vejledning om statsforvaltningernes behandling af ... - Familiestyrelsen

Dødsboets adgang til at rejse faderskabssag gælder efter bestemmelsen ikke, hvis
den afdøde må anses for at have anerkendt barnet som sit. Dødsboets adgang til at
rejse sag er således mere begrænset end mandens egen.
Den afdøde må anses for at have anerkendt barnet som sit, hvis han udtrykkeligt
eller stiltiende over for omverdenen har behandlet barnet som sit eget. Om dette
er tilfældet, må bero på en konkret vurdering af de foreliggende oplysninger.
Dødsboet efter andre fædre end dem, der er nævnt i børnelovens § 5, stk. 2 –
herunder mænd, hvis faderskab er registreret på grundlag af en erklæring efter
børnelovens § 2 – kan ikke rejse faderskabssag. Sådanne dødsboer kan indtræde i
faderskabssager, som faren allerede har rejst før sin død, eller rejse sag om genoptagelse
efter de nærmere regler herom i børnelovens kapitel 4.
Udover de parter, som er nævnt i børnelovens § 5, dvs. moren, faren, barnets værge
og farens dødsbo, har en mand, som har haft seksuelt forhold til moren i den
periode, hvor hun blev gravid, ret til at få prøvet, om han er barnets far, uanset om
en anden mand har anerkendt faderskabet til barnet, jf. børnelovens § 6, stk. 1.
Denne adgang er dog undergivet en række begrænsninger, jf. børnelovens § 6, stk.
2, og § 10.
Statsforvaltningen behandler sagerne i overensstemmelse med de almindelige regler
i børnelovens kapitel 2 og 3 samt i faderskabsbekendtgørelsens §§ 2-5, § 7, stk.
1 og 3, § 8, § 9, stk. 1 og 2, §§ 10-12, §§ 14-19 og § 24. Faderskabsbekendtgørelsens
§ 6 finder også anvendelse med de begrænsninger, der følger af børnelovens
§ 8, stk. 2.
Rejses der faderskabssag på baggrund af indsigelsesretten i børnelovens § 5, § 6,
stk. 1, eller § 6, stk. 2, 2. pkt., og bliver resultatet af faderskabssagen, at den registrerede
far ikke længere kan anses for at være far til barnet, bortfalder det registrerede
faderskab til barnet. Statsforvaltningen træffer beslutning om, at den hidtil
registrerede far skal udtræde af faderskabssagen, jf. børnelovens § 12.
Hvis moren er gift eller har en samlever, som ved fødslen blev registreret som barnets
far, medfører bortfaldet af faderskabet, at ægtemanden eller samleveren ikke
længere er barnets far. Han vil således ikke længere have del i forældremyndigheden
eller have pligt til at forsørge barnet, og barnet vil ikke have legal arveret
efter ham.
Hvis moren er gift, vil barnet kunne få hendes ægtefælles navn, jf. navnelovens § 4,
stk. 1. En samlever sidestilles med en ægtefælle, hvis betingelserne i navnelovens §
5, stk. 2, er opfyldt.
Hvis moren og hendes ægtefælle eller samlever ophæver samlivet, vil ægtefællen
eller samleveren ikke umiddelbart have ret til samvær med barnet. Han vil dog
kunne ansøge statsforvaltningen om samvær i medfør af forældreansvarslovens §
S T A T S F O R V A L T N I N G E R N E S B E H A N D L I N G A F F A D E R S K A B S S A G E R 39
Hvem kan gøre indsigelse
inden seks månder efter
barnets fødsel?