vejledning om statsforvaltningernes behandling af ... - Familiestyrelsen
vejledning om statsforvaltningernes behandling af ... - Familiestyrelsen
vejledning om statsforvaltningernes behandling af ... - Familiestyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
En mands adgang til at få prøvet, <strong>om</strong> han er barnets far, begrænses <strong>af</strong> bestemmelserne<br />
i børnelovens § 6, stk. 2, 1. pkt. og § 10.<br />
Efter børnelovens § 6, stk. 2, 1. pkt. gælder søgsmålsretten ikke i de tilfælde, hvor<br />
moren på fødselstidspunktet var gift, og ægtemanden er registreret s<strong>om</strong> far, eller<br />
hvor faderskabet registreres på grundlag <strong>af</strong> en <strong>om</strong>sorgs- og ansvarserklæring, jf.<br />
børnelovens § 2 og § 3, jf. § 14, stk. 1.<br />
I disse tilfælde har barnet typisk allerede fra fødslen en social far, s<strong>om</strong> har del i<br />
forældremyndigheden, og s<strong>om</strong> sammen med moren varetager <strong>om</strong>sorgen og ansvaret<br />
for barnet.<br />
En mand, der var gift med (uden at være separeret), eller s<strong>om</strong> levede i et fast samlivsforhold<br />
med moren i den periode, hvor hun blev gravid, kan dog altid rejse faderskabssag,<br />
jf. børnelovens § 6, stk. 2, 2. pkt. Det er tilstrækkeligt, at ægteskabet<br />
eller det faste samlivsforhold har bestået i en del <strong>af</strong> den periode, hvor moren blev<br />
gravid.<br />
Kravet <strong>om</strong> et fast samlivsforhold indebærer, at der skal være tale <strong>om</strong> et samlivsforhold<br />
<strong>af</strong> ægteskabslignende karakter <strong>af</strong> en vis varighed, hvor parterne typisk har<br />
levet sammen på en fælles bopæl. Det er dog ikke udelukket, at kravet vil kunne<br />
være opfyldt, selv<strong>om</strong> parterne f.eks. <strong>af</strong> arbejdsmæssige grunde har opretholdt hver<br />
sin bolig, hvis der dog har været tale <strong>om</strong> et fast parforhold <strong>af</strong> en længere varighed.<br />
Adgangen til at rejse faderskabssag begrænses endvidere <strong>af</strong> bestemmelsen i børnelovens<br />
§ 10. Faderskabssag kan således ikke rejses, hvis <strong>af</strong>gørende hensyn til barnet<br />
taler imod, at manden kan blive barnets far (<strong>af</strong>snit 5.3).<br />
6.3. Umyndighed m.v.<br />
Efter børnelovens § 14, stk. 5, 2. pkt., skal den mindreårige fars værge(-r) samtykke<br />
i anerkendelsen. Bestemmelsen finder kun anvendelse, når manden er umyndig<br />
s<strong>om</strong> følge <strong>af</strong> mindreårighed. Hvis moren er umyndig, skal hendes værge(-r) således<br />
ikke samtykke i anerkendelsen. Børn og unge under 18 år er imidlertid efter § 1 i<br />
værgemålsloven myndige, hvis de har indgået ægteskab. Dette gælder dog ikke,<br />
hvis statsforvaltningen ved tilladelsen til ægteskabet har fastsat vilkår <strong>om</strong> umyndighed.<br />
Værgens (værgernes) samtykke påføres <strong>om</strong>sorgs- og ansvarserklæringen eller anerkendelsesblanketten,<br />
jf. faderskabsbekendtgørelsens § 14, stk. 1.<br />
Værgen (værgerne) skal på tilsvarende måde give samtykke til, at en mindreårig<br />
mand tiltræder, at en anden mand bliver far til barnet, jf. børnelovens § 14, stk. 3,<br />
2. pkt. Samtykket påføres tiltrædelsesblanketten.<br />
Hvis den mindreåriges forældre har fælles forældremyndighed og således udøver<br />
værgemål i forening, og den ene <strong>af</strong> forældrene ikke medvirker under sagen, optræ-<br />
S T A T S F O R V A L T N I N G E R N E S B E H A N D L I N G A F F A D E R S K A B S S A G E R 27<br />
Mindreårige