UF-G, Brobelægninger, Almindelig arbejdsbeskrivelse, AAB - NCC
UF-G, Brobelægninger, Almindelig arbejdsbeskrivelse, AAB - NCC UF-G, Brobelægninger, Almindelig arbejdsbeskrivelse, AAB - NCC
UDBUDSFORSKRIFT November 2006 Erstatter November 2003 BROER BETONBROER Brobelægninger (Afsnit 11.1 – 11.6) Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Vejregelrådet
- Page 2 and 3: 2 AAB, Brobelægninger INDHOLDSFORT
- Page 4 and 5: 4 AAB, Brobelægninger dede asfaltm
- Page 6 and 7: 11.1.5 Funktionskrav 6 AAB, Brobel
- Page 8 and 9: 8 AAB, Brobelægninger Tværfald Af
- Page 10 and 11: 10 AAB, Brobelægninger Kravene til
- Page 12 and 13: 11.2.2 Varmblandede asfaltmateriale
- Page 14 and 15: Generelle krav til ÅBEN ASFALTBETO
- Page 16 and 17: 16 AAB, Brobelægninger 1) Førstn
- Page 18 and 19: Generelle krav til SKÆRVEMASTIKS,
- Page 20 and 21: Generelle krav til TYNDLAGSBELÆGNI
- Page 22 and 23: 22 AAB, Brobelægninger spensation
- Page 24 and 25: 24 AAB, Brobelægninger 4) Anvendel
- Page 26 and 27: 26 AAB, Brobelægninger 11.2.2.1 Ly
- Page 28 and 29: 11.3 UDFØRELSE 28 AAB, Brobelægni
- Page 30 and 31: 30 AAB, Brobelægninger 11.3.4.2 Mo
- Page 32 and 33: 32 AAB, Brobelægninger Blivende ti
- Page 34 and 35: 11.4 KONTROL 11.4.1. Alment 34 AAB,
- Page 36 and 37: 36 AAB, Brobelægninger lingerne, S
- Page 38 and 39: 38 AAB, Brobelægninger følgende t
- Page 40 and 41: 40 AAB, Brobelægninger Hulrum og k
- Page 42 and 43: 42 AAB, Brobelægninger graf ikke e
- Page 44 and 45: 44 AAB, Brobelægninger tages én g
- Page 46 and 47: 11.6.3 Udførelse 11.6.3.1 Afretnin
UDBUDSFORSKRIFT<br />
November 2006<br />
Erstatter<br />
November 2003<br />
BROER<br />
BETONBROER<br />
<strong>Brobelægninger</strong> (Afsnit 11.1 – 11.6)<br />
<strong>Almindelig</strong> <strong>arbejdsbeskrivelse</strong> (<strong>AAB</strong>)<br />
Vejregelrådet
2<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
INDHOLDSFORTEGNELSE Side<br />
11. BROBELÆGNINGER 3<br />
11.1 ALMENT 3<br />
11.1.1 Entreprenørens ydelser 5<br />
11.1.2 Underlag 5<br />
11.1.3 Krav til specifikationer og kontrol efter<br />
entreprisestørrelse 5<br />
11.1.4 Genbrug 5<br />
11.1.5 Funktionskrav 6<br />
11.2 MATERIALER 9<br />
11.2.1 Råmaterialer 9<br />
11.2.2 Varmblandede asfaltmaterialer 12<br />
11.3 UDFØRELSE 28<br />
11.3.1 Afretning og opretning 28<br />
11.3.2 Transport 28<br />
11.3.3 Klæbning 29<br />
11.3.4 Udlægning 29<br />
11.3.5 Kanter, samlinger, dæksler og lignende 31<br />
11.3.6 Komprimering 33<br />
11.3.7 Renfejning og renholdelse af færdig<br />
belægning 33<br />
11.4 KONTROL 34<br />
11.4.1. Alment 34<br />
11.4.2 Dokumentation af kontrol 34<br />
11.4.3 Kontrol af brobelægninger 35<br />
11.5 AFHJÆLPNING (jf. AB 92 § 32 og § 36) 40<br />
11.5.1 Alment 40<br />
11.5.2 41<br />
11.5.3 Afhjælpningsforanstaltninger (jf. AB 92 §<br />
32 og § 36) 41<br />
11.6 OVERFLADEBEHANDLING 42<br />
11.6.1 Alment 42<br />
11.6.2 Materialer 44<br />
11.6.3 Udførelse 46<br />
11.6.4 Kontrol 46<br />
11.6.5 Afhjælpning (jf. AB 92 § 36) 46
11. BROBELÆGNINGER<br />
11.1 ALMENT<br />
3<br />
<strong>UF</strong>04_F_Brobelaegninger_<strong>AAB</strong>_V13_061214_MNO.doc<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
Som grundlag i afsnit 11.1 - 11.5 i <strong>arbejdsbeskrivelse</strong>n<br />
for brobelægninger er anvendt afsnit 1. - 5. i den almindelige<br />
<strong>arbejdsbeskrivelse</strong> (<strong>AAB</strong>) for varmblandet asfalt<br />
af november 2006. Afsnit fra <strong>AAB</strong> for varmblandet<br />
asfalt som ikke er relevante er vist tomme i nærværende<br />
<strong>AAB</strong>.<br />
Som grundlag i afsnit 11.6 for overfladebehandling på<br />
broer i <strong>arbejdsbeskrivelse</strong>n for brobelægninger er anvendt<br />
afsnit 1. - 5. i den almindelige <strong>arbejdsbeskrivelse</strong><br />
(<strong>AAB</strong>) for overfladebehandling af november 1994.<br />
Afsnit 11.7. - 11.10 omfatter øvrige brobelægningsmaterialer:<br />
Åben kunststofbeton, kunststofbelægning, elastiske<br />
fuger og stenfyldte fuger.<br />
<strong>Almindelig</strong> <strong>arbejdsbeskrivelse</strong> for brobelægning er udformet,<br />
så den giver entreprenøren mulighed for at vælge<br />
råmaterialer, sammensætning og udlægningsmetode, som efter<br />
hans skøn vil være egnet til den foreliggende opgave.<br />
Der henvises i øvrigt til det i betonbroer afsnit<br />
10.1.2 om funktionskrav for fugtisolering og belægning<br />
anførte. Ud over disse for brobelægninger gældende krav<br />
indeholder nærværende afsnit en række generelle funktionskrav<br />
til de udførte belægninger samt krav til materialer,<br />
udførelse og dokumentation.<br />
Funktionskravene er absolutte krav, der som minimum skal<br />
være opfyldt i hele deres respektive mangelsansvarsperiode,<br />
mens materiale- og udførelseskrav er rammekrav,<br />
der dels karakteriserer de enkelte belægningstyper og<br />
dels medvirker til at sikre funktionskravenes opfyldelse<br />
ud over mangelsansvarsperioden.<br />
<strong>AAB</strong> gælder for alle brobelægningsarbejder. Af økonomiske<br />
og miljømæssige årsager er kravet til entreprenørens dokumentation<br />
af kravenes opfyldelse imidlertid afpasset<br />
efter broens størrelse, jf. afsnit 11.4.3.<br />
Arbejdsbeskrivelsen omfatter fremstilling, levering og<br />
udlægning, herunder komprimering, af følgende varmblan-
4<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
dede asfaltmaterialer, som normalt udlægges på vejbroer<br />
og lignende anlæg:<br />
Slidlag<br />
Asfaltbeton, tætgraderet, AB t<br />
Skærvemastiks, SMA<br />
Tyndlagsbelægning, kombinationsbelægning, TB k<br />
Beskyttelseslag<br />
Modificeret asfaltbeton, ABM<br />
Åben asfaltbeton, ÅAB<br />
Profileringslag<br />
Asfaltbetonbindelag, ABB<br />
Grusasfaltbeton, GAB 0 og GAB I<br />
Modificeret asfaltbeton, ABM anvendes afhængigt af trafikintensiteten<br />
med tre forskellige receptvarianter til<br />
beskyttelseslag efter følgende retningslinier:<br />
− Type a i håndudlagte, utrafikerede banketter og rabatarealer<br />
− Type b ved normal trafik<br />
− Type c ved ekstraordinær tung, bremsende og svingende<br />
trafik.<br />
Drænlag af åben asfaltbeton udlægges normalt som ÅAB 8.<br />
Profileringslag af GAB 0 eller ABB kan anvendes udlagt<br />
mellem ÅAB- og ABM-laget, hvor belægningen skal udføres<br />
i store lagtykkelser i bituminøst materiale, f.eks. over<br />
tunnelunderføringer.<br />
De i <strong>AAB</strong> anførte materialekrav og –egenskaber er i overensstemmelse<br />
med:<br />
- DS/EN 13108-1 Vejmaterialer – Bituminøse blandinger –<br />
Materialespecifikation – Del 1: Asfaltbeton<br />
- DS/EN 13108-5 Vejmaterialer – Bituminøse blandinger –<br />
Materialespecifikation – Del 5: Skærvemastiks<br />
samt tilknyttede standarder for prøvningsmetoder, se:<br />
”Oversigt over prøvningsmetoder knyttet til <strong>AAB</strong> Varmblandet<br />
asfalt november 2006”, på hjemmesiden<br />
www.vejsektoren.dk under love & regler og videre under<br />
CEN-standarder.
11.1.1 Entreprenørens ydelser<br />
11.1.2 Underlag<br />
5<br />
<strong>UF</strong>04_F_Brobelaegninger_<strong>AAB</strong>_V13_061214_MNO.doc<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
Arbejdet omfatter udførelse af en bituminøs belægning<br />
som nærmere angivet ved belægningsopbygning, placering<br />
og geometri, herunder eventuelt forudgående afretning<br />
eller opretning, samt forpligtelser i mangelsansvarsperioden.<br />
<strong>Almindelig</strong> fejning af underlag før udlægning påhviler<br />
entreprenøren.<br />
Forinden udlægningen af asfaltmateriale påbegyndes, skal<br />
entreprenøren ved besigtigelse sikre sig, at underlaget<br />
er egnet til konditionsmæssig udlægning og over for bygherren<br />
gøre opmærksom på synlige manglende forudsætninger<br />
for arbejdets udførelse efter de stillede krav.<br />
Såfremt en belægning og dens underlag udføres i samme<br />
entreprise, kan entreprenøren ikke over for bygherren<br />
påberåbe sig mangler, som kan henføres til underlagets<br />
udførelse.<br />
Ved udførelse af asfaltbelægninger på eksisterende belægning<br />
forudsættes, at græsbevoksning og ukrudt er<br />
fjernet ved bygherrens foranstaltning.<br />
11.1.3 Krav til specifikationer og kontrol efter entreprisestørrelse<br />
11.1.4 Genbrug<br />
Genbrug tillades kun udført i profileringslag udført i<br />
ABB, GAB 0 eller GAB I.<br />
Genbrug på værk<br />
Genbrug kan anvendes som angivet nedenfor under forudsætning<br />
af, at materialekravene til bitumen, stenmaterialer<br />
og filler er overholdt.<br />
- I ABB, hvor Æ10 ≤ 500, kan der iblandes op til 30 %<br />
genbrugsmateriale.<br />
- Der må ikke iblandes genbrugsmaterialer i ABB, hvor<br />
Æ10 > 500.
11.1.5 Funktionskrav<br />
6<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
11.1.5.1 Friktionskoefficient<br />
Friktionskoefficient angives som middelfriktionskoefficient<br />
på en vilkårlig 100 m strækning målt med ROAR. Andet<br />
af Vejteknisk Institut godkendt udstyr kan anvendes,<br />
når overensstemmelse med ROAR er dokumenteret. Måling<br />
foretages som udgangspunkt ved 60 km/h. På strækninger<br />
med lavere tilladt hastighed kan måling dog udføres ved<br />
enten 40 eller 50 km/h som anført i tabellen nedenfor.<br />
Målingen udføres med 20% slip på en rengjort belægning<br />
med den vandfilmtykkelse, der er specificeret for det<br />
anvendte udstyr.<br />
Middelfriktionskoefficientens værdi "f" skal for hvert<br />
målehjul overholde følgende krav ved måling ved en konstant<br />
hastighed:<br />
Slidlag på veje med tilladt hastighed<br />
< 50 km/h<br />
Slidlag på veje med tilladt hastighed<br />
50 km/h<br />
Slidlag på veje med tilladt hastighed<br />
60 - 80 km/h 1)<br />
Slidlag på veje med tilladt hastighed<br />
> 80 km/h 1)<br />
Andre asfaltlag, som trafikeres<br />
1 & 2)<br />
Målehastighed<br />
”f” værdi<br />
40 km/h f ≥ 0,50<br />
50 km/h f ≥ 0,45<br />
60 km/h f ≥ 0,40<br />
60 km/h f ≥ 0,50<br />
60 km/h f ≥ 0,40<br />
1) På veje med tilladt trafikhastighed på 60 km/h eller<br />
højere kan der udføres en supplerende måling ved<br />
80 km/h. Resultatet af denne måling må ikke være mere<br />
end 0,10 lavere end ved 60 km/h. De to målinger udføres<br />
umiddelbart efter hinanden.<br />
2) Hvor det på grund af forholdene ikke lader sig gøre,<br />
at gennemføre en måling ved 60 km/h, kan der udføres<br />
en måling ved enten 40 km/h eller 50 km/h afhængig af<br />
forholdene. Såfremt der anvendes en målehastighed<br />
mindre end 60 km/h, gælder kravene til middelfriktionskoefficienten<br />
anført for de respektive hastigheder.
7<br />
<strong>UF</strong>04_F_Brobelaegninger_<strong>AAB</strong>_V13_061214_MNO.doc<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
Hvis kravet til "f" ikke er opfyldt, kan en umiddelbar<br />
gentagelsesmåling for accept uden afhjælpning kun foretages<br />
én gang. Ved gentagelsesmåling skal begge måleresultater<br />
dokumenteres.<br />
11.1.5.2 Jævnhed i længderetning<br />
Antallet af ujævnheder på maskinudlagte beskyttelseslag<br />
og profileringslag, der midlertidigt trafikeres, og på<br />
maskinudlagte slidlag må på en vilkårlig 100 m strækning<br />
ikke være større end anført i nedenstående tabel. De i<br />
tabellen anførte jævnhedskrav er bestemt ud fra en simulering<br />
af en viagrafmåling (5 m lang retskede, jf. i øvrigt<br />
Statens Vejlaboratoriums Laboratorierapport nr. 32,<br />
1977) på målte længdeprofiler udført med laserbaseret<br />
måleudstyr som f.eks. Vejteknisk Instituts Profilograf.<br />
Ujævnheder i øvrigt som følge af brønddæksler, fuger og<br />
lignende medregnes ikke.<br />
Materiale<br />
Slidlag<br />
Ujævnhedernes størrelse og antal<br />
Ønsket<br />
pr. 100 m strækning<br />
hastighed<br />
≥10 mm ≥7,5 mm ≥6 mm ≥5 mm ≥3 mm<br />
> 80 km/h 0 0 2 3 9<br />
≤ 80 km/h 0 2 3 5 15<br />
Profilerings- og > 80 km/h 0 2 3 5 15<br />
Beskyttelseslag ≤ 80 km/h 5 10 - - -<br />
Vejteknisk Instituts beregningsmetode for viagraftal er<br />
referencemetode for andre tilsvarende beregningsmetoder<br />
til simulering af viagraftal. Andet af Vejteknisk Institut<br />
godkendt udstyr kan anvendes, når overensstemmelse<br />
med den af Vejteknisk Instituts anvendte metode er dokumenteret.<br />
11.1.5.3 Profil<br />
Den færdige overflade må for belægningen som helhed ikke<br />
afvige mere end -5/+10 mm fra den projekterede overflade,<br />
idet al opretning af underlaget skal foretages i beskyttelseslaget.<br />
Såfremt der skal oprettes mere end 20<br />
mm, skal metode til opretning forelægges tilsynet til<br />
accept. Dræn- og slidlag skal udlægges med en tykkelsestolerance<br />
på ± 5 mm i forhold til den projekterede tykkelse.<br />
På broer med kombineret tvær- og længdefald større end<br />
8 ‰ må pytdannelser ikke forekomme.
8<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
Tværfald<br />
Afvigelser fra et foreskrevet tværfald skal på maskinudlagte<br />
slidlag over alt være mindre end 5 ‰.<br />
En 1 m retskede lagt parallelt med tværprofilet må på<br />
intet sted imellem understøtningspunkter vise større afstand<br />
mellem sin underkant og belægningens overflade end<br />
3 mm.<br />
For maskinudlagte beskyttelses- og profileringslag, der<br />
skal tjene som underlag for slidlag, må afvigelser fra<br />
et foreskrevet tværfald ikke noget sted være større end<br />
5 ‰.<br />
Længdefald<br />
Kørebanens længdeprofil skal svare så nær til et foreskrevet<br />
profil, at de egenskaber (kørselskomfort og afvanding),<br />
der afhænger af dette, er opnået.<br />
I dybdelinier på langs af broer med længdefald mellem<br />
5 ‰ og 8 ‰ må nævneværdig pytdannelse ikke forekomme -<br />
højst 0,3 m lange pytter.<br />
11.1.5.4 Sporkøring<br />
Sporkøring bør ikke forekomme i en sådan dybde, at der<br />
er risiko for akvaplaning.<br />
Spordybden må dog intet sted overskride 10 mm målt ved<br />
hjælp af en 2 m lang retskede.<br />
11.1.5.5 Belægningens udseende<br />
Maskinudlagte beskyttelses- og profileringslag skal have<br />
et ensartet præg, og usunde og ikke vejrbestandige sten<br />
må ikke give anledning til sammenhængende nedbrydning af<br />
belægningen.<br />
Slidlag skal have et ensartet præg. Det skal være stabilt<br />
og foreligge uden gennemsvedning, revner, afskalninger,<br />
rivninger, huller eller lunker.<br />
Hvor der er stillet krav til overfladens refleksionsegenskaber,<br />
skal refleksionsfaktoren være tilfredsstillende,<br />
jf. pkt. 11.2.2.1.
11.2 MATERIALER<br />
11.2.1 Råmaterialer<br />
9<br />
<strong>UF</strong>04_F_Brobelaegninger_<strong>AAB</strong>_V13_061214_MNO.doc<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
11.2.1.1 Bindemidler og klæbemidler<br />
Bindemidler og klæbemidler skal være i overensstemmelse<br />
med udbudsforskriften: ”Bindemidler og klæbemidler -<br />
Specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål”.<br />
Andre specificerede typer kan dog anvendes efter<br />
aftale med bygherren.<br />
Entreprenøren skal specificere en værdi for penetration<br />
og blødhedspunkt for udgangsbitumen. Hvor der anvendes<br />
genbrug skal den af entreprenøren specificerede værdi<br />
tillige tage højde for bidraget fra bitumenandelen i<br />
genbrugsmaterialet.<br />
Anvendes forud fremstillet modificeret bitumen eller Insitu<br />
modificering (tilsætning af modificering under asfaltproduktionen)<br />
skal entreprenørens specifikation<br />
godtgøre, hvilke forbedrede egenskaber der opnås med den<br />
tilbudte specialbitumen i forhold til den tilsvarende<br />
standardbitumen. Dokumentation skal følge retningslinier<br />
beskrevet i produktstandarderne i DS/EN 13108 serien.<br />
Valg af binde- og klæbemiddel og ansvaret herfor påhviler<br />
alene den bydende.<br />
11.2.1.2 Stenmaterialer<br />
Generelt<br />
De anførte materialekrav og egenskaber er i overensstemmelse<br />
med DS/EN 13043: ”Tilslag til bituminøse blandinger<br />
og overfladebehandling af veje, lufthavne og andre<br />
trafikerede områder”.<br />
Ved CE-mærkning af stenmaterialer efter DS/EN 13043 anvendes<br />
attesteringsniveau 4.<br />
Stenmaterialer må ikke indeholde urenheder, der forringer<br />
belægningens holdbarhed (overjord, lerklumper, siltklumper,<br />
planterester eller andre urenheder).<br />
Stenmel skal forstås som et materiale med nominel maksimal<br />
kornstørrelse 2 mm, fremkommet ved knusning af sten.
10<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
Kravene til stenmaterialernes egenskaber gælder for den<br />
samlede grovfraktion, som anvendes i asfaltrecepten.<br />
Den samlede fraktion (≥ 4 mm) skal for alle belægningstyper<br />
(ekskl. ABB og GAB) have flisethedsindeks svarende<br />
til kategori Fl20 og skal have Los Angeles værdi svarende<br />
til kategori LA30.<br />
I tilslag til ABB og GAB 0 må materialet ≥ 4 mm indeholde<br />
maksimalt 8 % lette korn med en densitet under 2,40<br />
Mg/m 3 bestemt efter DS 405-4.<br />
Elektrovonslagge kan anvendes efter accept fra bygherren.<br />
Filler<br />
Hvis fremmedfilleren ikke består af kalk, skal fillertype<br />
og -indhold af de enkelte typer specificeres.<br />
Flyveaske må kun anvendes med accept fra bygherren. I så<br />
fald skal flyveasken opfylde kravene i DS/EN 450.<br />
Beskyttelseslag af ÅAB og ABM<br />
Til grovfraktionen (≥ 2 mm) skal anvendes klippeskærver<br />
eller tilsvarende helknust materiale.<br />
Til finfraktionen (< 2 mm), bortset fra fremmedfiller,<br />
skal i ÅAB og ABM type c udelukkende anvendes stenmel.<br />
Til finfraktion (< 2 mm) i ABM type a og b kan uknust<br />
stenmateriale anvendes. For ABM type b skal andelen af<br />
stenmel udgøre mindst 50 %.<br />
Profileringslag<br />
Entreprenøren kan anvende genbrugsmaterialer som angivet<br />
i afsnit 11.1.4.<br />
ABB<br />
Til veje med en trafikbelastning Æ10 > 500 pr. spor, med<br />
langsomtkørende, tung trafik eller med tung, kanaliseret<br />
trafik skal til grovfraktionen (≥ 2 mm) anvendes knust<br />
tilslag C100/0.<br />
Til veje med en trafikbelastning Æ10 ≤ 500 pr. spor skal<br />
anvendes tilslag, hvor det totale stenmateriale ≥ 4 mm<br />
skal have en knusningsgrad mindst svarende til C50/10.
11<br />
<strong>UF</strong>04_F_Brobelaegninger_<strong>AAB</strong>_V13_061214_MNO.doc<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
Til finfraktionen (< 2 mm) skal udelukkende anvendes<br />
stenmel.<br />
GAB 0<br />
Til GAB 0 skal anvendes tilslag, hvor det totale stenmateriale<br />
≥ 4 mm skal have en knusningsgrad mindst svarende<br />
til C50/30.<br />
Tætgraderede slidlag<br />
Til grovfraktion (≥ 2 mm) skal bortset fra lyst tilslag<br />
anvendes klippeskærver.<br />
Anvendes klippeskærver til grovfraktionen, skal det totale<br />
stenmateriale ≥ 4 mm have en knusningsgrad C95/1.<br />
Til finfraktion (< 2 mm) kan uknust stenmateriale anvendes.<br />
For AB t skal andelen af stenmel udgøre mindst<br />
50 %.<br />
TB k samt SMA<br />
Grovfraktionen (≥ 2 mm) skal, bortset fra lyst tilslag,<br />
være klippeskærver.<br />
Til finfraktionen (< 2 mm), bortset fra fremmedfiller,<br />
skal udelukkende anvendes stenmel.<br />
11.2.1.3 Additiver<br />
For alle belægningstyper (ekskl. ABB og GAB) skal bindemidlets<br />
vedhæftning forbedres ved tilsætning af klæbeforbedrer.<br />
Dog undtages asfaltmaterialer, hvori de anvendte<br />
tilslagsmaterialer er elektroovnsslagge. Der kan<br />
anvendes klæbeaktiv filler, f.eks. cement, i en mængde,<br />
der udgør ca. 1,5 vægtprocent af den samlede mineralmængde,<br />
eller en anden klæbeforbedrer med tilsvarende<br />
virkning eftervist ved parallelforsøg på de anvendte råvarer<br />
i henhold til DS/EN 12697-11.<br />
Vedrørende additiver for modificering af bitumen henvises<br />
til afsnit 11.2.1.1.
11.2.2 Varmblandede asfaltmaterialer<br />
12<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
11.2.2.0 Generelle krav<br />
Asfaltmaterialerne skal uanset tilladte tolerancer, jf.<br />
pkt. 11.4.3.4 tilfredsstille følgende generelle krav.<br />
Ved CE-mærkning af asfaltmaterialer efter DS/EN 13108<br />
serien anvendes attesteringsniveau 2+.<br />
Producenten skal i overensstemmelse med DS/EN 13108-20<br />
ved første produktion af et produkt udarbejde en Type<br />
Test. Valideringsmetode i henhold til pkt. 6.2 b) (baseret<br />
på produktionsdata) skal anvendes.<br />
For efterfølgende tabeller gælder:<br />
For AB t, SMA, ABM, ABB, GAB 0 og GAB I bestemmes<br />
asfaltens asfaltdensitet for såvel laboratorieindstampede<br />
prøver som borekerner ved vejning i<br />
luft/vand, jf. DS/EN 12697-6 metode B.<br />
For ÅAB bestemmes asfaltens asfaltdensitet for laboratorieindstampede<br />
prøver ved geometrisk opmåling,<br />
jf. DS/EN 12697-6 metode D.<br />
De volumetriske egenskaber hulrum, bitumenfyldning<br />
og Hs kan enten beregnes ved anvendelse af asfaltmaterialets<br />
maksimale densitet eller ved anvendelse af<br />
densiteterne for henholdsvis stenmateriale og bitumen<br />
samt disse komponenters indbyrdes masseforhold.<br />
Dette dog undtaget ÅAB og ABM, som skal beregnes ved<br />
anvendelse af sidstnævnte metode.<br />
De to metoder vil dog medføre en mindre forskydning<br />
af prøvningsresultaterne, hvilket der er taget hensyn<br />
til i de efterfølgende tabeller, ved angivelse<br />
af forskellige tolerancer gældende for hver af de to<br />
prøvningsprincipper (angivet i noterne for hver af<br />
tabellerne).<br />
Producentens valg af testmetode for bestemmelse af asfaltens<br />
volumetriske egenskaber skal tydeligt fremgå af<br />
den anvendte specifikation eller på anden måde være meddelt<br />
skriftligt til den pågældende kunde. Producenten er<br />
herefter pligtig til at udføre sin egenkontrol efter den<br />
valgte testmetode. I det tilfælde, der udføres bygherre-
13<br />
<strong>UF</strong>04_F_Brobelaegninger_<strong>AAB</strong>_V13_061214_MNO.doc<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
kontrol, skal de volumetriske egenskaber ligeledes bestemmes<br />
ved samme testmetode.<br />
Minimumsmængder er under forudsætning af profilrigtigt<br />
og/eller afrettet underlag.<br />
Krav til hulrum og komprimering er under forudsætning<br />
af, at belægningen maskinudlægges i den aftalte lagtykkelse,<br />
der mindst svarer til minimumsmængden. For ABM<br />
type a gælder de anførte komprimeringskrav uanset udlægningsmetode.<br />
I beregning af tolerance er den statistiske værdi "t"<br />
(Students t) svarende til 90 % signifikansniveau. Værdierne<br />
fremgår af afsnit 11.4.3.4.<br />
Tolerancer beregnes på serier af mindst 6 prøver og fortrinsvis<br />
12 prøver. Såfremt tolerancekravet ikke er<br />
overholdt, men middeltallet er i orden, kan der udtages<br />
supplerende borekerner efter nærmere aftale med tilsynet.<br />
Såfremt der udtages færre end 6 prøver, anvendes alene<br />
middeltal som acceptkriterium.<br />
I tvivlstilfælde ved synlige afvigelser i delområder kan<br />
bygherren ud over den almindelige kontrol forlange udtaget<br />
supplerende prøver.
Generelle krav til ÅBEN ASFALTBETON, ÅAB<br />
Bitumen<br />
Belægningstype ÅAB 6 og ÅAB 8<br />
Bitumentype 70/100<br />
160/220<br />
14<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
Minimum bitumenindhold<br />
Belægningstype ÅAB 6 ÅAB 8<br />
1) ≥ 4,2 % ≥ 3,4 %<br />
2) ≥ 4,0 % ≥ 3,3 %<br />
1) Krav til minimum bitumenindhold refererer til entreprenørens<br />
specifikation og skal korrigeres ved at<br />
multiplicere med faktoren: α = 2,65/ρ, hvor ρ er den<br />
samlede mineralfraktions densitet i Mg/m 3 bestemt efter<br />
DS/EN 1097-6<br />
2) Krav til bitumenindhold ved anvendelse af elektroovnsslagger<br />
Kornkurve<br />
Belægningstype<br />
Kornkurve<br />
ÅAB 6 ÅAB 8<br />
Nom. størrelse<br />
Gennemfald:<br />
5,6 mm<br />
8 mm<br />
11,2 mm-sigte<br />
-<br />
100 %<br />
8 mm-sigte<br />
100 % 90 - 100 %<br />
5,6 mm-sigte<br />
90 - 100 %<br />
-<br />
2 mm-sigte<br />
< 25 %<br />
< 24 %<br />
Kornkurven skal være åbent graderet.<br />
Marshallkriterier<br />
Belægningstype ÅAB 6 ÅAB 8<br />
Hulrumsprocent 1)<br />
18,0-22,0 18,0-24,0<br />
Hulrumsbestemmelsen beregnes på basis af DS/EN 12697-6<br />
metode D.<br />
1) Anvendelse af densiteterne for bitumen og stenmaterialer<br />
samt disses indbyrdes masseforhold
15<br />
<strong>UF</strong>04_F_Brobelaegninger_<strong>AAB</strong>_V13_061214_MNO.doc<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
Generelle krav til ASFALTBETON, Modificeret, ABM<br />
Bitumen<br />
Belægningstype ABM type a ABM type b og c<br />
Bitumentype 70/100<br />
160/220 1)<br />
40/60 eller polymermodificeret<br />
bitumen eller specialbindemiddel<br />
med dokumenterede<br />
egenskaber<br />
1) Under særligt ugunstige udlægningsforhold efter nærmere<br />
aftale med bygherren.<br />
Kornkurve<br />
Belægningstype ABM type a<br />
1)<br />
ABM type b og c<br />
Nom. størrelse<br />
Gennemfald:<br />
16 mm-sigte<br />
11,2 mm-sigte<br />
8 mm sigte<br />
4 mm-sigte<br />
2 mm-sigte<br />
0,5 mm-sigte<br />
0,063 mm-sigte<br />
8 mm<br />
100 %<br />
90-100 %<br />
-<br />
35-50 %<br />
-<br />
6-12 %<br />
11,2 mm<br />
100 %<br />
90-100 %<br />
-<br />
< 50 %<br />
< 40 %<br />
< 25 %<br />
≥ 6 %<br />
1) I utrafikeret, håndudlagt rabatareal<br />
Marshallkriterier<br />
Belægningstype ABM type a ABM type b ABM type c<br />
1)<br />
Stabilitet<br />
Deformation<br />
Hulrumsprocent (VL) 2)<br />
Bitumenfyldning 2)<br />
Hulrumsprocent i<br />
stenmateriale (HS) 2)<br />
> 4.000 N<br />
≤ 8,0 mm<br />
0,5-2,0<br />
88-97 %<br />
-<br />
> 7.500 N<br />
≤ 6,0 mm<br />
1,0-2,5<br />
85-95 %<br />
≥ 14,0<br />
> 9.000 N<br />
≤ 4,0 mm<br />
1,0-3,0<br />
85-95 %<br />
≥ 14,0<br />
1) Såfremt stabiliteten er større end 9.000 N aflæses<br />
deformationen ved 9.000 N.<br />
2) Anvendelse af densiteterne for bitumen og stenmaterialer<br />
samt disses indbyrdes masseforhold<br />
Komprimeringskrav<br />
ABM På flade I samling<br />
Indbygget hulrumsprocent<br />
1), 2)<br />
(VL)<br />
Komprimeringsgrad<br />
(K)<br />
Middeltal x<br />
Tolerance x +txs: n<br />
≤ 4,0<br />
≤ 5,0<br />
≤ 5,0<br />
≤ 6,0<br />
≤ 5,0<br />
≤ 6,0<br />
≤ 6,0<br />
≤ 7,0<br />
Middeltal x ≥ 98,0 % ≥ 97,0 %<br />
Tolerance x -txs: n ≥ 97,0 % ≥ 96,0 %
16<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
1) Førstnævnte værdi gælder for ABM type a og b, mens<br />
sidstnævnte gælder for ABM type c.<br />
2) Anvendelse af densiteterne for bitumen og stenmaterialer<br />
samt disses indbyrdes masseforhold<br />
Minimumsmængder ABM type a ABM type b ABM type c<br />
60 kg/m 2 80 kg/m 2 90 kg/m 2
17<br />
<strong>UF</strong>04_F_Brobelaegninger_<strong>AAB</strong>_V13_061214_MNO.doc<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
Generelle krav til ASFALTBETON, tætgraderet, AB t<br />
Reference: DS/EN 13108-1.<br />
AB t AB 8t AB 11t AB 16t<br />
Bitumen<br />
Kornkurve<br />
40/60 til 160/220<br />
Nom. størrelse<br />
Gennemfald:<br />
8 mm 11,2 mm 16 mm<br />
22,4 mm sigte<br />
-<br />
-<br />
100 %<br />
16 mm sigte<br />
-<br />
100 % 90-100 %<br />
11,2 mm sigte<br />
100 % 90-100 % 55-85 %<br />
8 mm sigte<br />
90-100 % 55-85 % -<br />
5,6 mm sigte<br />
55-85 % -<br />
-<br />
2 mm sigte<br />
40-55 % 30-45 % 25-38 %<br />
0,5 mm sigte<br />
20-35 % 15-30 % 10-25 %<br />
0,063 mm sigte<br />
5-12 % 4-12 % 3-12 %<br />
Bitumen 40/60 og 70/100 100/150 og 160/220<br />
Marshallkriterier 1) 8t, 11t og<br />
16t<br />
Stabilitet 2)<br />
Deformation 2)<br />
3, 4)<br />
Hulrum, specifikation<br />
3, 4)<br />
Hulrum, kontrol<br />
Bitumenfyldning 3)<br />
Bitumenfyldning 5)<br />
> 6.000 N<br />
1,0-4,0 mm<br />
2,0-4,0 %<br />
1,0-6,0 %<br />
75-93 %<br />
78-97 %<br />
> 5.000 N<br />
1,0-4,0 mm<br />
2,0-4,0 %<br />
1,0-6,0 %<br />
72-93 %<br />
75-97 %<br />
AB 8t, 11t og 16t På flade I samling<br />
Indbygget hul-<br />
3, 4)<br />
rumsprocent<br />
Middeltal x ≤ 7,0 ≤ 8,0<br />
(VL) Tolerance x +txs: n ≤ 8,0 ≤ 9,0<br />
Komprimeringsgrad<br />
(K)<br />
Middeltal x ≥ 96,0 % ≥ 95,0 %<br />
Tolerance x -txs: n ≥ 95,0 % ≥ 94,0 %<br />
AB t AB 8t AB 11t AB 16t<br />
Minimumsmængder 50 kg/m 2 70 kg/m 2 90 kg/m 2<br />
1) DS/EN 12697-30 (2x50 slag)<br />
2) Vejledende<br />
3) Anvendelse af densiteterne for bitumen og stenmaterialer<br />
samt disses indbyrdes masseforhold<br />
4) Anvendes maks. densitet sænkes intervalgrænser med<br />
0,5 procentpoint<br />
5) Anvendelse af maks. densitet
Generelle krav til SKÆRVEMASTIKS, SMA<br />
Reference: DS/EN 13108-5.<br />
18<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
Bitumen<br />
Belægningstype SMA 8B SMA 11B SMA 11BS<br />
Bitumentype 1) 40/60 eller polymermodificeret<br />
bitumen eller<br />
specialbindemiddel med<br />
dokumenterede egenskaber<br />
45/80 –75 2)<br />
Kornkurve<br />
Belægningstype<br />
Kornkurve<br />
SMA 8B SMA 11B SMA 11BS<br />
Nom. størrelse<br />
8 mm 11,2 mm 11,2 mm<br />
Gennemfald:<br />
-<br />
100 % 100 %<br />
16 mm sigte<br />
100 % 90-100 % 90-100 %<br />
11,2 mm sigte<br />
90-100 % 40-65 40-65<br />
8 mm sigte<br />
40-65<br />
-<br />
-<br />
5,6 mm sigte<br />
-<br />
30-45 % 24–36 %<br />
2 mm sigte<br />
20-32 % 18-28 % 18-26 %<br />
0,063 mm sigte<br />
7-13 % 7-13 % 9-13 %<br />
Marshallkriterier 3)<br />
Belægningstype SMA 8B og SMA 11B SMA 11BS<br />
Hulrumsprocent (VL)<br />
Bitumenfyldning 4)<br />
Bitumenfyldning 5)<br />
Hulrumsprocent i<br />
stenmateriale (HS) 6)<br />
2,0–4,0<br />
77-92 %<br />
80-92 %<br />
≥ 17,0<br />
2,0–4,0<br />
77-92 %<br />
80-92 %<br />
≥ 18,0<br />
Komprimeringskrav<br />
SMA 8B og SMA 11B På flade I samling<br />
Indbygget<br />
hulrumspro-<br />
Middeltal x ≤ 5,0 ≤ 6,0<br />
cent (VL) 4, 7) Tolerance x + txs: n ≤ 6,0 ≤ 7,0<br />
Komprime- Middeltal x ≥ 98,0 % ≥ 97,0 %<br />
ringsgrad (K) Tolerance x - txs: n ≥ 97,0 % ≥ 96,0 %
19<br />
<strong>UF</strong>04_F_Brobelaegninger_<strong>AAB</strong>_V13_061214_MNO.doc<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
SMA 11BS På flade I samling<br />
Indbygget hulrumsprocent<br />
Middeltal x ≤ 4,0 ≤ 5,0<br />
(VL) 4, 7) Tolerance x + txs: n ≤ 5,0 ≤ 6,0<br />
Komprime- Middeltal x ≥ 99,0 % ≥ 98,0 %<br />
ringsgrad (K) Tolerance<br />
x - txs: n<br />
≥ 98,0 % ≥ 97,0 %<br />
Minimumsmængder SMA 8B SMA 11B SMA 11BS<br />
60 kg/m 2 80 kg/m 2 90 kg/m 2<br />
1) Ved valg af bitumen bør der også tages hensyn til<br />
langsomtkørende, tung trafik og tung, kanaliseret<br />
trafik<br />
2) I henhold til DS/EN 14023. Bindemidlets elastiske<br />
tilbagegang skal være større end 75 % og ved tubestest<br />
skal forskellen i kugle og ring (top - bund)<br />
ved 180 ºC i 72 timer være mindre end 5 ºC<br />
3) DS/EN 12697-30 (2x50 slag). For SMA 11BS skal<br />
Marshallindstampning udføres ved 150 - 160 ºC<br />
4) Anvendelse af densiteterne for bitumen og stenmaterialer<br />
samt disses indbyrdes masseforhold<br />
5) Anvendelse af maks. densitet<br />
6) Vejledende<br />
7) Anvendes maks. densitet sænkes intervalgrænser med<br />
0,5 procentpoint
Generelle krav til TYNDLAGSBELÆGNING, TB k<br />
Reference: DS/EN 13108-1 og DS/EN 13808<br />
20<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
For TB k gælder, at udlægningen skal ske i én arbejdsgang<br />
med en integreret maskine, således at den varmblandede<br />
asfalt lægges ned i en ubrudt emulsionsfilm. Belægningen<br />
kræver et profilrigtigt underlag.<br />
Emulsionsdelen TB 6k TB 8k TB 11k<br />
Bitumenmængde (blivende) > 600 g/m 2 > 700 g/m 2 > 800 g/m 2<br />
Emulsionen skal overholde kravene i Bindemidler og klæbemidler<br />
- Specifikationer for bituminøse bindemidler<br />
til vejformål. Bindemidlet i emulsionen skal være polymermodificeret<br />
bitumen med overvejende elastomer karakter<br />
jf. beskrivelsen anført i udbudsforskriften.<br />
Den varmblandede del TB 6k TB 8k TB 11k<br />
Bitumen 40/60 til 160/220 eller 250/330<br />
eller Polymermodificeret bitumen<br />
eller specialbindemiddel med dokumenterede<br />
egenskaber<br />
Kornkurve<br />
Nom. størrelse<br />
Gennemfald:<br />
16 mm sigte<br />
11,2 mm sigte<br />
8 mm sigte<br />
5,6 mm sigte<br />
4 mm sigte<br />
2 mm sigte<br />
0,5 mm sigte<br />
0,063 mm sigte<br />
5,6 mm<br />
-<br />
-<br />
100 %<br />
90-100 %<br />
60-90 %<br />
15-40 %<br />
5-25 %<br />
2-12 %<br />
8 mm<br />
-<br />
100 %<br />
90-100 %<br />
25-55 %<br />
-<br />
12-30 %<br />
5-25 %<br />
2-12 %<br />
Min. bitumenindhold 1) 4,6 % for bitumen 250/330<br />
5,0 % for øvrige bitumener<br />
11,2 mm<br />
100 %<br />
90-100 %<br />
-<br />
15-45 %<br />
-<br />
10-30 %<br />
5-25 %<br />
2-12 %<br />
TB k TB 6k TB 8k TB 11k<br />
Minimumsmængder 30 kg/m 2 35 kg/m 2 45 kg/m 2<br />
1) Kravet til minimum bitumenindhold skal korrigeres ved<br />
at multiplicere med faktoren: α = 2,650/ρ, hvor ρ er<br />
den samlede mineralfraktions densitet i Mg/m 3 bestemt<br />
efter DS/EN 1097-6
Generelle krav til ASFALTBETONBINDELAG, ABB<br />
21<br />
<strong>UF</strong>04_F_Brobelaegninger_<strong>AAB</strong>_V13_061214_MNO.doc<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
Reference: DS/EN 13108-1.<br />
ABB Type 11 Type 16<br />
Bitumen 40/60 eller<br />
polymermodificeret bitumen<br />
eller specialbindemiddel med<br />
dokumenterede egenskaber<br />
Kornkurve<br />
Nom. størrelse<br />
Gennemfald:<br />
11,2 mm<br />
16 mm<br />
22,4 mm sigte<br />
-<br />
100 %<br />
16 mm sigte<br />
100 %<br />
90-100 %<br />
11,2 mm sigte<br />
90-100 % 60-90 %<br />
8 mm sigte<br />
60-90 %<br />
-<br />
5,6 mm sigte<br />
45-65 %<br />
40-60 %<br />
2 mm sigte<br />
30-45 %<br />
25-40 %<br />
0,5 mm sigte<br />
10-30 %<br />
10-30 %<br />
0,063 mm sigte<br />
3-12 %<br />
3-12 %<br />
Min. specificeret bitumenindhold<br />
1)<br />
4,6 % 4,6 %<br />
Marshallkriterier 2)<br />
Stabilitet 3)<br />
Deformation 3)<br />
Hulrum, specifikation<br />
4), 5)<br />
Hulrum, kontrol<br />
Bitumenfyldning<br />
Hulrum i stenmateriale<br />
4), 5)<br />
Alle ABB<br />
> 7.000 N<br />
1,0-4,0 mm<br />
2,5-5,0 %<br />
2,0-6,0 %<br />
65-85 %<br />
≥ 14,0 %<br />
ABB Type 11 Type 16<br />
Minimumsmængder 100 kg/m 2 130 kg/m 2<br />
Indbygget hulrumsprocent<br />
4), 5) (VL)<br />
Middeltal x ≤ 7,0 ≤ 7,0<br />
Komprimerings-<br />
grad (K)<br />
Tolerance<br />
x + txs: n<br />
≤ 8,0 ≤ 8,0<br />
Middeltal x ≥ 97 % ≥ 97 %<br />
Tolerance<br />
x - txs: n<br />
≥ 96,0 % ≥ 96,0 %<br />
1) Kravet til minimum bitumenindhold skal korrigeres ved<br />
at multiplicere med faktoren: α = 2,650/ρ, hvor ρ<br />
er den samlede mineralfraktions densitet i Mg/m 3 bestemt<br />
efter DS/EN 1097-6. Der åbnes mulighed for di-
22<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
spensation til et lavere specificeret bitumenindhold,<br />
såfremt materialesammensætningen medfører et mindsket<br />
behov for bitumen. Dette skal i så fald dokumenteres<br />
i forbindelse med fremsendelse af specifikation<br />
2) DS/EN 12697-30 (2x50 slag)<br />
3) Vejledende.<br />
4) Anvendelse af densiteterne for bitumen og stenmaterialer<br />
samt disses indbyrdes masseforhold<br />
5) Anvendes maks. densitet sænkes intervalgrænser med<br />
0,5 procentpoint
Generelle krav til GRUSASFALTBETON, GAB 0<br />
Reference: DS/EN 13108-1.<br />
<strong>UF</strong>04_F_Brobelaegninger_<strong>AAB</strong>_V13_061214_MNO.doc<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
GAB 0 Type 11 Type 16<br />
Bitumen<br />
Kornkurve<br />
40/60 eller 70/100<br />
Nom. størrelse<br />
Gennemfald:<br />
11,2 mm 16 mm<br />
22,4 mm sigte<br />
-<br />
100 %<br />
16 mm sigte<br />
100 % 90-100 %<br />
11,2 mm sigte<br />
90-100 % -<br />
5,6 mm sigte<br />
50-80 % 50-80 %<br />
2 mm sigte<br />
30-50 % 30-50 %<br />
0,5 mm sigte<br />
15-40 % 15-40 %<br />
0,063 mm sigte<br />
4-12 % 4-12 %<br />
Min. specificeret bitumenindhold 1) 5,0 % 5,0 %<br />
Marshallkriterier 2)<br />
Stabilitet 3)<br />
Deformation 3)<br />
Hulrum, specifikation<br />
4), 5)<br />
Hulrum, kontrol<br />
Bitumenfyldning 4)<br />
Bitumenfyldning 6)<br />
4), 5)<br />
> 5.000 N<br />
1,0-4,5 mm<br />
2,0-4,0 %<br />
1,5-6,0 %<br />
70-89 %<br />
72-93 %<br />
GAB 0 Type 11 Type 16<br />
Minimumsmængder Bitumen 40/60<br />
Bitumen 70/100<br />
Indbygget hulrumsprocent<br />
4), 5) (VL)<br />
Komprimeringsgrad<br />
(K)<br />
90 kg/m 2<br />
80 kg/m 2<br />
115 kg/m 2<br />
90 kg/m 2<br />
Middeltal x ≤ 7,0 ≤ 7,0<br />
Tolerance<br />
x + txs: n<br />
≤ 8,0 ≤ 8,0<br />
Middeltal x ≥ 97,0 % ≥ 97,0 %<br />
Tolerance<br />
x - txs: n<br />
≥ 96,0 % ≥ 96,0 %<br />
1) Kravet til minimum bitumenindhold skal korrigeres ved<br />
at multiplicere med faktoren: α = 2,650/ρ, hvor ρ<br />
er den samlede mineralfraktions densitet i Mg/m<br />
23<br />
3 bestemt<br />
efter DS/EN 1097-6<br />
2) DS/EN 12697-30 (2x50 slag)<br />
3) Vejledende
24<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
4) Anvendelse af densiteterne for bitumen og stenmaterialer<br />
samt disses indbyrdes masseforhold<br />
5) Anvendes maks. densitet sænkes intervalgrænser med<br />
0,5 procentpoint<br />
6) Anvendelse af maks. densitet
Generelle krav til GRUSASFALTBETON, GAB I<br />
Reference: DS/EN 13108-1.<br />
25<br />
<strong>UF</strong>04_F_Brobelaegninger_<strong>AAB</strong>_V13_061214_MNO.doc<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
Bitumen 40/60 70/100<br />
Kornkurve<br />
Nom. størrelse<br />
Gennemfald:<br />
22,4 mm sigte<br />
16 mm sigte<br />
5,6 mm sigte<br />
2 mm sigte<br />
0,5 mm sigte<br />
0,063 mm sigte<br />
16 mm<br />
100 %<br />
90-100 %<br />
50-80 %<br />
30-50 %<br />
15-40 %<br />
4-12 %<br />
Min. specificeret bitumenindhold 1) 4,8 %<br />
Marshallkriterier 2)<br />
Stabilitet 3)<br />
Deformation 3)<br />
Hulrum, specifikation<br />
Bitumenfyldning 4)<br />
Bitumenfyldning 6)<br />
4), 5)<br />
Minimumsmængder Bitumen 40/60<br />
Bitumen 70/100<br />
Indbygget hulrumsprocent<br />
4),<br />
5) (VL)<br />
Middeltal x<br />
GAB I<br />
> 5.000 N<br />
1,0-4,5 mm<br />
1,0-7,0 %<br />
≥ 55 %<br />
≥ 60 %<br />
135 kg/m 2<br />
115 kg/m 2<br />
≤ 8,0<br />
Tolerance x + txs: n ≤ 9,0<br />
Komprimerings- Middeltal x<br />
≥ 97,0 %<br />
grad (K) Tolerance x - txs: n ≥ 96,0 %<br />
1) Kravet til minimum bitumenindhold skal korrigeres ved<br />
at multiplicere med faktoren: α = 2,650/ρ, hvor ρ er<br />
den samlede mineralfraktions densitet i Mg/m 3 bestemt<br />
efter DS/EN 1097-6<br />
2) DS/EN 12697-30 (2x50 slag)<br />
3) Vejledende<br />
4) Anvendelse af densiteterne for bitumen og stenmaterialer<br />
samt disses indbyrdes masseforhold<br />
5) Anvendes maks. densitet sænkes intervalgrænser med<br />
0,5 procentpoint<br />
6) Anvendelse af maks. densitet
26<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
11.2.2.1 Lyst tilslag<br />
Såfremt der stilles krav til slidlagets lystekniske<br />
egenskaber, skal dette fremgå særskilt i udbudsmaterialet<br />
udtrykt som krav til henholdsvis belyst vej eller<br />
til ubelyst vej.<br />
Hvor krav til lystekniske egenskaber fremsættes vil nedenstående<br />
være gældende:<br />
Refleksionsfaktoren bestemmes i henhold til prøvningsmetode<br />
SV 30.5:1985. En enkeltbestemmelse af et prøveresultat<br />
beregnes som gennemsnittet af (min.) 6 delbestemmelser<br />
på enkeltemner (dvs. mindst 6 snitflader af<br />
marshalllegemer fremstillet af samme prøveudtagning).<br />
Produktionen skal tilrettelægges, så der for en serie af<br />
enkeltbestemmelser i middel opnås en refleksionsværdi på<br />
mindst 0,080 for ubelyst vej henholdsvis 0,095 for belyst<br />
vej. For en enkeltebestemmelse gælder, at værdien<br />
skal være mindst 0,075 for ubelyst vej henholdsvis 0,090<br />
for belyst vej.<br />
11.2.2.2 Specifikation for brobelægninger<br />
Specifikationen forelægges bygherren i god tid, før produktionen<br />
påbegyndes.<br />
Specifikationer skal være mærket med oplysninger om dato<br />
for udstedelsen, produktnavn, fabrikationssted, navn på<br />
kunde, udlægningssted og dato for ikrafttræden.<br />
Specifikationerne for den anvendte materialetype er følgende:<br />
Materiale<br />
Specifikationsnummer<br />
(se nedenfor)<br />
1 2 3 4 5 6 7 8<br />
AB, SMA og TB k x x x x x X x -<br />
ABB, GAB 0 og GAB I x x x x x X x x<br />
ÅAB x x x x x X x -<br />
ABM - x x x x X x -<br />
Specifikationsnumre<br />
1: Klæbemiddeltype og påregnet mængde.<br />
2: Bitumentype og -mængde (bestemt ved laboratorieanalyse).<br />
Ved modificerede bindemidler og In-situ modificering<br />
angives art og mængde af modificeringsmidler.
27<br />
<strong>UF</strong>04_F_Brobelaegninger_<strong>AAB</strong>_V13_061214_MNO.doc<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
Endvidere skal opgives de særlige specifikationer og<br />
egenskaber, som karakteriserer de pågældende modificeringsmidler<br />
og deres virkning på bitumenen. Art og<br />
mængde af andre tilsætningsstoffer som f.eks. klæbeforbedrere<br />
og fibre oplyses.<br />
3: Specificeret værdi for blødhedspunkt kugle og ring<br />
for tilsat bitumen. For modificerede bindemidler og<br />
In-situ modificering opgives specificerede krav i udbudsforskriften:<br />
”Bindemidler og klæbemidler - Specifikationer<br />
for bituminøse bindemidler til vejformål”<br />
og ændring i blødhedspunkt kugle og ring samt elastisk<br />
tilbagegang af det genindvundne bindemiddel i<br />
forhold til udgangsbitumenen.<br />
4: Tilstræbt kornkurve.<br />
5: Den maksimale densitet på det løse asfaltmateriale<br />
eller alternativt stenmaterialets densitet (stenmateriale<br />
+ filler).<br />
6: Typisk værdi for hvert af de under generelle krav<br />
gældende Marshallkriterier herunder asfaltdensitet.<br />
For modificerede bindemidler angives indstampningstemperatur.<br />
For TB k oplyses VB/VS. For ÅAB oplyses<br />
tilstræbt hulrum og asfaltdensitet på Marshallprøvelegemer.<br />
Valg af testmetode (asfaltmaterialets<br />
maksimale densitet eller densitet af stenmateriale/bitumen)<br />
angives.<br />
VB/VS = Bitumenvolumen (VB) / Stenvolumen (VS)<br />
= Bitumenprocent × Stendensitet /<br />
{(100 - Bitumenprocent) × Bitumendensitet}<br />
7: De tilførte stensorteringers art, oprindelse og procentvise<br />
mængder af tilslag, filler og additiver.<br />
8: Maksimalt tilstræbt genbrugsprocent.<br />
Den enkelte specifikation skal mindst gælde for et kontrolafsnit.<br />
Entreprenørens forslag til placering af samlinger og arbejdsprocedure<br />
for udførelse af samlinger og for opbygning<br />
og komprimering af banketter skal fremsendes sammen<br />
med specifikationerne til bygherrens accept.<br />
Ændringer i specifikationer, placering af samlinger og<br />
arbejdsprocedure må kun foretages efter bygherrens godkendelse.
11.3 UDFØRELSE<br />
28<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
Under transport, udlægning og komprimering må ikke anvendes<br />
slipmidler af en sådan art eller mængde, at bitumenens<br />
blødhedspunkt eller klæbeevne til efterfølgende<br />
belægningslag ændres. Entreprenøren skal oplyse tilsynet<br />
om art, koncentration og tilstræbt forbrug af slipmidler.<br />
11.3.1 Afretning og opretning<br />
11.3.1.1 På underlag, der ikke er profilrigtigt og/eller afrettet,<br />
udføres afretning/opretning i fornødent omfang efter<br />
aftale med bygherren.<br />
Nødvendig opretning skal så vidt muligt udføres ved justering<br />
af beskyttelseslagets tykkelse. Såfremt dette<br />
ikke er muligt, skal afretning/opretning udføres ved at<br />
udlægge et separat lag oven på ÅAB-drænlaget.<br />
11.3.1.2 Afretnings-/opretningsmaterialets stenmateriale og bindemidlets<br />
hårdhed skal være afpasset således, at det<br />
færdige lag opnår tilstrækkelig stabilitet.<br />
Det eventuelle afretnings-/opretningslags tæthed og stabilitet<br />
skal afstemmes efter den øvrige belægnings egenskaber,<br />
og recept og udlægningsmetode skal godkendes af<br />
bygherren.<br />
11.3.1.3 Afretning/opretning skal fortrinsvis udføres maskinelt.<br />
Klæbning af afretning/opretning skal foretages på rengjort<br />
underlag og således, at der tilvejebringes fast<br />
forbindelse til underlaget.<br />
11.3.2 Transport<br />
11.3.2.1 Transporten af asfaltmaterialer fra fabrik til arbejdssted<br />
skal foregå i vogne med omhyggeligt renset lad og i<br />
øvrigt på en sådan måde, at materialet hverken forurenes<br />
eller afblandes væsentligt.<br />
Transport skal foregå på lastvogne med isoleret lad, og<br />
der skal altid afdækkes med termopresenninger.
29<br />
<strong>UF</strong>04_F_Brobelaegninger_<strong>AAB</strong>_V13_061214_MNO.doc<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
11.3.2.2 Ved langvarige transporter i køligt, blæsende eller<br />
regnfuldt vejr må der endvidere træffes de nødvendige<br />
forholdsregler til, at materialet ved ankomsten til udlægningsstedet<br />
har en så høj temperatur, at det kan udlægges<br />
og komprimeres konditionsmæssigt.<br />
11.3.2.3 Materialer til udlæggere skal tilføres i en sådan rytme,<br />
at de kan udlægges og komprimeres konditionsmæssigt.<br />
11.3.3 Klæbning<br />
11.3.3.1 Rengøring af underlaget skal ske med en af bygherren<br />
accepteret metode, der om nødvendigt har en effekt svarende<br />
til højtryksspuling. Underlaget skal være tørt før<br />
eventuel klæbning og udlægning.<br />
Som klæbemiddel anvendes normalt bitumenemulsion.<br />
På fejefast underlag skal der udføres klæbning. Klæbningen<br />
skal foretages på rengjort underlag og tilvejebringe<br />
fast forbindelse til dette.<br />
Der må ikke klæbes på overside af drænlag af ÅAB.<br />
11.3.3.2 Klæbemidlet skal fordeles jævnt over hele underlaget og<br />
må ikke give anledning til gennemsvedning.<br />
Klæbemængden skal afpasses til underlagets struktur og<br />
evne til at opsuge klæbemidlet.<br />
Der må ikke klæbes mere end svarende til en dags udlægning,<br />
og klæbning må ikke udføres tidligere end dagen<br />
før udlægning. Ved klæbning skal træffes foranstaltninger<br />
mod forurening af tilstødende konstruktioner og arealer.<br />
11.3.3.3 Ved forurening af klæbelaget skal klæbningen retableres.<br />
11.3.4 Udlægning<br />
11.3.4.1 Udlægningen skal - medmindre dette ikke er teknisk muligt<br />
- foregå maskinelt uden væsentlig afblanding og<br />
endvidere så kontinuerligt som muligt.<br />
Al udlægning skal ske i størst mulig samlet bredde.
30<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
11.3.4.2 Modificeret asfaltbeton, ABM skal uanset udlægningsmetode<br />
resultere i en belægning, der både er stabil og har<br />
en betydelig tæthed, således at overfladevand ikke umiddelbart<br />
kan trænge gennem belægningen. Temperaturen i<br />
materialet skal til stadighed være afpasset således, at<br />
materialet ikke forbrændes, og at det kan fordeles og<br />
komprimeres tilfredsstillende.<br />
11.3.4.3 Hvor den faste kantbegrænsning er fremkommet ved fjernelse<br />
af belægning, skal det tilstræbes, at belægningsoverfladen<br />
flugter med de tilbagestående kanter, således<br />
at afvandingsproblemer undgås.<br />
I flerlagsbelægninger skal mindreforbrug i et lag, hvor<br />
det er muligt, kompenseres med tilsvarende merydelse i<br />
det efterfølgende lag med henblik på opnåelse af fastsat<br />
totaltykkelse.<br />
Under klæbe- og belægningsarbejdet må der kun foregå den<br />
for dette arbejde nødvendige trafik på det pågældende<br />
areal. Arbejdet skal tilrettelægges sådan, at denne trafik<br />
ikke kan beskadige eller tilsmudse udlagt materiale.<br />
Beskyttelseslag skal normalt rengøres inden udlægning af<br />
efterfølgende belægningslag.<br />
11.3.4.4 Under dårlige vejrforhold, der medfører risiko for, at<br />
kravene ikke kan opfyldes, skal udlægningen stoppes.<br />
11.3.4.5 Åben asfaltbeton, ÅAB<br />
Åben asfaltbeton udlægges på tør, eventuelt grundet<br />
overflade i en lagtykkelse, der for ÅAB 6 henholdsvis<br />
ÅAB 8 normalt skal være 15 mm henholdsvis 20 mm.<br />
Udlægningstemperaturen skal være > 115 o C.<br />
Der skal under udlægning drages omsorg for, at asfalttemperaturen<br />
ikke er så høj, at udlægningen medfører<br />
termisk eller mekanisk skade af fugtisoleringen.<br />
Drænlaget tromles umiddelbart efter udlægningen med en<br />
let motortromle. Valsetryk 5-15 kN/m valsebredde.<br />
Vedrørende eventuel klæbning på beskyttelses- og topmembran<br />
henvises til afsnit 10.
31<br />
<strong>UF</strong>04_F_Brobelaegninger_<strong>AAB</strong>_V13_061214_MNO.doc<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
11.3.4.6 ABM-beskytttelseslag eller profileringslag<br />
Der skal drages omsorg for, at udlægning, komprimering,<br />
og kørsel på det udlagte areal ikke ødelægger funktionen<br />
af underliggende drænlag eller membran.<br />
11.3.5 Kanter, samlinger, dæksler og lignende<br />
11.3.5.1 I flerlagsbelægninger uden fast kantbegrænsning skal lagenes<br />
bredde aftrappes ved indrykning i hver side svarende<br />
mindst til lagtykkelsen.<br />
11.3.5.2 Kanten af den færdigudlagte belægning må ikke afvige mere<br />
fra en foreskreven belægningskant end 30 mm for slidlag<br />
og 50 mm for beskyttelseslag.<br />
Belægningskanter skal visuelt bedømt være parallelle med<br />
projekterede kanter.<br />
11.3.5.3 Alle samlinger skal udføres med mindst mulig afvigelse<br />
fra den øvrige belægning.<br />
Entreprenøren skal tilrettelægge sine udlægningsmetoder<br />
således, at der ikke opstår niveauforskelle eller pytdannelser<br />
ved samlinger, jf. pkt. 11.1.5.4. Aktuel samlingsmetode<br />
anvendt i hvert enkelt lag, jf. nedenfor,<br />
skal anføres i kontroldokumentationen.<br />
Der må kun udføres tværsamlinger efter nærmere aftale<br />
med tilsynet.<br />
Tværsamlinger skal være forskudt mindst 200 mm fra eventuelle<br />
tværsamlinger i det underliggende lag og udført<br />
efter renhugning (eller lignende) af det tidligere udlagte.<br />
Længdesamlinger i slidlag skal så vidt muligt være sammenfaldende<br />
med skillelinier for kørespor. I flerlagsbelægninger<br />
forskydes længdesamlinger ca. 200 mm.<br />
Placering og antal af eventuelle længdesamlinger ud over<br />
de i projektet angivne skal aftales med tilsynet. Der må<br />
ikke udføres længdesamlinger nærmere end 200 mm fra dybderenders<br />
bund.
32<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
Blivende tilslutninger til eksisterende belægninger udføres<br />
ved nedfræsning, hvis belægningstykkelser er<br />
≥ 50 kg/m 2 , og skal udføres over så lang en strækning,<br />
at der ikke opstår ujævnheder i længdeprofilet. Øvrige<br />
tilslutninger udføres, så de ikke er til gene for trafikken.<br />
Affræset materiale skal håndteres efter miljølovens bestemmelser.<br />
Samlinger ved faste kantbegrænsninger, der er fremkommet<br />
ved fjernelse af belægning, klæbes og opvarmes ved infrarød<br />
opvarmning.<br />
Slidlag<br />
På alle slidlag skal længdesamlinger tilbageføres med<br />
mindst 100 mm med rulleskær eller fræsning, medmindre<br />
udlægningen udføres ”varmt i varmt” ved parallelkørsel<br />
med en afstand mindre end 50 m mellem de to udlæggeres<br />
strygejern. Alle ”kolde samlinger” skal klæbes med polymermodificeret<br />
bindemiddel eller påsvejste fugebånd.<br />
Samlingen genopvarmes med infrarød opvarmning i forbindelse<br />
med udlægningen af den tilstødende vejbane. Der<br />
afsluttes med overfladeforsegling af samlingen i min.<br />
300 mm’s bredde med emulsion.<br />
ABM-beskyttelseslag eller profileringslag<br />
Alle samlinger i ABM type b og c forsegles i min. 500<br />
mm’s bredde med emulsion.<br />
Samlingen genopvarmes med infrarød opvarmning i forbindelse<br />
med udlægningen af den tilstødende vejbane.<br />
Banketter<br />
Håndudlagte materialer i banketter langs kantbjælker og<br />
kantsten skal udlægges hurtigst muligt inden for samme<br />
arbejdsdag i sammenhæng med maskinudlægningen.<br />
Overflader på banketter forsegles med en 70 % emulsion<br />
min. 300 mm ud over dybdelinien - heraf mindst 400 g/m 2<br />
blivende.<br />
11.3.5.4 Dæksler og lignende skal reguleres og renses. Tilslutningen<br />
af slidlag til korrekt anbragte dæksler og lignende<br />
skal udføres med overhøjde på højst 5 mm.
33<br />
<strong>UF</strong>04_F_Brobelaegninger_<strong>AAB</strong>_V13_061214_MNO.doc<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
Højden på eksisterende brønddæksler skal reguleres således,<br />
at højden er i niveau med tilstødende belægnings<br />
dybdelinie. Om nødvendigt skal der lokalt etableres kunstigt<br />
rendestensfald for at sikre afløbsforholdene.<br />
Det påhviler entreprenøren at undersøge for skjulte<br />
dæksler og lignende, inden fræse- og belægningsarbejder<br />
udføres.<br />
11.3.5.5 Der skal vises fornøden omhu til opnåelse af tilstrækkeligt<br />
rendestensfald, hvor dette er praktisk muligt.<br />
11.3.6 Komprimering<br />
For de i afsnit 11.2.2 anførte krav til komprimeringsgrad<br />
og hulrum i belægning forudsættes, at belægningerne<br />
udføres i aftalte lagtykkelser, der mindst svarer til<br />
minimumsmængder.<br />
Komprimeringen skal udføres således, at kravene i afsnit<br />
11.2.2 er opfyldt, og således at trafikken kun undtagelsesvis<br />
kan sætte svage spor.<br />
Ved standsninger i udlægningen af så lang varighed, at<br />
det medfører risiko for, at udlagt materiale som følge<br />
af afkøling underkomprimeres, skal udlæggerne køres fri<br />
af belægningen så tidligt, at komprimering kan gennemføres<br />
tilfredsstillende. Inden start etableres tværsamling<br />
ved renhugning eller lignende.<br />
Komprimeringsmateriel må af hensyn til risiko for indtryk<br />
ikke henstå på ikke tilstrækkelig afkølet belægning.<br />
Belægningen må normalt ikke åbnes for trafik, før den er<br />
helt afkølet.<br />
11.3.7 Renfejning og renholdelse af færdig belægning<br />
Skader som følge af oliespild eller anden forurening inden<br />
åbning for trafik skal renses eller retableres snarest<br />
muligt.
11.4 KONTROL<br />
11.4.1. Alment<br />
34<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
11.4.1.1 Det påhviler entreprenøren at føre kontrol med materialets<br />
sammensætning, udlægning og komprimering.<br />
Kontrolprocedurer skal være i overensstemmelse med Tilsynshåndbog<br />
for fugtisolering og brobelægning.<br />
11.4.1.2 Entreprenøren skal sørge for vejning af hvert læs asfaltmateriale<br />
og føre kontrol med den anvendte mængde<br />
klæbemiddel.<br />
11.4.1.3 Entreprenøren skal løbende fremsende dokumentation i<br />
form af dagrapport for forbrugte ton og dertil svarende<br />
udlægningsareal.<br />
Entreprenøren skal med dagrapporter dokumentere, at underlaget<br />
er inspiceret, og at eventuelle mangler er udbedret.<br />
11.4.1.4 Dersom entreprenøren ifølge foretagne prøvninger ikke<br />
har opfyldt de til arbejdet stillede krav, kan bygherren<br />
tillade, at entreprenøren for egen regning udfører yderligere<br />
prøvning eller eftervisning i eller af det udførte.<br />
Prøvningen eller eftervisningen skal i alle detaljer<br />
aftales med bygherren, der samtidig vil meddele, hvilke<br />
krav man vil stille til resultatet af prøvningen eller<br />
eftervisningen.<br />
11.4.2 Dokumentation af kontrol<br />
Entreprenøren er pligtig til at dokumentere forbruget af<br />
asfaltmaterialer samt klæbemiddel.<br />
Entreprenøren skal stille prøver af råmateriale og færdig<br />
produktion til rådighed for bygherren og være behjælpelig<br />
med udtagning af disse prøver. Prøverne skal<br />
mærkes uforgængeligt med udtagningssted, materialetype,<br />
tidspunkt(dato og klokkeslæt) og rekvirent(bygherre/rådgiver/entreprenør).
11.4.3 Kontrol af brobelægninger<br />
<strong>UF</strong>04_F_Brobelaegninger_<strong>AAB</strong>_V13_061214_MNO.doc<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
11.4.3.1 Forholdsregler ved prøvninger<br />
Ved kontrol skal der som minimum gennemføres prøvninger,<br />
jf. pkt. 11.4.3.3, med henblik på at sikre en ensartet<br />
produktion efter de gældende krav og specifikationer.<br />
Såfremt kontrolresultater fra kontrollen ikke er tilfredsstillende<br />
efter tolerancer, skal der omgående foretages<br />
supplerende undersøgelse, og produktion og specifikationer<br />
skal om fornødent justeres.<br />
Entreprenøren fører journal over resultater af kontrolprøvninger.<br />
Resultater af prøvninger anføres hver for<br />
sig med tidsangivelse for prøveudtagningen.<br />
Prøvningsresultater skal være sporbare og være ledsaget<br />
af angivelse af station og tidspunkt for prøveudtagning.<br />
Bygherren skal have kontrolresultater meddelt ufortøvet.<br />
Borekerner, der udtages i forbindelse med kontrol,<br />
jf. pkt. 11.4.3.1, skal være jævnt fordelt med hensyn<br />
til længderetning og så nær som muligt omfatte lige mange<br />
prøver fra kant, midte og samling (K-, M- og<br />
S-prøve).<br />
K-prøver udtages ca. 0,25 m fra kant, og S-prøver udtages<br />
ca. 0,25 m fra samling. Såfremt der udlægges med<br />
sidestøtte, bortfalder begrænsningerne for K-prøver (de<br />
kan placeres tættere end ca. 0,25 m fra kanten). Såfremt<br />
der udlægges med parallelt kørende udlæggere, bortfalder<br />
begrænsningerne for S-prøver.<br />
Til kontrol af komprimeringsgrad og hulrum i belægning<br />
skal opbores mindst 1 borekerne pr. 350 m 2 og mindst 6<br />
borekerner pr. bro, alle kerner udtages ø100 mm.<br />
For broer mindre end 300 m 2 kan antal kerner reduceres<br />
fra 6 til 3, hvor middeltallet opfylder acceptkriteriet.<br />
For broer < 50 m 2 udtages normalt ingen kerner.<br />
Ved etapeopdelte arbejder betragtes hver etape som en<br />
bro.<br />
For slidlag og ABM-lag udtages ud over ovennævnte borekerner<br />
ø100 mm borekerner med tangenten 20 mm fra sam-<br />
35
36<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
lingerne, Sa-prøve. Der udtages mindst en Sa-prøver pr.<br />
100 m samling i hver udlægningsbane og mindst 2 pr. udlægningsbane.<br />
For broer mindre end 100 m 2 udtages normalt<br />
ingen Sa-prøver.<br />
På større broer udtages kerner i ABM- og slidlag hver<br />
for sig, så resultatet af ABM-prøverne kan foreligge,<br />
før slidlaget udlægges.<br />
Såfremt prøveudtagning først foregår efter udlægning af<br />
slidlaget, kan udtagning af S- og Sa-prøver i ABM-laget<br />
og i slidlaget kombineres, jf. efterfølgende figurer. I<br />
så fald udtages Sa-prøverne på den ene side af samlingen<br />
som en del af S-prøverne i det tilstødende lag.<br />
Plansnit af prøveplacering er vist på nedennævnte tabel:<br />
Eksisterendebelægning<br />
Prøver,<br />
jf. varmblandet<br />
asfalt<br />
SupplerendeSaprøver<br />
2. udlægningsbane 1. udlægningsbane<br />
K- 1) M- S- 1) S- M- K-<br />
Sa- 1)<br />
20mm<br />
Sa - kerne Sa - kerne<br />
S - kerne<br />
Slidlagssamling ABM-samling<br />
20mm<br />
Typ. 250mm<br />
Tværsnit i belægning<br />
Placering af borekerner ved længdesamlinger i ABM- og slidlag<br />
Sa-<br />
1) 2)<br />
Typ. 250mm<br />
Max. 80mm<br />
Typ. 200mm Drænlag<br />
Sa-<br />
2) -<br />
1) Kan kombineres<br />
2) Bortfalder ved udlægning varmt i varmt.<br />
Værdier for Sa-prøverne behandles særskilt.<br />
S - kerne<br />
Sa - kerne<br />
20mm<br />
Fast(beton−)<br />
sidestøtte
11.4.3.2<br />
37<br />
<strong>UF</strong>04_F_Brobelaegninger_<strong>AAB</strong>_V13_061214_MNO.doc<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
Hvor udlægningen ikke foretages i sammenhæng, skal hvert<br />
delareal med hensyn til kontrol behandles, som om det<br />
var en særskilt bro.<br />
Der skal drages omsorg for, at udtagning af borekerner<br />
ikke beskadiger den underliggende fugtisolering.<br />
Forslag af metode til retablering af borehuller skal oplyses<br />
til bygherren.<br />
Hvor særlige forhold gør sig gældende, f.eks. uensartethed,<br />
mistanke om dårligt komprimerede felter, kan der<br />
kræves udtaget og undersøgt flere boreprøver end ovenfor<br />
nævnt. Såfremt arbejdet er konditionsmæssigt betales<br />
disse prøvninger af bygherren. Bygherren kan mod betaling<br />
lade entreprenøren udtage yderligere borekerner til<br />
bygherrekontrol.<br />
Udbedring af de opståede huller påhviler entreprenøren,<br />
idet perioden for afhjælpningspligt og -ret for disse<br />
udbedringer er den samme som for belægning og fugtisolering<br />
i øvrigt.<br />
Resultater fra den enkelte borekerne betegnes med:<br />
- Stationering<br />
- Udlægningsbane (f.eks. højre eller venstre i forhold<br />
til stationeringsretning)<br />
- Lag<br />
- Placering i udlægningsbanen (K, M, S eller Sa).<br />
Kornkurver skal ved rapportering indtegnes i et diagram,<br />
der angiver tolerancegrænser, jf. pkt. 11.4.3.4, omkring<br />
fillersigten og sigtestørrelser, jf. generelle krav.<br />
11.4.3.3 Antal prøvninger ved udlægning<br />
Entreprenøren skal uanset entreprisestørrelse pr. påbegyndt<br />
100 t - for ÅAB dog pr. 40 t - inden for 1 døgn<br />
udtage 1 repræsentativ prøve, som deles i 3 prøver, hver<br />
på mindst 6 kg. Heraf udleveres 1 prøve til bygherrens<br />
tilsyn, 1 prøve opbevares til efter belægningens aflevering,<br />
og den sidste prøve analyseres som anført i efter-
38<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
følgende tabel. Prøver til kontrol udtages på udlægningsstedet,<br />
såfremt intet andet aftales med tilsynet.<br />
Prøver til kontrol af hærdning af bindemidlet skal altid<br />
udtages på udlægningsstedet.<br />
Prøvning Antal<br />
Bitumenprocent<br />
1 pr. 100 t<br />
pr. døgn 4)<br />
Kornkurve 1 pr. 100 t<br />
pr. døgn 4)<br />
Asfaltmaterialetsmaksimale<br />
densitet<br />
1)<br />
Stenmaterialets<br />
densitet<br />
2)<br />
Marshallprøvning<br />
3)<br />
Komprimeringsgrad<br />
af<br />
belægning<br />
Hulrum i belægning<br />
Bitumen, penetration<br />
samt k og r<br />
1 pr. 100 t<br />
pr. døgn 4)<br />
1 pr. 100 t<br />
pr. døgn 4)<br />
1 pr. 100 t<br />
pr. døgn 4)<br />
1 pr. 350<br />
m 2 - dog<br />
mindst 6 i<br />
alt 5)<br />
1 pr. 350<br />
m 2 - dog<br />
mindst 6 i<br />
alt 5)<br />
Specifikationdokumenteres<br />
m.m. Genindvinding<br />
1 pr. prod.<br />
døgn<br />
Refleksionsfaktor<br />
6)<br />
Højdemåling<br />
af borekerner<br />
1 prøve ved<br />
igangsætning<br />
af<br />
hver etape<br />
AB<br />
t<br />
Materiale<br />
SMA TB k ABB GAB<br />
0/I<br />
ÅAB ABM<br />
+ + + + + + +<br />
+ + + + + + +<br />
+ + + +<br />
+ + + +<br />
+<br />
+<br />
- -<br />
+ +<br />
+ + - + + + +<br />
+ + - + + - +<br />
+ + - + + - +<br />
+ + + + + + +<br />
+ + + + - + +<br />
+ + + - - - -<br />
Alle kerner + + - - - - +<br />
1) Kan udelades såfremt stenmaterialets densitet bestemmes<br />
som anført i skemaet.<br />
2) Kan udelades såfremt asfaltmaterialets maksimale den-
<strong>UF</strong>04_F_Brobelaegninger_<strong>AAB</strong>_V13_061214_MNO.doc<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
sitet bestemmes som anført i skemaet.<br />
3) Omfang i henhold til generelle krav.<br />
4) For ÅAB dog 1 pr. 40 t.<br />
5) Herudover udtages Sa-prøver langs længdesamlinger i<br />
ABM- og slidlaget, jf. 11.4.3.1 og aktuel samlingsmetode<br />
skal oplyses, jf. pkt. 11.3.5.3.<br />
6) Udføres kun såfremt der er stillet særskilt krav.<br />
Til beregningerne benyttes:<br />
a. Borekernes asfaltdensitet bestemt som ved<br />
Marshallprøvning.<br />
b. Bitumenprocent (analyseværdi) = middelbitumenprocent<br />
for døgnet eller bestemt på borekernerne. Ved<br />
uoverensstemmelse er sidstnævnte værdi gældende.<br />
c. Maksimal-/stendensitet = middel densitet for døgnet.<br />
Verificering af specifikation eller bestemt<br />
på materialeprøve. Ved uoverensstemmelse er sidstnævnte<br />
værdi gældende.<br />
d. Bitumendensitet = 1,02 Mg/m 3 for bitumen 40/60 og<br />
70/100 samt = 1,01 Mg/m 3 for bitumen 100/150 til<br />
160/220. Hvis modificeret bitumen er anvendt, benyttes<br />
dennes målte densitet.<br />
e. Middelmarshall asfaltdensitet for døgnet som basis<br />
for komprimeringsgrad. For ÅAB beregnes hulrum og<br />
densitet efter geometrisk måling på Marshallprøvelegemer<br />
jf. DS/EN 12697-6 metode D.<br />
11.4.3.4 Tolerancer<br />
Alle krav gælder uanset lagtykkelse og udlægningsmetode.<br />
Bitumens hårdhed<br />
Den tilsatte bitumens hårdhed skal tilfredsstille kravene<br />
i pkt. 11.2.1.1.<br />
Ved kontrol af det genindvundne bindemiddel må hærdningen<br />
højst andrage 4 0 C i blødhedspunkt i forhold til den<br />
specificerede værdi for udgangsbitumen, dog 6 0 C for<br />
ÅAB. For forudfremstillet modificeret bitumen og in-situ<br />
modificering må hærdningen ikke overstige de af entreprenøren<br />
specificerede værdier.<br />
Bitumenprocenter<br />
Ud fra den fortløbende kontrol reguleres bitumenprocenten<br />
således, at kontrolresultater svinger omkring den<br />
specificerede bitumenprocent inden for grænserne ± 0,3 %<br />
- dog ± 0,4 % for profileringsmaterialer af GAB.<br />
39
40<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
Hulrum og komprimering<br />
Ved toleranceberegning anvendes følgende værdier for<br />
"t":<br />
Stikprøvestørrelse,<br />
antal prøver n<br />
Signifikansniveau:<br />
10%, t-værdi<br />
6 7 8 9 10 11 12<br />
1,48 1,44 1,42 1,40 1,38 1,37 1,36<br />
Kornkurve<br />
Produktet skal leveres ensartet, således at kornkurver<br />
ligger omkring den specificerede kornkurve i et interval<br />
bestemt ved følgende grænser anført i procentpoint, jf.<br />
DS/EN 13108-21:<br />
Kornkurve Tolerancer<br />
Nom. stør. ”D” 1)<br />
16 mm sigte<br />
11,2 mm sigte<br />
8 mm sigte<br />
5,6 mm sigte<br />
4 mm sigte<br />
2 mm sigte<br />
0,5 mm sigte<br />
0,063 mm sigte<br />
-8 +5<br />
-<br />
± 7<br />
± 7<br />
± 7<br />
± 7<br />
± 6<br />
± 4<br />
± 2<br />
1) Tolerancen for sigtestørrelsen svarende til den nominelle<br />
størrelse ”D” af et givent asfaltmateriale erstattes<br />
af tolerancen angivet for D.<br />
Stenmaterialets densitet<br />
Middelværdien af stendensiteten skal ligge i intervallet<br />
± 0,05 Mg/m 3 omkring den specificerede værdi.<br />
Marshallprøvning<br />
Prøvningsresultater skal ligge inden for de krævede intervaller,<br />
jf. generelle krav, afsnit 11.2.2.0.<br />
11.5 AFHJÆLPNING (jf. AB 92 § 32 og § 36)<br />
11.5.1 Alment<br />
Perioder for afhjælpningspligt og -ret for brobelægninger<br />
er anført i Særlige Betingelser under ad § 36.
11.5.2<br />
<strong>UF</strong>04_F_Brobelaegninger_<strong>AAB</strong>_V13_061214_MNO.doc<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
Umiddelbart inden ophør af mangelsansvarsperioden foretages<br />
besigtigelse af arbejdet som ved 1-års eftersyn,<br />
jf. § 37 og 39.<br />
11.5.3 Afhjælpningsforanstaltninger (jf. AB 92 § 32 og § 36)<br />
Inden for perioden for afhjælpningspligt og -ret skal<br />
entreprenøren afhjælpe alle mangler for at sikre den<br />
samlede fugtisolerings og belægnings fortsatte egnethed<br />
og funktionsdygtighed under de forekommende forhold, jf.<br />
de i afsnit 10 opstillede funktionskrav. Undtaget herfra<br />
er dog skader, som skyldes svigt i eksisterende underlag.<br />
Reparation og udskiftning i perioden for mangelsansvar<br />
skal ske efter aftale med bygherren. Reparationsmaterialer<br />
med sammensætning forskellig fra de oprindelige skal<br />
aftales med bygherren.<br />
Arealer, hvor de stillede krav ikke er opfyldt, kan efter<br />
bygherrens afgørelse henligge mod forlænget mangelsansvarsperiode.<br />
Såfremt utilfredsstillende opfyldelse af krav er koncentreret<br />
om delstrækninger, og såfremt udskiftning eller<br />
reparation på de pågældende arealer vil give belægningen<br />
som helhed tilfredsstillende egenskaber herunder samme<br />
restlevetid som den øvrige belægning, skal en sådan retablering<br />
accepteres af bygherren.<br />
Såfremt arealet af belægningen, der er eller kan forlanges<br />
repareret eller udskiftet, udgør 1 /3 eller mere af<br />
det samlede areal, kan perioden for mangelsansvar for<br />
den resterende belægning forlænges.<br />
Ved udløb af perioden for afhjælpningspligt og -ret skal<br />
fugtisolering og belægning - bortset fra virkningen af<br />
normalt slid - kvalitetsmæssigt fuldt ud opfylde de<br />
krav, der på udførelsestidspunktet er stillet til arbejdet.<br />
Såfremt de stillede krav til friktionskoefficient målt<br />
med ROAR og til jævnhed i længderetningen målt med via-<br />
41
42<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
graf ikke er opfyldt, vil entreprenøren blive pålagt betaling<br />
for eftervisning af, at kravene er opfyldte, efter<br />
at afhjælpningen har fundet sted.<br />
11.6 OVERFLADEBEHANDLING<br />
11.6.1 Alment<br />
Som grundlag i afsnit 11.6 for overfladebehandling på<br />
broer er anvendt afsnit 1 - 5 i den almindelige <strong>arbejdsbeskrivelse</strong><br />
(<strong>AAB</strong>) for Overfladebehandling af november<br />
1994. Afsnit fra <strong>AAB</strong> for Overfladebehandling, som ikke<br />
er relevante, er vist tomme i nærværende <strong>AAB</strong>.<br />
Overfladebehandlingen skal opfylde følgende funktionskrav,<br />
også under ekstreme vejrforhold:<br />
• vandtæthed. Dette gælder også ved kanter og revner i<br />
underlaget,<br />
• bevarelse af de vandtætnende og styrkemæssige egenskaber<br />
under normal påvirkning,<br />
• kompatibilitet mellem de enkelte delmaterialer og med<br />
de materialer, overfladebehandlingen er i berøring<br />
med.<br />
Hvor der anvendes fladeforsegling, skal forseglingen af<br />
hensyn til trafiksikkerheden have en friktion, der ikke<br />
er væsentlig lavere end for brobelægningen i øvrigt.<br />
11.6.1.1 Entreprenørens ydelser<br />
Arbejdet omfatter udførelse af en overfladebehandling<br />
som nærmere angivet ved placering og geometri samt forpligtelser<br />
i mangelsansvarsperioden.<br />
11.6.1.2 Underlag<br />
Forinden udførelse af overfladebehandling påbegyndes,<br />
skal entreprenøren ved besigtigelse sikre sig, at underlaget<br />
er egnet til konditionsmæssig udførelse og over<br />
for bygherren gøre opmærksom på synlige manglende forudsætninger<br />
for arbejdets udførelse efter de stillede<br />
krav.<br />
Såfremt en overfladebehandling og dens underlag udføres<br />
i samme entreprise, kan entreprenøren ikke over for byg-
43<br />
<strong>UF</strong>04_F_Brobelaegninger_<strong>AAB</strong>_V13_061214_MNO.doc<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
herren påberåbe sig mangler, som kan henføres til dette<br />
underlags udførelse.<br />
<strong>Almindelig</strong> fejning af underlag før udlægning påhviler<br />
entreprenøren.<br />
11.6.1.4 Belægningsoverfladen<br />
11.6.1.4.1 Friktionskoefficient<br />
Friktionskoefficient angives som middelfriktionskoefficient<br />
på en vilkårlig 100 m strækning målt med ROAR. Andet<br />
af Vejteknisk Institut godkendt udstyr kan anvendes,<br />
når overensstemmelse med ROAR er dokumenteret. Måling<br />
foretages som udgangspunkt ved 60 km/h. På strækninger<br />
med lavere tilladt hastighed kan måling dog udføres ved<br />
enten 40 eller 50 km/h som anført i tabellen nedenfor.<br />
Målingen udføres med 20% slip på en rengjort belægning<br />
med den vandfilmtykkelse, der er specificeret for det<br />
anvendte udstyr.<br />
Middelfriktionskoefficientens værdi "f" skal for hvert<br />
målehjul overholde følgende krav ved måling ved en konstant<br />
hastighed:<br />
På veje med tilladt hastighed<br />
< 50 km/h<br />
På veje med tilladt hastighed<br />
50 km/h<br />
Målehastighed ”f” værdi<br />
40 km/h f ≥ 0,50<br />
50 km/h f ≥ 0,45<br />
På veje med tilladt hastighed<br />
60 - 80 km/h 1) 60 km/h f ≥ 0,40<br />
På veje med tilladt hastighed<br />
> 80 km/h 1) 60 km/h f ≥ 0,50<br />
1) På veje med tilladt hastighed på 60 km/h eller højere<br />
kan der udføres en supplerende måling ved 80 km/h.<br />
Resultatet af denne måling må ikke være mere end 0,10<br />
lavere end ved 60 km/h. De to målinger udføres umiddelbart<br />
efter hinanden.<br />
Hvis kravet til "f" ikke er opfyldt, kan en umiddelbar<br />
gentagelsesmåling for accept uden afhjælpning kun fore-
44<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
tages én gang. Ved gentagelsesmåling skal begge måleresultater<br />
dokumenteres.<br />
11.6.1.4.2 Udseende<br />
Overfladebehandlingen skal have et ensartet præg. Den<br />
skal være stabil og foreligge uden væsentlige gennemsvedninger,<br />
afskalninger, rivninger og huller.<br />
11.6.2 Materialer<br />
11.6.2.1 Afretning og opretning<br />
11.6.2.2 Overfladebehandling<br />
11.6.2.2.1 Bindemidler og klæbeforbedrer<br />
Bindemidler og klæbemidler skal være i overensstemmelse<br />
med udbudsforskriften: ”Bindemidler og klæbemidler -<br />
Specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål”.<br />
Som bindemiddel til overfladebehandling på kørebaner anvendes<br />
polymermodificeret bitumenemulsion tilsat klæbeforbedrer.<br />
På rabat- og stiarealer anvendes umodificeret<br />
bindemiddel.<br />
I køligt vejr (forår og efterår) skal normalt anvendes<br />
et hurtigt afbindende bindemiddel til overfladebehandling<br />
i henhold til leverandørens produktdatablade.<br />
Fladeforsegling udføres med en ca. 50% emulsion, hvorefter<br />
der udføres overfladebehandling med en tykkere emulsion<br />
(pastaemulsion).<br />
11.6.2.2.2 Stenmaterialer<br />
De anførte materialekrav og -egenskaber er i overensstemmelse<br />
med DS/EN 13043 Tilslag til bituminøse blandinger<br />
og overfladebehandling af veje, lufthavne og andre<br />
trafikerede områder.<br />
Ved CE-mærkning af stenmaterialer efter DS/EN 13043 anvendes<br />
attesteringsniveau 4.<br />
Stenmaterialet må ikke indeholde skadelige mængder af<br />
planterester, muld, ler eller silt.
Der kan anvendes følgende stenmaterialer:<br />
45<br />
<strong>UF</strong>04_F_Brobelaegninger_<strong>AAB</strong>_V13_061214_MNO.doc<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
a. Knust stenmateriale: Klippeskærver, bakke- eller sømateriale<br />
b. Uknust bakke- eller sømateriale<br />
c. Syntetiske materialer eller andre industriprodukter<br />
d. Blandinger af ovennævnte stenmaterialer.<br />
Der skal anvendes en snæver sortering, f.eks. 4/8, 8/11<br />
eller 11/16 mm i kategori Gc90/20.<br />
Den del af stenmaterialet, der har en kornstørrelse under<br />
0,5 mm, må ikke overstige 3 vægtprocent bestemt ved<br />
vådsigtning<br />
Stenmaterialet skal opfylde følgende krav, målt på fraktionen<br />
> 4 mm:<br />
Flisethedsindeks: Kategori FI20<br />
Los Angeles værdi: Kategori LA30<br />
I vandrender skal anvendes en fin, enskornet sandfraktion,<br />
maks. korn 3 mm, der ikke hindrer vandafledningen.<br />
11.6.2.3 Overfladebehandling, særlige specifikationer<br />
I god tid før produktionens påbegyndelse skal der til<br />
bygherren forelægges særlige specifikationer for den anvendte<br />
materialetype som følger:<br />
2: Bitumentype og –mængde. Ved modificerede bindemidler<br />
angives art og mængde af modificeringsmidler. Endvidere<br />
skal opgives de særlige specifikationer og egenskaber,<br />
som karakteriserer de pågældende modificeringsmidler<br />
og deres virkning på bitumenen. Art og<br />
mængde af andre tilsætningsstoffer som f.eks. klæbeforbedrere,<br />
fibre oplyses.<br />
4: Tilstræbt kornkurve.<br />
7: De tilførte stensorteringers art, oprindelse og procentvise<br />
mængde af stenmaterialet.<br />
8: Art og mængde af afdækningsmateriale pr. m 2 .
11.6.3 Udførelse<br />
11.6.3.1 Afretning og opretning<br />
46<br />
<strong>AAB</strong>, <strong>Brobelægninger</strong><br />
11.6.3.2 Overfladebehandling<br />
Ved påføringen af bindemiddel skal sprøjten forsynes med<br />
et skjold, der forhindrer tilsnavsning af tilstødende<br />
konstruktioner samt trafikanter.<br />
11.6.4 Kontrol<br />
For bindemidlet skal spredetemperatur oplyses af entreprenøren.<br />
Bindemidlet skal efter afbinding danne en sammenhængende<br />
hinde uden "helligdage".<br />
Større mængder overskudsskærver skal fjernes straks efter<br />
udførelsen.<br />
Overfladebehandlingen afsluttes med en omhyggelig fejning<br />
og opsugning af overskudsskærver, når afbindingen<br />
har fundet sted.<br />
11.6.4.1 Alment<br />
Entreprenøren skal føre kontrol med bindemidler og stenmaterialer.<br />
Prøvningsmetoder skal være i overensstemmelse<br />
med de af Statens Vejlaboratorium anvendte.<br />
Kontrolprocedurer skal være i overensstemmelse med Tilsynshåndbog<br />
for asfaltarbejder.<br />
11.6.4.2 Dokumentation af kontrol<br />
Bygherren kan på forudgående forlangende få prøver af<br />
råmaterialer stillet til rådighed.<br />
Entreprenøren skal på forudgående forlangende dokumentere<br />
kontrolresultater for sigtekurve.<br />
11.6.5 Afhjælpning (jf. AB 92 § 36)<br />
Afsnit 11.5 er gældende.
Kolofon<br />
Titel: Udbudsforskrifter. Betonbroer, <strong>Brobelægninger</strong>. <strong>Almindelig</strong> <strong>arbejdsbeskrivelse</strong> 11.1 – 11.6<br />
Dato November 2006<br />
Redaktion: Vejdirektoratet, Vejregelrådet<br />
Foto:<br />
Tegninger:<br />
Copyright: Vejdirektoratet<br />
Udgiver Vejdirektoratet<br />
ISSN: 1600-006X<br />
ISBN: 87-7923-919-6