vejledning om statsforvaltningernes behandling af ... - Familiestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Statsforvaltningen kan kun oplyse, om kvinden har født, hvis den pågældende mand kan sandsynliggøre, at han har haft et seksuelt forhold til hende. 6.2. En mands ret til at få prøvet, om han er barnets far En mand, som har haft seksuelt forhold til moren i den periode, hvor hun blev gravid, har ret til at få prøvet, om han er barnets far, jf. børnelovens § 6, stk. 1. Dette gælder, selvom han kun har haft et enkeltstående forhold til moren. Se nedenfor om begrænsninger i denne adgang. Bestemmelsen vil have praktisk betydning for mænd, som ikke allerede er inddraget i faderskabssagen i kraft af reglerne i børnelovens §§ 4 og 5, jf. § 9, stk. 1, nr. 4. Den ret, der hjemles i børnelovens § 6, stk. 1, kan anvendes til, at manden selv rejser sag, hvis sag ikke tidligere er rejst for statsforvaltningen, eller til at han indtræder i en verserende sag og endelig til, at han får »genbehandlet« en sag, der allerede har været rejst for statsforvaltningen, uanset om faderskab er fastslået eller ej. Retten til at rejse faderskabssag afskæres ikke af, at barnet er bortadopteret. Anmodningen om, at der rejses sag, skal være skriftlig, og den skal indgives inden seks måneder efter barnets fødsel, jf. børnelovens § 6, stk. 1, 2. pkt. Er barnet eksempelvis født den 6. november, udløber fristen den 6. maj det følgende år ved kontortids ophør. Er fristens sidste dag en lørdag, søndag eller helligdag, anses den senest forudgående arbejdsdag som fristens sidste dag. Verserer der imidlertid på tidspunktet for anmodningen fortsat en faderskabssag, kan manden indtræde i denne sag, selvom fristen er overskredet. Er fristen i øvrigt overskredet, må anmodningen afvises. Spørgsmålet vil i så fald kun kunne prøves, såfremt betingelserne for genoptagelse er opfyldt (afsnit 9). Retten til at få prøvet spørgsmålet om faderskab tilkommer efter børnelovens § 6, stk. 1 den, der har haft seksuelt forhold til moren i den periode, hvor hun blev gravid. Dette gælder, selv om den pågældende mand kun har haft et enkeltstående forhold til moren. Bekræfter moren, at der har været et sådant forhold, må statsforvaltningen i almindelighed lægge oplysningen herom til grund og inddrage den pågældende mand i sagen. Bestrider moren derimod, at der har været et seksuelt forhold, og fastholder manden sin påstand, må sagen indbringes for retten, jf. børnelovens § 13, nr. 2 og 4. Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at statsforvaltningen efter omstændighederne – med mandens og morens samtykke – iværksætter retsgenetiske undersøgelser af, om den pågældende mand er barnets far. Vedgår moren på baggrund af disse undersøgelser at have haft seksuelt forhold til manden, kan sagen fortsætte i statsforvaltningen. S T A T S F O R V A L T N I N G E R N E S B E H A N D L I N G A F F A D E R S K A B S S A G E R 26 § 6, stk. 1 – Mandens ret til at rejse en faderskabssag Anmodning om at rejse en sag skal indgives inden 6 måneder fra barnets fød- sel Hvem kan rejse en sag efter § 6, stk. 1?
En mands adgang til at få prøvet, om han er barnets far, begrænses af bestemmelserne i børnelovens § 6, stk. 2, 1. pkt. og § 10. Efter børnelovens § 6, stk. 2, 1. pkt. gælder søgsmålsretten ikke i de tilfælde, hvor moren på fødselstidspunktet var gift, og ægtemanden er registreret som far, eller hvor faderskabet registreres på grundlag af en omsorgs- og ansvarserklæring, jf. børnelovens § 2 og § 3, jf. § 14, stk. 1. I disse tilfælde har barnet typisk allerede fra fødslen en social far, som har del i forældremyndigheden, og som sammen med moren varetager omsorgen og ansvaret for barnet. En mand, der var gift med (uden at være separeret), eller som levede i et fast samlivsforhold med moren i den periode, hvor hun blev gravid, kan dog altid rejse faderskabssag, jf. børnelovens § 6, stk. 2, 2. pkt. Det er tilstrækkeligt, at ægteskabet eller det faste samlivsforhold har bestået i en del af den periode, hvor moren blev gravid. Kravet om et fast samlivsforhold indebærer, at der skal være tale om et samlivsforhold af ægteskabslignende karakter af en vis varighed, hvor parterne typisk har levet sammen på en fælles bopæl. Det er dog ikke udelukket, at kravet vil kunne være opfyldt, selvom parterne f.eks. af arbejdsmæssige grunde har opretholdt hver sin bolig, hvis der dog har været tale om et fast parforhold af en længere varighed. Adgangen til at rejse faderskabssag begrænses endvidere af bestemmelsen i børnelovens § 10. Faderskabssag kan således ikke rejses, hvis afgørende hensyn til barnet taler imod, at manden kan blive barnets far (afsnit 5.3). 6.3. Umyndighed m.v. Efter børnelovens § 14, stk. 5, 2. pkt., skal den mindreårige fars værge(-r) samtykke i anerkendelsen. Bestemmelsen finder kun anvendelse, når manden er umyndig som følge af mindreårighed. Hvis moren er umyndig, skal hendes værge(-r) således ikke samtykke i anerkendelsen. Børn og unge under 18 år er imidlertid efter § 1 i værgemålsloven myndige, hvis de har indgået ægteskab. Dette gælder dog ikke, hvis statsforvaltningen ved tilladelsen til ægteskabet har fastsat vilkår om umyndighed. Værgens (værgernes) samtykke påføres omsorgs- og ansvarserklæringen eller anerkendelsesblanketten, jf. faderskabsbekendtgørelsens § 14, stk. 1. Værgen (værgerne) skal på tilsvarende måde give samtykke til, at en mindreårig mand tiltræder, at en anden mand bliver far til barnet, jf. børnelovens § 14, stk. 3, 2. pkt. Samtykket påføres tiltrædelsesblanketten. Hvis den mindreåriges forældre har fælles forældremyndighed og således udøver værgemål i forening, og den ene af forældrene ikke medvirker under sagen, optræ- S T A T S F O R V A L T N I N G E R N E S B E H A N D L I N G A F F A D E R S K A B S S A G E R 27 Mindreårige
Page 1 and 2: 2011 VEJLEDNING OM STATSFORVALTNING
Page 3 and 4: 6.4. Sagens behandling, når en ell
Page 5 and 6: KAPITEL 1: INDLEDNING 1.1 Lovmæssi
Page 7 and 8: Hvis faderskabet ikke kan anerkende
Page 9 and 10: KAPITEL 3: SAGENS PARTER I børnelo
Page 11 and 12: pålagt at betale børnebidrag, hvi
Page 13 and 14: Hvis blanketten ikke er korrekt udf
Page 15 and 16: KAPITEL 5: SAGER, DER KRÆVER NÆRM
Page 17 and 18: 1. Bestemmelsen har til formål at
Page 19 and 20: Er barnet blevet til ved incest, vi
Page 21 and 22: fremskaffes, eller hvor moren har h
Page 23 and 24: I forbindelse med indhentelse af pa
Page 25: KAPITEL 6: FORSKELLIGE BE- STEMMELS
Page 29 and 30: Hvis der er en formodning om, at en
Page 31 and 32: NORDISK OVERENSKOMST Danmark har in
Page 33 and 34: Statsforvaltningen og domstolene sk
Page 35 and 36: Det følger imidlertid af børnelov
Page 37 and 38: Dette vil f. eks. være tilfældet,
Page 39 and 40: Dødsboets adgang til at rejse fade
Page 41 and 42: KAPITEL 9: GENOPTAGELSE Ved genopta
Page 43 and 44: Endvidere er det efter børnelovens
Page 45 and 46: I børnelovens § 23, stk. 2, er de
Page 47 and 48: I disse tilfælde er det - udover a
Page 49 and 50: ikke er anset for barnets far, ikke
Page 51 and 52: Er de nævnte retsgenetiske unders
Page 53 and 54: KAPITEL 11: ADOPTION Selvom en mor
Page 55 and 56: Vil moren ikke oplyse, hvem der er
Page 57 and 58: KAPITEL 13: KOMPETENCE INTERNATIONA
Page 59: valtningens internationale kompeten

vejledning om statsforvaltningernes behandling af ... - Familiestyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?