Forst- og Jagthuset
Gl. Kongevej 119 1850 Frederiksberg C
Europcar/Pitzner Auto Gl. Kongevej 13 1610 København V
Stuhr Men & Women Vesterbrogade 19 1620 København V
Erwin Gl. Kongevej 131 1850 Frederiksberg C
Ájour Vesterbrogade 30 1620 København V
Amorin ApS Vesterbrogade 45 1620 København V
Lous Farver & Tapeter Vesterbrogade 101 1620 København V
Vesterbro Kontorforsyning
Vesterbrogade 66 1620 København V
Foto Dirk Vesterbrogade 4A 1612 København V
Papegøje Centret Vesterbrogade 106 1620 København V
Gundtoft Vesterbrogade 24-26 1620 København V
Guldsmed Søbirk Vesterbrogade 46 1620 København V
Annabell Vesterbrogade 18 1620 København V
BR Legetøj Vesterbrogade 73 1620 København V
Fona Radio A/S Vesterbrogade 62 1620 København V
punkt1 Enghave Plads 2 1670 København V
Thiele Briller Vesterbrogade 73B 1620 København V
Synoptik A/S Vesterbrogade 46 1620 København V
Sko Max Vesterbrogade 64 1620 København V
Urania Cykler Gl. Kongevej 1 1610 København V
Imerco Klitgaard Gl. Kongevej 114 1850 Frederiksberg C
Engby Barnevogne Enghavevej 34 1674 København V
West-House Vesterbrogade 50 1620 København V
Danmark Sko Istedgade 80 1650 København V
3 • Bjørne Tæpper Enghave Plads 10-12 1671 København V
3 • Bjørne Farvehandel Enghave Plads 10-12 1671 København V
Frisør Why Not Saxogade 6 1662 København V
266

Therese Garn Vesterbrogade 75 1620 København V
Skin Center Vesterbrogade 17 1620 København V
Cash & Carry Cykler Vesterbrogade 60 1620 København V
Plakat Shop Vesterbrogade 71 1620 København V
L’age D’or Vesterbrogade 20 1620 København V
Al-Kabani Vesterbrogade 71 1620 København V
Kleins Boghandel Gl. Kongevej 125 1850 Frederiksberg C
Sportigan Vesterbrogade 54 1620 København V
Unisport Fodboldshop Vesterbrogade 4 1620 København V
Karl Smart Værnedamsvej 11 1819 Frederiksberg C
Trés Bien Værnedamsvej 4A 1619 København V
Trendy Shoes Vesterbrogade 35 1620 København V
Saint Tropez Vesterbrogade 41 1620 København V
Erik Hvelplund Vesterbrogade 1 1620 København V
Erik Hvelplund Scandic Copenhagen Hotel
Vester Søgade 6 1601 København V
Absalon Legekæden Vesterbrogade 81 1620 København V
Spicy Modetøj Vesterbrogade 73B 1620 København V
IDÉ Møbler Gl. Kongevej 25-27 1610 København V
Sportmaster Vesterbrogade 12-14 1620 København V
FolkeFerie.dk Gl. Kongevej 33 1610 København V
Jysk Vesterbrogade 65 1620 København V
New China Trading Gl. Kongevej 133 1850 Frederiksberg C
Blue Tapper Vesterbrogade 57 1620 København V
Butik Jes Pors Gl. Kongevej 94A 1850 Frederiksberg C
Liberty Gl. Kongevej 135 1850 Frederiksberg C
The Body Shop Hovedbanegårdens Shoppingcenter
Butik 17 1570 København V
Renata Christensen Gl. Kongevej 33A 1610 København V
Sadolin Farveland Vesterbrogade 131 1620 København V
Sound Station Gl. Kongevej 94 1850 Frederiksberg C
Plantehallen Gl. Kongevej 174 1850 Frederiksberg C
Vagabondos Vesterbrogade 70 1620 København V
Golden Bamboo Vesterbrogade 41 1620 København V
Trævarefabrikernes Udsalg
Vesterbrogade 99 1620 København V
Philosophy Blues Original
Vesterbrogade 30 1620 København V
Vero Moda Vesterbrogade 28 1620 København V
Vero Moda Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C
Vibeke Stender Ure & Guld
Vesterbrogade 73B 1620 København V
Charlotte Duus Gl. Kongevej 130 1850 Frederiksberg C
BilXperten KBH Falkoner Allé 122 2000 Frederiksberg
Pehrssons Skohus Vesterbrogade 31 1620 København V
267

Restaurant Ankara Vesterbrogade 35 1620 København V
Jackie Vesterbrogade 1B 1620 København V
Jackie Woman Vesterbrogade 1A 1620 København V
Glarmester Worm A/S Gasværksvej 12 1656 København V
Les Cadeaux Vesterbrogade 15 1620 København V
Matas Vesterport Vester Farimagsgade 9 1606 København V
Anfora/Skjold Burne Vinhandel
Vesterbrogade 57 1620 København V
Juul’s Vin og Spiritus A/S
Værnedamsvej 15 1819 Frederiksberg C
Boldklubben Frem A/S Julius Andersens Vej 7 2450 København SV
Change Vesterbrogade 52 1620 København V
Kop & Kande Gl. Kongevej 86A 1850 Frederiksberg C
SYPUS Garn Enghavevej 68 1674 København V
Blomstertorvet Vesterbrogade 61 1620 København V
Cafe Obelix Vesterbrogade 53 1620 København V
Slagter Kalmars Eftf. Enghavevej 56-58 1674 København V
Malvin Interiør & Design
Gl. Kongevej 171 1850 Frederiksberg C
Bagus Tullinsgade 4 1618 København V
Kingfish Scuba Diving Tullinsgade 3 1618 København V
Viggo’s Cykler Valdemarsgade 57, st. 1665 København V
Viggo’s Cykler Istedgade 114 1650 København V
Boutique Nicka Gl. Kongevej 137A 1850 Frederiksberg C
Københavns Trafikskole ApS
Istedgade 101 1650 København V
GLADE BØRN Gammel Kongevej 171 1850 Frederiksberg C
Sten Golman Vester Voldgade 6-8 1552 København V
Madam My Gl. Kongevej 85 1850 Frederiksberg C
Guldsmed Jens Dam Vester Voldgade 8 1552 København V
Restaurant Ankara Vesterbrogade 96 1620 København V
Ankara Bøfhus Vesterbrogade 39 1620 København V
Sun Tan Frisøren v/Sophia Marott Holm
Vesterbrogade 83 1620 København V
Matas Industriens Hus Vesterbrogade 1A 1620 København V
Fleur Bodywear Gl. Kongevej 101 1850 Frederiksberg C
Tøjeksperten Gl. Kongevej 110 1850 Frederiksberg C
Kult Mode Vesterbrogade 37 1620 København V
Galleri Stig Sander Gl. Kongevej 82 1850 Frederiksberg C
Flügger Farver Gl. Kongevej 148 1850 Frederiksberg C
Qura Pile Allé 15 2000 Frederiksberg
Lædervarekælderen Vesterbrogade 79 1620 København V
MCM - Miss Morgan Vesterbrogade 41E 1620 København V
Hemtex Vesterbrogade 67 1620 København V
Café André Citroën Vesterbrogade 58 1620 København V
268

Frisør Jenny Vesterbrogade 92 1620 København V
Sevenfourseven Gammel Kongevej 87 1850 Frederiksberg C
Sevenfourseven Værnedamsvej 11 1819 Frederiksberg C
PhotoCare Vesterbrogade 61 1620 København V
HOVSA Fotovideo Gl. Kongevej 85 1850 Frederiksberg C
Copenhagen Streetwear
Vesterbrogade 71 1620 København V
Sonofon Vesterbrogade
Vesterbrogade 72 1620 København V
Klinik for fodterapi Vesterbrogade 145 1620 København V
ES-Motor Ingerslevsgade 80-100 1705 København V
Wolthers Briller Vesterbrogade 50 1620 København V
Frisør Aurbakken Skydebanegade 50 1709 København V
VILA Vesterbrogade 18 1620 København V
Shoes and the City Gl. Kongevej 85 1850 Frederiksberg C
ROBB Copenhagen Vesterbrogade 35 1620 København V
ZIZZI Vesterbrogade 38 1620 København V
SKOP DIN TØJMAND Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C
Flügger Farver Ny Carlsberg Vej 5-7 1760 København V
Tante T ApS Victoriagade 6 1655 København V
AntiKvit Valdemarsgade 34 1665 København V
Restaurant Hos Svigermor
Gl. Kongevej 74D 1850 Frederiksberg C
Songerie Lingerie Kingosgade 2 1623 København V
WB Vesterbrogade 107 C 1620 København V
Body De Luxe Skt. Jørgens Alle 3 1615 København V
Kyoto Istedgade 124 1650 København V
Heiberg’s Hemmeligheder
Enghavevej 1 1674 København V
Hair & Beauty Design Vesterbrogade 54 1620 København V
Bingo Foto Frederiksberg/Vesterbro
Værnedamsvej 1 1819 Frederiksberg C
Christian Kouyoumdjian
Gammel Kongevej 108 1850 Frederiksberg C
Helsemin A/S Vesterbrogade 6 D 1620 København V
269